Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19972BA00052@1998-06-19/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget opfordrer finansministeren til at trække aktstykke nr. 271 af 16. juni 1998 tilbage fra Finansudvalget.

I aktstykket søger ministeren om tilslutning til at foretage en række dispositioner, der er angivet under punkt a i aktstykke nr. 271, der er vedlagt som bilag til dette beslutningsforslag. Ministerens ansøgning er afledt af en aftale indgået mellem den danske regering og Færøernes landsstyre den 10. juni 1998.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med beslutningsforslaget er alene at sikre, at udmøntningen af regeringens aftale med Færøernes landsstyre af 10. juni 1998 kommer til at ske i fuld offentlighed.

Fremskridtspartiet er modstander af, at en sag, der har været under offentlig debat siden oktober 1992, afgøres bag en lukket dør i Finansudvalget. Derfor har vi med dette forslag både sikret en grundig debat i Folketingssalen og samtidig, at sagen underkastes to behandlinger i Folketinget frem for en enkelt votering i Finansudvalget.

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at der skal gennemføres en aftale mellem den danske regering og det færøske landsstyre om de økonomiske forhold. Aftalen bør indeholde en refinansiering af den færøske gæld og en kompensation for de tab, det færøske samfund reelt har lidt som følge af bankskandalen.

Imidlertid må aftalen være sat således sammen, at der er klarhed over de enkelte elementers omfang og økonomiske baggrund. Vi vil punkt for punkt have redegjort for, hvordan regeringen og det færøske landsstyre er nået frem til de enkelte punkter i aftalen. Det forhold, at retssagen mod Den Danske Bank forventes at skulle gennemføres, betyder, at det er vigtigt at vide, hvor stor en del af det aftalte beløb der er afsat som kompensation for bankskandalen, hvor stor en del der er gaveelement, og endelig, hvor stor en del der kan henføres som værende gældsafløftning for Færøerne.

Den meget omfattende og langstrakte sag om den færøske økonomi har nu varet fra oktober 1992. Folketinget har adskillige gange gennem 6 år været nødsaget til at bevilge tilskud, give garantier og lignende hjælp til Færøerne. Hver gang er Folketinget og den danske befolkning blevet lovet, at der nu var tale om det sidste element for at sikre en permanent løsning på Færøernes finansielle problemer. Og hver gang har vi måttet erfare, at problemerne er fortsat.

Fremskridtspartiet tror ikke, at det med denne aftale og de danske donationer i denne anledning bliver sidste gang, at Færøerne får en særbevilling. Det færøske overforbrug har desværre ikke lært Færøerne at bringe orden i økonomien. Nye anlægsprojekter, skattenedsættelser og offentligt pengefråds vil desværre igen i de kommende år bringe den færøske økonomi i krise. Mens danske skatter og afgifter stiger hele tiden, så oplever mange færinger, at deres afgifter og skatter falder. Biler beskattes eksempelvis med kun en 1/3 af den danske beskatning. Fremskridtspartiet har ikke noget mod lave skatter - tværtimod - men det forekommer urimeligt, at danske skatteydere skal betale høje skatter, for at færinger kan slippe billigere!

Fremskridtspartiet har noteret sig, at man på Færøerne anser fremtidige fund af mineraler og kulbrinter for den endelige redning. Imidlertid er disse fund ikke gjort endnu og en kommercialisering af sådanne fund vil ske i en uvis fremtid. Derfor må den færøske økonomi indrettes således, at der kan opnås balance under de aktuelle forhold. Det er ikke rimeligt at satse en økonomi på forventninger om en fremtid som nordatlantisk oliemagt. Fremskridtspartiet er nemlig bekymret for, at tilbagevendende økonomiske problemer blot igen vil udløse hjælp fra den danske befolkning, hvilket ikke er rimeligt. Det er tragikomisk, at aftalen med Færøerne er indgået, medens den danske regering er midt i forhandlinger om en pinsepakke, hvis formål er at lægge begrænsninger på danskernes forbrug bl.a. gennem at forhøje skatte- og afgiftstrykket. Hvis en dansk familie ser en urimelig sammenhæng, er det forståeligt.

Under den færøske valgkamp i foråret 1998 blev ønsket om større selvstændighed fremført og styrket. Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at Færøerne skal have så meget frihed og selvstændighed, som grundloven hjemler. Dette må imidlertid også medføre økonomisk selvstændighed uden tilbagevendende donationer fra de danske skatteydere.

Regeringens aftale med Færøernes landsstyre har desuden det ubehagelige element, at den danske regering mangler en stemme i Folketinget. De to medlemmer af Folketinget, der er valgt på Færøerne, bør ved deres politiske virke tilbagevise rygterne om, at deres stemmer er købte. Det sker bedst ved en klar selvstændig politisk profil.

Den helt nye aftale af 10. juni 1998 har udløst jubel på Færøerne - de havde tilsyneladende ikke drømt om, at den danske regering ville være så rundhåndet. Spørgsmålet er dog, hvorvidt alle aftalens punkter bliver gennemført. Tidligere aftaler fra årene 1992 til 1997 er kendetegnet ved, at en del punkter aldrig er blevet gennemført. Dertil kommer, at IMF-anbefalingerne om privatiseringer, udliciteringer og reduktion af den offentlige sektor aldrig er blevet fulgt - tværtimod.

Fremskridtspartiet vil opfordre regeringen til at fremsende et nyt aktstykke til Finansudvalget, hvor der præcist punkt for punkt redegøres for alle aftalens elementer, og hvor de økonomiske bevillinger splittes op til mindste detalje. Der kan desværre ikke stilles ændringsforslag til aktstykker, derimod kan behandlingen af nærværende forslag udløse et udvalgsarbejde, hvorunder bl.a. Fremskridtspartiet får mulighed for at afkræve regeringen de nødvendige oplysninger til fuldstændig belysning af sagens elementer og den indgåede aftales mellemregninger.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke nr. 271 om aftale mellem den danske regering og Færøernes landsstyre om gældsafvikling tilbage fra Finansudvalget.

(Beslutningsforslag nr. B 52).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag

271

Finansministeriet. København, den 16. juni 1998.

a. Finansministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, i forlængelse af aftale af 10. juni 1998 mellem regeringen og Færøernes landsstyre, at

- nedskrive Færøernes Landsstyres gæld til staten med 900 mill. kr.

- konvertere 500 mill. kr. af restgælden til et rente- og afdragsfrit lån, der afskrives efter 20 år, såfremt der ikke er startet udvinding af råstoffer.

- fastsætte lånebetingelserne for den resterende gæld på 4023,6 mill. kr. således at denne afdrages som et 20-årigt annuitetslån med en årlig rente på 5 pct.

- afholde landsstyrets samlede sagsomkostninger i sagen mod staten og landsstyrets samlede sagsomkostninger ved videreførelse af sagen mod Den Danske Bank

- afvikle statens engagement i Finansieringsfonden af 1992

- konvertere statens udlån til Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut til indskudskapital og herefter afvikle statens engagement

- ved overdragelsen af Færøernes Realkreditinstitut til landsstyret at opretholde de stillede statsgarantier til deres udløb i 2003

- ophæve tidligere fastsatte begrænsninger i landsstyrets låneoptagelser og garantistillelser.

b. På baggrund af den økonomiske krise på Færøerne i 1992-93 har staten ydet en række statslån til landsstyret i alt lydende på 5593,6 mill. kr. Disse lån er blevet anvendt dels til afhjælpning af landskassens likviditetsproblemer, dels til rekapitalisering af de færøske banker og dels til refinansiering af landsstyrets udestående udlandslån.

Statslånene er ydet som 6-årige stående lån med en rente svarende til et gennemsnit af den effektive rente af tilsvarende statsobligationer noteret på Københavns Fondsbørs 20 børsdage forud for lånets udbetaling.

Pr. 5. maj 1998 udgjorde landsstyrets samlede gæld til staten 5423,6 mill. kr. Af de udenstående lån vedrører 5323,6 mill. kr. genudlån af statslån, mens 100 mill. kr. vedrører et lån ydet som almindeligt statslån. Landsstyret har den 5. maj 1998 afdraget 170 mill. kr. på et statslån, der var omfattet af refinansieringsaftalen, jf. Fælleserklæringen mellem regeringen og Færøernes landsstyre af 28. maj 1993.

Ved Fælleserklæringen fra mødet den 3. november 1995 mellem regeringen og Færøernes landsstyre var der enighed om, at drøftelser om tilbagebetaling af statslån skulle optages i 1997. Regeringen tilkendegav, at man om fornødent ville være indstillet på at overveje en forlængelse af de stående lån ved forfald.

Færøernes landsstyre har endvidere indgivet stævning med krav overfor den danske regering og Den Danske Bank på 1518 mill. kr. i forbindelse med sagen om aktiebyttet mellem de færøske banker.

Endvidere har Folketinget under forespørgselsdebatten om den færøske banksag den 27. januar 1998 bl.a. vedtaget at opfordre regeringen til at genforhandle den samlede gældsafvikling, så den sker i et rimeligt forhold til færøsk økonomis bærekraft.

På den baggrund er der den 10. juni 1998 indgået vedlagte aftale mellem regeringen og Færøernes landsstyre om statens fremtidige økonomiske relationer til Færøerne.

Med aftalen frafalder landsstyret at gøre eventuelle krav i anledning af den færøske banksag gældende overfor den danske stat og hæver den anlagte retssag mod staten. Den danske stat betaler landsstyrets samlede omkostninger i forbindelse med denne retssag, herunder den indbetalte retsafgift på ca. 15 mill. kr. Landsstyret viderefører sagen mod Den Danske Bank, og staten afholder landsstyrets omkostninger herved.

Beløbet, som ikke kan opgøres på nuværende tidspunkt, vil blive afholdt over finanslovkonto 11.21.21 Strafferetspleje m.v. (tekstanm. 65).

Af aftalen fremgår endvidere, at regeringen og landsstyret er enige om, at landsstyrets gæld til den danske stat og gældsafviklingen må stå i et rimeligt forhold til den færøske økonomis bæredygtighed.

Når henses hertil og til den kompensation, som tilkommer landsstyret i banksagen, nedskrives landstyrets gæld til staten med 900 mill. kr.

Af restgælden på 4523,6 mill. kr. henstår 500 mill. kr. som et rente- og afdragsfrit lån. Afviklingen heraf aftales i takt med eventuelle indtægter fra fremtidig råstofudvinding. Dog afskrives gælden efter 20 år, såfremt der ikke på det tidspunkt er startet udvinding af råstoffer.

Den resterende gæld afvikles som et 20-årigt annuitetslån på 4023,6 mill. kr. til en fast årlig rente på 5 pct. Annuiteten fastsættes til 323 mill. kr. årligt. Landsstyret har ret til førtidig indfrielse af restgælden helt eller delvis.

Nedskrivningen med 900 mill. kr af gælden vil optræde som et tilskud, der samtidig anvendes til afdrag på statslånene. Afdragene foretages med 100 mill. kr. på det eksisterende almindelige statslån og 800 mill. kr. på genudlånet. Samtidig undlader Færøernes Landsstyre at optage yderligere genudlån på 170 mill. kr., som var budgetteret på FL98. Konteringsmæssigt optages følgende på TB 1998:

§ 7.32.02. Statslån til Færøerne 10. Statslån til Færøerne Indtægt ......................... 100,0 86. Nedbringelse af udlån mv. .... 100,0 20. Nedskrivning af statslån Udgift ........................... 900,0 51. Tilskud til udland mv. ....... 900,0 § 40.21.07. Genudlån til Færøernes Landsstyre 10. Genudlån til Færøernes Landsstyre Udgift ........................... -170,0 81. Udlån mv. .................... -170,0 Indtægt .......................... 800,0 86. Nedbringelse af udlån mv. .... 800,0

Af restgælden er det aftalt, at 500 mill. kr. skal henstå som et rente- og afdragsfrit lån. Det er således nødvendigt at adskille denne del af lånet fra det øvrige genudlån. Da det samtidig er aftalt, at lånet afskrives efter 20 år, såfremt der ikke på det tidspunkt er startet udvinding af råstoffer, ydes lånet som et almindeligt statslån. Konteringsmæssigt optages følgende på TB 1998:

§ 7.32.03. Rente- og afdragsfrit statslån til Færøernes Landsstyre 10. Rente- og afdragsfrit statslån Udgift .......................... 500,0 81. Udlån mv. ................... 500,0 § 40.21.07. Genudlån til Færøernes Landsstyre 20. Konvertering af genudlån til rente- og afdragsfrit statslån Indtægt ........................ 500,0 86. Nedbringelse af udlån mv. .. 500,0

Nedsættelsen af renten er en følge af faldet i renteniveauet, siden de hidtidige lån blev givet.

Det rente- og afdragsfrie lån på 500 mill. kr. indebærer et rentetab for staten på 25 mill. kr på helårsbasis under forudsætning af en statslig lånerente på 5 % eller 32,8 mill. kr under hensyn til, at Færøerne hidtil har skullet betale en rente på gennemsnitligt 6,55 % på lån, der i henhold til tidligere aftaler udløb i de kommende 5 år.

Reduktionen af rentesatsen fra 6,55 % til 5 % indebærer desuden, at Færøerne i forhold til hidtidige tilbagebetalingsvilkår - udover gældslettelsen og det rente- og afdragsfrie lån - i årene 1998-2004 opnår en reduktion af rentebyrden på ca. 150 mill. kr. med en forudsat reduceret hovedstol på 4023,6 mill. kr. Den reducerede renteindtægt, som herved fremkommer for staten, skal dog ses i sammenhæng med, at markedsrenten er faldet betydeligt, siden de hidtidige lån blev givet, og at staten tidligere har tilkendegivet, at landsstyrets rente- og afdragsbetingelser kunne genforhandles i 1997.

Renten på det 20-årige annuitetslån på 4023,6 mill. kr svarer således tilnærmelsesvist til den aktuelle rente ved udstedelse af statsobligationer. En helt præcis opgørelse er imidlertid ikke mulig, da staten ikke selv udsteder annuitetsobligationer med 20 års løbetid.

Der var endvidere enighed om, at der ydes hjemmestyret et årligt bloktilskud på 932 mill. kr. i årene 1999-2001, hvilket svarer til bloktilskuddet for 1998 på uændret realt niveau. Der vil blive fremsat lovforslag om bloktilskud til Færøernes hjemmestyre i efteråret 1998.

Det er ligeledes aftalt, at staten afvikler sit engagement i Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut inden udgangen af 1998. Statens lån til Erhvervsudviklingsinstituttet, som er et 10-årigt rente- og afdragsfrit lån og som pr. 1. juni 1998 udgør 99 mill. kr., konverteres forud herfor til indskudskapital. Erhvervsudviklingsinstituttets vedtægter ændres i overensstemmelse hermed. Erhvervsudviklingsinstituttet undergives det almindelige fondstilsyn.

Der er på finansloven for 1998 under § 08.11.08 Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut hjemmel til konvertering af op til 12,5 mill. kr. indskudskapital for at genetablere grundkapitalen. Der søges om tilslutning til konvertering af de resterende 86,5 mill.kr. af det 10-årige rente- og afdragsfrie lån til indskudskapital. På TB98 optages følgende:

§ 8.11.08 Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut

10. Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut Udgift ........................................ 86,5 81. Udlån mv ................................. 86,5 Indtægt ....................................... 86,5

86. Nedbringelse af udlån 86,5

Det er ligeledes aftalt, at Færøernes Realkreditinstitut overtages af hjemmestyret som færøsk særanliggende. De statslige garantier, som allerede eksisterer i Realkreditinstituttet, bibeholdes til deres udløb i 2003. Folketingets repræsentation i Realkreditinstituttets repræsentantskab bortfalder, når de eksisterende statsgaranterede obligationslån udløber. Landsstyret vil fremsætte forslag til lagtingslov i overensstemmelse hermed.

Med aftalen ophæves samtidig en række tidligere indgåede aftaler, jf. artikel 10. Aftalen af 22.december 1992 vedr. råstoffer i undergrunden berøres dog ikke af nærværende aftale.

Der er endvidere enighed om, at ansvaret for den økonomiske politik på Færøerne, herunder for fremtidig låneoptagelse og garantistillelser, indenfor de rammer som følger af hjemmestyreloven, ligger hos landsstyret. Samtidig er der enighed om at ophæve samtlige begrænsninger i landsstyrets låneoptagelser og garantistillelser, jf. også aftalens artikel 10.

c. Ansøgningen forelægges nu af hensyn til hurtigst mulig gennemførelse af aftalen, som bl.a. vil have betydning for udarbejdelse af det færøske landsstyres finanslovsforslag for 1999, herunder fastsættelsen af hjemmestyrets ydelser på udestående statslån.

e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til, at der i forlængelse af den indgåede aftale af 10. juni 1998 mellem regeringen og Færøernes landsstyre på forslag til lov om tillægsbevilling for 1998 opføres følgende:

--------------------------------------------------------------------- Udgift Indtægt --------------------------------------------------------------------- § 7.32.02 Statslån til Færøerne 900,0 100,0 § 7.32.03 Rente- og afdragsfrit lån til Færøernes landsstyre 500,0 - § 8.11.08 Færøernes Erhvervsudviklings- institut 86,5 86,5 § 40.21.07 Genudlån til Færøernes landsstyre -170,0 1.300,0 ---------------------------------------------------------------------

samt at der på § 11.21.21 Strafferetspleje mv. optages udgifter til dækning af landsstyrets sagsomkostninger i sagen mod den danske stat og i videreførelse af sagen mod Den Danske Bank.

Mogens Lykketoft

/ Henrik Hjortdal

Til Finansudvalget.

AFTALE MELLEM DEN DANSKE REGERING OG FÆRØERNES LANDSSTYRE

Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre,

som er besluttet på at fremme et nyt grundlag for det bilaterale samvirke og på baggrund heraf er indstillet på at indlede forhandlinger, på Landsstyrets foranledning, om de fremtidige bilaterale relationer,

som har det forsæt, at Færøernes Landsstyres gæld til Den Danske Stat omlægges og saneres under hensyntagen til, at gældsafviklingen står i rimeligt forhold til den færøske økonomis bæredygtighed,

som bekræfter, at der igennem denne aftale er opnået forlig mellem Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre i den færøske banksag,

er enige om følgende:

Artikel 1

Den færøske banksag

Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre har taget konklusionerne vedrørende aktiebyttet mellem Den Danske Bank og Finansieringsfonden af 1992 i beretningen afgivet af undersøgelseskommissionen vedrørende den færøske banksag til efterretning.

Landsstyret har ved tidligere forhandlinger med Regeringen gjort gældende, at Færøerne ved rekapitaliseringen af bankerne er kommet til at bære en uforholdsmæssig stor del af disse omkostninger.

I betragtning af, at det af beretningen fremgår, at Regeringens og Landsstyrets samtykke til aktiebyttet mellem Den Danske Bank og Finansieringsfonden af 1992 har været baseret på urigtige forudsætninger, er der enighed om, at med denne aftale kompenseres Færøerne herfor.

I anledning heraf frafalder Landsstyret at gøre eventuelle retskrav mod Den Danske Stat hidrørende fra den færøske banksag gældende over for Staten og hæver den af Landsstyret mod Den Danske Stat anlagte retssag. Den Danske Stat betaler Landsstyrets samlede omkostninger i forbindelse med denne retssag, herunder den indbetalte retsafgift.

Såfremt der ikke mellem parterne kan opnås enighed om størrelsen af omkostningerne, overlades det til Østre Landsret (med sædvanlig adgang til at søge landsrettens afgørelse indbragt for Højesteret) at træffe bestemmelse om sagsomkostninger efter sædvanlige principper.

Landsstyret viderefører den af Landsstyret anlagte retssag mod Den Danske Bank og tiltræder herved, at den i artikel 2 aftalte gældsnedskrivning reduceres med det nettobeløb, som Landsstyret eventuelt som et resultat af retssagen måtte blive tilkendt af Den Danske Bank. Dette beløb indbetales som et ekstraordinært afdrag til staten. Staten afholder alle udgifter ved videreførelsen af denne sag, herunder de sagsomkostninger, som Landsstyret eventuelt måtte blive pålagt at betale i tilfælde af frifindelse af Den Danske Bank.

I betragtning af at Den Danske Stat som følge af denne aftale har den økonomiske interesse i videreførelsen af retssagen mod Den Danske Bank, bemyndiger Landsstyret Regeringen til at forhandle med Den Danske Bank om en eventuel forligsmæssig afslutning af sagen og at indgå aftale på Landsstyrets vegne herom.

Landsstyret er indforstået med, at Den Danske Stat kan indgå en separat aftale med Finansieringsfonden af 1992 om fondens videreførelse af sit sagsanlæg mod Den Danske Bank, herunder om transport til Staten af det beløb, som banken måtte blive pålagt at betale til fonden.

Artikel 2

Færøernes Landsstyres gæld til Den Danske Stat

Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at Landsstyrets gæld til Den Danske Stat og gældsafviklingen må stå i et rimeligt forhold til den færøske økonomis bæredygtighed. Når henses hertil samt den kompensation, som tilkommer Landsstyret i banksagen, nedskrives Landsstyrets gæld til Statten med 900 mio. kr.

Af restgælden henstår 500 mio. kr. som et rente- og afdragsfrit lån. Afviklingen heraf aftales i takt med eventuelle indtægter fra fremtidig råstofudvinding. Dog afskrives gælden efter 20 år, såfremt der ikke på det tidspunkt er startet udvinding af råstoffer.

Den resterende gæld afvikles som et 20-årigt annuitetslån på 4023 mio. kr. til en fast årlig rente på 5 pct. Annuiteten fastsættes til 323 mio. kr. årligt. Landsstyret har ret til førtidig indfrielse af restgælden helt eller delvis.

Artikel 3

Bloktilskuddet

Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at Den Danske Stat yder et årligt bloktilskud til Færøernes finanslov på 932 mio. kr. for årene 1999, 2000 og 2001 uændret på 1999-niveauet realt. Det bemærkes, at spørgsmålet om bloktilskuddet tages op til revision i forbindelse med kommende forhandlinger om en nyordning af forholdet mellem Danmark og Færøerne.

Artikel 4

Finansieringsfonden af 1992

Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at Den Danske Stat afvikler sit engagement i Finansieringsfonden af 1992 inden udgangen af 1998. Finansieringsfondens vedtægter ændres i overensstemmelse hermed. Finansieringsfonden undergives det almindelige fondstilsyn.

Artikel 5

Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut

Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at Den Danske Stat afvikler sit engagement i Færøernes Erhvervsudviklingsinstitut inden udgangen af 1998. Statens lån til Erhvervsudviklingsinstituttet, som er et 10-årigt rente- og afdragsfrit lån, og som pr. 1. juni 1998 udgør 99 mio. kr., konverteres forud herfor til indskudskapital. Erhvervsudviklingsinstituttets vedtægter ændres i overensstemmelse hermed. Erhvervsudviklingsinstituttet undergives det almindelige fondstilsyn.

Artikel 6

Færøernes Realkreditinstitut

Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at Færøernes Realkreditinstitut overtages af Landsstyret som færøsk særanliggende. Regeringen er indforstået med, at de statslige garantier, som allerede eksisterer i Realkreditinstituttet, bibeholdes til deres automatiske udløb. Landsstyret vil fremsætte forslag til lagtingslov i overensstemmelse hermed. Folketingets repræsentation i Realkreditinstituttets repræsentantskab bortfalder, når de eksisterende statsgaranterede obligationslån udløber.

Artikel 7

Kreditinstitutter m.v.

Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at spørgsmålet om tilsynet med færøske kreditinstitutter vil indgå i de kommende forhandlinger om en nyordning af forholdet mellem Danmark og Færøerne. Den Kongelige Bankkommissær (økonomiministeren) vil underrette om og drøfte udviklingen i den finansielle sektor og de finansielle markeder med den repræsentant for Landsstyret, der omtales i lov om pengesedler m.v. på Færøerne. Den Kongelige Bankkommissær og Danmarks Nationalbank vil endvidere løbende underrette Landsstyret om den penge- og valutamæssige udvikling.

Artikel 8

Ansvaret for den økonomiske politik

Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at ansvaret for den økonomiske politik på Færøerne, herunder for fremtidig låneoptagelse og garantistillelser, indenfor de rammer, som følger af hjemmestyreloven, ligger hos Landsstyret. Herved er samtlige begrænsninger i Landsstyrets låneoptagelser og garantistillelser bortfaldet.

Artikel 9

Fremtidige bilaterale relationer mellem Danmark og Færøerne

Den Danske Regering har noteret sig, at Færøernes Landsstyre i sin koalitionsaftale har som målsætning at oprette Færøerne som suveræn stat. Regeringen er indstillet på, at der på denne baggrund, og på Landsstyrets foranledning indledes forhandlinger om Landsstyrets ønsker om et nyt grundlag for de fremtidige bilaterale relationer mellem Danmark og Færøerne. Der er tillige enighed om, at der sideløbende indledes forhandlinger om en overgangsordning, herunder en økonomisk overgangsordning, der tilstræber opbyggelsen af en selvbærende færøsk økonomi.

Artikel 10

Ikrafttrædelsesbestemmelser

Denne aftale, som tillige indeholder bilag A, træder i kraft den 10. juni 1998, forudsat at den får politisk tilslutning i henholdsvis Danmark og på Færøerne. Med undtagelse af aftale af 22. december 1992 mellem den danske regering og Færøernes Landsstyre om råstoffer i undergrunden ophæves og bortfalder samtidig:

i. Aftale mellem Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre af 6. oktober 1992 med senere ændringer.

ii. Tillægsaftale af 1. februar 1993 til aftale af 6. oktober 1992 mellem Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre med senere ændringer.

iii. Erklæring fra Færøernes Landsstyre samt fælleserklæring fra Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre af 1. februar 1993.

iv. Rammeaftale af 28. maj 1993 mellem Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre om refinansiering af landskassens gæld m.v.

v. Aftale af 12. oktober 1993 mellem Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre om refinansiering i 1994 og kapitaltilførsel til færøske banker m.v.

vi. Protokollat af 12. oktober 1993 om forhandling mellem Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre.

vii. Fælleserklæring fra møde den 17. november 1994 mellem Regeringen og Færøernes Landsstyre.

viii. Fælleserklæring fra mødet den 3. november 1995 mellem Regeringen og Færøernes Landsstyre.

Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er dog enige om, at følgende fortsat skal være gældende:

a. Pkt. III i fælleserklæringen fra møde den 17. november 1994 mellem Regeringen og Færøernes Landsstyre afsnittene: »Udstrækning af danske erhvervsfremmeordninger til Færøerne«, og »Markedsadgang«.

b. Færøernes Landsstyre bekræfter, at der inden udgangen af 1999 vil blive fremsat forslag om den resterende del af den udfyldende færøske lovgivning vedrørende social- og sundhedsområdet.

Udfærdiget i København den 10. juni 1998

For Den Danske Regering For Færøernes Landsstyre

(navn) (navn)

(navn)

Bilag A

til aftale af 10. juni 1998 mellem Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre

Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre er enige om, at de færøske myndigheder overtager området vedrørende skibstilsynet efter nærmere forhandling mellem Den Danske Regering og Færøernes Landsstyre.

Versioner

1. 1998-06-19