Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199812L00053@1998-10-21/da

Indhold

1. Indledning

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 420 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 432 af 26. juni 1998 og senest ved lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, litra c, affattes således:

» c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF, «

2. § 2, stk. 5, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

3. I § 11 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af gæld og egenkapital efter stk. 2-3 indgår alene værdien af aktiver og gæld, der har tilknytning til det faste driftssted. «

4. § 13 affattes således:

» § 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.

4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.

Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-10 fradrage beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.

Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, eller som er hjemmehørende i udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3.

Stk. 4. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang, det fremgår af stk. 5 og 6. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 5. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 6. Uanset stk. 5 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt stk. 6.

Stk. 7. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidhører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 8. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt. nævnte udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer.

Stk. 9. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

Stk. 10. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til realrenteafgift, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt. «

5. § 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

6. I § 17, stk. 3, som bliver stk. 2, affattes 1. pkt. således:

» Såfremt der i den skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten. «

7. I § 17, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres » jf. stk. 3 « til: » jf. stk. 2 « .

8. § 17, stk. 5, som bliver stk. 4, ophæves.

Stk. 6, som ved § 1, nr. 5 er blevet stk. 5, bliver herefter stk. 4.

9. I § 19, stk. 1, affattes således:

» Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst. For indkomst omhandlet i § 32 udgør skatten 34 pct. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som beskattes efter 1. pkt., medregnes ikke den del af andelsforeningens formue, som består af aktier i selskaber omfattet af § 32. «

10. § 32, stk. 1, affattes således:

» Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet.Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. «

11. § 32, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Datterselskabets virksomhed anses for i væsentlig grad at være af finansiel karakter, hvis mindst 25 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, eller som datterselskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele. «

12. § 32, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Ved overdragelse af aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven var afstået af datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes foretagne skattemæssige hensættelser i datterselskabet. Hvis datterselskabet driver anden virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9. «

13. § 32, stk. 9, 1. pkt., affattes således:

» Moderselskabet fører en fradragskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. «

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og senest ved § 4 i lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 10 affattes således:

» § 10. Reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3-7 finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af denne lov. «

2. I § 11, stk. 2, ændres » selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4« til: » selskabsskattelovens § 17, stk. 2-3«.

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 432 af 26. juni 1998 og senest ved § 30 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

» Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i § 32, stk. 1, 2.-3. pkt. i selskabsskatteloven, og § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt., dog således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. «

2. I § 16 H, stk. 1, 1. pkt., ændres » overvejende « til: » i væsentlig grad « , og efter » kontrollerer « indsættes: » eller har væsentlig indflydelse på « .

3. I § 16 H, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter » kontrollerer « : » eller har væsentlig indflydelse på « .

4. § 16 H, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

» Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. «

5. I § 33 A, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

» Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt. «

6. § 33 G, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

» Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive den skattepligtige en del af skatten. «

7. § 33 G, stk. 3-4, ophæves.

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring:

1. § 4 a, stk. 1, nr. 5-7, affattes således:

» 5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og

7) aktieudbytte svarende til CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten, for så vidt aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. «

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 2 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:

» 1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, og « .

2. I § 2 a indsættes som stk. 6-8:

» Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-2 finder ikke anvendelse, når indkomsten i det selskab, der har udstedt aktierne, uafbrudt siden aktiernes erhvervelse eller i en sammenhængende periode på mindst tre år umiddelbart forud for afståelsen har været

1) undergivet beskatning efter selskabsskattelovens § 32 , fondsbeskatningslovens § 12, eller ligningslovens § 16 H, eller

2) beskattet her i landet i medfør af selskabsskattelovens § 1, eller

3) undergivet en beskatning i udlandet, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, eller

4) undergivet beskatning i en hvilken som helst kombination af 1-3.

Stk. 7. Stk. 6, nr. 2-4 finder kun anvendelse, såfremt den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, eller ligningslovens § 16 H.

Stk.8. Såfremt de i stk. 6-7 nævnte betingelser er opfyldt, behandles aktierne i alle henseender som aktier, der er ikke er omfattet af eller nævnt i stk. 1-2. «

3. § 6, stk. 5, 3.-4. pkt., ophæves.

4. I § 6, stk. 6, 1. pkt. ændres » selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10 « til: » selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, « .

5. I § 6, stk. 6, 2. pkt. ændres » selskabsskattelovens § 13, stk. 4 eller 5, eller fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3 eller 4,« til: » selskabsskattelovens § 13, stk. 3«.

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1998, foretages følgende ændring:

1. § 3 B, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

» Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2-3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2-5 pkt., dog således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. «

2. I § 8 B, stk. 1, nr. 4, ændres » §§ 2, 5, 7, 8, 9 og 53 B, stk. 6, « til: » §§ 2, 5, 7, 8 og 9«.

I lov nr. 428 af 26. juni 1998 om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, 4. pkt. ændres » selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13« til: » selskabsskattelovens § 13, stk. 8-10. «

2. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres » selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13« til: » selskabsskattelovens § 13, stk. 8-10. «

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest ændret ved § 8 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 5 i lov nr. 424 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 3 i lov nr. 430 af 26. juni 1998 og § 11 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring:

1. § 53 B, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 2. september 1998, foretages følgende ændring:

1. § 43, stk. 2, litra f, affattes således:

» f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1-2 og § 46, stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. «

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. §§1-5, § 6, nr. 1 og § 7 har virkning fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere.

Stk. 3. § 6, nr. 2, og § 9 har virkning fra og med indkomståret 1998.

Stk. 4. § 8 har virkning fra og med den 2. juni 1998.

Stk. 5. Ved anvendelsen af bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 6, medregnes perioden forud for lovens virkningstidspunkt, jf. stk. 2, for så vidt betingelserne for beskatning af udenlandske selskabers indkomst i medfør af selskabsskattelovens § 32, som affattet ved denne lovs § 1, nr.10-12, fondsbeskatningslovens § 12 eller ligningslovens § 16 H, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2-3, ville have været opfyldt.

Det foreslås at omlægge beskatningen af udbytter og aktieavancer, som oppebæres af danske moderselskaber og personaktionærer fra selskaber i udlandet, ligesom det foreslås at afskaffe den danske kildeskat på udbytter betalt af danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber. Endvidere foreslås det at udvide CFC-beskatningen (CFC = Controlled Foreign Company, kontrolleret udenlandsk selskab).

Med de foreslåede ændringer vil det gøres mere attraktivt for udenlandske moderselskaber at placere datterselskaber i Danmark. Der vil være et større incitament for danske moderselskaber til at hjemtage udbytter i stedet for at lade dem blive stående i det udenlandske datterselskab, hvor Danmark alligevel ikke kan beskatte dem. Der vil være tale om en bedre sammenhæng i skattesystemet med en bedre ligestilling af aktionærer, og der vil være tale om en administrativ lettelse.

De gældende regler for beskatning af udbytter fra et udenlandsk datterselskab til et dansk moderselskab er i praksis vanskelige at håndtere. Afhængig af beskatningen i det land, hvor datterselskabet er etableret, kan der være tale om, at en koncern løbende skal føre regnskab med alle skatter og udbytter betalt i alle udenlandske koncernselskaber, således at det kan dokumenteres hvor og hvornår og med hvor meget den indkomst, der ligger til grund for en given udlodning af udbytte, er blevet beskattet. Der kan tilmed være tale om, at et udbyttemodtagende moderselskab skal kunne redegøre for disse forhold i datterdatterselskaber osv. ned gennem en kæde af selskaber.

Samtidig er reglerne for beskatning af udbytter ude af trit med reglerne for beskatning af aktieavancer, hvor et moderselskab ikke beskattes af avancen ved salg af aktier i et datterselskab efter tre års ejertid (med mindre der er tale om et finansielt selskab i et lavskatteland). Det er således forholdsvis nemt at omgå den danske udbyttebeskatning. Aktieafkastet skal blot realiseres i form af aktieavancer i stedet for i form af udbytteudlodninger.

Det foreslås endvidere at afskaffe kildeskatten på udbytter betalt til udenlandske moderselskaber, når det danske datterselskab er omfattet af EU s moder/datterselskabsdirektiv, således at EU-selskaber og ikke-EU-selskaber skattemæssigt behandles ens. Denne kildeskat kan i vidt omfang undgås ved at indskyde holdingselskaber i lande, i forhold til hvilke Danmark helt eller delvist er afskåret fra at indeholde kildeskat. Indkomst i et dansk datterselskab vil efter forslaget således i Danmark alene blive pålagt dansk selskabsskat, og det udenlandske moderselskab vil i den henseende skattemæssigt i Danmark blive behandlet på samme måde som et dansk moderselskab.

Som før nævnt bygger lovforslaget på et princip om, at indkomsten i et selskab, der indgår i en koncern, skal beskattes i det pågældende selskab og ikke andre steder. En konsekvent anvendelse af dette princip vil dog føre til et urimeligt resultat i de tilfælde, hvor der modtages udbytter eller avancer af aktier i finansielle selskaber i lavskattelande.

Derfor foreslås CFC-reglerne ændret, således at beskatning på dansk niveau i disse tilfælde sikres. Dette sker ved at nedsætte grænsen for CFC-beskatning fra en ejerandel på 50 pct. til 25 pct. - svarende til grænsen for, hvornår et selskab er moderselskab og således kan modtage udbytte fra datterselskabet skattefrit - og ved at ændre reglerne for, hvornår et selskab anses for i væsentlig grad at drive finansiel virksomhed.

Endelig foreslås visse ændringer af reglerne om værn mod tynd kapitalisering og om lempelse af dobbeltbeskatning af lønindkomst ved arbejde i udlandet samt en teknisk justering af reglerne om beskatning af pensioner fra udlandet.

De gældende regler om beskatning af udbytter.

Efter de gældende regler beskattes et dansk moderselskab ikke af udbytter, som modtages fra et udenlandsk produktionsdatterselskab, hvis datterselskabets indkomst i udlandet er blevet beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra de danske. Ved et moderselskab forstås et selskab, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet).

Modtager et dansk moderselskab derimod udbytter fra et udenlandsk datterselskab, som ikke er blevet beskattet nogenlunde som i Danmark, beskattes udbyttet i Danmark. Ved denne beskatning tages der hensyn til den skat, der er betalt i udlandet af den selskabsindkomst, der ligger til grund for den pågældende udbytteudlodning (credit for underliggende selskabsskat). Dette giver anledning til administrativt besvær, idet der til stadighed skal holdes styr på, hvilken skat der er betalt hvor og hvornår i udlandet af de beløb, der ligger til grund for udbytteudlodninger.

En tilsvarende forskel i dansk beskatning findes ikke, hvis aktieafkastet opnås i form af en avance ved afhændelse af aktier i stedet for i form af udloddede udbytter. I så fald gælder, at aktieavancen for det danske moderselskab er skattefri efter tre års ejertid - bortset fra avancer ved afhændelse af aktier i finansielle selskaber i lavskattelande, jf. nedenfor - uanset om den udenlandske beskatning måtte være lavere end den danske selskabsskat.

Ved udlodning af udbytte fra et dansk datterselskab til et udenlandsk moderselskab pålægges en dansk kildeskat på 25 pct. Efter EU s moder/datterselskabsdirektiv (direktiv 90/435/EØF) pålægges der dog ikke kildeskat på udbytter udloddet til moderselskaber i andre EU-lande. Over for ikke-EU-lande reduceres satsen efter de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster til typisk 5-10 pct.

Aktionærer (selskaber såvel som personer), der kontrollerer finansielle selskaber i lavskattelande, er undergivet CFC-beskatning i Danmark. Den danske aktionær er skattepligtig i Danmark af sin andel i det udenlandske finansielle selskabs indkomst, hvis vedkommende ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i det udenlandske selskab. CFC-beskattede aktionærer er imidlertid ikke ligestillet med aktionærer i danske selskaber eller udenlandske produktionsselskaber. Således kan et dansk moderselskab ikke sælge aktierne i et CFC-selskab skattefrit efter tre år, og personaktionærer kan efter den 1. januar 1999 ikke opnå succession, uanset at afkastet af aktierne via CFC-beskatningen løbende er blevet beskattet på dansk niveau.

De gældende regler om værn mod tynd kapitalisering.

Ved tynd kapitalisering forstås det forhold, at et dansk datterselskab af en udenlandsk koncern gennem den udenlandske kontrollerende ejerkreds eller koncernforbundne selskaber finansieres med fremmedkapital i et videre omfang, end det ville have været muligt i et frit marked, hvor uafhængige parter handler med hinanden. Herved opnår det danske datterselskab en større fradragsberettiget renteudgift, end markedsforholdene tilsiger, og skattetilsvar flyttes således væk fra Danmark.

Som værn mod dette er der fastsat begrænsninger for datterselskabets fradragsret for renter og kurstab i sådanne situationer, således at der ikke kan foretages fradrag for renter og kurstab vedr. fremmedkapital, der set i forholdet til egenkapitalen overstiger forholdet 4:1. På samme måde som i de gældende regler for danske datterselskaber kan der altid opnås fradrag uanset forholdet mellem gæld og egenkapital, hvis skatteyderen kan godtgøre, at en tilsvarende finansiering kunne have været opnået hos en uafhængig långiver.

De gældende regler for lempelse af lønindkomst ved arbejde i udlandet.

Hvis en person, som er fuldt skattepligtig til Danmark, opholder sig i udlandet i mindst 6 måneder uden andet ophold i Danmark end kortvarige ferieophold o.l., nedsættes den pågældendes indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Den fulde skattepligt til Danmark skal efter de gældende regler være opretholdt i hele den periode, den pågældende befinder sig i udlandet.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

1. Fritagelse for beskatning af udbytter.

Det foreslås at fritage udbytter fra udenlandske datterselskaber til danske moderselskaber for beskatning i Danmark, uanset hvordan den indkomst, der danner grundlag for udlodningen af udbytte, er blevet beskattet i udlandet. Herved skabes bedre sammenhæng med beskatningen af avancer, som er skattefri efter 3 års ejertid. Dog vil udbytter fra finansielle datterselskaber i lavskattelande kun kunne modtages skattefrit, hvis det danske moderselskab enten uafbrudt siden aktieerhvervelsestidspunktet eller i en sammenhængende periode på mindst tre år forud for tidspunktet for udbytteudlodningen har været sambeskattet med det udenlandske datterselskab efter CFC-reglerne. Treårsreglen har betydning for de aktionærer, der i en periode ejer mindre end 25% af aktierne i lavskatteselskabet.

Samtidig foreslås det, at den danske kildeskat på udbytter fra danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber afskaffes, når det danske selskab er omfattet af EU s moder/datterselskabsdirektiv, uanset om moderselskabet er hjemmehørende i et EU-land eller ikke.

2. Udvidelse af CFC-beskatningen.

Som modstykke til den skattefrihed, der foreslås for udbytter, foreslås CFC-beskatningen ændret på følgende måder:

For det første udvides den ejerkreds, der undergives CFC-beskatning. Dette sker ved at sænke ejerkravet fra de nuværende mere end 50 pct. af aktiekapitalen til mindst 25 pct. af aktiekapitalen. Dette svarer til det almindelige hovedaktionærbegreb og dermed til grænsen for, hvornår der kan modtages skattefri udbytter. Ved at vælge en grænse for ejerandelen i CFC-selskaber på 25 pct. sikres, at den finansielle indkomst vil have været undergivet beskatning på dansk niveau, når udbytterne er skattefri. I det omfang, beskatningen ikke har fundet sted i det udenlandske selskab, sker det hos den danske aktionær via den danske CFC-beskatning.

Samtidig foreslås det at gøre andelsbeskattede selskaber CFC-skattepligtige efter samme regler som andre selskaber. CFC-skatten for vil andelsselskaberne som for andre selskaber udgøre 34 pct.

For det andet sænkes tærsklen for, hvornår finansiel indkomst medregnes ved CFC-beskatningen. Efter de gældende regler anses et selskab for at drive finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indkomst eller mere end 50 pct. af dets aktiver er af finansiel karakter. Det foreslås at nedsætte begge disse grænser til mindst 25 pct. Herved sikres en langt bedre neutralitet i forhold til den situation, hvor en koncern spreder sine finansielle indtægter ud på en række produktionsselskaber i lavskattelande.

En tærskel på 25 pct. for, hvornår et selskab anses for at drive finansiel virksomhed, findes allerede i skattelovgivningen, nemlig i visse af Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster. Danmark har i dobbeltbeskatningsoverenskomster med visse mindre udviklede lande accepteret såkaldte » matching credit « -bestemmelser, som har til formål at sikre, at at eventuelle skattebegunstigelser hos overenskomstpartneren kommer de danske virksomheder til gode og ikke via de almindelige credit-regler havner i den danske statskasse. Sådanne bestemmelser undtager altid den finansielle sektor samt virksomheder, hvor mere end 25 pct. af indkomsten består af renter, aktieavancer m.v.

Endelig for det tredje foreslås, at indkomst ved forsikringsvirksomhed medtages i det beløb, der udgør grundlaget for CFC-beskatning. Forsikringspræmier er efter de gældende regler ikke omfattet, fordi de ikke kan karakteriseres som finansielle indtægter. De udløser derfor ikke CFC-skat, selv om selskabet typisk vil være undergivet CFC-beskatning af sine finansielle indtægter. Med forslaget forhindres skattemotiveret flytning af forsikringsvirksomhed her fra landet. Dette gælder også de situationer, hvor en koncern opretter sit eget forsikringsselskab i et lavskatteland og indbetaler præmierne med fuld fradragsret. Indtægterne beskattes enten slet ikke eller meget lavt, og lavskatteselskabets overskud kan herefter tages skattefrit hjem.

3. Skattemæssig ligestilling af aktionærer.

De foreslåede ændringer sikrer skattemæssig ligestilling mellem afkast af aktier i finansielle selskaber i lavskattelande og aktier i danske selskaber, når indkomsten i lavskatteselskaberne har været undergivet beskatning på dansk niveau enten uafbrudt siden erhvervelsen af aktierne eller i en sammenhængende periode på mindst tre år umiddelbart forud for udbytteudlodningen eller aktieavancen, d.v.s. at den danske aktionær har været undergivet CFC-beskatning i den nævnte periode. Der skal således som udgangspunkt have været tale om beskatning på dansk niveau i hele ejerperioden, for at afkast af sådanne aktier skattemæssigt skal kunne ligestilles med afkast af danske aktier. Er dette ikke tilfældet, f. eks. fordi aktierne er erhvervet i flere tempi, og ejerandelen ikke fra begyndelsen har været mindst 25 pct., indføres en form for karensperiode, således at lavskatteselskabets indkomst skal have været beskattet i Danmark efter CFC-reglerne i en sammenhængende periode på mindst tre år forud for udlodningen eller avancen.

Den skattemæssige ligestilling vil ikke alene omfatte beskatningen af udbytter og avancer, men vil også være gældende i forbindelse med succession m.v., jf. bemærkningerne til de foreslåede ændringer af aktieavancebeskatningsloven nedenfor (lovforslagets § 5). Der foreslås samtidig en overgangsbestemmelse (lovforslagets § 10), hvorefter aktiebesiddelse i perioden forud for indkomståret 1999 kan medregnes i den treårsperiode, der foreslås indsat i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 6. Konsekvensen af dette er, at succession m.v. kan finde sted, når en person eller et selskab i en sammenhængende periode på tre år umiddelbart forud for den skatterelevante begivenhed har ejet mindst 25 pct. af aktierne i et CFC-selskab, uanset om vedkommende har været CFC-skattepligtig efter de hidtidige regeler. Hvis en person eller et selskab på lovens anvendelsestidspunkt opfylder disse betingelser, kan succession således umiddelbart finde sted.

Endelig foreslås at minoritetsaktionærer i udenlandske selskaber - hvad enten aktionæren er et selskab eller en person - behandles på samme måde, som hvis de havde ejet aktier i et dansk selskab. Dette gælder dog ikke aktier i et finansielt lavskatteselskab. Samlet set betyder dette, at der kun skal foretages en vurdering af det udenlandske skattesystem, hvis der er tale om aktier i finansielle selskaber.

4. Regler om tynd kapitalisering for faste driftssteder af udenlandske selskaber og foreninger m.v.

Det foreslås at indføre regler om værn mod tynd kapitalisering for herværende faste driftssteder, der svarer til dem, der gælder for herværende datterselskaber af udenlandske koncerner, således at der sikres neutralitet i relation til den skattemæssige behandling af fradrag for renter og kurstab, der opstår i forbindelse med tynd kapitalisering.

5. Lempelse af dobbeltbeskatning af lønindkomst ved arbejde i udlandet.

Det foreslås et lempe kravet til den tidsmæssige udstrækning af den fulde skattepligt som forudsætning for at opnå adgang til lempelse af beskatning af lønindkomst ved arbejde i udlandet.

Provenumæssige bemærkninger

M.h.t. skattefritagelsen af udbytter fra danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber og udbytter fra udenlandske datterselskaber til danske moderselskaber vil ændringen ikke have betydning for udbytte fra og til et andet EU-land, da disse i forvejen er skattefri, men alene i forhold til lande uden for EU.

Der er ikke faste holdepunkter for en bedømmelse af provenuvirkningen. Bl.a. er der ikke oplysninger om udenlandske moderselskabers udbytter fra Danmark eller om danske moderselskabers datterselskabsudbytte fra ikke-EU-lande. På den anden side må det inddrages i vurderingen, at den gældende beskatning kan omgås ved omdirigering af udbytterne til selskaber i 3. lande, således at udbytterne ikke beskattes her i landet.

Udvidelsen af grundlaget for CFC-beskatningen til at omfatte aktionærer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i finansielle selskaber i lavskattelande (mod 50 pct. efter de gældende regler) vil medføre, at beskatningen af indkomst fra disse selskaber øges til det danske niveau på 34 pct.

På den anden side kan muligheden for at kunne succedere i aktier i finansielle selskaber i lavskattelande samt ligestillingen med danske aktier efter tre års CFC-beskatning være forbundet med tab af skatteprovenu. Der er ikke holdepunkter for et egentligt skøn over størrelsen af disse effekter.

Endelig vil forslaget om, at minoritetsaktionærer i udenlandske selskaber bliver beskattet som hvis de havde ejet aktierne i et dansk selskab - med undtagelse af aktier i et finansielt lavskatteland - medføre provenutab. Efter de gældende regler skal udbytter, som ikke beskattes nogenlunde som i Danmark, medregnes 100 pct. til den skattepligtige indkomst med nedslag for den betalte udenlandske selskabsskat. Forslaget medfører, at disse udbytter på lige fod med andre udbytter medregnes med 66 pct. i indkomsten. Der foreligger ikke oplysninger om størrelsen af disse udbytter, men de skønnes at være beskedne.

Med stor usikkerhed skønnes den samlede virkning af lovforslaget til et provenutab, der næppe vil overstige 100 mill. kr. årligt. Den kommunale andel heraf skønnes til ca. 10 mill. kr. Der skønnes stort set at være fuld finansårsvirkning i 1999.

Administrative bemærkninger

Lovforslaget skønnes at medføre en administrativ lettelse.

Erhvervsøkonomiske bemærkninger

Afskaffelse af kildeskatten af udbyttebetalinger fra datterselskaber til moderselskaber som foreslået vil indebære, at overskud ved virksomhed i selskabsform kun vil blive beskattet ét sted, nemlig i det selskab hvor virksomheden udøves.

Afskaffelsen af kildeskatten på udbytter fra danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber vil gøre det mere attraktivt at placere datterselskaber i Danmark. Samtidig vil afskaffelsen af skatten på udbytter fra udenlandske datterselskaber til danske moderselskaber skabe et større incitament for moderselskabet til at hjemtage sådanne udbytter i stedet for at lade dem blive stående i det udenlandske datterselskab, hvor Danmark alligevel ikke kan beskatte dem.

Et system med credit for underliggende selskabsskat, som det i øjeblikket findes, er vanskeligt at håndtere i en koncern. Det skal kunne dokumenteres, hvor i koncernen og med hvor meget den indkomst, der ligger til grund for en given udbytteudlodning, er blevet beskattet. En afskaffelse af skatten på udbytter fra datterselskaber til moderselskaber vil således betyde en administrativ lettelse for danske moderselskaber, idet man ikke længere vil skulle føre regnskab over, hvad de enkelte udenlandske datterselskaber har betalt i skat af den selskabsindkomst, der ligger til grund for de udbytter, der udloddes til moderselskabet.

Ændringerne i CFC-beskatningen vil betyde, at flere virksomheder end nu vil blive inddraget under denne beskatning. Dette vil medføre en øget administrativ byrde for de virksomheder, der bliver berørt.

Forholdet til EU-retten

Beskatning af udbytter fra datterselskaber til moderselskaber i et andet EU-land er reguleret i moder/datterselskabsdirektivet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1-2. Kommissionen vil i medfør af direktivets artikel 8, stk. 2, blive underrettet om de ændringer, der sker i beskatningsreglerne som følge af vedtagelsen af dette lovforslag.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Indkomstårsvirkning: Finansårsvirkning: Med stor usikkerhed skønnes den samlede virkning af lovforslaget til et provenutab, der næppe vil overstige 100 mill. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Lovforslaget skønnes at medføre en administrativ lettelse.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Afskaffelsen af kildeskatten på udbytter fra danske datterselskaber til udenlandske moderselskaber vil gøre det mere attraktivt at placere datterselskaber i Danmark. Afskaffelsen af skatten på udbytter fra udenlandske datterselskaber til danske moderselskaber vil skabe et større incitament til at hjemtage udbytter. Ændringerne af CFC-reglerne indebærer, at flere virksomheder vil blive inddraget under denne beskatning.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Afskaffelsen af skatten på udbytter fra udenlandske datterselskaber til danske moderselskaber indebærer en administrativ lettelse for erhvervslivet. Dette vil især være tilfældet, hvor det udenlandske datterselskab har været beskattet efter regler, der ikke svarer til de danske, og hvor der efter de gældende regler således skal gives credit for underliggende selskabsskat. Ændringerne af CFC-reglerne indebærer en øget administrativ byrde for de virksomheder, der nu inddrages under denne beskatning.

Miljømæssige konsekvenser Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne Ved afgørelsen af, om en given udbytteudlodning fra et produktionsselskab er aktieindkomst eller kapitalindkomst, skal der ikke længere skelnes mellem udbytte fra selskaber, der beskattes efter regler svarende til de danske, og andre selskaber. Dette indebærer en administrativ lettelse for borgerne. Ændringerne af CFC-reglerne indebærer en øget administrativ byrde for de borgere, der nu inddrages under denne beskatning.

Forholdet til EU-retten Beskatning af udbyttebetalinger fra datterselskaber til moderselskaber er reguleret i EU s moder/datterselskabsdirektiv (direktiv 90/435/EØF).

Til § 1, nr. 1 og 2.

Udbytte, som betales fra et dansk datterselskab til et udenlandsk moderselskab, er undergivet begrænset skattepligt til Danmark, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Skattepligten opfyldes ved, at det udbyttebetalende danske selskab indeholder en kildeskat på 25 pct. af det udbytte, der betales til den udenlandske aktionær. Dette gælder, hvad enten den udenlandske aktionær er en fysisk person eller et selskab, og uanset om der er tale om moder/datterselskabsforhold eller ej.

Imidlertid findes der to meget vigtige undtagelser i moder/datterselskabsforhold, nemlig de undtagelser, der følger af EU s moder/datterselskabsdirektiv, jf. § 2, stk. 5, og af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået.

Moder/datterselskabsdirektivet (direktiv 90/435/EØF) bestemmer bl.a., at en medlemsstat ikke må opkræve kildeskat, når udbytte betales fra et datterselskab i en medlemsstat til et moderselskab i en anden. Grænsen for ejerandelen i moder/datterselskabsforhold er i direktivet fastsat til 25 pct., og et selskab skal være omfattet af en af de selskabstyper, der er opregnet i et bilag til direktivet, før direktivet finder anvendelse. Direktivet hindrer dog ikke en medlemsstat i at fastsætte en grænse for ejerandel, som er lavere end 25 pct., eller i at undlade at opkræve kildeskat ved udbetaling af udbytte fra andre selskaber end de, der er opregnet i direktivets bilag. I sådanne tilfælde er der selvsagt ikke noget, der forpligter moderselskabsstaten til at anvende direktivets bestemmelser.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsterne fastsætter hver især en overgrænse for, hvor høj en kildeskat de to stater kan lægge på udbyttebetalinger. I moder/datterselskabsforhold vil der typisk være tale om en maximal kildestatsbeskatning på 5-10 pct., men der er intet, der forhindrer en af staterne i at beskatte med en lavere sats eller helt undlade at beskatte. Grænsen for ejerandelen i moder/datterselskabsforhold sættes oftest til 25 pct., men 10 pct. anvendes dog i visse overenskomster.

Det foreslås generelt at afskaffe kildeskatten på udbytter betalt til udenlandske moderselskaber, når det danske datterselskab er omfattet af EU s moder/datterselskabsdirektiv, således at EU-selskaber og ikke-EU-selskaber ligestilles. Dette vil betyde, at indkomst i et dansk datterselskab i Danmark alene vil blive pålagt dansk selskabsskat. Herved vil et udenlandsk moderselskab skattemæssigt i Danmark blive ligestillet med et dansk moderselskab, som efter de allerede gældende regler ikke beskattes af udbytte fra et dansk datterselskab. Endvidere vil datterselskabet skattemæssigt blive ligestillet med en filial af et udenlandsk selskab i Danmark - et fast driftssted - idet et sådant i Danmark ikke pålægges nogen udbytteskat, men alene pålægges dansk selskabsskat af sit overskud.

Det foreslås, at reglerne redaktionelt samles i § 2, stk. 1, litra c, hvorefter § 2, stk. 5, kan ophæves.

Til § 1, nr. 3:

Ved lov nr. 432 af 26. juni 1998, lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven (Lovfæstelse af armslængde princippet og værn mod tynd kapitalisering) blev der blandt andet gennemført regler om værn mod tynd kapitalisering. Derved modvirkes en vilkårlig flytning af skattetilsvar fra Danmark til udlandet ved, at herværende datterselskaber af udenlandske koncerner finansieres på en sådan måde, at der som følge af et åbenbart misforhold mellem gæld og egenkapital fremkommer uforholdsmæssigt store rentefradrag i Danmark.

Ved det foreliggende forslag foreslås en udbygning af dette regelsæt, således at dette også kommer til at gælde for faste driftssteder af udenlandske selskaber og foreninger m.v. Derved opnås der neutralitet i relation til den skattemæssige behandling af fradrag for renter og kurstab, der opstår i forbindelse med tynd kapitalisering, uanset om en aktivitet i Danmark drives via et dansk selskab eller via et fast driftssted. Indføres der ikke samme regler for faste driftssteder som allerede gælder for datterselskaber, vil det kunne føre til omgåelse af reglerne om værn mod tynd kapitalisering ved, at udenlandske koncerner i stigende grad organiserer deres aktiviteter inden for rammerne af faste driftssteder, eventuelt således at aktiviteterne i Danmark alene organiseres gennem udenlandske selskaber, hvis eneste formål er at have et fast driftssted her i landet.

Ved opgørelsen af det faste driftssteds egenkapital og gæld indgår alene værdien af aktiver og gæld, som har tilknytning til det faste driftssted.

Til § 1, nr. 4.

De gældende danske regler tager - i lighed med mange andre landes regler - allerede på sin vis højde for den kædebeskatning, der finder sted, når selskabsindkomst og måske også udbytteudlodning beskattes i land A, mens udbytteindtægten samtidig beskattes hos moderselskabet i land B. Således er udbytte, som et dansk moderselskab modtager fra et udenlandsk datterselskab, skattefrit for moderselskabet efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, hvis den indkomst, der ligger til grund for udbyttebetalingen er blevet beskattet i udlandet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra de danske. Er dette ikke tilfældet, gives der ved beskatningen i Danmark lempelse for den selskabsskat, der er betalt af den pågældende indkomst af det udenlandske datterselskab, jf. § 17, stk. 2.

Et system med credit for underliggende selskabsskat i forbindelse med udlodning af udbytte er vanskeligt at håndtere i en større koncern. En konsekvent anvendelse af disse regler forudsætter, at der løbende føres regnskab med alle skatter og udbytter betalt i alle udenlandske koncernselskaber, således at det kan dokumenteres, hvordan den indkomst, der ligger til grund for en given udbyttebetaling, er blevet beskattet. Denne beskatning kan meget vel have fundet sted år tilbage. Der kan tilmed være tale om, at et udbyttemodtagende selskab ikke alene skal kunne redegøre for disse forhold i et datterselskab, men også i et datterdatterselskab osv. ned gennem en kæde af selskaber.

Samtidig er en sådan form for beskatning af udbytter ude af trit med reglerne for aktieavancebeskatning, idet et moderselskab ikke er skattepligtigt af avance ved salg af aktier i et datterselskab efter tre års ejertid, med mindre der er tale om aktier i finansielle selskaber i lavskattelande, jf. aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Ved generelt at gøre udbytter fra udenlandske datterselskaber skattefri for det danske moderselskab skabes der bedre sammenhæng i skattesystemet, ligesom der opnås en administrativ lettelse.

For så vidt angår udbytter modtaget fra finansielle selskaber i lavskattelande indebærer den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningsloven - jf. bemærkningerne til lovforslagets § 5 - at sådanne udbytter kun kan modtages skattefrit, hvis det danske moderselskab enten uafbrudt siden aktieerhvervelsestidspunktet eller i en sammenhængende periode på mindst tre år forud for tidspunktet for udbytteudlodningen har været sambeskattet med det udenlandske datterselskab efter reglerne i selskabsskattelovens § 32 (CFC-reglerne). Er en af disse betingelser ikke opfyldt, vil moderselskabet kunne søge om lempelse efter reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3.

Hvis et dansk moderselskab erhverver en aktiepost, der giver grundlag for CFC-beskatning, og det danske selskab ikke i forvejen ejer aktier i det udenlandske selskab, vil udbytte således kunne modtages skattefrit. Den tvungne sambeskatning vil allerede fra tidspunktet for erhvervelsen af aktierne sikre, at indkomsten i det finansielle datterselskab vil blive beskattet på dansk niveau.

Hvis det danske selskab derimod ejer aktier i det udenlandske selskab, uden at være moderselskab, og efterfølgende erhverver yderligere aktier, således at det bliver moderselskab for det udenlandske selskab og dermed omfattet af den tvungne sambeskatning, vil udbytter først kunne modtages skattefrit, når det danske moderselskab har været omfattet af den tvungne sambeskatning i en sammenhængende periode på mindst tre år. Der kan således ikke » opspares « udbytte i et finansielt selskab i et lavskatteland med henblik på skattefri udlodning umiddelbart efter erhvervelsen af en måske ganske beskeden aktiepost, der gør det danske selskab til moderselskab.

De foreslåede ændringer indebærer endvidere, at også selskaber, der har minoritetsaktieposter i udenlandske selskaber, behandles på samme måde som aktier i danske selskaber, d.v.s. at 66 pct. af udbyttet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke aktier i finansielle lavskatteselskaber omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Til § 1, nr. 5-8.

Bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, omhandler den credit, der efter de gældende regler skal gives for underliggende selskabsskat i de tilfælde, hvor et udenlandsk selskab beskattes efter regler, der afviger fra de danske. Ophævelsen af disse regler er en konsekvens af ændringerne under nr. 4. I de tilfælde, hvor udbytter efter de foreslåede regler ikke fritages for beskatning i det danske moderselskab - d.v.s. når betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 2, som foreslået ikke er opfyldt - kan der gives lempelse efter den allerede eksisterende § 17, stk. 3.

Den foreslåede ændring af § 17, stk. 3, som herefter bliver stk. 2, er en konsekvens af ophævelsen af det eksisterende stk. 2. Den foreslåede ophævelse af § 17, stk. 5 er en konsekvens af disse ændringer.

Til § 1, nr. 9.

Det foreslås, at andelsbeskattede selskaber gøres CFC-skattepligtige efter samme regler som andre selskaber.

Til § 1, nr. 10-11.

Efter selskabsskattelovens § 32, stk. 1, anses et moderselskab for at kontrollere et finansielt datterselskab i et lavskatteland, hvis moderselskabet direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Er en af disse betingelser opfyldt, udløser dette tvungen sambeskatning af de to selskaber (CFC-beskatning). Efter § 32, stk. 2, anses et datterselskab for overvejende at drive finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mere end 50 pct. af selskabets samlede aktiver.

Det foreslås at udvide grundlaget for CFC-beskatning, således at CFC-beskatning udløses, hvis det danske selskab direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Samtidig foreslås det at ændre definitionen af begrebet » overvejende finansiel virksomhed « , således at datterselskabet fremover vil være omfattet af bestemmelserne, hvis mindst 25 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mindst 25 pct. af selskabets samlede aktiver. Samtidig foreslås det redaktionelt at ændre » overvejende « til » i væsentlig grad « . Indkomst fra forsikringsvirksomhed opgøres efter danske regler.

Disse ændringer er nødvendige for at undgå skatteplanlægning ved investering i finansielle lavskatteselskaber, hvorfra udbytte kan hjemtages skattefrit.

Det foreslås desuden at gøre andelsbeskattede selskaber CFC-skattepligtige efter samme regler som andre selskaber.

Til § 1, nr. 12.

Reglerne for opgørelse af moderselskabets indkomst foreslås udvidet med en bestemmelse om, at der ved overdragelse af aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, ved opgørelsen af moderselskabets indkomst skal medregnes den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven var afstået af datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, jf. lovforslagets § 5, og er nødvendig for at imødegå den situation, at et CFC-selskab f.eks. anbringer sine aktiver i uforrentede obligationer, der først indfries efter udløbet af den treårsperiode, der er omhandlet heri (jf. bemærkningerne til lovforslagets § 5, nr. 2). Efter de tre år, men før indfrielsen af obligationerne, sælges aktierne i CFC-selskabet. Der bliver ikke blive tale om CFC-beskatning i de tre år, da der ikke vil være nogen indkomst, men betingelserne for skattefrihed for aktieavancen ville alligevel være opfyldt, uanset at der slet ikke har fundet nogen beskatning sted, og der heller ikke senere vil gøre det.

Det foreslås endvidere, at samme regler kommer til at gælde for foretagne skattemæssige hensættelser i datterselskabet til imødegåelse af tab på debitorer eller til imødegåelse af forsikringsforpligtelser.

Til § 1, nr. 13.

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring af aktieavancebeskatningsloven, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 5.

Til § 2, nr. 1.

Den foreslåede ændring af fondsbeskatningsloven er af redaktionel karakter. Det er hensigten, at danske fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven, skattemæssigt skal behandles som danske moderselskaber, når de modtager udbytter fra datterselskaber. De eksisterende udbyttebeskatningsregler i fondsbeskatningslovens § 10 svarer indholdsmæssigt til de tilsvarende regler i selskabsskatteloven. Det foreslås, at der i fondsbeskatningsloven indsættes en bestemmelse om, at selskabsskattelovens udbyttebeskatningsregler som her foreslået udformet finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Til § 2, nr. 2.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af selskabsskattelovens § 17, stk. 2.

Til § 3, nr. 1

Der er tale om en teknisk ændring, der opretholder det eksisterende indhold af ligningslovens § 2. Kontrolbegrebet i ligningslovens § 2 er defineret med henvisning til selskabsskattelovens § 32 og ligningslovens § 16 H. Det er ikke hensigten, at de foreslåede ændringer i disse bestemmelser skal have betydning for ligningslovens § 2.

Til § 3, nr. 2-4.

De foreslåede ændringer af ligningslovens § 16 H er en parallel til den foreslåede ændring af selskabsskattelovens § 32, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9-10. Der foreslås indført samme grænse for CFC-beskatning af personaktionærer, som der foreslås for moderselskaber.

Til § 3, nr. 5.

I henhold til ligningslovens § 33 A kan der opnås lempelse af indkomstskatten af lønindkomst, der erhverves under ophold uden for Danmark, Færøerne og Grønland af mindst 6 måneders varighed. En af forudsætningerne for at få lempelse efter gældende regler er, at der under opholdet i udlandet består fuld skattepligt til Danmark ligeledes i mindst 6 måneder.

Fuld skattepligt til Danmark foreligger principielt, så længe den udstationerede har bopæl i Danmark. Bopæl her anses bevaret for en udstationeret, der efter afrejsen fortsat har rådighed over sin bolig, selv om denne er fraflyttet, eller hvis familie opretholder bopælen i Danmark efter den udstationeredes afrejse. Opretholdes bopælen i mindst 6 måneder, er kravet til den tidsmæssige udstrækning af skattepligten opfyldt, således at der kan opnås lempelse efter § 33 A. Opretholdes boligen i blot 3 måneder, f.eks. ved at den udstationeredes familie fortsat har bopæl her i denne periode, er kravet efter gældende regler derimod ikke opfyldt.

Forslaget går ud på at give adgang til lempelse også i tilfælde, hvor den fulde skattepligt efter den udstationeredes afrejse omfatter en kortere periode end 6 måneder, således at også personer, der er skattepligtige til Danmark i mindre end 6 måneder efter afrejse fra Danmark, får adgang til lempelse.

Til § 3, nr. 6-7.

De foreslåede ændringer af ligningslovens § 33 G, hvorefter personaktionærer i udenlandske selskaber kan opnå credit for underliggende selskabsskat, er konsekvens af de foreslåede ændringer af ligningsloven og af aktieavancebeskatningsloven, jf. bemærkningerne til nr. 2-4 ovenfor samt til lovforslagets § 5.

Til § 4.

Efter de gældende bestemmelser i personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 7, er udbytte modtaget fra finansielle selskaber i lavskattelande aktieindkomst, hvis den pågældende person i tre år forud har været undergivet CFC-beskatning af det udloddende selskabs indkomst efter ligningslovens § 16 H. Hvis denne betingelse ikke er opfyldt, vil den pågældende indkomst eller en del af denne være kapitalindkomst, som beskattes med en højere sats end aktieindkomst.

Det foreslås, at udenlandske udbytter og afståelsessummer altid betragtes som aktieindkomst, med mindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a som foreslået affattet, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 5. Konsekvensen af dette er, at sådan indkomst fremover altid vil være aktieindkomst, hvis der enten ikke er tale om finansielle lavskatteselskaber eller en person uafbrudt har været omfattet af CFC-beskatningsreglerne siden aktieerhvervelsen i det udenlandske selskab, eller hvis den pågældende i mindst tre år forud for udbytteudlodningen har været beskattet efter disse regler. I andre tilfælde er indkomsten fortsat kapitalindkomst for den pågældende bortset fra udbytte, der udloddes af den CFC-beskattede indkomst inden 3-årsbetingelsen er opfyldt.

Til § 5, nr. 1.

Den foreslåede ændring præciserer, hvad der forstås ved virksomhed af finansiel karakter, idet der nu henvises udtrykkeligt til definitionen i selskabsskattelovens § 32, stk. 2. Dette indebærer, at man ved bedømmelse af om datterselskabet er af finansiel karakter, også ser på aktiviteterne i datterdatterselskaber i samme land.

Til § 5, nr. 2.

Efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a medregnes fortjeneste ved afståelse af aktier i lavtbeskattede finansielle selskaber altid i den skattepligtige indkomst. Fortjenesten opgøres efter § 6, stk. 2, som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen og forhøjes efter bestemmelserne i lovens § 6, stk. 5, med 1 pct. for hvert års ejertid, dog mindst 10 pct. For selskaber beregnes dette tillæg dog ikke for perioder, hvor selskabet har været tvungen sambeskattet med det udenlandske finansielle selskab. Har der været tale om tvungen sambeskatning i hele ejerperioden, beregnes intet tillæg. For personer beregnes der ikke tillæg, hvis personen har været undergivet CFC-beskatning i hele ejerperioden eller i mindst tre år.

Det foreslås, at disse regler ikke skal finde anvendelse, når den skattepligtige enten uafbrudt siden erhvervelsen af aktierne eller i en sammenhængende periode på mindst tre år har været CFC-beskattet ved tvungen sambeskatning med det pågældende selskab efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12 eller ved beskatning af det pågældende selskabs indkomst efter ligningslovens § 16 H, eller det pågældende selskab har været fuldt skattepligtigt til Danmark efter selskabsskattelovens § 1 eller har været undergivet en udenlandsk beskatning, der ikke i væsentlig grad afviger fra de danske regler.

Er en af disse betingelser opfyldt, finder aktieavancebeskatningslovens § 2 a ikke anvendelse. I stedet vil avance ved afståelse af de pågældende aktier blive beskattet efter aktieavancebeskatningslovens almindelige regler.

Det følger af de nye stk. 6-8, der foreslås indsat i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, at aktier i finansielle selskaber i lavskattelande ikke alene ligestilles med andre aktier i forbindelse med beskatning af aktieavancer ved afhændelse, når de nævnte krav om CFC-beskatning er opfyldt. Bestemmelsen indebærer, at denne ligestilling bliver generel. Når der således andre steder i skattelovgivningen henvises til eller gøres undtagelser for aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, vil disse henvisninger/undtagelser herefter kun have virkning for aktier, hvor den danske aktionær ikke har været undergivet CFC-beskatning uafbrudt i hele ejerperioden eller i en periode på mindst tre år op til det tidspunkt, hvor den skattemæssigt relevante begivenhed finder sted.

Dette vil først og fremmest gælde ved udbytter (selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2). Det betyder, at for et moderselskab, der har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på et datterselskab i tre år eller mere, vil udbyttet altid være skattefrit. Endvidere vil ligestillingen gælde i forbindelse med succession (dødsboskattelovens § 29, stk. 5), spaltning af selskaber (fusionsskattelovens § 15 b, stk. 4), opgørelse af indkomst for medlemmer af investeringsforeninger (investeringsforeningslovens § 2, stk. 1, nr. 4), selskabers, fondes og foreningers mulighed for at fradrage tab på kontrakter vedr. køb og salg af aktier (kursgevinstlovens § 31, stk. 1), definitionen af kapitalindkomst (personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 5) og beregning af credit for underliggende selskabsskat når der modtages skattepligtigt udbytte fra et udenlandsk selskab (selskabsskattelovens § 17, stk. 2, og ligningslovens § 33 G, stk. 1, som foreslået affattet i dette lovforslag).

Som eksempel på virkningerne af den foreslåede ændring kan nævnes reglerne i dødsboskattelovens § 29, hvor det efter stk. 5 ikke er muligt skattemæssigt at succedere i aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Med den foreslåede ændring vil succession være mulig, hvis afdøde (og/eller dødsboet, jf. dødsboskattelovens § 20) har været undergivet CFC-beskatning uafbrudt siden aktieerhvervelsen hhv. i mindst tre år. I så fald ligestilles aktierne med aktier i danske selskaber. Der kan dog ikke ske skattemæssig succession, hvis selskabets virksomhed i væsentligt omfang består i at besidde værdipapirer eller udleje fast ejendom, jf. dødsboskattelovens § 29, stk. 3, 1. pkt. Der kan dog ske succession, hvis selskabet udøver næring ved køb og salg af værdipapirer eller driver finansieringsvirksomhed, men der skal være tale om finansieringsvirksomhed af et væsentligt omfang, før denne regel vil give adgang til succession. Ved vurderingen af, om f. eks. finansieringsvirksomheden har været væsentlig, kan der tages udgangspunkt i, om kursværdien af de direkte udlån - det være sig til eksterne eller koncerninterne parter - udgør 25 pct. eller mere af selskabets regnskabsmæssigt opgjorte egenkapital. Herved anvendes samme principper som i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 2, jf. pkt. 7.1 i cirkulære nr. 137 af 19/7 1994 om aktieavancebeskatningsloven.

Til § 5, nr. 3-5.

Der er tale om konsekvensændringer.

Til § 6, nr. 1.

Bestemmelsen er en konsekvensændring, der er parallel med den tilsvarende bestemmelse, der foreslås indsat i ligningslovens § 2, jf. lovforslagets § 3.

Til § 6, nr. 2.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 9.

Til § 7.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne af selskabsskatteloven.

Til § 8.

Pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 5 i lov nr. 429 af 26. juni 1998 indeholder en uklarhed, som hermed foreslås rettet. Bestemmelsen omhandler pensions indbetalinger foretaget i udlandet på et tidspunkt, hvor den pensionsberettigede ikke var hjemmehørende i Danmark. Sidste punktum fastsætter, at pensions udbetalingen skal kunne beskattes i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Der vil i sagens natur ikke blive tale om beskatning i Danmark, hvis dette vil stride mod bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og det pågældende punktum kan således ophæves.

Til § 9.

Kildeskattelovens § 43 opregner en række indkomstarter, der anses for A-indkomst. Henvisningen til pensionsbeskatningslovens § 53 B indebærer, at betalinger af pensioner fra en udenlandsk pensionskasse m.v. vil være A-indkomst i Danmark. Den udenlandske pensionskasse kan ikke i praksis gøres indeholdelsespligtig for danske A-skatter, og de pågældende pensionsbetalinger bør derfor ikke være A-indkomst.

Til § 10, stk. 1-4.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at loven finder anvendelse fra og med indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere. Det foreslås dog, at § 6, nr. 2, § 8 og § 9 får virkning fra det tidspunkt, hvor de herved ophævede bestemmelser fik virkning.

Til § 10, stk. 5.

Der foreslås indsat en overgangsbestemmelse, hvorefter perioden forud for indkomståret 1999 medregnes ved anvendelsen af bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 2 a, stk. 6, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 5. Bestemmelsen har betydning for aktionærer, der på det tidspunkt, hvor loven får virkning, ejer mindst 25 pct. af aktierne i et CFC-selskab, og som allerede er eller som følge af lovforslaget bliver omfattet af CFC-beskatningen. En sådan aktionær kan medregne aktiebesiddelse i perioden forud for indkomståret 1999 i den treårsperiode, der er omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 2 A, stk. 6.

Bilag

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 26. oktober 1997, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 888 af 3. december 1997, § 1 i lov nr. 420 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 432 af 26. juni 1998 og senest ved lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de - - - 1. § 2, stk. 1, litra c, affattes således:

c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, »c) oppebærer udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, eller afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B. Skattepligten omfatter ikke udbytte, som oppebæres af et selskab m.v. (moderselskabet), der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet) i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF,«

- - -

§ 2. - - - 2. § 2, stk. 5. ophæves.

Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, omfatter ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fællesskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er endvidere en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

§ 11. Hvis et selskab eller en forening 3. I § 11 indsættes som stk. 5:

1) er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b, »Stk. 5. Stk. 1-4 gælder tilsvarende for skattepligtige omfattet af § 2, stk. 1, litra a. Ved opgørelsen af gæld og egenkapital efter stk. 2-3 indgår alene værdien af aktiver og gæld, der har tilknytning til det faste driftssted.«

2) har gæld til udenlandske fysiske eller juridiske personer som nævnt i skattekontrollovens § 3 B, stk. 1 (kontrolleret gæld) og

3) selskabets eller foreningens fremmedkapital (gæld) set i forhold til selskabets egenkapital ved udløbet af indkomståret overstiger forholdet 4:1, kan renteudgifter og kurstab, der vedrører den overskydende del af den kontrollerede gæld, ikke fradrages. Kurstab kan dog fradrages i kursgevinst på samme lån i efterfølgende indkomstår. Lån fra tredjemand, som den kontrollerende ejerkreds eller hermed koncernforbundne selskaber direkte eller indirekte har stillet sikkerhed for, anses som kontrolleret gæld. Fradragsbeskæringen bortfalder i det omfang, selskabet eller foreningen godtgør, at lignende finansiering kan opnås mellem uafhængige parter.

Stk. 2. Som gæld anses gæld i henhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven samt konvertible obligationer. Gælden opgøres som kursværdien ved indkomstårets udløb.

Stk. 3. Egenkapitalen opgøres ved indkomstårets udløb som værdien af aktiver opgjort til handelsværdi med fradrag af gæld efter stk. 2. Egenkapital indskudt af den udenlandske ejerkreds medregnes kun i det omfang, den forbliver i selskabet i mindst 2 år.

Stk. 4. Kontrolleres flere danske koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, finder stk. 1-3 samlet anvendelse på aktiver og passiver i disse selskaber, og der bortses fra danske selskabers aktier i andre selskaber, der indgår i den samlede opgørelse, samt gæld og fordringer mellem disse.

4. § 13 affattes således:

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: » § 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital. 1) Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. 2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter. 3) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager af aktier i andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet, når det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret og dets formål og faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, samt når selskabet ifølge sine vedtægter er forpligtet til inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter.

4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele. 4) Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele.

Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 11-13 fradrage beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2. Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-10 fradrage beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 nr. 2, 1. og 2. pkt., anvendes også på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. - moderselskabet - godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til moderselskabet fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, kan der ikke indrømmes skattefritagelse for denne del. Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, eller som er hjemmehørende i udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a eller § 3.

Stk. 4. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber m.v., der er skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3. Stk. 4. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang, det fremgår af stk. 5 og 6. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af stk. 3. Dette gælder dog kun, såfremt det udbyttemodtagende selskab godtgør, at udbyttet hidhører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 4 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 6. Reglerne i stk. 1, nr. 2 og stk. 4 anvendes kun for udbytte fra selskaber, som har været hjemmehørende i udlandet, såfremt det udbyttemodtagende selskab m.v. godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst er beskattet efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Stk. 6. Uanset stk. 5 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 4 dog ikke overstige foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt stk. 6.

Stk. 7. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang, det fremgår af stk. 8 og 9. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3. Stk. 7. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidhører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 8. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 7 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6. Stk. 8. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt. nævnte udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer.

Stk. 9. Uanset stk. 8 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 7 dog ikke overstige foreningens positive nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt stk. 6. Stk. 9. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

Stk. 10. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidhører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidhører fra foreningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 4 og 5 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3. Stk. 10. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til realrenteafgift, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt.«

Stk. 11. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter omfattet af § 17, stk. 2, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de i 1. pkt. nævnte udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med den skattepligtige fortjeneste ved salget. Hvis et forsikringsselskab er sambeskattet med et eller flere andre forsikringsselskaber, foretages en samlet opgørelse af skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer m.m. efter reglerne i 1.-3. pkt., og beløbet fordeles mellem forsikringsselskaberne i forhold til summen af det enkelte forsikringsselskabs egne skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer.

Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk. 11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og realrenteafgift som nævnt i stk. 11, 1. pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende indkomstår.

Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til realrenteafgift, og de i stk. 11 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt.

§ 17. - - - Stk. 2. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a -5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. indgår udbytte fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af skattefritagelsen i § 13, stk. 1, nr. 2, eller stk. 3, nedsættes det udbyttemodtagende selskabs - moderselskabets - skat med den del, der svarer til forholdet mellem det modtagne udbytte og den skattepligtige indkomst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet. Det er en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. 5. § 17, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.

6. I § 17, stk. 3, som bliver stk. 2, affattes 1. pkt. således:

Stk. 3. Såfremt der i den skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, stk. 4 eller 5, eller af stk. 2, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som det udbyttemodtagende selskab har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende og det udbyttemodtagende selskab, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst. »Såfremt der i den skattepligtige indkomst indgår udbytte fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af § 13, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive det udbyttemodtagende selskab en del af skatten.«

Stk. 4. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 3, kunne indregnes større skattebeløb end dem, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. 7. I § 17, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres »jf. stk. 3« til: »jf. stk. 2«.

Stk. 5. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på udbytter vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. 8. § 17, stk. 5, som bliver stk. 4, ophæves.

- - - Stk. 6 , som ved § 1, nr. 5 er blevet stk. 5, bliver herefter stk. 4.

9. I § 19, stk. 1, affattes således:

§ 19. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst. »Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte andelsforeninger udgør 14,3 pct. af den skattepligtige indkomst. For indkomst omhandlet i § 32 udgør skatten 34 pct. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, som beskattes efter 1. pkt., medregnes ikke den del af andelsforeningens formue, som består af aktier i selskaber omfattet af § 32.«

- - -

10. § 32, stk. 1, affattes således:

§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 a, 2 b, 2 c, 3 a, 4, 5 og 5 b, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. »Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet.Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.«

11. § 32, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Datterselskabet anses for overvejende at drive finansiel virksomhed, hvis mere end 50 pct. at dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mere end 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidhørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de kontrollerede selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandel. »Stk. 2. Datterselskabets virksomhed anses for i væsentlig grad at være af finansiel karakter, hvis mindst 25 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mindst 25 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, eller som datterselskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.«

- - -

§ 32. - - - 12. § 32, stk. 4, affattes således:

Stk. 4. Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører finansiel virksomhed. Hvis datterselskabet driver anden virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9. »Stk. 4. Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Ved overdragelse af aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven var afstået af datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes foretagne skattemæssige hensættelser i datterselskabet. Hvis datterselskabet driver anden virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9.«

- - -

§ 32. - - - 13. § 32, stk. 9, 1. pkt., affattes således:

Stk. 9. Moderselskabet fører en fradragskonto. På fradragskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår. »Moderselskabet fører en fradragskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.«

§ 2

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 26. oktober 1997, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 888 af 3. december 1997 og senest ved lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 10 affattes således:

§ 10. Til den skattepligtige indkomst for de af denne lov omfattede fonde og foreninger medregnes ikke udbytte af aktier eller andele i selskaber som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis fonden eller foreningen ejer mindst 25 pct. af aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. » § 10. Reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk. 3-7 finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af denne lov.«

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt fonden eller foreningen godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3.

Stk. 3. Udbytte, der ikke er omfattet af stk. 1, og som modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med 66 pct. af udbyttebeløbet, når aktierne i det udbyttegivende selskab ikke er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse på udbytte, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af stk. 2. Dette gælder dog kun, såfremt den udbyttemodtagende fond eller forening godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til den udbyttemodtagende fond eller forening fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, finder stk. 3 ikke anvendelse på denne del af udbyttet.

Stk. 5. Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, er skattefri for modtageren i det omfang, der fremgår af stk. 6 og 7. Skattefriheden gælder dog ikke, såfremt de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningen hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

Stk. 6. Den skattefri del af udlodningerne efter stk. 5 opgøres som forskellen mellem på den ene side udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens minimumsudlodning beregnet efter ligningslovens § 16 C, stk. 2-6.

Stk. 7. Uanset stk. 6 kan den skattefri del af de samlede udlodninger efter stk. 5 dog ikke overstige investeringsforeningens nettogevinster ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. De i 1. pkt. omhandlede nettogevinster opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6.

Stk. 8. Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på den del af udlodningerne fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8 og 10, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. og 3. pkt., stk. 5, nr. 1 og 3, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. og 3. pkt. Den i 1. pkt. omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra investeringsforeningens indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2. Stk. 3 og 4 finder dog ikke anvendelse, hvis de beviser for indskud i investeringsforeninger, udlodningerne hidrører fra, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3.

§ 11. - - - 2. I § 11, stk. 2, ændres »selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4« til: »selskabsskattelovens § 17, stk. 2-3«.

Stk. 2. Reglerne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på de af denne lov omfattede fonde og foreninger.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 432 af 26. juni 1998 og senest ved § 30 i lov nr. 485 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

§ 2. - - - 1. § 2, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

Stk. 2. Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2.-3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer. »Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i § 32, stk. 1, 2.-3. pkt. i selskabsskatteloven, og § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt., dog således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.«

§ 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed overvejende er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentlig lavere end efter danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. 2. I § 16 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »overvejende« til: »i væsentlig grad«, og efter »kontrollerer« indsættes: »eller har væsentlig indflydelse på«. 3. I § 16 H, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »kontrollerer«: »eller har væsentlig indflydelse på«. 4. § 16 H, stk. 1, 3. pkt., affattes således: »Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.«

- - -

5. I § 33 A, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

§ 33 A. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie eller lignende af en sammenlagt varighed på højst 42 dage, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-måneders-periode anses ophold om bord på et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. § 33 C, for at være ophold uden for riget. »Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1. pkt. i øvrigt er opfyldt.

- - -

6. § 33 G, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

§ 33 G. Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, og udbyttet ikke er omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 5, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive den skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det beløb, hvormed summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst. »Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan skatteministeren eller den, der bemyndiges dertil, efter ansøgning eftergive den skattepligtige en del af skatten.«

- - -

§ 33 G. - - - 7. § 33 G, stk. 3-4, ophæves.

Stk. 3. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på afståelsessummer efter § 16 B, som modtages fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, og som ikke er omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 6.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på udbytter vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 716 af 11. september 1997, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring:

§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af: 1. § 4 a, stk. 1, nr. 5-7, affattes således:

5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 5, »5) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6, 6) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, medmindre aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a, og

7) udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1. Dette gælder dog kun den del af udlodningerne, der opgøres som forskellen mellem på den ene side den skattepligtige del af udlodningerne og på den anden side den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens nettoindtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 1-8, nedsat efter ligningslovens § 16 C, stk. 4, 1. pkt., stk. 5, nr. 1, og stk. 6, jf. stk. 4, 1. pkt. Den omhandlede del af udlodningerne kan dog ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter i form af indtægter omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9, nedsat med det efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2, opgjorte beløb og forhøjet eller nedsat med foreningens nettogevinster eller -tab ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningenslovens § 4 i det indkomstår, de pågældende udlodninger vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene ved afståelse af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 4 opgøres under anvendelse af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, 3 og 4, samt § 6, 7) aktieudbytte svarende til CFC-skattepligtig indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten, for så vidt aktierne er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a.«

8) fortjeneste og tab efter aktieavancebeskatningslovens §§ 2 e og 4,

9) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A, som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun, såfremt den skattepligtige godtgør, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om betingelserne for, at dette krav kan anses for opfyldt. Hidrører en del af udbyttet til den skattepligtige fra et selskab, hvor beskatningen ikke opfylder det nævnte krav, anses denne del af udbyttet ikke som aktieindkomst.

10) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, som modtages fra selskaber, der er eller har været hjemmehørende i udlandet. Nr. 5, 2.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse,

11) aktieudbytte og avancer vedrørende aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v., hvis resultat skal beskattes som CFC-indkomst efter § 4 b, når den CFC-skattepligtige person i mindst tre år har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H. Hvis personen ikke har opfyldt betingelserne i ligningslovens § 16 H i tre år, gælder det tilsvarende for udbytte svarende til den CFC-skattepligtige indkomst efter fradrag af den danske og udenlandske skat, der falder på CFC-indkomsten.

- - -

§ 5

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 18. august 1998, foretages følgende ændringer:

§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må antages, 1. § 2 a, stk. 1, nr. 1, affattes således:

1. at virksomheden i selskabet m.v. overvejende har været af finansiel karakter, og »1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, og«.

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske beskatningsregler.

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1. at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har været af finansiel karakter,

2. at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end efter danske regler, og

3. at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3. Fortjeneste ved afståelse af aktier som nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2, finder §§ 2, 2 e og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.

Stk. 5. Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldt.

2. I § 2 a indsættes som stk. 6-8:

»Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-2 finder ikke anvendelse, når indkomsten i det selskab, der har udstedt aktierne, uafbrudt siden aktiernes erhvervelse eller i en sammenhængende periode på mindst tre år umiddelbart forud for afståelsen har været

1) undergivet beskatning efter selskabsskattelovens § 32 , fondsbeskatningslovens § 12, eller ligningslovens § 16 H, eller

2) beskattet her i landet i medfør af selskabsskattelovens § 1, eller

3) undergivet en beskatning i udlandet, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet, eller

4) undergivet beskatning i en hvilken som helst kombination af 1-3.

Stk. 7. Stk. 6, nr. 2-4 finder kun anvendelse, såfremt den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, eller ligningslovens § 16 H.

Stk. 8. Såfremt de i stk. 6-7 nævnte betingelser er opfyldt, behandles aktierne i alle henseender som aktier, der er ikke er omfattet af eller nævnt i stk. 1-2.«

§ 6. - - - Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for hvert års besiddelsestid, dog mindst 10 pct. Perioder, hvor besidderen af aktier er undergivet tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf. selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af tillægget efter 1. pkt. Er besidderen af aktierne undergivet tvungen sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 32, i hele ejerperioden, finder 1. pkt. ikke anvendelse. Er besidderen af aktierne undergivet beskatning efter ligningslovens § 16 H i hele ejerperioden eller i mindst tre indkomstår, finder 1. pkt. ikke anvendelse. 3. I § 6, stk. 5, 3.-4. pkt., ophæves.

Stk. 6. For selskaber m.v. kan tab ved afståelse af aktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet m.v. har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10. Tab ved afståelse af aktier, hvor selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 4 eller 5, eller fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3 eller 4, kan kun fradrages med det beløb, hvormed tabet overstiger den del af udbytterne, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen. - - - 4. I § 6, stk. 6, 1. pkt. ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 13, stk. 3, samt fondsbeskatningslovens § 10« til»: selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 og 3,«. 5. I § 6, stk. 6, 2. pkt. ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 4 eller 5, eller fondsbeskatningslovens § 10, stk. 3 eller 4,« til: »selskabsskattelovens § 13, stk. 3«.

§ 6

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1998, foretages følgende ændring:

§ 3 B. - - - 1. § 3 B, stk. 2, 1. pkt., affattes således:

Stk. 2. Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, der kontrolleres af samme kreds af aktionærer. »Ved kontrol forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2-3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2-5 pkt., dog således at der direkte eller indirekte skal ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne.«

- - -

§ 8 B. Forsikringsselskaber skal efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger til identifikation af forsikringstager samt oplysning om: 2. I § 8 B, stk. 1, nr. 4, ændres »§§ 2, 5, 7, 8, 9 og 53 B, stk. 6,« til: »§§ 2, 5, 7, 8 og 9«.

- - -

4) udbetalinger hidrørende fra forsikringer som nævnt i §§ 2, 5, 7, 8, 9 og 53 B, stk. 6, i nævnte lov, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger,

- - -

§ 7

I lov nr. 428 af 26. juni 1998 om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven) foretages følgende ændringer:

§ 14. For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlagene efter denne lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I opgørelsen af det samlede afkast opgøres afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, efter selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast. 1. I § 14, stk. 1, 4. pkt. ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13« til: »selskabsskattelovens § 13, stk. 8-10.«

Stk. 2. I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab skal medregne afkast i datterselskaber efter § 9 og datterselskabet samtidig er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes sambeskatningsindkomsten, dog således at skattefrie udbytter og aktie- og ejendomsavancer i de sambeskattede selskaber, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast. 2. I § 14, stk. 2, 2. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13« til: »selskabsskattelovens § 13, stk. 8-10.«

- - -

§ 8

I lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 776 af 22. august 1996 som senest ændret ved § 8 i lov nr. 414 af 26. juni 1998, § 5 i lov nr. 424 af 26. juni 1998, § 1 i lov nr. 429 af 26. juni 1998, § 3 i lov nr. 430 af 26. juni 1998 og § 11 i lov nr. 468 af 1. juli 1998, foretages følgende ændring:

§ 53 B - - - Stk. 3. Samtlige indbetalinger til pensionsordningen m.v. som nævnt i stk. 1, som er foretaget i den periode, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede ikke var skattepligtig til respektive hjemmehørende i Danmark, skal være fradraget i positiv skattepligtig indkomst i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig respektive hjemmehørende på indbetalingstidspunktet eller skal være foretaget af en arbejdsgiver, således at indbetalingerne i overensstemmelse med skattelovgivningen i den stat, hvor forsikringstageren eller den pensionsberettigede var skattepligtig respektive hjemmehørende på indbetalingstidspunktet, ikke er medregnet ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst. Endvidere skal udbetalingen være omfattet af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der tillægger Danmark retten til at beskatte udbetalingen. 1. § 53 B, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

- - -

§ 9

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 655 af 2. september 1998, foretages følgende ændring:

§ 43. - - - Stk. 2. Til A-indkomst kan endvidere efter skatteministerens nærmere bestemmelse henregnes nedennævnte indkomstarter: - - - 1. § 43, stk. 2, litra f, affattes således:

f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1-2, § 46, stk. 1, og § 53 B, stk. 6, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. »f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1-2 og § 46, stk. 1, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v.«

- - -

Versioner

1. 1998-10-21