Forslag til Lov om ændring af lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199812L00082@1998-11-13/da
Indhold
I lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 11. juli 1997, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Boligministeren« til: »By- og boligministeren«, »boligministeren« ændres til: »by- og boligministeren«, og »boligministerens« ændres til: »by- og boligministerens«.
2. I § 1a, stk. 1, udgår: »i finansårene 1997 og 1998«.
3. I § 1a, stk. 1 , indsættes efter »nybyggeri til helårsbrug«: »samt til etablering af fællesfaciliteter i tilknytning hertil«.
4. I § 1 a, stk. 1, nr. 3, ændres »lov om boligbyggeri« til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
5. I § 1a, stk. 1, nr. 4 , ændres »efter § 63 i lov om boligbyggeri.« til: »efter § 160 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«, og »§ 64, stk. 1, i lov om boligbyggeri« ændres til: »§ 160 d, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
6. I § 1a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »økologiske løsninger«: »og nye boformer«.
7. § 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
8. § 4 ophæves.
9. § 5, stk. 2, ophæves.
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Hovedformålet med lovforslaget er at gøre den nuværende midlertidige ordning med statsgaranti til forsøgsbyggeri af ejerboliger, private udlejningsejendomme og private andelsboliger permanent . Det bemærkes i den forbindelse, at efter lovens § 5, stk. 2, skal forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget i folketingsåret 1998-99, hvilket hermed er opfyldt.
En evaluering af ordningen viser, at interessen for statsgarantiordningen har været markant stigende.
I ordningens tre første år (1994-96) gav ministeriet i alt tilsagn om statsgaranti på knap 3 mill. kr. til lån til forsøgsbyggeri.
I 1997 gav ministeriet tilsagn om garanti på i alt 1,3 mill. kr.
I 1998 har ministeriet indtil videre modtaget ansøgninger om statsgaranti på i alt ca. 13,5 mill. kr. Heraf er der pr. 1.10.98 givet tilsagn om 2,4 mill. kr., og ministeriet forventer i 1998 samlet at meddele tilsagn om statsgaranti på ca. 13,5 mill. kr. ud af den samlede årlige ramme på 15 mill. kr.
Formålet med statsgarantiordningen er ønsket om at fremme en udvikling i byggeriet, der kan sikre den nødvendige tilpasning til fremtidens økologiske, energimæssige og miljømæssige krav.
Sigtet med statsgarantiordningen er derfor at lette private bygherrers mulighed for at opnå lån til finansiering af forsøgsbyggeri med henblik på at fremme udviklingen af nye byggemetoder, der eksempelvis har energibesparende mål eller som fremmer de økologiske elementer i byggeriet.
Baggrunden for ordningen er, at det har vist sig vanskeligt at opnå belåning af forsøgsbyggeri, fordi forsøg i byggeriet i nogle tilfælde forbindes med mindre økonomisk sikkerhed for långiver. Med en statslig garanti reduceres långivers tabsrisiko, og garantien kan således medvirke til, at private bygherrer lettere opnår finansiering af forsøgsbyggeri.
Skal der også i fremtiden være mulighed for, at nye løsninger kan afprøves og med tiden indarbejdes i det traditionelle byggeri, må det forudses, at der i en længere periode vil være behov for støtte til sådanne initiativer. Det er på denne baggrund, det foreslås, at statsgarantiordningen gøres permanent.
Forslaget kan tillige ses som et led i udviklingen af boliger og byggeri i en bypolitisk sammenhæng. Der lægges således i forsøgsbyggeriet typisk vægt på bæredygtigheden i såvel byggeprocessen som i den videre driftsfase. På samme måde vil man ofte se, at der skabes rum for nye boformer, ligesom bygherrerne typisk udnytter og afprøver nye arkitektoniske muligheder.
By- og Boligministeriet har i forbindelse med evalueringen af ordningen inddraget relevante parter - Realkreditrådet, Andelskassen Merkur, Hypotekbanken og Statens Byggeforskningsinstitut. Lovforslaget bygger på disse parters tilkendegivelser samt ministeriets hidtidige erfaringer med garantiordningen.
På denne baggrund foreslås det, udover at ordningen gøres permanent, at
den nuværende garantiramme på 15 mill. kr. årligt fastholdes,
der kan ydes statsgaranti til lån, der optages til etablering af fællesfaciliteter i tilknytning til boligerne,
forsøgsindholdet udvides, så der - udover forsøg af mere byggeteknisk art - vil være mulighed for, at forsøg med nye boformer indgår som en del af forsøget, og at
der som noget nyt stilles krav om medvirken af sagkyndig bistand i form af teknisk rådgivning ved udarbejdelsen af projektplanerne. Hensigten hermed er at minimere risikoen for, at der opstår problemer i byggeriet generelt som følge af manglende byggeerfaring og som følge af forsøg med ikke tidligere afprøvede konstruktioner/installationer. Bestemmelser herom vil blive fastsat administrativt. Udgifter til sagkyndig bistand kan som hidtil indeholdes i de samlede byggeudgifter, som statsgarantien beregnes udfra.
By- og Boligministeriet vil informere om statsgarantiordningen bl.a. ved et orienteringsbrev til samtlige kommuner samt til relevante parter, der beskæftiger sig med økologisk byggeri.
Det er hensigten, at der skal ske en afrapportering til ministeriet efter byggeriets afslutning med henblik på at sikre en tilstrækkelig erfaringsopsamling fra forsøgsprojekterne.
Det forudsættes samtidig, at der vil ske en væsentlig erfaringsudveksling »decentralt«, d.v.s. blandt bygherrer, arkitekter og andre interessenter i og omkring forsøgsbyggeriet.
Endelig vil By- og Boligministeriet arbejde for at formidle relevant information om de gennemførte forsøg via ministeriets hjemmeside på internettet. Dette vil ske efter aftale mellem ministeriet og garantimodtageren.
Det er hensigten, at ministeriet løbende skal vurdere det fortsatte behov for statsgaranti til forsøgsbyggeri - første gang efter yderligere 3-5 års erfaringer med ordningen.
Følgende har været hørt over lovforslaget: Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Miljø- og Energiministeriet, Hypotekbanken, Realkreditrådet, Statens Byggeforskningsinstitut, Andelskassen Merkur, Finansministeriet, Justitsministeriet, Økonomiministeriet, Statsministeriet og Indenrigsministeriet.
Lovforslaget indebærer, at garantiordningen til forsøgsbyggeri med virkning fra 1. januar 1999 gøres permanent med en årlig garantiramme på 15 mill. kr.
Den midlertidige garantiordning til forsøgsbyggeri har indtil 1997 kun været benyttet i begrænset omfang. I perioden fra 1994 til 1997 er der ydet tilsagn om statslig garanti for 4 mill. kr. Det forventes, at der i 1998 vil blive ydet tilsagn for 13,5 mill. kr.
Interessen for statsgaranti til forsøgsbyggeri er øget mærkbart siden forbedringen af ordningen pr. 1.1.1996. Derfor forudsættes det, at garantirammen på 15 mill. kr. pr. år fremover vil blive udnyttet fuldt ud.
Forslaget skønnes tidligst at have økonomiske konsekvenser i 2001, idet der tidligst kan blive tale om garantiudbetalinger vedrørende et givet års ramme, når det enkelte byggeri står færdigt og skal finansieres.
Det bemærkes, at den statslige garanti ikke hidtil har været gjort gældende.
På denne baggrund skønnes forslaget om en årlig garantiramme på 15 mill. kr. at medføre med betydelig usikkerhed statslige merudgifter til indfrielse af garantier på 0,1 mill. kr. i 2001 og 0,2 mill. kr. i 2002. Merudgifterne afholdes indenfor de eksisterende økonomiske rammer.
Der er opnået enighed med de kommunale parter om, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for (amts)kommunerne.
Den løbende administration af garantiordningen foreslås fortsat foretaget af Hypotekbanken, hvorfor der ikke påregnes administrative konsekvenser i forhold til administrationen af den midlertidige ordning.
Der er opnået enighed med de kommunale parter om, at lovforslaget ikke har administrative konsekvenser for (amts)kommunerne.
Forslaget skønnes ikke at medføre særlige erhvervsmæssige konsekvenser.
En videreførelse af den statslige garantiordning til forsøgsbyggeri sigter på at fremme økologiske, miljømæssige og energibesparende nyskabelser i nybyggeriet. Det ventes, at lovforslaget på den baggrund vil give erfaringer, der på længere sigt kan implementeres i almindeligt byggeri og her medvirke til byggeri, der både i anlægs- og driftsfasen vil mindske ressourceforbruget (vand, varme, el m.v.) såvel som affaldsmængderne.
Garantiordningen vil blive administreret i overensstemmelse med de minimis-reglerne, jf. Meddelelse fra Kommissionen om de minimis-støtteordninger, EFT nr. C. 68 af 6.3.1996, s. 9, og vil derfor ikke skulle notificeres til Kommissionen.
Bilag 1
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner - - - Statslig merudgift til indfrielse af garantier på 0,1 mill. kr. i 2001 og 0,2 mill. kr. i 2002.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner - - - - - -
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet - - - - - -
Administrative konsekvenser for erhvervslivet - - - - - -
Miljømæssige konsekvenser Erfaringer med økologiske, miljømæssige og energibesparende nyskabelser i forsøgsbyggeriet kan på længere sigt implementeres i almindeligt byggeri og her medvirke til at mindske ressourceforbrug og affaldsmængder.
Administrative konsekvenser for borgerne - - - - - -
Forholdet til EU-retten - - - - - -
Til nr. 1.
Der er tale om en redaktionel ændring.
Til nr. 2.
Det foreslås, som omtalt i de almindelige bemærkninger, at ordningen, hvorefter by- og boligministeren kan yde statsgaranti indenfor en ramme på 15 mill. kr. årligt, gøres permanent.
Til nr. 3.
Med forslaget præciseres, at der tillige er mulighed for at yde statsgaranti til lån, der optages til etablering af fællesfaciliteter i tilknytning til boligerne. Der tænkes her på fællesfaciliteter som f.eks. fællesvaskeri, fælles forsyningsanlæg og fælleslokaler. Baggrunden herfor er, at etableringen af fællesfaciliteter ofte understøtter og supplerer forsøg med ressourcebesparende og økologiske foranstaltninger.
Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med forslaget i nr. 6, idet etableringen af fællesfaciliteter i form af f.eks. fælleslokaler kan ske med henblik på at give bedre rammer for forsøg med nye boformer og sociale fællesskaber.
Til nr. 4 og 5.
Der er tale om redaktionelle ændringer som følge af, at reglerne om støttede private andelsboliger ved lov nr. 970 af 17. december 1997 er flyttet fra lov om boligbyggeri til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
Til nr. 6.
Med denne ændring foreslås en udvidelse af lovens formulering vedrørende forsøgsindholdet, så ordningen, udover forsøg af mere byggeteknisk art, også vil kunne omfatte forsøg med nye boformer, der indgår som en del af forsøget. I en del forsøgsprojekter indgår der allerede i dag forsøg med nye boformer, som f.eks. sociale fællesskaber. Det vurderes samtidig, at sådanne forsøg - ligesom forsøg af mere byggeteknisk karakter - er af betydning for projekternes finansieringsmuligheder.
Der synes at være en stigende interesse for forsøg af denne karakter, og den foreslåede ændring indebærer, at denne type forsøg kan indgå i forsøgsvurderingen i forbindelse med ansøgninger om statsgaranti.
Det er ikke hensigten, at forsøg med nye boformer skal være et selvstændigt forsøgstema, ligesom det ikke er hensigten, at forsøg med nye boformer skal være en betingelse for at få godkendt forsøg af byggeteknisk karakter.
Til nr. 7.
Ved lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven blev der gennemført generelle bestemmelser om strafansvar for juridiske personer (kollektivansvar).
Ved vedtagelsen af den omtalte lov var forudsat, at der så vidt muligt bliver gennemført ensartede regler på dette område i særlovgivningen.
Forslaget er en konsekvens af de nævnte ændringer i straffeloven.
Til nr. 8.
Bestemmelsen ophæves, idet Bygge- og Boligstyrelsen og By- og Boligministeriets departement blev sammenlagt pr. 1. september 1997.
Til nr. 9.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at gøre ordningen permanent.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Bilag 1
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om statsgaranti til lån til forsøgsbyggeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 11. juli 1997, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Boligministeren« til: »By- og boligministeren«, »boligministeren« ændres til: »by- og boligministeren«, og »boligministerens« ændres til: »by- og boligministerens«.
2. I § 1a, stk. 1, udgår: »i finansårene 1997 og 1998«.
3. I § 1a, stk. 1, indsættes efter »nybyggeri til helårsbrug«: »samt til etablering af fællesfaciliteter i tilknytning hertil«.
4. I § 1 a, stk. 1, nr. 3, ændres »lov om boligbyggeri« til: »lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
5. I § 1a, stk. 1, nr. 4 , ændres »efter § 63 i lov om boligbyggeri.« til: »efter § 160 a i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«, og »§ 64, stk. 1, i lov om boligbyggeri« ændres til: »§ 160 d, stk. 1, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.«.
§ 1 a. Boligministeren kan i finansårene 1997 og 1998 yde statsgaranti til forsøgsbyggeri, jf. stk. 2, inden for en ramme på indtil 15 mio. kr. årligt til realkreditlån eller tilsvarende realkreditlignende lån efter boligministerens nærmere bestemmelse ydet af et pengeinstitut, der optages til dækning af 80 pct. af forskellen mellem ejendommens værdi på tidspunktet for låneoptagelsen og de dokumenterede udgifter inklusive låneomkostninger og eventuelt kurstab til opførelse af følgende nybyggeri til helårsbrug: 6. I § 1a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »økologiske løsninger«: »og nye boformer«.
1) Ejerboliger,
2) private udlejningsejendomme,
3) private andelsboliger, hvortil der ikke er meddelt eller meddeles tilsagn efter lov om boligbyggeri, eller
4) private andelsboliger, hvortil kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn efter § 63 i lov om boligbyggeri. Statsgarantien træder i stedet for den i § 64, stk. 1, i lov om boligbyggeri omhandlede kommunale garanti.
Stk. 2. Garantien for det i stk. 1 nævnte lån kan ikke dække mere end 15 pct. af de dokumenterede udgifter til opførelse af nybyggeri inklusive låneomkostninger og eventuelt kurstab. Det er en betingelse for at yde garanti efter stk. 1, at projektet forinden er godkendt af boligministeren som indeholdende forsøg i væsentligt omfang med nye eller ændrede byggemetoder, bygningsudformning og drifts- og vedligeholdelsesmetoder, herunder forsøg med økologiske løsninger.
§ 3. Den, der giver urigtige eller vildledende oplysninger i forbindelse med ansøgning om bevilling af statsgaranti, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. 7. § 3, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. »Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 4. Boligministeren kan bemyndige en styrelse under ministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. 8. § 4 ophæves.
Stk. 2. Boligministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for ministeren.
§ 5. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 9. § 5, stk. 2, ophæves.
Stk. 2. Boligministeren fremsætter forslag til revision af loven senest i folketingsåret 1998-99.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.