Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v.

GældendeVersion 1998-11-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199812L00088@1998-11-13/da

Indhold
  1. Indledning

I lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 7. oktober 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »til fremstilling heraf«: », dog bortset fra vegetabilske produkter til erstatning for flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk, jf. nr.14«.

2. I § 1, stk. 1, nr. 15, indsættes efter »position 1517«: », samt smørbare produkter bestående af en blanding af mælkefedt og vegetabilsk fedtstof henhørende under position 2106«.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.

Lovforslaget om ændring af lov om afgift af visse detailsalgspakninger og visse poser af papir eller plast m.v. som indeholdt den vægtbaserede emballageafgift blev vedtaget i juni 1998. Loven har virkning fra 1. januar 1999. På baggrund af bl.a. erfaringerne fra den gældende flaske- og dunkeafgift er der i loven lagt vægt på, at benytte så præcise afgrænsninger som muligt for at lette både virksomhedernes og myndighedernes administration af de nye regler. Der er derfor bl.a. benyttet varepositionsnumre fra EU´s kombinerede nomenklatur, for at sikre en klar afgrænsning af de varegrupper, som efter loven skal belægges med emballageafgift.

Lovforslaget om den vægtbaserede emballageafgift blev forud for fremsættelsen i Folketinget i juni 1998 udsendt i høring til et bredt udsnit af brancheorganisationer, virksomheder, ministerier m.v. Dette skete bl.a. med henblik på at sikre, at lovforslaget omfattede samtlige konkurrerende produkter indenfor de varegrupper, som i henhold til lovforslaget blev omfattet af emballageafgiften, således at man undgik utilsigtede konkurrenceforvridninger. Høringssvarene medførte en række ændringer, som indgik i det endelige lovforslag.

Efter lovens vedtagelse er det desværre blevet påpeget, at emballage til margarine og minarine m.v. og smør hhv. henhørende under position 1517 og 0405, som nævnt i lovens § 1, er omfattet af afgiften, men at smørbare blandingsprodukter der henhører under position 2106 ikke er omfattet af afgiften. Da dette vil medføre en konkurrenceforvridning til ugunst for margarine og minarine m.v. og smør foreslås det, at emballage til smørbare blandingsprodukter henhørende under position 2106 omfattes af afgiftspligten.

Emballage til flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk er fritaget for afgift, og fritagelsen er snævert afgrænset til disse produkter. Dette kan virke mindre rimeligt for personer, som på grund af f.eks. mælkeallergi er nødt til at bruge produkter til erstatning for animalsk mælk, som f.eks. soyamælk, der er omfattet af afgiften. Af hensyn til bl.a. mælkeallergikerne foreslås det derfor, at emballage til vegetabilske produkter som kan erstatte flydende sød-, let-, skummet- eller kærnemælk fritages for afgift.

Den foreslåede afgiftsfritagelse for emballage til vegetabilske produkter vil medføre et provenutab, der dog skønnes at være meget begrænset. Forslaget om at der skal svares afgift af emballage til smørbare blandingsprodukter, skønnes med nogen usikkerhed at medføre en provenugevinst på omkring 20 mill. kr. årligt.

Samlet kan lovforslaget således med en vis usikkerhed skønnes at medføre en provenugevinst på ca. 20 mill. kr. årligt. Med ikrafttrædelse 1. januar 1999 vil provenuvirkningen i 1999 være på godt 18 mill. kr.

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på 50.000 kr., som hovedsageligt er til information.

Med forslaget sikres der en konkurrencemæssig ligestilling mellem smør, margarine og minarine m.v. og smørbare blandingsprodukter med et indhold af mælkefedt på over 15 pct. Lovforslaget sikrer således, at producenterne af de nævnte produkter afgiftsmæssigt bliver ligestillet.

Den økonomiske belastning som forslaget giver anledning til, må forventes at blive overvæltet på forbrugerne.

Lovforslaget vil indebære, at virksomheder der aftapper, pakker, eller importerer smørbare blandingsprodukter, skal afregne afgift efter emballageafgiftsloven, og de vil følgelig blive pålagt en mindre administrativ byrde som følge heraf.

Forslaget vil øge tilskyndelsen til at minimere vægten af emballagerne til smørbare blandingsprodukter.

Efter Skatteministeriets vurdering er der ikke EU-retlige aspekter forbundet med forslaget.

Positive konsekvenser/mi n dre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forslaget skønnes at medføre en provenugevinst på ca. 20 mill. kr. årligt. Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på 50.000 kr., som hovedsageligt er til information.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Med forslaget sikres der en afgiftsmæssig ligestilling mellem konkurrende produkter Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen En mindre administrativ byrde for virksomheder der aftapper, pakker eller importerer smørbare blandingsprodukter

Miljømæssige konsekvenser Øget tilskyndelse til minimering af emballage til smørbare blandinsgprodukter Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget vurderes ikke at indeholde EU-retlige aspekter

Til nr. 1

Af hensyn til bl.a. mælkeallergikere foreslås det, at der ikke skal svares afgift af emballage til vegetabilske produkter, som kan erstatte flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk, hvilket indebærer at f.eks. soyamælk fritages for afgift. Da der skal svares afgift af emballage til f.eks. kakaomælk, er der fortsat afgift på f.eks. soyamælk tilsat kakao, og det er således en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at produkterne i udseende ligner flydende sød-, let-, skummet- eller kærnemælk.

Til nr. 2

Det foreslås endvidere, at der skal svares afgift af smørbare blandingsprodukter bestående af en blanding af mælkefedt og vegetabilsk fedt henhørende under position 2106. Smørbare blandingsprodukter under dette positionsnummer har et indhold af mælkefedt på over 15 pct.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 1999 og altså samtidigt med den vægtbaserede afgift lov nr. 422 af 26. juni 1998.

Bilag

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 7. oktober 1998, foretages følgende ændringer:

§ 1. Der svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak med et rumindhold på under 20 l til følgende varer: 1) Spiritus, vin og frugtvin samt øl. 2) Mineralvand, limonade og andre varer, som er tilsat kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur.

3) Mineralvand, limonade og andre varer, som ikke er tilsat kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202, saft og most samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf. 1. I § 1, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »til fremstilling heraf«: », dog bortset fra vegetabilske produkter til erstatning for flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk, jf. nr.14«.

4) Vand. 5) Eddike og spiseolie. 6) Denatureret sprit. 7) Sæbe, vaske-, rengørings- og rensemidler, pudse-, poler- og skuremidler samt andre varer henhørende under position 3401, 3402 og 3405. 8) Smøremidler og andre varer henhørende under position 3403 samt varer, der er afgiftspligtige i henhold til lov om energiafgift af mineralolieprodukter. 9) Bekæmpelsesmidler, der er afgiftspligtige i henhold til lov om afgift af bekæmpelsesmidler. 10) Maling, lakker, farvestof, kit- og spartelmasse samt andre varer henhørende under position 3208-3210 og 3214. 11) Parfumevarer, kosmetik og toiletmidler samt andre varer henhørende under position 3303-3307. 12) Kølervæske til motorer og sprinklervæske. 13) Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 801 af 23. oktober 1997 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter. 14) Mælk og mejeriprodukter henhørende under position 0401-0403 og 0405, dog bortset fra flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk.

15) Margarine og andre varer henhørende under position 1517. 16) Hunde- og kattefoder henhørende under position 2309.10. 17) Saucer, sennep og andre varer henhørende under position 2103 samt tomatpure og tomatsaft henhørende under position 2002. 2. I § 1, stk. 1, nr. 15, indsættes efter »position 1517«: », samt smørbare produkter bestående af en blanding af mælkefedt og vegetabilsk fedtstof henhørende under position 2106«.

Versioner

  1. 1998-11-13