Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199812L00089@1998-11-13/da

Indhold

1. Indledning

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 10. oktober 1998, foretages følgende ændring:

1. § 48 E affattes således:

»§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 ved erhvervelse af bopæl her i landet i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3 eller fondsbeskatningslovens § 1, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i stk. 2-8 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet. Endvidere kan personer, som i forbindelse med påbegyndelse af tilsvarende ansættelsesforhold bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, beskattes efter bestemmelserne i stk. 2-8, når den skattepligtige skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet, og betingelserne i stk. 7 er opfyldt.

Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller litra j,

2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en dermed koncernforbundet virksomhed,

4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt som Ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark, og

5) vederlaget i penge for personer, hvis kvalifikationer som forskere ikke er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. stk. 7, 1. pkt., udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Stk. 3. For personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1-2, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.

Stk. 4. Beskatning efter stk. 3 kan finde sted i en sammenhængende periode på højst 36 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet påbegyndes. Indgås flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor første ansættelsesforhold påbegyndes. Hvert enkelt efterfølgende ansættelsesforhold skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 2-5.

Stk. 5. Indtil udløbet af den i stk. 4 nævnte 36-månedersperiode kan den skattepligtige vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler. En skattepligtig, som har valgt beskatning efter stk. 3-4, kan ikke senere vælge beskatning efter disse stykker, uanset om beskatning er valgt for en periode på mindre end 36 måneder eller efterfølgende helt er fravalgt, jf. 1. pkt.

Stk. 6. Beskatning efter stk. 3-4 bortfalder, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i stk. 4 nævnte 36-månedersperiode bringer sin fulde skattepligt til Danmark til ophør i en sammenhængende periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter stk. 3-4 bortfalder endvidere, hvis den skattepligtige i den i 1. pkt. nævnte 3-årsperiode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 3-4 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-5, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.

Stk. 7. Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted, når den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold er godkendt efter 1.-2. pkt. Forskningsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter 1.-2. pkt.

Stk. 8. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 3, om overførsel af uudnyttet bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 3.«

Stk. 1. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Personer, som den 13. november 1998 er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og som samtidig er omfattet af kildeskattelovens § 48 E i sin hidtidige affattelse, uden at have været efterbeskattet efter stk. 5 i sidstnævnte bestemmelse, kan opnå godkendelse efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 7, jf. stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, med virkning fra tidspunktet for indgåelse af første ansættelsesforhold, hvor vederlaget har været beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 1, i sin hidtidige affattelse.

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for dansk erhvervsliv og danske forskningsinstitutioner at tiltrække og fastholde udenlandske forskning- og udviklingsmedarbejdere.

Efter de gældende regler i kildeskattelovens § 48 E kan personer, der bliver skattepligtige her til landet, nøjes med at betale 25 pct. i skat af bruttovederlaget i de tre første indkomstår af deres ansættelse såfremt den månedlige løn overstiger 46.200 kr. efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. Forudsætningen herfor er imidlertid, at de pågældende forlader landet igen inden syv år. I modsat fald skal skattefordelen tilbagebetales.

Lovforslaget går ud på at fjerne efterbeskatningen i den særlige 25 pct. bruttobeskatningsordning efter kildeskattelovens § 48 E, såfremt de pågældende personer driver forskning og udviklingsarbejde omfattet af OECD´s retningslinier for forsknings- og udviklingsarbejde.

Efter OECD´s retningslinier (gengivet i bilag 1) er forsknings- og udviklingsarbejde defineret som skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, eller udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. Dette gælder såvel inden for de teknisk-naturvidenskabelige områder som forskning inden for sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, økonomisk planlægning, systemanalyser m.v. Fælles er, at der kræves et nyhedselement .

Hvorvidt betingelserne i OECD´s definition er opfyldt, afgøres af en forskningsinstitution eller et forskningsråd under Forskningsministeriet.

I øvrigt bibeholdes den gældende adgang for højtlønnede personer til at opnå 25 pct.-beskatning i tre år, uden at de opfylder OECD´s retningslinier, for så vidt at deres arbejde her i landet er af midlertidig karakter. Dvs. at vedkommende kan arbejde her i landet i syv år uden efterbeskatning. Efterbeskatningen kan ikke ophæves generelt uden at hele ordningen kommer til at virke som en degressiv beskatning af højtlønnede tilflyttere, hvilket ville være i strid med grundliggende ligestillings- og skatteevneprincipper.

Regeringen foreslår derudover en række forenklinger og justeringer af andre dele af den gældende ordning. Der vil efter forslaget fremover ikke længere være krav om midlertidig ansættelse, særlige regler om kontraktforlængelse og regler om beskæftigelse hos samme arbejdsgiver efter udløbet af perioden med nedsat beskatning. Det vil uden begrænsninger fremover være muligt at kombinere flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden, så længe betingelserne for hvert enkelt ansættelsesforhold er opfyldt. Til gengæld vil det ikke længere være muligt at fordele perioden med nedsat beskatning over flere perioder uden sammenhæng.

Endelig foreslår regeringen visse generelle præciseringer i betingelserne for at blive omfattet af ordningen, samt præciseringer af efterbeskatningskravet for de grupper, der fortsat vil være omfattet af et sådant.

De gældende regler

De gældende regler går ud på, at personer, som i forbindelse med tidsbegrænset ansættelse på mellem 6 og 36 måneders varighed i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution flytter til Danmark og bliver fuldt skattepligtige, kan vælge at lade sig beskatte med 25 pct. af bruttoindkomsten uden fradrag af nogen art i stedet for den sædvanlige indkomstbeskatning.

25 pct.-ordningen var i sit udgangspunkt møntet på forskning og udvikling, men der er ikke i lovgivningen nogen særlige begrænsninger på den personkreds, der kan anvende ordningen. Så længe betingelserne om til- og fraflytning og om vederlagets størrelse er opfyldt, kan ordningen anvendes af enhver.

De betingelser, der skal være opfyldt for at 25 pct.-ordningen kan anvendes, er følgende:

Lønmodtageren skal blive fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med ansættelsesforholdet, d.v.s. vedkommende skal flytte fra udlandet til Danmark, og han må ikke tidligere have bragt fuld skattepligt til Danmark til ophør, d.v.s. være flyttet fra Danmark, med henblik på at kunne benytte 25 pct.-ordningen. Det er ligegyldigt, om vedkommende er dansk eller udenlandsk statsborger.

Lønmodtageren må ikke inden for de seneste 5 år have haft direkte eller indirekte kontrol over det selskab, han ansættes i.

Lønnen skal udgøre et grundbeløb på mindst 34.900 kr. om måneden + arbejdsmarkedsbidrag og ATP. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og andrager i 1998 46.200 kr. For 1999 er tallet 47.500 kr. Dette krav til lønnens størrelse gælder dog ikke for forskere tilknyttet forskningsprojekter, som er godkendt af et forskningsråd.

Det er muligt at forlænge eksempelvis en 12-månederskontrakt på 25 pct.-vilkår til 36 måneder. Det er også muligt at forlænge en ansættelseskontrakt ud over de 36 måneder, men i så fald er det på almindelige skattemæssige vilkår for tiden ud over de 36 måneder.

Det er også muligt at forlade Danmark efter eksempelvis 12 måneder og senere vende tilbage på 25 pct.-vilkår, så længe den samlede periode på 36 måneder ikke overskrides. De 36 måneder kan dog ikke spredes over en periode på mere end 10 år. Når de 36 måneder er opbrugt, er det ikke muligt senere at anvende 25 pct.-ordningen.

Det er muligt at forblive i Danmark i indtil 48 måneder på almindelige skattevilkår efter udløbet af 36-månedersperioden, uden at det får konsekvenser for anvendelsen af 25 pct.-ordningen i de første 36 måneder. Hvis den pågældende bliver i Danmark ud over de 36+48 måneder, vil der ske efterbeskatning for den periode, hvor 25 pct.-ordningen har været anvendt.

Lønmodtageren skal opgive sin fulde skattepligt til Danmark, d.v.s. flytte fra Danmark, senest ved udløbet af de 36+48 måneder. Sker dette ikke, vil den pågældende blive efterbeskattet for den periode, hvor 25 pct.-ordningen har været anvendt. Det samme gælder, hvis betingelserne for anvendelse af 25 pct.-ordningen af andre årsager ikke er opfyldt.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil have positive virkninger for forskningsinstutioner og virksomheder med nøglemedarbejdere, der opfylder OECD-definitionen.

For disse virksomheder skønnes lønomkostningerne at formindskes som følge af ophævelsen af efterbeskatningskravet, da det må antages, at det er virksomheden, som efter de nuværende regler ville betale efterbeskatningen i form af øget lønudbetaling, der tillige dækker indkomstskatten.

Provenumæssige konsekvenser

I 1997, der er det seneste hele indkomstår med oplysninger, blev 1.319 personer i 408 virksomheder beskattet efter den særlige skatteordning. Den samlede 25 pct.-skat beløb sig til ca. 185 mill. kr. og arbejdmarkedsbidraget til ca. 45 mill. kr., svarende til en samlet lønsum før arbejdsmarkedsbidrag på ca. 785 mill. kr. eller i gennemsnit ca. 595.000 kr. pr. person i ordningen.

En optælling pr. 1. juni 1998 viser, at der er 1.059 personer i 350 virksomheder, der bliver bruttobeskattet med 25 pct. I bilag 2 er virksomhederne og de ansatte fordelt på hovedområder på basis af Danmarks Statistiks branchekodefordeling.

Det er vanskeligt at skønne over forslagets provenumæssige virkning, der vil afhænge af den adfærdsændring, som forslaget giver anledning til, herunder af det antal personer, der efter udløbet af 3-årsperioden og 4 års-perioden på de almindelige skatteregler, vælger at blive i Danmark. Det gælder såvel for antallet af forskere under den nuværende ordning som for antallet af nøglemedarbejdere, der kan opfylde OECD-definitionen for forskning og udvikling, for hvem det foreslås at ophæve reglerne for efterbeskatning.

Der vil antagelig være modsatrettede provenuvirkninger af forslaget.

For det første vil en ophævelse af den nuværende efterbeskatningsordning indebære et provenutab i det omfang forskere og andre nøglemedarbejdere, der kan opfylde OECD-definitionen, ville være blevet i Danmark med den gældende efterbeskatningsordning. Personerne vil efter forslaget undgå efterbeskatning af de tre år på 25 pct.-skat.

For det andet vil ophævelsen af efterbeskatningskravet kunne betyde en øget tilgang af højtkvalificerede forskere tilknyttet længerevarende projekter, der ellers ikke ville være kommet til landet, hvilket vil betyde et merprovenu i form af 25 pct.-skat.

Endvidere vil det medføre et skatteprovenu, hvis forskere og nøglemedarbejdere omfattet af OECD-definitionen, som følge af afskaffelsen af efterbeskatningen, forbliver i Danmark, og ikke rejser efter 7 års-perioden.

Alt i alt skønnes proventabet ved ophævelsen af efterbeskatningskravet for 3 års-perioden at overstige provenuforøgelsen således, at forslaget samlet set vil medføre et provenutab, der dog skønnes at være begrænset.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for skattemyndighederne. For forskningsrådene skønnes lovforslaget at indebære en administrativ merudgift i størrelsesordenen 0,6 mill. kr. årligt.

Forholdet til EU-retten

Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 2 er den eksisterende særlige skatteordning for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere notificeret til EU-Kommissionen og godkendt af denne efter statsstøttereglerne i Traktatens artikel 93, stk. 3. Da ikke alene enhver påtænkt ny støtteforanstaltning skal notificeres, men også enhver påtænkt ændring af en eksisterende foranstaltning, vil regeringen notificere den her foreslåede ordning. Lovændringen vil ikke blive sat i kraft, før Kommissionens godkendelse foreligger.

Positive konsekvenser Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Begrænset merprovenu i form af 25 pct. skat og almindelig indkomstskat fra de personer, der som følge af lovforslaget kommer til Danmark eller får mulighed for et længere ophold. Begrænset provenutab som følge af ophævelse af efterbeskatningskravet for de forskere og nøglemedarbejdere, der ville være blevet i Danmark med de gældende efterbeskatningsregler.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Sparede lønomkostninger som følge af ophævelse af efterbeskatningskravet. Ingen.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten Den foreslåede ordning vil blive notificeret som statsstøtte efter reglerne i Traktatens artikel 93, stk. 3.

1. Adgangskrav til ordningen.

Det foreslås, at ordningen skal kunne anvendes af personer, der erhverver bopæl og dermed bliver fuldt skattepligtige i Danmark i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, når en række betingelser er opfyldt. Betingelserne har til formål at sikre, at de forskere og andre personer., der kommer ind under den særlige skatteordning, reelt er rekrutteret i udlandet.

Betingelserne er følgende:

For det første kræves det som hovedregel, at den pågældende bliver fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse. Det vil dog også være muligt for begrænset skattepligtige at gøre brug af ordningen, når de pågældnede skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet.

Videre kræves det, at vedkommende ikke inden for de seneste tre år forud for ansættelsen har været fuldt skattepligtig til Danmark eller har været begrænset skattepligtig af lønindkomst eller erhvervsmæssig indkomst. Den skattepligtige må heller ikke have eller inden for de seneste fem år forud for ansættelsen have haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, hvor vedkommende ansættes. Det gøres dog muligt for forskere m.v., som ikke vil være omfattet af et efterbeskatningskrav, at gøre brug af ordningen, selv om de kun bliver begrænset skattepligtige til Danmark i forbindelse med ansættelsesforholdet.

Dernæst kræves det, at den skattepligtige ikke forud for ansættelsen må have været udsendt til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller virksomhed, hvor vedkommende ansættes i Danmark, eller af en koncernforbundet virksomhed. Herved undgås den situation, at en medarbejder i en dansk virksomhed kan beskattes efter 25 pct.-ordningen mellem to udstationeringer, hvilket er tilfældet i øjeblikket. Det kræves endvidere, at den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt som Ph.d-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark.

I den eksisterende ordning er der et krav om vederlagets størrelse for personer, der ikke arbejder på et projekt godkendt af et forskningsråd. Dette vederlagskrav opretholdes i den nye ordning for alle grupper, undtagen for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd. Vederlagskravet opretholdes for dem, hvis kvalifikationer som forskere ikke er godkendt, for at sikre, at den særlige skatteordning for alle gruppers vedkommende rettes mod højt kvalificerede medarbejdere, som er vanskelige at rekruttere.

2. Fjernelse af efterbeskatningskravet for forskere m.v.

Personer, der her i landet skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde, vil ikke længere være omfattet af et efterbeskatningskrav. Begrebet »forsknings- og udviklingsarbejde« er defineret af OECD, og denne definition vil blive lagt til grund ved afgørelsen af, om en person i en given situation opfylder betingelserne. Begrebet er defineret som skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, eller udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. Begrebet omfatter både grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde.

Grundforskning er efter OECD-definitionen eksperimenterende eller teoretisk arbejde med henblik på at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte. Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er imidlertid primært rettet mod praktiske mål. Udviklingsarbejde er efter OECD s definition systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

OECD s afgrænsning er almindelig anerkendt og har været anvendt i en længere årrække i forbindelse med indsamling af statistiske data fra erhvervslivet i EUROSTAT-landene. Definitionen er således velkendt og tilstrækkelig præcis. Den fulde OECD-definition er optrykt i bilag 1 til dette lovforslag.

Der skelnes ikke i definitionen mellem forsknings- og udviklingsarbejde i offentlige forskningsinstitutioner og tilsvarende arbejde i private virksomheder. Forsknings- og udviklingsaktiviteter, der finder sted i eksempelvis medicinalindustrien eller IT-branchen, kan således også omfattes.

Undgåelse af efterbeskatningskravet vil i alle tilfælde være betinget af, at den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, eller at et forskningsråd attesterer, at den pågældende udfører forsknings- og udviklingsarbejde som defineret af OECD.

Allerede under den eksisterende ordning foretager forskningsrådene godkendelse af forskeres ansøgninger om 25 pct. s- beskatning. Godkendelsen foregår ved, at det fagligt relevante forskningsråd bedømmer indsendte ansøgninger. Ansøgninger vurderes særskilt af et enkelt rådsmedlem og behandles ikke samlet i rådet. Der er i de senere år en vækst i antallet af ansøgninger.

Projekter og tilknyttede forskere, som forskningsrådene på forhånd har ydet bevilling til, bedømmes ikke igen, men får umiddelbart godkendelse. Desuden har Københavns Universitet en ordning med Arbejdsgiverkontrollen om godkendelse uden forskningsrådenes mellemkomst. Ansøger anvender selv godkendelsen over for de lokale skattemyndigheder.

Den fremtidige godkendelsesprocedure vil blive indrettet, som det fremgår af det følgende fremtidige godkendelsesprocedure vil blive indrettet, som det fremgår af det følgende

Offentlige forskningsinstitutionerforskningsinstitutioner

Forskere bedømmes i forvejen inden ansættelse ved universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Der sker ud fra forskningsmæssige kvalifikationer en indplacering i stillingsstrukturerne ved universiteter og sektorforskningsinstitutioner. Kravet for opnåelse af 25 pct. s- beskatning er et forskningsmæssigt niveau som adjunkt/lektor eller derover.

Indplacering i stillingsstrukturen sker i ansættelsesudvalg i forbindelse med vurdering af forskningsmæssige kvalifikationer. Alternativt, f.eks. i nogle tilfælde ved ansættelse finansieret af eksterne midler, sker indplaceringen administrativt, især hvis der ikke er tvivl om vedkommende forskers niveau. Under alle omstændigheder skal institutionen i forbindelse med ansættelse foretage vurderingen.

De offentlige forskningsinstitutioner, der ønsker at tiltrække forskere, bl.a. ved hjælp af 25 pct. s- beskatning, må etablere en »ad hoc«- eller fast funktion, der kan vurdere de pågældende forskeres forskningsmæssige niveau. Institutionen må herefter give forskeren en godkendelse, som kan anvendes over for de lokale skattemyndigheder som godkendelse til 25 pct. s- beskatning.

Private virksomheder og offentlige institutioner, der ikke er forskningsinstitutioner

Private virksomheder og offentlige institutioner, der ikke er forskningsinstitutioner, har ikke tilsvarende stillingsstrukturer med fastlagte krav til de enkelte stillingskategorier. Her vil forskningsrådene som en central instans som hidtil foretage en bedømmelse og i forlængelse heraf give godkendelse. Forskningsrådene vil kunne foretage en indplacering i de gældende stillingsstrukturer ud fra forskerens kvalifikationsniveau og meddele en godkendelse, der kan anvendes hos skattemyndighederne som grundlag for 25 pct. s- beskatning.

Andre medarbejdere, som ansættes til forsknings- og udviklingsarbejde.

Personer, som ansættes til forsknings- og udviklingsarbejde uden at være kvalificerede som forskere, kan omfattes af den særlige skatteordning, når det særlige vederlagskrav tillige er opfyldt. Det skal af medarbejderens ansættelseskontrakt fremgå, at der er tale om forsknings- og udviklingsarbejde. Ansættelseskontrakten skal godkendes af forskningsrådene med udgangspunkt i OECD s definition af forsknings- og udviklingsarbejde.

Virksomheden indsender med henblik på godkendelse et udkast til kontrakt, og såfremt kontraktudkastet kan godkendes, gives en forhåndsgodkendelse. Efter kontraktens indgåelse fremsendes berigtiget kopi af kontrakten til forskningsrådene, der herefter kan fremsende en egentlig godkendelse til brug for skattemyndighederne. Alternativt kan det indskrives som en forudsætning for kontraktens gyldighed, at forskningsrådenes godkendelse foreligger.

Godkendelsen af kontrakterne sker overvejende på administrativt plan i forskningsrådsstyrelsens sekretariat. Dog forelægges sagen for de relevante rådsmedlemmer i sager, hvor der kan være tvivl om arbejdsopgaverne falder indenfor definitionen af forsknings- og udviklingsarbejde, eller hvor der indstilles afslag.

Proceduren suppleres med et krav om en redegørelse for den enkelte medarbejders arbejdsopgaver efter udløbet af skatterabatperioden. Forskningsrådene udarbejder årligt en redegørelse over de afgivne godkendelser, antal, art etc. til brug bl.a. for de årlige indberetninger til EU-Kommissionen.

3. Skattesats m.v.

Skattesatsen vil som hidtil være 25 pct. uden fradrag af nogen art. Der stilles ikke krav om, at ansættelseskontrakten skal løbe i noget bestemt tidsrum, men 25 pct.-ordningen kan anvendes i en sammenhængende periode på højst 36 måneder. De 36 måneder kan fordeles på flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden under forudsætning af, at hvert enkelt ansættelsesforhold opfylder betingelserne for beskatning under den særlige skatteordning.

Inden udløbet af de 36 måneder kan den skattepligtige vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler. 25 pct.-ordningen kan kun vælges én gang, uanset om ordningen er valgt for en periode på mindre end 36 måneder eller efterfølgende er fravalgt.

4. Efterbeskatning af andre end forskere m.v.

Efterbeskatningskravet opretholdes for alle personer, hvis kvalifikationer som forsker ikke er godkendt, eller hvor arbejdet ikke består i forskning og udvikling, jf. punkt 2. Efterbeskatningskravet bliver aktuelt, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den 36-månedersperiode, hvor 25 pct.-beskatning har fundet sted opgiver sin fulde skattepligt til Danmark, d.v.s. flytter til udlandet. De gældende regler er uklare i spørgsmålet om, hvor længe den fulde skattepligt til Danmark skal have været opgivet, før den pågældende kan vende tilbage til Danmark igen. Det foreslås derfor præciseret, at den fulde skattepligt skal opgives i en sammenhængende periode på mindst 3 år.

Endvidere vil efterbeskatningskravet blive aktuelt, hvis den pågældende i den nævnte 3-årsperiode, hvor vedkommende bor i udlandet, bliver begrænset skattepligtig til Danmark i forbindelse med ansættelse hos en dansk arbejdsgiver, hvor vedkommende tidligere har været 25 pct.-beskattet, eller i en koncernforbundet virksomhed. Bliver vedkommende derimod begrænset skattepligtig ved ansættelse i en anden virksomhed, vil der ikke være noget efterbeskatningskrav.

5. Overførsel af bundfradrag mellem ægtefæller.

Der vil som hidtil ikke være adgang for personer under 25 pct.-ordningen til at overføre uudnyttet bundfradrag efter personskattelovens § 6 a, stk. 3, til en eventuel ægtefælle.

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Baggrunden for dette er, at den eksisterende ordning er notificeret som statsstøtte til EU-Kommissionen og godkendt af denne efter Traktatens artikel 93, stk. 3. Efter disse bestemmelser skal ikke alene enhver påtænkt ny støtteforanstaltning notificeres, men også enhver påtænkt ændring af en eksisterende foranstaltning. Det fremgår endvidere af den pågældende traktatbestemmelse, at en medlemsstat ikke må gennemføre støtteforanstaltninger, før Kommissionens godkendelse foreligger. Det er skatteministerens hensigt at sætte loven i kraft, så snart Kommissionens godkendelse foreligger.

De personer, som på det tidspunkt, hvor loven får virkning, var omfattet af den eksisterende ordning, vil herefter være omfattet af den nye ordning. Det foreslås, at forskere m.v., som på dagen for lovforslagets fremsættelse (den 13. november 1998) er omfattet af den gældende ordning uden at have været efterbeskattet efter reglerne i denne, kan opnå godkendelse efter de nye regler og således undgå efterbeskatningen.

Bilag 1

Statistik vedrørende forsknings- og udviklingsarbejde (FoU) er baseret på retningslinier, der er givet i en af OECD udarbejdet manual for FoU-statistik - den såkaldte Frascati-manual, hvorfra nedenstående definition af FoU gengives.

FoU kan defineres som:

Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden; eller

Udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser.

FoU-begrebet omfatter både grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde:

Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte.

Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er imidlertid primært rettet mod bestemte praktiske mål.

Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

FoU-begrebet omfatter såvel teknisk-naturvidenskabelig forskning som forskning inden for sundhedsvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Dette betyder, at f.eks. FoU i forbindelse med administration, økonomisk planlægning, systemanalyser, salg og afsætning etc. skal medtages i opgørelserne.

Fælles for FoU-virksomhed er, at den skal indeholde et nyhedselement.

Fremstilling af prototyper regnes som FoU, men det første eksemplar i en serieproduktion med salg for øje medregnes ikke.

Forsøgsmæssig drift af pilotanlæg med sigte på udvikling af nye eller forbedrede processer er FoU, men drift af pilotanlæg som led i kontrol eller afprøvning af råvarer eller løbende produktion medregnes ikke.

Udvikling af nye systemer til afprøvning, kvalitetskontrol og standardisering medregnes som FoU, men ikke den løbende afprøvning, kvalitetskontrol og standardisering i sig selv.

Software: Udvikling af nye softwareprodukter, der rummer et teknologisk eller videnskabeligt fremskridt medregnes som FoU (inden for de respektive produktgrupper).

I øvrigt skal følgende aktiviteter i sig selv ikke medregnes i FoU:

- Dokumentations- og informationsarbejde samt bibliotekstjeneste

- Rutinemæssig indsamling af data

- Vurdering af industri- og ingeniørprojekter ved hjælp af kendt teknik

- Teknisk service til kunder eller andre afdelinger

- Produktionsplanlægning og arbejdsstudier

- Salgs- og markedsanalyser

- Patent- og licensarbejde

- Personaleuddannelse.

Bilag 2.

Optælling pr. 1. juni 1998

Antal virksomheder Antal ansatte

Olie og gasudvinding m.v. 8 54

Fremstilling af næringsmidler og fødevarer 8 20

Tekstil- og læderindustri 2 2

Træ-, papir- og grafisk industri 4 6

Kemisk industri 12 45

Gummi- og plastindustri 2 3

Sten-, metal- og jernindustri 8 15

Maskinindustri 13 17

Fremstilling af EDB-udstyr, telemateriel, medicinsk udstyr m.v. 14 31

Fremstilling af skibe og andre transportmidler samt legetøj og spil 5 8

Bygge- og anlægsvirksomhed 4 40

Engros- og detailhandel 91 231

Hotel- og restaurationsvirksomhed 5 11

Transportvirksomhed og tilknyttet virksomhed 13 28

Telekommunikation 7 10

Pengeinstitutter, forsikring og finansieringsvirksomhed 19 29

Udlejningsvirksomhed 5 8

Databehandling 13 25

Forskning- og udvikling, offentlig administration og undervisning 22 154

Anden forretningsservice (rådgivende ingeniørvirksomhed m.v.) 32 56

Hospitaler 2 4

Forlystelser, kultur, sport og presse 13 30

Uoplyst 48 232

I alt 350 1.059

Bilag 3

Gældende formulering Lovforslaget

§ 48 E. Personer, der omfattes af § 1 kan vælge beskatning efter stk. 4 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, der tjenes i henhold til ansættelseskontrakt af mindst 6 og højst 36 måneders samlet varighed med en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3 eller fondsbeskatningslovens § 1. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Vederlaget medregnes i så fald ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er en betingelse, at skattepligten her til landet indtræder, eller at den skattepligtige erhverver bopæl her i landet, i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, og, hvis den pågældende tidligere har været fuldt skattepligtig til Danmark, at denne skattepligt ikke er bragt til ophør med henblik på beskatning efter stk. 4. Det er endvidere en betingelse, at vederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Det er en yderligere betingelse, at den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelseskontrakten er indgået. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse. » § 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 ved erhvervelse af bopæl her i landet i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, litra d, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3 eller fondsbeskatningslovens § 1, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i stk. 2-8 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet. Endvidere kan personer, som i forbindelse med påbegyndelse af tilsvarende ansættelsesforhold bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, litra a, beskattes efter bestemmelserne i stk. 2-8, når den skattepligtige skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet, og betingelserne i stk. 7 er opfyldt.

Stk. 2. Uanset størrelsen af vederlaget, jf. stk. 1, kan dette beskattes efter stk. 4, hvis den skattepligtige ifølge ansættelseskontrakten skal drive forskning her i landet, og hvis det forskningsprojekt, hvortil den skattepligtige knyttes, er godkendt af et forskningsråd, jf. lov om Forskningspolitisk Råd og forskningsråd. Stk. 2. Det er en betingelser for anvendelsen af stk. 1, at 1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller litra j,

2) den skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en dermed koncernforbundet virksomhed,

4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt som Ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark, og

5) vederlaget i penge for personer, hvis kvalifikationer som forskere ikke er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. stk. 7, 1. pkt., udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Stk. 3 . Hvis en skattepligtig tidligere har oppebåret indkomst, der har været beskattet efter stk. 4, og den fulde skattepligt her til landet herefter er ophørt, kan den skattepligtige i forbindelse med indgåelsen af en ny ansættelseskontrakt som nævnt i stk. 1 eller 2 på ny vælge beskatning efter stk. 4, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Den periode på sammenlagt 36 måneder, hvori beskatning efter stk. 4 kan finde sted, reduceres i så fald med perioder, hvori beskatning efter nævnte bestemmelse tidligere har fundet sted. Retten til på ny at vælge beskatning efter stk. 4 bortfalder dog, når der er forløbet l0 år fra påbegyndelsen af det ansættelsesforhold, hvor sådan beskatning første gang har fundet sted. Stk. 3. For personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1-2, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.

Stk. 4 . For personer, der har valgt beskatning efter reglerne i stk. l eller 2, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Indkomstskattepligten af vederlaget i penge er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Beskatning efter nærværende bestemmelse kan højst finde sted i 36 måneder. Stk. 4. Beskatning efter stk. 3 kan finde sted i en sammenhængende periode på højst 36 måneder regnet fra det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet påbegyndes. Indgås flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden, regnes perioden fra det tidspunkt, hvor første ansættelsesforhold påbegyndes. Hvert enkelt efterfølgende ansættelsesforhold skal opfylde betingelserne i stk. 2, nr. 2-5.

Stk. 5 . Beskatningen efter stk. 4 bortfalder, hvis den skattepligtige ikke senest l måned efter ophøret af et ansættelsesforhold, hvor vederlaget er beskattet efter stk. 4, enten har påbegyndt et nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget er beskattet på tilsvarende måde, eller har bragt skattepligten efter § l til ophør, jf. dog stk. 6 og 7. De vederlag og eventuelle fradrag, som skattemæssigt er behandlet efter reglerne i stk. 1-4, medregnes i så fald i den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat efter stk. 4 behandles som indeholdt foreløbig skat i de pågældende år. Stk. 5. Indtil udløbet af den i stk. 4 nævnte 36-månedersperiode kan den skattepligtige vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler. En skattepligtig, som har valgt beskatning efter stk. 3-4, kan ikke senere vælge beskatning efter disse stykker, uanset om beskatning er valgt for en periode på mindre end 36 måneder eller efterfølgende helt er fravalgt, jf. 1. pkt.

Stk. 6 . Hvis et nyt ansættelsesforhold, der opfylder de øvrige betingelser for beskatning efter stk. 4, tiltrædes senest l måned efter ophøret af et tidligere ansættelsesforhold, der er beskattet efter nævnte bestemmelse, er det ingen betingelse for beskatning efter stk. 4, at skattepligten her til landet indtræder i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse. Den periode på sammenlagt 36 måneder, hvori beskatning efter stk. 4 kan finde sted, reduceres i så fald med de perioder, hvori beskatning efter nævnte bestemmelse tidligere har fundet sted. Stk. 6. Beskatning efter stk. 3-4 bortfalder, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i stk. 4 nævnte 36-månedersperiode bringer sin fulde skattepligt til Danmark til ophør i en sammenhængende periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter stk. 3-4 bortfalder endvidere, hvis den skattepligtige i den i 1. pkt. nævnte 3-årsperiode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 3-4 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-5, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.

Stk. 7 . Den ansættelseskontrakt, der udløber samtidig med den samlede periode på 36 måneder for beskatning efter stk. 4, kan forlænges i op til 48 måneder, uden at der skal ske efterbeskatning efter stk. 5. Reglerne i stk. 5 finder dog tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige ikke senest l måned efter udløbet af det forlængede ansættelsesforhold har bragt skattepligten efter § l til ophør. Stk. 7. Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted, når den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold er godkendt efter 1.-2. pkt. Forskningsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter 1.-2. pkt.

Stk. 8 . Indtil udløbet af en ansættelseskontrakt, hvor vederlaget er valgt beskattet efter stk. 4, kan den skattepligtige vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler for fuldt skattepligtige personer. Den skattepligtige kan ikke herefter på ny vælge vederlaget i henhold til ansættelseskontrakten beskattet efter stk. 4. Vælger den skattepligtige i denne forbindelse beskatning efter de almindelige regler for fuldt skattepligtige personer med virkning for hele ansættelsesperioden, finder stk. 5, sidste pkt., tilsvarende anvendelse. Vælger den skattepligtige kun beskatning efter de almindelige regler for fuldt skattepligtige personer med virkning for den resterende del af ansættelsesperioden, finder reglerne i stk. 5 og 7 fortsat anvendelse. Stk. 8 . Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 3, om overførsel af uudnyttet bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 3.«

Stk. 9 . Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 3, om overførsel af uudnyttet bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 4.

Versioner

1. 1998-11-13