Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199812L00090@1998-11-13/da

Indhold

1. Indledning

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 5. februar 1997, som ændret ved § 3 i lov nr. 489 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

» Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. « .

2. § 3, stk. 3, ophæves.

3. I § 4 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol og om lærerkvalifikationer.«.

4. § 5, stk. 2 og 3, affattes således:

» Stk. 2. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, har krav på at blive optaget i et grundforløb efter eget valg, jf. dog § 9.

Stk. 3. Optagelse på skole til en uddannelses hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført det adgangsgivende grundforløb efter reglerne om uddannelsen eller har mindst tilsvarende kvalifikationer, og at eleven har indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 5 og kapitel 7 a.«.

5. I § 5, stk. 5, ændres » en erhvervsuddannelses 3. og følgende skoleperioder « til: » en skoleperiode i et hovedforløb « .

6. § 6, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

7. § 9 affattes således:

» § 9. Undervisningsministeren kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skoleundervisning inden for de enkelte uddannelser for elever, der ikke har uddannelsesaftale.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af elevernes deltagelse i den valgfri del af et grundforløb, jf. § 24, stk. 3, og i supplerende undervisning, jf. § 24, stk. 4, og § 51, stk. 1. Reglerne kan indeholde rammer for den enkelte skoles udbud af valgfri undervisning. « .

8. § 12 affattes således:

» § 12. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb. Et grundforløb varer fra 10 og indtil 60 uger og består af en obligatorisk og en valgfri del, jf. § 24, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Uddannelsernes obligatoriske skoleundervisning og praktikuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år. Undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af grundforløb og skoleundervisningen i hovedforløbet. Varigheden af den obligatoriske skoleundervisning kan normalt ikke overstige 80 uger.

Stk. 3. Inden for det merkantile område kan grundforløbet , uanset bestemmelsen i stk. 1, bestå af indtil 40 ugers valgfri indledende undervisning, efterfulgt af indtil 76 ugers obligatorisk undervisning. Stk. 2, 3. pkt. og § 24, stk. 2, finder ikke anvendelse.

Stk. 4. En erhvervsuddannelses hovedforløb kan under forløbet eller efterfølgende suppleres med valgfri undervisning, jf. § 24, stk. 4. « .

9. § 13, stk. 1 ophæves og i stedet indsættes:

» Undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse, samt regler om de krav, eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til skoleundervisning i hovedforløbet.

Stk. 2. Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven. I den personlige uddannelsesplan beskrives elevens samlede uddannelsesforløb, herunder elevens eventuelle valg af undervisning efter § 24, stk. 3 og 4. « .

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

10. § 14 affattes således:

» § 14. Uddannelsernes grundforløb grupperes i indtil 7 erhvervsfaglige fællesindgange af undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet.

Stk. 2. En uddannelses hovedforløb henføres ved regler efter § 4, stk. 2, til en eller flere fællesindgange. « .

11. § 15, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

» Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om den enkelte uddannelse så vidt muligt således, at eleverne på et eller flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan afslutte forløbet med en uddannelse, som indeholder på forhånd fastsatte dele af det almindelige uddannelsesforløb.

Stk. 3. Skolen kan med godkendelse fra det faglige udvalg tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, hvis eleven ikke antages at kunne opnå en afsluttet uddannelse, herunder uddannelse efter stk. 2. Forløbet beskrives i elevens personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2. Forløbet består af skoleundervisning og praktikuddannelse og varer mindst 2 år. « .

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

12. § 15, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Elever med uddannelse efter stk. 2 eller stk. 3 skal senere kunne genoptage en uddannelse i det almindelige forløb efter reglerne om uddannelsen. « .

13. § 18 affattes således:

» § 18. Undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke erhvervsskoler og arbejdsmarkedsuddannelsescentre der kan udbyde de enkelte fællesindgange og hovedforløb. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en erhvervsskole at udbyde bestemte fællesindgange eller hovedforløb.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler bestemte grundforløb eller hovedforløb.

Stk. 4. En afgørelse om godkendelse kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen. Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelserne og undervisningen efter denne lov og vejleder skolerne. Ministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, eleverne, lærerne og skolens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn. « .

14. § 19, stk. 1 og 2 , affattes således:

» Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes ud fra antal årselever og en takst pr. årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye uddannelser til eksisterende takster.«.

15. § 22, nr. 2, affattes således:

» 2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelse, eventuelt efter supplerende valgfri undervisning, jf. § 24, stk. 3 og 4. « .

16. I § 23 ændres » den eller de første skoleperioder « til: » grundforløbet « .

17. § 24 affattes således:

» § 24. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Fagene har i almindelighed følgende vægt i den obligatoriske del af grundforløbet og i hovedforløbet tilsammen: Grundfag og områdefag 1/3 af hver, specialefag og valgfag 1/6 af hver. Grundfag kan træde i stedet for områdefag.

Stk. 2. Den obligatoriske del af grundforløbet i en fællesindgang varer 20 uger og omfatter grundfag og fælles områdefag i et omfang på henholdsvis 5 og 10 uger samt områdefag, der er særlige for det enkelte hovedforløb, i et omfang på 5 uger. I uddannelser, der har et begrænset fagligt fællesskab med andre uddannelser i fællesindgangen, kan den obligatoriske del af grundforløbet være begrænset til 5 ugers grundfag og 5 ugers områdefag, der er særlige for det enkelte hovedforløb. I uddannelser, hvor det formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 3, i særlig grad kan begrunde en længerevarende indgang, kan den obligatoriske del være udvidet med indtil 20 ugers grundfag eller områdefag.

Stk. 3. Eleven kan som valgfri del af grundforløbet vælge undervisning, der varer indtil 40 uger, dog sådan at den obligatoriske og den valgfri del tilsammen højst udgør 60 uger. I den valgfri del af grundforløbet skal skolen tilbyde undervisning, der indeholder en grundlæggende orientering om og indføring i erhvervsuddannelserne, undervisning, hvormed eleven kan supplere sin uddannelse med grundlæggende fag, og undervisning, der er af betydning for videre uddannelse, samt undervisning, hvormed eleven kan fordybe sig i erhvervsfaglige emner og i emner af betydning for elevens personlige udvikling.

Stk. 4. Skolerne skal endvidere tilbyde eleven supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet undervisning i forbindelse med uddannelsernes hovedforløb, jf. § 12, stk. 4 . « .

18. § 25, stk. 1-3 , affattes således:

» Skolerne tilrettelægger undervisningen i grundforløbet inden for regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1, og i hovedforløbet efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet forslag til grundfag, der skal angive mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier, samt hvilke grundfag der er obligatoriske i de pågældende fællesindgange, jf. § 24, stk. 2.

Stk. 3. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver efter samråd med de pågældende faglige udvalg indstilling til undervisningsministeren om de områdefag, som skal være fælles for flere uddannelser, jf. § 24, stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. De faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses øvrige områdefag og specialefag, samt vælger grundfagene i hovedforløbet, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2. « .

19. I § 25 indsættes som stk. 5:

» Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om supplerende undervisning efter § 24, stk. 4, herunder om undervisningens varighed. « .

20. I § 26 , stk. 2, ændres » den pågældende uddannelse « til: » en eller flere uddannelser « .

21. I § 33, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

» Bedømmelsesplanen skal indeholde regler om de krav til eleverne, der skal stilles af skolen ved begyndelsen af skoleundervisningen i det pågældende hovedforløb, jf. § 13, stk. 1. « .

22. I § 35, stk. 1, nr. 1, litra d, ændres » § 13, stk. 2 « til: » § 13, stk. 3 « .

23. § 35, stk. 1, nr. 8 -12, affattes således:

» 8) Regler om optagelse på skole, jf. § 8, og om adgangsbegrænsning, jf. § 9, stk. 1.

9) Gruppering af uddannelserne, jf. § 14.

10) Kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til takster, jf. § 19, stk. 2, og afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 3, 2. pkt.

11) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i grundforløb, jf. § 25, stk. 1.

12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25, stk. 2, og indstilling om fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3. « .

24. § 35, stk. 1, nr. 21, affattes således:

» 21) Godkendelse af skoler m.v. til udbud af uddannelser, jf. § 18, stk. 1 og 3. « .

25. I § 35, stk. 1, nr. 24, ændres » 2. skoleperiode « til: » grundforløb « .

26. I § 35, stk. 2 , ændres i nr. 3 »uddannelser,« til: »uddannelser, og« og nr. 4 ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 4.

27. I § 35 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

» Stk. 3. Rådets tilslutning skal foreligge, før ministeren træffer bestemmelse om, at flere faglige udvalg skal danne et fællesudvalg, jf. 37, stk. 6. « .

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

28. I § 35, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres » stk. 2, nr. 4 og 5, stk. 3 og § 36 « til: » stk. 2, nr. 4, stk. 3 og stk. 4 « .

29. I § 37 indsættes som stk. 5 og 6:

» Stk. 5. De udvalg, der er nævnt i stk. 1, kan sammenslutte sig i fællesudvalg, som derefter varetager opgaverne som fagligt udvalg efter denne lov. Et fællesudvalg kan overlade udførelsen af nærmere bestemte opgaver til underudvalg.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan med tilslutning fra Erhvervsuddannelsesrådet bestemme, at flere udvalg i fællesskab skal danne et fællesudvalg. « .

30. § 38, stk. 1, nr. 3 og 4 , affattes således:

» 3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf. § 13, stk. 1.

4) Bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag, jf. § 33, stk. 3. « .

31. I § 38, stk. 1, indsættes som nr. 6 :

» 6) Uddannelsens tilknytning til en eller flere fællesindgange, jf. § 14, stk. 2. «.

32. § 38, stk. 5, nr. 1, affattes således:

» 1) Valg af grundfag i den enkelte uddannelses hovedforløb, jf. § 25, stk. 3. « .

33. § 38, stk. 8, affattes således:

» Stk. 8. De faglige udvalg medvirker ved Erhvervsuddannelsesrådets indstilling om fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3, og afgiver efter anmodning udtalelse til Erhvervsuddannelsesrådet om spørgsmål af betydning for rådets arbejde. « .

34. I § 51, stk. 1, ændres » kan tilbyde « til: » tilbyder « .

35. I § 51, stk. 2, ændres » § 13, stk. 2 « til: » § 13, stk. 3 « .

36. I § 58, stk. 1, nr. 2, ændres » § 51, stk. 1 « til: » § 24, stk. 3 og 4, og § 51, stk. 1 « .

37. § 66 a, stk. 1, affattes således:

» Skolepraktik skal tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, som 3 måneder efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5, stk. 3, ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. Retten til skolepraktik fortabes, hvis eleven fortsætter i grundforløb eller i en anden uddannelse bortset fra uddannelse som led i aktivering af unge dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere. « .

38. I § 66 a, stk. 3, ændres »2. skoleperiode« til: »grundforløb«.

39. I § 66 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse« til: »grundforløb«.

40. I § 66 b, stk. 4, 1. pkt., ændres »2. skoleperiode« til: »grundforløb«.

41. I § 66 e ændres »en erhvervsuddannelses 3. og følgende skoleperioder« til: »skoleperioderne i hovedforløbet«, og »skoleperioden« ændres til: »skoleperioderne«.

42. § 66 g, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Skolen tilrettelægger skolepraktikken i samråd med det lokale uddannelsesudvalg og kan bestemme, at praktik, der efter reglerne for en uddannelse er placeret mellem grundforløbet og den første skoleperiode i hovedforløbet, helt eller delvis placeres efter den første skoleperiode i hovedforløbet. « .

I lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 17. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

» § 7. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om skolens udbud af erhvervsuddannelser, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser. « .

2. I § 26, stk. 1, 1. pkt. ændres » § 18, stk. 2 « til: » § 18, stk. 1 « .

I lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 10. juni 1994, som ændret ved § 4 i lov nr. 489 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, udgår: » og som er godkendt til og gennemfører undervisning i vedkommende erhvervsuddannelses 2. eller sammenlagte 1. og 2. skoleperiode, « .

2. § 2, stk. 2 og 3 , affattes således:

» Stk. 2. Uddannelserne varer 3 år, jf. dog stk. 4. Den indledende del indeholder gymnasial undervisning og undervisning, der skal give forudsætninger for, at eleven kan fortsætte i en erhvervsuddannelses hovedforløb, efter nærmere regler, fastsat i henhold til § 1, stk. 3.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne lov, hvis de gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser. « .

3. I § 6, stk. 1, ændres » en 2. eller en sammenlagt 1. og 2. skoleperiode « til: » et grundforløb i en erhvervsuddannelse « .

4. § 9, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999 og har virkning for uddannelser, der begynder den 1. juli 2000 og senere.

Stk. 2. Erhvervsuddannelseslovens § 66 a, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 37, finder tilsvarende anvendelse for elever, der afslutter 2. skoleperiode efter den 1. juni 1999.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang loven finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet índen den 1. juli 2000. Undervisning i 1. skoleperiode, der knytter sig til de tekniske erhvervsuddannelser, kan ikke finde sted fra denne dato.

Stk. 4. Regler, fastsat med hjemmel i de hidtil gældende bestemmelser, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler udstedt i medfør af denne lov.

1. Baggrunden for forslaget

Lov om erhvervsuddannelser trådte i kraft den 1. januar 1991 som et resultat af et længerevarende lovforberedende arbejde, der havde til formål at forny erhvervsuddannelserne ved at samordne lærlinge- og efg-uddannelserne kombineret med en omfattende reformulering af ansvars- og rollefordelingen i hele dette uddannelsessystem.

Loven er hidtil ændret et antal gange under indtryk af de indhøstede erfaringer sammenholdt med den stedfundne udvikling bl.a på praktikpladsområdet og det merkantile uddannelsesområde samt med hensyn til de indledende dele af skoleundervisningen.

En del af ændringerne har tillige haft til formål at understøtte regeringens program for uddannelse til alle unge.

Det er regeringens målsætning, at alle unge så vidt muligt skal begynde på en ungdomsuddannelse efter 9. eller eventuelt 10. klasse. Ungdomsuddannelserne skal tilgodese og udvikle det enkelte menneskes evner og interesser og sikre, at alle unge får mulighed for at indgå i arbejdslivet. Dette indebærer, at der skal være en mangfoldighed af ligeværdige ungdomsuddannelser med klare profiler, som i hvert enkelt tilfælde rummer faglige og personlige udfordringer, der anvender og udvikler den enkelte unges potentialer bedst muligt.

For de tekniske erhvervsuddannelser betyder dette, at det nu er nødvendigt at foretage yderligere justeringer af loven og de tilhørende administrative forskrifter således, at det samlede system af erhvervsuddannelser bliver mere

- rummeligt både i bredden og i dybden,

- overskueligt for de unge, deres forældre og andre vejledere,

- imødekommende i forhold til de enkelte unges individuelle behov og muligheder samt

- fleksibelt med hensyn til opfyldelsen af arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer.

Disse hovedkrav til en revision af de tekniske erhvervsuddannelser bygger i væsentlig grad på resultatet af en række forskningsrapporter og forsøgs- og udviklingsprojekter, der er gennemført som led i regeringsprogrammet » Uddannelse til Alle «, hvor det bl.a. er dokumenteret, at de tekniske erhvervsuddannelser er for lidt attraktive for de unge og deres forældre. Dette forhold må i vidt omfang antages at skyldes et utilstrækkeligt kendskab til uddannelses- og erhvervsmulighederne på området, hvilket igen i hovedsagen kan tilskrives uddannelsernes mangfoldighed og fraværet af klare fællesindgange svarende til de merkantile erhvervsuddannelser og de gymnasiale uddannelser, der alle synes at have hver deres forholdsvis velkendte og overskuelige profil.

I samme retning peger en række udredninger fra regeringen, bl.a. » Uddannelse, Omkostninger og Resultater « i serien »Danmark som foregangsland« samt » Kvalitet i Uddannelsessystemet «, som yderligere har analyseret de samfundsmæssige konsekvenser af de nævnte problemer.

Undervisningsministeriet har på denne baggrund siden maj 1998 haft meget indgående drøftelser med parter på arbejdsmarkedet om behovet og mulighederne for at styrke de tekniske erhvervsuddannelsers placering i samfundets samlede uddannelsesindsats.

Der er herunder opnået enighed om formålet med lovrevisionen og om hovedelementerne i forslaget.

Praktikvirksomhedernes rolle i erhvervsuddannelserne har været et centralt emne i drøftelserne, og der er enighed om, at praktikuddannelsen også i fremtiden skal være et væsentligt led i erhvervsuddannelserne. Derfor er det afgørende, at den praktiske uddannelse i virksomhederne fortsat er af god kvalitet, og at arbejdsmarkedets parter fastholdes på ansvaret for, at der til stadighed er et tilstrækkeligt antal praktikpladser af høj kvalitet. Regeringen vil indbyde arbejdsmarkedets parter til at overveje, hvordan disse nødvendige forudsætninger kan sikres som grundlag for at fastholde vekseluddannelsesprincippet. Disse overvejelser skal sætte fokus på alle virkemidler, herunder på mulighederne for kombinerede praktikforhold, hvor flere virksomheder deltager i den samme elevs uddannelse, jf. erhvervsuddannelseslovens § 48, stk. 3, 4 og 6, og mulighederne for at kombinere skolepraktik med en delvis godkendelse af en virksomhed, jf. lovens § 66 d, stk. 3.

Erhvervsuddannelsesrådet har i alt væsentligt anbefalet lovforslaget og dermed bekræftet resultatet af de ovennævnte trepartsdrøftelser. En række af rådets medlemmer har dog haft kritiske bemærkninger til forskellige dele af forslaget. En del af disse bemærkninger er resulteret i præciseringer eller ændringer i lovforslagets tekst og i bemærkningerne til lovforslaget.

Det samme gælder bemærkninger, modtaget fra følgende organisationer m.fl.: Landbrugsuddannelsesrådet, Udvalgene vedr. højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Teknisk Skoleforening, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Det Centrale Handicapråd og De Samvirkende Invalideorganisationer.

2. Forslaget

Forslaget indebærer en ny struktur, der består af følgende hovedelementer:

- Erhvervsuddannelsernes indledende dele grupperes i et mindre antal erhvervsfaglige fællesindgange.

- Uddannelserne struktureres med grundforløb, som er skoleundervisning i en fællesindgang, og hovedforløb, som er resten af uddannelsen.

- Uddannelserne kan indledes af den enkelte elev enten i praktik med uddannelsesaftale eller på skole i et grundforløb.

- Det forventes, at Undervisningsministeriet efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet foreløbig vil oprette syv fællesindgange med følgende betegnelser (principskitse):

Teknologi og kommunikation

Bygge og anlæg

Håndværk og maskinteknik

Fra jord til bord - hotel og restaurant, levnedsmiddel og jordbrug

Transport

Service

Handel, administration og finanssektor.

Hovedforløbene henføres til en eller flere af disse fællesindgange efter de faglige udvalgs beslutning.

Det er tanken, at disse syv fællesindgange skal kunne præsentere erhvervsuddannelserne for de unge, deres forældre og vejledere i folkeskolen m.v. på en sådan måde, at de enkelte indgange fremstår med en klar identitet og profil. Fællesindgangene forudsættes profileret af et antal erhvervsuddannelser med et vist fagligt, branchemæssigt eller uddannelsesmæssigt fællesskab eventuelt med en begrænset, underordnet gruppering af enkelte uddannelser, som måtte være uden væsentligt indholdsmæssigt slægtskab til andre uddannelser.

Forslagets øvrige elementer er:

- Fremrykket tidspunkt for optagelse i skolepraktik.

- Indførelse af en uddannelsesbog.

- Bedre mulighed for at erhverve studiekompetence.

- Bedre tilbud til unge med svage uddannelsesforudsætninger.

- Stramning af regler om skolernes udbud af uddannelser.

Forslaget vil tillige bidrage til opfyldelse af FN s standardregler om lige muligheder for handicappede, vedtaget af FN s Generalforsamling i 1993. Efter disse regler skal de enkelte lande anerkende princippet om lige uddannelsesmuligheder og integration i grundskoler, ungdomsuddannelser og højere uddannelser for handicappede børn, unge og voksne.

A. Grundforløb

Grundforløbene organiseres inden for rammerne af de enkelte indgange og modsvarer til dels det, der i dag udgøres af 1. og 2. skoleperiode. Det vil sige, at grundforløbet er skolebaseret - bortset fra eventuel virksomhedsforlagt undervisning. Et grundforløb afsluttes med udstedelse af et bevis for det gennemførte grundforløb. Beviset indeholder angivelse af de fag og niveauer, som eleven har gennemført, og som vil blive en betingelse for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet.

Grundforløbet varer for den enkelte elev mindst 10 og højst 60 uger . På det merkantile område opretholdes dog den nuværende noget længere varighed. Grundforløb består af grundfag, områdefag, valgfag samt uddannelses- og erhvervsvejledning. Herudover tilbydes introduktions- og vejledningsforløb. Den enkelte elevs forløb vil afhænge af elevens valg ud fra kravene i det ønskede hovedforløb og elevens individuelle ønsker i øvrigt.

Den fleksible struktur skal kunne imødekomme forskellige behov hos elever med forskellige faglige og personlige forudsætninger og mål samt styrke sammenhængen imellem erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser.

Også virksomhedernes og arbejdslivets stærkt differentierede behov for kvalifikationer skal kunne imødekommes gennem den fleksible struktur.

Derfor er det nødvendigt, at hver elev har en personlig uddannelsesplan. Udarbejdelse og løbende evaluering af denne plan i et samarbejde mellem elev og lærer/tutor/vejleder vil i sig selv være en ny side af undervisningen, som vil kunne bidrage til udvikling af de personlige kompetencer hos de unge.

Det forudsættes, at en elev, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, normalt kan opnå adgang til et hovedforløb inden for 20 uger.

Forslaget vil kunne bidrage til en ny uddannelsesmæssig sammenhæng mellem indledning af en erhvervsuddannelse og udslusning fra grundskolen.

B. Hovedforløbet

Hovedforløbet svarer i hovedsagen til den del af erhvervsuddannelserne, der i dag ligger efter 2. skoleperiode. Det består af vekslende skoleundervisning og praktikuddannelse og indebærer, at eleven enten har indgået uddannelsesaftale med en eller flere virksomheder, har været i praktik i udlandet eller er optaget i skolepraktik

Eleverne skal som udgangspunkt uddannes til at opfylde mindst samme kompetencekrav på arbejdsmarkedet, som uddannelserne dækker i dag. Forslaget om hovedforløb bygger derfor på, at forløbene i princippet følger de eksisterende uddannelser, som de kendes i dag efter 2. skoleperiode, dog med større fleksibilitet, herunder ændrede former for specialisering.

Hovedforløbene inden for de tekniske erhvervsuddannelser foreslås i øvrigt opbygget efter følgende principper:

1. Et samlet hovedforløb varer i almindelighed ikke over 3« år. Varigheden af obligatorisk skoleundervisning i hovedforløbet kan normalt ikke overstige 60 uger.

2. Hovedforløbet veksler mellem skole- og praktikperioder. Der er ikke faste rammer for varigheden af de enkelte praktikperioder.

3. Skoleundervisningen består som hidtil af grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. I udgangspunktet er vægtningen mellem disse fagtyper uændret i forhold til den nuværende ordning, når grundforløb og hovedforløb betragtes under ét. Dog indgår valgfag i den obligatoriske del af grundforløbet i de valgfrie områdefagsmoduler. Vægtene kan som hidtil fraviges i særlige tilfælde, f.eks. i forbindelse med særligt lange uddannelser eller ud fra en helhedsvurdering af bredde, henholdsvis specialisering, af uddannelsernes samlede indhold.

4. Som noget nyt skal specialefagsundervisningen organiseres således, at eleven og praktikvirksomheden inden for rammer, der er bestemt i uddannelsesbekendtgørelsen, vælger kurser/moduler fra et katalog over muligheder i et nyt udbud af kurser/moduler, der er fælles for erhvervsuddannelserne og voksen- og efteruddannelserne - herunder arbejdsmarkedsuddannelserne efter Arbejdsministeriets ordninger. Det forudsættes herved, at et sådant fælles katalog vil blive udarbejdet og bragt i anvendelse i et samarbejde mellem Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet og arbejdsmarkedets parter.

5. Eleverne vil få mulighed for at opnå supplerende studiekompetence gennem valgfag i de almindelige skoleperioder og eventuelt gennem fjernundervisning i forbindelse med praktikuddannelsen.

6. Elevernes personlige uddannelsesplaner videreføres fra grundforløbet og med inddragelse af praktikvirksomhederne. Planerne indføjes i en uddannelsesbog, der - sammen med skole- og praktikerklæringer - for den enkelte elev dokumenterer kvalifikationer og kompetencer opnået under uddannelsens skole- og praktikperioder.

7. Hovedforløbet afsluttes normalt med en faglig prøve, svendeprøve eller lignende. Prøven kan indgå i skoledelen, normalt under sidste skoleophold eller efter skoleuddannelsen som en egentlig svendeprøve aflagt i virksomheden svarende til den hidtidige ordning.

C. Sammenknytning mellem grundforløb og hovedforløb

Eleverne inden for en fællesindgang vil i almindelighed kunne få adgang til mere end ét hovedforløb, eventuelt ved at gennemføre et nyt modul med 5 ugers områdefag. Hertil kommer, at det tilstræbes, at det enkelte hovedforløb knyttes til flere indgange således, at eleven kan foretage omvalg uden væsentligt tab af uddannelsestid.

Det vil blive fastsat i reglerne for de enkelte uddannelser efter vedkommende faglige udvalgs bestemmelse blive fastsat, hvilke fællesindgange, der kan føre til hvert enkelt hovedforløb. Der vil desuden blive fastsat regler om merit ved overgang fra én fællesindgang til en anden.

D. Adgangsbegrænsning

I de uddannelser, hvor beskæftigelsessituationen kan begrunde det, skal der fortsat kunne indføres adgangsbegrænsning for elever uden uddannelsesaftale. Denne vil i den nye uddannelsesstruktur blive knyttet til adgangen til uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet.

E. Vekseluddannelsesprincippet

Vekseluddannelsesprincippet videreføres uændret. Undervisningsministeriet er enig med arbejdsmarkedets parter om nøjere at undersøge, om det er muligt at indføre en mere attraktiv og smidig model for anvendelse af kombinationsaftaler end den hidtidige praksis inden for de gældende lovbestemmelser.

F. Fremrykket tidspunkt for optagelse i skolepraktik

Lovforslaget indebærer, at elevernes ventetid (karenstid) fra afsluttet grundforløb til eventuel optagelse i skolepraktik fastsættes til 3 måneder. Dette svarer til en nedsættelse af ventetiden med 1 måned i forhold til den gældende ordning. Herved kommer perioden til at svare til den maksimale periode for unge under kontanthjælp uden aktivering.

Praktikpladssøgningen skal indarbejdes i elevernes uddannelsesplaner og bidrage til, at den enkelte elev kommer til afklaring af sine uddannelsesønsker. Skolerne skal støtte eleverne i at udforme ansøgninger om praktikplads og også tilrettelægge undervisningen i grundforløbet sådan, at det er muligt for eleverne at besøge praktikpladser, mens de stadig er i grundforløbet.

G. Den personlige uddannelsesplan og uddannelsesbogen

Den ændrede uddannelsesstruktur stiller nye krav til planlægning og fastholdelse af elevernes progression i udddannelsesforløbet. Indholdet i den enkelte elevs grundforløb og hovedforløb forudsættes at være fastlagt i elevens personlige uddannelsesplan og fremgå af den enkeltes uddannelsesbog, der følger eleven under hele uddannelsen.

Systemet med en personlig uddannelsesplan og uddannelsesbog er en nydannelse, der udspringer af den større fleksibilitet i og individualisering af uddannelserne, som revisionen lægger op til.

Uddannelsesbogen skal

- indeholde elevens personlige uddannelsesplan,

- sikre, at den enkelte elev i hele sin uddannelsestid har et overblik over sin samlede uddannelse,

- sikre eleven et godt redskab til at kunne dokumentere gennemførelsen af de forskellige elementer i sin uddannelse,

- øge elevernes og praktikvirksomhedernes opmærksomhed om praktikdelens funktion i den samlede uddannelse og

- danne baggrund for en bedre indholdsmæssig koordinering af skoleundervisningen og praktikuddannelsen.

H. Supplerende studiekompetence

Lovforslaget indebærer, at eleverne får gode muligheder for at supplere deres uddannelse med fag, der forbedrer deres studiekompetence (påbygning), og at muligheden for at skifte til en erhvervsgymnasial uddannelse samtidig forbedres. Påbygning kan tilrettelægges, så den samlede uddannelsestid forøges både gennem udnyttelse af den fleksible tidsramme i grundforløbet og senere. Desuden kan påbygning ske sideløbende med den obligatoriske undervisning.

Formålet med påbygning er at gøre erhvervsuddannelserne mere åbne og attraktive for de unge. Muligheden for påbygning med studiekompetencegivende undervisning vil bidrage til, at uddannelserne fremstår mere ligeværdige i forhold til de gymnasiale uddannelser. Formålet er også at modvirke, at elever finder det nødvendigt at tage dobbeltuddannelse i form af to uafhængige ungdomsuddannelser i forlængelse af hinanden.

I. Uddannelse til unge med svage forudsætninger

Uddannelsesmulighederne for denne målgruppe styrkes på 2 måder:

1. Gennem regulerede afstigningsmuligheder i de ordinære uddannelser. Det forudsættes, at alle erhvervsuddannelser så vidt muligt kommer til at indeholde denne form.

2. Gennem individuelt tilrettelagt kompetenceopbygning. Det forudsættes, at skolerne og det lokale erhvervsliv engagerer sig i denne opgave. Det forudsættes tillige, at de faglige udvalg i væsentlig grad vil overlade til de lokale uddannelsesudvalg at tage stilling til de konkrete forløb. Skønsmæssigt vil målgruppen for denne ordning udgøre 1-3 procent af den årlige elevtilgang i erhvervsuddannelserne, svarende til 250-750 elever.

Formålet med de særlige uddannelser, bestående af dele af de almindelige erhvervsuddannelser, er at skabe en større rummelighed inden for erhvervsuddannelsernes område. Herved skabes der reel mulighed for at imødekomme de svageste elevers uddannelsesbehov. Hensigten er at skabe på forhånd definerede uddannelser, og for de elever, der ikke kan gennemføre disse uddannelser, skal der kunne tilrettelægges individuelle uddannelsesforløb.

J. Skolernes udbud

Forslaget indebærer, at reglerne om godkendelse af skoler til at udbyde erhvervsuddannelser overflyttes fra lov om erhvervsskoler til erhvervsuddannelsesloven. Herved bringes lovens systematik i overensstemmelse med de fleste andre uddannelseslove.

Samtidig indføres bestemmelser i loven om kvalitetssikring og -kontrol mv., der har betydning for ministeriets anvendelse af reglerne om godkendelse og tilbagekaldelse og om meddelelse af påbud til uddannelsesinstitutionerne.

K. Forsøg og implementering

Det forudsættes, at Undervisningsministeriet frem til lovens foreslåede virkningstidspunkt pr. juli år 2000 iværksætter en række forsøgs- og udviklingsprojekter med henblik på afprøvning af de administrativt fastsatte regler.

Forsøgs- og udviklingsarbejdet kan f.eks. vedrøre indgange/grundforløb (organisering, modulisering, pædagogisk tilrettelæggelse, skolesamarbejde osv.), personlig uddannelsesplan (udformning og praktisk brug), uddannelsesbog (udformning og praktisk brug), tutor/kontaktlærerordning mv.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser

Fornyelsen af de tekniske erhvervsuddannelser forventes ved uændret elevtilgang som udgangspunkt at medføre merudgifter i størrelsesordenen knap 70 mio. kr. i år 2000 og ca. 140 mio. kr. i ligevægtssituationen. Merudgifterne vedrører dels udgifter til takstforhøjelser og pulje til at indføre ændringerne, dels fremrykket tidspunkt for at begynde på grundforløbet og mulige uddannelsesforlængelser som følge af, at grundforløbenes længde gøres variabel og der indføres påbygning. Aktiviteterne vil fremover blive opgjort i tælleperioder på 5 uger.

Samtidig påregnes besparelser som følge af den ny struktur for specialefag i hovedforløbet, jf. afsnit 2 B. Hovedforløbet.

Det er regeringens forventning, at de afsatte rammer vil være tilstrækkelige til at opfylde behovet.

Pulje til takstforhøjelser

De nye erhvervsuddannelser vil på finansloven for år 2000 blive indplaceret med udgangspunkt i de takstgrupper, der gælder for de uddannelser, som reformen afløser. Det vil ikke være muligt at opnå udgiftsneutralitet for den enkelte institution med en ny takststruktur. Der afsættes derfor en mindre pulje til takstforhøjelser, som kan afbøde konsekvenserne af den nye takststruktur på institutionsniveau og muliggøre de forudsatte kvalitetsforbedringer på uddannelserne.

Pulje til at indføre ændringerne

Der afsættes 20 mio. kr. til at gennemføre ændringerne, herunder efteruddannelse af lærere i år 2000 og til sikring af den nødvendige kvalifikationsudvikling. Uddannelsestaksameteret indeholder endvidere et beløb til uddannelse af lærere.

Fremrykket tidspunkt for at begynde på grundforløbet

Tilgangen til 1. skoleperiode ophører med uddannelsesåret 2000-01. I stedet vil eleverne begynde på de nye grundforløb. Da dette i 2. halvår 2000 er gennemsnitligt længere end den nedlagte 1. skoleperiode, vil der være en fremrykket udgift ved at etablere det nye grundforløb.

Mulige uddannelsesforlængelser

Forslaget rummer på grund af de mere fleksible forløb mulighed for at give de svage unge flere uger end i dag. Der afsættes en bevilling på 90 mio. kr. fra år 2001 til uddannelsesforlængelser, især til uddannelsessvage elever, som vil have behov for forlængelser ud over 30 uger, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 7.

Påbygning

Der lægges studieforberedende elementer ind i hovedforløbet. Der forventes en større samlet aktivitet. Merudgiften i ligevægtssituationen forventes at blive på 50 mio. kr.

Ny struktur for specialefag

Det er hensigten, at specialefagsundervisningen organiseres således, at eleven og virksomheden inden for rammer, der er bestemt i uddannelsesbekendtgørelsen, vælger kurser/moduler fra et katalog over muligheder i et nyt udbud af kurser/moduler, der er fælles for erhvervsuddannelserne og voksen- og efteruddannelserne, herunder arbejdsmarkedsuddannelserne efter Arbejdsministeriets ordninger. Der vil herved kunne opnås en forbedret effektivitet.

Opgørelse af de økonomiske konsekvenser. Mio. kr. i 1999-prisniveau

2000 2001 2002 2003 Ligevægt

Pulje til takstforhøjelser 25 50 50 50 50

Pulje til at indføre ændringerne 20

Fremrykket tidspunkt for at begynde på grundforløbet. Éngangsudgift 22 7

Bevilling til mulige uddannelsesforlængelser 90 90 90 90

Påbygning 10 20 30 50

Ny struktur for specialefag -10 -20 -50

Drift i alt 67 157 150 150 140

Hjemmel til regulering af samlet uddannelsestid

Forslaget rummer mulighed for fleksibel tidsanvendelse og niveaudifferentiering. Et grundbeløb, som erstatter den nuværende 1. og 2. skoleperiode, har for den enkelte en varighed af 10-60 uger. Til sammenligning kan 1. skoleperiode vare op til 40 uger, mens 2. skoleperiode udgør højst 20 uger. Den gennemsnitlige varighed af 1. og 2. skoleperiode kan i 1996-97 opgøres til ca. 30 uger. Heri indgår det antal uger, som omgængere på 2. skoleperiode anvender i det nuværende system. De foreslåede mere fleksible forløb, jf. forslaget i § 1, nr. 17, kan indebære, at de unge i gennemsnit vil anvende mere end 30 uger på grundforløbene.

Undervisningsministeriet vil imidlertid med den foreslåede bemyndigelse i § 1, nr. 7, kunne gribe ind med regulering, hvis der sker budgetskred som følge af utilsigtede uddannelsesforlængelser.

3.2. Administrative konsekvenser

De nødvendige justeringer af såvel de decentrale som de centrale systemer for at understøtte den nye mere fleksible uddannelsesstruktur afholdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Efter forslaget nedsættes karenstiden for skolepraktikelever fra 4 til 3 måneder. Forslaget vil medføre merudgifter til skolepraktik (til undervisning og elevgodtgørelse), som er arbejdsgiverfinansieret.

Der vil være tale om en måneds fremrykning af skolepraktikforløb, som det første år giver en merudgift på 10 mio. kr. til skolepraktikundervisning. Endvidere forventes frafaldet i karensperioden på sigt reduceret med 10 pct., svarende til 2 pct. af en årgang med en deraf følgende forøgelse af antallet af elever på de efterfølgende skolepraktikforløb på skønsmæssigt 800 årselever.

De samlede merudgifter til skolepraktik forventes at fordele sig over årene som vist i nedenstående tabel.

Merudgifter, mio. kr. i 1999-prisniveau.

1999 2000 2001 2002 Ligevægt

Fremrykket skolepraktik undervisning 10

Ny aktivitet på skolepraktik, undervisning 15 35 53 57

Skolepraktik, elevgodtgørelse 31 44 66 71

I alt skolepraktik 56 79 119 128

Merudgifter til skolepraktik finansieres af AER-bidraget, som skal forhøjes med i størrelsesordenen 30 - 65 kr. pr. år pr. fuldtidsansat lønmodtager.

Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Fornyelsen af de tekniske erhvervsuddannelser forventes ved uændret elevtilgang som udgangspunkt at medføre merudgifter i størrelsesordenen knap 70 mio. kr. i år 2000 og ca. 140 mio. kr. i ligevægtssituationen.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amts- kommuner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Merudgifter til skolepraktik finansieres af Arbejdsgivernes Elevrefusion. Det skønnes at medføre en samlet merudgift på 56 mio. kr. i 1999 og 128 mio. kr. i ligevægtssituationen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Til nr. 1 og 2 (§ 2, stk. 1, og § 3, stk. 3)

Praktikadgangsvejen til erhvervsuddannelserne opretholdes. Elever, der indleder uddannelsen ad praktikadgangsvejen, vil skulle gennemføre samme obligatoriske grund- og hovedforløb, som de øvrige elever, jf. nr. 8 og nr. 17. Elev og virksomhed kan aftale grundforløb af længere varighed, dog maksimalt 60 ugers varighed, således at elever med uddannelsesaftale under grundforløbet får samme muligheder som elever, der indleder uddannelsen ad skoleadgangsvejen.

Praktikuddannelsen skal som hidtil foregå i en eller flere virksomheder eller eventuelt med skolepraktik, jf. lovens kapitel 7 a.

Ophævelsen af § 3, stk. 3, er en konsekvens af forslaget om at indføre et grundforløb og et hovedforløb, jf. de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til nr. 8 og nr. 17.

Til nr. 3 (§ 4, stk. 3)

Formålet med den foreslåede hjemmel til at fastsætte centrale kvalitetskrav er at skabe forudsætninger for en kvalitetsmæssig forbedring af uddannelserne. For at opnå denne forbedring skal det pædagogiske tilsyn have bedre muligheder for at fremme et pædagogisk attraktivt og ansvarligt uddannelsestilbud bl.a. gennem vejledning af eller påbud til skolen om at sikre den nødvendige ansvarlighed og kvalitet i både uddannelsesudbud og undervisningsmæssige forhold, jf. forslaget i nr. 13 til § 18, stk. 5. Dette pædagogiske tilsyn forudsættes udøvet på grundlag af disse regler sammenholdt med regler udfærdiget i henhold til stk. 1 og 2.

Reglerne vil blive fastsat i samarbejde med Erhvervsuddannelsesrådet og de faglige udvalg, når reglerne omfatter forhold, som hører under disse organers kompetence, jf. lovens §§ 35 og 38.

Til nr. 4-6 (§§ 5 og 6)

Ændringerne er konsekvenser af forslagene i nr. 8, 9 og 17. Alle, der har opfyldt undervisningspligten efter folkeskoleloven, kan optages på et grundforløb efter eget valg, jf. forslaget i nr. 17, medmindre der er fastsat adgangsbegrænsning, jf. nr. 7. Optagelse til undervisning i en uddannelses hovedforløb forudsætter som hovedregel, at eleven har indgået uddannelsesaftale, og at det adgangsgivende grundforløb er gennemført efter reglerne om uddannelsen, jf. lovens § 13, stk. 1, som affattet ved forslaget i nr. 9. Optagelse til undervisning i en uddannelses hovedforløb kan ske uden indgåelse af uddannelsesaftale efter reglerne om skolepraktik, jf. kapitel 7 a, herunder § 66 a, stk. 1, som ændret ved nr. 37, eller hvis eleven har praktik i udlandet, jf. § 5, stk. 5, som ændret ved nr. 5.

Til nr. 7 (§ 9)

I de uddannelser, hvor beskæftigelsesmulighederne begrunder det, kan der som hidtil etableres adgangsbegrænsning for elever uden uddannelsesaftale. Adgangsbegrænsning er for tiden f. eks. indført i uddannelserne til fotograf og frisør, som ønskes af et betydeligt større antal unge, end der vil være beskæftigelse til.

Adgangsbegrænsningen vil i den nye uddannelsesstruktur være knyttet til adgangen til uddannelsesrettede områdefag i grundforløbet, jf. forslaget til § 24, stk. 2, i nr. 17.

Forslagene i nr. 8 og nr. 17 rummer mulighed for fleksibel tidsanvendelse og niveaudifferentiering. Et grundforløb, som erstatter den nuværende 1. og 2. skoleperiode, har for den enkelte en varighed af 10 - 60 uger. Det forudsættes, at hovedparten af de obligatoriske grundforløb vil være 20 uger, jf. bemærkningerne til nr. 17. Til sammenligning kan 1. skoleperiode vare op til 40 uger, mens 2. skoleperiode udgør højst 20 uger. Den gennemsnitlige varighed af 1. og 2. skoleperiode kan i 1996-97 opgøres til ca. 30 uger. Heri indgår det antal uger, som omgængere på 2. skoleperiode anvender i det nuværende system. De foreslåede mere fleksible forløb kan indebære, at de unge i gennemsnit vil anvende mere end 30 uger på grundforløbene. Der er betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over de adfærdsmæssige ændringer, der følger af lovforslaget, men der forudsættes at være plads til uddannelsesforlængelser ud over de 30 uger til især uddannelsessvage elever, som vil have behov for væsentlige forlængelser.

Det er regeringens forventning, at de afsatte rammer vil være tilstrækkelige til at opfylde dette behov.

Undervisningsministeriet vil imidlertid med den foreslåede bemyndigelse i § 9, stk. 2, kunne gribe ind med adfærdsregulering, hvis der sker budgetskred som følge af utilsigtede uddannelsesforlængelser.

Forslaget til stk. 2 er således en hjemmel til at fastsætte regler om begrænsning af elevernes deltagelse i den valgfri del af grundforløb og i supplerende undervisning, jf. forslaget i nr. 17 til § 24, stk. 3 og 4.

Til nr. 8 (§ 12)

Ved forslaget opdeles erhvervsuddannelserne i et grundforløb og et hovedforløb. Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringerne i nr. 17 og 18.

Grundforløbet kan efter reglerne om uddannelserne eventuelt være opdelt i flere skoleperioder for elever med uddannelsesaftale.

Forslaget til § 12, stk. 2, er en videreførelse af den nugældende § 12, stk. 2, i erhvervsuddannelserne. Det obligatoriske grundforløb vil normalt vare 20 uger, svarende til varigheden af 2. skoleperiode i de tekniske erhvervsuddannelser i dag. Endvidere tilbydes eleverne en valgfri del, hvor den enkelte elev vil kunne vælge valgfri undervisning på op til 40 uger, jf. forslaget i nr. 17 til § 24, stk. 2. Af de grunde, som er nævnt i bemærkningerne til nr. 7 foreslås der en bemyndigelse til undervisningsministeren til at gribe ind, hvis forventningerne til den kommende elevadfærd ikke holder stik.

Strukturreformforslaget vedrører først og fremmest de tekniske erhvervsuddannelser.

Ved forslaget til § 12, stk. 3, gives der mulighed for, at de merkantile uddannelser kan videreføres i den form, de har fået ved reformen af de merkantile uddannelser i 1996. Uddannelserne blev herved på en lang række områder fornyet ud fra principper svarende til dem, som nu lægges til grund for en reform af de tekniske erhvervsuddannelser.

De merkantile erhvervsuddannelser vil i øvrigt være omfattet af de foreslåede ændringer i erhvervsuddannelsesloven for så vidt angår de generelle forhold, f.eks. specialefagsomlægningen, skolepraktik, uddannelser for svage elever, påbygning til studiekompetence m.v.

Det forudsættes, at grundforløbet i de merkantile erhvervsuddannelser kan fortsætte uforandret, indtil en evaluering har fundet sted. Det svarer til den nuværende 2. skoleperiode i de merkantile erhvervsuddannelser.

Som noget nyt fik handelsskolerne ved lovændringen i 1995 (Folketingstidende 1994-95: 4520, 4699, 6272, 6485; A 2659; B 748; C 524) mulighed for at etablere 1. skoleperiode som et forløb med et indhold svarende til 1. skoleperiode på de tekniske skoler. Denne mulighed skal kunne bibeholdes inden for de merkantile uddannelser i form af valgfri indledende undervisning forud for den del af grundforløbet, som svarer til den nuværende 2. skoleperiode.

Der vil imidlertid også være mulighed for, at de merkantile uddannelser får en struktur, der svarer til den struktur, som indføres for de tekniske erhvervsuddannelser, efter erhvervsuddannelseslovens regler, hvis de faglige udvalg på området ønsker det.

Til nr. 9 (§ 13, stk. 1 og 2)

1. Overgang fra grundforløb til hovedforløb

For at eleven kan fortsætte i et hovedforløb i en uddannelse, er det forudsat, at et grundforløb, hvortil uddannelsen er henført, er gennemført med de fag og med de niveaukrav, som følger af reglerne om den pågældende uddannelse.

Grundforløbet afsluttes med udstedelse af et bevis for grundforløbet. Beviset indeholder en angivelse af de fag og niveauer, som eleven har gennemført. Beviset indeholder også en angivelse af, hvilke hovedforløbs skoleundervisning, eleven kan fortsætte i.

De krav, som eleverne skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, forudsættes fastsat i reglerne om de enkelte uddannelser efter det faglige udvalgs bestemmelse. Reglerne skal fastsættes inden for rammerne af lovgivningen og følge de regler om uddannelserne, som fastsættes efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet (hovedbekendtgørelsen).

Normalt vil kravet til et gennemført grundforløb være, at eleven har fuldført de krævede fag og deltaget i de hertil knyttede standpunktsbedømmelser, prøver og eksamener.

Det forventes, at kravene i overvejende omfang vil være som i dag, men i nogle uddannelser kan der tænkes opstillet særlige krav eller niveauer i enkelte fag ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb, hvis det er nødvendigt for at nå slutmålene i uddannelserne.

For de områdefag i grundforløbet, som er særlige for den pågældende uddannelse, bestemmes kompetenceniveauerne af de respektive uddannelsers faglige udvalg.

Hvis en virksomhed indgår uddannelsesaftale med en elev, der ikke har opnået de forudsatte niveaukrav m.v. for skoleundervisningen i den pågældende uddannelses hovedforløb, vil det være virksomhedens ansvar at give eleven mulighed for at nå kompetenceniveauet inden den første skoleperiode i hovedforløbet.

Hvis en uddannelsesaftale ikke kan gennemføres fordi eleven ikke består de krævende prøver, vil uddannelsesaftalen kunne hæves af virksomheden eller eleven, såfremt elevens muligheder for at opnå målene og dermed gennemføre den uddannelse, aftalen angår, er udtømt, og der herved er bristet en forudsætning, jf. lovens § 61, stk. 2.

I en sådan situation vil eleven kunne hjælpes med tilbud om et uddannelsesforløb, der omfatter dele af uddannelsen og dermed opnå en kompetence, jf. forslaget i nr. 11.

Under grundforløbet modtager eleven vejledning og rådgivning, bl.a. om endeligt valg af uddannelse. I denne vejledning og rådgivning indgår en afvejning af elevens interesser, forudsætninger og motivation som et led i opstillingen af elevens personlige uddannelsesplan. På den måde vil eleven i de allerfleste tilfælde foretage et realistisk uddannelsesvalg.

2. Elevens personlige uddannelsesplan

Den fleksible struktur skal kunne imødekomme forskellige behov hos elever med forskellige faglige og personlige forudsætninger og uddannelsesmål. Derfor foreslås det, at hver elev har sin egen personlige uddannelsesplan. Udarbejdelse og løbende evaluering af denne plan i et samarbejde mellem elev og lærer/tutor/vejleder vil i sig selv være en ny side af undervisningen, som vil kunne bidrage til udviklingen af de personlige kompetencer hos de unge.

Eleven udarbejder i samarbejde med skole og praktikvirksomhed sin personlige uddannelsesplan, der skal kunne revideres under forløbet inden for reglerne om den enkelte uddannelse.

Den personlige uddannelsesplan skal endvidere indeholde oplysninger om elevens valg af supplerende undervisning, både under grundforløbet og under hovedforløbet, jf. forslaget i nr. 17 vedr. § 24, stk. 3 og 4.

Det er tanken, at eleven skal føre en » uddannelsesbog « , der indeholder uddannelsesplanen og sammen med skole-/praktikerklæring beskriver de kvalifikationer og kompetencer, som eleven opnår under skole- og praktikophold.

Regler om elevens personlige uddannelsesplan vil kunne fastsættes efter lovens § 4, stk. 1 (uddannelserne i almindelighed) eller efter § 4, stk. 2 (de enkelte uddannelser).

Regler om uddannelsesbogen og dens anvendelse vil kunne fastsættes efter lovens § 33, stk. 1, hvorefter undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsesbeviser m.v., og efter § 32, stk. 2, om regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.

Til nr. 10 (§ 14)

Uddannelserne foreslås grupperet i indtil 7 erhvervsfaglige fællesindgange.

Undervisningsministeren fastsætter indgangene og deres betegnelse efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. En uddannelse vil kunne henføres til en eller flere fællesindgange. Det faglige udvalg bestemmer hovedforløbenes henføring til fællesindgangene inden for de rammer, som fastsættes i loven og i de forudsatte regler om grundforløb, jf. forslaget i nr. 20 til affattelse af lovens § 25, stk. 1.

Vedrørende fællesindgangene, herunder antallet, henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Ved fastlæggelsen af antallet og udformningen af indgangene skal der tages hensyn til, at der skal være en rimelig geografisk spredning af udbuddet, så uddannelsernes indgange principielt er tilgængelige over alt i landet.

For at sikre kvaliteten og den hensigtsmæssige geografiske fordeling forudsættes det, at skoler samarbejder om at udbyde undervisning i grundforløbene.

Til nr. 11 (§ 15, stk. 2 og 3)

Bestemmelserne rummer hjemmelen til at etablere uddannelser beregnet for de uddannelsessvage elever, som ikke kan gennemføre en almindelig erhvervsuddannelse.

Det er tanken, at reglerne om de enkelte uddannelser skal indeholde bestemmelser, hvorefter eleverne skal kunne gennemføre dele af en erhvervsuddannelse og dermed opnå en kompetence, med en særlig betegnelse, som fastsættes i de pågældende bekendtgørelser.

Ved den foreslåede ændring af § 15, stk. 2, markeres det, at alle uddannelser så vidt muligt skal kunne tilrettelægges sådan, at eleverne på et eller flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan afbryde forløbet med en afsluttet uddannelse.

Ud over mulighederne for at opnå kompetence efter reglerne om den enkelte uddannelse rummer den forslåede § 15, stk. 3, tillige en mulighed for, at den enkelte skole i samarbejde med eleven og en eventuel virksomhed kan tilrettelægge individuelle forløb, som ikke fremgår af uddannelsesbekendtgørelserne. De individuelt tilrettelagte forløb kan kun etableres, hvis eleven ikke antages at kunne gennemføre på forhånd fastlagte uddannelser efter stk. 2, og hvis forløbet bliver godkendt af det eller de pågældende faglige udvalg. Da afgørelser om fastlæggelse af individuelle forløb vil være lokalt forankret, forudsættes det, at de faglige udvalg i vidt omfang delegerer deres kompetence til at træffe afgørelse om godkendelse af sådanne forløb til de lokale uddannelsesudvalg, jf. lovens § 41, stk. 3.

Sammensætningen af et individuelt tilrettelagt forløb kan beskrives i den personlige uddannelsesplan.

Et forløb, der skal føre til en individuel kompetence, skal være en vekseluddannelse af mindst 2 års varighed, der består af skoleophold og praktikuddannelse, og som indeholder udvalgte mål eller delmål inden for en eller flere erhvervsuddannelser. Praktikuddannelsen skal sammen med skoledelene udgøre et hele for den enkelte elev.

Til nr. 12 (§ 15, stk. 4)

Bestemmelsen svarer til den gældende § 15, stk. 3. Elever, der senere måtte ønske at opnå den fulde kompetence i en erhvervsuddannelse, skal så vidt muligt uden tab af uddannelsestid kunne » stige på « og fuldende uddannelsesforløbet.

Til nr. 13 (§ 18)

Erhvervsskoler og arbejdsmarkedsudddannelsescentre og eventuelt andre institutioner m.v. godkendes til at udbyde fællesindgange og hovedforløb .

Ved forslaget overføres bestemmelserne om godkendelse af erhvervsskolernes udbud af erhvervsuddannelser til erhvervsuddannelsesloven fra lov om erhvervsskoler, jf. forslaget i § 2, nr. 1.

Samtidig ophæves den hidtidige adgang for erhvervsskoler og AMU-centre efter erhvervsskolelovens § 7, stk. 5, til uden godkendelse at udbyde en erhvervsuddannelse i indtil 2 år.

Endvidere sker der en forenkling af godkendelsesproceduren.

Godkendelse af en skole til et hovedforløb indebærer, at skolen har ansvaret for, at optagne elever kan gennemføre skoledelen af uddannelsen, eventuelt gennem et samarbejde med en eller flere skoler eller arbejdsmarkedsuddannelsescentre, f.eks. om gennemførelse af specialefag.

Forslaget til § 18, stk. 5, indebærer en understregning af, at Undervisningsministeriet kan føre tilsyn med undervisningen m.v. også på skoler, der ikke er erhvervsskoler. Tilsynet har sammenhæng med reglerne om kvalitetskrav, jf. forslaget i nr. 3.

Til nr. 14 (§ 19, stk. 1 og 2)

Ændringen er en redaktionel ændring af den hidtidige affattelse i konsekvens af den nye uddannelsesstruktur.

Til nr. 15 (§ 22, nr. 2)

Ændringen har sammenhæng med forslaget i nr. 17, hvorved der indføres nye muligheder for, at eleven kan supplere sin uddannelse med henblik på videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.

Til nr. 16 (§ 23)

Forslaget er en forenkling på baggrund af forslaget i nr. 17 vedrørende § 24.

Til nr. 17 (§ 24)

Ved forslaget ophæves de hidtidige regler i den nugældende § 24, stk. 1, om 1. skoleperiode i erhvervsuddannelserne som et selvstændigt introduktionsforløb. Det foreslås dog, at den mulighed som handelsskolerne fik ved lovændringen i 1995 for at kunne tilbyde et introduktionsforløb fortsat skal kunne eksistere, jf. forslaget i nr. 8 til en ny affattelse af lovens § 12, stk. 3.

Det foreslåede nye stk. 1 i § 24 svarer til den gældende § 24, stk. 2, og viderefører den hidtidige fordeling af grundfag, områdefag, specialefag og valgfag i uddannelserne i almindelighed. Bestemmelsen har til formål at være et redskab til sikring af uddannelsernes faglige bredde og elevernes valgmuligheder. Den anførte fordeling er en rettesnor, som vil kunne fraviges, under forudsætning af at sigtet med bestemmelsen bevares.

Ved forslaget i nr. 8 til ny affattelse af § 12 opdeles uddannelserne i grundforløb og hovedforløb.

Hovedforløbene svarer i princippet til de nuværende uddannelser efter 2. skoleperiode, jf. de almindelige bemærkninger.

Ved forslaget til § 24, stk. 2 og 3, opdeles grundforløbet i en obligatorisk og en valgfri del.

Grundforløbet varer for den enkelte elev mindst 10 og højst 60 uger. Grundforløb dannes af grundfag, områdefag, valgfag samt uddannelses- og erhvervsvejledning. Herudover tilbydes introduktions- og vejledningsforløb. Den konkrete sammensætning vil afhænge af den enkelte elevs valg og de krav, der stilles til at kunne begynde på et givet hovedforløb.

Det forudsættes, at indholdet af den enkelte elevs grundforløb er fastlagt i elevens personlige uddannelsesplan og kan f.eks.:

- Give elever, der har behov for det, bedre tid til at forbedre de almene og faglige kundskaber, der er nødvendige for at kunne fortsætte i et hovedforløb.

- Give elever, der er uafklarede, bedre mulighed for at orientere sig, udvikle sig og udbygge deres kompetencer, inden de vælger hovedforløb.

- Give elever mulighed for - gennem målrettet valg af relevante grundfag/enkeltfag og områdefag - efter grundforløbet at vælge mellem at fortsætte i et hovedforløb på en erhvervsuddannelse eller på 2. år i en erhvervsgymnasial uddannelse, om nødvendigt betinget af yderligere supplering undervejs i det erhvervsgymnasiale forløb.

- Give elever, der ønsker at udbygge deres studiekompetence, mulighed for at tage fag på højere niveauer end de obligatoriske.

Grundforløbets obligatoriske del er beskrevet i forslaget til § 24, stk. 2. Den obligatoriske del er det minimum, som en elev skal vælge for at kunne fortsætte i hovedforløbet. Det forudsættes normalt, at en elev, der har opfyldt undervisningspligten, kan opnå adgang til et hovedforløb inden for en tidsramme på 20 uger. Normalforløbet på 20 uger kan dog fraviges for visse uddannelsers vedkommende, når særlige forhold taler for det, jf. nedenfor.

Modeller for organisering af grundforløb

Normalforløb på 20 uger

Normalforløbet består af 4 moduler hver af 5 ugers varighed.

Det ene modul består af 5 ugers uddannelsesrettede områdefag. Dette modul er nødvendigt for at kunne fortsætte i det eller de uddannelsers hovedforløb, som modulet retter sig mod.

I normalforløbet er der herudover 2 områdefagsmoduler, hver svarende til 5 ugers undervisning. Eleven kan vælge disse 2 blandt de udbudte 5-ugers moduler. Modulerne består af brede områdefag, der sigter på at give eleverne fagrettede og generelle kvalifikationer, herunder f. eks. elementer af sikkerhedsmæssig betydning, med relevans for en vifte af efterfølgende hovedforløb. Grundfag kan helt eller delvis træde i stedet for områdefag.

I grundforløbet er der endelig et modul med grundfag, der svarer til 5 ugers undervisning, som er fælles for alle elever i den indgang, grundforløbet er en del af.

Minimumsmodel på 10 uger

For uddannelser, som kun har et meget begrænset fagligt fællesskab med de øvrige uddannelser i indgangen, kan der godkendes en model for grundforløb, hvor det obligatoriske forløb kun består af 2 moduler hver med en varighed på 5 uger. Disse 2 moduler udgøres i så fald af det uddannelsesrettede områdefagsmodul samt grundfagsmodulet.

Maksimumsmodel på op til 40 uger

For uddannelser, hvor slutmålene på det boglige og/eller det håndværksmæssige område er særlig høje, kan der fastsættes højere niveaukrav i grund- og områdefag i grundforløbet, end der normalt kan nås inden for en ramme på 20 uger af elever med baggrund i grundskolens 9. klasse. De forudsatte niveauer skal dog under alle omstændigheder kunne nås inden for en tidsramme på 40 uger.

Den valgfri del af grundforløbet

Formålet med den valgfri del af grundforløbet, som omtalt i forslaget til § 24, stk. 3, er at eleverne skal kunne tilvælge undervisning i grundforløbet med det samme vejledende og uddannelseskvalificerende formål som den nuværende 1. skoleperiode. Herunder skal svage elever kunne vælge undervisning, der bringer deres reelle kvalifikationer op på det forudsatte startniveau.

Eleverne skal endvidere kunne vælge fag, hvormed eleven kan fordybe sig i emner inden for erhvervsuddannelserne og i emner af betydning for elevens personlige udvikling.

Endvidere skal eleverne kunne vælge f.eks. erhvervsgymnasiale fag med henblik på at kunne sikre sig studiekompetence ved fortsat tilvalg i erhvervsuddannelsen og reel mulighed for at vælge at skifte til en erhvervsgymnasial uddannelse efter grundforløbet.

Påbygning

Ved forslaget til § 24, stk. 4, indføres mulighed for, at eleverne kan vælge studieforberedende (studiekompetencegivende) undervisning eller supplerende erhvervsrettet undervisning sideløbende med, at eleven gennemgår hovedforløbet, benævnt »påbygning«. Det forudsættes, at skolerne i vidt omfang samarbejder om at udbyde denne undervisning. Det kan tænkes, at den tilvalgte undervisning helt eller delvis gennemføres på en anden skole end den, hvor den obligatoriske del af uddannelsen gennemføres.

Herved opnås forbedrede muligheder for, at elever i erhvervsuddannelserne kan opnå studiekompetence ved siden af erhvervskompetence: dobbeltkompetence.

Det er tanken, at elev og virksomhed skal kunne aftale, at eleven følger supplerende uddannelse ved siden af hovedforløbet i uddannelsen. Virksomheden vil ikke uden særlig aftale have pligt til at udbetale løn under supplerende undervisning efter § 24, stk. 4. Hvis eleven er fraværende fra praktikvirksomheden som følge af deltagelse i supplerende undervisning af denne art, skal elev og virksomhed kunne aftale, at uddannelsestiden ifølge den indgåede uddannelsesaftale forlænges, jf. forslaget i nr. 36.

Muligheden for påbygning knytter sig til erhvervsuddannelsens grundforløb, til hovedforløbets skoleophold og praktikophold og til et særligt påbygningsforløb, der beskrives i elevens personlige uddannelsesplan, jf. nr. 9, og som gennemføres efter, at eleven har opnået sin erhvervskompetence.

Undervisningen i forbindelse med påbygning skal kunne tilrettelægges meget fleksibelt, både over tid i forbindelse med de enkelte faser i erhvervsuddannelsen og i forhold til de enkelte elevers forudsætninger og startniveauer. Dette giver behov for at kunne modulisere fagene, herunder de nuværende erhvervsgymnasiale fag. Der er yderligere behov for at etablere fjernundervisningsmuligheder, især for elever i praktik.

Til nr. 18 og 19 (§ 25)

Forslagets § 25, stk. 1 og 2, svarer i alt væsentligt til de hidtidige regler i § 25, stk. 1 og 2.

Som hidtil er det de faglige udvalg, der bestemmer uddannelsens områdefag og specialefag. Det er imidlertid ved forslaget i nr. 17 til § 24, stk. 2, forudsat, at der i grundforløbet i vid udstrækning vil være områdefag, som er fælles for flere hovedforløb. Det foreslås, at Erhvervsuddannelsesrådet efter samråd med de faglige udvalg afgiver indstilling om de områdefag, som skal være fælles for flere uddannelser. Det forudsættes, at områdefagene tilvejebringes i en dialog mellem de faglige udvalg, Erhvervsuddannelsesrådet og ministeriet på grundlag af forslag fra de faglige udvalg.

Ved forslaget til § 25, stk. 5, får undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om den supplerende valgfri undervisning, herunder regler om varigheden af den valgfri undervisning.

Til nr. 20 (§ 26, stk. 2)

Forslaget er en konsekvens af, at områdefag, jf. nr. 17, i et vist omfang vil være fælles for flere uddannelser.

Til nr. 21 (§ 33, stk. 3)

Forslaget skal sammenholdes med nr. 9. Herved præciseres det, at bedømmelsesplanerne, som vil være indeholdt i reglerne om de enkelte uddannelser, skal indeholde regler om de krav til eleverne, som skolen skal stille ved begyndelsen af den første skoleperiode i det pågældende hovedforløb. Reglerne herom bestemmes af de faglige udvalg inden for de regler, som fastsættes i henhold til § 4, stk. 1, i hovedbekendtgørelsen.

Til nr. 22-28 (§ 35, stk. 1 - 5)

Forslagene er konsekvenser af de foreslåede ændringer vedrørende Erhvervsuddannelsesrådets indstillinger (råd) til undervisningsministeren.

Til nr. 29 (Ny § 37, stk. 5 og 6)

De faglige udvalg har efter erhvervsuddannelsesloven en række forvaltningsmæssige opgaver. Udvalgene træffer således afgørelse vedrørende godkendelse af praktikvirksomheder og om afkortning eller forlængelse af uddannelsestid. De faglige udvalg er endvidere ankeinstans i visse klagesager vedrørende skolepraktik.

De faglige udvalg må i forhold til disse opgaver antages at være omfattet af principperne om god forvaltningsskik

Formålet med forslaget er at etablere en tilskyndelse for de faglige udvalg til at slutte sig sammen i fællesudvalg, der løser de administrative opgaver og andre opgaver, fælles for uddannelserne.

Det må samtidig antages, at de foreslåede nye regler om fællesindgange kan medføre, at uddannelsespolitiske hensyn kan tale for udvalg, der omfatter flere uddannelser end hidtil.

Til nr. 30 (§ 38, stk. 1, nr. 3 og 4)

Ændringerne er en præcisering af de faglige udvalgs opgaver på baggrund af ændringerne i nr. 9 til § 13, stk. 1, og i nr. 21 til § 33, stk. 3.

Til nr. 31 (§ 38, stk. 1, nr. 6)

Forslaget har sammenhæng med forslaget i nr. 10 til ny affattelse af § 14.

Til nr. 32 og 33 (§ 38, stk. 5 og stk. 8)

Ændringerne er konsekvenser af forslagene i nr. 18.

Til nr. 34 (§ 51, stk. 1)

Ved forslaget understreges skolens pligt til at tilbyde supplerende undervisning til elever, der ikke har nået målene for skoleundervisningen i henhold til den personlige uddannelsesplan, jf. forslaget i nr. 9. Denne pligt får væsentlig betydning for elevernes muligheder for at fortsætte i skoleundervisningen i hovedforløbet, når der er stillet krav, som eleverne skal opfylde, i medfør af forslaget i nr. 9.

Til nr. 35 (§ 51, stk. 2)

Forslaget er en konsekvens af nr. 9, hvorved § 13, stk. 2, bliver § 13, stk. 3.

Til nr. 36 (§ 58, stk. 1, nr. 2)

Som noget nyt skal eleven kunne supplere sin uddannelse med valgfri undervisning, jf. nr. 17 (vedr. § 24, stk. 3 og 4). For elever med uddannelsesaftale betyder det, at parterne skal kunne aftale forlængelse af uddannelsestiden som følge af den supplerende valgfri undervisning, der skal være beskrevet i elevens personlige uddannelsesplan, jf. forslaget i nr. 9 ( Vedr. § 13, stk. 1).

Til nr. 37 (§ 66 a, stk. 1)

Det er dokumenteret, at elever falder fra på grund af kravet om 4 måneders karenstid, før eleven får ret til til skolepraktik.

Karenstiden foreslås derfor afkortet fra 4 måneder til 3 måneder. Denne periode svarer i øvrigt til den maksimale tid, personer under 30 år kan modtage kontanthjælp uden aktivering.

Praktikpladssøgning skal indgå i elevernes personlige uddannelsesplaner. Skolerne skal støtte eleverne i at udforme ansøgninger om praktikplads og skal tilrettelægge undervisningen i grundforløbet således, at det er muligt for eleverne at besøge praktikpladser, mens de stadig er i grundforløbet.

Eleverne har selv ansvaret for at skaffe sig en praktikplads. Skolens opgave er at støtte dem i søgeprocessen.

Karenstiden løber fra det tidspunkt, hvor eleven har afsluttet sit grundforløb.

Eleven kan ikke forlænge sit grundforløb under karenstiden og vil ikke kunne begynde på en anden uddannelse, bortset fra uddannelse som led i aktivering af unge dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere, uden at miste sin ret til skolepraktik. Dette svarer til de gældende regler.

Nr. 38-42 (§ 66 a, stk. 3, § 66 b, stk. 2 og 4, § 66 e og § 66 g, stk. 2).

Ændringerne er konsekvenser af den ny terminologi, jf. forslagene i nr. 8 og 17.

Ændringerne er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 13, hvorved regler om godkendelse af skoler m.v. til at udbyde erhvervsuddannelser samles i lov om erhvervsuddannelser. Med forslaget ophæves den hidtidige adgang for en erhvervsskole eller et AMU-center til uden godkendelse at udbyde en uddannelse i indtil 2 år, hvorefter skolens udbud enten skal ophøre eller godkendes.

Ændringerne er konsekvenser af reglerne om grundforløb i § 1, nr. 8 og nr. 17, herunder den forudsatte fleksible tilrettelæggelse af grundforløb.

Ved ændringerne bevares den sammenhæng mellem erhvervsuddannelserne og de erhvervsgymnasiale uddannelser, som blev tilvejebragt ved ændringerne af loven om de erhvervsgymnasiale uddannelser i 1994 (Folketingstidende 1993-94: 5089, 5540, 10910, 11491; A5733; B1147; C1075).

Det vil ved de regler, som fastsættes efter § 1, stk. 3, i loven om de erhvervsgymnasiale uddannelser, fortsat være en forudsætning, at den indledende del skal indeholde gymnasiale fag, og som hidtil andre fag, så elever, der måtte ønske det kan overgå fra den indledende del til et hovedforløb i en erhvervsuddannelse i stedet for at fortsætte i den erhvervsgymnasiale uddannelse. Skolen skal således tilrettelægge undervisningen i den indledende del sådan, at eleven opnår såvel erhvervsgymnasiale kvalifikationer som kvalifikationer, mindst svarende til et grundforløb i en erhvervsuddannelse.

De foreslåede ændringer af § 2, stk. 1, og § 2, stk. 3, er en forenkling af de hidtidige bestemmelser.

Det vil svarende til de hidtidige kriterier vare en betingelse for godkendelse af en skole, der ikke er en erhvervsskole, til en erhvervsgymnasial uddannelse, at skolen/institutionen gennemfører grundforløb inden for erhvervsuddannelserne.

En godkendelse vil kunne tilbagekaldes efter § 20, stk. 3, i loven om de erhvervsgymnasiale uddannelser.

Det foreslås, at loven skal have virkning for uddannelser, der begynder den 1. juli 2000 eller senere. Loven skal imidlertid kunne træde i kraft sommeren 1999 under hensyn til forberedelsen af lovens implementering, herunder dannelsen af de erhvervsfaglige fællesindgange og fastsættelse af regler om grundforløb m.v.

Nedsættelsen af karenstiden for skolepraktik foreslås ligeledes at skulle gælde fra sommeren 1999.

Overgangsreglerne skal sikre en smidig overgang fra det nuværende erhvervsuddannelsessystem til det nye.

Forslaget stk. 4, vil gøre det muligt indtil videre at opretholde de nuværende regler på det merkantile område, afhængig af den forudsatte evalueriung af den merkantile reform.

Bilag

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 5. februar 1997, som ændret ved § 3 i lov nr. 489 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, affattes således:

§ 2. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af 2. skoleperiode skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse i én eller flere virksomheder, jf. dog kapitel 7 a. »Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og praktikuddannelse.«.

Stk. 2. - - - .

§ 3. - - - . 2. § 3, stk. 3, ophæves.

Stk. 2. - - - .

Stk. 3. Før begyndelsen af den enkelte uddannelse kan eleven vælge at gennemføre erhvervsuddannelsernes 1. skoleperiode. Den enkelte uddannelses skoleundervisning begynder med 2. skoleperiode.

§ 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet, hvis dette følger af § 35. 3. I § 4 indsættes som stk. 3:

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte uddannelser. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger af § 38.

Stk. 4 . - - - »Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol og om lærerkvalifikationer.«.

§ 5. - - - . 4. § 5, stk. 2 og 3, affattes således:

Stk. 2. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, har krav på at blive optaget til erhvervsuddannelsernes 1. skoleperiode. »Stk. 2. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, har krav på at blive optaget i et grundforløb efter eget valg, jf. dog § 9.

Stk. 3. Alle, der opfylder betingelsen i stk. 1, og som vil indlede en erhvervsuddannelse på skole, har krav på at blive optaget til uddannelsens 2. skoleperiode efter eget valg, jf. dog § 9. Stk. 3. Optagelse på skole til en uddannelses hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført det adgangsgivende grundforløb efter reglerne om uddannelsen eller har mindst tilsvarende kvalifikationer, og at eleven har indgået uddannelsesaftale, jf. dog stk. 5 og kapitel 7 a.«.

Stk. 5. En skole kan optage elever til en erhvervsuddannelses 3. og følgende skoleperioder uden uddannelsesaftale, hvis eleven har gennemført de forudgående skoleperioder, og hvis eleven er eller umiddelbart før optagelsen har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen. 5. I § 5, stk. 5, ændres »en erhvervsuddannelses 3. og følgende skoleperioder« til: »en skoleperiode i et hovedforløb«.

§ 6. En skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at optage alle ansøgere, der efter § 5 har krav på at blive optaget, eller til at drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre skoler med samme uddannelse. Tilsvarende gælder om optagelse til 1. skoleperiode. 6. § 6, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Stk. 2. - - - .

7. § 9 affattes således:

§ 9. Undervisningsministeren kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler om begrænsning af adgangen i henhold til § 5, stk. 3, til skoleundervisningen inden for de enkelte uddannelser. » § 9. Undervisningsministeren kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skoleundervisning inden for de enkelte uddannelser for elever, der ikke har uddannelsesaftale.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af elevernes deltagelse i den valgfri del af et grundforløb, jf. § 24, stk. 3, og i supplerende undervisning, jf. § 24, stk. 4, og § 51, stk. 1. Reglerne kan indeholde rammer for den enkelte skoles udbud af valgfri undervisning.«.

8. § 12 affattes således:

§ 12. Erhvervsuddannelsernes 1. skoleperiode kan for den enkelte elev vare indtil 40 uger. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om varigheden af 1. skoleperiode. » § 12. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb og et hovedforløb. Et grundforløb varer fra 10 og indtil 60 uger og består af en obligatorisk og en valgfri del, jf. § 24, stk. 2 og 3.

Stk. 2. Uddannelserne varer i almindelighed ikke over 4 år. Undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af den enkelte uddannelses skoleundervisning. Varigheden kan normalt ikke overstige 80 uger. Stk. 2. Uddannelsernes obligatoriske skoleundervisning og praktikuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år. Undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af grundforløb og skoleundervisningen i hovedforløbet. Varigheden af den obligatoriske skoleundervisning kan normalt ikke overstige 80 uger.

Stk. 3. Inden for det merkantile område kan grundforløbet, uanset bestemmelsen i stk. 1, bestå af indtil 40 ugers valgfri indledende undervisning, efterfulgt af indtil 76 ugers obligatorisk undervisning. Stk. 2, 3. pkt. og § 24, stk. 2, finder ikke anvendelse.

Stk. 4. En erhvervsuddannelses hovedforløb kan under forløbet eller efterfølgende suppleres med valgfri undervisning, jf. § 24, stk. 4.«.

9. § 13, stk. 1, ophæves og i stedet indsættes:

§ 13. Undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse. »Undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse, samt regler om de krav, eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløb til skoleundervisning i hovedforløbet.

Stk. 2. Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven. I den personlige uddannelsesplan beskrives elevens samlede uddannelsesforløb, herunder elevens eventuelle valg af undervisning efter § 24, stk. 3 og 4.«.

Stk. 2. - - -. Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Stk. 3. - - - .

10. § 14 affattes således:

§ 14. Uddannelserne kan af Erhvervsuddannelsesrådet grupperes inden for hovederhvervsområder, jf. § 35, stk. 2, nr. 4. Uddannelser kan være omfattet af flere hovederhvervsområder. » § 14. Uddannelsernes grundforløb grupperes i indtil 7 erhvervsfaglige fællesindgange af undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. Stk. 2. En uddannelses hovedforløb henføres ved regler efter § 4, stk. 2, til en eller flere fællesindgange.«.

§ 15. De enkelte uddannelser skal som ungdomsuddannelser søges tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion, med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse. 11. § 15, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes:

Stk. 2. Uddannelserne kan tilrettelægges således, at eleverne på et eller flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan afbryde forløbet med en afsluttet uddannelse. »Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om den enkelte uddannelse så vidt muligt således, at eleverne på et eller flere tidspunkter inden udløbet af det almindelige uddannelsesforløb kan sfslutte forløbet med en uddannelse, som indeholder på forhånd fastsatte dele af det almindelige uddannelsesforløb.

Stk. 3. Skolen kan med godkendelse fra det faglige udvalg tilrettelægge forløb, der omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser, hvis eleven ikke antages at kunne opnå en afsluttet erhvervsuddannelse, herunder uddannelse efter stk. 2. Forløbet beskrives i elevens personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2. Forløbet består af skoleundervisning og praktikuddannelse og varer mindst 2 år.«.

Stk. 3. Eleverne skal senere kunne genoptage uddannelsen i det almindelige forløb. Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

12. § 15, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Elever med uddannelse efter stk. 2 eller stk. 3 skal senere kunne genoptage en uddannelse i det almindelige forløb efter reglerne om uddannelsen.«.

13. § 18 affattes således:

§ 18. Erhvervsuddannelsernes skoleundervisning meddeles af godkendte erhvervsskoler og arbejdsmarkedsuddannelsescentre. » § 18. Undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke erhvervsskoler og arbejdsmarkedsuddannelsescentre der kan udbyde de enkelte fællesindgange og hovedforløb. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 7, stk. 4-6, i lov om erhvervsskoler finder tilsvarende anvendelse for arbejdsmarkedsuddannelsescentre. Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en erhvervsskole at udbyde bestemte fællesindgange eller hovedforløb.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler bestemte erhvervsuddannelser. Godkendelsen kan efter indstilling fra rådet tilbagekaldes. Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet godkende, at andre skoler, institutioner og virksomheder meddeler bestemte grundforløb eller hovedforløb. Stk. 4. En afgørelse om godkendelse kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for, at uddannelsen gennemføres af institutionen. Endvidere kan en godkendelse tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen eller påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 5. Undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelserne og undervisningen efter denne lov og vejleder skolerne. Ministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, eleverne, lærerne og skolens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.«.

14. § 19, stk. 1 og 2 , affattes således:

§ 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet til undervisningsudgifter bestemmes ud fra antal årselever ved uddannelserne og et gennemsnitligt tilskud pr. årselev fastlagt i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser. »Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes ud fra antal årselever og en takst pr. årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer. Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye uddannelser til eksisterende takster«.

Stk. 2. Undervisningsministeren træffer beslutning om opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under hensyn til uddannelsernes udgiftsbehov. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om kriterier for opdelingen.

Stk. 3. - - - .

Stk. 4. - - - .

§ 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at 15. § 22, nr. 2, affattes således:

1) - - - ,

2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelser, »2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelse, eventuelt efter supplerende valgfri undervisning, jf. § 24, stk. 3 og 4.«.

3) - - -

4) - - - .

§ 23. Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at den eller de første skoleperioder omfatter emner, der er fælles for flere uddannelser, og således at der i øvrigt i skoleforløbet sker en faglig specialisering. 16. I § 23 ændres » den eller de første skoleperioder « til: » grundforløbet « .

17. § 24 affattes således:

§ 24. I erhvervsuddannelsernes 1.skoleperiode gives en grundlæggende orientering om og indføring i erhvervsuddannelserne. I tilknytning hertil kan der eventuelt gives orientering om andre ungdomsuddannelser. Eleven skal ved afprøvning af evner og interesser få et godt grundlag for at vælge og gennemføre uddannelse. » § 24. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Fagene har i almindelighed følgende vægt i den obligatoriske del af grundforløbet og i hovedforløbet tilsammen: Grundfag og områdefag 1/3 af hver, specialefag og valgfag 1/6 af hver. Grundfag kan træde i stedet for områdefag.

Stk. 2. Den øvrige skoleundervisning omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag. Fagene har i almindelighed følgende vægt: Grundfag og områdefag 1/3 af hver, specialefag og valgfag 1/6 hver. Grundfag kan træde i stedet for områdefag. Stk. 2. Den obligatoriske del af grundforløbet i en fællesindgang varer 20 uger og omfatter grundfag og fælles områdefag i et omfang på henholdsvis 5 og 10 uger samt områdefag, der er særlige for det enkelte hovedforløb, i et omfang på 5 uger. I uddannelser, der har et begrænset fagligt fællesskab med andre uddannelser i fællesindgangen, kan den obligatoriske del af grundforløbet være begrænset til 5 ugers grundfag og 5 ugers områdefag, der er særlige for det enkelte hovedforløb. I uddannelser, hvor det formål, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 3, i særlig grad kan begrunde en længerevarende indgang, kan den obligatoriske del være udvidet med indtil 20 ugers grundfag eller områdefag.

Stk. 3. Eleven kan som valgfri del af grundforløbet vælge undervisning, der varer indtil 40 uger, dog sådan at den obligatoriske og den valgfri del tilsammen højst udgør 60 uger. I den valgfri del af grundforløbet skal skolen tilbyde undervisning, der indeholder en grundlæggende orientering om og indføring i erhvervsuddannelserne, undervisning, hvormed eleven kan supplere sin uddannelse med grundlæggende fag, og undervisning, der er af betydning for videre uddannelse, samt undervisning, hvormed eleven kan fordybe sig i erhvervsfaglige emner og i emner af betydning for elevens personlige udvikling.

Stk. 4. Skolerne skal endvidere tilbyde eleven supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet undervisning i forbindelse med uddannelsernes hovedforløb, jf. § 12, stk. 4.«.

18. § 25, stk. 1-3 , affattes således:

§ 25. Skolerne tilrettelægger undervisningen i 1. skoleperiode inden for regler fastsat af undervisningsministeren efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. »Skolerne tilrettelægger undervisningen i grundforløbet inden for regler fastsat i henhold til efter § 4, stk. 1, og i hovedforløbet efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren godkender efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet forslag til grundfag, der skal angive mål, indhold, vejledende undervisningstid og bedømmelseskriterier. Grundfagene opføres på en samlet oversigt. Det faglige udvalg vælger den enkelte uddannelses grundfag inden for de fag, der er opført på oversigten. Stk. 2. Undervisningsministeren godkender efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet forslag til grundfag, der skal angive mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier, samt hvilke grundfag der er obligatoriske i de pågældende fællesindgange, jf. § 24, stk. 2.

Stk. 3. De faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses områdefag og specialefag inden for de regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter § 4, stk. 1. Stk. 3. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver efter samråd med de pågældende faglige udvalg indstilling til undervisningsministeren om de områdefag, som skal være fælles for flere uddannelser, jf. § 24, stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. De faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses øvrige områdefag og specialefag, samt vælger grundfagene i hovedforløbet, jf. dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2.«.

Stk. 4. - - - .

19. I § 25 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om supplerende undervisning efter § 24, stk. 4, herunder om undervisningens varighed.«.

§ 26. - - - . 20. I § 26, stk. 2, ændres »den pågældende uddannelse« til: »en eller flere uddannelser«.

Stk. 2. Områdefag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for den pågældende uddannelse, og som bidrager til at give eleven en generel og specifik erhvervskompetence.

Stk. 3. - - - .

§ 33. - - - . Stk. 2. - - - . 21. I § 33, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:

Stk. 3. Bedømmelse af elever under uddannelsens forløb og eksamen tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af undervisningsministeren, for områdefags og specialefags vedkommende efter de faglige udvalgs bestemmelse. Det faglige udvalgs retningslinier for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i bedømmelsesplanen. »Bedømmelsesplanen skal indeholde regler om de krav til eleverne, der skal stilles af skolen ved begyndelsen af skoleundervisningen i det pågældende hovedforløb, jf. § 13, stk. 1.«.

Stk. 4. - - - .

§ 35. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om: 22. I § 35, stk. 1, nr. 1, litra d , ændres »§ 13, stk. 2« til: »§ 13, stk. 3«.

1) Regler om uddannelserne i almindelighed med hensyn til:

a) - - -.

b) - - - .

c) - - - .

d) Fritagelse for dele af uddannelsen, jf. § 13, stk. 2.

e) - - - .

2) - 7) - - - .

8) Regler om optagelse på skole og regler, der begrænser adgangen til uddannelsen i henhold til denne lov, jf. §§ 8 og 9. 23. § 35, stk. 1, nr. 8 -12, affattes således:

»8) Regler om optagelse på skole, jf. § 8, og om adgangsbegrænsning, jf. § 9, stk. 1.

9) Godkendelse af skoler, som ikke er erhvervsskoler, institutioner og virksomheder til bestemte erhvervsuddannelser, jf. § 18, stk. 3. 9) Gruppering af uddannelserne, jf. § 14.

10) Kriterier for opdelingen af uddannelserne i uddannelsesgrupper under hensyn til udgiftsbehov, jf. § 19, stk. 2, og afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 3, 2. pkt. 10) Kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til takster, jf. § 19, stk. 2, og afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 3, 2. pkt.

11) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i 1. skoleperiode, jf. § 25, stk. 1. 11) Regler om tilrettelæggelsen af undervisningen i grundforløb, jf. § 25, stk. 1.

12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25, stk. 2. 12) Godkendelse af forslag til grundfag, jf. § 25, stk. 2, og indstilling om fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3.«.

13) - 20) - - - .

21) Godkendelse af nyetablering af erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne, jf. § 7, stk. 4, i lov om erhvervsskoler. 24. § 35, stk. 1, nr. 21, affattes således:

»21) Godkendelse af skoler m.v. til udbud af uddannelser, jf. § 18, stk. 1 og 3.« .

22) - - -.

23) - - - .

24) Regler i forbindelse med skolepraktik om undervisning, der kan træde i stedet for 2. skoleperiode, jf. § 66 a, stk. 3, og om egnethed, jf. § 66 c, stk. 1. 25. I § 35, stk. 1, nr. 24, ændres »2. skoleperiode« til: »grundforløb«.

Stk. 2. Erhvervsuddannelsesrådet har endvidere til opgave at 26. § 35, stk. 2 , ændres i nr. 3 »uddannelser,« til »uddannelser, og« og nr. 4 ophæves.

1) - 2) - - -.

3) følge de bestående uddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling til undervisningsministeren om behovet for bedre koordination af uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af uddannelser,

4) foretage den eventuelle gruppering i hovederhvervsområder, jf. § 14, og

5) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn, jf. § 55, stk. 3. Nr. 5 bliver herefter nr. 4.

27. I § 35 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Rådets tilslutning skal foreligge før ministeren træffer bestemmelse om, at flere faglige udvalg skal danne et fællesudvalg, jf. § 37, stk. 6.«.

Stk. 3 . Rådets tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale fastsættes, jf. § 44, stk. 1. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Stk. 4. Ved rådets beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4 og 5, stk. 3 og § 36 er kun formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer stemmeberettigede. 28. I § 35, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 2, nr. 4 og 5, stk. 3 og § 36« til: »stk. 2, nr. 4, stk. 3 og stk. 4«.

Stk. 5. - - - .

§ 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. De faglige udvalg og udvalg, der efter stk. 2 varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, skal tilsammen dække alle uddannelser etableret i henhold til denne lov. Stk. 2 4. - - - . 29. I § 37 indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. De udvalg, der er nævnt i stk. 1, kan sammenslutte sig i fællesudvalg, som derefter varetager opgaverne som fagligt udvalg efter denne lov. Et fællesudvalg kan overlade udførelsen af nærmere bestemte opgaver til underudvalg.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan med tilslutning fra Erhvervsuddannelsesrådet bestemme, at flere udvalg i fællesskab skal danne et fællesudvalg.«.

§ 38. De faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i regler om: 30. § 38, stk. 1, nr . 3 og 4 , affattes således:

1) - - - .

2) - - - .

3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold. »3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf. § 13, stk. 1.

4) Bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag. 4) Bedømmelsesplan for så vidt angår områdefag og specialefag, jf. § 33, stk. 3.«.

5) - - - .

Stk. 2 Undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes. 31. I § 38, stk. 1, indsættes som nr. 6: »6) Uddannelsens tilknytning til en eller flere fællesindgange, jf. § 14, stk. 2.«.

Stk. 3 og 4. - - -

Stk. 5. De faglige udvalg træffer afgørelse med hensyn til: 32. § 38, stk. 5, nr. 1, affattes således: »1) Valg af grundfag i den enkelte uddannelses hovedforløb, jf. § 25, stk. 3.«.

1) Valg af grundfag for den enkelte uddannelse, jf. § 25, stk. 2.

2) - 6) - - - .

De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 1 og 4-6 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6. - 7. - - - .

Stk. 8. De faglige udvalg afgiver efter anmodning udtalelse til Erhvervsuddannelsesrådet om spørgsmål af betydning for rådets arbejde. 33. § 38, stk. 8, affattes således: »Stk. 8. De faglige udvalg medvirker ved Erhvervsuddannelsesrådets indstilling om fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3, og afgiver efter anmodning udtalelse til Erhvervsuddannelsesrådet om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.«.

§ 51. Skolen kan tilbyde elever skoleundervisning ud over, hvad der følger af de almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens uddannelse taler for det. 34. I § 51, stk. 1, ændres »kan tilbyde« til: »tilbyder«.

Stk. 2. Skolen kan efter regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 13, stk. 2, træffe afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen for elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse. 35. I § 51, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 2« til: »§ 13, stk. 3«.

§ 58. Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden med et bestemt tidsrum, hvis en elev 36. I § 58, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 51, stk. 1« til: »§ 24, stk. 3 og 4, og § 51, stk. 1«.

1) - - - ,

2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 51, stk. 1,

3) - 4) - - - .

Stk. 2. - - - .

Stk. 3. - - - .

37. § 66 a, stk. 1, affattes således:

§ 66 a. Skolepraktik skal tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, som 4 måneder efter afsluttet 2. skoleperiode ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. Retten til skolepraktik fortabes, hvis eleven fortsætter i en anden uddannelse bortset fra uddannelse som led i aktivering af unge dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere. »Skolepraktik skal tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, som 3 måneder efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5, stk. 3, ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. Retten til skolepraktik fortabes, hvis eleven fortsætter i grundforløb eller i en anden uddannelse bortset fra uddannelse som led i aktivering af unge dagpenge- eller kontanthjælpsmodtagere.«.

Stk. 2. - - - .

Stk. 3. Kravet om afsluttet 2. skoleperiode, jf. stk. 1, kan opfyldes gennem anden undervisning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet. 38. I § 66 a, stk. 3, ændres »2. skoleperiode« til: »grundforløb«.

§ 66 b. - - - .

Stk. 2. Skolen har ansvaret for, at de elever, som har afsluttet 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse på skolen, og som opfylder betingelserne efter § 66 a, stk. 1, modtager tilbud om skolepraktik. Hvis skolen afslår at optage en elev til skolepraktik på grund af pladsmangel eller for få tilmeldinger, skal skolen drage omsorg for, at eleven tilbydes optagelse på en anden skole. 39. I § 66 b, stk. 2, 1. pkt., ændres »2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse« til: »grundforløb«.

Stk. 3. - - - .

Stk. 4. Elever, hvis 2. skoleperiode ikke umiddelbart giver adgang til en uddannelse med skolepraktik, er berettiget til optagelse på et kursus af højst 10 ugers varighed, som kvalificerer eleven til at fortsætte i en anden erhvervsuddannelse, som udbydes med skolepraktik. Skolen har ansvaret for, at eleven tilbydes et sådant overgangskursus. 40. I § 66 b, stk. 4, 1. pkt., ændres »2. skoleperiode« til: »grundforløb«.

Stk. 5. - - - .

§ 66 e. Elever, der er optaget til skolepraktik, kan gennemføre en erhvervsuddannelses 3. og følgende skoleperioder, uanset at skoleperioden ikke er omfattet af en uddannelsesaftale. 41. I § 66 e ændres »en erhvervsuddannelses 3. og følgende skoleperioder« til: »skoleperioderne i hovedforløbet«, og »skoleperioden« ændres til: »skoleperioderne«.

§ 66 g. - - - . 42. § 66 g, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Skolen tilrettelægger skolepraktikken i samråd med det lokale uddannelsesudvalg og kan bestemme, at praktik, der efter reglerne for en uddannelse er placeret mellem 2. og 3. skoleperiode, helt eller delvis placeres efter 3. skoleperiode. »Stk. 2. Skolen tilrettelægger skolepraktikken i samråd med det lokale uddannelsesudvalg og kan bestemme, at praktik, der efter reglerne for en uddannelse er placeret mellem grundforløbet og den første skoleperiode i hovedforløbet, helt eller delvis placeres efter den første skoleperiode i hovedforløbet.«.

§ 2

I lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 17. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. § 7 affattes således:

§ 7. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om, hvilke godkendte erhvervsuddannelser og supplerende kurser, jf. lov om erhvervsuddannelser, skolen vil udbyde på sit program. » § 7. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om skolens udbud af erhvervsuddannelser, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser.«.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge skolen at gennemføre bestemte erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Undervisningsministerens forudgående godkendelse skal indhentes, såfremt bestyrelsen ønsker at oprette yderligere erhvervsuddannelser ved skolen.

Stk. 4. Undervisningsministerens godkendelse af oprettelse af yderligere erhvervsuddannelser på erhvervsskolerne sker samlet en gang årligt efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet på baggrund af en landsomfattende opgørelse af det forudgående års udbud og eftersspørgsel samt forventede fremtidige behov, jf. § 67 i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 5. Skolen kan dog uanset reglerne i stk. 3 og 4 udbyde en enkelt erhvervsuddannelse på sit program, som endnu ikke er godkendt ved skolen. Godkendelse efter stk. 4 skal ske senest efter 2 år.

Stk. 6. En godkendelse efter stk. 3, jf. stk. 4, kan tilbagekaldes af undervisningsministeren. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling herom.

§ 26. For arbejdsmarkedsuddannelsescentre, der meddeleler erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, samt andre skoler, institutioner og virksomheder, der i medfør af samme lovs § 18, stk. 3, er godkendt til at meddele bestemte erhvervsuddannelser, finder reglerne i § 13 og §§ 20-22 og § 23 a anvendelse. 2. I § 26, stk. 1, 1. pkt., ændres » § 18, stk. 2 « til: » § 18, stk. 1 « .

Stk. 2-3. - - - - - -

§ 3

I lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 10. juni 1994, som ændret ved § 4 i lov 489 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

§ 2. Uddannelserne udbydes af erhvervsskoler, der af undervisningsministeren er godkendt hertil, og som er godkendt til og gennemfører undervisning i vedkommende erhvervsuddannelses 2. eller sammenlagte 1. og 2. skoleperiode, jf. stk. 2. 1. I § 2, stk. 1, udgår: » og som er godkendt til og gennemfører undervisning i vedkommende erhvervsuddannelses 2. eller sammenlagte 1. og 2. skoleperiode, « .

2. § 2, stk. 2 og 3, affattes således:

Stk. 2. Uddannelserne varer 3 år, jf. dog stk. 4. Den indledende del indeholder gymnasial undervisning og omfatter målene for 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse eller den eventuelt sammenlagte 1. og 2. skoleperiode i en erhvervsuddannelse inden for det merkantile område. »Stk. 2. Uddannelserne varer 3 år, jf. dog stk. 4. Den indledende del indeholder gymnasial undervisning og undervisning, der skal give forudsætninger for, at eleven kan fortsætte i en erhvervsuddannelses hovedforløb, efter nærmere regler, fastsat i henhold til § 1, stk. 3.

Stk. 3. Undervisningministeren kan godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne lov. Det er en betingelse for godkendelsen, at skolen efter erhvervsuddannelsesloven gennemfører undervisning i den 2. eller sammenlagte 1. og 2. skoleperiode, hvis mål den indledende del omfatter, jf. stk. 2. Godkendelsen kan tilbagekaldes. Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne lov, hvis de gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser.«.

Stk. 4. Den erhvervsgymnasiale uddannelse til højere handelseksamen kan tilrettelægges som etårig for elever, der har gennemført en anden gymnasial uddannelse.

§ 6. Elever, der efter lov om erhvervsuddannelser har gennemført en 2. eller en sammenlagt 1. og 2. skoleperiode, eller som har mindst tilsvarende kvalifikationer, optages efter ansøgning i en erhvervsgymnasial uddannelse efter den indledende del, hvis de efter skolens vurdering forventes at kunne følge undervisningen på tilfredsstillende måde og fuldføre uddannelsen på normal tid. 3. I § 6, stk. 1, ændres »en 2. eller en sammenlagt 1. og 2. skoleperiode « til: » et grundforløb i en erhvervsuddannelse«.

Stk. 2. - - - .

§ 9. - - - .

Stk. 2. Uddannelsernes gymnasiale fag fastsættes efter udtalelse fra udvalget for uddannelsen. Den indledende del af den erhvervsgymnasiale uddannelse tilrettelægges af skolen inden for de rammer, der fastsættes i reglerne for den erhvervsgymnasiale uddannelse, jf. § 1, stk. 3. Den skal for den enkelte elev omfatte målene for en erhvervsuddannelses 2. eller sammenlagte 1. og 2. skoleperiode og opfylde de krav til de gymnasiale fag, der fastsættes for den indledende del af hver uddannelse. 4. § 9, stk. 2, 3. pkt., ophæves.

Stk. 3. - - - .

Versioner

1. 1998-11-13