Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199812L00092@1998-11-18/da

Indhold

1. Indledning

I lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Boligministeren« til: »By- og boligministeren« og »boligministeren« til: »by- og boligministeren«.

2. I § 10, stk. 2, ændres »Magistraten« til: »Borgerrepræsentationen«.

3. § 13, stk. 4, ophæves.

4. I § 21, stk. 1, udgår: »og i Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4,«.

5. I § 31, stk. 4, udgår: », jf. § 13, stk. 4,«.

6. § 41, stk. 2, ophæves.

7. § 47, stk. 1, affattes således:

»Kort- og Matrikelstyrelsen fastsætter regler om opkrævning og betaling for ekspedition af matrikulære sager. Betaling kan kræves forud.«

8. I § 47, stk. 2, ændres »Københavns Magistrat« til: »Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune«.

9. § 48, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18. november 1992, som ændret ved § 5 i lov nr. 386 af 22. maj 1996, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Boligministeren« til: »By- og boligministeren«, »boligministeren« til: »by- og boligministeren« og »Boligministerens« til: »By- og boligministerens«.

2. § 1, stk. 2, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

3. I § 1, stk. 3, ændres »stk. 2, nr. 5« to steder til: »stk. 2, nr. 4«.

4. § 1, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. By- og boligministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2, nr. 4, og stk. 3.«

5. § 3 affattes således:

»Beskikkelse som landinspektør bortfalder, når vedkommende ophører med at opfylde kravene i § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2. «

6. § 4, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg Kommuner.«

7. § 8, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

I lov om tillæg til lov om afvanding af marsken ved Tønder, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 22. april 1988, ændres i § 5 »amtslandinspektøren« til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«, og »Amtslandinspektøren« til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 1999.

Stk.2. Uanset § 1, nr. 3 og 6, og § 2, nr. 6, kan også Kort- og Matrikelstyrelsen i Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup Sogne og den del af Ribe Amt, som udgøres af Hviding, Roager og Spandet Sogne samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund, udføre matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, i forbindelse med

1) anmodninger efter § 21 i lov om udstykning og anden registrering i matriklen, der er modtaget inden den 31. december 1999,

2) anmodninger om afholdelse af skelforretninger, der er modtaget inden den 31. december 1999,

3) andre landinspektørarbejder, der er rekvireret inden den 31. december 1999, og

4) fuldførelsen af igangværende opgaver.

Stk. 3. Kort- og Matrikelstyrelsen kan fastsætte regler om opkrævning og betaling for matrikulære arbejder, som matrikelmyndigheden udfører i Sønderjylland efter stk. 2. Betaling kan kræves forud.

1. Lovforslagets formål og baggrund

Siden Genforeningen i 1920 har Sønderjylland haft sit eget statslige matrikelvæsen, hvor matrikulære arbejder udføres af Kort- og Matrikelstyrelsens afdeling i Sønderjylland. Ved matrikulære arbejder forstås afsætning af skel og arbejder, der er nødvendige for at registrere matrikulære forandringer som for eksempel udstykning og sammenlægning i matriklen. I Københavns og Frederiksberg Kommuner er matrikelvæsenet kommunalt. I den øvrige del af landet har praktiserende landinspektører med beskikkelse eneret til at udføre matrikulære arbejder, mens Kort- og Matrikelstyrelsen varetager registreringen af matrikulære forandringer i matriklen.

Lovforslaget tilsigter at afvikle særordningen for Sønderjylland, således at matrikulære arbejder også i denne del af landet udføres af praktiserende landinspektører, og således at Kort- og Matrikelstyrelsen i denne del af landet på det matrikulære område varetager samme opgaver som i resten af landet bortset fra Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Spørgsmålet om, hvorvidt den særlige organisering af det sønderjyske matrikelvæsen bør opretholdes, har været rejst flere gange, siden det blev oprettet i 1920. Senest foreslog den daværende regering i sin plan for afbureaukratisering af 13. december 1988, at de sønderjyske landinspektørkontorer privatiseres. Den daværende boligminister lod herefter en arbejdsgruppe udarbejde en redegørelse for, hvordan og efter hvilken tidsplan de dele af de sønderjyske landinspektørkontorers opgaver, som i den øvrige del af landet udføres af praktiserende landinspektører, kunne overgå til privat virksomhed. Dette førte til, at Kort- og Matrikelstyrelsen som led i sin modernisering iværksatte en sådan ændring - »fordanskning« - af kort og registre m.m i Sønderjylland, at det ville blive muligt at privatisere de sønderjyske landinspektørkontorer. Moderniseringen og »fordanskningen« er nu så vidt fremskreden, at der ikke er nogen selvstændig teknisk begrundelse for opretholdelse af den særlige organisering af matrikelvæsenet i Sønderjylland.

Historiske forhold

Den gældende matrikel i Danmark, som trådte i kraft i 1844, omfattede ikke de daværende hertugdømmer Slesvig, som Sønderjylland var en del af, og Holsten. Efter at Danmark mistede Slesvig og Holsten i 1864, etablerede Preussen i tidsrummet fra 1870-78 sin form for matrikelvæsen - kataster - i disse områder. Katasteret hørte under Finansministeriet, hvorunder der hørte 600-700 lokale kontorer - katasterämter. I den del af Slesvig, som blev genforenet med Danmark, var der lokale kontorer i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Toftlund. Det preussiske kataster adskilte sig ikke alene i sin organisatoriske form fra det danske matrikelsystem; der var også betydelige forskelle i teknisk og registreringsmæssig henseende.

Efter Genforeningen blev det eksisterende statslige, decentrale matrikelsystem i Sønderjylland videreført med hjemmel i lov nr. 330 af 28. juni 1920 om midlertidig ordning af matrikulsvæsenet i de sønderjyske landsdele. Ved loven oprettedes således fem amtslandinspektørkontorer i de førnævnte byer. Udover udførelsen af opmåling og udarbejdelsen af opmålingsdokumenter m.m. skulle amtslandinspektørkontorerne foretage registreringen i matrikelprotokoller og på matrikelkortet svarende til den registrering, som det daværende Matrikeldirektorat foretog for den øvrige del af landet. Amtslandinspektørkontorerne blev af Matrikeldirektoratet bemyndiget til at godkende visse udstykninger.

Med virkning fra den 1. januar 1983 blev de sønderjyske amtslandinspektørkontorer organiseret som en afdeling af Matrikeldirektoratet (Akt. 307 af 27. april 1982, som blev tiltrådt af Finansudvalget den 5. maj 1982). Siden Kort- og Matrikelstyrelsen blev oprettet ved lov nr. 749 af 7. december 1988, har de sønderjyske landinspektørkontorer udgjort en afdeling i denne styrelse. Loven om den midlertidige ordning af matrikulsvæsenet i de sønderjyske landsdele blev ophævet ved lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven), som herefter i § 13, stk. 4, indeholder grundlaget for det sønderjyske matrikelvæsen. Loven indeholder også enkelte andre bestemmelser, som den særlige ordning af matrikelvæsenet i Sønderjylland gør nødvendige. Det sønderjyske landinspektørkontor i Toftlund blev nedlagt i 1994 af rationaliseringshensyn, således at der nu alene er kontorer i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder.

Om Folketingets behandling af lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen henvises til Folketingstidende 1989-90 sp. 72, 400, 5464, 5892, A. 353, B. 527, C. 321.

For så vidt angår Folketingets behandling af lov nr. 220 af 31. maj 1963 om landinspektørvirksomhed henvises til Folketingstidende 1962-63, sp. 1901, 2039, 5396, 5539, A. 509, B.797, C.453.

Om behandlingen af lov nr. 52 af 10. marts 1938 om tillæg til lov om afvanding af marsken ved Tønder henvises til Rigsdagstidende 1937-38: Landstingstidende sp. 12, 84, 490, 494; Folketingstidende sp. 2933, 3543, 3616, A. 2373, B. 527, 605, C. 181, 257.

Det sønderjyske matrikelvæsens opgaver

Den særlige ordning af matrikelvæsenet i Sønderjylland indebærer, at Kort- og Matrikelstyrelsen har eneret til at udføre matrikulære arbejder. Praktiserende landinspektører har ifølge § 4 i lov om landinspektørvirksomhed (landinspektørloven) og udstykningslovens § 13 en tilsvarende eneret til at udføre matrikulære arbejder i den øvrige del af landet bortset fra Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ved matrikulære arbejder forstås afsætning af skel og arbejder, der er nødvendige som grundlag for at registrere matrikulære forandringer i matriklen. Matrikulære forandringer er for eksempel udstykning, sammenlægning og omlægning af jorder mellem ejendomme. Matrikulære arbejder omfatter fastlæggelse af nye og ændrede skels beliggenhed, konstatering af beliggenheden af bestående skel samt udarbejdelse eller indhentelse af dokumenter, der er nødvendige for at registrere forandringer af ejendommes grænser og størrelse m.m. i matriklen. De sønderjyske landinspektørkontorer har ifølge udstykningslovens § 13 også eneret til i sit område at udføre andre opgaver, som landinspektører med beskikkelse efter lovgivningen har eneret til, nemlig opdeling af ejendomme i ejerlejligheder.

Endvidere udfører de sønderjyske landinspektørkontorer en række opgaver, som almindeligt og naturligt udføres af praktiserende landinspektører, og hvortil der ikke er eneret, for eksempel afsætning af bygninger, tekniske opmålinger og rådgivning om anvendelse af kort og ejendomsoplysninger. Sådanne arbejder kan på nuværende tidspunkt også udføres i Sønderjylland af praktiserende landinspektører eller andre faggrupper.

De sønderjyske landinspektørkontorer varetager også de registreringsopgaver, som Kort- og Matrikelstyrelsen i øvrigt varetager, nemlig registreringen af matrikulære forandringer i matrikelregisteret og på matrikelkortet. Også andre af Kort- og Matrikelstyrelsens opgaver vedrørende Sønderjylland varetages af de sønderjyske landinspektørkontorer, for eksempel administrationen af matrikelarkiv og andre arkivopgaver, opgaver efter lov om afvanding af Tøndermarsken og vedligeholdelse af afmærkningen og opmålingen af grænsen mod Tyskland.

Begrundelsen for ændringen

Efter moderniseringen og »fordanskningen« af det sønderjyske matrikelvæsen er der ingen teknisk begrundelse for opretholdelse af den særlige organisering i Sønderjylland, og regeringen foreslår derfor, at de sønderjyske landinspektørkontorer privatiseres. Ændringen af det sønderjyske matrikelvæsens organisering indebærer, at de opgaver, som praktiserende landinspektører efter lovgivningen har eneret til at udføre, derefter også i Sønderjylland skal udføres af praktiserende landinspektører. Det sønderjyske matrikelvæsen vil også ophøre med at udføre de opgaver, som almindeligt og naturligt udføres af praktiserende landinspektører, og som der ikke er eneret til. Kort- og Matrikelstyrelsen vil derefter på det matrikulære område varetage de samme opgaver i Sønderjylland, som styrelsen varetager for den øvrige del af landet.

For at sikre, at der på hensigtsmæssig måde fortsat kan tages vare på de særlige opgaver, der knytter sig til det sønderjyske område, vil Kort- og Matrikelstyrelsen opretholde en lokal myndighed i denne landsdel. Denne lokale myndighed skal varetage registreringen af matrikulære forandringer og levering af kort og måloplysninger til praktiserende landinspektører samt styrelsens særlige myndighedsmæssige opgaver i Sønderjylland som opgaverne efter lov om afvanding af Tøndermarsken og vedligeholdelsen af afmærkningen og opmålingen af grænsen mod Tyskland. Disse opgaver tænkes udført fra et kontor i Aabenraa.

Kort- og Matrikelstyrelsens lokale myndighed i Sønderjylland skal også forestå fuldførelsen af et projekt, der vil lette arbejdet med at fremfinde oplysninger om tidligere opmålinger af ejendomsgrænser. Projektet ventes først at blive fuldført i løbet af år 2002, hvilket imidlertid ikke er til hinder for, at de sønderjyske landinspektørkontorer privatiseres på nuværende tidspunkt.

Afviklingen

Afviklingen tænkes gennemført således, at Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske afdeling senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden ophører med at modtage rekvisitioner på både matrikulære arbejder og andre arbejder, som styrelsen hidtil har haft eneret til, og andre arbejder, der almindeligvis udføres af landinspektører. Herefter vil styrelsen fuldføre igangværende opgaver. I afviklingsperioden kan både matrikulære arbejder og andre opgaver således udføres af både de sønderjyske landinspektørkontorer og af praktiserende landinspektører.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. oktober 1999. Herved gives der landinspektører med beskikkelse tid til at etablere virksomheder i Sønderjylland. For at imødegå, at det ikke på noget tidspunkt bliver vanskeligt for befolkningen i denne del af landet at få udført matrikulære arbejder og andre opgaver, som landinspektører varetager, vil de sønderjyske landinspektørkontorer dog i den nævnte overgangsperiode på 3 måneder fra lovens ikrafttræden kunne rekvireres til at udføre arbejder. Kontorerne skal så vidt muligt henvise rekvirenter til de praktiserende landinspektører, således at grundlaget for de nyetablerede praktiserende landinspektører sikres.

Afviklingen skønnes at ville vare næsten 4 år. I løbet af afviklingsperioden, hvorunder Kort- og Matrikelstyrelsen også vil fuldføre måloplysningsprojektet, vil styrelsens sønderjyske afdeling samle sin virksomhed på et kontor i Aabenraa. Bygningerne, som huser styrelsens øvrige kontorer i Sønderjylland, samt overskydende inventar og opmålingsudstyr m.m. vil blive afhændet i løbet af eller lige efter afviklingsperiodens ophør.

2. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Afviklingen af de sønderjyske landinspektørkontorer vil medføre, at statens udgifter vedrørende matrikelvæsenet i denne del af landet reduceres, samt at statens indtægter fra Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske landinspektørkontorer bortfalder. Afviklingen vil medføre mindre indtægter fra salg af bygninger og inventar.

Ved det sønderjyske matrikelvæsen er for tiden ansat 75 medarbejdere (72 årsværk), hvoraf 40 er tjenestemænd og 35 overenskomstansatte. Når afviklingen er gennemført, vil der kun være beskæftigelse til ca. 10 årsværk. Personalet vil således i løbet af afviklingsperioden blive reduceret med 65 medarbejdere. Reduktionen vil i videst mulige omfang blive søgt gennemført ved naturlig afgang, men uansøgt afsked af medarbejdere vil finde sted. De tjenestemænd, som afskediges, har krav på enten rådighedsløn i 3 år eller ventepenge i 5 år. Nogle andre ansatte har krav på fratrædelsesgodtgørelse.

Antal årsværk ved Kort- og Matrikelstyrelsens afdeling i Sønderjylland forventes i afviklingsperioden og tiden derefter at udgøre:

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Årsværk 72 69 34 26 24 10 10

Reduktion 3 35 8 2 14

Ved fortsat opretholdelse af Kort- og Matrikelstyrelsens afdeling i Sønderjylland ville udgifter og indtægter udgøre (budgettal i 98-pris-og lønniveau):

Mio. kr. 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Udgifter 30 30 30 27 27 27

Indtægter 19 19 19 19 19 19

Udgifter og indtægter vedrørende Kort- og Matrikelstyrelsens afdeling i Sønderjylland vil i afviklingsperioden og tiden derefter udgøre (budgettal i 98-pris-og lønniveau):

Mio. kr. 1999 2000 2001 2002 2003 2004

Udgifter 29 17 13 12 7 6

Indtægter 17 5 3 2 2 2

Reduktionen af de statslige aktiviteter i Sønderjylland forventes således at medføre en årlig besparelse på 4 mio. kr., når ændringen er fuldt implementeret.

Ovennævnte beløb er eksklusiv udgifter til rådighedsløn, ventepenge og fratrædelsesgodtgørelse. De statslige udgifter hertil skønnes at udgøre 32 mio. kr.

Samlede statslige økonomiske konsekvenser i perioden 1999-2004 (budgettal i 98-pris-og lønniveau):

Nettoudgift (mio. kr.) 1999 2000 2001 2002 2003 2004

1) Reduktion af statslige aktiviteter (eksklusiv rådighedsløn m.v.) +1 +1 -1 +2 -3 -4

2) Rådighedsløn, ventepenge og fratrædelsesgodtgørelse +1 +6 +7 +7 +5 +4

3) Samlede økonomiske konsekvenser for staten (1 og 2) +2 +7 +6 +9 +2 0

Efter at afviklingen er gennemført senest i 2003, vil indtægterne vedrørende de særlige sønderjyske opgaver bestå af gebyrer for registrering af matrikulære forandringer og betaling for arkivoplysninger.

Privatiseringen af de sønderjyske landinspektørkontorer vil i øvrigt ikke medføre administrative konsekvenser for staten. Privatiseringen vil medføre behov for, at enkelte bestemmelser i nogle bekendtgørelser og vejledninger ændres.

Lovforslaget vil ikke medføre administrative eller økonomiske konsekvenser for amter eller kommuner.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

De sønderjyske landinspektørkontorer udfører matrikulære arbejder og andre arbejder efter takster, som nogenlunde svarer til de honorarer, som praktiserende landinspektører i den øvrige del af landet beregner sig. Taksterne er fastsat i bekendtgørelse nr. 902 af 2. december 1997 om betaling for arbejder, der udføres af Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske landinspektørkontorer. Det forhold, at arbejderne herefter vil blive udført af praktiserende landinspektører i konkurrence, skønnes ikke at ville medføre øgede udgifter for forbrugerne i Sønderjylland til matrikulære arbejder eller andre landinspektørydelser.

Landinspektørerhvervet udføres på grundlag af beskikkelse, som gives af by- og boligministeren. Praktiserende landinspektører har som nævnt ifølge landinspektørlovens § 4 og udstykningslovens § 13 eneret til at udføre matrikulære arbejder. Det forhold, at de sønderjyske landinspektørkontorer privatiseres, vil give landinspektører mulighed for at etablere sig i denne del af landet, og landinspektører fra den øvrige del af landet vil også kunne udføre opgaver i Sønderjylland. Privatiseringen vil således medføre, at de praktiserende landinspektørers indtjeningsmuligheder forøges. I den øvrige del af landet er der omkring 130 landinspektørfirmaer, som i gennemsnit har 7-8 medarbejdere.

4. Miljømæssige forhold

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

5. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Forslaget har været til høring hos Den danske Landinspektørforening, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Sønderjyllands Amtsråd, Københavns og Frederiksberg Kommuner samt personaleorganisationerne i Kort- og Matrikelstyrelsen.

6. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser:

Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for staten og for kommuner og amtskommuner Årlige besparelser på ca. 4 mio. kr., når afviklingen er gennemført. Ingen Udgifter ved uansøgte afskedigelser på ca. 32 mio. kr . Ingen

Administrative konsekvenser for staten og for kommuner og amtskommuner Reduktion af arbejdssteder (kontorer) fra 4 til 1. Ingen Uansøgt afskedigelse af medarbejdere. Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forøgede indtjeningsmuligheder for praktiserende landinspektører. Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Ingen

Til nr. 1

Forslaget er redaktionelt.

Til nr. 2

Forslaget, som er redaktionelt, er en følge af, at Københavns Kommune ved lov nr. 231 af 2. april 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse blev inddraget under denne lov.

Til nr. 3

Bestemmelsen medfører, at den almindelige regel i udstykningslovens § 13, stk. 1, om, at matrikulært arbejde kun må udføres af en landinspektør med beskikkelse, også vil omfatte Sønderjylland. Overgangsbestemmelserne i lovforslagets § 4, stk. 2, giver dog mulighed for, at matrikulære arbejder og andre landinspektørarbejder i afviklingsperioden kan udføres af både praktiserende landinspektører og af Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske afdeling. Styrelsens sønderjyske afdeling vil 3 måneder efter lovens ikrafttræden ophøre med at modtage rekvisitioner på matrikulære arbejder samt andre landinspektørarbejder, og afdelingen vil i resten af afviklingsperioden alene færdiggøre påbegyndte arbejder.

Til nr. 4 og 6

Ændringen af bestemmelsen i § 21, stk. 1, og ophævelsen af § 41, stk. 2, er følger af, at Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske afdeling ikke efter lovens ikrafttræden kan rekvireres til at udføre matrikulære arbejder eller andre landinspektørarbejder. Bestemmelsen i forslagets § 4, stk. 2, giver dog mulighed for, at afdelingen i en periode på 3 måneder fra lovens ikrafttræden kan rekvireres til at udføre matrikulære arbejder og andre landinspektørarbejder.

Til nr. 5

Henvisningen til § 13, stk. 4, som ikke er nødvendig i lovteksten, udgår som følge af, at § 13, stk. 4, ophæves.

Udstykningsloven indeholder herefter kun én særregel vedrørende Sønderjylland, nemlig bestemmelsen i § 31, stk. 4, som har dannet grundlag for en del af »fordanskningen« af det sønderjyske matrikelvæsen. Der kan fortsat være enkelte mindre afvigelser, som det viser sig nødvendigt at ændre, og bestemmelsen bør derfor opretholdes.

Til nr. 7

Ændringen er en følge af, at hjemmelen for Kort- og Matrikelstyrelsen til at fastsætte regler for betaling for arbejder, som de sønderjyske landinspektører udfører, udgår af loven. Lovforslagets § 4, stk. 3, indeholder hjemmel til at fastsætte regler om betaling for arbejder, der udføres i afviklingsperioden.

Til nr. 8

Forslaget er redaktionelt, jf. bemærkningerne til nr. 2.

Til nr. 9

Forslaget er en følge af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffelovens bestemmelser om strafansvar for juridiske personer.

Til nr. 1

Forslaget er redaktionelt.

Til nr. 2-5

Kravet om dansk indfødsret for at opnå beskikkelse som landinspektør blev ophævet ved bekendtgørelse nr. 154 af 27. februar 1998. De foreslåede ændringer er alle følger af, at kravet om dansk indfødsret ikke længere gælder, og ændringerne er således alene af redaktionel karakter.

Til nr. 6

Bestemmelserne i landinspektørlovens § 4 om landinspektørernes eneret til at udføre matrikulære arbejder svarer til udstykningslovens § 13, som ændres ved forslagets § 1, nr. 3. Der henvises derfor til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 7

Forslaget er en følge af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffelovens bestemmelser om strafansvar for juridiske personer.

Forslaget er redaktionelt.

Til stk. 1 og 2

Ved lovens ikrafttræden indledes afviklingsperioden for Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske landinspektørkontorer.

Styrelsens sønderjyske landinspektørkontorer kan efter bestemmelsen i stk. 2 i hele afviklingsperioden som led i færdiggørelsen af påbegyndte opgaver udføre matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør. For at imødegå, at der ikke opstår vanskeligheder for befolkningen i Sønderjylland med at få udført landinspektørarbejder, vil styrelsens sønderjyske landinspektørkontorer dog kunne modtage rekvisitioner på matrikulære arbejder og andre opgaver i en periode på 3 måneder efter lovens ikrafttræden.

I dette tidsrum på 3 måneder skal de sønderjyske landinspektørkontorer så vidt muligt søge at henvise kunder til at få ønskede arbejder udført af praktiserende landinspektører, og kontorerne skal således kun påtage sig opgaver, som det er vanskeligt at få andre til at udføre, for eksempel fordi ingen landinspektører endnu har etableret sig i det område, hvor de skal udføres.

Til stk. 3

Bestemmelsen opretholder i afviklingsperioden den hidtidige hjemmel i udstykningslovens § 47, stk. 1, for Kort- og Matrikelstyrelsen til at fastsætte regler om betaling for arbejder, som styrelsens sønderjyske landinspektørkontorer udfører.

Bilag

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

Lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen I lov nr. 137 af 7. marts 1990 om udstykning og anden registrering i matriklen foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Boligministeren« til: »By- og boligministeren« og »boligministeren« til: »by- og boligministeren«.

§ 10. Kort- og Matrikelstyrelsen er matrikelmyndighed uden for Københavns og Frederiksberg Kommuner. 2. I § 10, stk. 2, ændres »Magistraten« til: »Borgerrepræsentationen«.

Stk. 2. I Københavns Kommune udøves matrikelmyndigheden af Magistraten ved stadskonduktøren. Stadskonduktøren udnævnes af Borgerrepræsentationen.

Stk. 3. I Frederiksberg Kommune udøves matrikelmyndigheden af kommunalbestyrelsen ved stadslandinspektøren. Stadslandinspektøren udnævnes af kommunalbestyrelsen.

§ 13. Matrikulært arbejde må kun udføres af en landinspektør med beskikkelse. Matrikulært arbejde omfatter afsætning af skel samt udarbejdelse af de dokumenter, der er nødvendige for registrering af matrikulære forandringer, herunder fremskaffelse af den nødvendige dokumentation for, at §§ 18-20 og 25-27 er overholdt. 3. § 13, stk. 4, ophæves.

Stk. 2. Kort- og Matrikelstyrelsen kan afkræve en praktiserende landinspektør nærmere oplysninger om udførelsen af et matrikulært arbejde.

Stk. 3. I Københavns og Frederiksberg Kommuner må matrikulært arbejde og andet arbejde, der efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør, kun udføres af matrikelmyndigheden.

Stk. 4. Stk. 3 gælder også

1) i Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup Sogne og

2) i den del af Ribe Amt, som udgøres af Hviding, Roager og Spandet Sogne samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund.

§ 21. Parterne i et retsforhold, der forudsætter matrikulær forandring, jf. §§ 14-16, og ejeren af et areal, der indvindes fra søterritoriet, jf. § 17, skal inden 3 måneder fra det i stk. 2 anførte tidspunkt anmode en praktiserende landinspektør om at begære registrering i matriklen af den nødvendige matrikulære forandring. I Københavns og Frederiksberg kommuner og i Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, skal anmodningen rettes til matrikelmyndigheden. 4. I § 21, stk. 1, udgår: »og i Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4,«.

Stk. 2. - - -

§ 31. - - - Stk.4. I Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, kan matrikelmyndigheden rette matriklens oplysninger, hvis de matrikulære forhold er registreret efter regler, der var gældende ved den tyske matrikulering og ikke svarer til de danske regler, og hvis rettelsen ikke medfører indgreb i bestående rettigheder. Matrikelmyndigheden skal give ejerne af de pågældende ejendomme meddelelse om rettelsen. 5. I § 31, stk. 4, udgår: », jf. § 13, stk. 4,«.

§ 41. §§ 35-40 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg Kommuner. 6. § 41, stk. 2, ophæves.

Stk. 2. I Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4, skal en skelforretning rekvireres hos matrikelmyndigheden.

§ 47. Kort- og Matrikelstyrelsen fastsætter regler om opkrævning og betaling for ekspedition af matrikulære sager og for udførelse af matrikulære arbejder i Sønderjylland, jf. § 13, stk. 4. Betaling kan kræves forud. 7. § 47, stk. 1, affattes således: »Kort- og Matrikelstyrelsen fastsætter regler om opkrævning og betaling for ekspedition af matrikulære sager. Betaling kan kræves forud.« 8. I § 47, stk. 2, ændres »Københavns Magistrat« til: »Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune«.

Stk. 2. Københavns Magistrat og Frederiksberg Kommunalbestyrelse fastsætter hver for sit område regler om opkrævning og betaling for matrikelmyndighedens forretninger. Betaling kan kræves forud.

Stk. 3. - - -

§ 48. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der 9. § 48, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

1) overtræder § 21, stk. 1, § 36, stk. 4, eller § 45, stk. 1, eller

2) undlader at efterkomme et påbud efter § 22.

Stk. 2. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 2

Lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18. november 1992, som ændret ved § 5 i lov nr. 386 af 22. maj 1996. I lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 18. november 1992, som ændret ved § 5 i lov nr. 386 af 22. maj 1996 foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Boligministeren« til: »By- og boligministeren«, »boligministeren« til: »by- og boligministeren« og »Boligministerens« til: »By- og boligministerens«.

§ 1. Landinspektører beskikkes af boligministeren. 2. I § 1, stk. 2 nr.1, ophæves. Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

Stk. 2. Ret til at få meddelt beskikkelse som landinspektør har enhver, der

1) har dansk indfødsret,

2) er myndig og ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7.

3) ikke har anmeldt betalingsstandsning og ikke er under konkurs,

4) har bestået dansk landinspektøreksamen og

5) i mindst 3 år efter landinspektøreksamen har deltaget i udførelsen af almindeligt forekommende matrikulære arbejder ved ansættelse hos en praktiserende landinspektør, ved Kort- og Matrikelstyrelsens sønderjyske afdeling eller ved matrikelmyndigheden i Københavns eller Frederiksberg Kommune.

Stk. 3. Boligministeren kan godkende, at ansættelse andre steder end de i stk. 2, nr. 5, nævnte medregnes i de 3 år, dog højst med 1 år, eller at ansættelse i Kort- og Matrikelstyrelsen medregnes med indtil 2 år enten alene eller sammenlagt med indtil 1 års ansættelse andre steder end de i stk. 2, nr. 5, nævnte, således at den sammenlagte periode højst bliver 2 år. 3. I § 1, stk. 3, ændres »stk. 2, nr. 5« to steder til: »stk. 2, nr. 4«.

Stk. 4. Kravene i stk. 2 om dansk indfødsret og dansk landinspektøreksamen bortfalder i det omfang, dette har hjemmel i international aftale eller ved bestemmelser fastsat af boligministeren. Boligministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2, nr. 5 og stk. 3. 4. § 1, stk. 4, affattes således: » Stk.4. By- og boligministeren kan i særlige tilfælde fravige stk. 2, nr. 4, og stk. 3.«

Stk. 5. Beskikkelse kan nægtes under de i borgerlig straffelovs § 78, stk. 2, nævnte omstændigheder. Endvidere kan beskikkelse nægtes, såfremt den pågældende i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve virksomheden som landinspektør på forsvarlig måde. Endelig kan beskikkelse nægtes, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.

§ 3. Beskikkelse som landinspektør bortfalder, når vedkommende ophører med 1) at have dansk indfødsret, og dette krav ikke er bortfaldet efter § 1, stk. 4, 1. pkt., 5. § 3 affattes således: »Beskikkelse som landinspektør bortfalder, når vedkommende ophører med at opfylde kravene i § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2.«

2) at opfylde kravene i § 1, stk. 2, nr. 2 eller 3.

§ 4. Matrikulære arbejder må kun udføres af praktiserende landinspektører og deres assistenter med landinspektørbeskikkelse. 6. § 4, stk. 2 , affattes således: » Stk. 2 . Stk. 1 gælder ikke i Københavns og Frederiksberg Kommuner.«

Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke i

1) Københavns og Frederiksberg Kommuner,

2) Sønderjyllands Amt bortset fra Hejls, Taps og Vejstrup Sogne og

3) den del af Ribe Amt, der udgøres af Hviding, Roager og Spandet Sogne samt ejerlavet Hjortvad, Kalvslund.

Stk. 3. Kommuner, herunder amtskommuner, kan dog med samtykke fra boligministeren lade matrikulære arbejder udføre af landinspektører ansat under kommunen, når særlige forhold taler derfor.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at boligministeren lader særlige matrikulære arbejder udføre af landinspektører, der er ansat i Kort- og Matrikelstyrelsen.

Stk. 5. Boligministeren kan i øvrigt fravige bestemmelserne i stk. 1, når særlige forhold taler derfor.

§ 8. Borgerlig straffelovs §§ 150-152 og §§ 154-157 finder tilsvarende anvendelse på landinspektører med beskikkelse. Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder reglerne i § 4, stk. 1, § 4 a, stk. 1, 3 og 4, § 4 b, stk. 1 og 2, og § 5, stk. 1 og 2. 7. § 8, stk. 4, affattes således: » Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Stk. 3. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 4 a, stk. 5 og 6, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 4. For overtrædelse, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 3

Lov om tillæg til lov om afvanding af marsken ved Tønder, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 22. april 1988. I lov om tillæg til lov om afvanding af marsken ved Tønder, jf. lovbekendtgørelse nr. 271 af 22. april 1988, ændres i § 5 »amtslandinspektøren« til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«, og »Amtslandinspektøren« til: »Kort- og Matrikelstyrelsen«.

§ 5. Det påhviler digelagets bestyrelse snarest at tilstille vedkommende dommer og amtslandinspektøren bekræftede genparter af vedtægten med vedhæftet partsfordeling for de bidragspligtige ejendomme. Dommeren foranlediger denne tinglyst som hæftelse på ejendommene. Amtslandinspektøren foretager fornøden notering i matrikulen.

- - -

Stk. 6. Når en bidragspligtig ejendom senere forandres ved udstykning eller lignende, foranlediger amtslandinspektøren, at digelaget foretager en fordeling af partsantallet.

Versioner

1. 1998-11-18