Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199812L00141@1998-12-16/da

Indhold

1. Indledning

I lov om kemiske stoffer og produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 21 af 16. januar 1996 som ændret ved lov nr. 424 af 10. juni 1997 og lov nr. 431 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:

1. Efter § 47 indsættes:

» § 47a. Ministeren kan indgå aftale om hel eller delvis privat finansiering af tilsynet efter denne lov. «

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

1. Baggrunden for lovforslaget

Lovforslaget har til formål at bemyndige miljø- og energiministeren til at indgå frivillige aftaler med private brancheorganisationer m.v. om hel eller delvis finansiering af det tilsyn, som tilsynsmyndigheden udøver efter lov om kemiske stoffer og produkter. Tilsynet udøves primært af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion samt i mindre omfang af kommunerne og Arbejdstilsynet.

Den private finansiering skal bidrage til at styrke det eksisterende tilsyn, som Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion udfører.

Initiativet til at indgå frivillige aftaler er udgået fra miljø- og energiministeriet. Baggrunden herfor er, at brugen af frivillige aftaler betyder, at de forskellige brancher frivilligt påtager sig et medansvar for, at lovens bestemmelser overholdes, og for at sikre, at produkterne dermed lever op til kravene om bl.a. forebyggelse af sundhedsfare og miljøskade.

Der er flere steder i lov om kemiske stoffer og produkter indsat bestemmelser, der bemyndiger ministeren til at fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyrer for bl.a. tilsyn. Disse bestemmelser relaterer sig til specifikke stoffer og produkter. Med dette forslag ønskes indsat en hjemmel til herudover at indgå aftaler om hel eller delvis finansiering af det generelle tilsyn, som udøves efter loven.

Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion udfører tilsyn efter tre forskellige metoder:

Handelskontrol, som er tilsyn med salg af meget giftige og giftige kemiske stoffer og produkter hos forhandlere

Kampagner, som er målrettede og tidsbegrænsede tilsyn på et afgrænset område, f.eks. en bekendtgørelse, en produktgruppe, en branche og/eller et geografisk område.

Opfølgning på indberetninger om formodede overtrædelser af kemikalieloven. Opfølgningen kan medføre tilsynsbesøg. Kemikalieinspektionen tager desuden, uafhængigt af kampagner, sager op. Disse sager registreres som indberetninger.

Det skal understreges, at en forudsætning for de frivillige aftaler i alle tilfælde vil være, at brancheforeninger m.v. ikke på nogen måde får indflydelse på tilsynsmyndighedens arbejde. Tilsynsmyndigheden fastlægger suverænt omfanget og indholdet af tilsynet på det aftalte område, herunder hvilke virksomheder og hvilke konkrete produkter, tilsynet skal omfatte. Tilsynet vil blive udført både hos firmaer, som betaler for tilsynet og hos de firmaer, som står uden for en frivillig aftale og dermed ikke betaler for tilsynet. Der vil ikke blive skelnet mellem firmaerne i kontrolsituationen. Det forventes dog, at aftaler vil blive indgået med brancheorganisationer m.v., således at aftalen omfatter alle organisationens medlemmer.

Det er endvidere en forudsætning, at tilsynsmyndigheden ikke over for aftalepartneren skal redegøre for, hvordan indtægterne fra aftalen anvendes.

Lovforslaget er aktualiseret ved, at miljø- og energiministeriet drøfter indgåelsen af en aftale med kosmetikbranchens brancheforening (SPT). Baggrunden er den, at der de senere år har været en øget opmærksomhed om især de sundhedsmæssige aspekter ved kosmetiske produkter og dermed en stigende forventning om, at myndighederne griber ind over for potentielt sundhedsfarlige produkter. Den aftale, som drøftes med brancheorganisationen SPT, giver tilsynsmyndigheden mulighed for at føre et intensiveret tilsyn på området.

Udgangspunktet for den konkrete aftale er et årligt bidrag på 3 millioner kroner til tilsynsmyndigheden til tilsynet med produkter, producenter, importører og forhandlere omfattet af bekendtgørelse om kosmetiske produkter.

Aftalen, som forudsætter, at den foreslåede lovændring bliver en realitet, skal være uopsigelig i en periode på 5 år, og det er fastlagt i aftaleudkastet, at foreningen ikke får indflydelse på tilrettelæggelsen af tilsynet, ligesom medlemsskab af brancheforeningen ikke vil blive tillagt betydning ved udøvelsen af tilsynet. I øvrigt kan også ikke-medlemmer tilslutte sig aftalen.

Det vil ligeledes blive bestemt, at foreningen og dennes medlemmer samt eventuelle øvrige deltagere i aftalen alene må omtale aftalen i generelle vendinger og ikke i forbindelse med reklamer eller produktoplysninger m.v., som har til formål at fremme omsætningen af kosmetiske produkter, ligesom omtalen ikke må have til formål eller være egnet til at fremhæve visse produkter fremfor andre. Overtrædelse heraf vil medføre pligt til betaling af en bod.

1.1. Lovforslagets indhold

Lovforslaget giver ministeren bemyndigelse til at indgå frivillige aftaler med brancheorganisationer m.v. om hel eller delvis finansiering af det tilsyn, som tilsynsmyndigheden (Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion) udøver efter lov om kemiske stoffer og produkter.

2. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget er en bemyndigelsesbestemmelse, der ikke i sig selv har miljømæssige konsekvenser.

Det vurderes imidlertid, at lovforslaget vil kunne få en positiv miljømæssig effekt i det omfang, det udmønter sig i konkrete aftaler. En finansiel styrkelse af tilsynet, som i første omgang resulterer i øget bemanding, vil betyde, at flere produkter og producenter m.v. vil blive kontrolleret, hvilket blandt andet forventes at medføre en reduktion i produktionen og omsætningen af sundhedsfarlige og miljøskadelige produkter.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget er en bemyndigelsesbestemmelse, der ikke i sig selv har erhvervsøkonomiske konsekvenser.

En konkret frivillig aftale om hel eller delvis finansiering af tilsynet vil have økonomisk betydning for de brancher og virksomheder, der måtte ønske at indgå en sådan aftale i form af det aftalte bidrag. Det er imidlertid forventningen, at frivillige aftaler i altovervejende grad vil blive indgået med brancheforeninger, som herefter fordeler udgifterne på de enkelte medlemmer samt øvrige producenter m.v., der ønsker at medvirke. Udgiften for den enkelte virksomhed forudses derfor at blive relativt beskeden.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget er en bemyndigelsesbestemmelse, der ikke i sig selv har økonomiske og administrative konsekvenser.

Indgåelse af en aftale med kosmetikbranchens brancheforening vil betyde en merindtægt for Miljøstyrelsen på 3 millioner kroner. Indtægten skal bruges til styrkelse af det eksisterende statslige tilsyn med produkter omfattet af kosmetikbekendtgørelsen.

5. Hørte myndigheder og organisationer

Legetøjsbranchens Fællesråd, Landsforeningen for Textilhandlere i Danmark

Textil & Tøj, Brancheforeningen for importører og eksportører Dansk Industri

Dansk Arbejdsgiverforening Forbrugerstyrelsen

Veterinær og Fødevare direktoratet Glasindustriens Samarbejdsorganisation

Danmarks Miljøundersøgelser Energistyrelsen

Erhvervsministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab

Justitsministeriet Landsplanafdelingen

Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri Miljøklagenævnet

Naturfredningsrådet Naturklagenævnet

Skatteministeriet Skov- og Naturstyrelsen

Sundhedsministeriet Amtsrådsforeningen i Danmark

Frederiksberg Kommune Kommunernes Landsforening

København Kommune MLK-Sammenslutningen

Advokatrådet Textil- og beklædningsindustrien

Dansk Handel og Service Textil & Beklædningsteknisk Forening

Fællesrådet for formnings- og hobbymaterialer Emballageindustrien

Foreningen af Dagligvaregrossister Foreningen af Danske Kemiske Industrier

Fællesforeningen af Danmarks Brugs-foreninger Det danske handelskammer

Finansministeriet Plastindustrien i Danmark

Danmarks Naturfredningsforening Forbrugerrådet

Greenpeace Danmark Kræftens Bekæmpelses

Dansk Standard Dansk Teknologisk Institut

Dansk Isenkram Forening Kosmetikbrancheforeningen SPT

Arbejdsgiverforeningen for handel, transport og service (AHTS) Dansk Textil Union

Det økologiske råd Verdensnaturfonden

Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark

Dansk Automobilhandler Forening Brancheforeningen for Forbrugerelektronik

Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater Foreningen af husholdningsapparat forhandlere i Danmark

Glasbranchens Forening Danmarks Lak- og Farveindustri

6. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen umiddelbare konsekvenser - merudgifter holder sig indenfor det aftalte bidrag

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Intensiveret tilsyn og sagsbehandling - men udgifterne dækkes af det aftalte bidrag

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Brancheorganisationerne får merudgift svarende til bidragets størrelse. Imidlertid forventes bidraget fordelt på de enkelte medlemmer, og der vil derfor være tale om en relativ beskeden udgift for den enkelte virksomhed

Miljømæssige konsekvenser Flere produkter og producenter vil blive kontrolleret, hvilket forventes at medføre reduktion i produktionen og omsætningen af miljø- og sundhedsskadelige produkter. Forbrugernes sikkerhed forventes således styrket

Administrative konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten Ingen konsekvenser

Til nr. 1:

Lovforslaget skaber hjemmel for ministeren til at indgå frivillige aftaler med brancheorganisationer m.v. om hel eller delvis finansiering af det tilsyn, som tilsynsmyndigheden udøver efter lov om kemiske stoffer og produkter. Denne hjemmel ventes i første omgang anvendt som grundlag for en aftale med kosmetikbranchens brancheforening, SPT.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Versioner

1. 1998-12-16