Forslag til Lov om beskyttelse af gravfreden ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199813L00013@1998-11-19/da
Indhold
§ 1. Loven har til formål at beskytte gravfreden ved vraget efter passagerskibet »M/S Estonia«.
Stk. 2. Det beskyttede område er rektangulært og afgrænses efter det geodætiske system, World Geodetic System 1984 (WGS 84), af følgende positioner:
1) 59' 23,500'N, 21'40,000'E.
2) 59' 23,500'N, 21'42,000'E.
3) 59' 22,500'N, 21'42,000'E.
4) 59' 22,500'N, 21'40,000'E.
§ 2. Inden for det område, der er nævnt i § 1, stk. 2, er dykning og anden undervandsvirksomhed forbudt.
Stk. 2. Forbudet i stk. 1 gælder dog ikke virksomhed, som en myndighed i Estland, Finland eller Sverige forestår med henblik på at tildække vraget eller for at hindre forurening af det maritime miljø fra vraget.
§ 3. Den, som forsætligt overtræder forbudet i § 2, stk. 1, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 4. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.