Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem indførelse af én samlet trækprocent ved virksomhedernes lønadministration
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/19981BB00121@1999-04-13/da
Indhold
Med henblik på at nedbringe og forenkle regelmængden samt lette de administrative byrder opfordrer Folketinget regeringen til at gøre det muligt for mindre virksomheder at anvende én samlet trækprocent ved udarbejdelse af medarbejdernes lønsedler for herigennem at lette virksomhedernes lønadministration.
Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Venstre har igen i denne folketingssamling sat regelforenkling og afbureaukratisering højt på dagsordenen. I flere undersøgelser har erhvervslivet udpeget regelforenkling og afbureaukratisering som et af de vigtigste områder, hvor forbedringer vil styrke konkurrenceevnen og effektiviteten i virksomhederne. Desværre står regelforenkling og afbureaukratisering ikke højt på den politiske dagsorden hos regeringen. Arbejdet med at lette virksomhederne for administrative byrder mangler politisk prioritering og vilje. Nærværende forslag er et nyt forslag og er et led i en række konkrete beslutningsforslag om regelforenkling.
Skal omfanget af administrative byrder og mængden af regler nedbringes effektivt, kræver det, at der bliver taget særskilte tiltag. De administrative byrder er især en belastning for de mindre virksomheder. Mange af disse byrder er påtvunget virksomhederne af det offentlige. For at lette på de administrative byrder skal det være muligt for virksomhederne kun at bruge én trækprocent ved udarbejdelse af medarbejdernes lønseddel.
Lønadministrationen er i dag så tung og omstændelig, at især mange iværksættere samt små og mellemstore virksomheder vægrer sig ved at ansætte personale. Det er helt uacceptabelt, at det er administrationen for det offentlige og ikke indtjeningsevnen i virksomheden, der er afgørende for, om virksomheden ansætter yderligere personale.
Mange undersøgelser har uafhængigt af hinanden påpeget problemet:
Arthur Andersen lavede i 1996 på foranledning af den daværende erhvervsminister Mimi Jakobsen en kortlægning af danske virksomheders indberetninger og indbetalinger. Af rapporten fremgår det, at lønadministrationen udgør cirka halvdelen af indberetningsbyrden for virksomhederne, og at Skatteministeriet med de love, der regulerer lønadministrationen (kildeskattelov, skattekontrollov, arbejdsmarkedsfonde, lønsumsafgift m.v.), topper byrdelisten.
Rapporten dokumenterer endvidere, at lønadministration især belaster de små og mellemstore virksomheder. De gennemsnitlige administrative omkostninger pr. ansat til løn og ansatte er således syv gange større i de små virksomheder (med op til fire ansatte) end i de store virksomheder med over 50 ansatte.
En nyere undersøgelse, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udgav i september 1998 - rapporten » Udvikling af et erhvervsservicetilbud « viser det samme: Told- og skattemyndighederne topper top-10-listen over de myndigheder, der modtager indberetninger og indbetalinger fra virksomhederne. Undersøgelsen viser også, at mindre virksomheder med 1-10 ansatte bruger knap 1½ arbejdsdag på løn- og personaleadministration om måneden.
For at få et retvisende billede af de administrative byrder med hensyn til lønadministrationen, er det nødvendigt at inddrage virksomhedernes køb af ekstern assistance. Dette er gjort i en rapport udarbejdet af DTI Erhvervsanalyser for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: » Rapport om lovgivningens administrative konsekvenser for forskellige typer virksomheder « fra oktober 1998. Rapporten giver et billede af de samlede omkostninger vedrørende den del af lønadministrationen, som kan henføres til offentlige krav (dvs. administration af A-skat, ATP, arbejdsmarkedsbidrag og feriepenge). For en typisk virksomhed inden for møbelindustribranchen eller hotel- og restaurationsbranchen med mellem 1 og 9 ansatte betyder dette en omkostning på knap kr. 2.500 pr. ansat om året. Selv hvis man ser på omkostningerne for en større virksomhed, er omkostningerne per ansat også betydelige, selv om disse virksomheder må antages at have en vis ekspertise og rutine i lønadministration. En typisk entreprenørvirksomhed med mellem 20 og 49 medarbejdere har en omkostning som følge af lønadministrationskrav fra det offentlige på knap kr. 1.300 pr. medarbejder pr. år.
Erhvervsministeren har i flere sammenhænge fremhævet det nye erhvervsservicekoncept samt yderligere brug af edb i forbindelse med indberetning til de offentlige myndigheder som vigtige redskaber til at lette de administrative byrder, herunder byrder som følge af lønadministration. Der er ingen tvivl om, at begge forhold vil kunne medvirke til at mindske den tid, virksomhederne bruger på administration for det offentlige. Men til trods for de bestræbelser, der gøres ad den vej, vil der være op mod en tredjedel af de små virksomheder, som ikke får lettelser, fordi de ikke anvender edb i deres dagligdag. Disse virksomheder vil have endog stor gavn af kun at skulle indberette én samlet trækprocent.
Den samlede trækprocent skal dække over bidragene til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsopsparing, ATP-bidrag og andre lønrelaterede poster. Virksomhederne slipper dermed for at skulle udføre en række særskilte beregninger. I stedet kan de nøjes med at trække én procentdel fra medarbejdernes løn. Det samlede beløb indbetales til det offentlige, som så fordeler beløbet mellem de respektive instanser. Ved årets udløb skal virksomhederne indberette den samlede indbetaling pr. medarbejder og antal arbejdstimer.
Én samlet trækprocent vil samtidig betyde, at den tid, som virksomhederne skal bruge på at holde sig ajour med eventuelle ændringer i lovgivningen, vil blive mindre.
Én samlet trækprocent vil ikke være en helt præcis trækprocent. Dette skyldes blandt andet, at ATP-bidraget er et kr. og øre-bidrag, og ikke en procentdel. Men allerede i dag foregår der en vis korrektion af den årlige skattebetaling. Der er således tale om, at næsten seks ud af ti skatteydere bliver korrigeret med mere end kr. 1.000 i den endelige årsopgørelse.
Indførelsen af én samlet trækprocent skal være et tilbud til virksomhederne. De virksomheder, som er interesseret i at benytte én samlet trækprocent, skal henvende sig til skattemyndighederne og tilmelde sig ordningen. Det formodes, at en stor del af de mindre virksomheder vil tilmelde sig ordningen.
Svend Erik Hovmand (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem indførelse af én samlet trækprocent ved virksomhedernes lønadministration.
(Beslutningsforslag nr. B 121).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.