Forslag til Lov om ændring af ligningsloven
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199912L00030@1999-10-07/da
Indhold
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
1. I § 9, stk. 6, ophæves nr. 1, og i stedet indsættes som nye numre:
» 1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i lande, der ikke er omfattet af nr. 2-4, et grundbeløb på 256 kr. pr. døgn.
2) Ved rejse med overnatning i lande, der er nævnt i bilaget til loven, afsnit 1, et grundbeløb på 400 kr. pr. døgn.
3) Ved rejse med overnatning i lande, der er nævnt i bilaget til loven, afsnit 2, et grundbeløb på 350 kr. pr. døgn.
4) Ved rejse med overnatning i lande, der er nævnt i bilaget til loven, afsnit 3, et grundbeløb på 300 kr. pr. døgn. «
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 5-7.
2. I § 9, stk. 6, affattes nr. 4, der bliver nr. 7, således:
» 7) Ligningsrådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje satserne med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end de i nr. 1-4 fastsatte satser. «
3. I § 9, stk. 6, indsættes efter 6. pkt. som nyt punktum:
» Til dækning af udgifter til logi ved rejser med overnatning kan anvendes et grundbeløb på 146 kr. pr. overnatning i stedet for de faktiske beløb. «
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven har virkning for beløb til dækning for udgifter, som afholdes fra og med 1. januar 2000.
Stk. 2. Uanset de i ligningslovens § 9, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, fastsatte satser, kan de i medfør af § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 452 af 10. juni 1997 fastsatte satser anvendes til og med den 31. december 2000.
Bilag 1
Bilag
Afsnit 1 Lande, hvor den skattefri dækning af merudgifter til kost og småfornødenheder kan anvendes med en sats på 400 kr., jf. § 9, stk. 6, nr. 2: Japan. Afsnit 2 Lande, hvor den skattefri dækning af merudgifter til kost og småfornødenheder kan anvendes med en sats på 350 kr., jf. § 9, stk. 6, nr. 3: Grønland USA New York Rusland. Afsnit 3 Lande, hvor den skattefri dækning af merudgifter til kost og småfornødenheder kan anvendes med en sats på 300 kr., jf. § 9, stk. 6, nr. 4: Tyskland Frankrig Paris Irland Island UK London USA Washington D.C. Alexandria, Virginia Arlington, Virginia Argentina Brasilien Den demokratiske folkerepublik Korea. Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Folketinget vedtog i perioden december 1996 til juni 1997 forskellige ændringer i reglerne om skattefri rejsegodtgørelse, jf. lov nr. 1063 af 12. december 1996 og lov nr. 452 af 10. juni 1997. Der henvises vedrørende Folketingets behandling heraf til lovforslag nr. L 99 og nr. L 257, 1996-97. Hovedformålet med ændringerne var at skabe ligestilling mellem privat ansatte og offentligt ansatte, at skabe ligestilling mellem forskellige lønmodtagere og så vidt muligt sikre, at standardsatserne for skattefri rejsegodtgørelser svarer til de gennemsnitlige faktiske merudgifter, der er forbundet med at være på rejse. Ændringerne indebar bl.a. en nedtrapning af de hidtidige standardsatser for skattefri rejsegodtgørelser og en afskaffelse af muligheden for at anvende en standardsats for logiudgifter. De nye regler indfases fra april 1999 til begyndelsen af 2001. Regeringens forslag om en nedtrapning af standardsatserne byggede bl.a. på en formodning om, at satserne manglede sammenhæng med de faktiske omkostningsforhold, og på resultatet af en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd havde foretaget af udgiftsforholdene i forbindelse med rejser inden for det enkelte erhverv. Undersøgelsen byggede hovedsagelig på oplysninger fra de berørte erhvervsgruppers egne organisationer. I arbejdet med afdækning af omkostningsniveauet blev vore nabolandes regler for skattefri rejsegodtgørelse ikke undersøgt. De nedtrappede danske standardsatser har vist sig i en del tilfælde at være lavere end de tilsvarende satser for tjenesterejsende fra de lande, Danmark normalt sammenligner sig med, bl.a. Norge, Sverige og Tyskland.
Ifølge oplysninger fra organisationer og virksomheder betyder de skærpede regler, at de ansatte i større udstrækning rejser efter regning, hvilket øger det administrative arbejde, der er forbundet med navnlig eksportaktivitet. En del virksomheder har samtidig erfaring med, at det i visse dele af verden er vanskeligt at skaffe bilag, der indeholder tilstrækkelige informationer til, at dokumentationskravet kan anses for opfyldt, da normen for detaljeringsgraden i bilagene kan være forskellig i de enkelte lande. Samtidig er der en øget risiko for, at bilag fra visse dele af verden er falske, da det ikke er usædvanligt, at man her tilbyder den rejsende frihed til at vælge de beløbsstørrelser m.v., der skal anføres bilaget. Dele af erhvervslivet anslår, at de nye regler indebærer en tredobling af eksportvirksomhedernes udgifter til at have folk på rejse, og det kan indebære, at omkostningerne stiger så meget, at Danmark taber markedsandele. Dette er især uheldigt på et tidspunkt, hvor dansk eksport i forvejen er klemt, bl.a. fordi vores omkostninger er steget mere end i udlandet. I den gældende lovgivning har ligningsrådet kompetence til fra og med 1. januar 2001 at forhøje satserne med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark. Denne mulighed er imidlertid ikke tilstrækkelig til at sikre et konkurrencemæssigt forsvarligt satsniveau for en del rejsemål, og det foreslås derfor, at standardsatserne for disse rejsemål hæves således, at de tilnærmes niveauet i Danmarks nabolande. For at minimere muligheden for en skattefri overkompensation samtidig med, at konkurrencehensynet tilgodeses, tager de her foreslåede standardsatser til dækning af merudgifter til kost og småfornødenheder udgangspunkt i niveauet for de tyske satser. Tyskland er et konkurrerende naboland med satser, der generelt ligger højere end de danske, men lavere end i andre af vore nabolande, eksempelvis end de norske, svenske og finske satser. Af hensyn til en fortsat forenkling af administrationen med rejsegodtgørelserne foreslås det, at der kun fastsættes fire satsniveauer, hvorefter rejsemålene grupperes. Det foreslås endvidere, at Ligningsrådet i visse tilfælde kan forhøje satserne. Virksomheder påføres øgede udgifter til overnatning og administration i forbindelse med afskaffelsen af muligheden for at anvende en standardsats for logiudgifter. Det skyldes, at medarbejderne i højere grad vælger at overnatte på hotel, når udgiften nu dækkes efter regning, i stedet for at vælge overnatningsfaciliteter af moderat eller primitiv standard, som medarbejderne tidligere havde et økonomisk incitament til.
Det foreslås derfor, at der genindføres en standardsats for logiudgifter. Provenumæssige konsekvenser De provenumæssige konsekvenser vil være vanskelige at opgøre, da der ikke foreligger dækkende statistiske oplysninger, der gør det muligt at foretage et underbygget skøn, og fordi konsekvenserne vil afhænge af en del ukendte faktorer, herunder den fremtidige størrelse af eksportvirksomhedernes markedsandele. Da forslaget om en skærpelse af satserne m.v. blev forelagt, var der tilsvarende problemer med at opgøre konsekvenserne. Det dengang foretagne skøn viste et samlet provenutab på ca. 7 mio. kr. i 1999, når indfasningen til den fælles sats for alle grupper skulle starte, og 2 mdr.s-/4 mdr.s-reglen ændredes til 3 mdr./6 mdr. Når indfasningen af de skærpelser, lov nr. 452 af 1997 indførte, skulle være gennemført fra og med 2001, skønnedes den samlede virkning at blive et årligt merprovenu på ca. 5 mio. kr. Tilsvarende vanskeligheder med at opgøre de provenumæssige konsekvenser gælder i forbindelse med genindførelse af en standardsats for logiudgifter. Da muligheden blev ophævet ved lov nr. 1063 af 1996, samtidig med at en ændring af rejsebegrebet førte til yderligere begrænsninger i mulighederne for at få udbetalt skattefri godtgørelser, skønnedes dette samlet at medføre et merprovenu på ca. 45 mio. kr. Opgørelsen af de provenumæssige konsekvenser afhænger blandt andet af, i hvilket omfang lønmodtagerne benytter hotelovernatninger eller lignende, når udgiften dækkes efter regning, i stedet for at benytte mere primitive standarder. Forslaget kan således medføre et merprovenu. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Ad nr. 1 Efter den gældende lovgivning er satsen (bortset fra turistchauffører) for merudgifter til kost og småfornødenheder fra 1. januar 2001 på 256 kr. (1997-beløb). Den fælles sats indføres gradvis, idet den sats, der gælder pr. 1. april 1999, reduceres med en tredjedel af en overskydende forskel mellem satsen og 256 kr. (reguleret), to tredjedele den 1. januar 2000 og resten af forskellen den 1. januar 2001. Det foreslås, at standardsatserne hæves, således de tilnærmes niveauet i Danmarks nabolande. Der er taget udgangspunkt i de tyske satser, som generelt er lavere end f.eks. de svenske, finske og norske. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger. Ad nr. 2
Ligningsrådet skal fortsat kunne forhøje satserne med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn, hvis udgiftsniveauet i et land bliver væsentligt højere, end hvad der svarer til de foreslåede satser. Ligningsrådet skal endvidere kunne forhøje satsen på 256 kr. pr. døgn (reguleret) for rejsemål, der ikke er nævnt i bilaget til loven, hvis det viser sig, at satsen på 256 kr. pr. døgn væsentligt afviger fra udgiftsniveauet på det pågældende rejsemål. Ad nr. 3 Det foreslås, at der genindføres mulighed for at anvende en standardsats på 146 kr. (1997-beløb) for logiudgifter ved rejser med overnatning i stedet for dækning af udgifterne mod dokumentation for hoteludgifter m.v. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger. Til § 2 Det foreslås, at loven får virkning fra og med 1. januar 2000. Efter de gældende regler indføres den fælles sats på 256 kr. (1997-beløb) gradvis frem til den 1. januar 2001. Ved rejser i nogle lande vil det i år 2000 være mere fordelagtigt at anvende overgangssatserne frem for de satser, der fremgår af lovforslaget. Det foreslås derfor, at der med denne overgangsregel i lovforslaget gives mulighed herfor. Skriftlig fremsættelse Børge Klit Johansen (KRF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til lov om ændring af ligningsloven. (Ændrede satser og regler for skattefri rejsegodtgørelse). (Lovforslag nr. L 30). Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 2
Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
Stk. 6. Følgende satser kan anvendes til dækning af merudgifter til kost og småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb: 1. I § 9, stk. 6, ophæves nr. 1, og i stedet indsættes som nye numre:
1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 256 kr. (1) pr. døgn. » 1) Ved rejse med overnatning i Danmark eller i lande, der ikke er omfattet af nr. 2-4, et grundbeløb på 256 kr. pr. døgn.
2) For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn. 2) Ved rejse med overnatning i lande, der er nævnt i bilaget til loven, afsnit 1, et grundbeløb på 400 kr. pr. døgn.
3) For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn. 3) Ved rejse med overnatning i lande, der er nævnt i bilaget til loven, afsnit 2, et grundbeløb på 350 kr. pr. døgn.
4) Ligningsrådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje satserne med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark. Hvis der modtages fri kost, reduceres satserne bortset fra de ovenfor under nr. 2 og 3 nævnte satser med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad. De nævnte grundbeløb reguleres årligt svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 1997. Procenten beregnes med en decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb. Ved rejse med overnatning i lande, der er nævnt i bilaget til loven, afsnit 3, et grundbeløb på 300 kr. pr. døgn. « Nr. 2-4 bliver herefter nr. 5-7.
(1) Note: Overgangsregel udløber 1. januar 2001. 2. I § 9, stk. 6, affattes nr. 4, der bliver nr. 7, således:
» 7) Ligningsrådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje satserne med et grundbeløb på 100 kr. pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end de i nr. 1-4 fastsatte satser. «
3. I § 9, stk. 6, indsættes efter 6. pkt. som nyt punktum:
» Til dækning af udgifter til logi ved rejser med overnatning kan anvendes et grundbeløb på 146 kr. pr. overnatning i stedet for de faktiske beløb. «