Forslag til Lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik og lov om psykologer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199912L00166@2000-01-12/da
Indhold
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 392 af 2. juni 1999, og senest ved § 1 i lov nr. 394 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
1. I § 26, 2. pkt., ændres » Det Centrale Koordinationsudvalg, jf. § 80 « til: » Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked, jf. § 87 a. «
2. I § 45 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Medlemmer af et socialt nævn skal have bopæl i amtet eller i øvrigt have tilknytning til amtet. Socialministeren kan dog i ganske særlige tilfælde fravige kravet i første punktum. «
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
3. I § 46 , stk. 2, indsættes efter » § 45, stk. 2 « : » og 3 «.
4. I § 47 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Medlemmer af Den Sociale Ankestyrelse kan ikke være medlemmer af det sociale nævn. «
5. § 48, stk. 2 , affattes således:
» Stk. 2. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for nævnene, som indeholder regler for:
1) nævnenes sammensætning i de enkelte sager, herunder i hvilke sager samtlige medlemmer af nævnet deltager,
2) nævnenes vejlednings- og koordineringsopgaver, jf. § 78, og
3) nævnenes virksomhed i øvrigt. «
6. I § 52, stk. 2 , indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
» 2) der er medlem af et socialt nævn, «
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
7. I § 64, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
» 3) Afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter Rådets forordning nr. 1408/71 og den tilhørende EØS-aftale er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, jf. stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik. «
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
8. I § 67, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter » klagefrister « : » og afgørelser om klagefristernes beregning « .
9. I § 72, stk. 4, udgår: » og 3 « .
10. Overskriften efter § 79 affattes således:
11. § 80 affattes således:
» § 80. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis i afgørelser efter den sociale lovgivning, jf. § 76.
Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen og de sociale nævn har pligt til at foretage. «
12. § 81 affattes således:
» § 81. Chefen for Den Sociale Ankestyrelse er formand for udvalget. De øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra
1) Amtsrådsforeningen i Danmark,
2) Kommunernes Landsforening,
3) Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab,
4) Dansk Arbejdsgiverforening,
5) Landsorganisationen i Danmark,
6) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,
7) De Samvirkende Invalideorganisationer,
8) Foreningen af Statsamtmænd og
9) Den Sociale Sikringsstyrelse. «
13. Efter overskriften til kapitel 14 indsættes:
14. Efter § 87 indsættes:
§ 87 a. Som rådgivende i spørgsmål om den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats nedsætter socialministeren Det Sociale Råd med henblik på at styrke den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked.
Stk. 2 . Socialministeren udpeger formanden for Det Sociale Råd.
Stk. 3. De øvrige medlemmer udpeges af socialministeren efter indstilling fra
1) Dansk Arbejdsgiverforening,
2) Landsorganisationen i Danmark,
3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab,
4) De Samvirkende Invalideorganisationer,
5) Kommunernes Landsforening,
6) Amtsrådsforeningen,
7) Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab og
8) Arbejdsministeriet.
Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler for Det Sociale Råds arbejdsform og opgaver.
Stk. 5 . Socialministeriet varetager sekretariatsfunktionen for Det Sociale Råd.
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1038 af 23. december 1998, og senest ved § 10 i lov nr. 1125 af 29. december 1999, foretages følgende ændring:
1. I § 47 b, stk. 4, ændres to steder » Det Centrale Koordinationsudvalg « til: » Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. «
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1045 af 23. december 1998 og § 1 i lov nr. 392 af 2. juni 1999, og senest ved lov nr. 1111 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til § 107 affattes således:
2. I § 109 j indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
» Stk. 2. Det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. «
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
3. § 109 m indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter §§ 109 c og 109 e og om advokaternes medvirken ved sagens behandling, jf. § 109 h. «
I lov om psykologer m.v., jf. lov nr. 494 af 30. juni 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 463 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
1. I § 21 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og § 152 c - f, finder tilsvarende anvendelse på psykologer. «
2. § 23, stk. 1, affattes således:
» Overtrædelse af § 1, §§14 - 16 og § 21, stk. 1, straffes med bøde. «
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1, § 1, nr. 7, § 1, nr. 10 - 14, og § 2 træder i kraft den 1. april 2000.
Stk. 3. § 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
1. Oversigt over lovændringerne
1.1. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) Lov nr. 453 af 10. juni 1997 om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forarbejderne hertil (L 228 1996-97 Folketingstidende 1996-97, till. A 4904, till. A 4855, FF 6072, till. B 1176, FF 7861, till. B 1426, FF 8297, till. C 822). Ændringerne handler om udpegning af medlemmer til de sociale nævn, sammensætningen af nævnene, habilitetsregler for medlemmer af de sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse, klage over afgørelser om efterlevelseshjælp til personer der ikke har ophold her i landet, et nyt rådgivende praksisudvalg i Den Sociale Ankestyrelse og et nyt råd for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked.
1.2. Lov om aktiv socialpolitik (aktivloven) Lov nr. 455 af 10. juni 1997 om aktiv socialpolitik, jf. forarbejderne hertil (L 230 1996-97 Folketingstidende 1996-97, till. A 5082, till. A 5009, FF 6072, till. B 1242, FF 7861, till. B 1432, FF 8297, till. C 859). Loven er ændret ved lov nr. 1038 af 23. december 1998 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om social pension, jf. forarbejderne hertil (L 110 1998-99 Folkeketingstidende 1998-99, till. A 2879, till. A 2858, FF 1911, till. B 236, till. B 298, FF 2451, FF 2650, till. C 279). Ændringen vedrører det nye rådgivende praksisudvalg i Den Sociale Ankestyrelse og det nye råd for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked.
1.3. Lov om social service (serviceloven) Lov nr. 454 af 10. juni 1997 om social service, jf. forarbejderne hertil (L 229 1996-97 Folketingstidende 1996-97, till. A 5008, till. A 4906, FF 6072, till. B 1185, FF 7861, till. B 1428, FF 8295, till. C 833). Loven er ændret ved lov nr. 1045 af 23. december 1998 om ændring af lov om offentlig sygesikring og lov om social service, jf. forarbejderne hertil (L 128 1998-99 Folketingstidende 1998-99, till. A 3067, till. A 3040, FF 1967, till. B 291, FF 2460, till. B 322, FF 2668, till. C 310), og ved lov nr. 392 af 2. juni 1999 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. forarbejderne hertil (L 195 1998-99 Folketingstidende 1998-99, till. A 4631, till. A 4600, FF 4861, till. B 1050, FF 6942, FF 7037, till. C 646). Ændringerne handler om præciseringerne i klageadgangen og om advokatbistand i forbindelse med sager om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v.
1.4. Lov om psykologer m.v. (psykologloven). Lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer m.v., jf. forarbejderne hertil (L 23 1992-93 Folketingstidende 1992-93, FF 110, till. A 669, FF 391, till. B 1759, FF 10876, FF 11034, till. C 1321). Ændringerne handler om psykologers tavshedspligt og vidneudelukkelse.
2. Beskrivelse af ændringerne i de enkelte love
2.1. Retssikkerhedsloven
Udpegning af nævnsmedlemmer, der ikke har bopæl i amtet
Det er en forudsætning efter bemærkningerne til § 45 i retssikkerhedsloven, at de enkelte medlemmer er bosiddende i amtet. Hvis et medlem derfor flytter fra amtet, skal der udpeges et nyt medlem i stedet for. Det er endvidere fast praksis, at et medlem kan udpeges uanset bopæl, hvis den pågældende har arbejde eller erhverv i amtet. Forslaget lovfæster denne praksis. Da det imidlertid har vist sig i visse tilfælde at være vanskeligt for organisationerne, der indstiller medlemmerne, at finde personer inden for amtet, foreslås derfor samtidig, at socialministeren i særlige kan fravige kravet om bopæl. Der vil ved udpegningen af det enkelte medlem blive taget stilling til, om bopælskravet kan fraviges.
Sammensætningen af de sociale nævn
Der foreslås en ændret sammensætning af de sociale nævn i de enkelte sager.
Med bistandslovsreformens forenkling af ankesystemet blev revaliderings- og pensionsnævnet og det sociale ankenævn erstattet af det sociale nævn. Sammensætningen i det nye sociale nævn skulle afspejle den nye ankestruktur ved, at arbejdsmarkedets parter og amtskommunen blev repræsenterede sammen med de hidtidige repræsentanter fra kommunerne og De Samvirkende Invalideorganisationer. Det blev samtidig efter bemyndigelsesbestemmelsen i § 48, stk. 2, i retssikkerhedsloven overladt til socialministeren at fastsætte regler for sammensætningen af nævnet i de enkelte sager.
Efter retssikkerhedslovens § 45 består nævnet af statsamtmanden, der er formand for nævnet, 1 medlem fra henholdsvis kommuneforeningen i amtet, amtskommunen, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og De Samvirkende Invalideorganisationer.
Sammensætningen i de enkelte sager fremgår af § 12 i bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1998 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsbekendtgørelsen). I sager efter sygedagpengeloven, aktivloven, lov om social pension og lov om delpension deltager samtlige medlemmer. Når nævnssammensætningen omfatter samtlige nævnsmedlemmer, kaldes nævnet for det store nævn. I alle andre sager, dvs. sager efter serviceloven, børnetilskudsloven, inddrivelsesloven, boligstøttelovgivningen og sygesikringsloven, deltager ud over formanden alene medlemmet fra henholdsvis kommuneforeningen i amtet, amtskommunen og De Samvirkende Invalideorganisationer. Nævnet kaldes derfor for det lille nævn.
Af bemærkningerne til § 48 fremgår, at sammensætningen skal ske, således at der sikres medvirken af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter i sager, der særligt vedrører de arbejdsmarkedsrettede ydelser, fx ydelser efter sygedagpengeloven og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik. Efter socialministeriets og organisationernes opfattelse har der hidtidig ikke været hjemmel til en yderligere opdeling af sagerne mellem det store og det lille nævn.
Det har vist sig, at en opdeling alene ud fra de enkelte love ikke giver en tilstrækkelig sammenhæng i sagernes behandling. Bl.a har LO og DA fremsat ønske om større sammenhæng mellem de enkelte sager og deres afgørelse, fx afgørelser om førtidspension efter lov om social pension og afgørelser om biler efter serviceloven, der begge har betydning for en borgers tilknytning til arbejdsmarkedet, og som i dag ligger i henholdsvis det store og det lille nævn.
I forbindelse med spørgsmålet om nævnssammensætning har Indenrigsministeriet anmodet om en ændring af § 12 i retssikkerhedsbekendtgørelsen. Det foreslås, at kommunernes afgørelser efter lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) indbringes for det store nævn. I dag behandles disse sager i det lille nævn. På grund af de arbejdsmarkedsrettede ydelser i integrationsloven foreslås afgørelserne derfor henlagt til det store nævn, hvor i arbejdsmarkedets parter deltager.
Denne anmodning imødekommes i forbindelse med ændringen af bekendtgørelsen, der i øvrigt indeholder forretningsorden for Den Sociale Ankestyrelse og de sociale nævn.
Habilitetsreglerne for medlemmer af de sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse
Det er socialministeren, der udpeger medlemmerne af de sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse. Efter de nugældende regler kan en person være medlem af både det sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse.
Hvis et medlem efter de nugældende regler er med til at behandle samme sag både i nævnet og senere i Ankestyrelsen, er medlemmet inhabil i den konkrete sag efter reglerne i forvaltningslovens § 3, stk. 1. nr. 4, og medvirker derfor ikke i sagens behandling. For at styrke tilliden til såvel de sociale nævn som Ankestyrelsen foreslås det, at medlemskab af det sociale nævn udelukker medlemskab af Ankestyrelsen. Tilsvarende forslås det, at et medlem af Ankestyrelsen heller ikke kan blive medlem af nævnet. En tilsvarende regel findes allerede i retssikkerhedslovens § 47. Efter § 47 kan kommunalbestyrelsesmedlemmer, amtsrådsmedlemmer og ansatte, der beskæftiger sig med sager inden for nævnets kompetence, ikke være medlemmer af det sociale nævn.
Klageadgang over afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, der ikke har ophold her i landet
Der er tale om en ændring som følge af lov nr. 1115 af 29. december 1999 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension, hvorved der som § 85 a i lov om aktiv socialpolitik blev indsat en regel om efterlevelseshjælp, der omfatter både ægtefæller og samlevende under ægteskabslignende forhold. Som konsekvens af EU-retten fremgår det af § 85 a, stk. 8, at reglerne om efterlevelseshjælp fraviges, i det omfang EU-koordinationsreglerne om vandrende arbejdstagere og selvstændiges sociale sikring gør det nødvendigt.
Med bestemmelsen skabes hjemmel i retssikkerhedsloven til, at Den Sociale Sikringsstyrelses afgørelser om efterlevelseshjælp efter § 85 a, stk. 8, kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.
Oprettelse af Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked og Det Rådgivende Praksisudvalg
Det rummelige arbejdsmarked er betegnelsen for et arbejdsmarked, hvor der også er plads til de personer, der p.t. ikke har fodfæste på arbejdsmarkedet.
Opgaver og sammensætning for det nuværende råd for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked er fastsat af socialministeren og har ikke hjemmel i lovgivningen. Rådet er et partnerskab, der på centralt plan har det formål at styrke den fælles overordnede indsats for et rummeligt arbejdsmarked.
Det Centrale Koordinationsudvalg er nedsat efter §§ 80-81 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Udvalget støtter Den Sociale Ankestyrelse i styrelsens vejledningsvirksomhed. Udvalget har endvidere til opgave at følge og rådgive kommunerne om indsatsen med hensyn til aktivering, revalidering, fleksjob, skånejob med løntilskud, opfølgning af sager om sygedagpenge m.v., kontanthjælp og andre former for hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Det Centrale Koordinationsudvalg modtager de lokale koordinationsudvalgs årlige redegørelser. Udvalget kan udbede sig særlige oplysninger i redegørelsen som led i udvalgets opgave med at følge og rådgive kommunerne om den forebyggende arbejdsrettede indsats.
Det foreliggende forslag om at overføre Det Centrale Koordinationsudvalgs opgaver til Det Sociale Råd, som samtidig foreslås lovfæstet, er begrundet i behovet for at samle og styrke den samlede sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Rådet udvides således med en partsrepræsentation, der inddrager de centrale aktører. Det Sociale Råd er rådgivende for Socialministeren i spørgsmål vedrørende den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked.
Det Sociale Råd har således vejledende og koordinerende opgaver i forbindelse med den centrale politikformulering, fastsættelse af målsætninger samt afdækning af behov for nye initiativer. Det Sociale Råd skal ligeledes understøtte den lokale indsats, som er forankret i de lokale koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats.
Med forslaget ændres Det Centrale Koordinationsudvalgs opgaver, idet Det Centrale Koordinationsudvalgs funktioner i forhold til koordinationsudvalgene samles i Det Sociale Råd. Det Centrale Koordinationsudvalg foreslås samtidig ændret, således at udvalget får til opgave at bistå Den Sociale Ankestyrelse med vejledning og praksiskoordinering med udgangspunkt i Den Sociale Ankestyrelses opgavevaretagelse. Navnet foreslås samtidig ændret til Det Rådgivende Praksisudvalg.
2.2. Aktivloven
Ændringen i aktivloven er redaktionel som følge af, at Det Sociale Råd skal overtage Det Centrale Koordinationsudvalgs hidtidige opgaver på aktivlovens område.
2.3. Serviceloven
Klageadgang
Ved lov nr. 392 af 2. juni 1999 er der i serviceloven med virkning fra 1. januar 2000 i §§ 109 - 109 a - l indført regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Personkredsen er afgrænset i lovens § 109, stk. 2, 1. pkt.
Det er kommunen eller amtskommunen, der træffer afgørelse eller afgiver indstilling om anvendelse af foranstaltninger efter lovens §§ 109 a - e.
Kommunens eller amtskommunens beslutninger om at anvende alarmsystemer efter § 109 a, om tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c, og om anvendelse af beskyttelsesmidler efter 109 d skal forelægges det sociale nævn til godkendelse, såfremt de træffes mod pågældendes vilje. Det er det sociale nævn, der træffer afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e efter indstilling fra kommunen eller amtskommunen.
Det sociale nævns godkendelse af beslutninger om alarmsystemer m.v., tilbageholdelse i boligen m.v., anvendelse af beskyttelsesmidler samt nævnets afgørelser om optagelse i særlige botilbud kan efter § 109 j, stk. 1, indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Nævnets godkendelser og afgørelser er 1. instansafgørelser. Hvis der klages over disse afgørelser, skal Ankestyrelsen altid optage sagen til behandling.
Med den gældende formulering af serviceloves § 109 har der været tvivl om, hvorvidt kommunen eller amtskommunen kan klage over det sociale nævns afgørelser. Det har ikke været tilsigtet at udelukke kommunen eller amtskommunen som klageberettigede i disse sager. I overensstemmelse med den almindelige klageadgang for kommuner og amtskommuner foreslås det at præcisere klageadgangen, bl.a. fordi kommuner og amtskommuner kan have interesse i at få efterprøvet deres valg af indsats og foranstaltning over for borgeren. Forslaget præciserer, at det ud over borgeren, som afgørelsen retter sig imod, også er kommunen eller amtskommunen, der kan indbringe det sociale nævns afgørelse eller godkendelse for Den Sociale Ankestyrelse.
Advokatbistand
Der foreslås en fast stab af advokater i statsamtet, når der behandles sager om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v.
Reglerne i serviceloven om magtanvendelse indeholder i § 109 h regler om advokatbistand i forbindelse med behandlingen af sager om tilbageholdelse i boligen og om optagelse i særlige botilbud uden samtykke. I disse sager skal kommunen eller amtskommunen sørge for, at personen, som sagen drejer sig om, får hjælp fra en advokat til at varetage sine interesser.
Advokatsamfundet har i forbindelse med udarbejdelsen af Socialministeriets vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten og bekendtgørelse nr. 870 af 30. november 1999 om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne efter kapitel 21 i lov om social service bl.a. foreslået, at statsamtet inddrages med henblik på at etablere en ordning, hvorefter der vil være advokater til rådighed i disse sager. Ordningen skal sikre, at de advokater, som kommunen eller amtskommunen skal sørge for, er kvalificerede advokater, der har en særlig viden inden for det sociale område.
Bemyndigelsesbestemmelsen i servicelovens § 109 m til at fastsætte regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering m.v. foreslås udvidet med en bemyndigelse til at fastsætte regler om afgrænsningen af kredsen af advokater, som skal bistå med hjælpen, og regler om deres medvirken. Det vil i bekendtgørelsen bl.a. blive fastsat, at det er statsamtet, der udpeger advokaterne som en fast stab efter ansøgning, og at advokaterne derefter som udgangspunkt har pligt til at tage sagerne. Der er tale om en frivillig ordning for personen, der har brug for advokatbistand således, at personen altid kan vælge sin egen advokat, hvad enten personen allerede har sin egen advokat eller vælger en advokat som følge af selve sagen. Tilsvarende bør myndighederne være opmærksomme på, at en privat antaget advokat ikke bliver inhabil på grund af forholdet mellem klienten og familien.
2.4. Psykologloven
Psykologers tavshedspligt
Ændringen i psykologloven betyder, at alle psykologer får en lovbestemt tavshedspligt og samtidig bliver omfattet af de almindelige vidneudelukkelsesregler i retsplejeloven. Borgerne får herved ensartet beskyttelse ved, at alle psykologer får tavshedspligt bl.a. med hensyn til personfølsomme oplysninger. Der henvises til bemærkningerne til § 4.
3. Forslagets administrative og økonomiske konsekvenser
3.1. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer, at opgaver flyttes fra det hidtidige Centrale Koordinationsudvalg til de to foreslåede organer: Det Rådgivende Praksisudvalg under Ankestyrelsen og Rådet for den Sociale Indsats på det Rummelige Arbejdsmarked under departementet. Den samlede aktivitet hertil øges svarende til 1½ årsværk, herunder en sekretariatschefstilling (lr. 36) til det Sociale Råd. Merudgiften skønnes til 1,2 mio. kr. (heraf løn 0,7 mio. kr.). Udgiften finansieres ved omprioriteringer.
Til det Sociale Råd under departementet afsættes 3 årsværk, heraf en sekretariatschefstilling. 2 årsværk overføres fra den Sociale Ankestyrelse. Der overføres 0,8 mio. kr., heraf lønsum 0,7 mio. kr.
Til det Centrale Koordinationsudvalg har været knyttet 3 årsværk, hvoraf 2 som nævnt afgives til departementet. Der afsættes 1½ årsværk til det Rådgivende Praksisudvalg. Departementet skal således omdisponere 1 årsværk og Ankestyrelsen ½ årsværk fra hidtidige opgaver uden for det Centrale Koordinationsudvalg.
Da ændringerne træder i kraft 1. april 2000, bliver virkningerne i 2000 trefjerdedele af de anførte.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige.
3.2. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen erhvervsmæssige konsekvenser.
3.3. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
3.4. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Med lovforslaget flyttes opgaver fra det hidtidige Centrale Koordinationsudvalg til hhv.departementet og Den Sociale Ankestyrelse. Merudgiften herved skønnes til 1.2 mio. kr., som finansieres ved omprioriteringer. Da ændringerne træder i kraft 1.4.2000 bliver merudgiften for 2000 900.000 kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Til nr. 1
Forslaget er en redaktionel konsekvens af forslaget til § 87 a, som foreslås indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 14. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til nr. 2
Efter fast praksis skal medlemmer af de sociale nævn - og tidligere af revaliderings- og pensionsnævnene - bo i amtet eller have arbejde eller erhverv i amtet, fx drive erhvervsvirksomhed i amtet. Udgangspunktet for udpegning af nævnsmedlemmer har således bl.a. været, at de har tilknytning til amtet og dermed kender de lokale geografiske, demografiske og arbejdsmarkedsmæssige forhold. Det foreslås, at denne praksis nu lovfæstes.
I visse tilfælde har det været særdeles vanskeligt for de organisationer, der indstiller medlemmer til nævnene, at pege på personer, der har bopæl i amtet. Det foreslås derfor samtidig, at socialministeren i særlige tilfælde kan udpege personer, der ikke har bopæl eller anden tilknytning til amtet.
Det vil således kun være i særlige tilfælde, at hovedreglen om bopæl eller arbejde i amtet fraviges ved udpegningen.
Til nr. 3
Ændringen er redaktionel.
Til nr. 4
Forslaget har baggrund i, at det i dag er muligt at være medlem af det sociale nævn og Den Sociale Ankestyrelse samtidig. Hvis en person er beskikket medlem begge steder, vil medlemmet blive speciel inhabil efter forvaltningslovens § 3, stk. 1., nr. 4, hvis han eller hun er med til at behandle en sag først i nævnet og senere Ankestyrelsen. Der er her tale om speciel inhabilitet, dvs. at medlemmet er inhabil i den konkrete sag.
For yderligere at styrke tilliden til begge ankeinstanser, foreslås det, at man ikke kan være medlem begge steder på en gang. Der henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 5
Ved etableringen af de nye sociale nævn blev nævnene sammensat således, at medlemmernes sammensætning repræsenterede arbejdsmarkedets parter i sager, der særligt vedrørte de arbejdsmarkedsrettede ydelser. Det er afgørelser efter sygedagpengeloven (fx sygedagpenge under forrevalidering), pensionsloven (fx invaliditetsydelse) og aktivloven (fx revalidering, fleksjob og skånejob med tilskud). Nævnet har i disse sager 6 medlemmer, som er statsamtmanden, der er formand for nævnet, samt 1 repræsentant for henholdsvis kommuneforeningen, amtskommunen, De Samvirkende Invalideorganisationer, Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening.
I andre sager, deltager udover statsamtmanden som formand alene repræsentanten fra kommuneforeningen, amtskommunen og De Samvirkende Invalideorganisationer.
Erfaringerne med nævnssammensætningen, der fremgår af retssikkerhedsbekendtgørelsens § 12, har vist, at der er behov for visse justeringer. Bl.a. har arbejdsmarkedets parter peget på, at visse sager mest hensigtsmæssigt kan henlægges til det lille nævn. Det er fx sager om personligt tillæg efter pensionslovens § 17 og sager om hjælp i enkelttilfælde efter aktivlovens § 81. Men det er også sager om biler efter servicelovens § 99, som i dag afgøres af det lille nævn, og som ønskes set i sammenhæng med de arbejdsmarkedsrettede ydelser i det store nævn.
De hensyn, der gør sig gældende i relation til klager over afgørelser truffet efter lov om aktiv socialpolitik, gælder også i forhold til afgørelser truffet efter lov om integration af udlændinge i Danmark, idet integrationslovens regler om aktivering i vidt omfang svarer til reglerne om aktivering i lov om aktiv socialpolitik. Nævnsmedlemmerne udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark bør derfor deltage i de sociale nævns afgørelser vedrørende integrationsloven. I forbindelse med lovforslaget vil bekendtgørelse nr. 11 af 8. januar 1998 om retssikkerhed og administration på det sociale område derfor blive ændret, sådan at sager efter integrationsloven behandles af det store nævn.
Forslaget betyder således, at der bliver mulighed for at henlægge de enkelte sager og afgørelser til henholdsvis det store og det lille nævn ud fra sammenhængen mellem ydelserne efter den sociale lovgivning.
Der er derudover alene tale om en ændret redaktionel formulering af bestemmelsen.
Til nr. 6
Sammensætningen af medlemmer af Den Sociale Ankestyrelse fremgår af retssikkerhedslovens § 52. Det foreslås, at bestemmelsen også kommer til at omfatte medlemmer af det sociale nævn, således at disse ikke samtidig kan være medlemmer af ankestyrelsen. Der henvises til bemærkningerne under § 1, nr. 4.
Til nr. 7
I lov nr. 1115 af 29. december 1999 om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov om social pension blev der i aktivlovens § 85 a indført en efterlevelseshjælp, der omfatter både ægtefæller og samlevende under ægteskabslignende forhold.
Som konsekvens af EU-retten fremgår det af § 85 a, stk. 8, at reglerne om efterlevelseshjælp fraviges, i det omfang EU- koordinationsreglerne om vandrende arbejdstageres og selvstændiges sociale sikring gør det nødvendigt.
I lovbemærkningerne til § 85 a, er det anført, at det er hensigten, at afgørelseskompetencen i sager, hvor den berettigede ikke har ophold her i landet, henlægges til Den Sociale Sikringsstyrelse, og at Den Sociale Sikringsstyrelses afgørelser efter § 85 a skal kunne indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.
Det foreslås derfor, at hjemlen til klageadgangen fremgår af retssikkerhedslovens § 64.
Til nr. 8
For klage til det sociale nævn og til Ankestyrelsen er klagefristen efter retssikkerhedslovens § 67, stk. 1, 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Efter § 67, stk. 2, kan formanden for det sociale nævn og chefen for Ankestyrelsen dispensere, hvis fristen ikke er overholdt. Afgørelser om klagefristen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Der er blevet rejst tvivl om, hvorvidt denne klagebegrænsning også gælder for beregningen af klagefristen. Med forslaget præciseres det, at der heller ikke kan klages over beregningen af klagefristen.
Til nr. 9
Under Folketingets behandling af lovforslaget om magtanvendelse m.v. (lov nr. 392 af 2. juni 1999) blev bestemmelsen i retssikkerhedslovens § 72, stk. 3, affattet, således at klage over optagelse i særligt botilbud uden samtykke automatisk medfører opsættende virkning. Ved afgørelse om andre botilbud efter servicelovens kapitel 18 kan der anmodes om opsættende virkning. Efter retssikkerhedslovens § 72, stk. 4, er det Ankestyrelsen, der tager stillling til anmodninger om opsættende virkning ved klage over optagelse i botilbud efter servicelovens kapitel 18 og inden ændringsforslaget også over optagelse i særlige tilbud uden samtykke. Efter ændringen skal Ankestyrelsen ikke tage stilling til opsættende virkning i disse tilfælde. Ved en fejl blev henvisningen i retssikkerhedslovens § 72, stk. 4 til stk. 3 ikke konsekvensrettet i overensstemmelse hermed.
Til nr. 10
Overskriften til § 80 foreslås ændret.
Til nr. 11
Det foreslås, at der under Den Sociale Ankestyrelse nedsættes et udvalg til støtte for Ankestyrelsens koordinering af praksis. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget er, at der i lovforslaget er stillet forslag om at overføre Det centrale Koordinationsudvalgs opgaver til Det Sociale Råd.
Formålet med nedsættelsen af udvalget er at få et samarbejdsforum, som på det administrative niveau kan følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen og de sociale nævn har pligt til at foretage efter retssikkerhedslovens kapitel 11.
Udvalget kan bistå Ankestyrelsen i den overordnede planlægning og koordinering af praksisundersøgelser og vejledningsvirksomhed i øvrigt. Udvalget kan endvidere informere Socialministeriet om regler, som giver anledning til administrative vanskeligheder eller fortolkningstvivl.
Til nr. 12
Det Rådgivende Praksisudvalg foreslås nedsat af Den Sociale Ankestyrelse med Ankestyrelsens chef som formand.
Udvalget foreslås nedsat med en bred repræsentation af brugere og interessenter, som kan bidrage med deres særlige viden. Udvalget foreslås derfor sammensat af Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og De Samvirkende Invalideorganisationer, der repræsenterer brugerinteresser. Endvidere foreslås det, at Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab hver udpeger et medlem til udvalget, idet de repræsenterer de myndigheder, der træffer afgørelse som første instans i de fleste sociale sager. Endelig foreslås udvalget sammensat af Foreningen af Statsamtmænd og Den Sociale Sikringsstyrelse, der repræsenterer formændene for de sociale nævn, der træffer afgørelse som første ankeinstans efter de fleste sociale love og i øvrigt har pligt til regionalt at foretage vejledning og praksiskoordinering inden for deres område i samarbejde med Ankestyrelsen. I og med at opgaverne ændres foreslås det, at Praktiserende Lægers Organisation, Arbejdsministeriet og Socialministeriet ikke er medlem af Det Rådgivende Praksisudvalg.
Til nr. 13
Det foreslås, at bestemmelserne om de 3 råd i retssikkerhedslovens kapitel 14 får hver deres overskrift.
Til nr. 14
Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås Det Sociale Råd lovfæstet, samt at rådet overtager Det Centrale Koordineringsudvalgs opgaver. Det Sociale Råd får herefter vejledende og koordinerende opgaver i forbindelse med den centrale politikformulering, fastsættelse af målsætninger samt afdækning af behov for nye initiativer. Det Sociale Råd skal ligeledes understøtte den lokale indsats, som er forankret i de lokale koordinationsudvalg for den forebyggende arbejdsmarkedsindsats, herunder bl.a. hjælpe til med at forstærke og understøtte samarbejdet mellem arbejdspladserne og kommunerne og rådgive om den fortsatte udvikling af det rummelige arbejdsmarked, herunder i forhold til førtidspensionssystemet.
For at sikre repræsentation fra de relevante aktører udpeger Socialministeren efter indstilling fra den pågældende organisation 1 repræsentant fra følgende organisationer: Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab, De Samvirkende Invalideorganisationer, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab og Arbejdsministeriet. Det forudsættes, at Det Sociale Råd inddrager andre relevante aktører.
For at sikre sammenhæng mellem de aktiviteter, der vedrører det rummelige arbejdsmarked, foreslås det, at Socialministeriet varetager sekretariatsfunktionerne for Rådet.
Formålet med bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 4 er bl.a. at give hjemmel til, at der kan nedsættes et forretningsudvalg.
Sekretariatet har den koordinerende rolle i forhold til de øvrige aktiviteter og aktører.
Det Sociale Råd og Det Rådgivende Praksisudvalg starter sin virksomhed den 1. april 2000.
Der indsættes endelig en underoverskrift til lovens § 88 om Børnerådet.
Til nr. 1
Den foreslåede ændring i aktivloven er en konsekvens af ændringerne vedrørende Det Sociale Råd og Det Rådgivende Praksisudvalg i forslagets § 1, nr.11, 12 og 14.
Til nr. 1
Ændringen er redaktionel. § 107 er ændret ved lov nr. 1045 af 23. december 1998. Overskriften blev ved en fejl ikke ændret.
Til nr. 2
Formålet med lovændringen er at tydeliggøre adgangen for kommunerne og amtskommunerne til at klage over visse afgørelser om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter lov om social service. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3. om klageadgang.
Til nr. 3
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3. om advokatbistand. Reglerne om advokatbistand vil blive udmøntet i Socialministeriets bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor voksne efter kapitel 21 i lov om social service.
Til nr. 1
Efter § 21 i lov nr. 494 af 30. juni 1993 om psykologer m.v. kan kun personer med kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen anvende stillingsbetegnelsen psykolog. Psykologer kan efter psykologloven søge om at blive autoriserede af Psykolognævnet. Der er tale om en frivillig autorisationsordning, og autorisation er således ikke en betingelse for, at psykologer kan udøve deres virke.
Om en psykolog har en lovbestemt tavshedspligt og i givet fald efter hvilke bestemmelser afhænger af, om den pågældende psykolog er autoriseret eller virker i eller uden for offentlig tjeneste.
Autoriserede psykologer
Psykologer med autorisation er omfattet af straffelovens § 152 b, stk. 1, om tavshedspligt for personer, som udøver eller har udøvet en virksomhed eller et erhverv i medfør af offentlig beskikkelse eller anerkendelse. Denne bestemmelse indebærer bl.a., at autoriserede psykologer har tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som er fortrolige af hensyn til private interesser, og som de har fået kendskab til gennem deres arbejde.
Psykologer ansat i offentlig tjeneste
Derudover er psykologer, der virker eller har virket i offentlig tjeneste (såvel autoriserede som ikke-autoriserede) omfattet af straffelovens § 152 og forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt m.v., og har som følge heraf tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som de har fået kendskab til gennem deres arbejde.
Ikke-autoriserede psykologer uden for offentlig tjeneste
Psykologer, der ikke virker eller har virket i offentlig tjeneste, eller som ikke har autorisation, er i dag hverken omfattet af straffelovens bestemmelser om tavshedspligt i § 152 til § 152 f eller af forvaltningslovens kapitel 8 og har dermed ikke nogen lovbestemt almindelig tavshedpligt, ligesom der ikke i øvrigt ved lov er pålagt disse personer en særlig tavshedspligt. Gruppen er dog - som alle privatpersoner - omfattet af straffelovens § 264 d om uberettiget videregivelse af oplysninger eller billeder om en anden persons private forhold.
Det er vigtigt, at der kan etableres og sikres et tillidsforhold mellem borgeren og psykologen fx i de situationer, hvor de oplysninger, der gives fra borgeren til psykologen er af personfølsom karakter. Borgere, der henvender sig til en privatpraktiserende psykolog må antages at have en klar forventning om, at den pågældende psykolog har tavshedspligt. Det er ikke et rimeligt krav at stille til borgeren, at denne skal kunne skelne mellem de forskellige former for tavshedspligt, som gælder for psykologer henholdsvis med og uden autorisation.
Forslaget skal derfor styrke borgernes beskyttelse ved at indsætte en bestemmelse i loven, hvorefter alle psykologer har tavshedspligt.
Med forslaget vil alle psykologer blive omfattet af straffelovens regler i § 152 og § 152 c - f om tavshedspligt uanset, om de har autorisation og uafhængigt af, om de arbejder for en offentlig myndighed.
Vidneudelukkelse
Da forslaget medfører, at alle psykologer vil være omfattet af en lovbestemt tavshedspligt, vil alle psykologer for fremtiden blive omfattet af den almindelige vidneudelukkelsesregel i retsplejelovens § 170, stk. 3, hvorefter retten kan bestemme, at forklaring ikke skal afgives om forhold, med hensyn til hvilke vidnet i medfør af lovgivningen har tavshedspligt, og hvis hemmeligholdelse har væsentlig betydning. Herudover er tjenestemænd eller andre, der handler i offentligt eller dermed ligestillet hverv omfattet af den særlige vidneudelukkelsesregel i retsplejelovens § 169, hvorefter sådanne personer ikke uden samtykke af vedkommende myndighed må afkræves vidneforklaring om forhold, med hensyn til hvilke der i det offentliges interesse påhviler dem tavshedspligt, jf. dog § 169, stk. 2.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af henvisningen i den foreslåede § 21, stk. 2, til straffelovens §152 og 152 c - f. Efter § 152, stk. 1 og 2, er strafferammen bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2000, dog således at ændringerne vedrørende klageadgangen over afgørelser om efterlevelseshjælp til personer der ikke har ophold her i landet, Det Rådgivende Praksisudvalg og Det Sociale Råd træder i kraft 1. april 2000.
Ændringerne vedrørende Det Sociale Nævn kan ikke gennemføres før den 1. juli 2000.
Ændringerne vedrørende klageadgangen over afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som ikke har ophold her i landet, træder i kraft 1.april 2000, da reglerne i aktivloven om efterlevelseshjælpen træder i kraft denne dato.
Ændringerne vedrørende Praksisudvalget og Det Sociale Råd kan gennemføres med virkning fra 1. april 2000.
Præciseringerne vedrørende klageadgangen og advokaternes deltagelse i sager om magtanvendelse m.v. foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det ønskes, at disse ændringer træder i kraft hurtigst muligt, idet de nye regler om magtanvendelse m.v. trådte i kraft 1. januar 2000.
Bilag 1
Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1 I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 540 af 21. juli 1998, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 392 af 2. juni 1999, og senest ved § 1 i lov nr. 394 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
§ 26. Koordinationsudvalget giver en gang om året en samlet redegørelse til kommunalbestyrelsen. Redegørelsen sendes samtidig til Det Centrale Koordinationsudvalg, jf. § 80. 1. I § 26 , 2 . pkt ., ændres » Det Centrale Koordinationsudvalg, jf. § 80 « til: » Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked, jf. § 87 a. «
§ 45. I hvert amt nedsættes et socialt nævn. Statsamtmanden er formand for nævnet. Stk. 2. Nævnet består i øvrigt af 5 medlemmer. Socialministeren udpeger medlemmerne og stedfortrædere for hver efter indstilling fra 1) kommuneforeningen i amtet, 2) amtskommunen, 3) Landsorganisationen i Danmark, 4) Dansk Arbejdsgiverforening og 5) De Samvirkende Invalideorganisationer. Stk. 3. Afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindeligt flertal. Hvis stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. Stk. 4. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand til nævnet. 2. I § 45 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: » Stk. 3. Medlemmer af et socialt nævn skal have bopæl i amtet eller i øvrigt have tilknytning til amtet. Socialministeren kan dog i særlige tilfælde fravige kravet i første punktum « Stk. 3-4 bliver herefter stk. 4-5.
§ 46. - - - Stk. 2. Medlemmerne udpeges på samme måde som nævnt i § 45, stk. 2, dog således at den kommunale og amtskommunale indstilling foretages af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab. 3. I § 46 , stk. 2 indsættes efter » § 45, stk. 2 « : » og 3 « .
§ 47. Medlemmer af udvalg efter § 17 og § 40 kan ikke være medlemmer af det sociale nævn. Det samme gælder kommunalt ansatte, som deltager i administrationen af de sagsområder, der er omfattet af nævnenes kompetence. 4. I § 47 indsættes som stk. 2 : » Stk. 2. Medlemmer af Den Sociale Ankestyrelse kan ikke være medlemmer af det sociale nævn. «
§ 48. Nævnets funktionsperiode er 4 år og begynder seks måneder efter, at den kommunale valgperiode er begyndt. Stk. 2. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for nævnene med regler for deres sammensætning i de enkelte sager og for deres virksomhed, herunder for vejlednings- og koordineringsopgaverne, jf. § 78. 5. § 48, stk. 2 , affattes således: » Stk. 2. Socialministeren fastsætter en forretningsorden for nævnene, som indeholder regler for: 1) nævnenes sammensætning i de enkelte sager, herunder i hvilke sager samtlige medlemmer af nævnet deltager, 2) nævnenes vejlednings- og koordineringsopgaver, jf. § 78, og 3) nævnenes virksomhed i øvrigt. «
§ 52. Socialministeren fastsætter antallet af beskikkede medlemmer og stedfortrædere, der udpeges af socialministeren for 4 år ad gangen efter indstilling fra 1) Dansk Arbejdsgiverforening, 2) Landsorganisationen i Danmark, 3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 4) Amtsrådsforeningen i Danmark, 5) Kommunernes Landsforening, 6) De Samvirkende Invalideorganisationer, 7) Københavns Kommune og 8) Frederiksberg Kommune. Stk. 2. Som medlemmer kan ikke udpeges personer, 1) der er fyldt 66 år, 2) der tidligere i 2 perioder har været beskikket som medlem af Ankestyrelsen, eller 3) der er ansat inden for den offentlige social- og sundhedsforvaltning eller på institutioner med socialt formål. 6. I § 52, stk. 2 , indsættes efter nr. 1 som nyt nummer: » 2) der er medlem af et socialt nævn, « Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 3 og 4.
§ 64. Følgende afgørelser, der træffes af Den Sociale Sikringsstyrelse, kan indbringes for Ankestyrelsen: 1) Afgørelser om hjælp til udlændinge efter § 3, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. 2) Afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik. 3) Afgørelser om ret til pension i udlandet efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension. 4) Afgørelser om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71, Nordisk Konvention om Social Sikring og de tosidede aftaler om social sikring, som Danmark har indgået med andre lande, bortset fra afgørelser om indgåelse af aftaler med et eller flere lande med henblik på fravigelse heraf. Stk. 2. Den person, som afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelserne efter stk. 1. Kommunen kan klage over en afgørelse efter stk. 1, nr. 1. 7. I § 64, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer: » 3) Afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter Rådets forordning nr. 1408/71 og den tilhørende EØS-aftale er omfattet af dansk lovgivning om social sikring efter § 85 a, stk. 8, jf. stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik. « Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
§ 67. Klage til det sociale nævn og Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Anmodning til Ankestyrelsen om optagelse af en sag til behandling efter § 57 skal ske inden for samme frist. Stk. 2. Formanden for det sociale nævn og chefen for Ankestyrelsen kan se bort fra, at fristerne ikke er overholdt, når der er særlig grund hertil. Afgørelser om at se bort fra klagefrister kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 8. I § 67, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter » klagefrister « : » og afgørelser om klagefristernes beregning « .
§ 72. Klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ankestyrelsen og det sociale nævn kan efter begæring tillægge en klage over en afgørelse om botilbud efter kapitel 18 i lov om social service opsættende virkning. Stk. 3. Klage til Ankestyrelsen over optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 109 e i lov om social service har opsættende virkning. Hvis særlige forhold gør det påkrævet, træffer det sociale nævn samtidig med afgørelsen om optagelsen i et særligt botilbud afgørelse om at iværksætte optagelsen straks. Afgørelsen om at ophæve en opsættende virkning kan ikke indbringes for Ankestyrelsen. Stk. 4. Sager efter stk. 2 og 3 behandles i Ankestyrelsen efter § 57. Stk. 5. Hvis Ankestyrelsen eller det sociale nævn ændrer en afgørelse til skade for ansøgeren, træffer Ankestyrelsen eller det sociale nævn samtidig beslutning om, fra hvilket tidspunkt ændringen skal ske. Stk. 6. Ankestyrelsen kan ved afgørelser om støtte til køb af bil, jf. § 99, stk. 1 og 2, i lov om social service, samtidig træffe afgørelse om bortfald af bevilling, opsigelse af lån m.v. 9. I § 72, stk. 4, udgår: » og 3 « .
Det Centrale Koordinationsudvalg 10. Overskriften efter § 79 affattes således: » Det Rådgivende Praksisudvalg «
§ 80. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg (Det Centrale Koordinationsudvalg) til støtte for sin vejledningsvirksomhed. Stk. 2. Det Centrale Koordinationsudvalg har til opgave at følge og rådgive kommunerne om 1) kommunernes indsats med hensyn til aktivering, revalidering, skånejob med løntilskud, opfølgning af sager om sygedagpenge m.v., 2) hjælp til forsørgelse og 3) andre former for hjælp, der har til formål, at borgeren opnår eller fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet. 11. § 80 affattes således: » § 80. Ankestyrelsen nedsætter et centralt rådgivende udvalg til støtte for sin indsats med at koordinere praksis i afgørelser efter den sociale lovgivning, jf. § 76. Stk. 2. Udvalget har til opgave at følge og rådgive Ankestyrelsen om den koordinering af praksis, som Ankestyrelsen og de sociale nævn har pligt til at foretage. «
§ 81. Socialministeren udpeger formanden for Det Centrale Koordinationsudvalg efter indstilling fra Den Sociale Ankestyrelse. Stk. 2. De øvrige medlemmer udpeges af socialministeren efter indstilling fra 1) Dansk Arbejdsgiverforening, 2) Landsorganisationen i Danmark, 3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 4) Amtsrådsforeningen i Danmark, 5) Kommunernes Landsforening, 6) Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, 7) De Samvirkende Invalideorganisationer, 8) Foreningen af Statsamtmænd, 9) Praktiserende Lægers Organisation, 10) Arbejdsministeriet, 11) Den Sociale Sikringsstyrelse og 12) Socialministeriet. 12. § 81 affattes således: » § 81. Chefen for Den Sociale Ankestyrelse er formand for udvalget. De øvrige medlemmer udpeges af Ankestyrelsen efter indstilling fra 1) Amtsrådsforeningen i Danmark, 2) Kommunernes Landsforening, 3) Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, 4) Dansk Arbejdsgiverforening, 5) Landsorganisationen i Danmark, 6) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, 7) De Samvirkende Invalideorganisationer, 8) Foreningen af Statsamtmænd og 9) Den Sociale Sikringsstyrelse. «
13. Efter overskriften til kapitel 14 indsættes: » Det Centrale Handicapråd «
14. Efter § 87 indsættes: » Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked (Det Sociale Råd) § 87 a. Som rådgivende i spørgsmål om den sociale arbejdsmarkedsrettede indsats nedsætter socialministeren Det Sociale Råd med henblik på at styrke den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. Stk. 2 . Socialministeren udpeger formanden for Det Sociale Råd. Stk. 3. De øvrige medlemmer udpeges af socialministeren efter indstilling fra 1) Dansk Arbejdsgiverforening, 2) Landsorganisationen i Danmark, 3) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd og Akademikernes Centralorganisation i fællesskab, 4) De Samvirkende Invalideorganisationer, 5) Kommunernes Landsforening, 6) Amtsrådsforeningen, 7) Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab og 8) Arbejdsministeriet. Stk. 4. Socialministeren fastsætter regler for Det Sociale Råds arbejdsform og opgaver. Stk. 5 . Socialministeriet varetager sekretariatsfunktionen for Det Sociale Råd. « Børnerådet
§ 2 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1038 af 23. december 1998 og senest ved § 10 i lov nr. 1125 af 29. december 1999, foretages følgende ændring:
Stk. 4. Der rapporteres om midlernes anvendelse gennem koordinationsudvalgets årlige redegørelse til kommunen og til Det Centrale Koordinationsudvalg. Det Centrale Koordinationsudvalg samler og formidler erfaringerne fra de enkelte udvalg. 1. I § 47 b, stk. 4, ændres to steder » Det Centrale Koordinationsudvalg « til: » Rådet for den sociale indsats på det rummelige arbejdsmarked. «
§ 3 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 581 af 6. august 1998, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1045 af 23. december 1998 og § 1 i lov nr. 392 af 2. juni 1999, og senest ved lov nr. 1111 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:
Medicin 1. Overskriften til § 107 affattes således: » Sygeplejeartikler og lignende «
§ 109 j. Det sociale nævns godkendelse efter § 109 f af beslutninger om alarmsystemer m.v. efter § 109 a, tilbageholdelse i boligen m.v. efter § 109 c, anvendelse af beskyttelsesmidler efter § 109 d samt nævnets afgørelser om optagelse i særlige botilbud efter § 109 e kan indbringes for Den Sociale Ankestyrelse inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Stk. 2. En ægtefælle, en pårørende, en værge eller en anden repræsentant for den person, som foranstaltningen vedrører, kan klage over det sociale nævns godkendelse samt det sociale nævns afgørelse, når den person, som afgørelsen vedrører, ikke selv er i stand til at klage. Stk. 3. Når Ankestyrelsen behandler klagen, gælder reglerne i kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, bortset fra §§ 63 og 66 i lovens kapitel 10. 2. I § 109 j indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Det er den person, som afgørelsen vedrører, kommunen eller amtskommunen, der kan klage over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1. « Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
§ 109 m. Socialministeren fastsætter regler om iværksættelse af foranstaltninger, registrering, indberetning, godkendelse og udarbejdelse af planer, jf. §§ 109 a-g og § 109 l.« 3. § 109 m indsættes som stk. 2 : » Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om udpegning af advokater, der yder hjælp i sager efter §§ 109 c og 109 e og om advokaternes medvirken ved sagens behandling, jf. § 109 h. «
§ 4 I lov om psykologer m.v., jf. lov nr. 494 af 30. juni 1993, som ændret ved § 7 i lov nr. 463 af 10. juni 1997, foretages følgende ændring:
§ 21. Ret til at betegne sig som psykolog har kun den, der ved et universitet eller anden højere uddannelsesinstitution har bestået kandidateksamen i psykologi eller dermed ligestillet eksamen. 1. I § 21 indsættes som stk. 2 : » Stk. 2. Reglerne om tavshedspligt, jf. straffelovens § 152 og § 152 c - f, finder tilsvarende anvendelse på psykologer «.
§ 23. Overtrædelse af § 1, §§ 14-16 og § 21 straffes med bøde. 2. § 23, stk. 1, affattes således: » Overtrædelse af § 1, §§14 - 16 og § 21, stk. 1, straffes med bøde. «