Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199912L00173@2000-01-26/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 13. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 1097 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 b, stk. 1, ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

2. I § 16 b, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 73 E i kildeskatteloven« til: »§ 38, stk. 2, i skattestyrelsesloven«.

3. I § 16 b indsættes som stk. 7 :

»Stk. 7. Afregning efter stk. 2 og 3 omfatter ikke beløb, der fremkommer til afregning, som følge af at staten helt eller delvis får medhold ved domstolene i sagerne om de såkaldte 10-mandsprojekter, og at skattekrav, hvormed der er givet henstand under sagernes behandling i klagesystemet, må afgangsføres som uerholdelige. Det samme gælder beløb, der fremkommer til afregning, som følge af at staten helt eller delvis ikke får medhold ved domstolene i sagerne om disse 10-mandsprojekter.«.

I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 6. oktober 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 476 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. :

»§ 16 b, stk. 7, finder dog ikke anvendelse for så vidt angår amtskommunal indkomstskat.«.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

1. Lovforslagets formål og hovedindhold

Lovforslaget er et led i udmøntningen af regeringens aftale af 11. juni 1999 med Kommunernes Landsforening, hvor følgende afsnit indgår:

»Der verserer for øjeblikket en række pilotsager ved domstolene om, hvorvidt skattemyndighederne har været berettiget til at underkende skattefradrag i forbindelse med de såkaldte 10-mandsprojekter for indkomstårene 1989-93. Den første sag forventes afgjort ved Højesteret tidligst i år 2001. Så længe sagerne løber, har de pågældende skatteydere fået henstand med betaling af skatten. Men kommunerne har fået den kommunale andel af skatten udbetalt uden hensyn til henstanden. Skatten er dermed også indgået i udligningen af beskatningsgrundlag.

Afslutningen af disse sager vil efter de gældende regler kunne medføre, at kommunerne helt eller delvist skal tilbagebetale den udbetalte kommuneskatteandel til staten. Det vil ske, hvis de henstandsbelagte beløb ikke kan inddrives, eller hvis staten taber de verserende sager.

Under hensyn til, at disse skatteindtægter har været meget skævt fordelt på kommuner og det forhold, at indtægten er blevet udlignet, hvorved de pågældende kommuners nettoprovenu af den ekstra skatteindtægt har været meget begrænset, vil regeringen være indstillet på at fremlægge forslag om, at staten for disse sager undlader at kræve uerholdelige restancer afregnet med kommunerne eller undlader at kræve den udbetalte skatteandel tilbagebetalt.«

Lovforslaget vedrører statens afregning af indkomstskat med kommunerne. Lovforslaget indebærer, at staten undlader at afregne uerholdelige restancer i forbindelse med de såkaldte 10-mandsprojekter med kommunerne samt at staten undlader at kræve den udbetalte skatteandel vedrørende disse sager tilbagebetalt fra kommunerne.

2. Provenumæssige konsekvenser

Skattemyndighederne har ved ligningen underkendt skattefradrag hos deltagerne i 10-mandsprojekterne og forhøjet skatteansættelserne. Den kommunale skatteandel af forhøjelserne er afregnet til kommunerne, uanset at en del af de pågældende skatteydere har fået henstand med skattebetalingen, indtil sagerne bliver afgjort.

Selv om staten, som det forventes, vinder sagerne ved Højesteret, kan kommunerne alligevel i et vist omfang komme til at tilbagebetale kommuneandelen af forhøjelserne. Det drejer sig om de tilfælde, hvor skatteyderne har fået henstand med betalingen og hvor det efterfølgende viser sig, at de henstandsbelagte beløb ikke kan inddrives, men må afskrives som uerholdelige. Efter gældende regler skal kommunerne ved uerholdelighed tilbagebetale den udbetalte kommuneskatteandel til staten. Lovforslaget indebærer, at kommuner fritages for at tilbagebetale uerholdelige restancer vedr. henstandsbeløb i disse sager.

Det skønnes, at der i disse sager er givet henstand med betalingen af skattebeløb på op mod 1 mia. kr. Det vurderes, at det ikke vil være muligt at inddrive en betydelig del af de henstandsbelagte beløb, som derfor må afskrives. Lægges det til grund, at 75 pct. af henstandsbeløbet må afskrives som uerholdeligt, vil kommunerne skulle tilbagebetale et skattebeløb på godt 210 mill. kr. Herudover skal der betales et tillæg på 6 pct. pr. år eller op mod ca. 115 mill. kr. i alt, således at det samlede tilbagebetalingsbeløb bliver ca. 325 mill. kr.

Såfremt staten mod forventning skulle tabe disse sager nedsættes deltagernes skatteansættelser. Herved kommer kommuner under det gældende regelsæt til at tilbagebetale de kommunale skatter af forhøjelserne til staten. Det skønnes at dreje sig om ca. 650 mill. kr. samt tillægget på 6 pct. pr. år på i alt ca. 325 mill. kr. Det samlede tilbagebetalingsbeløb bliver således i alt ca. 1.000 mill. kr.

Med en dom fra Højesteret i løbet af 2001 vil lovforslaget formentlig først have virkning fra og med finansåret 2002.

3. Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

4. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Miljømæssige og erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige eller erhvervsmæssige konsekvenser.

6. Udtalelser over lovforslaget

Et udkast til lovforslaget er sendt til høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Finansministeriet, Økonomiministeriet og Justitsministeriet.

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Finansårsvirkning: Kommuner og amtskommunerer: Efter forslaget fritages kommuner for tilbagebetaling af uerholdelige restancer på ca. 0,3 mia. kr. eller af for store skattebeløb vedr. 10-mandsprojekterne på ca. 1,0 mia. kr., afhængig af dommen fra Højesteret. Med en dom fra Højesteret i løbet af 2001 vil lovforslaget formentlig først have virkning fra og med finansåret 2002. Finansårsvirkning: Staten: Efter forslaget fritages kommuner for tilbagebetaling af uerholdelige restancer på ca. 0,3 mia. kr. eller af for store skattebeløb vedr. 10-mandsprojekterne på ca. 1,0 mia. kr., afhængig af dommen fra Højesteret Med en dom fra Højesteret i løbet af 2001 vil lovforslaget formentlig først have virkning fra og med finansåret 2002.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser. Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet - -

Miljømæssige konsekvenser - -

Administrative konsekvenser for borgere - -

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Til nr. 1 og 3

Der verserer for øjeblikket en række sager ved domstolene om skattemyndighedernes underkendelse af skattefradrag for indkomstårene 1989-94 i de såkaldte 10-mandsprojekter. Endvidere afventer en række sager i det administrative klagesystem udfaldet af disse domstolssager.

Projekterne er karakteriseret ved, at indtil 10 personer er gået sammen om at erhverve aktiver, der typisk befinder sig i udlandet, med henblik på at udleje aktiverne, samt foretage skattemæssige fradrag for renteudgifter og afskrive på aktiverne.

Skattemyndighederne har ikke kunnet godkende disse projekter, bl.a. fordi myndighederne ikke anser investorerne for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed. I den forbindelse har myndighederne lagt vægt på, at arrangementerne er underskudsgivende, og at investorernes risiko ved deltagelsen reelt er udelukket på grund af den måde, projekterne er sammensat. Endvidere har man lagt vægt på, at der alene foreligger et formelt ejerskab til aktiverne.

Finansieringen af anskaffelsen af leasingaktiverne foretages i de fleste tilfælde på såkaldte non-recourse vilkår, således at långiver ved misligholdelse af låneaftalen ikke kan gøre krav gældende imod investorerne, men alene søge sig fyldestgjort i aktiverne og i leasingydelserne. Renter og afdrag på lånet betales med leasingydelserne. De fleste projekter indeholder en køberet eller købepligt for leasingaftagerne. Købsprisen svarer normalt til restgælden på lånet.

Det endelige udfald af sagerne om 10-mandsprojekter vil kunne medføre, at kommuner efter kommuneskattelovens § 16 b, stk. 2 og 3, helt eller delvis skal tilbagebetale kommuneskatteandele til staten.

Tilbagebetaling vil for det første skulle ske, hvis en deltager i et 10-mandsprojekt har fået henstand med betaling af skatten af den del af skatteansættelsen, som 10-mandsprojektet vedrører. Taber en deltager i et 10-mandsprojekt en sag, og kan den pågældende ikke betale det beløb, der er givet henstand med, vil det uerholdelige beløb skulle indgå i afregningen mellem kommunen og staten.

Tilbagebetaling vil for det andet skulle ske, hvis staten helt eller delvis taber sagerne om disse 10-mandsprojekter.

Problemet for disse kommuner skyldes samspillet mellem skattesystemet og det kommunale udligningssystem. Som nævnt ovenfor får kommunerne i indkomståret afregnet den kommunale indkomstskat svarende til skatteansættelserne for det pågældende år. Det er også dette grundlag, der indgår i den kommunale udligning af beskatningsgrundlag. For den enkelte kommune kan det betyde, at en væsentlig del af en forhøjet skatteansættelse vil »forsvinde« i udligningssystemet. Det høje udligningsniveau i hovedstadsområdet betyder, at en kommune i hovedstadsområdet typisk kun vil kunne beholde ca. 10 procent af en ekstra skatteindtægt.

Hvis det senere viser sig, at kommunen har fået udbetalt for meget i kommuneskat, f.eks. som følge af afgørelse ved domstolene af nogle skattesager eller som følge af, at restancer, som kommunen har fået udbetalt kommuneskatten af, ikke kan inddrives, skal kommunen betale det for meget udbetalte tilbage til staten.

En kommune vil således skulle betale den for meget udbetalte kommuneskat tilbage, uanset at den er blevet udlignet på det. Almindeligvis vil der dog være tale om forholdsvis små reguleringer i skatteansættelserne. Der kan være tale om både positive og negative reguleringer og det vurderes ikke, at de systematisk falder i bestemte kommuner.

I sagerne om 10-mandsprojekter må det dog vurderes, at der dels er tale om ganske store beløb og dels om en meget skæv fordeling mellem kommunerne.

Lovforslaget indebærer, at kommunerne ikke skal afregne det tab af skatteprovenu, der eventuelt følger af udfaldet af sagerne om 10-mandsprojekter.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af lov nr. 1098 af 29. december 1997.

Bestemmelsen i § 2 indebærer, at lovændringen ikke får virkning for den amtskommunale indkomstskat. Den amtskommunale indkomstskat vil fortsat blive afregnet efter de hidtil gældende regler.

Lovforslaget er en udmøntning af regeringens aftale af 11. juni 1999 med Kommunernes Landsforening, men spørgsmålet har ikke indgået i regeringens forhandlinger med Amtsrådsforeningen. Det bemærkes i den forbindelse, at de enkelte kommuners samlede økonomi som oftest er betydeligt mindre end amtskommunernes, ligesom den kommunale skatteprocent typisk er ca. dobbelt så høj som amtskommunernes. Den økonomiske påvirkning af enkeltkommuner vil derfor uden lovændringen kunne være betydeligt kraftigere end for enkelte amtskommuner.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001 og har således virkning for den afregning, der finder sted i 2001 og senere, uanset hvilket indkomstår ansættelsen vedrører. Den første Højesteretsdom i sagerne om 10-mandsprojekter forventes nu ultimo 2000.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 1 I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 13. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 1097 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer: Rk. 3. 16 b. Efter reglerne i stk. 2-6 foretages der regulering og afregning for alle kommuner. Stk. 2 1. I § 16 b, stk. 1 , ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«. Rk. 4. Stk. 3. Kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter, der endnu ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår, skatterne vedrører, afregnes i dette år. Beløbene modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der inden den 1. maj efter reglerne i §§ 73 B og C i kildeskatteloven er bevilget henstand på grund af skyldnerens økonomiske forhold, eller der efter § 73 E i kildeskatteloven er bevilget henstand i forbindelse med klage over skatteansættelser, eller når de kommunale inddrivelsesmyndigheder har bevilget henstand af længere varighed. Endvidere finder 1. pkt. ikke anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget under konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under offentligt skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse i det omfang skyldnerens restance for indkomståret overstiger et grundbeløb på 22.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr. førstkommende 1. maj efter at den bevilgede henstand er udløbet eller bobehandlingen er afsluttet, og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december. Told- og Skattestyrelsen kan for enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt, beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende, samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december. 2. I § 16 b, stk. 3, 3. pkt ., ændres »§ 73 E i kildeskatteloven« til: »§ 38, stk. 2, i skattestyrelsesloven«. Rk. 5. 3. I § 16 b indsættes som stk. 7 : Rk. 6. » Stk. 7 . Afregning efter stk. 2 og 3 omfatter ikke beløb, der fremkommer til afregning, som følge af at staten helt eller delvis får medhold ved domstolene i sagerne om de såkaldte 10-mandsprojekter, og at skattekrav, hvormed der er givet henstand under sagernes behandling i klagesystemet, må afgangsføres som uerholdelige. Det samme gælder beløb, der fremkommer til afregning, som følge af at staten helt eller delvis ikke får medhold ved domstolene i sagerne om disse 10-mandsprojekter.«. Rk. 7. § 2 I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 6. oktober 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 476 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer: Rk. 8. § 10. Bestemmelserne i §§ 6 og 7 i loven om kommunal indkomstskat finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat. 1. I § 10, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. : »§ 16 b, stk. 7, finder dog ikke anvendelse for så vidt angår amtskommunal indkomstskat.«. Rk. 9. § 3 Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1 I lov om kommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 770 af 13. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 1097 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:

16 b. Efter reglerne i stk. 2-6 foretages der regulering og afregning for alle kommuner. Stk. 2 1. I § 16 b, stk. 1 , ændres »stk. 2-6« til: »stk. 2-7«.

Stk. 3. Kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter, der endnu ikke er inddrevet den 1. maj i det tredje år efter det indkomstår, skatterne vedrører, afregnes i dette år. Beløbene modregnes med en tredjedel i hvert af de beløb, der tilkommer kommunen for månederne oktober, november og december i dette år. Reglerne i 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der inden den 1. maj efter reglerne i §§ 73 B og C i kildeskatteloven er bevilget henstand på grund af skyldnerens økonomiske forhold, eller der efter § 73 E i kildeskatteloven er bevilget henstand i forbindelse med klage over skatteansættelser, eller når de kommunale inddrivelsesmyndigheder har bevilget henstand af længere varighed. Endvidere finder 1. pkt. ikke anvendelse, hvis skyldnerens bo inden den 1. maj er taget under konkursbehandling, eller hvis boet efter skyldneren er taget under offentligt skifte. Reglerne i 3. og 4. pkt. finder kun anvendelse i det omfang skyldnerens restance for indkomståret overstiger et grundbeløb på 22.000 kr. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Kommunale indkomstskatter, kommunal ejendomsværdiskat og kirkelige afgifter omfattet af 3. og 4. pkt. opgøres pr. førstkommende 1. maj efter at den bevilgede henstand er udløbet eller bobehandlingen er afsluttet, og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december. Told- og Skattestyrelsen kan for enkeltstående restancer aftale med en kommune, at der ikke skal ske afregning efter reglerne i 1. pkt. Sådanne aftaler kan indgås, hvor det beløb, der skyldes, er meget betydeligt, en afregning af beløbet efter 1. pkt. vil have væsentlig betydning for den berørte kommunes likviditet og økonomi i øvrigt, beløbet på grund af særlige omstændigheder ikke kan inddrives for nærværende, samt at der er udsigt til, at beløbet på længere sigt kan inddrives. Det skal i aftalen fastsættes, hvor længe den løber, og det omhandlede beløb skal indgå i opgørelsen pr. førstkommende 1. maj efter det således aftalte udløbstidspunkt og afregnes med en tredjedel hver den 1. i månederne oktober, november og december. 2. I § 16 b, stk. 3, 3. pkt ., ændres »§ 73 E i kildeskatteloven« til: »§ 38, stk. 2, i skattestyrelsesloven«.

3. I § 16 b indsættes som stk. 7 :

» Stk. 7 . Afregning efter stk. 2 og 3 omfatter ikke beløb, der fremkommer til afregning, som følge af at staten helt eller delvis får medhold ved domstolene i sagerne om de såkaldte 10-mandsprojekter, og at skattekrav, hvormed der er givet henstand under sagernes behandling i klagesystemet, må afgangsføres som uerholdelige. Det samme gælder beløb, der fremkommer til afregning, som følge af at staten helt eller delvis ikke får medhold ved domstolene i sagerne om disse 10-mandsprojekter.«.

§ 2 I lov om amtskommunal indkomstskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 6. oktober 1995, som ændret ved § 3 i lov nr. 476 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer:

§ 10. Bestemmelserne i §§ 6 og 7 i loven om kommunal indkomstskat finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår amtskommuner og amtskommunal indkomstskat. 1. I § 10, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt. : »§ 16 b, stk. 7, finder dog ikke anvendelse for så vidt angår amtskommunal indkomstskat.«.

§ 3 Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Versioner

1. 2000-01-26