Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199912L00203@2000-02-29/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Ejere af private udlejningsejendomme, andelsboligforeninger, parcelhusejere og ejere af ejerlejligheder har ret til en bonus, når de udlejer beboelseslejligheder til udlændinge, jf. stk. 2.

Stk. 2. Som udlændinge betragtes personer, der er omfattet af definitionen på udlændinge i lov nr. 474 af 1. juli 1998 om integration af udlændinge i Danmark, dog omfattes indvandrere fra højindkomstlande ikke.

Stk. 3. Bonussen udgør 25 pct. af den leje, som er lovligt opkrævet.

§ 2. De i § 1 nævnte beløb udbetales af kommunen efter anmodning fra udlejer.

Stk. 2. Anmodning om betaling af bonus skal indsendes til kommunen senest 3 måneder efter udløbet af et kalenderår. Ved lejemålets ophør kan udlejer dog straks anmode om betaling af bonussen.

Stk. 3. Bonussen beregnes på grundlag af den leje, som er opkrævet for brugen af lejligheden i det forløbne kalenderår. Kommunen kan forlange dokumentation for de aftalte lejevilkår og for eventuelle lejeforhøjelser.

§ 3. Hvis kommunen finder, at den leje, som opkræves, overstiger den lovlige leje, kan kommunen indbringe spørgsmålet herom for huslejenævnet.

Stk. 2. Både udlejer og kommunen kan indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten.

Stk. 3. I kommuner uden huslejenævn træder byfornyelsesnævnet, jf. byfornyelseslovens § 156, i stedet for huslejenævnet.

§ 4. Kommunens udgifter refunderes af staten. Refusionen udbetales en gang om året på grundlag af en opgørelse af kommunens udgifter. Opgørelsen fremsendes til Finansstyrelsen.

§ 5. Loven finder ikke anvendelse på ejendomme, der ejes af staten, amtskommuner og kommuner.

§ 6. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler om administration af bonusordningen.

§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 8. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Formål og baggrund

For at give flygtninge og indvandrere bedre muligheder for at bosætte sig i den private boligsektor foreslås indført en økonomisk bonus til ejere af private udlejningsejendomme, andelsboligforeninger, parcelhusejere og ejere af ejerlejligheder, som udlejer til udlændinge.

Forslaget tilsigter at begrænse ghettodannelsen i store boligforeninger i visse bydele ved at skabe incitamenter for private udlejere, andelsboligforeninger, parcelhusejere og ejere af ejerlejligheder til at udleje ledige boliger til flygtninge og indvandrere og dermed forbedre integrationen af udlændinge i det danske samfund. Det vigtigste instrument i de hidtidige initiativer til integration på boligmarkedet har været støtte til almene boligafdelinger, bl.a. til nedbringelse af huslejen for at gøre de pågældende byggerier mere attraktive for ressourcestærke danskere. Denne indsats har været særdeles omkostningskrævende, og den har ikke sikret en bredere integration af indvandrere på boligmarkedet. Det foreliggende lovforslag går den modsatte vej, idet der for relativt begrænsede offentlige merudgifter skabes bedre muligheder for flygtninge og indvandrere til at bosætte sig andre steder end i det almene byggeri.

Forslaget bygger på et princip om frivillighed, som må anses for nødvendigt for at skabe bred folkelig forståelse for en bedre integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund.

Forslaget skal ses som et alternativ til loven om kommunal anvisningsret, som har eksisteret siden 1994, men som kun har været benyttet i meget begrænset omfang. Nedenfor angives de hovedproblemer, der er påpeget ved loven om kommunal anvisningsret, sammenholdt med det foreliggende lovforslag:

Lov om kommunal anvisningsret kan kun benyttes, hvis den enkelte kommune tager initiativ til at tilbyde samtlige udlejere i kommunen at indgå aftaler om anvisningsret, hvilket kun et fåtal af kommuner har gjort. Nærværende lovforslag er ikke afhængigt af et initiativ fra den enkelte kommunes side, men skaber umiddelbart incitamenter for den enkelte udlejer til at udleje til flygtninge og indvandrere.

Lov om kommunal anvisningsret fratager den private udlejer enhver indflydelse på anvisningen, når først der er indgået en aftale med kommunen. Det er mange udlejere betænkelige ved, fordi de afskæres fra muligheden for at » se nye lejere an « og sikre, at de passer til ejendommen. Det foreliggende lovforslag skaber incitamenter til at udleje til flygtninge og indvandrere, men uden at fratage udlejeren anvisningsretten.

Lov om kommunal anvisningsret omfatter alene private udlejningsejendomme, hvilket forekommer at være en ubegrundet og uhensigtsmæssig indskrænkning i integrationsbestræbelserne. Ifølge By- og Boligministeriets statistikker over indvandreres boligforhold er indvandrere underrepræsenterede i andels- og ejerboliger, mens de er overrepræsenterede i den almene sektor og den private udlejningssektor. På denne baggrund omfatter dette lovforslag også andels- og ejerboliger. Selv om ejerboliger i sagens natur primært bebos af ejeren, er p.t. omkring 85.000 ejerboliger udlejede, og det forekommer nærliggende at inddrage denne udlejning i bestræbelserne på at skabe bedre incitamenter for den frivillige integration af flygtninge og indvandrere på boligmarkedet.

Lov om kommunal anvisningsret indebærer, at udlejer afgiver anvisningsretten og dermed råderetten over ejendommen i hele 5 år, hvilket mange udlejere vil anse for at være en betænkelig lang periode. Det foreliggende lovforslag er mere fleksibelt, fordi udlejer selv på grundlag af de løbende erfaringer med udlejningen kan vurdere, hvilken andel af flygtninge og indvandrere der er hensigtsmæssig for den enkelte ejendom. Når denne andel er nået, har udlejer mulighed for at justere praksis for udlejning af ledige lejligheder.

5. Lov om kommunal anvisningsret lægger op til, at præcis hver fjerde ledige lejlighed skal omfattes af kommunal anvisning, hvilket er en unødvendig og ufleksibel begrænsning i mulighederne for at integrere flygtninge og indvandrere på boligmarkedet. Nærværende lovforslag lader det være op til udlejer at afgøre både det samlede omfang af og takten i udlejning til flygtninge og indvandrere, således at forholdene i den enkelte ejendom kan indgå i overvejelserne.

Det foreliggende lovforslag indeholder heller ingen bureaukratiske regler om forudgående anmeldelse og godkendelse hos kommunen af de lejligheder, som udlejes til de pågældende udlændinge. Kommunen har derimod mulighed for at kontrollere, at den leje m.v., som bonussen beregnes på grundlag af, er lovlig.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes at give anledning til offentlige merudgifter det første år efter ordningens ikrafttræden på ca. 30 mio. kr. ved udlejning til ca. 3.600 flygtninge og indvandrere/flygtninge og indvandrerfamilier.

Denne opgørelse bygger på følgende forudsætninger:

Antal private udlejningsboliger* 377.000

Årlig fraflytning i pct. 12

Gennemsnitlig boligstørrelse, m 2 70

Gennemsnitlig husleje, kr. pr. m 2 480

Andel indvandrere/flygtninge ved genudlejning i pct. 8

* Inkl. udlejede parcelhuse og ejerlejligheder, men ekskl. boliger i restejendomme.

Bestemmelsen indebærer, at ejere af private udlejningsejendomme, andelsboligforeninger, parcelhusejere og ejere af ejerlejligheder får ret til en bonus på 25 pct. af den lovlige leje, når de udlejer ledige beboelseslejligheder til udlændinge, der er omfattet af definitionen i integrationslovens § 2. Undtaget herfra er udlejning til indvandrere, der er statsborgere i et højindkomstland. Ved højindkomstland forstås et land, der i henhold til Verdensbankens retningslinjer kategoriseres som sådan, det vil sige et land, hvor bruttonationalproduktet (BNA) pr. indbygger er 9.361 US dollars (1998-tal) eller mere pr. år.

Det er hensigten, at loven skal omfatte persongrupper, der har vist sig svære at integrere i det danske samfund.

I bestemmelsen foreslås, at bonussen skal udbetales af kommunen, når udlejer har fremsat anmodning herom. Anmodning om udbetaling af bonussen skal indsendes til kommunen senest 3 måneder efter udløbet af et kalenderår. Hvis lejemålet ophører i løbet af året, kan udlejer dog straks fremsætte krav om betaling af bonussen.

Bonussen beregnes på grundlag af den leje, som lovligt er opkrævet for brugen af boligen i det forløbne kalenderår. Størrelsen af bonussen påvirkes således ikke, hvis udlejer efter rimelige inddrivelsesforsøg, herunder evt. ophævelse af lejemålet, er nødt til at afskrive et lejekrav som uerholdeligt.

Kommunen kan forlange dokumentation for de aftalte lejevilkår og for eventuelle lejeforhøjelser i form af kopi af lejekontrakten og eventuelle varslinger af lejeforhøjelse. Kommunen vil naturligvis ligeledes kunne indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder med henblik på at foretage en prøvelse af lovligheden af kravene, herunder om lejeren har været tilmeldt folkeregisteret på adressen i den angivne periode.

Hvis kommunen finder, at den leje, som opkræves, overstiger den lovlige leje, skal kommunen efter forslaget af egen drift kunne indbringe spørgsmålene herom for huslejenævnet. Kommunen bør således have samme muligheder for at få prøvet lovligheden af spørgsmålene som lejeren.

Det foreslås endvidere, at både udlejer og kommunen skal kunne indbringe huslejenævnets afgørelse for boligretten med den virkning, at kommunen bliver part i retssagen og skal afholde de omkostninger, der er forbundet med sagen.

I lighed med den tilsvarende bestemmelse i boligstøttelovens § 11 kræver kommunens indbringelse af sagen for huslejenævnet og domstolene ikke lejerens samtykke.

Det foreslås, at byfornyelsesnævnet i kommuner uden huslejenævn skal træde i stedet for huslejenævnet som første instans.

Ifølge bestemmelsen skal kommunen have udgifterne til bonussen m.v. refunderet af staten med 100 pct. Dette svarer til den ordning, som følger af lov om kommunal anvisningsret.

Refusionen udbetales en gang om året på grundlag af en opgørelse af kommunens udgifter. Opgørelsen fremsendes til Finansstyrelsen.

Det foreslås, at loven ikke skal finde anvendelse på ejendomme, som ejes af staten, amtskommuner og kommuner. Denne afgrænsning af lovens anvendelsesområde svarer til afgrænsningen i lov om kommunal anvisningsret. Formålet med loven er således at øge antallet af udlejninger til udlændinge i ejendomme, som ejes af private. Kommunerne og amtskommunerne må desuden forventes at foretage udlejninger til udlændinge uden at modtage økonomisk godtgørelse herfor fra staten.

Bestemmelsen skaber hjemmel til, at by- og boligministeren kan fastsætte nærmere regler for administration af ordningen.

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovforslaget har således i overensstemmelse med sædvanlige overgangsregler på det lejeretlige område virkning for lejeaftaler, der er indgået efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland .

Flemming Kofod-Svendsen (KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om bonus ved integration af flygtninge og indvandrere i privat udlejningsbyggeri m.v.

(Lovforslag nr. L 203).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 2000-02-29