Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199912L00237@2000-03-29/da

Indhold

1. Indledning

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 14. september 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 947 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 956 af 20. december 1999 og § 6 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, litra a, ændres »litra a, c eller j« til: »litra a, c, j eller g«.

2. I § 7, stk. 1, litra d, ændres »jf. § 8, stk. 1, litra c og f.« til: »jf. § 8, stk. 1, litra c og f,«.

3. I § 7, stk. 1, indsættes som litra e:

»e) personer omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for så vidt angår udbytte i form af rådighed over sommerbolig, lystbåd og helårsbolig, jf. § 8, stk. 1, litra g.«.

4. I § 8, stk. 1, litra b, indsættes efter »arbejde i øvrigt«: », den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 6.-8. pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 6.-8. pkt., den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,«.

5. I § 8, stk. 1, litra f, ændres »jf. § 11, stk. 5.« til: »jf. § 11, stk. 5,«.

6. I § 8, stk. 1, indsættes som litra g:

»g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. pkt.«.

7. § 11, stk. 8, affattes således:

» Stk. 8. For sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Sommerboliger, lystbåde, helårsboliger og køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatning.«.

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som senest ændret ved lov nr. 1077 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1082 af 29. december 1999 og lov nr. 1085 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e« til: »§ 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g«.

2. I § 17 f, stk.2, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, litra a og b« til: »§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b«.

3. I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8,« til: »§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra e, «.

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 12. august 1999, som ændret ved § 4 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3, indsættes som 7. pkt.:

»For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9.«.

2. I § 5, stk. 2, indsættes som 14. og 15. pkt.:

»For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, kan anskaffelsessummen kun forhøjes med forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9. Dette gælder dog ikke for forbedringer foretaget efter det tidspunkt, hvor ejendommen senest har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10.«.

3. I § 7, stk. 2, 7. pkt., ændres »§ 4, stk. 3, 4. pkt.« til: »§ 4, stk. 3, 3. pkt.«.

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14. september 1999, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »vurderingslovens § 33, stk. 6,« til: »vurderingslovens § 33, stk. 6, 1. pkt.,«.

2. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »vurderingslovens § 33, stk. 7,« til: »vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. pkt.,«.

3. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »vurderingslovens § 33, stk. 5,« til: »vurderingslovens § 33, stk. 5, 1. pkt.,«.

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som senest ændret ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, indsættes efter litra f :

»g) oppebærer rådighed over helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 6.-8. pkt., § 16, stk. 6, 2.-4. og 6.-8. pkt. og § 16, stk. 9,«.

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved § 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, litra c,« til: »§ 7, stk. 1, litra c og e,«.

2. § 16, stk. 5, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt. eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.«.

3. § 16, stk. 6, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt. eller som ikke er nærtstående. 2.-4. punktum finder dog ikke anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.«.

4. § 16, stk. 9, affattes således:

» Stk. 9 . Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og 8 pct. af resten. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres efter ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, eller stk. 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.v., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver m.v., såfremt den er højst. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.«.

5. I § 16 A, indsættes som stk. 10.:

» Stk. 10 . En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 5, 6 og 9.«.

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16 A« til: »§ 16 A, stk. 1-9,«.

2. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »Stk. 1 omfatter heller ikke« til: »Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og«.

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juni 1999, som senest ændret ved lov nr. 953, 955 og 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 7 B indsættes:

» § 7 C. Alle, der i det forudgående kalenderår som led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets samlede vederlag til den pågældende.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder tilsvarende anvendelse.«.

2. I § 9A indsættes efter »§ 7 B,«: »§ 7 C,«.

3. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7 B,«: »§ 7 C,«.

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 11. august 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 33, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

»For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9 eller § 16 A, stk. 10, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.«.

2. I § 33, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9 eller § 16 A, stk. 10, som indeholder to selvstændige lejligheder, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.«.

3. I § 33, stk. 7, indsættes efter 1. pkt.:

»For skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9 eller § 16 A, stk. 10, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.«.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, § 2, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5, § 6, nr. 1-4 og § 7 har virkning fra og med indkomståret 2001.

Stk. 3. § 3, nr. 3, har virkning fra 1. januar 2000.

Stk. 4. § 6, nr. 5, har virkning for udlodninger, der foretages i indkomståret 2001 eller senere.

Stk. 5. § 8 og § 9 har virkning fra og med 1. januar 2001.

I forbindelse med finanslovsaftalen for 2000 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, CentrumDemokraterne og Enhedslisten aftaltes det, at:

»Der skal skabes vished for, at de gældende regler og den ligningsmæssige praksis vedrørende beskatningen af frynsegoder for hovedaktionærer og/eller andre ansatte med en væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er ensartet og rimelig.

Der skal tilvejebringes en grundig undersøgelse af denne ligningsmæssige praksis. Undersøgelsen gennemføres af Told- og Skattestyrelsen, som i samarbejde med de lokale ligningsmyndigheder blandt andet skal vurdere konkrete eksempler på værdiansættelsen af frynsegoder, som et selskab stiller til rådighed for selskabets ansatte hovedaktionær.

På baggrund heraf gennemføres tiltag, som sikrer en ensartet og rimelig beskatning af fri helårsbolig, og som sikrer, at de faste satser for frit sommerhus og fri lystbåd m.v. ikke kan omgås.«.

På baggrund af kommunernes beskrivelse af den generelle praksis på området, konkluderer Told- og Skattestyrelsen, at der er så stor en spredning i fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for især helårsbolig stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, at det kunne tyde på en for stor uensartethed i forvaltningen af reglerne på området. Endvidere synes anvendelsen af markedsværdi i ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 9, at være uhensigtsmæssig, fordi der for meget dyre boliger sjældent er et udlejningsmarked, hvilket har givet sig udslag i relativt lave værdiansættelser.

På baggrund heraf foreslås indført bestemmelser, der sikrer en ensartet beskatning af frie helårsboliger. Den skattepligtige værdi af at have fri helårsbolig til rådighed fastsættes med sigte på at stille modtageren heraf, som om denne selv havde ejet boligen.

Samtidig indføres en formodningsregel for ansatte hovedaktionærer o. lign., der har fri sommerbolig eller fri lystbåd til rådighed, som medfører, at beskatningen heraf sker efter de gældende procentsatser svarende til rådigheden over personalegodet og ikke til den faktiske (beviste) anvendelse af personalegodet. Herved opnås en beskatning af fri sommerbolig og fri lystbåd, som er i overensstemmelse med hensigten med de hidtil gældende regler. Der er således snarere tale om justeringer end egentlige ændringer i principperne for fastsættelse af den skattepligtige værdi af at have rådighed over de pågældende goder.

For at sikre neutralitet i beskatningen uanset om et gode udbetales som løn eller som udbytte, foreslås det, at når en hovedaktionær får stillet en sommerbolig, en lystbåd eller et helårshus til rådighed, skal værdien deraf altid beskattes som personlig indkomst. Det foreslås også, at værdiansættelsen af goderne skal ske efter reglerne for værdiansættelse af personalegoder.

1. Gældende regler

Personalegodebeskatning

Direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform skal beskattes af hel eller delvis fri helårsbolig ud fra en individuel værdiansættelse og til den fulde markedsværdi, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Afgrænsningen af hvornår, der er tale om direktørboliger eller ej, er behandlet i en Landsskatteretskendelse af 11. september 1998 (Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999, 31), hvor værdien af en fri bolig blev fastsat efter Ligningsrådets satser, idet Landsskatteretten efter en konkret vurdering ikke fandt, at den pågældende skatteyder havde haft en sådan indflydelse på egen aflønningsform, at vedkommende var omfattet af undtagelsesbestemmelsen vedrørende direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Ved bedømmelsen af, hvad markedsværdien er, skal der tages hensyn til, om selskabet eller direktøren m.v. afholder løbende udgifter såsom varme, el, rengøring, vedligeholdelse m.v.

I øvrigt kan der efter praksis ved værdiansættelsen af fri helårsbolig tages hensyn til, om der knytter sig usædvanlig store jordtilligender eller store repræsentationslokaler til den pågældende ejendom.

Der skal hverken betales arbejdsmarkedsbidrag eller foretages særlig pensionsopsparing af fri helårsbolig.

En ansat, der af arbejdsgiveren får stillet en sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge, jf. ligningslovens § 16, stk. 5.

Sommerboliger, der er beliggende her i landet, værdiansættes med udgangspunkt i den offentlige vurdering pr. 1. januar i brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, f. eks. sommerboliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn.

Ved sommerbolig forstås enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed o.l. Stilles en sommerbolig til rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der foretages værdiansættelse for mindst et døgn.

Såfremt en hovedaktionær har ubegrænset rådighed over et sommerhus, kan ligningslovens § 16, stk. 5, ikke anvendes, i stedet skal hovedaktionæren beskattes efter et skøn over den objektive lejeværdi i medfør af statsskattelovens § 4, litra b. Dette princip er slået fast ved en Landsskatteretskendelse offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1997, 567. Landskatteretten lagde vægt på, at der ikke havde været nogen egentlig erhvervsmæssig begrundelse for selskabets erhvervelse af sommerhuset, idet sommerhuset ikke havde været udlejet eller benyttet af ansatte, og at den erhvervsmæssige benyttelse til repræsentative formål havde været begrænset. Efter praksis kunne udlejningsværdien - i mangel af sikre holdepunkter for, hvad der ville kunne opnås ved udleje til en uafhængig tredjemand - ansættes til 8 pct. af ejendomsvurderingen, jf. Højesteretsdom af 14. maj 1984 (Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1984, 272).

Der skal hverken betales arbejdsmarkedsbidrag eller foretages særlig pensionsopsparing af fri sommerbolig.

Arbejdsgiveren har oplysningspligt om fri sommerbolig stillet til rådighed og skal samtidig oplyse værdien heraf. Indberetningen med angivelse af værdien skal dog kun ske for sommerboliger med beliggenhed her i landet.

For sommerboliger beliggende i udlandet skal der alene ske indberetning om, at den pågældende bolig har været til rådighed. Værdien skal medtages på selvangivelsen med et beløb svarende til ½ pct. henholdsvis 1/4 pct. pr. uge af en skønnet ejendomsværdi.

Benyttelse af en lystbåd, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes med 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering, jf. ligningslovens § 16, stk. 6. Har arbejdsgiveren lejet/leaset den båd, der stilles til rådighed, beskattes den ansatte med udgangspunkt i den pris, som arbejdsgiveren måtte have betalt, hvis han havde købt båden.

Ved udtrykket lystbåd forstås enhver form for båd, der anvendes i fritidsøjemed. Stilles en båd til rådighed i mindre end en uge, foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men således at der sker en værdiansættelse for mindst et døgn.

Værdiansættelsen efter ligningslovens § 16, stk. 6, forudsætter, at firmaet betaler alle udgifter vedrørende båden, herunder for bådens faste plads i havnen, men ikke for havneplads i »gæstehavne«.

Arbejdsgiveren har pligt til at oplyse, om den ansatte har haft lystbåd til rådighed og skal samtidig oplyse værdien heraf.

Der skal hverken betales arbejdsmarkedsbidrag eller foretages særlig pensionsopsparing af fri lystbåd.

Udbytte

Udbytte beskattes efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Af denne bestemmelse fremgår, at aktionæren mv. skal beskattes af alt, hvad denne modtager af økonomisk værdi fra selskabet. Har hovedaktionæren bolig i en ejendom, der tilhører selskabet, vil der foreligge maskeret udbytte, såfremt lejen er fastsat til et beløb, der er mindre end, hvad der kunne opnås ved udleje til en uafhængig tredjemand.

Bestemmelsen indeholder ingen specifik værdiansættelsesregel, hvorfor goder som stilles til rådighed for en hovedaktionær, så som et sommerhus, en lystbåd eller en helårsbolig ansættes til markedsværdien.

Det betyder, at et udbytte i form af at der stilles en bolig til rådighed for hovedaktionæren, værdiansættes til markedslejen. Markedslejen skal svare til, hvad selskabet kunne opnå ved at udleje boligen til en uafhængig tredjemand. Ved bedømmelsen af markedslejen må der tages hensyn til, om det lejede omfatter lys, varme, rengøring, vedligeholdelse mv., idet lejebetalingen må rette sig efter, hvad lejemålet omfatter.

Stiller selskabet en sommerbolig eller en lystbåd til rådighed for hovedaktionæren, er det værdien af den faktiske benyttelse, der beskattes.

Efter reglerne om beskatning af udbytte er det ikke et krav, at det er hovedaktionæren selv, der opnår den økonomiske fordel. Hvis fordelen tilgår andre, så som en af hovedaktionærens nærtstående mv. eller virksomheder hvori hovedaktionæren har personlige interesser, er det i flere afgørelser blevet fastslået, at udbyttet skal anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi. Som et eksempel herpå kan nævnes Højesteretsdommen refereret i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1999, 728, hvor et beløb betalt af eneanpartshaverens selskab til en fodboldklub, hvori eneanpartshaveren var ulønnet direktør, ansås som maskeret udlodning til eneanpartshaveren. Afgørelserne bygger på det synspunkt, at det var i aktionærens og ikke i selskabets interesse, at fordelen tilfaldt de berørte.

Er en hovedaktionær også ansat i selskabet eventuelt som direktør, vil et maskeret udbytte efter praksis kunne anses som en del af den samlede løn. Det afgørende er, om det samlede vederlag til aktionæren efter den eksisterende praksis om løn til aktionærer ikke er af en sådan størrelse, at aflønningen må anses for at indeholde et maskeret udbytte. Praksis for aflønning af aktionærer lægger rimelig vide rammer for, hvilken løn der kan tillades. Med den konsekvente beskatning af udbytter og aktieavancer opstår der ikke ofte tvister om fordelingen af løn og udbytte.

Efter de gældende regler beskattes udbytte som aktieindkomst hos hovedaktionæren, dvs. at den del af det samlede udbytte, der er mindre end et reguleret grundbeløb på 37.200 kr. (2000) beskattes med 25 pct., mens den resterende del beskattes med 40 pct.

2. Told- og Skattestyrelsens undersøgelse.

Told- og Skattestyrelsen har bl.a. oplyst følgende om undersøgelsen:

Der blev udvalgt 15 kommuner. Udvælgelsen skete ud fra sandsynligheden for, at der skulle være et tilstrækkeligt antal hovedaktionærer samtidig med at en rimelig geografisk spredning skulle sikres. Grundlaget var herefter en systemmæssig udsøgning af de hovedaktionærer, som bebor en ejendom, der er ejet af deres hovedaktionærselskab.

Udgangspunktet var, at man ville undersøge beskatningen af de hovedaktionærer, der beboede ejendomme med en offentlig ejendomsværdi på 3 mill. kr. eller derover pr. 1.1.1999. Bortset fra Gentofte og Søllerød kommuner gav denne udsøgning ikke et tilstrækkeligt antal, hvorfor det for de resterende 13 kommuner blev besluttet at medtage helårsboliger med en offentlig ejendomsvurdering ned til 2 mill. kr.

Formålet var at skabe et grundlag for beskrivelsen af praksis for beskatning af hovedaktionærer i de tilfælde, hvor de benytter deres selskabs formuegoder. Undersøgelsen omfatter anvendelsen af helårsbolig, sommerhus og lystbåd og omfatter 117 hovedaktionærer.

Undersøgelsens hovedkonklusion

For så vidt angår helårsboliger ses kommunernes praksis kun i meget begrænset omfang at afvige fra de i lovgivningen og retspraksis fastsatte regler, når der tages udgangspunkt i besvarelsen af de generelle spørgsmål. Således forsøger kommunerne som udgangspunkt at fremfinde en markedsleje. Hvor en markedsleje ikke eksisterer eller kan sandsynliggøres, forsøger ligningsmyndighederne at bringe 8 pct. hjælpereglen i anvendelse.

Såfremt talmaterialet for de enkelte hovedaktionærer er i overensstemmelse med de generelle udsagn, ligger markedslejen lavere end 8 pct. af den offentlige ejendomsvurdering. Det bemærkes således, at 40,2 pct. ligger under 8 pct. og 22,2 pct. ligger under 6 pct. af den offentlige ejendomsvurdering. Heri er de 35 pct. af det samlede materiale, som kommunerne oplyser at have udtaget til kontrol, ikke medregnet. Medtages disse bliver resultatet i stedet, at 72,7 pct. ligger under 8 pct. og 46,2 pct. ligger under 6 pct. af den offentlige ejendomsvurdering.

Det har ikke været muligt at vurdere, om de beløb, der indgår som beregningsgrundlag svarer til markedslejen, hvis en sådan overhovedet kan fastsættes.

Enkelte kommuner tager ved fastsættelse af beskatningsgrundlaget udgangspunkt i anskaffelsesprisen på ejendommen plus forbedringer. Fremgangsmåden er dog i hvert fald i tre tilfælde tilsidesat ved Landsskatteretten.

I overensstemmelse med Landsskatterettens praksis oplyser kommunerne, at der sker særskilt beskatning, hvor selskabet betaler løbende udgifter, f.eks. el, vand og varme for hovedaktionæren.

For så vidt angår beskatning af sommerbolig, har ingen af de adspurgte kommuner haft konkrete eksempler at besvare de generelle spørgsmål på baggrund af. Kommunerne oplyser, at de som udgangspunkt anvender bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 5. Hvor aktionæren anvender sommerboligen i sin egenskab af hovedaktionær, og har den fulde rådighed over boligen, anvendes 8 pct. hjælpereglen, hvilket er i overensstemmelse med Landsskatterettens praksis. Kommunernes praksis følger lovgivningen og anden administrativ praksis. Som nævnt er disse udsagn dog ikke understøttet af konkrete eksempler.

For så vidt angår beskatning af lystbåd fremgår det af besvarelserne på de generelle spørgsmål, at de fleste kommuner konsekvent beskatter efter ligningslovens § 16, stk. 6. Da heller ikke dette område er understøttet af konkrete eksempler, er det usikkert, hvorvidt kommunerne vil anvende stk. 6, hvor aktionæren må antages at anvende båden i sin egenskab af hovedaktionær.

På baggrund af kommunernes beskrivelse af den generelle praksis samt de udsøgte 117 hovedaktionærer, kan det konkluderes, at der er så stor en spredning i fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for især helårsbolig stillet til rådighed, at det kunne tyde på en for stor uensartethed i forvaltningen af reglerne på området.

Rammerne for undersøgelsen

Det har ikke været muligt for kommunerne og Told- og Skattestyrelsen fuldt ud at kunne følge op på de spørgsmål, som er opstået i takt med, at besvarelserne er indkommet. Dette og det forhold, at flere af undersøgelsens spørgsmål kun kan afklares ved en ligning af hovedaktionæren og dennes selskab, medfører dog ikke, at der er usikkerhed om hovedkonklusionen. I denne sammenhæng bemærkes dog, at det ikke har været muligt for Søllerød Kommune at fremkomme med tilstrækkeligt specificerede oplysninger. Kommunen er derfor udeladt af undersøgelsen, men da der ikke i det foreliggende materiale er noget der tyder på afvigelser fra det generelle billede, skulle dette efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse heller ikke ændre på konklusionen.

Helårsbolig

Undersøgelsen viste, at 4 kommuner konsekvent tager udgangspunkt i 8 pct. hjælpereglen. I de resterende 11 kommuner beskattes hovedaktionærer af den værdi, som det måtte antages at koste denne at benytte boligen på det fri marked.

Der eksisterer ikke nødvendigvis et marked for udlejning af den aktuelle type ejendom, og selvom dette er tilfældet, vil lejen typisk være individuelt bestemt og variere betydeligt efter konkrete forhold såsom beliggenhed, stand, efterspørgsel, herlighedsværdi m.m. Hvor en markedsleje ikke kan fastsættes ud fra priser fra tidligere udlejning af ejendommen eller lignende ejendomme, indhenter visse kommuner en udtalelse fra en eller flere ejendomsmæglere eller lokale huslejenævn.

Hvor en tilstrækkelig sikker udlejningspris ikke kan fastsættes, anvender kommunerne 8 pct. hjælpereglen. Grundlaget for beregning af de 8 pct. er den offentlige ejendomsvurdering, hvilket også benyttes af stort set alle kommuner. En kommune har dog oplyst, at i tilfælde, hvor denne metode benyttes konsekvent, påklages sagerne til skatteankenævn/Landsskatteretten, der så nedsætter beskatningsgrundlaget (indkomsten) ud fra en vurdering af de konkrete forhold.

De fleste kommuner benytter dog hjælpereglen som en rettesnor og tager stadig hensyn til konkrete omstændigheder. Der kan således være konkrete forhold på ejendommen, der kan bevirke, at værdien reguleres. Som eksempler på forhold, der kan bevirke en regulering i nedadgående retning kan nævnes støj, lugtgener og dårlig beliggenhed, uanset at dette i øvrigt skulle give sig udslag i ejendomsvurderingen. Hvor en del af ejendommen benyttes erhvervsmæssigt, reduceres beregningsgrundlaget tilsvarende.

Forbedringer på ejendommen, der er udført af selskabet, tillægges i visse kommuner beskatningsgrundlaget.

Kommunerne oplyser, at hvor selskabet afholder løbende udgifter på ejendommen, beskattes disse særskilt. Ved besvarelsen af supplerende spørgsmål har det dog været nødvendigt for en række kommuner at foretage nærmere undersøgelser heraf. I flere tilfælde har det vist sig, at der var tvivl om, hvorvidt de løbende udgifter var indeholdt i beskatningsgrundlaget/den betalte leje.

Den skattemæssigt ansatte leje kan dels være den leje, som hovedaktionæren betaler til selskabet, og som ikke udløser beskatning, og dels den indkomst hovedaktionæren ansættes til, hvis han ikke betaler nogen leje. Det fremgår ikke af de indhentede oplysninger, hvor stor en procentdel der betaler leje henholdsvis beskattes af værdi af fri bolig.

Sommerbolig

Det skal indledningsvis nævnes at Silkeborg, Århus og Fredensborg-Humlebæk kommuner oplyste, at de ikke havde nogen praksis for beskatning af hovedaktionærers benyttelse af et sommerhus tilhørende deres selskab. Det nedenstående sammendrag bygger på besvarelser fra 12 kommuner, og er en beskrivelse af kommunernes generelle praksis.

Den største del af kommunerne beskatter en hovedaktionærs benyttelse af selskabets sommerhus efter ligningslovens § 16, stk 5. Ved afgørelse af, om bestemmelsen skal benyttes, kan det f.eks. tillægges betydning, om sommerhuset har været udlejet eller benyttet til repræsentative formål, om andre ansatte har sommerboligen til rådighed, samt om hovedaktionæren alene har rådighed over sommerhuset i få uger om året.

Karlebo beskatter altid efter bestemmelsen, mens Odense, Aalborg og Hørsholm slet ikke benytter den, men beskatter sommerhuse på samme måde som helårsboliger.

Langt de fleste kommuner benytter ikke ligningslovens § 16, stk. 5, hvor hovedaktionæren er den eneste, der har mulighed for at benytte sommerhuset. I disse tilfælde er der en generel tendens til at følge fremgangsmåden for værdiansættelse af benyttelse af helårsboliger, hvor markedslejen ikke kan udfindes. Således oplyser kommunerne ved besvarelsen af de generelle spørgsmål, at 8 pct. hjælpereglen anvendes ved fastsættelsen af hovedaktionærens beskatningsgrundlag.

Lystbåd

Hvor en hovedaktionær benytter en lystbåd, der tilhører selskabet, lader der til at være en overvejende tendens til at anvende ligningslovens § 16, stk. 6, ved beskatningen. Svendborg Kommune skelner dog imellem, om andre ansatte ligeledes har mulighed for at benytte lystbåden og beskatter kun i disse tilfælde efter § 16, stk. 6. En anden kommune beskatter efter bestemmelsen, hvor båden også benyttes erhvervsmæssigt, og en tredie hvor den faktiske benyttelse af båden kan dokumenteres ved en logbog. Ifølge besvarelserne anvendes ikke andre metoder.

3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at beskatningen af direktører eller andre ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der modtager personalegoder, som de udelukkende eller i væsentligt omfang råder over, ændres. De foreslåede ændringer har til formål at gøre beskatningen af denne persongruppe mere ensartet og rimelig.

Der foreslås også ændringer for beskatningen af udbytte til en hovedaktionær i form af, at denne får stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed.

Endvidere foreslås det, at de nævnte goder, der stilles til rådighed for hovedaktionærer m.fl. som led i et ansættelsesforhold eller i form af udbytte omfattes af pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag og foretage særlig pensionopsparing.

Endelig foreslås der indført begrænset skattepligt for helårsboliger, sommerboliger eller lystbåde, som stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Ad direktører m.v. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform

Personkredsen i den nuværende § 16, stk. 9, i ligningsloven omfatter en ansat, der er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning. En direktør-titel er ikke i sig selv nok til at være omfattet af personkredsen, det forudsættes, at der er tale om en direktør med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Det er endvidere en betingelse, at personen er ansat, hvorimod vedkommende ikke nødvendigvis skal være (hoved)aktionær. En ansat hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet. Af praktiske årsager anvendes derfor udtrykket »ansatte hovedaktionærer m.fl.« til at beskrive personkredsen.

Lovforslaget ændrer ikke på personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

Ad helårsbolig

Efter de gældende regler skal den skattepligtige værdi af en fri helårsbolig fastsættes til markedslejen. Dette princip er et logisk og rimeligt udgangspunkt, men Told- og Skattestyrelsens undersøgelse har imidlertid indikeret, at markedslejen ikke er et hensigtsmæssigt begreb i relation til meget specielle og dyre boliger, hvor der ofte ikke findes et egentlig udlejningsmarked at basere værdifastsættelsen på. I øvrigt er der tale om en særlig situation, idet der ofte foreligger en vis form for personsammenfald mellem ledelsen af det selskab, der stiller boligen til rådighed og modtageren heraf; eller modtageren har væsentlig indflydelse på sin egen aflønning. Dette kan f.eks. betyde, at en ansat hovedaktionær kan få sit selskab til at afholde udgifter til indretning helt efter hovedaktionærens ønsker, men at disse udgifter ikke udmøntes i en højere ejendomsvurdering eller salgspris, fordi der er tale om en helt speciel indretning. På baggrund heraf foreslås det, at der ved fastsættelsen af den skattepligtige værdi af fri helårsbolig tages udgangspunkt i de omkostninger der ville være, hvis modtageren selv skulle eje den pågældende bolig.

Som det videre fremgår af Told- og Skattestyrelsens undersøgelse er praksis for beskatning af fri helårsbolig stillet til rådighed for ansatte hovedaktionærer m.fl. uensartet. På baggrund heraf findes det hensigtsmæssigt at beskatningshjemlen for fri helårsbolig så vidt muligt udformes som en mere klar skematisk bestemmelse, istedet for den gældende mere skønsprægede beskatningshjemmel.

Satsen for den skattemæssige værdi af fri bolig foreslås fastsat til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger progressionsgrænsen i ejendomsværdiskatteloven, og 8 pct. af værdien herudover. Hertil tillægges den faktisk betalte ejendomsskat og øvrige løbende udgifter selskabet afholder, jf. tabel 1.

Tabel 1. Fastlæggelse af progressiv skematisk sats for den skattemæssige værdi af fri bolig for hovedaktionærer m.v.

Under progressionsgrænse* Over progressionsgrænse*

Pct. Pct.

Rentesats (6 pct. før skat, ca. 4 pct. netto efter skat) 4 4

Tillæg vedrørende ejendomsværdiskat 1 3

Tillæg vedrørende vedligeholdelse m.v. 1 1

I alt skematisk sats 6 8

+ Ejendomsskat mv. + øvrige udgifter afholdt af selskabet

*) Progressionsgrænsen er foreløbigt fastsat til 2,65 mill.kr. i 2000.

Satsen for fri bolig gøres hermed progressiv med samme satsforskel og progressionsgrænse som ved beregningen af ejendomsværdiskat.

Ejendomsskat varierer betydeligt fra ejendom til ejendom, både som følge af forskel på grundværdiernes andel af den samlede ejendomsværdi og på de kommunale grundskyldspromiller. Det foreslås derfor, at ejendomsskatten særskilt tillægges den skematisk beregnede værdi.

Øvrige udgifter, som selskabet afholder, tillægges ligeledes særskilt. Disse udgifter kan bl.a. omfatte udgifter til varme, renovation, vand/vandafledningsafgift, el, rengøring, gartner, fællesantenne og lignende.

Den skattemæssige værdi af fri bolig nedsættes med eventuelle egenbetalinger til selskabet vedrørende boligen. Endvidere er der ved den standardiserede sats gjort endeligt op med vedligeholdelseudgifter. Der skal ikke tillægges ekstraordinære vedligeholdelseudgifter til den skattemæssige værdi. Det fastholdes, at fradragsretten ikke gælder for forbedringsudgifter, men kun for vedligeholdelsesudgifter, dog kun når den fri bolig stilles til rådighed som et lønaccessorium.

Niveauet for den skematiske sats på 6 pct./8 pct. er fastsat ud fra det nuværende renteniveau. Hvis renteniveauet ændrer sig væsentligt herfra, bør satserne justeres.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget ved beskatningen af fri helårsbolig udgøres af det højeste beløb af enten vurderingen pr. 1. januar i det aktuelle indkomstår eller anskaffelsessummen forhøjet med evt. forbedringer.

Anskaffelsessummen skal udfindes ved at anvende reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 3. Det betyder, at såfremt ejendommen er anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, skal den kontantomregnede konkrete anskaffelsessum altid anvendes.

Den kontante anskaffelsessum beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter på anskaffelsestidspunktet. Omregningen af anskaffelsessummen til kontantværdien sker efter reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

For så vidt angår ejendomme købt før 19. maj 1993, foreslås det, at anskaffelsessummen i ejendomsavancebeskatningsloven, dvs. indgangsværdien pr. 19. maj 1993, anvendes. Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, gives der valgfrihed mellem 4 mulige indgangsværdier, når ejendommen er anskaffet før 19. maj 1993. Det foreslås, at for disse ejendomme skal selskabet foretage et valg mht. hvilken anskaffelsessum, det ønsker at anvende i forhold til beskatningen af den ansatte hovedaktionær m.fl. Dette valg er bindende både ift. beskatningen af den ansatte hovedaktionær m.fl., men også ift. en senere ejendomsavanceopgørelse. Dvs., at selskabet nu skal tage stilling til, hvordan det til sin tid vil opgøre en evt. ejendomsavance.

Det foreslås endvidere, at anskaffelsessummen tillægges forbedringer. Hvis ikke de tillægges, vil sammenligningen til vurderingen ikke være reel. Anvendes indgangsværdien efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., er det dog kun forbedringer efter 19. maj 1993 som skal lægges til. For at skabe sammenhæng mellem det grundlag, som den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes af, og de værdier, der anvendes ved den senere ejendomsavanceopgørelse, foreslås det herudover, at kun de forbedringer, der er tillagt anskaffelsessummen ved beskatningen af den ansatte hovedaktionær m.fl., kan anvendes ved den senere opgørelse i ejendomsavancebeskatningsloven.

Ud over de foreslåede regler er det hensigten i højere grad at sætte fokus på vurderingen af disse ejendomme således, at det sikres, at vurderingen er udtryk for den reelle værdi. Det vil ske ved, at de i vurderingsplanen nævnes som ejendomme, som vurderingsrådene skal være særligt opmærksomme på. Da der er tale om en speciel type ejendomme vil Told- og Skattestyrelsen desuden i videre omfang instruere tilsynet om at føre et særligt tilsyn med vurderingsrådenes ansættelser af disse ejendomme.

Den del af boligen, som udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, skal ikke medregnes i beregningsgrundlaget for beskatningen, da denne del af boligen ikke er stillet til rådighed.

Vurderingsrådene foretager efter de gældende regler en ejerboligfordeling for blandet benyttede ejerboliger, når den erhvervsmæssige andel er mere end 25 pct. af den samlede ejendomsværdi. Dette sker af hensyn til ejendomsværdiskatten. For at sikre, at der kun sker en beskatning af værdien af den private del af boligen, foreslås det, at også for blandede ejendomme ejet af et selskab, som stilles til rådighed for en direktør m. fl. eller en hovedaktionær, skal vurderingsrådene foretage en tilsvarende boligfordeling. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal herefter kun medregnes den værdi, der er henført til boligdelen. Er den erhvervsmæssige andel ikke stor nok til at vurderingsrådene skal foretage en boligfordeling, foreslås det, at der gives et nedslag i beregningsgrundlaget for den del, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Også for skovejendomme og tofamilieshuse, der er omfattet af det nye regelsæt, foreslås, at vurderingsrådene foretager en boligfordeling af ejendomsværdien svarende til den fordeling, der foretages for personligt ejede ejendomme.

I tabel 2 er vist tre eksempler på virkningen af den skematiske opgørelse af værdien af fri bolig.

Tabel 2. Eksempler på virkning af den foreslåede opgørelsesmetode for tre ejendomme.

Eksempel 1 Eksempel 2 Eksempel 3.

Kr. Kr. Kr.

Beskatningsgrundlaget 3.000.000 5.000.000 10.000.000

Grundværdi 1.000.000 2.000.000 4.000.000

Skematisk beregnet skatteværdi af fri bolig. 187.000 347.000 747.000

Ejendomsskat 20.000 40.000 80.000

I alt til beskatning som værdi af fri bolig 207.000 387.000 827.000

*) Progressionsgrænsen er foreløbigt fastsat til 2,65 mill. kr i 2000.

Den skematiske opgørelse medfører en samlet skattemæssig ansættelse på 207.000 kr. for huset til 3 mill.kr., eller ca. 6,9 pct. af ejendomsværdien og til 827.000 kr. for huset til 10 mill.kr., eller 8,3 pct. af ejendomsværdien.

Ad sommerbolig

Formålet med den nuværende bestemmelse er, at der sker beskatning, når sommerboligen er stillet til rådighed for den ansatte hovedaktionær m.fl. I praksis sker beskatningen imidlertid som oftest kun i de tilfælde, hvor skattemyndighederne kan bevise, at sommerboligen er anvendt privat af den ansatte hovedaktionær m.fl.

Det foreslås, at beskatningen af fri sommerbolig bringes i overensstemmelse med hensigten med de gældende regler - dvs. at hovedaktionæren m.fl. beskattes af rådigheden over og ikke af den faktiske anvendelse af en sommerbolig. Det foreslås derfor, at der indsættes en formodningsregel, hvorefter den ansatte hovedaktionær m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der har rådighed over en af selskabet ejet sommerbolig, som udgangspunkt anses for at have rådighed over huset hele året.

Såfremt en sommerbolig er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når to ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme sommerbolig, beskattes de hver af halvdelen af sommerboligens skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen.

Hvis der er tale om et decideret personalesommerhus, har den ansatte hovedaktionær m.fl. dog ikke sommerboligen til rådighed hele året. Det foreslås derfor, at deciderede personalesommerhuse fritages fra denne formodningsregel. Der er tale om et personalesommerhus, når sommerhuset i 13 uger eller mere pr. år (heraf mindst 8 uger i højsæsonen-dvs. i ugerne 22-34) er stillet til rådighed for eller udlejet til andre ansatte, som ikke er nærtstående til den ansatte hovedaktionær m.fl. Når lejeren er en anden ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, tæller denne udlejning derimod ikke med i de 13 (8) uger.

Den skattepligtige værdi beregnes efter de samme principper som i den gældende bestemmelse, dvs. den ansatte hovedaktionær m.fl. i ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge.

Såfremt et frit sommerhus er omfattet af »formodningsreglen«, gives der nedslag i beskatningen, i det omfang ikke-nærtstående råder over huset. Der gives dog ikke nedslag, såfremt der er tale om den situation, hvor to eller flere ansatte direktører med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform/hovedaktionærer m.fl. råder over den samme sommerbolig, idet der ved forslaget er taget højde for beskatningen i disse tilfælde. Nedslag kan således gives i det omfang, at andre ansatte eller f.eks. en forretningsforbindelse råder over sommerboligen.

Det vil være muligt at opgøre, om sommerboligen har været stillet til rådighed for andre ansatte som et personalegode, da virksomheden har indberetningspligt på sommerboliger stillet til rådighed for ansatte. I tilfælde af at sommerboligen er udlejet - til ansatte og ikke ansatte - vil antallet af udlejningsdage evt. kunne dokumenteres via bogføringen af lejeindtægterne i selskabet.

Ligesom for helårsboliger foreslås det, at der gives nedslag i beskatningen som følge af den ansatte hovedaktionær m.fl.´s egenbetaling, samt at den del af boligen, som udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, ikke skal medregnes i beregningsgrundlaget for beskatningen.

Ad lystbåd

Beskatningsprincipperne for fri lystbåd har stor lighed med beskatningsreglerne for fri sommerbolig. Dette er velbegrundet, i og med at goderne er luksusbetonede og anvendelsen af såvel lystbåd som sommerhus hovedsagligt er årstids- og fritidsbestemt. På baggrund heraf findes det hensigtsmæssigt, at forslaget til beskatning af fri lystbåd for ansatte hovedaktionærer m.fl. udformes efter samme principper som for fri sommerboliger.

Det skal bemærkes, at beregningsgrundlaget i forslaget for en fri lystbåd følger de gældende regler - dvs., at direktøren med bestemmende indflydelse beskattes af 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Ligesom ved fri sommerbolig ændres der ikke i principperne for beskatningen, bortset fra, at det sikres, at hensigten med de gældende regler kan gennemføres i praksis, nemlig at hovedaktionæren m.fl. beskattes af selve rådigheden over lystbåden og ikke af den faktiske anvendelse.

Ligesom ved sommerbolig foreslås, at formodningsreglen om, at hovedaktionæren m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, ikke finder anvendelse, såfremt der er tale om en personalelystbåd -dvs. en båd, der udlejes 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i sommersæsonnen (dvs. i ugerne 22-34), af andre ansatte, der ikke er nærtstående og som ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

I de tilfælde, hvor hovedaktionæren m.fl. er omfattet af formodningsreglen, foreslås ligeledes indført regler, som giver forholdsmæssigt nedslag for andre personers benyttelse af båden. Endvidere foreslås der nedslag ved egenbetaling. Der gives også nedslag, såfremt en del af en båd udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Ad udbyttebeskatning

Det foreslås, at værdiansættelsen af udbytte i form af at der stilles en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed for en hovedaktionær, skal følge de foreslåede værdiansættelsesregler for personalegoderne efter henholdsvis ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9. Efter det foreslåede vil der ikke være forskel på hvilken værdi en ansat direktør mv. eller en ikke ansat hovedaktionær bliver beskattet af, hvis de modtager en bolig mv. som hhv. løn eller udbytte

Det foreslås endvidere, at sommerhuse, lystbåde og helårsboliger, som stilles til rådighed for hovedaktionæren som udbytte, beskattes som personlig indkomst (B-indkomst), uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet. Herved sikres det, at hovedaktionæren beskattes på samme måde, uanset om godet modtages som udbytte eller som løn, og beskatningen vil hermed ikke være afhængig af en skønsmæssig betragtning af, hvorvidt hovedaktionærens samlede aflønning er rimelig set ift. arbejdsindsatsen og selskabets overskud mv.

Sondringen mellem udbytte og løn vil dog stadig have betydning, i og med et selskab, som yder en helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd som udbytte til en hovedaktionær, ikke vil have fradragsret herfor.

Ved at gøre indkomsten til personlig indkomst, opnås det, at der ikke kan spekuleres i at skifte mellem at udbetale goderne som henholdsvis løn eller som udbytte.

Med de foreslåede ændringer opnås en ensartet beskatning af en ansat direktør mv. med væsentlig indflydelse på egen aflønning og en ikke ansat hovedaktionær. Ydermere skabes der sikkerhed for beskatningsformen for en ansat hovedaktionær, samt det sikres, at et selskab og dets hovedaktionær ikke vilkårligt kan indrette deres indbyrdes overførsler på den for dem skattemæssigt gunstigste måde.

Told- og Skattestyrelsens undersøgelse af hovedaktionærers benyttelse af selskabets helårsbolig, sommerhus og lystbåd er for indkomståret 1998, og 15 kommuner har deltaget i undersøgelsen. I de 15 kommuner er udsøgt omkring 200 hovedaktionærer, som bor i helårsbolig stillet til rådighed af selskabet. På baggrund heraf skønnes der på landsplan at være op mod 250 hovedaktionærer, der bor i sådanne boliger.

Provenuvirkningen af lovforslaget er baseret på talmaterialet i Told- og Skattestyrelsens undersøgelse, hvori indgår omkring halvdelen af den samlede personkreds. For disse personer foreligger oplysninger om ejendomsværdi og beskatningsgrundlag. Lovforslagets virkning er anslået for denne personkreds og herefter opregnet til de 250 personer.

De foreslåede skematiske regler for opgørelse af den skattepligtige værdi af den fri helårsbolig og et beregningsgrundlag af det højeste af enten den offentlige vurdering eller anskaffelsessummen tillagt forbedringer skønnes for hovedparten af de omfattede hovedaktionærer at medføre skærpet skattebetaling. På den anden side kan det ikke udelukkes, at der er en mindre gruppe af hovedaktionærer, der vil få skattelettelse som følge af forslaget. Det kan være i de tilfælde, hvor den ansatte leje i dag udgør en forholdsvis høj procentandel af ejendomsværdien.

I oversigten nedenfor er talmaterialet i Told- og Skattestyrelsens undersøgelse af hovedaktionærers benyttelse af selskabers helårsbolig sammenfattet. I oversigten er den skattemæssigt ansatte leje i 1998 sat i forhold til ejendomsvurderingen pr. 1.1.1998 fordelt på intervaller. Der er tillige vist de gennemsnitlige værdiansættelser efter lovforslagets skematiske regel (inkl. ejendomsskatter).

Materialet omfatter 117 hovedaktionærer i følgende kommuner: Gentofte, Fredensborg-Humlebæk, Lyngby-Taarbæk, Hørsholm, København, Frederiksberg, Vallensbæk, Helsingør, Karlebo, Svendborg, Odense, Silkeborg, Århus og Aalborg. Søllerød Kommune er ikke fremkommet med tilstrækkeligt specificerede oplysninger og indgår derfor ikke i talmaterialet.

Skattemæssigt ansat leje i 1998 i procent af ejendomsvurderingen pr. 1.1.1998 og skematisk leje efter lovforslaget.

Skattemæssigt ansat leje i 1998 i pct. af ejendomsvurderingen pr. 1.1.1998

0 - 1,9 pct. 2,0 - 3,9 pct. 4,0 - 5,9 pct. 6,0 - 7,9 pct. 8,0 pct. over 8,0 pct. I alt

Antal hovedaktionærer 3 23 25 30 25 5 111*)

Gnsnt. ejendomsvurdering, mill. kr. 5,3 3,5 3,3 3,1 3,2 2,9 3,3

Gnsnt. værdiansættelse, gældende regler, kr. 80.000 115.000 165.000 205.000 245.000 305.000 185.000

Lovforslag, gnsnt. skematisk værdiansættelse, kr. 405.000 250.000 235.000 225.000 225.000 200.000 240.000

Gnsnt. ændring i værdiansættelse, kr. 325.000 135.000 70.000 20.000 -20.000 -105.000 55.000

Anm. Der indgår ikke udgifter til varme, el, vand mv. i tallene, men der er medtaget nedslag for erhvervsmæssig benyttelse af ejendommen.

÷ = fald i værdi.

*) Note: 6 personer er sorteret fra pga. manglende oplysninger.

Målt på gennemsnittene vil der alt andet lige være skatteskærpelser for hovedparten af personkredsen, hvor ansættelsen i dag ligger under 8 pct. af ejendomsvurderingen. Lettelser vil alt andet lige kunne fremkomme ved højere værdiansættelser.

Det anslås med nogen usikkerhed, at lovforslaget for så vidt angår hovedaktionærers benyttelse af helårsbolig vil medføre et merprovenu på omkring 10 mill. kr. for indkomståret 2001. Heraf vedrører ca. 5 mill. kr. kommunerne, ca. 1,5 mill. kr. arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing og ca. 3,5 mill. kr. statslig indkomstskat.

De foreslåede regler vedrørende benyttelse af selskabets sommerboliger og lystbåde skønnes ikke at medføre noget nævneværdigt merprovenu. Ingen af de i Told- og Skattestyrelsens undersøgelse omfattede kommuner har meldt om konkrete eksempler på sommerhus eller lystbåd stillet til rådighed for en hovedaktionær.

Finansårsvirkningen i 2001 af lovforslaget skønnes til ca. 10 mill. kr.

Eksempel.

Nedenfor er vist et eksempel på virkningen af lovforslaget sammenlignet med gældende regler for en ejendom vurderet til 5 mill. kr. I oversigten er alene vist den skattemæssige ansættelse af værdien af at få boligen stillet til rådighed. Såfremt selskabet herudover også betaler for varme, el og vand/vandafledning m.v., skal det betalte tillægges indkomsten, hvilket gælder både efter de foreslåede regler og gældende regler.

Eksempel på virkning af lovforslaget for en ejendom vurderet til 5 mill. kr.

Forslag Skattemæssig ansættelse efter gældende regler

Beregningsgrundlag 5.000.000

Grundværdi 2.000.000

Skattemæssig værdi af fri bolig. 347.000 1) 200.000 300.000 400.000

Ejendomsskat 40.000 - - -

I alt til beskatning som værdi af fri bolig 387.000 200.000 300.000 400.000

- skat heraf 2) 245.000 119.400 179.100 238.800

Forskel i skattebetaling ved forslaget - 125.600 65.900 6.200

1) 6 pct. af beregningsgrundlag op til 2,65 mill. kr., og 8 pct. af resten.

2) Beskatningen udgør ca. 63 pct. efter forslaget med arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing på værdien af fri bolig til rådighed, og ca. 59,7 pct. efter gældende regler, hvor der ikke svares arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsopsparing af værdien af den fri bolig.

Eksemplet viser, at skatten kan stige med fra ca. 6.000 kr. til 125.000 kr. årligt alt efter, hvordan den skattemæssige værdi af den fri bolig har været fastsat efter gældende regler.

Skattestigningen skyldes ikke udelukkende den skematiske fastsættelse af den skattemæssige værdi, men også at værdien af fri bolig efter forslaget skal belægges med arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til særlig pensionsopsparing. Det betyder, at skatteprocenten efter forslaget er ca. 63 pct. og efter gældende regler ca. 59,7 pct.- regnet i en gennemsnitskommune.

Det vurderes, at gennemførelse af dette lovforslag vil medføre engangsudgifter for Told Skat på ca. kr. 4 millioner til tilretning af edb-systemer. Derudover kommer årlige driftsudgifter på ca. 150.000 kr.

Forslaget vurderes endvidere at medføre udgifter for kommunerne til systemtilretninger af det kommunale vurderingssystem, ligesom det kan medføre et begrænset merarbejde for kommunerne.

Forslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at have nogen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne.

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

De foreslåede ændringer i forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende hovedaktionærers m.fl. personalegoder og udbytter har været på høring i Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, De Danske Landboforeninger, Den Kristelige Fagbevægelse, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark LO, Ledernes Hovedorganisation, Landbrugsrådet, Realkreditrådet, Skattechefforeningen, Danmarks Forvaltningshøjskole, Skatterevisorforeningen og Skyldrådsforeningen.

De fra organisationerne m.v. modtagne høringssvar samt Skatteministeriets kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet nedenfor. Tekniske og redaktionelle bemærkninger er ikke medtaget i nedenstående skema.

Organisation/myndighed Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til bemærkninger

Advokatrådet Advokatrådet fremfører, at efter Skatteudvalgets opfattelse foretages der med lovforslaget en forplumring af velkendte skatteretlige begreber som udbytte, der lovteknisk ikke er heldig, særligt set i forhold til det beskedne antal skatteydere, der berøres og det meget beskedne provenu, bør hensigtsmæssigheden heraf vurderes nøje. Ved at gøre udbytte i form af de i lovforslaget omhandlede goder til personlig indkomst, opnås der neutralitet ved beskatningen af hovedaktionæren, uanset om denne modtager godet i form af udbytte eller som et lønaccessorium. Det skal også bemærkes, at i situationer som de her omhandlede hvor udvekslingen af ydelser foregår mellem interesseforbundne parter, og hvor der derfor er et interessesammenfald, er det formålstjenligt, at der ikke kan opnås en skattebesparelse ved at ændre en dispositions karakter.

Amtsrådsforeningen i Danmark Ingen bemærkninger

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Har ikke afgivet bemærkninger.

Danmarks Forvaltningshøjskole Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Arbejdsgiverforening Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Handel & Service Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Industri Med henvisning til Erhvervenes Skattesekretariats kommentarer bemærkes, at den foreslåede lovgivning er for detaljeret og kompleks. Der påpeges manglende sammenhæng vedr. beskatningen af personalegoder. Se kommentarerne til Erhvervenes Skattesekretariat.

De Danske Landboforeninger DDL påpeger, at hovedaktionæren på en landbrugsejendom ikke har mulighed for at fravælge rådigheden over helårsboligen, idet der er bopælspligt efter landbrugsloven. Derfor kan skatteyderen ikke vælge at overtage boligen til personlig ejet ejendom. Det foreslås, at hovedaktionærer i disse situationer med bopælspligt beskattes efter samme regler som ansatte med tjenesteboliger, hvor der er krav om at den ansatte skal bebo boligen. De foreslåede regler ses ikke at være til hinder for, at en virksomhed kan drives og indrettes på en hensigtsmæssig måde. Samtidig indebærer de foreslåede regler ikke en urimelig beskatning, idet det er sigtet, at beskatningen skal svare til, hvad det ville koste selv at eje boligen. I øvrigt anses den regulerede persongruppes forhold ikke for sammenlignelig med forholdene for ansatte med tjenestebolig. Den regulerede persongruppe har i modsætning til hovedparten af ansatte med tjenestebolig, f.eks. præster og viceværter, væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Det bemærkes endvidere, at det er et urimeligt krav, at der skal vælges anskaffelsesprincip for beskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven på et tidspunkt, der kan ligge lang tid før ejendomsavanceopgørelsen. Der erindres om, at indenfor landbruget hænger erhverv og bolig (stuehus) sammen pga. landbrugslovens regler. Derfor er kravet om valg af princip for opgørelse af anskaffelsessum helt uholdbart. Kravet skal ses i lyset af, at beskatningsobjektet er det samme, hvorfor værdien også må være ens. Det skal også bemærkes, at indgangsværdierne i ejendomsavancebeskatningsloven er motiveret af, at fortjenester ved afståelse af fast ejendom efter skattereformen i 1993 ikke længere var skattefrie, når ejendommen havde været ejet i syv år. Indgangsværdierne havde/har til formål at friholde værdierne fra før reformen for beskatning. Reglerne relaterer sig altså tidsmæssigt til perioden fra før 19. maj 1993, og har ikke til formål at friholde senere værdistigninger for beskatning.

Der ønskes bemærkninger om, hvorvidt forbedringsudgifter for fredede ejendomme skal medregnes. Forbedringsudgifter på fredede ejendomme og forbedringsudgifter, der modsvares af skattefrie tilskud mv., kan ikke tillægges ejendommens anskaffelsessum efter ejendomsavancebeskatningsloven.

Lovforslaget er bragt i overensstemmelse hermed, således at forbedringsudgifter på fredede bygninger, og forbedringsudgifter, som modsvares af skattefrie tilskud mv. ikke tillægges ved opgørelsen af boligens værdi.

Den Kristelige Fagbevægelse Har ikke afgivet bemærkninger.

Erhvervenes Skattesekretariat Efter skattesekretariatets opfattelse vil lovforslaget fremme uoverskueligheden i centrale og ofte anvendte dele af skattelovgivningen samtidig med, at det bryder med grundlæggende principper. Det er korrekt, at de foreslåede regler er udtryk for detailregulering af området for personalegodebeskatningen. Dette er imidlertid fundet nødvendigt for at undgå urimeligheder f.eks. for lave værdiansættelser og beskatning.

Der er efter skattesekretariatets opfattelse ikke argumenteret overbevisende for, at væsentlige dele af den ønskede opstramning ikke kan tilvejebringes på det eksisterende lovgrundlag ved passende vejledning og instruktion af ligningsmyndighederne. I betragtning af, at det af ligningslovens § 16, stk. 3, jf. stk. 9, fremgår, at værdien af personalegoder skal fastsættes til det, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, forekommer behovet for en - komplicerende - lovgivning ikke indlysende. I den forbindelse henvises til undersøgelsen af ligningsmyndighedernes praksis på området, hvor Told- og Skattestyrelsen bl.a. konkluderer, at de af kommunerne skønsmæssigt fastsatte markedslejer er forholdsvis lave set i forhold til den såkaldte hjælperegel på 8 pct. af ejendomsvurderingen. Samtidig er der så stor en spredning i fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for især helårsbolig, at det kunne tyde på en for stor uensartethed i administrationen af reglerne på området. Det er endvidere karakteristisk for de regulerede forhold, at der er personsammenfald mellem modtageren af goderne og ledelsen af selskabet, der stiller goderne til rådighed. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at indføre skematiske regler, der sikrer en ensartet beskatning og administration på området.

Særlig om sommerhuse og lystbåde bemærkes, at det ikke er let at se, hvordan institueringen af en helårsbeskatning på op til 16,25% for sommerboliger og 104% for lystbåde kan bringe reglerne i overensstemmelse med hensigten i de gældende regler. Det har været hensigten med de gældende regler, at ansatte beskattes af deres rådighed over et sommerhus eller en lystbåd. Heraf følger også, at det var hensigten, at de gældende regler skulle sikre, at en hovedaktionær el. lign., der får et sommerhus eller en lystbåd stillet til rådighed udelukkende til eget brug af et selskab, må anses for at have rådighed over godet/goderne hele året.

Der synes at være et misforhold mellem værdiansættelsen af sommerboliger og helårsboliger. Der er ikke tilsigtet harmoni mellem beskatningen af fri helårsbolig og frit sommerhus. En helårsbolig, stilles implicit kun til rådighed for én modtager, men kan herudover have en repræsentativ funktion. Der ses derimod ikke at være en erhvervsmæssig begrundelse for, at en sommerbolig, der ejes af et selskab, udelukkende benyttes privat af en hovedaktionær. Det skal i den forbindelse bemærkes, at de foreslåede regler giver mulighed for nedslag i det omfang sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, herunder f.eks. en forretningsforbindelse. Formodningsreglen kan ligeledes afkræftes, såfremt der er tale om en personale-sommerbolig.

Bestemmelsen om »succession« ved koncerninterne salg mv., jf. lovforslagets § 5, nr. 4, forekommer overflødig. Bestemmelsen er foreslået for at undgå tvivl om værdiansættelsen.

Afgrænsningen af hvilke øvrige af selskabet afholdte udgifter, der særskilt skal tillægges den skattemæssige værdi af fri bolig, forekommer ikke ganske klar. De foreslåede regler tager ved fastsættelsen af den skattepligtige værdi af fri helårsbolig udgangspunkt i, de omkostninger der ville være, hvis modtageren selv skulle eje den pågældende bolig. Betaler selskabet udgifter, som der ikke er taget højde for i beregningsgrundlaget eller den skematiske sats for den skattepligtige værdi af fri helårsbolig, f.eks. ejendomsskatter, varme, el, vandafledningsafgift m.v. beskattes hovedaktionæren m.fl. særskilt heraf.

Erhvervenes Skattesekretariat mener, at det er et eklatant brud med de almindelige skatteretlige principper at gøre udbytter i form af de omhandlede goder til personlig indkomst Se kommentaren til Advokatrådet.

Finansrådet Ingen bemærkninger

Foreningen af Registrerede Revisorer Ad. Værdiansættelse af frit sommerhus. FRR finder, at de foreslåede regler om den skattepligtige værdi af rådigheden over et frit sommerhus er urimelig høj, og at de ikke harmonerer med de foreslåede regler for beskatning af helårsbolig. Se kommentaren til Erhvervenes Skattesekretariat.

Det foreslås, at den maksimale årlige rådighed over et frit sommerhus skal modsvare den lovlige rådighed ifølge planlovens § 40, hvorefter et sommerhus bortset fra kortvarige ferieophold mv. ikke må anvendes til overnatning i perioden fra 1. oktober til 31. marts. Ved ejendomsvurderingen er der taget højde for en evt. manglende anvendeligehed som følge af forbud e.l. Da beskatningen af frit sommerhus efter forslaget tager udgangspunkt i ejendomsvurderingen, tages der også herved hensyn til en evt. manglende anvendelighed.

Ad. Værdiansættelse af lystbåd FRR foreslår, at der tages hensyn til at lystbåde sjældent anvendes i perioden 1. oktober til 1. april. De foreslåede regler indebærer, at der ikke sker nedslag i beskatningen som følge af at båden - f.eks. pga. forsikringsbetingelser - ikke anvendes i vinterhalvåret. De foreslåede regler giver derimod mulighed for nedslag, hvis båden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, herunder f.eks. en forretningsforbindelse. Formodningsreglen kan ligeledes afkræftes, hvis båden er en personale-lystbåd.

Ad. Udbytte Foreningen mener, at ved at gøre de omtalte goder til personlig indkomst når de modtages som udbytter, påføres de en urimelig merbeskatning. Se kommentaren til Advokatrådet

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Foreningen finder det hensigtsmæssigt, at der foretages en objektivering på området.

Ad. Frit sommerhus Den foreslåede værdiansættelse af frit sommerhus harmonerer ikke med, at et sommerhus typisk ikke anvendes hele året. Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.

FSR foreslår, at værdien af frit sommerhus ansættes efter de retningslinier, der efter lovforslaget skal gælde for helårsboliger. Se kommentaren til Erhvervenes Skattesekretariat.

Ad. Fri lystbåd Den foreslåede værdiansættelse af fri lystbåd harmonerer ikke med, at en lystbåd typisk ikke anvendes alle uger i et år. Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.

FSR ønsker, at der i bemærkningerne redegøres for, hvordan den foreslåede værdiansættelse af fri lystbåd og frit sommerhus harmonerer med udgifterne ved selv at skulle eje lystbåden. Det er ikke hensigten med lovforslaget, at beskatningen af fri lystbåd og sommerhus skal svare til, hvad det ville koste modtageren af godet at eje båden eller sommerhuset selv.

Ad. Formodningsreglen Formodningsreglen vil føre til urimelige konsekvenser i de tilfælde, hvor sommerhus eller lystbåd primært (men ikke udelukkende) anvendes erhvervsmæssigt. Lovforslaget skal sikre, at der sker beskatning af rådigheden over de omhandlede goder. De foreslåede regler giver mulighed for nedslag, hvis båden/sommerhuset stilles til rådighed for andre personer, herunder f.eks. en forretningsforbindelse. Formodningsreglen kan ligeledes afkræftes, hvis der er tale om hhv. en personale-lystbåd eller -sommerhus.

Ad. udbytte Foreningen finder, at symmetri i beskatningen må forudsætte, at det udbytte, der gøres til personlig indkomst, modsvares af et fradrag for selskabet. Eftersom der ikke er tale om en driftsudgift efter statsskattelovens § 6 a, er der ikke fradrag. Baggrunden for, at selskabet ikke får fradragsret for denne form for udbytte, er, at det ikke er hensigtsmæssigt at udvide driftsomkostningsbegrebet, der er blevet fastlagt gennem en årelang praksis. Lovforslaget ændrer ikke ved, at det er udbytte, som hovedaktionæren modtager, og deraf følger, at der ikke er tale om en driftsomkostning. Under driftsomkostningebegrebet hører udgifter, selskabet anvender til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Et udbytte er ikke omfattet af dette begreb, fordi udbytte er selskabets udbetaling af en del af dets overskud til ejerne, hvilket vil sige aktionærerne. Driftsomkostningsbegrebet bør ikke udvides til også at omfatte udbytter, uanset at udbytter i denne form er personligindkomst.

Det kan også nævnes, at lovforslaget ikke berører udbytte udbetalt i kontanter. Selskabet og hovedaktionæren kan derfor beslutte, at der udloddes udbytte i form af kontanter, som selskabet naturligvis ikke har fradraget for, men som stadigvæk beskattes som aktieindkomst hos hovedaktionæren. Det kontante udbytte kan hovedaktionæren så anvende til at købe eller leje den bolig, han ønsker at bo i.

Forsikring og Pension Ingen bemærkninger.

Frederiksberg Kommune Ingen bemærkninger.

Håndværksrådet Har ikke afgivet bemærkninger.

Kommunernes Landsforening KL bemærker, at da værdiansættelsen af fri bolig sammenkobles med avanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven, vil ligningsmyndigheden skulle følge med i hvilke forbedringsudgifter, der skal indgå i beregningsgrundlaget for værdien af fri helårsbolig. Dette indebærer en administrativ byrde, som ikke er hensigtsmæssig. Det erkendes, at lovforslagets sammenkobling af ejendomsavancen og beskatningen af fri bolig nødvendiggør, at visse oplysninger skal gemmes. Dette er dog nødvendigt for at opnå den naturlige sammenhæng mellem boligens værdi for hovedaktionæren m.fl. og den senere avanceopgørelse.

Der mangler endvidere en præcisering af, hvornår der er tale om udbytte, og hvornår der er tale om et personalegode i form af lønaccessorium, hvilket har betydning for selskabets fradragsret. Lovforslaget ændrer ikke ved den eksisterende praksis for sondringen mellem udbytte og løn, hvorfor der kan henvises til praksis på området.

Københavns Kommune Københavns Kommune bemærker, at der f.s.v.a. helårsboliger og sommerboliger bør tages stilling til beregningsgrundlaget for udenlandske ejendomme. Det er nu præciseret i bemærkningerne, at beregningsgrundlaget som hidtil beror på et skøn.

Det bør præciseres, om en lystbåd, der er lagt op i vinterperioden, også skal anses for at være til rådighed. Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.

Kommunen bemærker endvidere, at værdien af en helårsbolig inkl. ejendomsskatter gøres til personlig indkomst, men hvis selskabet derudover også betaler varme, renovation mv. vil disse elementer med den foreslåede formulering i udbyttesituationen ikke blive beskattet som personlig indkomst. Der er ved det fremsatte lovforslag taget højde herfor.

Kommunen sætter spørgsmålstegn ved, om bestyrelsesmedlemmer er omfattet af de foreslåede regler. Bestyrelsesmedlemmer er ikke omfattet af de foreslåede regler, medmindre de tillige er ansatte med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Sammenkoblingen mellem værdien af fri bolig og ejendomsavanceopgørelsen efter ejendomsavancebeskatningsloven medfører betydelige administrative vanskeligheder, idet ligningsmyndighederne vil skulle holde styr på hvilke forbedringsudgifter, der gennem årene er indgået i beregningsgrundlaget for fri bolig. Se bemærkningerne til KL.

Begrænset skattepligtige hovedaktionærer, der modtager B-indkomstskattepligtige personalegoder, vil ikke blive omfattet af det foreslåede regelsæt. Der er ved det fremsatte lovforslag taget højde herfor.

Der er behov for en præcisering af, hvornår der er tale om et personalegode (lønaccessorium) eller udbytte, da dette har betydning for selskabets fradragsret. Lovforslaget ændrer ikke ved den eksisterende praksis for sondringen mellem udbytte og løn, hvorfor der kan henvises til praksis på området.

Der er behov for en stillingtagen til den skattemæssige behandling i selskabet af aktiver, f.eks. en lystbåd, hvor anskaffelsen af godet ikke er erhvervsmæssigt begrundet. Problemstillingen berøres ikke af lovforslaget.

Landsorganisationen i Danmark LO Har ikke afgivet bemærkninger.

Landbrugsrådet Ingen bemærkninger.

Ledernes Hovedorganisation Ad. Personkredsen Organisationen ønsker, at det fastholdes, at direktører kun i ganske særlige situationer har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, med mindre de samtidig ejer en væsentlig andel af aktierne i selskabet. Lovforslaget omfatter alene de situationer, hvor modtageren af et af de omhandlede goder har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Ad. Udbytte Organisationen mener, at det har uheldige konsekvenser ift. den øvrige beskatning at gøre de omhandlede udbytter til personlig indkomst. Se kommentarerne til Advokatrådet.

Realkreditrådet Har ikke afgivet bemærkninger.

Skattechefforeningen Skattechefforeningen bemærker, at der bør tages stilling til rådighedsbeskatning, når en lystbåd i vinterhalvåret kan være på land. Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.

Foreningen påpeger at det ville være ønskeligt med en afklaring i bemærkningerne af, hvilken betydning boligfordelingen for de i lovforslaget omhandlede ejendomme har ift. afskrivningsgrundlaget efter afskrivningslovens § 19. Det fremgår nu af bemærkningerne til lovforslaget, at boligfordelingen ingen betydning har ift. afskrivningsgrundlaget.

Der ønskes en beskrivelse af prisfastsættelsen af ejendomme, som overdrages mellem en hovedaktionær og selskabet. Problemstillingen berøres ikke af dette lovforslag.

Skatterevisorforeningen Har ikke afgivet bemærkninger.

Skyldrådsforeningen Det fremføres, at såfremt tilsynet med vurderingen, som foretages af told- og skatteregionerne, skal deltage i besigtigelsen ved vurderingen, vil dette være et brud med den eksisterende kompetencefordeling. Vurderingstilsynets deltagelse i besigtigelserne omhandles ikke direkte af lovforslagets bestemmelser, men omtales i bemærkningerne. Disse er ændret i overensstemmelse med foreningens bemærkninger.

Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive konsekvenser Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Indkomstårsvirkning: Lovforslaget skønnes at medføre et årligt merprovenu på ca. 10 mill. kr. fra og med 2001. Heraf 5 mill. kr. for kommuner og amter, ca. 1,5 mill. kr. i AM- og SP-bidrag og ca. 3,5 mill. kr. i statslig indkomstskat Finansårsvirkning: Provenugevinst på ca. 10 mill. kr. i 2001

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Det vurderes, at gennemførelse af dette lovforslag vil medføre engangsudgifter for Told Skat på ca. 4 mio. kr. til tilretning af edb-systemer. Derudover kommer årlige driftsudgifter på ca. 150.000 kr. Forslaget vurderes endvidere at medføre udgifter for kommunerne til systemtilretninger af det kommunale vurderingssystem, ligesom det kan medføre et begrænset merarbejde for kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bilag

København

Frederiksberg

Vallensbæk

Helsingør

Fredensborg-Humlebæk

Gentofte

Søllerød

Lyngby-Taarbæk

Hørsholm

Karlebo

Svendborg

Odense

Silkeborg

Århus

Aalborg

Spørgsmål til kommunerne

A Helårsboliger

A.1.3 Anvendes 8 pct.-hjælpereglen til fastsættelse af lejeværdien af fri bolig. Hvis ja, beskriv af hvilket grundlag de 8 pct. beregnes. (Eksempelvis seneste offentlige ejendomsvurdering, en indekseret ejendomsvurdering, købspris, købspris + forbedringer).

A.1.2 Anvendes andre metoder. Hvis ja, beskriv hvilke.

A.1.3 Anvendes én metode konsekvent.

A.1.4 Hvis én metode overvejende anvendes, beskriv i hvilke tilfælde metoden fraviges, hvor ofte og hvilken metode, der anvendes i stedet.

A.2 Hvis selskabet afholder løbende udgifter (eksempelvis el, vand, varme, vinduespudsning, gartner, rengøring, vedligeholdelse), tillægges disse da værdien af fri bolig.

A.3 Har selskabet indenfor de sidste 5 år afholdt omkostninger til forbedringer på ejendommen (eksempelvis tilbygning, ombygning, anlæg af park, anlæg af swimmingpool). Hvis ja, angiv cirkabeløbet.

B Sommerbolig

B.1 Anvendes Ligningslovens § 16, stk. 5. Hvis ja, i hvilke tilfælde.

B.2.1 Anvendes en 8 pct.-hjælperegel. Hvis ja, i hvilke tilfælde.

B.2.2 Anvendes samme værdigrundlag for de 8 pct. som beskrevet under helårsboliger.

C Båd

C.1 Anvendes ligningslovens § 16, stk. 6.

C.2 Anvendes andre metoder. Hvis ja, hvilke metoder anvendes i stedet og under hvilke omstændigheder.

D Generelle spørgsmål

D.1. Har kommunen skriftligt nedfældet retningslinjer for fremgangsmåden ved værdifastsættelse af benyttelsen af et af de tre formuegoder. Hvis ja, bedes disse beskrevet eller vedlagt.

D.2 Hvornår beskattes hovedaktionæren af godet som personlig indkomst og hvornår beskattes som maskeret udbytte. Har dette nogen betydning for værdiansættelsen.

D.3. Er der i de senere år set en stigning i klagesager om værdifastsættelse indenfor de tre områder. Hvis ja, har kommunen da indtryk af, hvad årsagen kan være.

D.4 Vedlagte skema bedes udfyldt med så mange oplysninger som muligt for hver af hovedaktionærens aktivtyper.

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at bidragspligten udvides til at omfatte direktører m.fl., det efter forslagets § 5 bliver begrænset skattepligtige af rådighed over helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold her i landet.

Til nr. 2 og 5

Forslagene er redaktionelle konsekvensændringer af forslagene under nr. 3 og 6.

Til nr. 3 og 6

Med indsættelsen af § 7, stk. 1, litra e, omfattes fuldt og begrænset skattepligtige hovedaktionærer, jf. kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, litra f, som nævnt i den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. lovforslagets § 6, nr. 5, af den personkreds, som er bidragspligtige efter arbejdsmarkedsfondsloven.

Bidragsgrundlaget fastsættes i den foreslåede § 8, stk. 1, litra g, til at udgøre den skattepligtige værdi opgjort efter de foreslåede regler i ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9, af sommerbolig, lystbåd og helårsbolig, der i form af udbytte stilles til rådighed for hovedaktionæren af selskabet.

Den skattepligtige værdi af rådighed over sommerbolig og lystbåd indgår dog ikke i bidragsgrundlaget, såfremt der er tale om et decideret personalesommerhus eller personalelystbåd, der er undtaget fra formodningsreglen, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. pkt. Afgrænsningen svarer til den foreslåede afgrænsning af bidragsgrundlaget for ansatte hovedaktionærer og direktører m.fl. med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. forslaget under nr. 4, der får stillet de nævnte goder til rådighed som led i ansættelsesforholdet. Dvs. i det omfang ansatte og ikke ansatte hovedaktionærer m.fl. får stillet sommerbolig eller lystbåd til rådighed under samme skattemæssige vilkår som selskabets »almindelige« ansatte lønmodtagere, skal der ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af den skattepligtige værdi svarende til, at de nævnte goder ikke indgår i bidragsgrundlaget for disse.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, litra b, knytter sig til de under § 6, nr. 2, 3 og 4, foreslåede ændringer af ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9, vedr. beskatning af fri sommerbolig, fri lystbåd og fri helårsbolig, der stilles til rådighed for ansatte hovedaktionærer m.fl. Forslaget indebærer, at bidragsgrundlaget udvides til at omfatte den skattepligtige værdi, dvs. de værdier, der danner grundlag for indkomstbeskatningen af de omhandlede goder for den nævnte kategori af lønmodtagere, der allerede efter gældende regler er bidragspligtige efter arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a, samt for de lønmodtagere, som omfattes af bidragspligten efter forslaget i nr. 1.

Fri sommerbolig og fri lystbåd omfattes dog kun af bidragsgrundlaget i det omfang rådigheden over goderne beskattes efter formodningsreglen i ligningslovens § 16, stk. 5 og 6, jf. bemærkningerne til nr. 3 og 6.

Ændringen medfører, at der tillige skal beregnes særlig pensionsopsparing på 1 pct. af bidragsgrundlaget, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1, der henviser til arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra b.

Til nr. 7

Ændringen af § 11, stk. 8, sikrer, at opkrævningen af arbejdsmarkedsbidraget og den særlige pensionsopsparing, som det er tilfældet med andre bidragspligtige B-indkomster, vil ske ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning i forbindelse med udsendelse af årsopgørelsen og bidragsopgørelsen.

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at der som følge af, at den skattepligtige værdi af sommerbolig, lystbåd og helårsbolig, der stilles til rådighed som udbytte til hovedaktionærer, skal medregnes i grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag, jf. forslaget under § 1, nr. 2 og 5, tilsvarende skal foretages særlig pensionsopsparing på 1 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget.

Til nr. 2 og 3

Ændringerne er konsekvenser af de foreslåede udvidelser af grundlaget for betaling af arbejdsmarkedsbidrag og opkrævning af særlig pensionsopsparing til at omfatte sommerbolig, lystbåd og helårsbolig, der stilles til rådighed for ansatte og ikke ansatte hovedaktionærer m.fl. De gældende aldersgrænser for opkrævning af særlig pensionsopsparing af B-indkomster foreslås således tilsvarende at skulle finde anvendelse for de omhandlede goder, hvorefter opkrævning af særlig pensionsopsparing sker første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år og sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, dog 66 år for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år.

Til nr. 1

Det foreslås, at der i ejendomsavancebeskatningsloven indsættes en bestemmelse om, at den anskaffelsessum, som selskabet har valgt ved opgørelsen af beskatningen af en direktør mv. eller hovedaktionæren, er bindende ift. den senere opgørelse af ejendomsavancen efter ejendomsavancebeskatningsloven, vedrørende denne ejendom.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 6, nr. 4, hvorefter selskabet ved opgørelsen af beskatningen af direktøren m.fl. eller hovedaktionæren, skal anvende anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3. Det betyder, at er ejendommen anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, skal anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi altid anvendes både ved hovedaktionærbeskatningen og ved ejendomsavanceopgørelsen.

Er ejendommen købt før 19. maj 1993, kan selskabet vælge mellem de fire indgangsværdier efter stk. 3. Hvis selskabet f.eks. vælger at anvende indgangsværdien efter § 4, stk. 3, nr. 2, hvilket vil sige ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. 1. januar 1996, skal dette grundlag også anvendes ved den senere ejendomsavanceopgørelse.

Det er uden betydning, om den valgte indgangsværdi rent faktisk anvendes som beregningsgrundlag ved beskatningen, blot den indgår som sammenligningsgrundlag, hvilket altid er tilfældet, når ejendommen er anskaffet før 19. maj 1993.

De ejendomme som er omfattet, er ejendomme, der ejes af et selskab, som stiller dem til rådighed for en ansat med væsentlig indflydelse på sin egen aflønning, eller for en hovedaktionær. For en nærmere afgrænsning af personkredsen henvises der til bemærkningerne til dette lovforslags § 6, nr. 4 og 5.

Det er selskabet, der vælger, hvilken indgangsværdi det ønsker at anvende ved opgørelserne, og valget skal foretages første gang ejendommen bebos af en hovedaktionær eller direktør m.fl. Er ejendommen omfattet af de foreslåede bestemmelser i ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, ved lovens ikrafttrædelse, skal valget foretages ved indberetningen for indkomståret 2001. Den indgangsværdi selskabet vælger, er det derefter bundet af, også selvom ejendommen på afståelsestidspunktet ikke bebos af en hovedaktionær eller direktør m.fl.

Til nr. 2

På samme måde som for anskaffelsessummen foreslås der en yderligere sammenkobling mellem beskatningen af en hovedaktionær eller direktør m.fl., der får stillet en helårsbolig til rådighed af selskabet, og selskabets senere ejendomsavanceopgørelse. Denne bestemmelse skal også ses i sammenhæng med lovforslagets § 6, nr. 4 og 5.

Det foreslås, at selskabet ved den senere ejendomsavanceopgørelse kun kan tillægge forbedringer til anskaffelsessummen, når forbedringerne også er medregnet ved opgørelsen af anskaffelsessummen ved sammenligningen med ejendomsværdien ved udfindelse af beregningsgrundlaget for beskatningen af den ansatte eller hovedaktionæren.

Bestemmelsen finder anvendelse for de ejendomme, der ejes af et selskab, som stiller dem til rådighed for en direktør eller anden ansat med væsentlig indflydelse på sin egen aflønning, eller for en hovedaktionær. For en nærmere afgrænsning af personkredsen henvises der til bemærkningerne til dette lovforslags § 6, nr. 4 og 5.

I henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., kan anskaffelsessummen tillægges afholdte forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter, der overstiger 10.000 kr. pr. år. Efter § 5, stk. 2, 4. pkt. kan vedligeholdelsesudgifterne dog ikke tillægges anskaffelsessummen, når disse har kunnet fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Forslaget medfører, at de forbedringsudgifter, som er afholdt af selskabet inden eller mens en hovedaktionær eller ansat bebor ejendommen, skal have været tillagt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget ved beskatningen af den ansatte eller hovedaktionæren, før de kan indgå i ejendomsavanceopgørelsen. Afholder selskabet forbedringsudgifter efter, at ejendommen har været stillet til rådighed for en ansat eller en hovedaktionær, men inden afståelsen kan disse udgifter tillægges anskaffelsessummen.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel ændring.

Der er tale om konsekvensrettelser, som følge af at der indsættes et ekstra pkt. i vurderingslovens § 33, stk. 5, § 33, stk. 6 og § 33, stk. 7.

I ejendomsværdiskattelovens § 4, stk. 1, nr. 2, 4 og 5, bestemmes det, at ejendomme som nævnt i henholdsvis vurderingslovens § 33, stk. 6, 7 og 5, skal pålægges ejendomsværdiskat. Dette skal hverken gælde for tofamilieshuse, skovejendomme eller for blandet benyttede ejendomme, når disse er ejet af et selskab, hvorfor der kun skal henvises til 1. pkt. i henholdsvis vurderingslovens § 33, stk. 6, 7 og 5.

Der indføres begrænset skattepligt for helårsboliger, sommerboliger eller lystbåde, som stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Herved sikres det, at den ansatte hovedaktionær m.fl., som ikke er fuldt skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, vil være skattepligtig til Danmark af disse personalegoder. Danmark kan herved benytte sig af den beskatningsret, som dobbeltbeskatningsoverenskomsterne oftest tillægger arbejdslandet. Både overenskomsten med de nordiske lande og overenskomsten med Tyskland tillægger arbejdslandet beskatningsretten til lønindkomst.

Hvis godet modtages som udbytte, vil udlodningen være begrænset skattepligtig som følge af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, jf. stk. 10.

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af § 8 M, stk. 1, er en konsekvens af, at pligten til at betale arbejdsmarkedsbidrag udvides til at omfatte hovedaktionærer for så vidt de i form af udbytte får stillet sommerbolig, lystbåd eller helårsbolig til rådighed af selskabet, jf. forslagene under § 1, nr. 3 og 6. Med ændringen sikres, at hovedaktionærerne på linie med alle andre bidragspligtige får fradrag for arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige personlige indkomst.

Fradragsretten efter § 8 M omfatter tillige den særlige pensionsopsparing og arbejdsmarkedsbidraget af fri sommerbolig, fri lystbåd og fri helårsbolig, der stilles til rådighed som personalegoder for ansatte hovedaktionærer m.fl.

Til nr. 2

Det foreslås, at såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat over sommerhuset. Den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes som udgangspunkt i ugerne 22-34 af et beløb svarende til ½ pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge. Har en ansat hovedaktionær m.fl. rådighed over en sommerbolig hele året, indebærer den foreslåede formodningsregel således, at den skattepligtige værdi pr. år udgør 16,25 pct. af ejendommens værdi. I det foreslåede rådighedsbegreb tages ikke hensyn til, at en sommerbolig ifølge planlovgivningens regler kun må anvendes i et begrænset omfang en vis del af året. Der er taget højde herfor, i og med den begrænsede anvendelighed påvirker ejendomsvurderingen af sommerboligen i nedadgående retning.

Ligesom hidtil værdiansættes sommerboliger, der er beliggende her i landet, med udgangspunkt i den offentlige vurdering pr. 1. januar i brugsåret. For ejendomme/lejligheder, hvor der ikke foreligger en offentlig vurdering, f. eks. sommerboliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn.

Såfremt én sommerbolig er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når to ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme sommerbolig, beskattes de hver af halvdelen af sommerboligens skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen.

Er sommerboligen udlejet til andre eller stillet til rådighed for andre ansatte, har direktøren m.fl. dog ikke sommerboligen til sin rådighed hele året. Det foreslås derfor, at den skattepligtige værdi nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af dage sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og ikke-ansatte). Det er et krav, at disse personer ikke er nærtstående. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Det er endvidere et krav, at nedslaget ikke gives i situationer, hvor flere direktører eller hovedaktionærer m.fl. råder over den samme sommerbolig, ellers ville der ske en form for dobbeltnedslag, i og med der som nævnt ovenfor sker en fordeling af den skattepligtige værdi mellem de rådende hovedaktionærer m.fl.

Det foreslås, at hvis selskabet/virksomheden benytter sommerboligen f.eks. til indkvartering af forretningsforbindelser, vil den skattepligtige værdi for den ansatte hovedaktionær m.fl., også skulle nedsættes, da boligen er stillet til rådighed for andre.

Er en fri sommerbolig eksempelvis i et givet år stillet til rådighed i 10 dage i højsæsonen for andre ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl. vil der ske en nedsættelse af den skattepligtige værdi for den ansatte hovedaktionær m.fl. med 0,71 pct.- point ud af 16,25 pct.-point (1 uge i højsæsonen (½ pct.) + 3 dage af en uge i højsæsonen (3/7 uge á ½ pct.) = 10/14 pct. = 0,71pct.). Den skattepligtige værdi af at have huset til rådighed hele året er herefter 16,25 pct. - 0,71 pct. = 15,54 pct. af ejendommens værdi.

Anvendes dele af sommerboligen udelukkende erhvervsmæssigt, anses denne del af sommerboligen ikke for at være stillet til den ansatte hovedaktionærs m.fl. rådighed. Den erhvervsmæssige del fragår således i beregningsgrundlaget.

Den ansatte hovedaktionær m.fl. skal på lige fod med andre ansatte kunne anvende et decideret personalesommerhus uden at blive omfattet af formodningsreglen. Formodningsreglen finder derfor ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr. år, heraf skal mindst 8 af de 13 uger ligge i højsæsonen (dvs. i ugerne 22-34). Det er en betingelse, at disse ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, ligesom de ikke må være nærtstående.

En ansat hovedaktionær m.fl., som anvender et personalesommerhus, beskattes på samme måde som enhver anden ansat - det vil sige, der skal ske beskatning i de uger, hvor personalesommerhuset anvendes.

De mest attraktive uger i et sommerhus er ugerne 22-34 (slutningen af maj til slutningen af august). Højsæsonen er således på 13 uger. Den ansatte hovedaktionær m.fl. kan derfor selv holde op til 5 ugers sommerferie i sommerboligen i højsæsonen, uden at sommerboligen mister sin status som personalesommerhus, såfremt sommerboligen stilles til rådighed for andre ansatte i resten af højsæsonen og minimum 5 uger udenfor højsæsonen.

Det vil være muligt at kontrollere, om en selskabsejet sommerbolig har været stillet til rådighed for andre ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl., da selskabet som arbejdsgiver har indberetningspligt på sommerboliger stillet til rådighed for ansatte, jf. § 11, stk. 2, nr. 5, i indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 1999).

Det foreslås endelig, at den skattepligtige værdi som hidtil nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.fl. for råderetten.

Til nr. 3

Det foreslås, at såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Beskatning efter denne formodningsregel forudsætter, at den pågældende direktør eller medarbejder i et eller andet omfang råder privat over båden. Den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes således som udgangspunkt af 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Formodningsreglen indebærer endvidere, at den årlige skattepligtige værdi udgør 104 pct. af bådens anskaffelsessum m.v.

Båden anses at være til rådighed, selvom den er lagt på land en del af året som følge af forsikringskrav.

Såfremt én lystbåd er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Dette indebærer, at når to ansatte hovedaktionærer m.fl. har rådighed over den samme lystbåd, beskattes de hver af halvdelen af lystbådens skattemæssige værdi, uanset den indbyrdes fordeling af anvendelsen.

Ligesom for sommerhusene foreslås det, at den skattepligtige værdi nedsættes forholdsmæssigt efter antallet af dage lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer (ansatte og ikke-ansatte), som ikke er nærtstående. Det er endvidere et krav, at nedslaget ikke gives i situationer, hvor flere direktører eller hovedaktionærer m.fl. råder over den samme lystbåd, idet der ellers ville ske en form for dobbeltnedslag, i og med der som nævnt ovenfor sker en fordeling af den skattepligtige værdi mellem de rådende hovedaktionærer m.fl. Da principperne om nedslag i det hele svarer til de foreslåede for fri sommerbolig henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 6, nr. 2.

Den ansatte hovedaktionær m.fl. skal på lige fod med andre ansatte kunne anvende en decideret personalelystbåd uden at blive omfattet af formodningsreglen. Formodningen om at direktøren m.fl. har lystbåden til rådighed hele året, finder derfor ikke anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte i 13 uger eller mere pr. år, heraf skal mindst 8 af de 13 uger ligge i højsæsonen (det vil sige i ugerne 22-34). Det er en betingelse, at disse ansatte ikke har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, ligesom de ikke må være nærtstående.

Det vil være muligt at kontrollere, om en selskabsejet lystbåd har været stillet til rådighed for andre ansatte end den ansatte hovedaktionær m.fl., da selskabet som arbejdsgiver har indberetningspligt på lystbåde stillet til rådighed for ansatte, jf. § 11, stk. 2, nr. 6, i indberetningsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1069 af 17. december 1999).

Anvendes dele af lystbåden udelukkende erhvervsmæssigt, anses denne del af lystbåden ikke for at være stillet til den ansatte hovedaktionærs m.fl. rådighed. Den erhvervsmæssige del fragår således i beregningsgrundlaget.

Ligesom efter de gældende regler, jf. ligningslovens § 16, stk. 6, er det i værdiansættelsen forudsat, at arbejdsgiveren/selskabet betaler alle udgifter vedrørende båden, f.eks. fast havneplads, men ikke havneplads i gæstehavne.

Den skattepligtige værdi af fri lystbåd nedsættes efter forslaget med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.fl. for råderetten.

Til nr. 4

Det foreslås, at indføre en ny bestemmelse for beskatning af helårsboliger, der stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønning. Der ændres ikke på den personkreds, som er omfattet af § 16, stk. 9. Det er således en betingelse, at personen er ansat, hvorimod personen ikke nødvendigvis skal være (hoved)aktionær. En ansat hovedaktionær vil imidlertid altid være omfattet.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for beskatningen af værdien af den fri bolig skal udgøres af det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller af ejendommens anskaffelsessum opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, tillagt forbedringer foretaget efter anskaffelsen.

Er ejendommen anskaffet den 19. maj 1993 eller senere, betyder det, at beregningsgrundlaget udgøres af enten ejendomsværdien eller den faktiske kontante anskaffelsessum, såfremt denne forhøjet med forbedringsudgifter er højere.

Den faktiske anskaffelsessum omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen lægges sammen med kursværdien af gældsposter på anskaffelsestidspunktet. Omregningen af anskaffelsessummen til kontantværdien sker efter reglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2.

Er ejendommen anskaffet før 19. maj 1993, har selskabet efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven valgmulighed mellem de fire indgangsværdier opregnet i lovens § 4, stk. 3.

Det bemærkes, at det ikke er den endelige anskaffelsessum i ejendomsavancebeskatningsloven, der foreslås anvendt, men udelukkende den anskaffelsessum, som fremkommer ved at anvende ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3. Det betyder bl.a., at 10.000 kr.´s tillægget ikke skal anvendes, at der ikke skal reguleres for afskrivninger m.v., at anskaffelsessummen ikke er nedsat som følge af genanbringelsesregler, at anskaffelsesummen ikke er forhøjet med beløb betalt for en mælkekvote, og at indekseringsreglerne for landbrugsejendomme ikke skal anvendes.

Anskaffelsessummen forhøjes med udgifter til forbedringer, dvs. at der i princippet hvert år skal foretages en opgørelse af anskaffelsessummen tillagt forbedringer. Forhøjelsen af anskaffelsessummen sker med de forbedringsudgifter, som er afholdt af arbejdsgiveren m.v. året forud for indkomståret. Beregningsgrundlaget udgøres således af den oprindelige kontantomregnede anskaffelsessum forhøjet med kumulerede forbedringsudgifter afholdt efter 19. maj 1993.

Skæringsdatoen d. 19. maj 1993 er valgt fordi, der fra denne dato har skullet opgøres en ejendomsavance. Ejeren har, i og med at forbedringsudgifterne efter ejendomsavancebeskatningsloven kan tillægges ejendommens anskaffelsessum, formodentlig opgjort forbedringsudgifterne. Ejer af ejendommen - i nærværende forslag arbejdsgiveren m.v. - besidder således allerede i dag de nødvendige oplysninger til opgørelsen af de faktiske investeringer i ejendommen.

Det skal sikres, at udgifter til specialindretninger o.lign. i en fri helårsbolig, som ikke afspejles i ejendomsvurderingen eller en salgspris, bliver beskattet i tilfælde, hvor en direktør kontrollerer flere selskaber. Beskatning af sådanne udgifter til specialindretning ville ellers kunne undgås, såfremt et selskab, der har stillet fri helårsbolig til rådighed for direktøren og bekostet en specialindretning, herefter sælger boligen til markedspris (ekskl. specialindretningsudgifter) til et andet selskab, der også er kontrolleret af direktøren. På baggrund heraf bestemmes det, at såfremt en arbejdsgiver el.lign. sælger en helårsbolig, der er stillet til rådighed for en direktør, til en ny arbejdsgiver, hvor direktøren også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver, såfremt den er højere.

Det foreslås endvidere, at anskaffelsessummen tillægges forbedringer. Hvis ikke de tillægges, vil sammenligningen til vurderingen ikke være reel. Anvendes indgangsværdien efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., er det dog kun forbedringer efter 19. maj 1993 som skal lægges til. Forbedringsudgifter på fredede bygninger efter bygningsfredningsloven og forbedringsudgifter, som modsvares af skattefrie tilskud mv., tillægges dog ikke. For at skabe sammenhæng mellem det grundlag, som den ansatte hovedaktionær m.fl. beskattes af, og de værdier, der anvendes ved den senere ejendomsavanceopgørelse, foreslås det herudover, at kun de forbedringer, der er tillagt anskaffelsessummen ved beskatningen af den ansatte hovedaktionær m.fl., kan anvendes ved den senere opgørelse i ejendomsavancebeskatningsloven.

Det foreslås, at den del af boligen, som udelukkende relaterer sig til erhvervsmæssige formål, ikke skal medregnes i beregningsgrundlaget for beskatningen.

Vurderingsrådene foretager efter de gældende regler en ejerboligfordeling for blandet benyttet ejerboliger, når den erhvervsmæssige andel er mere end 25 pct. af den samlede ejendomsværdi. Dette sker af hensyn til ejendomsværdiskatten. For at sikre, at der kun sker en beskatning af værdien af den private del af boligen, foreslås det, at også for blandede ejendomme ejet af et selskab, som stilles til rådighed for en direktør m. fl. eller en hovedaktionær, skal vurderingsrådene foretage en tilsvarende boligfordeling. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget skal herefter kun medregnes den værdi, der er henført til boligdelen. Er den erhvervsmæssige andel ikke stor nok til at vurderingsrådene skal foretage en boligfordeling, foreslås det, at der gives et nedslag i beregningsgrundlaget for den del, som anvendes erhvervsmæssigt.

Også for skovejendomme og tofamilieshuse, der er omfattet af det nye regelsæt, foreslås, at vurderingsrådene foretager en boligfordeling af ejendomsværdien svarende til den fordeling, der foretages for personligt ejede ejendomme.

Den faktiske anskaffelsessum skal på samme måde som ejendomsværdien fordeles på den del, som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt og den øvrige del af ejendommen. Vurderingsrådenes fordeling af ejendomsværdien, hvis en sådan foreligger, kan være retningsgivende for fordelingen af anskaffelsessummen.

Det foreslås, at satsen for den skattemæssige værdi af fri bolig fastsættes til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger progressionsgrænsen i ejendomsværdiskatteloven, og 8 pct. af værdien herudover. Satsen for fri bolig gøres hermed progressiv med samme satsforskel og progressionsgrænse som ved beregningen af ejendomsværdiskat.

Det foreslås, at ejendomsskatten særskilt tillægges den skematisk beregnede værdi. Øvrige udgifter, som selskabet afholder, tillægges ligeledes særskilt. Disse udgifter kan bl.a. omfatte udgifter til varme, renovation, vand/vandafledningsafgift, el, rengøring, gartner, fællesantenne og lignende.

For helårsboliger, hvor der hverken foreligger en offentlig vurdering eller en anskaffelsessum, f. eks. boliger i udlandet, ansættes ejendomsværdien efter et skøn.

Den skattemæssige værdi af fri bolig nedsættes med eventuelle egenbetalinger til selskabet vedrørende boligen. Endvidere er der ved den standardiserede sats gjort endeligt op med vedligeholdelseudgifter. Der skal ikke tillægges ekstraordinære vedligeholdelseudgifter til den skattemæssige værdi.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indsættes en selvstændig beskatningshjemmel for udbytter i form af en sommerbolig, lystbåd eller helårsbolig, som stilles til rådighed af selskabet for en hovedaktionær. Med den selvstændige beskatningshjemmel udskilles de nævnte goder fra den sædvanlige udbyttebeskatning efter § 16 A, stk. 1. Udskillelsen er nødvendig, fordi det foreslås, at goderne i stedet for at blive beskattet som aktieindkomst skal beskattes som personlig indkomst, jf. forslagets § 7. Bestemmelsen finder anvendelse, uanset om hovedaktionæren er ansat i selskabet eller ej.

Værdiansættelsen af goderne skal følge de i dette lovforslag foreslåede regler for værdiansættelsen af personalegoder. På denne måde sikres det, at der er overensstemmelse imellem værdiansættelsen af personalegoder og udbytter til en hovedaktionær.

Det foreslås, at disse specielle værdiansættelsesregler skal gælde for hovedaktionærer, hvilket vil sige ejere af hovedaktionæraktier som beskrevet i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4. Som hovedaktionæraktier anses aktier, der ejes af skatteydere, der ejer eller indenfor de seneste fem år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i selskabet, eller som råder eller indenfor de seneste fem har rådet over 50 pct. eller mere af stemmeværdien i selskabet. Ved denne opgørelse medregnes også aktier ejet af skatteyderens nærmeste familie, hvilket vil sige ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn samt ægtefællerne eller dødsboerne efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtsskabsforhold.

Ved opgørelsen af, hvorvidt der er tale om hovedaktionæraktier, medregnes også aktier ejet af et selskab, en fond mv. hvori aktionæren eller dennes nærmeste familie i form af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelser, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse.

Stilles en bolig til rådighed for hovedaktionæren af et datterselskab, ejet af det selskab vedkommende er hovedaktionær i, vil hovedaktionæren også blive beskattet efter de foreslåede regler. Her vil man anse det som et maskeret udbytte fra moderselskabet, samtidig med at moderselskabet anses for selv at have modtaget et skattefrit udbytte fra datterselskabet.

Som beskrevet ved de gældende regler kan aktionæren også beskattes af maskeret udbytte, selvom fordelen ikke tilfalder denne personligt, men til en person, en virksomhed eller organisation, hvori aktionæren har en personlig interesse. Det betyder, at det ikke er et krav, at det er hovedaktionæren selv, der bebor eller bruger det gode, selskabet stiller til rådighed. Hvis det er en person, en virksomhed eller organisation, hvori hovedaktionæren har en personlig interesse, der har rådigheden over godet, kan hovedaktionæren også beskattes efter de her foreslåede regler. Ved vurderingen af hvorvidt godet anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi, indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for en virksomhed mv. eller person med tilknytning til hovedaktionæren.

De specielle beskatnings- og værdiansættelsesregler skal kun finde anvendelse, såfremt der enten er tale om en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig . For alle andre goder, der udloddes til hovedaktionæren, anvendes de almindelige værdiansættelsesprincipper, hvilket vil sige markedsværdien. For en gennemgang af værdiansættelsesreglerne henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 2-4.

Med ændringerne i personskatteloven foreslås, at udbytte omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 16 A, stk. 10, jf. lovforslagets § 6, nr. 5, hverken skal medregnes til aktieindkomsten, jf. ændringen under nr. 2, eller kapitalindkomsten, jf. ændringen under nr. 1. Ændringerne indebærer, at sommerboliger, lystbåde og helårsboliger, som stilles til rådighed for hovedaktionærer som udbytte, beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Alle, der i det forudgående kalenderår som led i sin virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.

Det foreslås endvidere, at indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets samlede vederlag til den pågældende. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

De foreslåede ændringer til skattekontrollovens §§ 9 A (bestemmelse om indberetningstidspunkter) og 14 (straffebestemmelse) er konsekvensændringer af, at helårsbolig, sommerbolig og lystbåd tildelt som et løngode eller udloddet som udbytte udskilles i en særlig indberetningsbestemmelse. Det skal endvidere bemærkes, at skattekontrollovens § 9 (bødebestemmelse) også finder anvendelse, idet bestemmelsen blandt andet omfatter en henvisning til skattekontrollovens §§ 7-8 H, stk. 1-3.

Til nr. 1

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i vurderingsloven, således at der også for blandet benyttede ejendomme, der ejes af et selskab, og hvor ejendommen stilles til rådighed for en hovedaktionær m.fl., foretages en boligfordeling.

Fordelingen skal svare til den fordeling, der efter de gældende regler foretages for personligt ejede ejendomme, når disse benyttes både til bolig for ejeren og i væsentlig omfang benyttes erhvervsmæssigt. Efter de gældende regler foretages ejerboligfordelingen ikke, når ejendommen er ejet af et selskab.

Efter praksis på området foretages der ingen fordeling, når den erhvervsmæssige benyttelse udgør under 25 pct. af ejendommens samlede værdi. Denne praksis skal også gælde for ejendomme omfattet af dette lovforslag.

Boligfordelingen skal anvendes ved beskatningen hos hovedaktionæren af værdien af boligen, der stilles til rådighed for ham. Herved sikres det, at en hovedaktionær kun bliver beskattet af den del af ejendommen som vedrører boligdelen, der stilles til rådighed for denne.

De ejendomme, der er omfattet af § 33, stk. 5, er dem, der benyttes både erhvervsmæssigt og til beboelse. Der stilles ingen krav til ejendomstypen; for landbrugsejendomme gælder det dog, at de er omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 4, hvorefter der foretages en boligfordeling, uanset om ejeren bebor ejendommen. Det betyder, at også hvis landbrugsejendommen ejes af et selskab, foretages der en boligfordeling.

Ændringen har ingen betydning for opgørelsen af afskrivningsgrundlaget efter afskrivningslovens § 19.

Til nr. 2

For tofamilieshuse foreslås det tilsvarende, at der af vurderingsrådene skal foretages en boligfordeling, når ejendommen er ejet af et selskab, og hele ejendommen eller en del deraf er stillet til rådighed for en hovedaktionær i selskabet. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til nr. 3

Skovejendomme er omfattet af § 33, stk. 7. Også her er det en betingelse, at ejeren bebor ejendommen. Dvs. at efter de gældende regler bliver der ikke foretaget en boligfordeling, såfremt ejendommen ejes af et selskab. Derfor foreslås det, at det også i § 33, stk. 7, fastsættes, at der skal foretages en boligfordeling, når en skovejendom omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, ejes af et selskab. Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at de foreslåede regler i lovforslagets § 1, § 2, § 3, nr. 1 og 2, § 4, § 5, § 6, nr. 1-4, og § 7 om ændringerne i henholdsvis lov om en arbejdsmarkedsfond, lov om Arbejdsmarkeds Tillægspension, ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3 og § 5, stk. 2, ejendomsværdiskatteloven, kildeskatteloven, ligningslovens § 8 M, § 16, stk. 5, 6 og 9, og personskatteloven alle har virkning fra og med indkomståret 2001.

Det betyder, at stilles en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed for enten en ansat med væsentlig indflydelse på egen aflønning eller en hovedaktionær i indkomståret 2001, sker beskatningen efter de i lovforslaget foreslåede regler.

Til stk. 3

Det foreslås, at lovforslagets § 3, nr. 3, om ændring i ejendomsavancebeskatningslovens § 7, stk. 2, har virkning fra 1. januar 2000. Da der er tale om en rettelse til en tidligere lovændring, skønnes virkningstidspunktet ikke at medføre problemer.

Til stk. 4

Det foreslås, at indsættelsen af ligningslovens § 16 A, stk. 10, skal have virkning for udlodninger, der foretages i indkomståret 2001. Med formuleringen understreges det, at det er udbetalingstidspunktet, der er afgørende for om udlodningerne behandles efter de foreslåede regler.

Til stk. 5

Det foreslås, at lovforslagets § 8 og § 9 skal have virkning fra 1. januar 2001. Lovforslagets § 8 handler om ændringerne i skattekontrolloven om indberetningspligten. Lovforslagets § 9 handler om ændringerne i vurderingsloven, hvor der efter de foreslåede regler skal foretages en boligfordeling af de omhandlede ejendomme, der stilles til rådighed for en hovedaktionær m.fl.

Bilag

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 14. september 1999, som ændret ved § 6 i lov nr. 947 af 20. december 1999 og § 3 i lov nr. 956 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer:

§ 7. - - - Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne, for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller j, - - - 1. I § 7, stk. 1, litra a, ændres »litra a, c eller j« til: »litra a, c, j eller g«.

d) personer, omfattet af §§ 2 a og 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt angår indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 8, stk. 1, litra c og f. 2. I § 7, stk. 1, litra d, ændres »jf. § 8, stk. 1, litra c og f.« til: »jf. § 8, stk. 1, litra c og f,«.

3. I § 7, stk. 1, indsættes som litra e:

»e) personer omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, for så vidt angår udbytte i form af rådighed over sommerbolig, lystbåd og helårsbolig, jf. § 8, stk. 1, litra g.«.

§ 8. - - - b) den skattepligtige værdi af privat anvendelse af bil eller telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, samt den skattepligtige værdi af køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 16 og § 28, stk. 1 eller 2, jf. statsskattelovens § 4. 4. I § 8, stk. 1, litra b, indsættes efter »arbejde i øvrigt« : », den skattepligtige værdi af fri sommerbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 6.-8. pkt., den skattepligtige værdi af fri lystbåd omfattet af ligningslovens § 16, stk. 6, 2.-4. og 6.-8. pkt., den skattepligtige værdi af fri helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9,«.

- - -

f) indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra indbetalinger som nævnt i stk. 5, som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension eller førtidspension i henhold til lov om social pension, modtagere af kontanthjælp og revalideringsydelse efter §§ 25 og 52 i lov om aktiv socialpolitik, og af arbejdsløshedskasserne for modtagere af seniorydelse efter lov om seniorydelse, modtagere af dagpenge i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af godtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, samt af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne for modtagere af overgangsydelse, efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 11, stk. 5. 5. I § 8, stk. 1, litra f, ændres »jf. § 11, stk. 5.« til: »jf. § 11, stk. 5,«.

6. I § 8, stk. 1, indsættes som litra g:

»g) den skattepligtige værdi af udbytte i form af rådighed over sommerbolig, lystbåd og helårsbolig omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 10, bortset fra de tilfælde der er nævnt i ligningslovens § 16, stk. 5, 5. pkt., og § 16, stk. 6, 5. pkt.«.

§ 11. - - - Stk. 8. For vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatning. 7. I § 11, stk. 8, affattes således: »Stk. 8. For sommerbolig, lystbåd, helårsbolig, vederlag i form af køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, og vederlag m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Sommerboliger, lystbåde, helårsboliger og køberetter til aktier indgår i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatning.«.

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som senest ændret ved lov nr. 1077 af 29. december 1999, § 2 i lov nr. 1082 af 29. december 1999 og lov nr. 1085 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:

§ 17 f. For 1999 og senere år opkræves der en særlig pensionsopsparing til Arbejdsmarkedets Tillægspension på 1,0 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d og e, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter § 7, stk. 1 og 3, i samme lov, jf. dog stk. 2. Lov om en arbejdsmarkedsfond regler om opkrævning, angivelse og indbetaling, periodisering, indberetning, straf, regulering m.v. finder tilsvarende anvendelse for pensionsopsparing efter 1. pkt., jf. dog stk. 2. 1. I § 17 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 8, stk. 1, litra a, b, d og e« til: »§ 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g«. 2. I § 17 f, stk.2, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, litra a og b« til: »§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 1, § 7, stk. 1, litra b«. 3. I § 17 f, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8,« til: »§ 7, stk. 1, litra a, jf. § 8, stk. 1, litra b, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, § 7, stk. 1, litra e, «.

Stk. 2. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra a og b samt litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 1, opkræves pensionsopsparing efter stk. 1, 1. pkt., første gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 17 år, og sidste gang af løn, vederlag m.v., der ved indeholdelse af foreløbig skat efter kildeskatteloven henregnes til en periode i det kalenderår, hvor personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år. For personer omfattet af bidragspligten efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra c, jf. § 8, stk. 1, litra e, og § 11, stk. 8, og § 7, stk. 2, opkræves pensionsopsparing første gang for det indkomstår, hvor personen fylder 17 år, og for sidste gang for det indkomstår, hvor personen fylder 64 år, for personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år.

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 656 af 12. august 1999, som ændret ved § 4 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer:

§4. - - - 1. I § 4, stk. 3, indsættes som 7. pkt.:

Stk. 3. Er den afståede ejendom erhvervet før den 19. maj 1993, opgøres den skattepligtiges anskaffelsessum som enten 1) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. eller 2) ejendomsværdien pr. 1. januar 1993 med et tillæg på 10 pct. og med tillæg af et beløb opgjort som halvdelen af forskellen mellem denne værdi og ejendomsværdien pr. l. januar 1996. »For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, skal den skattepligtige ved opgørelse af fortjenesten efter denne lov benytte den anskaffelsessum, som anvendes eller har været anvendt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9.«

Den skattepligtige kan inden den 31. december 1993 begære en vurdering efter vurderingslovens § 4 B. Uanset 1. og 2. pkt. kan den skattepligtige, hvis den faktiske anskaffelsessum omregnet til kontantværdi efter stk. 2 og tillagt vedligeholdelses- og forbedringsudgifter afholdt inden den 1. januar 1993 er højere end værdien efter 1. og 2. pkt., i stedet vælge at benytte denne anskaffelsessum. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke. Anskaffelsessummen for ejendomme, der er beliggende i udlandet, er værdien i handel og vandel den 19. maj 1993. Den i 3. og 4. pkt. nævnte faktiske anskaffelsessum kan dog anvendes, hvis denne er højere end værdien i handel og vandel den 19. maj 1993.

§ 5. - - - 2. I § 5, stk. 2, indsættes som 14. og 15. pkt.:

Stk. 2. Anskaffelsessummen forhøjes endvidere med afholdte udgifter til vedligeholdelse eller forbedring, i det omfang disse har oversteget 10.000 kr. pr. kalenderår. For ejendomme, der er omfattet af § 4, stk. 3, medtages alene udgifter, der er afholdt den 1. januar 1993 eller senere. Såfremt ejendommen er begæret vurderet efter vurderingslovens § 4 B eller er omfattet af § 4, stk. 3, 5. pkt., medtages alene udgifter, der er afholdt efter den 19. maj 1993. Vedligeholdelsesudgifter, der har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, samt udgifter, der er straksfradraget eller straksafskrevet, og som ikke er omfattet af afskrivningslovens § 21, stk. 2, kan ikke medregnes. Ved afgørelsen af, om udgifter har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ses der bort fra standardfradrag, der er foretaget frem til og med indkomståret 1999 efter den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 15 J. Udgifter, der modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie, kan heller ikke medregnes. Tilsvarende gælder udgifter, der er fradraget i 1992 og 1993 efter den dagældende bestemmelse i ligningsloven § 15 N. Såfremt den skattepligtige kun afstår en del af en fast ejendom medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der vedrører den afståede del af ejendommen. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 4. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. Såfremt den skattepligtige ejede ejendommen i sameje med andre, medregnes kun udgifter til vedligeholdelse og forbedring, som den skattepligtige har afholdt. Udgifterne medregnes i disse tilfælde i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger tillægget efter stk. 1, 5. pkt. Reglerne i 4.-7. pkt. gælder tilsvarende. »For ejendomme, der er eller har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, kan anskaffelsessummen kun forhøjes med forbedringer, der er tillagt ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter ligningslovens § 16, stk. 9. Dette gælder dog ikke for forbedringer foretaget efter det tidspunkt, hvor ejendommen senest har været omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10.«

§ 7. - - -

Stk. 2. Uden for de i stk. 1 anførte tilfælde kan den skattepligtige vælge ikke at medregne fortjeneste, der indvindes ved mageskifte til den skattepligtige indkomst. Det er dog en betingelse, at der er tale om mageskifte af ubebyggede arealer, og at der fra en af parterne ud over arealet ydes et vederlag på højst 10.000 kr. Det er endvidere en betingelse, at der er tale om en enkelt handel indgået mellem to parter. Såfremt den skattepligtige vælger ikke at medregne fortjenesten, jf. 1. pkt., skal anskaffelsessummen for den ejendom, der erhverves ved mageskiftet, ved senere afståelse opgøres, som om ejendommen var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås ved mageskiftet. Udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der inden mageskiftet er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede ejendom, tages herved i betragtning i det i § 5, stk. 2, angivne omfang. For ejendomme, der er mageskiftet før den 19. maj 1993, opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom efter reglerne i § 4, stk. 3. Ved opgørelsen af anskaffelsessummen efter § 4, stk. 3, 4. pkt., opgøres anskaffelsessummen for den mageskiftede ejendom, som om den var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb som den i sin tid afståede ejendom ved mageskiftet. Hertil kan lægges udgifter til vedligeholdelse og forbedring, der er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede ejendom, og tilsvarende udgifter, der er afholdt på den ved mageskiftet erhvervede ejendom inden den 1. januar 1993. Udgifter som nævnt i § 5, stk. 2, 4.-7. pkt., medregnes ikke. 3. I § 7, stk. 2, 7. pkt., ændres »§ 4, stk. 3, 4. pkt.« til: »§ 4, stk. 3, 3. pkt.«

§ 4

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 721 af 14. september 1999, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer:

§ 4. - - - 2) Tofamilieshuse, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeles på ejendommens to selvstændige lejligheder. 1. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »vurderingslovens § 33, stk. 6,« til: »vurderingslovens § 33, stk. 6, 1. pkt.,«

- - -

4) Skovbrugsejendomme, for hvilke ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 7, fordeles på den del af ejendommen, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. 2. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »vurderingslovens § 33, stk. 7,« til: »vurderingslovens § 33, stk. 7, 1. pkt.,«

5) Ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at ejendomsværdien efter vurderingslovens § 33, stk. 5, fordeles på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen. 3. I § 4, stk. 1, nr. 5, ændres »vurderingslovens § 33, stk. 5,« til: »vurderingslovens § 33, stk. 5, 1. pkt.,«

§ 5

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som senest ændret ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændring:

§ 2. - - - 1. I § 2, stk. 1, indsættes efter litra f :

»g) oppebærer rådighed over helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 6.-8. pkt., § 16, stk. 6, 2.-4. og 6.-8. pkt. og § 16, stk. 9.«.

§ 6

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 18. januar 2000, som ændret ved § 3 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer:

§ 8 M. For personer omfattet af § 7, stk. 1, litra c, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond fragår arbejdsmarkedsbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. Det samme gælder for personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, i samme lov, for hvilke arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorarer m.v. til den ansatte. 1. I § 8 M, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 7, stk. 1, litra c,« til: »§ 7, stk. 1, litra c og e,«.

§ 16. - - - 2. § 16, stk. 5, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

Stk. 5. Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. januar i rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. »Såfremt en sommerbolig som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt. eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.«.

3. § 16, stk. 6, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

Stk. 6. Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. »Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattemæssige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt. eller som ikke er nærtstående. 2.-4. punktum finder dog ikke anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.«.

- - -

4. § 16, stk. 9, affattes således:

Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. »Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og 8 pct. af resten. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres efter ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller stk. 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer foretaget efter 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud m.v., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke ejendomsværdien fordeles efter vurderingslovens § 33, stk. 5, 2. pkt., § 33, stk. 6, 2. pkt., eller § 33, stk. 7, 2. pkt., skal kun den del, der tjener til bolig for den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger, skal den del, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis arbejdsgiveren m.v., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver m.fl., jf. stk. 1, hvor den ansatte direktør m.fl., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver, såfremt den er højst. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.fl., jf. stk. 1, til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.fl., for råderetten.«.

§ 16 A. - - - 5. I § 16 A, indsættes som stk. 10.:

»Stk. 10. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 5, 6 og 9.«

§ 7

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 105 af 14. februar 2000, foretages følgende ændringer:

§ 4. - - - 1. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16 A« til: »§ 16 A, stk. 1-9,«.

4) skattepligtigt aktieudbytte omfattet af ligningslovens § 16 A bortset fra beløb omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1, 3 og 5,

§ 4 a. - - - 2. I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »Stk. 1 omfatter heller ikke« til: »Stk. 1 omfatter heller ikke udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 10, og«.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 1-6, omfatter ikke udbytter og fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Stk. 1 omfatter heller ikke fortjeneste og tab ved afståelse af medlemsbeviser m.v. i foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, med undtagelse af fortjeneste eller tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 4 ved afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen af omsættelige investeringsbeviser i investeringsforeninger. § 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juni 1999, som senest ændret ved lov nr. 953, 955 og 958 af 20. december 1999, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 7 B:

§ 7 B. - - - »§ 7 C. Alle, der i det forudgående kalenderår som led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom til de statslige told- og skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 6 og 9. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 10.

Stk. 2. Indberetningen skal indeholde oplysninger om identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets samlede vederlag til den pågældende.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder tilsvarende anvendelse.«

§ 9 A. Indberetning til skattemyndighederne efter § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 D, § 7 F, § 7 G, § 8 B, § 8 E, § 8 F, § 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. 2. I § 9A indsættes efter »§ 7 B,«: »§ 7 C,«.

§ 14. - - - 3. I § 14, stk. 2, indsættes efter »§ 7 B,«: »§ 7 C,«

Stk. 2. Den, der, uden at forholdet omfattes af stk. 1, forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler ham i medfør af § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, § 6 B, § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 E, § 7 G, §§ 8 A-8 H, stk. 1-4, § 8 J, stk. 3, § 8 L, § 8 P, stk. 1-4, § 8 Q, stk. 1-3, § 8 R, stk. 3, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, § 9 A, §§ 10, 10 A, stk. 1, og 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., eller § 11, straffes med bøde.

§ 9

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 648 af 11. august 1999, foretages følgende ændringer:

§ 33. - - - 1. I § 33, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:

Stk. 5. For ejendomme, som indeholder én eller to selvstændige lejligheder, og som, uden at være omfattet af stk. 4, både tjener til bolig for ejeren og benyttes erhvervsmæssigt i væsentligt omfang, foretager vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. »For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, hvor en væsentlig del af ejendommen anvendes erhvervsmæssigt, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.«

2. I § 33, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

Stk. 6. For ejendomme, som indeholder to selvstændige lejligheder, og som tjener til bolig for ejeren uden at være omfattet af stk. 4 eller 5, foretager vurderingsrådet fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder. »For ejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, som indeholder to selvstændige lejligheder, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på de to selvstændige lejligheder.«

3. I § 33, stk. 7, indsættes efter 1. pkt.:

Stk. 7. For skovbrugsejendomme foretages i forbindelse med vurderingen fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige ejendom. For skovbrugsejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, og som ejes af andre end stat og kommune, foretages desuden en fordeling af ejendomsværdien på den del af ejendommen, der benyttes til skov, og på den øvrige del af ejendommen. »For skovejendomme omfattet af ligningslovens § 16, stk. 9, eller § 16 A, stk. 10, foretages ligeledes en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for den ansatte eller hovedaktionæren og på den øvrige ejendom.«

Versioner

1. 2000-03-29