Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199912L00253@2000-03-30/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2000, foretages følgende ændringer:

1. I kapitel 1 ophæves underoverskriften »Daghøjskoler«.

2. § 1 affattes således:

»§ 1. Daghøjskolerne giver følgende tilbud til personer over 18 år:

1) Tilbud om undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning. Det enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lign.

2) Tilbud om forberedende voksenundervisning, jf. lov om forberedende voksenundervisning.

3) Tilbud der kombinerer de i nr. 1 og 2 nævnte tilbud.

Stk. 2. § 1, § 4, § 8, stk. 2, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3 og 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2, og 5, § 19, stk. 1-3, og 5-7, § 20, § 23, § 24 og § 26, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning samt regler udstedt i medfør heraf gælder for den i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte forberedende voksenundervisning .

Stk. 3. Daghøjskoletilbud omfatter ikke

1) efter- og videreuddannelse, der hovedsageligt har til formål at kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og

2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til organisatorisk arbejde m.v.

Stk. 4. Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 3, tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen, herunder om, at timetallet for heltidsundervisning vil variere i forhold til andelen af timer i forberedende voksenundervisning.

Stk. 5. Tilbud efter stk. 1, nr. 2, tilrettelægges som heltidsundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen.«.

3. I § 2, stk. 1, ændres »daghøjskolekursus gælder:« til:.»daghøjskolekursus efter § 1, stk. 1, nr. 1, og kombinationskurser efter § 1, stk. 1, nr. 3, hvor forberedende voksenundervisning udgør under 1/3 af undervisningstiden, gælder følgende for den undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning:«.

4. I § 2, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »en«: »anden«.

5. I § 2, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

» Stk. 2. For undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 3, hvor den forberedende voksenundervisning udgør mindst 1/3 af undervisningstiden, gælder stk.1, bortset fra nr. 1, og nr. 2, litra a til c. I tilbudet indgår dog mindst 2 timer ugentlig i psykologiske fag.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

6. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:

»Optagelse er betinget af, at deltagerne kan deltage i undervisningen på dansk med udbytte.«.

7. I § 10, stk. 1, ændres »skolerne" til: »skoler, der modtager statstilskud efter denne lov, dog fører amtsrådet det pædagogiske tilsyn med den forberedende voksenundervisning«.

8. § 11, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

» Stk. 4. Tilsagn om grundtilskud skal opsiges, hvis godkendelsen af en skoles vedtægter tilbagekaldes i medfør af § 6, stk. 4 og 5.

Stk. 5. Tilsagn om grundtilskud kan endvidere opsiges, hvis der ikke længere er behov for skolen. Opsigelse skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar.«.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

9. I § 12, stk. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 1«: », med mindre tilsagn om grundtilskud er opsagt i medfør af § 11, stk. 4.«.

10. I § 12 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Driftstilskud efter stk. 1 ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove.«.

11. § 13 affattes således:

»§ 13. Inden for de rammer, der er fastsat på finansloven, tildeler undervisningsministeren den enkelte daghøjskole et antal årselever, hvortil der maksimalt kan ydes statstilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om at skolerne ved tildelingen af årselever særligt tilgodeses i forhold til omfanget af den gennemførte forberedende voksenundervisning.

Stk. 2. Beregningen af årselever foretages særskilt for den forberedende voksenundervisning og den øvrige undervisning.

Stk. 3. Ved beregningen af årselever på tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, indgår kun:

1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 4 og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse med planen herfor,

2) kurser, i det omfang de er gennemført med mindst de samme 8 deltagere,

3) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, stk. 2-4 og §§ 2 og 2 a og de i medfør heraf fastsatte regler,

4) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede og

5) deltagere, der ved kursets start er under 61 år, og som har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 4. Ved beregningen af årselever på tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 2, indgår kun:

1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 50 timers og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse med planen herfor,

2) kurser, der opfylder kravene i § 1, stk. 2 og 5, og § 2 a og

3) deltagere, der har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 5. Bortset fra undervisning i henhold til § 2, stk. 1, nr. 6, praktik i virksomhed samt ekskursioner indgår ved beregningen af årselever kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, der yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning og aktiviteter, der gennemføres uden for en grundtilskudsydende kommune eller uden for en kommune, der har godkendt skolens oprettelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af årselever, herunder om om, hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegninge.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, ikke indgår i årselevberegningen .«.

12. Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a. For deltagelse i ordinær undervisning, hvortil der ikke ydes statstilskud efter § 13, stk. 1, eller tilskud i medfør af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., opkræver skolerne et beløb, der svarer til summen af statstilskuddet, jf. § 12, stk. 3, og deltagerbetalingen, jf. § 17.

Stk. 2. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan betalingen for de af stk. 1 omfattede deltagere dog opkræves efter § 17.«.

13. Efter § 18 indsættes:

» § 18 a. Daghøjskoler kan i begrænset omfang udbyde undervisning i medfør af en anden uddannelseslov. Udgifterne ved denne undervisning afholdes efter bestemmelserne i den pågældende uddannelseslov.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der kan udbydes, herunder om deres omfang, regnskab og revision.«.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Der henvises til lov nr. 449 af 14. juni 1995 om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. (lovforslag nr. L 227) Folketingstidende 1994-95, Folketingets Forhandlinger spalte 4752, 5186, 6477, 6653, Tillæg A spalte 3175, Tillæg B 1083, Tillæg C 712 og lov nr. 1119 af 29. december 1997 om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. (lovforslag nr. L 130) Folketingstidende 1997-98, Folketingets Forhandlinger spalte 2016, 2122, 2374, 2624, Tillæg A spalte 2485, Tillæg B spalte 175, 211, Tillæg C spalte 290 og lov nr. 1049 af 23. december 1998 om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. (lovforslag nr. L 117) Folketingssamlingen 1998-99 fremsat den 2. december 1998, 1. behandling den 4. december 1998, Betænkning den 10. december 1998, ændringsforslag af 15. december 1998 til 2. behandling af L 117, 2. behandling den 16. december 1998, 3. behandling den 18. december 1998.

1. Lovforslagets baggrund

Forslaget stilles som udmøntning af Aftale om Finansloven for 2000 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne om Voksen- og efteruddannelsesreform.

Det fremgår af aftalen bl.a., at kortuddannede i særlig grad prioriteres, således at mange flere voksne, der i dag mangler grundlæggende læse- og regnefærdigheder, får disse kundskaber. Endvidere fremgår det, at omdrejningspunkter skal være en langt mere struktureret og målrettet indsats inden for de ikke direkte erhvervsrettede tilbud til kortuddannede, end tilfældet er i dag, og hvor der i tilrettelæggelsen stræbes efter at nedbryde de barrierer for opnåelsen af disse kundskaber, som der ofte er.

2. Lovforslagets indhold

a. Forberedende voksenundervisning på daghøjskolerne

Samtidig med dette lovforslag er der fremsat forslag til lov om forberedende voksenundervisning (FVU) Den forberedende voksenundervisning (FVU) skal give voksne, som har utilstrækkelige basale færdigheder i læsning, stavning, og skriftlig formidling samt talforståelse, regning og basale matematiske begreber, et undervisningstilbud, der skal sætte dem i stand til at gå videre i det eksisterende voksenuddannelsessystem og forbedre deres muligheder for deltagelse i samfundslivet. FVU- tilbudene opdeles i moduler og trin, der kan afsluttes med en centralt stillet prøve. Ansvaret for et tilstrækkeligt udbud, finansiering og tilsyn vil generelt blive placeret hos amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner. FVU skal udbydes på amtskommunale institutioner, der udbyder almen voksenundervisning, typisk VUC, men amtet kan bestemme, at FVU endvidere udbydes på skoler, der udbyder social- og sundhedsuddannelsen (sosu-skoler). FVU skal imidlertid udbydes på flere typer institutioner, og i denne forbindelse kan amtsrådet indgå driftsoverenskomst om udbud af FVU med erhvervsskoler, AMU-centre, daghøjskoler, produktionsskoler, sprogcentre, husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkeoplysende foreninger (oplysningsforbund).

Målgruppen vil typisk være kortuddannede. Det er derfor et væsentligt aspekt i FVU, at tilbudene skal kunne gives, hvor målgruppen befinder sig, for eksempel på arbejdspladserne og ikke kun på en for målgruppen fjern uddannelsesinstitution. Daghøjskolerne er karakteristiske ved, at de har formået at tiltrække kortuddannede, og skolerne har tillige erfaringer med at undervise i grundlæggende færdigheder. Daghøjskolerne er derfor tiltænkt en central rolle som udbyder af FVU.

For at inddrage daghøjskolerne med stor vægt som udbyder af FVU stilles der forslag om at supplere daghøjskolernes formålsbestemmelse, så der ud over de nuværende prøvefri tilbud også kan gives tilbud, der er prøveforberedende FVU. Det vil fortsat være muligt at tilbyde daghøjskolekurser uden FVU, men det forventes, at Arbejdsformidlingens (AF) regioner og kommunerne kan være interesserede i, at en del af de aktiverede på daghøjskoler får FVU i et omfang, der tilpasses de lediges behov og ønsker samt arbejdsmarkedets behov, jf. bestemmelserne herom i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om aktiv socialpolitik. Derfor er det forudsat, at den forpligtelse AF og kommunerne i en overgangsperiode har til at købe aktivitet på daghøjskolerne også dækker køb af FVU.

Finansieringen af denne FVU vil som udgangspunkt ske som den almene daghøjskoleundervisning, dvs. via et taksameter pr. årselev. Der vil blive fastsat et særskilt FVU-taksameter, der beløbsmæssigt svarer til daghøjskoletaksameteret, men hvor årselevoptællingen vil være forskellig.

Ud over FVU inden for de ordinære tilbud skal daghøjskolerne kunne udbyde rene FVU-tilbud efter overenskomst med et amtsråd og finansieret af amtsrådet. Denne virksomhed, der således ligger uden for daghøjskolernes kerneydelse, kan gennemføres som deltidstilbud, hvorimod kurser finansieret over daghøjskolernes bevilling, kun kan være heltidstilbud. For at sikre daghøjskolerne den fornødne hjemmel til at udbyde undervisning i medfør af en anden uddannelseslov stilles forslag om, at undervisningsministeren skal kunne fastsætte regler om, at daghøjskolerne i begrænset omfang skal kunne tilbyde anden uddannelse end den ordinære daghøjskoleundervisning. For at sikre, at den ordinære daghøjskoleundervisning, der efter forslaget nu også omfatter FVU, fortsat udgør den dominerende del af skolernes virksomhed, vil der blive fastsat et maksimum for, hvor stor andelen af anden undervisning må være.

For at øge daghøjskolernes interesse for at udbyde forberedende voksenundervisning, stilles der forslag om, at skoler, der gennemfører FVU ud over gennemsnittet, tilgodeses ved tildelingen af aktivitetskvote, jf. § 13, stk. 1. På denne måde vil der inden for den statslige pulje ske omfordelinger af aktivitetskvoter til fordel for de skoler, hvis andel af den gennemførte FVU-undervisning ligger over gennemsnittet, mens skoler, der ligger under gennemsnittet, vil afgive kvote. Hvis denne ordning ikke medfører, at en betydelig del af daghøjskolernes ordinære aktivitet gennemføres som FVU, vil ordningen blive revideret senest i 2004.

b. Betaling for ordinær undervisning, hvortil der ikke ydes driftstilskud fra staten

Indførelsen af aktivitetskvoteordningen fra 1999 betyder, at skolerne ikke får tilskud for aktivitet ud over aktivitetskvoten, bortset for tilskud for aktiverede. Skolerne skal imidlertid kunne udbyde pladser ud over kvoten, for eksempel til kommunerne. For at sikre ordnede forhold om udbud af ordinære pladser foreslås det fastsat i loven, at skolerne skal opkræve et beløb, der svarer til driftstilskuddet + deltagerbetalingen. Deltagerbetalingens størrelse fastsættes af den enkelte skole, men skal som minimum udgøre 30 kr. ugentligt, dog mindst 200 kr. for et kursus. Ved ordinær undervisning forstås undervisning, der opfylder lovens krav til daghøjskoleundervisning, men som ikke udløser tilskud, da den ligger uden for aktivitetskvoten. Der foreslås endvidere givet undervisningsministeren en bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skolerne i begrænset omfang kan undtages for at opkræve beløb ud over den almindelige deltagerbetaling. Reglen tager sigte på den situation, hvor en skole er kommet i en uheldig situation, fordi den for at neutralisere frafaldet har optaget flere deltagere, end der er kvote til, og hvor frafaldet udebliver.

c. Tilbagekaldelse af grundtilskud

For at opnå en klarere retstilstand foreslås en harmonisering mellem betingelserne, hvorunder henholdsvis godkendelse af vedtægter kan og skal tilbagekaldes, og betingelserne for at grundtilskud kan og skal opsiges. Dette opnås ved, at det fastslås, at en kommunalbestyrelse skal opsige grundtilskud, hvis godkendelsen af vedtægterne er tilbagekaldt.

3. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos Rigsrevisionen, Udviklingscenteret for Folkeoplysning og voksenundervisning, Danmarks Evalueringsinstitut,

Skov- og Naturstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Konkurrencestyrelsen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Rådet om åben uddannelse, Erhvervsuddannelsesrådet, Landbrugsuddannelsesrådet, Erhvervsakademirådet, Rådet for Social- og Sundhedsuddanelserne (SoSu-rådet), Voksenuddannelsesrådet (VUS), Seminarierådet for pædagoguddannelsen, Seminarierrådet for læreruddannelsen, Samfundsuddannelsesrådet, Sundhedsuddannelsesrådet, Naturvidenskabeligt Uddannelsesråd, Teknisk Uddannelsesråd, Humanistisk Uddannelsesråd, Uddannelsesrådenes Formandskollegium, Folkeskolerådet, VEU-rådet, Uddannelsesrådet for Maskinmesteruddannelsen, Søfartens Uddannelsesråd, Uddannelsesrådet for Arbejdsmarkedsuddannelser, Foreningen af daghøjskoler i Danmark, AOF Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Folkeligt Oplysnings Forbund, Frit Oplysningsforbund. Dansk Oplysningsforbund, Rådet for Uddannelses- og erhvervsvejledning, Ligestillingsrådet, Det centrale Handicapråd, De samvirkende Invalideorganisationer, Dansk Familielandbrug, Danske Landboforeninger, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Rådet for etniske minoriteter, Landsforbundet af voksen- og ungdomsundervisere, Rektorkollegiet, Rektorforsamlingen for Teknika, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, (FS), Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, (HFI), Rektorforsamlingen for de Sociale Højskoler, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, Lærerseminariernes Rektorforsamling, Rektorforsamlingen for Sygeplejerskeuddannelsen, Rektorforsamlingen ved Håndarbejdsseminarieuddannelsen, Ergoterapeutskolernes Skolelederforsamling, Fysioterapeutskolernes Skolelederforsamling, Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, Forstanderforeningen for VUC, Sløjdlærerskolernes Forstanderforsamling, Foreningen af husholdnings- og håndarbejdsskoler i Danmark, Ankerhus Seminarium, Suhr s Seminarium, Storstrøms Handelshøjskolecenter, Vestsjællands Handelshøjskolecenter, Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning, Danmarks Journalisthøjskole, Den Grafiske Højskole, Danmarks Jordemoderskole, Afdelingen i København, Danmarks Jordemoderskole, Afdelingen i Aalborg, Hospitalslaborantskolen i København, Hospitalslaborantskolen i Århus, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Københavns Universitet, Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere, Aarhus Universitet, Apoteksassistentskolen, Radiografuddannelsen ved Sygepeleje- og Radiografskolen i Københavns Amt, Radiografuddannelsen ved Sygepeleje- og Radiografskolen i Odense, Radiografuddannelsen ved Sygepeleje- og Radiografskolen, Aalborg, IT-Højskolen Vest, IT-Højskolen i København, Danmarks Pædagoghøjskole, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, Videreuddannelsen for Ergoterapeuter og Fysioterapeuter, Specialkursus i Husholdning ved Aarhus Universitet, Danmarks Sygeplejerskehøjskole, København, Sygeplejerskehøjskolen i Århus, Danmarks Pædagogiske Institut, Danmarks Lærerhøjskole, Center for Teknologistøttet Uddannelse, Center for Tegnsprog og Tegnstøttet Kommunikation, Den Frie Lærerskole i Ollerup, Akademikernes Centralorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Industri, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Funktionærernes og Tjenestemændendes Fællesråd (FTF), Handelsskolernes Lærerforening, Håndværksrådet, Ledernes Hovedorganisation, Landsorganisationen i Danmark (LO), Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere, Specialpædagogernes Landsforbund, BUPL, Lærernes Centralorganisation, Handelsskolernes Bestyrelsesforening, Lærerseminariernes Bestyrelsesforening, Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening, Teknisk Skoleforening, Foreningen for Danske Landbrugsskoler, Landssammenslutningen af Moderate Studenter, Danske Studerendes Fællesråd, Lærerstuderendes Landskreds, Pædagogstuderends Landssammenslutning, Erhvervsskolernes elevorganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Studierådet for ingeniørstuderende i Danmark, Sygeplejestuderendes Landsråd.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget er samlet set udgiftsneutralt, idet den samlede udgiftsbevilling svarende til 3.750 årselever fastholdes.

Lovforslaget vil stille øgede krav til daghøjskolerne om registrering og behandling af oplysninger om fordelingen af aktiviteten på henholdsvis almindelig daghøjskoleundervisning og FVU. Eventuelle merudgifter forudsættes afholdt inden for eksisterende rammer.

5. Lovforslagets miljømæssige eller administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have miljømæssige konsekvenser eller administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget stiller øget krav til registrering på daghøjskolerne af aktivitetens fordeling på traditionel daghøjskoleundervisning og forberedende voksenundervisning.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forslaget er udgiftsneutralt

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Lovforslaget stiller øgede krav til administrationen i staten

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Lovforslaget stiller øgede krav til administrationen på daghøjskolerne.

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Til nr. 1

Forslaget stilles, fordi underoverskriften er overflødiggjort, efter at produktionsskolerne er udskilt til egen lov, jf. lov nr. 1124 af 29. december 1999 om produktionsskoler.

Til nr. 2

Til § 1, stk. 1

Med forslaget udvides formålsbestemmelsen for daghøjskolernes tilbud, så tilbuddene ud over det hidtidige folkeoplysende hovedsigte også omfatter tilbud, hvori forberedende voksenundervisning finansieret af daghøjskolebevillingen indgår helt eller delvist. FVU vil være prøveforberedende og prøveafholdelse vil indgå i tilbudene. Det forudsættes, at FVU finansieres med et FVU-taksameter pr. årselev.

Til § 1, stk. 2

FVU i daghøjskoletilbud vil på en række punkter skulle følge bestemmelserne i FVU-loven. Det gælder i første række bestemmelserne om indhold, prøver og lærerkvalifikationer, mens FVU-lovens bestemmelser om forhold, der alene vedrører den amtsligt finansierede undervisning, ikke skal gælde for daghøjskoletilbudene. I bestemmelsen er henvist til de bestemmelser i FVU-loven, der skal gælde for daghøjskoletilbudene.

Til § 1, stk. 3

Bestemmelsen videreføres uændret.

Til § 1, stk. 4

For daghøjskolerne er heltidsundervisning defineret som mindst 30 timers undervisning pr. kalenderuge. FVU som heltidsundervisning vil imidlertid blive fastsat med et timetal på 20,6. Det er derfor nødvendigt, at der bliver mulighed for at fastsætte et varierende timetal for kombinationstilbudenes heltidsundervisning beregnet som et sammenvejet timetal. Svarer timetallet i FVU for eksempel til ½ FVU, skal det samlede tilbud endvidere omfatte ½ almen daghøjskoleundervisning for at være et heltidstilbud. Timer ud over dette timetal indgår ikke i tilskudsberegningen.

Til § 1, stk. 5

Bestemmelsen fastslår, at de rene daghøjskole-FVU-tilbud skal tilrettelægges som heltidsundervisning. FVU som deltidstilbud kan i givet fald gennemføres efter driftsoverenskomst med et amtsråd..

Til nr. 3

I gældende lovs § 2, stk. 1, beskrives krav til indhold og tilrettelæggelse af daghøjskoletilbud. Det foreslås præciseret, at kravene alene gælder for de kurser, hvori der ikke indgår FVU og kombinationskurser, hvor FVU udgør mindre end 1/3 af undervisningstiden. FVU-undervisningen skal følge de regler herfor, der fastsættes i medfør af FVU-loven..

Til nr. 4

Forslaget er konsekvens af, at daghøjskoleloven ved ændringen af formålsbestemmelsen i § 1 bliver til en uddannelseslov. Hermed bliver det meningsløst at tale om at inddrage FVU i daghøjskoletilbud gennem 1/3-reglen.

Til nr. 5

Bestemmelsen fastslår, at kravene om, at undervisningen i et emne højst må udgøre 60 pct. af den samlede undervisningstid, samt om at der skal tilbydes valgfag, ikke gælder for kombinationskurser, hvor FVU udgør mindst 1/3 af den samlede undervisningstid. Desuden skal der som minimum kun tilbydes 2 ugentlige timers undervisning i psykologiske fag.

Til nr. 6

Den gældende bestemmelse beskriver det såkaldte åbenhedskriterium, der skal sikre, at de offentligt finansierede tilbud ikke reelt forbeholdes en bestemt personkreds ud fra usaglige kriterier. Det må bl.a. ikke gøres til en betingelse for optagelse på et daghøjskolekursus, at deltageren har bestemte kundskaber. Der stilles ikke forslag om ændring af åbenhedskriteriet, men det slås fast, at deltagerne skal kunne følge undervisningen på dansk, hvilket allerede er fastsat i bekendtgørelsen om indhold og tilrettelæggelse af daghøjskoletilbud, skolemiljø og statstilskud m.v. til daghøjskoler. Der er således ikke tale om en ændring af praksis, men i lyset af udvidelsen af daghøjskoletilbudene anses det for hensigtsmæssigt, at betingelsen indføjes direkte i lovteksten. Bestemmelsen om, at undervisningen skal kunne følges med udbytte, er enslydende med den tilsvarende bestemmelse i FVU-lovens § 2. Bestemmelsen udgør næppe en ændring af praksis i forhold til de almindelige daghøjskoletilbud.

Til nr. 7

Det må forudses, at der efterhånden vil opstå daghøjskoler, der vil drive kursusvirksomhed uden de tilskudsmuligheder og hermed også de bindinger, som loven giver. Det anses derfor for hensigtsmæssigt, at det præciseres, at Undervisningsministeriets tilsyn alene omfatter de institutioner, der modtager statstilskud efter denne lov. Endvidere præciseres det, at amtsrådet fører det pædagogiske tilsyn med FVU i daghøjskoleforløb.

Til nr. 8

Efter de gældende bestemmelser er det noget usikkert, hvornår en kommunalbestyrelse skal opsige tilsagn om grundtilskud i tilfælde, hvor en skoles vedtægter tilbagekaldes af andre årsager end manglende behov for skolen. Med forslaget tilvejebringes et klarere retsgrundlag med fuld overensstemmelse med bestemmelserne om tilbagekaldelse af godkendelse af vedtægter.

Bestemmelsen om, at grundtilskud kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for skolen, videreføres uændret. Derimod foreslås den hidtidige bestemmelse om, at tilsagn kan opsiges, hvis skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov, at udgå. Denne situation vil nu være omfattet af § 11, stk. 4.

Til nr. 9

Forslaget skal sikre, at der ikke udbetales driftstilskud til skoler, hvis grundtilskud er opsagt, med mindre opsigelsen skyldes, at der ikke længere er behov for skolen. I dette tilfælde vil der kunne udbetales statstilskud til skolen indtil udløbet af varselsperioden. Forslaget indebærer tillige, at en kommunalbestyrelse kan frigøre sig fra at udbetale grundtilskud til en skole, hvis vedtægtsgodkendelse er tilbagekaldt i medfør af § 6, stk. 4.

Til nr. 10

Bestemmelsen er, bortset fra enkelte redaktionelle ændringer, enslydende med § 13, stk. 2, i den gældende lov. I forbindelse med de foreslåede betydelige ændringer af § 13 anses det for hensigtsmæssigt at flytte bestemmelsen til § 12.

Til nr. 11

Til § 13, stk. 1

Forslaget stilles for at give daghøjskolerne større incitament til at udbyde FVU. Beregningen af aktivitetskvoter vil uændret ske på grundlag af aktiviteten i tilskudsgrundlagsåret, ligesom den på finansloven fastsatte aktivitetsramme er uændret. Ved opgørelsen af skolernes aktivitet vil der blive taget særligt hensyn til FVU-årselever, der hermed tillægges større vægt end de øvrige årselever. De skoler, der har haft en forholdsmæssigt stor andel af FVU-årselever, vil få tildelt en tilsvarende større del af den statslige pulje. Inden for den på finansloven fastsatte aktivitetsramme vil der på denne måde ske en omfordeling fra skoler, hvis andel af FVU-årselever er lavere end gennemsnittet til de skoler, hvis andel ligger over gennemsnittet. Hvis denne ordning ikke medfører, at en betydelig del af den forventede FVU indgår som en del af daghøjskolernes ordinære aktivitet, vil ordningen blive revideret senest i år 2004.

Herudover vil der ved tildelingen af aktivitetskvoter blive taget særligt hensyn til daghøjskoler, der tilrettelægger undervisning med henblik på udslusning til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. I forbindelse med fastsættelsen af regler for tildeling af aktivitetskvoter kan det for eksempel fastsættes, at disse skolers aktivitetskvoter beregnes, inden FVU-årselever tillægges en større vægt.

Til, § 13, stk. 2

Forslaget indebærer, at der skal foretages en særskilt opgørelse af aktiviteten på henholdsvis FVU-aktivitet og traditionel daghøjskoleaktivitet. For kombinationsforløb fordeles aktiviteten time for time på henholdsvus FVU og anden undervisning. De særskilte opgørelser er nødvendige, fordi beregningsgrundlagene og optællingen til årselever ikke er fuldt identiske, idet en årselev ved den almene daghøjskoleundervisning beregnes som en en elev i 40 uger á 30 timer, mens en årselev ved FVU beregnes som en elev i 40 uger á 20,6 timer.

Til, § 13, stk. 3

Forslaget præciserer, at beregningsgrundlaget gælder for de traditionelle daghøjskoletilbud og for kombinationstilbudene. Beregningsgrundlaget er uændret i forhold til den gældende lov.

Til § 13, stk. 4

Bestemmelsen omfatter beregningsgrundlaget for de rene FVU-tilbud. I forhold til gældende bestemmelse er mindste varigheden af et kursus nedsat fra 4 uger til 50 timer for at gøre det muligt at gennemføre et enkelt trin. Endvidere fastslås det, at den rene FVU ikke skal opfylde de særlige indholds- og tilrettelæggelseskrav m.v. i lovens § 2. Endelig skal FVU-kurserne ikke opfylde de særlige daghøjskolekrav om, at mindst halvdelen af deltagerne skal være kortuddannede, at de ikke må være fyldt 61 år, og at et kursus skal være gennemført med mindst 8 af de samme deltagere. Også på disse områder foreslås en harmonisering til den amtsligt finansierede FVU-undervisning.

Til § 13, stk. 5-7

Bestemmelserne er uændrede i forhold til gældende lov.

Til nr. 12

Til § 17 a, stk. 1

Forslaget skal sikre ordnede forhold vedrørende finansieringen af ordinære daghøjskoleaktivitet, der ikke finansieres af de aktiverende myndigheder, og som ligger ud over den statslige kvote. Bestemmelsen skal endvidere sikre, at daghøjskolevirksomhed ikke udbydes på konkurrenceforvridende vilkår.

Til § 17 a, stk. 2

Forslaget giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at skolerne kan undlade at opkræve deltagerbetaling ud over deltagerbetalingen efter § 17.

Til nr. 13

Med forslaget tilvejebringes hjemmel for daghøjskolerne til at udbyde andre uddannelser end daghøjskoletilbud og anden undervisning end undervisning udbudt efter reglerne for den indtægtsdækkede virksomhed. For at sikre daghøjskolernes særlige skolemiljø tænkes undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler for, hvilke uddannelser skolerne skal kunne udbyde, i første omgang anvendt til uddannelser, der henvender sig til en målgruppe, der i vidt omfang er sammenfaldende med daghøjskolernes almindelige målgruppe af kortuddannede, og hvor det anses for hensigtsmæssigt at gøre brug af daghøjskolernes pædagogiske erfaringer. På tilsvarende måde vil bemyndigelsen til at fastsætte regler om omfanget af denne undervisning blive udmøntet, så det sikres, at den ordinære daghøjskoleundervisning, herunder FVU efter lovens § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, fortsat vil udgøre den dominerende del af skolens aktivitet. Det forudsættes, at undervisningen i øvrigt gennemføres og finansieres efter de almindelige regler for den pågældende undervisning.

I tilfælde, hvor daghøjskolerne skal kunne udbyde anden uddannelse, der ligger uden for Undervisningsministeriets område, vil det kun kunne ske efter forhandling med den pågældende ressortminister.

I første omgang tænkes bemyndigelsen anvendt til at gøre det muligt for daghøjskolerne at indgå driftsoverenskomster med amtsrådene om udbud af FVU.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2001 samtidig med lov om forberedende voksenundervisning.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 1 Rk. 3. I lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2000, foretages følgende ændringer: Rk. 4. Kapitel 1 Formål og virksomhed Daghøjskoler 1. I kapitel 1 ophæves underoverskriften »Daghøjskoler«. Rk. 5. 2. § 1 affattes således: Rk. 6. § 1. Daghøjskolerne giver tilbud om undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning, til personer over 18 år. »§ 1. Daghøjskolerne giver følgende tilbud til personer over 18 år: Rk. 7. Stk. 2. Daghøjskoletilbud omfatter ikke 1) efter- og videreuddannelse, der hovedsageligt har til formål at kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og 1) Tilbud om undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning. Det enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lign. Rk. 8. 2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til organisatorisk arbejde m.v. 2) Tilbud om forberedende voksenundervisning, jf. lov om forberedende voksenundervisning. Rk. 9. 3) Tilbud der kombinerer de i nr. 1 og 2 nævnte tilbud. Rk. 10. Stk. 2 . § 1, § 4, § 8, stk. 2, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3 og 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2, og 5, § 19, stk. 1-3, og 5-7, § 20, § 23, § 24 og § 26, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning samt regler udstedt i medfør heraf gælder for den i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte forberedende voksenundervisning . Rk. 11. Stk. 3. Det enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Stk. 3. Daghøjskoletilbud omfatter ikke 1) efter- og videreuddannelse, der hovedsageligt har til formål at kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og 2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til organisatorisk arbejde m.v. Rk. 12. Stk. 4. Tilbudet tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen. Stk. 4. Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 3, tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen, herunder om, at timetallet for heltidsundervisning vil variere i forhold til andelen af timer i forberedende voksenundervisning. Rk. 13. Stk. 5. Tilbud efter stk. 1, nr. 2, tilrettelægges som heltidsundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen.«. Rk. 14. § 2 . For det enkelte daghøjskolekursus gælder: 1) Der undervises i et eller flere emner. Undervisningen tilrettelægges emne- og projektorienteret. Undervisningen i ét emne må højst udgøre 60 pct. af undervisningstiden. 2) Følgende undervisning skal tilbydes tilrettelagt enten som emne- og projektorienteret undervisning eller som selvstændig skemalagt undervisning: 3. I § 2, stk. 1, ændres »daghøjskolekursus gælder:« til:. »daghøjskolekursus efter § 1, stk. 1, nr. 1, og kombinationskurser efter § 1, stk. 1, nr. 3, hvor forberedende voksenundervisning udgør under 1/3 af undervisningstiden, gælder følgende for den undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning:«. Rk. 15. a) Mindst 6 timer ugentlig i grundlæggende færdigheder. Rk. 16. b) Mindst 4 timer ugentlig i psykologiske fag. Rk. 17. c) Andre valgfag. Rk. 18. d) Vejledning i forbindelse med personlig udvikling og uddannelses- og erhvervsmuligheder. Rk. 19. 3) Undervisningen, jf. nr. 1 og 2, kan i begrænset omfang tilbydes i følgende særlige tilrettelæggelsesformer: a) Foredragsvirksomhed. b) Ekskursioner. c) Aktiviteter i forbindelse med undervisningen. d) Praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed. Rk. 20. 4) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan tilbydes. 5) Fællesarrangementer kan tilbydes. Rk. 21. 6) Indtil 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov. 4 . I § 2, stk . 1, nr. 6, indsættes efter »en«: "anden«. Rk. 22. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om omfanget, tilrettelæggelsen og indholdet af daghøjskolekurser efter stk. 1. 5. I § 2, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2 bliver herefter stk. 3. Rk. 23. § 2 a. Daghøjskoletilbud skal udbydes offentligt. Deltagelse kan ikke gøres betinget af bestemte kundskaber, af ansættelse i en bestemt virksomhed eller inden for en bestemt branche, af medlemskab af en bestemt forening eller organisation eller af tilhørsforhold til en særligt socialt afgrænset gruppe. 6. I § 2 a, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt .: »Optagelse er betinget af, at deltagerne kan deltage i undervisningen på dansk med udbytte.«. Rk. 24. § 6.... Rk. 25. Stk. 2-3 .... Stk. 4. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes uden varsel, hvis skolen ikke længere opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1eller regler udstedt i medfør af § 2 b, stk. 2. Rk. 26. Stk. 5. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes, hvis skolen ophører med at drive daghøjskolevirksomhed, hvis skolen ikke længere opfylder betingelserne for at kunne påbegynde sin virksomhed, eller hvis skolens virksomhed i øvrigt ikke længere er i overensstemmelse med denne lov. Tilbagekaldelsen kan ske uden varsel. Rk. 27. § 10. Undervisningsministeren fører tilsyn med skolerne. 7. I § 10, stk. 1, ændres »skolerne" til: »skoler, der modtager statstilskud efter denne lov, dog fører amtsrådet det pædagogiske tilsyn med den forberedende voksenundervisning«. Rk. 28. § 11 .... Stk. 2-3. ...... 8. § 11, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes: Rk. 29. Stk. 4. Tilsagn om grundtilskud kan opsiges, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Opsigelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar. Et tilsagn kan tillige opsiges, såfremt skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov. Opsigelsen kan i så fald ske uden varsel. »Stk. 4. Tilsagn om grundtilskud skal opsiges, hvis godkendelsen af en skoles vedtægter tilbagekaldes i medfør af § 6, stk. 4 og 5. Stk. 5. Tilsagn om grundtilskud kan endvidere opsiges, hvis der ikke længere er behov for skolen. Opsigelse skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar.«. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7. Rk. 30. § 12 . Staten yder driftstilskud til daghøjskoler, hvis vedtægter er godkendt, jf. § 6, stk. 1, og som modtager grundtilskud, jf. § 11, stk. 1. Stk. 2 . Driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter. 9. I § 12, stk. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 1«: », med mindre tilsagn om grundtilskud er opsagt i medfør af § 11, stk. 4.«. Rk. 31. 10 . I § 12 indsættes som stk. 3 : Rk. 32. »Stk. 3. Driftstilskud efter stk. 1 ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove.«. Rk. 33. § 13 . Inden for de rammer, der er fastsat på finansloven, tildeler undervisningsministeren den enkelte daghøjskole et antal årselever, hvortil der maksimalt kan ydes statstilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. 11. § 13 affattes således: »§ 13. Inden for de rammer, der er fastsat på finansloven, tildeler undervisningsministeren den enkelte daghøjskole et antal årselever, hvortil der maksimalt kan ydes statstilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om at skolerne ved tildelingen af årselever særligt tilgodeses i forhold til omfanget af den gennemførte forberedende voksenundervisning. Rk. 34. Stk. 2. Tilskud i henhold til § 12, stk. 1, ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Beregningen af årselever foretages særskilt for den forberedende voksenundervisning og den øvrige undervisning. Rk. 35. Stk. 3 . Ved beregningen af årselever på daghøjskoler indgår kun Stk. 3. Ved beregningen af årselever på tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, indgår kun: Rk. 36. 1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 4 og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse med planen herfor, 1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 4 og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse med planen herfor, Rk. 37. 2) kurser, i det omfang de er gennemført med mindst de samme 8 deltagere, 2) kurser, i det omfang de er gennemført med mindst de samme 8 deltagere, Rk. 38. 3) kurser, der opfylder betingelserne i §§ 1, 2 og § 2 a og de i medfør heraf fastsatte regler, 3) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, stk. 2-4 og §§ 2 og 2 a og de i medfør heraf fastsatte regler, Rk. 39. 4) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede, 4) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede og Rk. 40. 5) deltagere, der ved kursets start er under 61 år, og som har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17. 5) deltagere, der ved kursets start er under 61 år, og som har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17. Rk. 41. Stk. 4. Bortset fra undervisning i henhold til § 2, stk. 1, nr. 6, praktik i virksomhed samt ekskursioner og udvekslingsophold indgår ved beregningen af årselever på daghøjskoler kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, der yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning og aktiviteter, der gennemføres uden for en grundtilskudsydende kommune eller uden for en kommune, der har godkendt skolens oprettelse. Stk. 4. Ved beregningen af årselever på tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 2, indgår kun: Rk. 42. 1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 50 timers og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse med planen herfor, Rk. 43. 2) kurser, der opfylder kravene i § 1, stk. 2 og 5, og § 2 a og Rk. 44. 3) deltagere, der har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17. Rk. 45. Stk. 5 . Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af årselever ved daghøjskoler, herunder om, hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegningen. Stk. 5. Bortset fra undervisning i henhold til § 2, stk. 1, nr. 6, praktik i virksomhed samt ekskursioner indgår ved beregningen af årselever kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, der yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning og aktiviteter, der gennemføres uden for en grundtilskudsydende kommune eller uden for en kommune, der har godkendt skolens oprettelse. Rk. 46. Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, ikke indgår i årselevberegningen. Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af årselever, herunder om om, hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegninge. Rk. 47. Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, ikke indgår i årselevberegningen .«. Rk. 48. 12. Efter § 17 indsættes: Rk. 49. »§ 17 a. For deltagelse i ordinær undervisning, hvortil der ikke ydes statstilskud efter § 13, stk. 1, eller tilskud i medfør af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., opkræver skolerne et beløb, der svarer til summen af statstilskuddet, jf. § 12, stk. 3, og deltagerbetalingen, jf. § 17. Rk. 50. Stk. 2. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan betalingen for de af stk. 1 omfattede deltagere dog opkræves efter § 17.«. Rk. 51. 13. Efter § 18 indsættes: Rk. 52. » § 18 a. Daghøjskoler kan i begrænset omfang udbyde undervisning i medfør af en anden uddannelseslov. Udgifterne ved denne undervisning afholdes efter bestemmelserne i den pågældende uddannelseslov. Rk. 53. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der kan udbydes, herunder om deres omfang, regnskab og revision.«. Rk. 54. § 2 Rk. 55. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2000, foretages følgende ændringer:

Kapitel 1 Formål og virksomhed Daghøjskoler 1. I kapitel 1 ophæves underoverskriften »Daghøjskoler«.

2. § 1 affattes således:

§ 1. Daghøjskolerne giver tilbud om undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning, til personer over 18 år. »§ 1. Daghøjskolerne giver følgende tilbud til personer over 18 år:

Stk. 2. Daghøjskoletilbud omfatter ikke 1) efter- og videreuddannelse, der hovedsageligt har til formål at kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og 1) Tilbud om undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning. Det enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lign.

2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til organisatorisk arbejde m.v. 2) Tilbud om forberedende voksenundervisning, jf. lov om forberedende voksenundervisning.

3) Tilbud der kombinerer de i nr. 1 og 2 nævnte tilbud.

Stk. 2 . § 1, § 4, § 8, stk. 2, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3 og 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2, og 5, § 19, stk. 1-3, og 5-7, § 20, § 23, § 24 og § 26, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning samt regler udstedt i medfør heraf gælder for den i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte forberedende voksenundervisning .

Stk. 3. Det enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende. Stk. 3. Daghøjskoletilbud omfatter ikke 1) efter- og videreuddannelse, der hovedsageligt har til formål at kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og 2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til organisatorisk arbejde m.v.

Stk. 4. Tilbudet tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen. Stk. 4. Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 3, tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen, herunder om, at timetallet for heltidsundervisning vil variere i forhold til andelen af timer i forberedende voksenundervisning.

Stk. 5. Tilbud efter stk. 1, nr. 2, tilrettelægges som heltidsundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen.«.

§ 2 . For det enkelte daghøjskolekursus gælder: 1) Der undervises i et eller flere emner. Undervisningen tilrettelægges emne- og projektorienteret. Undervisningen i ét emne må højst udgøre 60 pct. af undervisningstiden. 2) Følgende undervisning skal tilbydes tilrettelagt enten som emne- og projektorienteret undervisning eller som selvstændig skemalagt undervisning: 3. I § 2, stk. 1, ændres »daghøjskolekursus gælder:« til:. »daghøjskolekursus efter § 1, stk. 1, nr. 1, og kombinationskurser efter § 1, stk. 1, nr. 3, hvor forberedende voksenundervisning udgør under 1/3 af undervisningstiden, gælder følgende for den undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning:«.

a) Mindst 6 timer ugentlig i grundlæggende færdigheder.

b) Mindst 4 timer ugentlig i psykologiske fag.

c) Andre valgfag.

d) Vejledning i forbindelse med personlig udvikling og uddannelses- og erhvervsmuligheder.

3) Undervisningen, jf. nr. 1 og 2, kan i begrænset omfang tilbydes i følgende særlige tilrettelæggelsesformer: a) Foredragsvirksomhed. b) Ekskursioner. c) Aktiviteter i forbindelse med undervisningen. d) Praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed.

4) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan tilbydes. 5) Fællesarrangementer kan tilbydes.

6) Indtil 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov. 4 . I § 2, stk . 1, nr. 6, indsættes efter »en«: "anden«.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om omfanget, tilrettelæggelsen og indholdet af daghøjskolekurser efter stk. 1. 5. I § 2, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 2 a. Daghøjskoletilbud skal udbydes offentligt. Deltagelse kan ikke gøres betinget af bestemte kundskaber, af ansættelse i en bestemt virksomhed eller inden for en bestemt branche, af medlemskab af en bestemt forening eller organisation eller af tilhørsforhold til en særligt socialt afgrænset gruppe. 6. I § 2 a, stk. 1 , indsættes efter 1. pkt .: »Optagelse er betinget af, at deltagerne kan deltage i undervisningen på dansk med udbytte.«.

§ 6....

Stk. 2-3 .... Stk. 4. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes uden varsel, hvis skolen ikke længere opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1eller regler udstedt i medfør af § 2 b, stk. 2.

Stk. 5. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes, hvis skolen ophører med at drive daghøjskolevirksomhed, hvis skolen ikke længere opfylder betingelserne for at kunne påbegynde sin virksomhed, eller hvis skolens virksomhed i øvrigt ikke længere er i overensstemmelse med denne lov. Tilbagekaldelsen kan ske uden varsel.

§ 10. Undervisningsministeren fører tilsyn med skolerne. 7. I § 10, stk. 1, ændres »skolerne" til: »skoler, der modtager statstilskud efter denne lov, dog fører amtsrådet det pædagogiske tilsyn med den forberedende voksenundervisning«.

§ 11 .... Stk. 2-3. ...... 8. § 11, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 4. Tilsagn om grundtilskud kan opsiges, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Opsigelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar. Et tilsagn kan tillige opsiges, såfremt skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov. Opsigelsen kan i så fald ske uden varsel. »Stk. 4. Tilsagn om grundtilskud skal opsiges, hvis godkendelsen af en skoles vedtægter tilbagekaldes i medfør af § 6, stk. 4 og 5. Stk. 5. Tilsagn om grundtilskud kan endvidere opsiges, hvis der ikke længere er behov for skolen. Opsigelse skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar.«. Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 12 . Staten yder driftstilskud til daghøjskoler, hvis vedtægter er godkendt, jf. § 6, stk. 1, og som modtager grundtilskud, jf. § 11, stk. 1. Stk. 2 . Driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter. 9. I § 12, stk. 1, indsættes efter »§ 11, stk. 1«: », med mindre tilsagn om grundtilskud er opsagt i medfør af § 11, stk. 4.«.

10 . I § 12 indsættes som stk. 3 :

»Stk. 3. Driftstilskud efter stk. 1 ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove.«.

§ 13 . Inden for de rammer, der er fastsat på finansloven, tildeler undervisningsministeren den enkelte daghøjskole et antal årselever, hvortil der maksimalt kan ydes statstilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. 11. § 13 affattes således: »§ 13. Inden for de rammer, der er fastsat på finansloven, tildeler undervisningsministeren den enkelte daghøjskole et antal årselever, hvortil der maksimalt kan ydes statstilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om at skolerne ved tildelingen af årselever særligt tilgodeses i forhold til omfanget af den gennemførte forberedende voksenundervisning.

Stk. 2. Tilskud i henhold til § 12, stk. 1, ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Beregningen af årselever foretages særskilt for den forberedende voksenundervisning og den øvrige undervisning.

Stk. 3 . Ved beregningen af årselever på daghøjskoler indgår kun Stk. 3. Ved beregningen af årselever på tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, indgår kun:

1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 4 og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse med planen herfor, 1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 4 og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse med planen herfor,

2) kurser, i det omfang de er gennemført med mindst de samme 8 deltagere, 2) kurser, i det omfang de er gennemført med mindst de samme 8 deltagere,

3) kurser, der opfylder betingelserne i §§ 1, 2 og § 2 a og de i medfør heraf fastsatte regler, 3) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, stk. 2-4 og §§ 2 og 2 a og de i medfør heraf fastsatte regler,

4) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede, 4) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede og

5) deltagere, der ved kursets start er under 61 år, og som har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17. 5) deltagere, der ved kursets start er under 61 år, og som har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 4. Bortset fra undervisning i henhold til § 2, stk. 1, nr. 6, praktik i virksomhed samt ekskursioner og udvekslingsophold indgår ved beregningen af årselever på daghøjskoler kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, der yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning og aktiviteter, der gennemføres uden for en grundtilskudsydende kommune eller uden for en kommune, der har godkendt skolens oprettelse. Stk. 4. Ved beregningen af årselever på tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 2, indgår kun:

1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 50 timers og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse med planen herfor,

2) kurser, der opfylder kravene i § 1, stk. 2 og 5, og § 2 a og

3) deltagere, der har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 5 . Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af årselever ved daghøjskoler, herunder om, hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegningen. Stk. 5. Bortset fra undervisning i henhold til § 2, stk. 1, nr. 6, praktik i virksomhed samt ekskursioner indgår ved beregningen af årselever kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, der yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning og aktiviteter, der gennemføres uden for en grundtilskudsydende kommune eller uden for en kommune, der har godkendt skolens oprettelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, ikke indgår i årselevberegningen. Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af årselever, herunder om om, hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegninge.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, ikke indgår i årselevberegningen .«.

12. Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a. For deltagelse i ordinær undervisning, hvortil der ikke ydes statstilskud efter § 13, stk. 1, eller tilskud i medfør af lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m., opkræver skolerne et beløb, der svarer til summen af statstilskuddet, jf. § 12, stk. 3, og deltagerbetalingen, jf. § 17.

Stk. 2. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan betalingen for de af stk. 1 omfattede deltagere dog opkræves efter § 17.«.

13. Efter § 18 indsættes:

» § 18 a. Daghøjskoler kan i begrænset omfang udbyde undervisning i medfør af en anden uddannelseslov. Udgifterne ved denne undervisning afholdes efter bestemmelserne i den pågældende uddannelseslov.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der kan udbydes, herunder om deres omfang, regnskab og revision.«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Versioner

1. 2000-03-30