Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199912L00256@2000-03-30/da

Indhold

1. Indledning

§ 1. Loven har til formål at skabe rammer for finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Til det formål fastlægges arbejdsmarkedets parters kompetence i en bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og for Efteruddannelsesudvalg.

Stk. 2. Arbejdsmarkedets parters kompetence vedrører den statslige finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau m.m. til voksne beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og til ledige dagpengeberettigede med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse og til personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets parters kompetence vedrører endvidere den statslige finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til beskæftigede lønmodtagere, selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse.

Stk. 4. Loven har endvidere til formål at fastlægge arbejdsmarkedets parters kompetence ved indstilling om finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse ud over det statslige tilskud. Finansiering ud over det statslige tilskud sker ved arbejdsgiverbidrag fastsat ved særskilt lov.

Stk. 5. Loven skal fremme opfyldelse af arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske mål til vedligeholdelse, udbygning og forbedring af arbejdsstyrkens kvalifikationer og fremme en samordnet indsats på området.

§ 2. Arbejdsministeren er øverste administrative myndighed for arbejdsmarkedsuddannelserne.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren.

Stk. 3. Undervisningsministeren er øverste administrative myndighed for erhvervsuddannelse for voksne, deltidsuddannelse og enkeltfag efter lov om åben uddannelse samt grunduddannelse for voksne.

Stk. 4. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering rådgiver arbejds- og undervisningsministrene om finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, som sker ved tilskud fra staten og ved arbejdsgiverbidrag.

Stk. 5. Efteruddannelsesudvalg, jf. § 18 rådgiver bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Stk. 6. Uddannelsesrådet kan inddrages i rådgivningen efter beslutning fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. § 9, stk. 3.

§ 3. De erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, der er omfattet af loven er:

1) Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

2) Erhvervsuddannelser for voksne (VEUD) efter lov om erhvervsuddannelser.

3) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD) efter lov om åben uddannelse.

4) Deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelser på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra.

5) Enkeltfag på landbrugsuddannelserne efter lov om åben uddannelse.

6) Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter lov om åben uddannelse.

7) Enkeltfag på social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) og deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter lov om åben uddannelse, og enkeltfag herfra.

8) Merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse (PGU-merituddannelsen) efter lov om åben uddannelse.

9) Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb m.v. inden for Undervisningsministeriets område som led i grunduddannelse for voksne.

10) Uddannelsesforløb, der udbydes med tilskud fra danske myndigheder i overensstemmelse med bestemmelser fastsat i henhold til lov om administrationen af Den Europæiske Socialfond.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelserne er:

1) Uddannelser, der giver formel kompetence, enten når uddannelserne af de faglige udvalg under Undervisningsministeriets område er godkendt til at give merit til erhvervsuddannelserne eller uddannelser i øvrigt, der giver merit.

2) Uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

3) Individuel Kompetenceafklaring.

4) Forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

Stk. 3. Uddannelserne under Undervisningsministeriets område efter stk. 1, nr. 2-8, er formelt kompetencegivende uddannelser. Kompetenceafklarende forløb m.v. inden for Undervisningsministeriets område kan indgå som led i grunduddannelse for voksne.

Stk. 4. Uddannelserne efter stk. 1-3 er:

1) Uddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau.

2) Uddannelser, der kan sidestilles hermed.

3) Arbejdsmarkedsuddannelser til laboranter omfattet af lov om erhvervsskoler.

4) Arbejdsmarkedsuddannelser til videregående teknikere herunder personer med en erhvervsakademiuddannelse, der efter arbejdsministerens afgørelse kan sidestilles med den hidtidige målgruppe af videregående teknikere.

Stk. 5. Tilskudsberettigede uddannelser, indholdet af uddannelserne, tilrettelæggelse af uddannelserne, adgang til de enkelte uddannelser, udbud m.m. fastlægges i lovgivningerne om de enkelte uddannelser.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering beslutte at medtage andre uddannelser under lov om åben uddannelse under finansieringen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.

Stk. 7. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren og efter forhandling med den pågældende minister beslutte, at andre ministeriers erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser op til og med erhvervsuddannelsesniveau kan omfattes af loven. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren beslutte, at uddannelser udbudt af offentlige instanser kan omfattes af loven. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering indstiller til arbejds- og undervisningsministrene om finansiering af uddannelser efter 1. og 2. punktum.

§ 4. Staten yder tilskud til finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse gennem:

1) Dækning af udgifter ved gennemførelse af uddannelser, der er formelt kompetencegivende, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, 3 og 5, og § 3, stk. 2, nr. 1. Til uddannelser efter § 3, stk. 1, nr. 4, 6, 7 og 8, yder staten delvis dækning.

2) Hel eller delvis dækning af udgifter ved gennemførelse af uddannelse, der giver anerkendt kompetence, jf. § 3, stk. 2, nr. 2 og 4.

3) Dækning af udgifter ved gennemførsel af Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 3, stk. 2, nr. 3, og kompetenceafklarende forløb m.v. i forbindelse med grunduddannelse for voksne, jf. § 3, stk.1, nr. 9.

4) Hel eller delvis dækning af udgifter til godtgørelse m.m. til deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

5) Dækning af udgifter til uddannelsesplanlægning.

6) Delvis dækning af udgifter til Efteruddannelsesudvalgene, jf. § 19.

Stk. 2. Staten indskyder årligt 2.854.000.000 kr. til finansiering af udgifter til de i stk. 1 nævnte formål.

Stk. 3. Den samlede tilskudsramme, jf. stk. 1, inklusiv eventuelt over- eller underskud fra tidligere år, for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse fremgår af anmærkningerne til finansloven.

Stk. 4. Forskellen mellem den samlede tilskudsramme, jf. stk. 3, og statens indskud efter stk. 2 dækkes ved opkrævning af bidrag hos arbejdsgiverne i henhold til særskilt lov.

Stk. 5. Hvis de faktisk afholdte udgifter overstiger den i stk. 3 nævnte tilskudsramme, dækkes underskuddet midlertidigt af staten.

Stk. 6. Statens udlæg efter stk. 5 forrentes årligt med 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.

Stk. 7. I år 2001 indskyder staten ekstraordinært 50 mill. kr. til uddannelsesplanlægning ud over beløbet efter stk. 2.

§ 5. Der er frit optag på uddannelser, der er formelt kompetencegivende, jf. dog stk. 2. Ved frit optag forstås, at optagelsestallet fastlægges af det enkelte uddannelsessted. Uddannelsesstedet kan optage alle ansøgere indenfor målgruppen for den pågældende uddannelse, som uddannelsesstedet finder kvalificerede til at gennemføre uddannelserne. Uddannelsesstederne kan ikke optage flere, end de har mulighed for at give undervisning i overensstemmelse med uddannelsesplanernes mål og rammer på arbejdsmarkedsuddannelserne, samt bekendtgørelser herom på Undervisningsministeriets område.

Stk. 2. Arbejds- og undervisningsministrene kan i særlige tilfælde fastsætte aktivitetslofter på enkeltuddannelser, der er formelt kompetencegivende, dog bortset fra på uddannelser efter § 3, stk. 1, nr. 2.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan i særlige tilfælde fastsætte aktivitetsloft på enkeltuddannelser, der giver anerkendt kompetence.

§ 6. Arbejdsministeren nedsætter en bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Arbejdsministeren udpeger efter forhandling med undervisningsministeren bestyrelsens formand og efter indstilling fra de i bestyrelsen repræsenterede organisationer bestyrelsens medlemmer således: 7 fra Landsorganisationen i Danmark, 1 fra Funktionærenes og Tjenestemændenes Fællesråd, 5 fra Dansk Arbejdsgiverforening, 1 fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og 2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter forhandling med finansministeren, Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen.

Stk. 2. Arbejdsministeren udpeger på samme måde 1 suppleant for hver af de i bestyrelsen repræsenterede organisationer og myndigheder, der udpeger medlemmer, dog således at der udpeges 2 suppleanter for organisationer med flere end 3 pladser. Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i et medlems sted, kan suppleanten deltage i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 3. Til bestyrelsen udpeger arbejdsministeren og undervisningsministeren hver 2 tilforordnede uden stemmeret .

Stk. 4. Formanden, medlemmerne, suppleanterne og repræsentanterne uden stemmeret udpeges for en 4-årig periode. Udpegningen finder første gang sted 1. september 2000 med udløb den 31. maj 2002. Herefter vil udpegningen finde sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.

Stk. 5. Bestyrelsen kan nedsætte et forretningsudvalg blandt medlemmerne. Arbejdsministeren udarbejder efter forhandling med undervisningsministeren en forretningsorden for bestyrelsen og for forretningsudvalget .

Stk. 6. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren og bestyrelsen fastsætte nærmere regler om bestyrelsens virksomhed.

Stk. 7. Arbejdsministeriet varetager sekretariatsfunktionen for bestyrelsen og forretningsudvalget.

§ 7. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering indstiller til arbejds- og undervisningsministrene i spørgsmål om finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse og udtaler sig om lovforslag og bekendtgørelser herom. Ministrene indhenter i øvrigt bestyrelsens udtalelse i spørgsmål af principiel betydning på området.

Stk. 2. Bestyrelsen kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelse til ministrene om spørgsmål, der efter bestyrelsens opfattelse har generel eller principiel betydning for finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse.

§ 8. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan til brug for Efteruddannelsesudvalgenes indstilling, jf. § 20 om det kommende års aktivitetsbehov, vælge at udmelde den samlede forventede ramme for tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser til fordeling på Efteruddannelsesudvalgenes områder.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen vælger at melde rammer ud efter stk. 1, skal bestyrelsen samtidig orientere Undervisningsministeriet om udmeldingen med henblik på ministeriets vurdering af behovet til brug for bestyrelsens indstilling efter § 9.

§ 9. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering afgiver 1 gang årligt en indstilling til arbejds- og undervisningsministrene om:

1) Det samlede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, herunder en vurdering af uddannelsesbehovet for henholdsvis formelt kompetencegivende uddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse, der giver anerkendt kompetence, Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb m.v. på Undervisningsministeriets område i forbindelse med grunduddannelse for voksne.

2) De samlede drifts- og godtgørelsesudgifter, herunder udgifter til kost og logi, befordring og skolehjem, og vurdering af udgifterne til henholdsvis formelt kompetencegivende uddannelse, arbejdsmarkedsuddannelse, der giver anerkendt kompetence, Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb m.v. på Undervisningsministeriets område i forbindelse med grunduddannelse for voksne.

3) Aktivitetsloft på de formelt kompetencegivende uddannelser i særlige tilfælde.

4) Aktivitetsloft i særlige tilfælde på uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

5) Størrelse af en økonomisk reserve.

6) Takstgrupper for uddannelserne, såvel fællesudgiftstakster som undervisningstakster og voksentillægstaxameter på voksen erhvervsuddannelse.

7) Forslag til størrelse af et eventuelt arbejdsgiverbidrag fra alle arbejdsgivere til opkrævning efter særskilt lov herom.

Stk. 2. Statstilskuddet samt et eventuelt arbejdsgiverbidrag på området skal som minimum svare til de udgifter til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse inklusiv et eventuelt over- eller underskud fra tidligere finansår, som bestyrelsen indstiller efter stk. 1.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan vælge at indhente en udtalelse fra Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne om uddannelsesbehovet på arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder Individuel Kompetenceafklaring til brug for deres årlige indstilling.

§ 10. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering afgiver herudover 1 gang årligt en indstilling til undervisningsministeren om bygningstakster på institutioner under Undervisningsministeriet, der udbyder Undervisningsministeriets uddannelser efter § 3, stk. 3.

§ 11. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering afgiver endvidere 1 gang årligt en indstilling til arbejdsministeren om:

1) Hvilke grupper af arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence, der skal have reducerede statstilskud samt størrelsen heraf.

2) Hvilke grupper af arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence, der skal have reduceret godtgørelse samt størrelsen heraf.

3) Rammer for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelse, læreruddannelse og forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

4) Rammer for analyser og kvalitetsmålinger.

5) Ramme for større udstyrsanskaffelser.

6) Ramme til AMU-centrenes bygningsudgifter, herunder udgifter til større vedligeholdelsesarbejder og mindre bygningsmæssige ændringer.

7) Vurdering af behovet for at tilpasse AMU-centrenes fysiske rammer til aktivitetsomfanget.

8) Eventuelt forslag til muligheder for uddannelsesstederne til at etablere en variabel virksomhedsbetaling på arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence .

§ 12. Efter finanslovsforslagets fremsættelse foretager bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering følgende:

1) En foreløbig udmelding af et eventuelt aktivitetsloft på arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, til Efteruddannelsesudvalgene.

2) En foreløbig fordeling af bevillingsrammer til Efteruddannelsesudvalgene med angivelse af størrelse af bevillingsrammen og tilhørende aktivitetsforudsætninger til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence.

3) En foreløbig orientering af Efteruddannelsesudvalgene om de på finanslovsforslaget opførte bevillings- og aktivitetsforudsætninger for så vidt angår de arbejdsmarkedsuddannelser, der er formelt kompetencegivende.

§ 13. Efter finanslovens vedtagelse foretager bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering følgende:

1) Udmelder et eventuelt aktivitetsloft på arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, til Efteruddannelsesudvalgene.

2) Varetager fordelingen af bevillingsrammer til Efteruddannelsesudvalgene med angivelse af størrelse af bevillingsrammen og tilhørende aktivitetsforudsætninger til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence.

3) Orienterer Efteruddannelsesudvalgene om de på finansloven opførte bevillings- og aktivitetsforudsætninger for så vidt angår de arbejdsmarkedsuddannelser, der er formelt kompetencegivende.

Stk. 2. Udmeldte bevillingsrammer til Efteruddannelsesudvalgene efter stk. 1, nr. 2, kan ikke ændres i løbet af et finansår.

Stk. 3. Arbejdsministeren varetager fordelingen af bevillingsrammer til Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne til uddannelsesstederne.

Stk. 4. Undervisningsministeren varetager udmeldingen af et eventuelt aktivitetsloft, jf. § 9, stk. 1, nr. 3, til uddannelser efter § 3, stk. 1, nr. 3-8, til uddannelsesstederne og udmeldingen af bevillingsrammen til kompetenceafklarende forløb m.v. på Undervisningsministeriets område.

§ 14. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering træffer beslutning om anvendelse af den afsatte reserve. Bestyrelsen kan vælge at udmelde reserven helt eller delvist sammen med udmeldingen efter § 13, stk. 1, nr. 2, til Efteruddannelsesudvalgene.

Stk. 2. Den af bestyrelsen foretagne udmelding af reserven til Efteruddannelsesudvalgene kan ikke ændres i løbet af et finansår.

§ 15. Arbejdsministeren kan til brug for vurdering af udviklingen på området anmode bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering om at få oplyst fordelingen af rammerne til Efteruddannelsesudvalgene til uddannelse, der giver anerkendt kompetence.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan henstille, at bestemte uddannelsesområder tilgodeses ved fordeling af reserven efter § 14.

§ 16. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan ud over den årlige indstilling efter § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, løbende indstille om aktivitetsloft på uddannelserne i særlige tilfælde.

Stk. 2. Bestyrelsen kan indstille til arbejds- og undervisningsministrene om indskrænkning eller udvidelse i adgangen til kost, logi, befordring og ophold på skolehjem.

Stk. 3. Bestyrelsen kan i forbindelse med den årlige indstilling efter § 9 indstille til arbejds- og undervisningsministrene, at der afsættes en pulje på finansloven til uddannelsesplanlægning.

Stk. 4. Bestyrelsen kan i forbindelse med den årlige indstilling efter § 9 indstille til arbejds- og undervisningsministrene, at der afsættes en pulje på finansloven til godtgørelse i forbindelse med brancheskift.

Stk. 5. Bestyrelsen kan indstille til undervisningsministeren, at andre uddannelser under lov om åben uddannelse, jf. § 3, stk. 6, kan medtages under finansieringen.

Stk. 6. Bestyrelsen kan indstille til arbejdsministeren om inddragelse af voksen- og efteruddannelse under andre ministerier end Arbejds- og Undervisningsministerierne samt uddannelser udbudt af offentlige instanser under finansieringen, jf. § 3, stk. 7.

Stk. 7. Bestyrelsen kan indstille til undervisningsministeren, at deltagerbetaling på uddannelser efter § 3, stk.1, nr. 4, 6, 7 og 8, bortfalder.

§ 17. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering fastlægger retningslinier for anvendelsen af:

1) en eventuel pulje til uddannelsesplanlægning, som i år 2001 skal anvendes til mindre virksomheder og

2) en eventuel pulje til godtgørelse ved brancheskift.

Stk. 2. Arbejdsministeren træffer afgørelse om ansøgninger til puljerne. Arbejdsministerens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 18. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne inden for større faglige brancher opretter Efteruddannelsesudvalg, dog maksimalt 15 udvalg. Et udvalg kan normalt have maksimalt 20 medlemmer og skal have et lige stort antal medlemmer udpeget af arbejdstagernes og arbejdsgivernes hovedorganisationer inden for brancheområderne. Udvalgene vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene kan nedsætte underudvalg med repræsentation fra de brancher og faglige områder, der er repræsenteret i udvalget. Underudvalgene refererer til Efteruddannelsesudvalgene.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgenes oprettelse og nedlæggelse godkendes af Uddannelsesrådet. Medlemmerne udpeges for en periode af 4 år. Finder udpegningen sted i løbet af en periode, gælder den indtil periodens udløb. Uddannelsesrådet kan nedlægge et Efteruddannelsesudvalg.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan henstille til Uddannelsesrådet, at der godkendes oprettelse eller nedlæggelse af Efteruddannelsesudvalg.

§ 19. Udgifterne til Efteruddannelsesudvalgenes arbejde afholdes i forening af de organisationer, der er repræsenteret i udvalgene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan yde tilskud til Efteruddannelsesudvalgenes arbejde.

§ 20. Efteruddannelsesudvalgene afgiver 1 gang årligt, bl.a. på baggrund af oplysninger fra uddannelsesstederne, en udtalelse til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering til brug for bestyrelsens årlige indstilling til ministrene om følgende:

1) Uddannelsesbehov inden for arbejdsmarkedsuddannelserne i form af behovsredegørelser, der beskriver udviklingstendenser samt indeholder en vurdering af den hidtidige udvikling inden for udvalgenes områder.

2) Forslag til grupper af arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence med reducerede statstilskud.

3) Forslag til grupper af arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence med reduceret godtgørelse.

4) Forslag til aktivitetslofter i særlige tilfælde, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4.

Stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene kan løbende indstille til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering om aktivitetslofter i særlige tilfælde.

§ 21. Efteruddannelsesudvalgene afgiver endvidere en årlig udtalelse til Uddannelsesrådet om forslag til rammer for udvikling af arbejdsmarkedsuddannelser, til læreruddannelse og til forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

§ 22. Efter finanslovsforslagets fremsættelse foretager Efteruddannelsesudvalgene følgende:

1) En foreløbig udmelding af et eventuelt aktivitetsloft på arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, til uddannelsesstederne.

2) En foreløbig fordeling af bevillingsrammer til uddannelsesstederne med angivelse af størrelse af bevillingsrammen og tilhørende aktivitetsforudsætninger til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence.

3) En foreløbig orientering af uddannelsesstederne om de på finanslovsforslaget opførte bevillings- og aktivitetsforudsætninger for så vidt angår de arbejdsmarkedsuddannelser, der er formelt kompetencegivende.

§ 23. Efter finanslovens vedtagelse foretager Efteruddannelsesudvalgene følgende:

1) Udmelder et eventuelt aktivitetsloft på arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. § 9, stk. 1, nr. 3 og 4, til uddannelsesstederne.

2) Varetager fordelingen af bevillingsrammer til uddannelsesstederne med angivelse af størrelse af bevillingsrammen og tilhørende aktivitetsforudsætninger til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence.

3) Varetager fordelingen til uddannelsesstederne af den af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering udmeldte reserve. Reserven skal være udmeldt til uddannelsesstederne senest 1. juni i et givet finansår.

4) Orienterer uddannelsesstederne om de på finansloven opførte bevillings- og aktivitetsforudsætninger for så vidt angår de arbejdsmarkedsuddannelser, der er formelt kompetencegivende.

Stk. 2. Udmeldte bevillingsrammer efter stk. 1, nr. 2, kan ikke ændres i løbet af et finansår, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Efteruddannelsesudvalgene kan vælge i løbet af finansåret at anmode uddannelsesstederne om at oplyse om et forventet mindreforbrug i forhold til udmeldingen efter stk. 1, nr. 2, med henblik på at foretage omfordeling heraf til andre uddannelsessteder.

§ 24. Arbejdsministeren kan til brug for vurdering af udviklingen på området anmode Efteruddannelsesudvalgene om at få oplyst fordelingen af rammerne til uddannelsesstederne til uddannelse, der giver anerkendt kompetence.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan henstille, at bestemte uddannelser eller uddannelsessteder tilgodeses ved fordeling af reserven efter § 14.

§ 25. Efteruddannelsesudvalgene afgiver indstilling til arbejdsministeren om forslag til indplacering af uddannelsesplaner under en takstgruppe, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 26. Uddannelsesstederne kan omfordele op til 15 procent af den af et Efteruddannelsesudvalg udmeldte bevillingsramme, jf. § 23, stk. 1, nr. 2, til uddannelsesaktiviteter indenfor andre Efteruddannelsesudvalg. Uddannelsesstedet skal efterfølgende orientere de berørte Efteruddannelsesudvalg herom. Uddannelsesstedet kan under forudsætning af Efteruddannelsesudvalgets accept heraf foretage en yderligere omfordeling af de udmeldte bevillingsrammer.

Stk. 2. Uddannelsesstederne skal oplyse om uddannelsesaktivitet og tilhørende forbrug på bevillingsrammerne til Efteruddannelsesudvalgene ved forespørgsel herfra.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler for uddannelsesstedernes indberetning og forbrugsopgørelse.

§ 27. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. § 6 og § 18 træder i kraft den 1. september 2000.

§ 28. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

1. Baggrunden for lovforslaget

Forslaget om nedsættelse af en bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og et begrænset antal nye Efteruddannelsesudvalg med indflydelse på finansiering af den samlede erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal ses i sammenhæng med en højere grad af målretning mod kompetencegivende uddannelse for kortuddannede. Forslaget er en del af finanslovsaftalen for år 2000 mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne om en voksen- og efteruddannelsesreform. Enhedslisten har tilsluttet sig aftalen.

Aftaleparterne var enige om, at det offentlige har et overordnet ansvar for at sikre relevant videre- og efteruddannelsestilbud til alle. Finansieringen bør imidlertid stærkere end i dag prioritere de grupper, som ikke i ungdomsårene har fået en god uddannelse, således at virksomhederne får et større ansvar i forhold til finansieringen af indsatsen for de bedre uddannede og i forhold til den mere virksomhedsrettede undervisning.

I den fortsatte udvikling af voksen- og efteruddannelserne skal der sættes ind over en bred kam for stærkere end i dag at understøtte de arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske mål.

Arbejdsmarkedets parter har i fællesskab et ansvar for den fremtidige kompetenceudvikling på arbejdsmarkedet. Udvikling af kompetencer kan prioriteres i sammenhæng med andre investeringer og løbende forbrugsmuligheder. Dialogen mellem ledelse og medarbejdere om opkvalificering på den enkelte arbejdsplads i såvel den offentlige som den private sektor kan blive omdrejningspunkt for dette, for eksempel gennem øget anvendelse af uddannelsesplanlægning.

Systematisk uddannelsesplanlægning vil også bidrage til at fremme virksomheders og medarbejderes motivation for efteruddannelse samt kvalificere efterspørgslen og den efterfølgende anvendelse af det tillærte.

De nærmere initiativer efter aftalen indebærer:

At den offentlige finansiering i højere grad målrettes kompetencegivende uddannelse for kortuddannede. Flere kortuddannede skal opkvalificeres til faglært niveau, blandt andet for at tage højde for de kommende års mindre ungdomsårgange. Der skal samtidig sikres mulighed for, at kortuddannede fortsat kan kvalificeres gennem efteruddannelse, der giver anerkendt kompetence med jobfunktioner for øje.

Etablering af et videreuddannelsessystem for voksne med grunduddannelse for voksne (GVU), videregående voksenuddannelser (VVU), diplomuddannelser, som svarer til mellemlangt videregående niveau og masteruddannelser, som svarer til langt videregående niveau. Med GVU indføres fælles rammer for anerkendelse af erhvervede kompetencer og supplerende uddannelse m.h.p. at give de kortuddannede mulighed for at opnå kompetence på ungdomsuddannelsesniveau. Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) forudsættes at udgøre en stor del af GVU rammen.

Etablering af forberedende voksenundervisning i grundlæggende færdigheder i dansk og regning.

Et bedre samspil mellem erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. AMU udvikles primært med et arbejdsmarkedspolitisk sigte, men der er behov for en stærkere samordning af erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, så fagligt relevante kompetencer anerkendes og synliggøres på tværs af systemerne.

En ændring af de statslige tilskud, således at uddannelser, der giver formel kompetence har frit optag og fuld driftsfinansiering, og uddannelser, der giver anerkendt kompetence, får hel eller delvis tilskud til driften indenfor en på finansloven fastsat ramme. Uddannelser, der giver anerkendt kompetence, er uddannelser inden for arbejdsmarkedsuddannelser.

En enstrenget godtgørelsesordning for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse undtagen de uddannelser, der er omfattet af refusionsordningen efter lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Ordningen skal bl.a. sikre, at der til den enkelte uddannelse alene kan ydes godtgørelse efter eet regelsæt, og ordningen skal ses i sammenhæng med den ordning, der etableres for undervisning i almene færdigheder på grundskoleniveau og til videreuddannelse ud over faglært niveau under lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Godtgørelsesordningen indeholder mulighed for at reducere godtgørelsen til de uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

En aftrapning af godtgørelse på uddannelser, der giver anerkendt kompetence, men som enten ligger over erhvervsuddannelsesniveau, som er stærkt specialiseret eller som ikke har en tilstrækkelig bredde.

Et ændret partsstyresystem for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, hvor ansvar for indholdet af uddannelserne, også i forhold til målet om at opnå mere formel kompetence, er knyttet tættere sammen med et større ansvar for arbejdsmarkedets parter og virksomhederne i forhold til finansiering af indsatsen. Der nedsættes en bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og et begrænset antal Efteruddannelsesudvalg.

At arbejdsmarkedets parter gennem det ændrede styresystem indstiller til arbejds- og undervisningsministrene, hvis der skønnes at være behov for midler til aktivitet, der ligger ud over aktivitet finansieret over det statslige tilskud. Denne aktivitet dækkes ved et arbejdsgiverbidrag.

Mulighed for etablering af en pulje til uddannelsesplanlægning og en pulje til godtgørelse ved brancheskift inden for de afsatte statstilskud og eventuelle arbejdsgiverbidrag.

Som en del af aftalen indgik en omlægning af arbejdsmarkedsuddannelser med høj specialiseringsgrad og snæver branchemæssig tilknytning til Indtægtsdækket Virksomhed (IDV), som er vedtaget ved lov nr. 1079 af 29. december 1999. Endvidere indgik et generelt takstloft på undervisningsudgifterne og genindførelse af betaling på certifikatuddannelser vedrørende uddannelser til opfyldelse af myndighedskrav.

II. Lovforslagets indhold

1. Uddannelser

Erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser, der er omfattet af lovforslaget, er med udgangspunkt i finanslovsaftalen uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau og til beskæftigede voksne d.v.s. beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, til ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse og til personer, der ikke er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik.

Hertil kommer enkelte uddannelser på videregående niveau inden for arbejdsmarkedsuddannelserne til laboranter omfattet af lov om Erhvervsskoler, til videregående teknikere og personer med en erhvervsakademiuddannelse, der kan sidestilles hermed. Merkonomer, datanomer og teknonomer samt personer med en anden og højere uddannelse, som ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i længere tid, har adgang til arbejdsmarkedsuddannelserne. Arbejdsmarkedsuddannelserne, bortset fra dem, der er omlagt til IDV efter lov nr. 1079 af 29. december 1999, overgår samlet til den ændrede finansiering og styring, jf. nedenfor.

Uddannelserne omfattet af loven er således:

1) Kompetencegivende arbejdsmarkedsuddannelser, som giver formel kompetence til erhvervsuddannelserne, til landbrugsuddannelserne og til social- og sundhedsuddannelser. Arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt landsdækkende kompetence, herunder arbejdsmarkedsuddannelsernes kontraktuddannelser. Hertil kommer Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne.

2) Voksenerhvervsuddannelse (VEUD). Deltageren skal være fyldt 25 år. Der skal være tale om særligt tilrettelagte forløb som beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsen, eller hvor skoleuddannelsen er afkortet som følge af meritgivning.

3) Enkeltfag på erhvervsuddannelserne (EUD): EUD teknik, EUD teknik fjernundervisning, EUD tekniske enkeltfag, EUD tekniske enkeltfag fjernundervisning, EUD merkantile og EUD merkantile fjernundervisning og enkeltfag på landbrugsuddannelserne og uddannelsen for fodterapeuter efter lov om åben uddannelse.

4) Deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelse og enkeltfag herfra: TF-kurser, kurser for ledere af håndværksvirksomheder, arbejdsstudieassistent, blomsterbinder, tilsynsassistent, opskoling for fodplejere, faglært landmand og IT-administratoruddannelsen.

5) Enkeltfag på social- og sundhedsuddannelserne samt følgende meritforløb under lov om åben uddannelse: opskoling plejehjemsassistent, opskoling plejer, opskoling sygehjælper og opskoling hjemmehjælper.

6) Den grundlæggende pædagogiske uddannelse til dagplejer, omsorgshjælper m.v. (PGU- merit) under lov om åben uddannelse.

7) Kompetenceafklarende forløb på Undervisningsministeriets område som led i en kompetencevurdering samt vejledning, udarbejdelse af uddannelsesplaner og svendeprøver på grunduddannelse for voksne (GVU).

8) Forløb, der udbydes med tilskud fra Den Europæiske Socialfond. Der kan være tale om mange forskellige typer af uddannelsesforløb, som sammensættes af elementer af både offentlige og private uddannelser. Dog skal forløbene ligge inden for Den Europæiske Socialfonds rammer, som er at støtte foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af ledighed, støtte udvikling af de menneskelige ressourcer og af social integration på arbejdsmarkedet, støtte ligestillingen mellem mænd og kvinder, og virke for en bæredygtig udvikling og økonomisk og social samhørighed.

Det statslige tilskud til uddannelserne, indholdet af uddannelserne og udviklingen heraf er reguleret i de respektive lovgivninger ligesom tilrettelæggelse, udbud og adgang til de enkelte uddannelser.

Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og Erhvervsuddannelsesrådet m.fl. vil have de samme opgaver som hidtil, når bortses fra Uddannelsesrådets hidtidige indstillinger om bevillinger på arbejdsmarkedsuddannelserne. Kompetencer vedrørende disse bevillinger overgår til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og Efteruddannelsesudvalgene. Uddannelsesrådet indstiller dog fortsat om rammer til udvikling af uddannelser, læreruddannelse og til forsøgs- og udviklingsaktiviteter, men efter forslaget til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Uddannelsesrådet kan endvidere inddrages vedrørende aktivitetsbehovet på arbejdsmarkedsuddannelserne efter beslutning i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Voksen- og efteruddannelse inden for andre ministerområder på samme niveau som uddannelser efter forslaget er foreløbigt ikke lagt ind under loven, idet samordningshensynet på disse områder ikke er det samme som mellem Arbejds- og Undervisningsministeriernes områder og derfor drøftes mellem de berørte ministerier. I forslaget er der åbnet mulighed for, at uddannelserne, i givet fald og efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan indgå under finansieringsordningen på voksen- og efteruddannelsesområdet. Tilsvarende gælder for forløb på Den Kommunale Højskole og på Dansk Kommunalkursus, som indgår i de kommende kommuneforhandlinger.

Samordningshensynet mellem Arbejds- og Undervisningsministeriernes områder er forstærket af den seneste ændring af lov om erhvervsuddannelser, der giver adgang til, at arbejdsmarkedsuddannelserne kan indgå som specialefag eller dele heraf i erhvervsuddannelserne.

2. Finansiering

Det følger af finanslovsaftalen, at der skal ske en omlægning af principperne for finansiering af voksen- og efteruddannelsen, således at ansvaret for indholdet i uddannelserne, herunder merit, kædes stærkere sammen med ansvaret for finansieringen af uddannelserne.

Det foreliggende forslag tager således sigte på at regulere den statslige finansiering af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse samt arbejdsmarkedets parters rolle i forbindelse hermed. I tilknytning hertil sigter forslaget på konstatering af et muligt behov for og en efterfølgende indstilling til arbejds- og undervisningsministrene om arbejdsgiverbidrag til forøgelse af aktiviteten på området eller til evt. dækning af underskud fra tidligere finansår. Samtidig gives der arbejdsmarkedets parter mulighed for at indstille om forskellige muligheder for effektivisering af de uddannelser, der er omfattet af lovforslaget som et alternativ til eller som et supplement til et evt. arbejdsgiverbidrag, jf. nedenfor.

Staten indskyder årligt 2.854.000.000 kr. i år 2001 og frem svarende til de budgetterede udgifter til uddannelser og godtgørelse omfattet af lovforslaget og det samtidig fremsatte lovforslag til godtgørelser på finanslov 2000, jf. aftalen om finansloven for år 2000. Statens indskud reguleres ikke for pris- og lønstigninger. Evt. udgifter herudover er forudsat finansieret gennem et kollektivt opkrævet arbejdsgiverbidrag og/eller gennem yderligere effektivisering.

Det er forudsat, at uforbrugte midler videreføres til kommende finansår.

Udgifterne til de uddannelser, der efter forslaget er omfattet af loven, vil fortsat være opført på finansloven. Det tilsvarende gælder for så vidt angår de indtægter, der følger af et evt. arbejdsgiverbidrag. Arbejdsministeren og undervisningsministeren vil således fortsat have et ansvar for de respektive uddannelsers indhold og økonomi.

Et arbejdsgiverbidrag vil i givet fald omfatte alle arbejdsgivere efter samme principper som i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion. Det er en betingelse for, at bidraget kan udskrives, at Folketinget har vedtaget en særskilt lov herom med angivelse af beløb, beregning og opkrævning.

Den statslige finansiering på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde er efter forslaget forskellig under hensyn til ønsket om at prioritere indsatsen for de kortuddannede og de uddannelser, der giver formel kompetence. Det vil sige, at finansieringen er med til at prioritere de uddannelsesaktiviteter, der skaber mulighed for, at også voksne arbejdstagere uden en erhvervsuddannelse kan opnå faglig anerkendelse på ungdomsuddannelsesniveau.

Uddannelser, der giver formel kompetence, vil som udgangspunkt få fuldt statstilskud til driften, idet der dog fortsat opretholdes en vis deltagerbetaling på deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra efter lov om åben uddannelse og ved enkeltfag på fodterapeutuddannelsen. Endvidere opretholdes der en vis deltagerbetaling på social- og sundhedsområdet, herunder på PGU-merit, indtil der foreligger en nyordning af de ordinære uddannelser. Deltagerbetalingen indgår i drøftelser mellem Finansministeriet, Arbejdsministeriet, Undervisningsministeriet og de kommunale organisationer. Der er ikke deltagerbetaling på erhvervsuddannelses- og landbrugsområdet bortset fra de omtalte deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelser og ved enkeltfag på fodterapeutuddannelsen.

Der vil være frit optag på uddannelser, der giver formel kompetence med mulighed for visse begrænsninger. Det er således muligt løbende at fastsætte aktivitetslofter på enkelte uddannelser for at sikre, at der ikke sker en uønsket og ukontrollerbar udvikling på enkelte områder.

Uddannelser, der giver formel kompetence, er uddannelserne under Undervisningsministeriets område og en del af arbejdsmarkedsuddannelserne. I forlængelse af erhvervsuddannelsesreformen udarbejdes der et specialefagskatalog, der er fælles for erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelserne, og der foretages en gennemgang af samtlige arbejdsmarkedsuddannelser for at fastslå, om de kan udgøre en del af indholdet (meritgodkendes) i en erhvervsuddannelse. Hertil kommer den løbende meritgodkendelse til erhvervsuddannelser som hidtil gennem de faglige udvalg og meritgodkendelse til anden uddannelse, der giver formel kompetence, f.eks. på social- og sundhedsområdet.

Uddannelser, der giver anerkendt kompetence, er uddannelser inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Udgifterne til disse arbejdsmarkedsuddannelser afholdes indenfor de på finansloven fastsatte tilskudsrammer. Også her kan der fastsættes aktivitetsloft på enkeltuddannelser. Indenfor finansieringen af disse uddannelser vil der blive mulighed for differentiering af tilskuddet både f.s.v.a. drift og godtgørelse - efter det samtidig fremsatte lovforslag - som grundlag for et fleksibelt system, der kan tilpasses behovet og give den størst mulige aktivitet inden for de rammer, der lægges på dette område. Statstilskuddene kan således reduceres inden for grupper af uddannelser under hensyn til uddannelsens målgruppe, bredde, struktur, brancheforhold og andre forhold, som man ud fra arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske grunde finder kan være afgørende i forhold til en prioritering af indsatsen. Der vil tilsvarende være mulighed for at reducere godtgørelsesniveauet på udvalgte uddannelser.

Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb m.v. på Undervisningsministeriets område i forbindelse med grunduddannelse for voksne giver ikke formel eller anerkendt kompetence, og et differentieret statstilskud efter samme principper som til de uddannelser, der giver anerkendt kompetence, vil ikke kunne anvendes på dette område. Uddannelserne har generelt til formål at afklare den enkeltes situation i forhold til uddannelsesmuligheder, og staten giver tilskud hertil til fuld dækning af udgifterne inden for fastsatte tilskudsrammer.

De effektiviseringsmuligheder, som bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan foreslå bragt i anvendelse på uddannelserne i forbindelse med bestyrelsens indstilling til brug for udarbejdelse af finanslovsforslaget, er følgende:

Aktivitetslofter i særlige tilfælde på enkeltuddannelser indenfor de uddannelser, der giver formel kompetence og på enkeltuddannelser på de uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

Niveauet for takstgrupper opført på finansloven.

Reducerede statstilskud for grupper af uddannelser på de uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

Reduceret godtgørelse for grupper af uddannelser på de uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

Indskrænkning (eller evt. udvidelse) af adgangen til kost, logi, befordring og skolehjem.

Eventuelt forslag til muligheder for uddannelsesstederne til at etablere en variabel virksomhedsbetaling på uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

Endelig vil bestyrelsen løbende efter indstilling fra Efteruddannelsesudvalgene f.s.v.a. arbejdsmarkedsuddannelserne - kunne indstille om fastlæggelse af aktivitetslofter på enkelt uddannelser, f.eks. hvis aktiviteten indenfor en uddannelse stiger væsentligt ud over, hvad der er forudsat på finansloven.

Ud over samling og omlægning af finansieringen på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde indeholder lovforslaget også forslag til etablering af en pulje til uddannelsesplanlægning. I år 2001 vil der være 50 mill. kr. til rådighed fra staten til denne pulje, som forudsættes at vedrøre uddannelsesplanlægning i mindre virksomheder. I årene herefter vil arbejdsmarkedets parter kunne vælge at indstille til arbejds- og undervisningsministrene, at der inden for den samlede ramme af såvel statstilskud som et eventuelt arbejdsgiverbidrag kan afsættes penge til en uddannelsesplanlægningspulje.

Det er hensigten, at parterne skal kunne disponere frit over puljen, idet anvendelsen heraf i år 2001 dog som nævnt skal ligge inden for uddannelsesplanlægning i mindre virksomheder. Det er som konsekvens af den fri disposition foreslået, at parterne fastsætter retningslinier for anvendelse af puljemidlerne. Administrationen af retningslinierne varetages af arbejdsministeren.

Det er endelig forudsat, at certifikatbetaling på arbejdsmarkedsuddannelserne indført ved lov nr. 1079 af 29. december 1999, fastholdes.

3. Styring

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering

Som noget nyt nedsættes der en fælles bestyrelse for finansieringen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats: Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Bestyrelsen sammensættes med repræsentation fra hovedorganisationerne på arbejdsmarkedet og fra de offentlige arbejdsgivere svarende til sammensætningen af Uddannelsesrådet. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering får til opgave at rådgive arbejds- og undervisningsministrene vedrørende finansieringen på de respektive uddannelsesområder. Bestyrelsen indstiller samtidig til ministrene om nødvendigheden af et evt. kollektivt opkrævet arbejdsgiverbidrag.

Bestyrelsen vil til brug for finansloven have en række opgaver i forhold til såvel arbejdsministeren som undervisningsministeren vedrørende det samlede behov på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde herunder behovet for Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne og kompetenceafklarende forløb m.v. på Undervisningsministeriets område i forbindelse med grunduddannelse for voksne. Den Individuelle Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne forventes også at kunne indgå i forbindelse med grunduddannelse for voksne efter Undervisningsministeriets udfyldende regler om kompetenceafklarende forløb. Hertil kommer behovet for aktivitetslofter på enkelte uddannelser. Det forudsættes, at bestyrelsen indstiller til ministrene, at der afsættes en økonomisk reserve for at sikre, at der i løbet af finansåret kan ske justering i forhold til udviklingen i aktiviteten og behovet.

I forhold til arbejdsmarkedsuddannelserne vil bestyrelsen have en række opgaver alene i forhold til arbejdsministeren. Der vil være tale om indstilling om reducerede takster på grupper af uddannelser, der giver anerkendt kompetence og reduceret godtgørelse efter den samtidig fremsatte lov om godtgørelse. Hertil kommer en række opgaver, som i dag varetages af Uddannelsesrådet i forhold til finansiering af administration, bygningsudgifter, udgifter til større udstyrsanskaffelser og udgifter til udvikling af uddannelser, til læreruddannelse, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og til analyser og kvalitetsmålinger. Disse områder er en del af den samlede finansiering af arbejdsmarkedsuddannelserne.

Det fremgår af aftalen, at effektiviseringsgevinster i forhold til de uddannelser, der giver formel kompetence og de uddannelser, der giver anerkendt kompetence, indgår i Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansierings samlede ramme.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering vil derfor i forbindelse med indstillingen til ministrene om det samlede aktivitetsbehov og finansieringen heraf skulle tage stilling til, om den effektiviseringsgevinst, der fremkommer som følge af Efteruddannelsesudvalgenes forslag om reducerede statstilskud til henholdsvis drift og godtgørelse, kan anvendes til aktivitetsforøgelse på de pågældende udvalgs område eller, om effektiviseringsgevinsten i stedet skal anvendes til nedbringelse af det samlede finansieringsbehov.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering tager tilsvarende stilling til, om et Efteruddannelsesudvalgs evt. uforbrugte midler efter afslutningen af et finansår skal videreføres til aktiviteter på udvalgets område i et kommende finansår, eller evt. skal tilbageføres, f.eks. med henblik på at medgå til finansiering af et merforbrug indenfor de uddannelser, der giver formel kompetence.

Det fremgår desuden af aftalen, at det overvejes, om der evt. på sigt bør være friere rammer for virksomhedsbetaling på institutionsniveau, f.eks. ved at give institutionerne mulighed for under visse betingelser at variere betalingen med op til f.eks. 10 pct. af taksten.

Som følge heraf vil bestyrelsen have mulighed for at indstille om eventuel fastlæggelse af en adgang for uddannelsesstederne til at kræve variabel virksomhedsbetaling på uddannelser, der giver anerkendt kompetence.

Bestyrelsen udmelder aktivitetslofter på arbejdsmarkedsuddannelserne til Efteruddannelsesudvalgene og fordeler bevillingsrammerne til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence til udvalgene med angivelse af størrelse af bevillingsrammen og tilhørende aktivitetsforudsætninger. Bestyrelsen orienterer endvidere Efteruddannelsesudvalgene om de bevillings- og aktivitetsforudsætninger, der er opført på finansloven i forhold til de arbejdsmarkedsuddannelser, der giver formel kompetence. Udmeldingen til Efteruddannelsesudvalgene er forudsat at skulle ske umiddelbart efter finanslovens vedtagelse.

Hvis bestyrelsen vælger at anvende effektiviseringsgevinsten ved reducerede statstilskud til øget aktivitet, jf. ovenfor, er det forudsat, at det i udmeldingen til Efteruddannelsesudvalget fremgår, om udvalgets indstilling om reducerede statstilskud har bidraget til udvalgets forøgede aktivitetsmuligheder. Dermed sikres et incitament til, at udvalgene bidrager til den fortsatte effektivisering.

Der kan ikke foretages en ændret fordeling af midlerne fra uddannelse, der giver formel kompetence, til uddannelse, der giver anerkendt kompetence. Der er endvidere ikke adgang til omfordeling af allerede udmeldte midler til Efteruddannelsesudvalgene i årets løb. Ændrede behov må tilgodeses ved fordeling af reserven.

Bestyrelsen træffer beslutning om anvendelse af den afsatte reserve og kan vælge at udmelde reserven til Efteruddannelsesudvalgene helt eller delvist i forbindelse med udmeldingen af aktivitets- og bevillingsrammer. Fordeling af den udmeldte reserve kan ikke ændres i løbet af et finansår.

Bestyrelsen vil herudover kunne indstille om en pulje til uddannelsesplanlægning og en pulje til brancheskift.

Efteruddannelsesudvalg

Også som noget nyt nedsættes Efteruddannelsesudvalgene på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet efter denne lov. Udvalgene er i dag nedsat i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Der er p.t. ca. 50 Efteruddannelsesudvalg, og det er hensigten med loven, at antallet reduceres pr. 1. september 2000 til max. 15 for at skabe grundlag for en mere sammenhængende tværgående vurdering af uddannelsesbehovet inden for brancherne i de færre udvalg og skabe grundlag for en mere sammenhængende tværgående udvikling. Uddannelsesrådet, der varetager opgaverne i forhold til rådgivning om indholdet af arbejdsmarkedsuddannelserne efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, godkender Efteruddannelsesudvalgenes oprettelse og nedlæggelse u.h.t. sammenhæng i uddannelsesområderne og udvalgenes størrelse.

Efteruddannelsesudvalgene vil, bl.a. under hensyn til deres udviklingsopgaver efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, kunne nedsætte underudvalg svarende til eksisterende Efteruddannelsesudvalg. Disse underudvalg vil ikke kunne tillægges opgaver på Efteruddannelsesudvalgenes vegne, men refererer til disse.

Efteruddannelsesudvalgenes opgaver efter lovforslaget vil være at give grundlag for, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan afgive en indstilling til arbejds- og undervisningsministrene om finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, herunder finansiering ved arbejdsgiverbidrag.

De effektiviseringsmuligheder, som Efteruddannelsesudvalgene har til rådighed, foreligger i forbindelse med udvalgenes årlige udtalelse om uddannelsesbehovet indenfor arbejdsmarkedsuddannelserne. Udvalgene kan stille forslag til grupper af uddannelser med reduceret statstilskud inden for arbejdsmarkedsuddannelserne og forslag til reducerede godtgørelser efter den samtidig fremsatte lov om godtgørelser. Efteruddannelsesudvalgene kan indstille om aktivitetslofter i særlige tilfælde i forbindelse med den årlige indstilling og løbende.

Hertil kommer, at det fortsat er Efteruddannelsesudvalgene, der udvikler forslag til uddannelsesplaner, og herigennem påvirker planens samlede udgiftsniveau.

Hvis bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering beslutter, at Efteruddannelsesudvalgenes forslag om reducerede statstilskud på grupper af uddannelser m.v. kan anvendes til øget aktivitet indenfor udvalgets område, vil det fremgå af udmeldingen til Efteruddannelsesudvalget, jf. afsnittet om bestyrelsens opgaver og kompetencer.

Efteruddannelsesudvalget får herefter indenfor rammerne af den af bestyrelsen foretagne udmelding og lovgivningen i øvrigt adgang til at disponere over udmeldte midler.

Efteruddannelsesudvalgene udmelder således aktivitetslofter på arbejdsmarkedsuddannelserne og fordeler statstilskuddet til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence til uddannelsesstederne med angivelse af størrelse af bevillingsramme og aktivitetsforudsætninger. Udmeldte bevillingsrammer kan ikke ændres i løbet af et finansår. Efteruddannelsesudvalgene orienterer samtidig uddannelsesstederne om de bevillings- og aktivitetsforudsætninger, der er opført på finansloven i forhold til de arbejdsmarkedsuddannelser, der giver formel kompetence.

Det er forudsat, at hele den af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering udmeldte bevillingsramme, bortset fra en evt. udmeldt reserve, fordeles til uddannelsesstederne ved finansårets start.

Efteruddannelsesudvalgene fordeler reserven senest 1. juni i et givet finansår og kan efter en høring af uddannelsesstederne foretage en omfordeling af eventuelle uforbrugte midler. Af hensyn til at sikre fleksibiliteten på det enkelte uddannelsessted, herunder skabe mulighed for en tilpasning til lokale arbejdsmarkedspolitiske behov, er det forudsat, at uddannelsesstedet kan foretage en omfordeling af op til 15 pct. af den udmeldte bevillingsramme fra et udvalg til aktiviteter på andre udvalgs områder. Omfordeling herudover skal forelægges det/de berørte Efteruddannelsesudvalg.

For at give Efteruddannelsesudvalget et indblik i den samlede gennemførte aktivitet og forbrug på udvalgets område, er det forudsat, at arbejdsministeren efter udgangen af finansåret orienterer udvalget herom.

Lovforslaget vil umiddelbart efter fremsættelsen i Folketinget blive tilsendt Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne, Erhvervsuddannelsesrådet, Rådet for social- og sundhedsuddannelserne og Rådet for åben uddannelse med henblik på, at rådenes bemærkninger vil kunne indgå i Folketingets behandling af lovforslaget.

Forslaget skønnes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser, idet man i forbindelse med den konkrete administration og tilskudsudbetaling m.v. så vidt mulig viderefører de ordninger, man har i dag på de uddannelser, der i medfør af lovforslagets § 3 lægges ind under Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Det samme gør sig gældende for godtgørelsen, hvor det som i dag vil være Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne, der står for udbetaling af godtgørelsen. Der kan dog komme en mindre administrativ merbelastning på uddannelsesstederne og i henholdsvis Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne som følge af en evt. indførelse af reducerede statstilskud til drift og godtgørelse.

Forslaget indebærer, at staten årligt indskyder ca. 2.854.000.000 kr. svarende til de budgetterede udgifter til drift og godtgørelse i år 2000 på finanslov 2000 for de uddannelser, der omfattes af lovforslaget. Ud over beløbet på 2.854.000.000 kr. indskyder staten ekstraordinært 50 mill. kr. i år 2001 til uddannelsesplanlægning. Disse midler er forudsat finansieret af de afsatte midler til lokale rådgivningsenheder.

Der er således ikke tale om væsentlige merudgifter ved forslaget. De samlede statslige nettomerudgifter kan opgøres til 26 mill. kr. som følge af en række ændrede vilkår m.m., herunder en besparelse på 2 mill. kr. som følge af, at man ophæver muligheden for støtte til deltagerbetaling på social- og sundhedsuddannelserne.

De samlede merudgifter fordeler sig med 8 mill. kr. som følge af, at man ophæver deltagerbetalingen på enkeltfagene på erhvervs- og landbrugsuddannelserne. Endvidere er udgiftstallene justeret som følge af forventede merudgifter på 14 mill. kr., da lovforslaget om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse giver mulighed for deltidsgodtgørelse for alle uddannelser på linje med den hidtidige AMU-uddannelse, og at aldersgrænsen som hovedregel fastsættes til 20 år i modsætning til orlovsydelsen, hvor aldersgrænsen er 25 år. Endelig skønnes der merudgifter til kompetenceafklarende forløb m.v. under grundlæggende voksenuddannelse (GVU) og Individuel Kompetenceafklaring på arbejdsmarkedsuddannelserne på i alt 6 mill. kr. Disse justeringer er opført under ændrede vilkår nedenfor. Udgifterne til en ny IT-administratoruddannelse under åben uddannelse er medtaget med den forventede udgift på 31 mill. kr. opført i år 2001, fordi der er tale en ny uddannelse, hvor der må forventes en vis indkøringstid, før man når den fulde volumen. Godtgørelsen på ca. 4 mill. kr. til IT-administratoruddannelsen overføres fra henholdsvis VUS og uddannelsesorlov og indgår i beløbet under nye vilkår nedenfor.

Det samlede statslige tilskud til Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering er nærmere specificeret i tabel 1.

Tabel 1. Det statslige tilskud til Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Uddannelser og godtgørelse Udgifter (mill. kr.)

Drift:

VEUD (incl. skolehjem) 179

AMU 1.314

Åben uddannelse (incl. IT-administrator) 124

Ændrede vilkår 15

Drift i alt 1.632

Godtgørelse:

AMU-godtgørelse 1.007

Uddannelsesorlov 161

VUS 39

Ændrede vilkår 15

Godtgørelse i alt 1.222

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering i alt 2.854

For så vidt angår de anførte udgifter under henholdsvis VUS og uddannelsesorlov er de overført til Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering med udgangspunkt i en skønnet fordelingsnøgle over de uddannnelser, der i dag giver adgang til henholdsvis orlovsydelse og VUS, og som fremover giver adgang til godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. det samtidig fremsatte lovforslag herom. Fordelingsnøglen er skønnet ud fra en række kørsler om uddannelsesoplysninger i skoleåret 1997/1998.

I tabel 1 ovenfor er der indeholdt udgifter til afløb på henholdsvis den eksisterende VUS-ordning og den eksisterende orlovsordning. Afløbsudgifterne hertil vil dog fortsat skulle budgetteres på de hidtidige konti på finansloven og forventes for orloven at klinge af i løbet af år 2002 og for VUS i år 2003. Eventuelle mer- eller mindreudgifter i forhold til det budgetterede på finansloven er forudsat at indgå i opgørelsen af det samlede finansieringsbehov i Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering efter den fordelingsnøgle, der er anvendt til fordeling af uddannelsesorloven og VUS.

Der forventes ingen administrative og økonomiske konsekvenser i forhold til amter og kommuner, idet det dog er forudsat, at spørgsmålet om de lønnede social- og sundhedsuddannelser skal indgå i en arbejdsgruppe med deltagelse af Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Arbejdsministeriet, Finansministeriet og Undervisningsministeriet med henblik på en beskrivelse af de økonomiske vilkår for kommuner og amters ansættelse af elever på social- og sundhedsområdet, således at spørgsmålet kan indgå i aftalerne om kommuner og amters økonomi. I samme forbindelse skal der tilvejebringes et beslutningsgrundlag i forhold til forløb på Dansk Kommunalkursus og Den Kommunale Højskole, der i dag giver adgang til uddannelsesorlov.

I forhold til erhvervslivet forventes umiddelbart ingen administrative og økonomiske konsekvenser. I det omfang bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering vælger at indstille, at der skal opkræves et arbejdsgiverbidrag vil dette indebære øgede udgifter for erhvervslivet. Tilsvarende vil det indebære øgede udgifter for erhvervslivet og den enkelte arbejdsgiver, hvis bestyrelsen indstiller at gøre brug af muligheden for reducerede statstilskud til henholdsvis drift og/eller godtgørelse, i det omfang arbejdsgiverne fortsat vælger at gøre brug af uddannelserne.

Det vil dog være en forudsætning for opkrævningen af det kollektive arbejdsgiverbidrag, at der ligger en vedtaget lov i Folketinget herom.

Reducerede statstilskud til driften vil indebære, at arbejdsgiveren skal bidrage til finansiering af de samlede driftsudgifter til gennemførelse af uddannelsen. Reducerede statstilskud til godtgørelse indebærer, at arbejdsgiveren i de tilfælde, hvor der udbetales løn under uddannelsen, kun modtager en tilsvarende reduceret refusion (svarende til den godtgørelse, deltageren ellers ville være berettiget til), eller at arbejdsgiveren vil skulle foretage en større lønopfyldning, end det ellers ville have været tilfældet.

Lovforslaget har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser/ Mindreudgifter Negative konsekvenser/Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner - Der skønnes statslige merudgifter på 26 mill. kr. årligt.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner - -

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet - -

Administrative konsekvenser for erhvervslivet - -

Miljømæssige konsekvenser - -

Administrative konsekvenser for borgerne - -

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Forslaget regulerer arbejdsmarkedets parters kompetencer i forhold til den statslige finansiering af uddannelsesindsatsen på det erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, for personer med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse og for personer, der hverken er dagpengeberettigede eller kontanthjælpsmodtagere. Finansiering ud over det statslige bidrag, som vil være 2.854.000.000 kr., sker ved arbejdsgiverbidrag omfattende alle arbejdsgivere og reguleres i særskilt lovgivning.

Uddannelsesindsatsen forudsættes at lægge øget vægt på, at flere voksne kortuddannede opnår formel kompetence samtidig med, at der fortsat sikres relevante arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence til kortuddannede i relation til konkrete jobfunktioner. Formålet er en samordnet indsats indenfor såvel arbejdsmarkeds- som uddannelsespolitiske mål. Uddannelserne vil derfor både kunne være uddannelser, der fører til formel erhvervskompetence som uddannelser, der kan opfylde behov for kvalifikationer i forhold til aktuelle behov på arbejdsmarkedet samt en kombination heraf. Uddannelserne vil endvidere medvirke til løsning af flaskehalsproblemer.

Bestemmelsen er en samlet omtale af de myndigheder og rådgivende organer, der findes inden for styring og finansiering af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse.

Der henvises til de generelle bemærkninger om de konkrete uddannelser omfattet af loven. Der er tale om erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser til og med erhvervsuddannelsesniveau. Inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der som helhed omfattes af forslaget, er der enkelte uddannelser på videregående niveau. Det drejer sig om uddannelse for videregående teknikere, herunder erhvervsakademiuddannelse, der kan sidestilles hermed.

Med forslaget er det fastlagt, hvilke konkrete uddannelser der er omfattet af finansieringen af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Det er ikke hensigten med forslaget, at der skal ske en væsentlig udvidelse med nyudvikling inden for f.eks. enkeltfagene, hvor der som hovedregel er frit optag, til erstatning for uddannelser, der opfylder kvalifikationer i forhold til aktuelle behov på arbejdsmarkedet. Dette indbærer dog ikke samtidig, at aktiviteten mellem formelt kompetencegivende uddannelse og uddannelser med en anerkendt kompetence forventes at være statisk. Der vil kunne ske en tilpasning til behov for nye kompetencer og udvikling i arbejdsmarkedets efterspørgsel efter kvalifikationer gennem bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Det forudsættes, at der opretholdes en vis balance i indsatsen, og at der bliver tale om en arbejdsdeling, der på en gang giver mulighed for en indsats i forhold til uddannelse, der kan føre til formel kompetence og mulighed for, at kortuddannede kan kvalificeres gennem anerkendt arbejdsmarkedsuddannelse, herunder kortere uddannelser med jobfunktioner for øje.

Hvis området ønskes udvidet med nye uddannelser, som især kan tænkes på åben uddannelse, kan undervisningsministeren forelægge forslag om sådanne for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Bestyrelsen indstiller i alle sager om udvidelse af uddannelsesområderne - herunder efter eget initiativ - til undervisningsministeren, der skal forhandle spørgsmålet med arbejdsministeren.

Bestemmelsen vedrører den overordnede finansiering af udgifterne ved gennemførelse af de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser.

Tilskud til kompetencegivende forløb i forbindelse med grunduddannelse for voksne omfatter også udgifter som vejledning, udarbejdelse af uddannelsesplaner, svendeprøver m.v., som er nødvendige elementer for at kunne gennemføre en grunduddannelse for voksne.

Staten stiller hvert år 2.854.000.000 kr. til rådighed for indsatsen, svarende til de budgetterede udgifter på finanslov 2000, for de uddannelser, der er omfattet af lovforslaget, jf. § 3, og det samtidig fremsatte lovforslag om godtgørelse. Staten stiller herudover særskilt i år 2001 et beløb på 50 mill. kr. til rådighed for en pulje til uddannelsesplanlægning.

Udgifter herudover skal finansieres gennem effektivisering og/eller gennem et kollektivt opkrævet arbejdsgiverbidrag, jf. også de almindelige bemærkninger. Der fremsættes evt. lovforslag for Folketinget om opkrævning af arbejdsgiverbidrag. Evt. over- eller underskud fra tidligere år indgår i det samlede finansieringsbehov.

Det er forudsat, at staten dækker eventuelle merudgifter eller mindreindtægter udover det statslige indskud og et evt. arbejdsgiverbidrag i et givet finansår mod en efterfølgende finansiering i forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslaget for det pågældende år + 2. D.v.s. at en evt. merudgift i år 2001, som mellemfinansieres af staten i år 2002, vil skulle finansieres i forbindelse med udarbejdelse af finanslovsforslaget for år 2003.

Statens finansiering i den pågældende periode forrentes årligt med 1 pct. over den til enhver tid fastsatte officielle diskonto.

Der vil være frit optag på de uddannelser, der giver formel kompetence. Det frie optag indebærer, at godkendte uddannelsessteder, inden for visse nærmere definerede rammer, frit kan udbyde de uddannelser, som uddannelsesstedet er godkendt til at gennemføre. Arbejdsministeren og undervisningsministeren vil dog i særlige tilfælde kunne fastsætte aktivitetslofter på enkeltuddannelser, der er formelt kompetencegivende, f.eks. hvis der kan forudses eller forekommer en stor og uhensigtsmæssig stigning i aktiviteten, og/eller hvis det vurderes, at niveauet for aktiviteten ligger ud over, hvad man skønner arbejdsmarkedspolitisk og/eller uddannelsespolitisk nødvendigt.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering er et nyt organ for det samlede erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde. Bestyrelsens sammensætning, der svarer til sammensætningen af Uddannelsesrådet, afspejler de relevante organisationers og offentlige arbejdsgiveres ansvar i forhold til den tættere sammenknytning mellem prioritering af uddannelsesindsats og investeringer.

Det forudsættes, at den ene af DA s repræsentanter i bestyrelsen indstilles af Ledernes Hovedorganisation.

Ved den første nedsættelse af bestyrelsen bliver der tale om en kortere periode fra 1. september 2000 til 31. maj 2002. Herefter vil udpegningen finde sted den 1. juni efter begyndelsen af den kommunale valgperiode for en fireårig periode.

Indstilling og udpegning af medlemmer skal ske efter bestemmelserne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene. Hvis indstillingerne ikke følger ligestillingslovens bestemmelser, kan arbejdsministeren efter forhandling med undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen kan fungere uden det pågældende medlem.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering udtaler sig om principielle finansieringsmæssige spørgsmål og vil også på eget initiativ kunne tage spørgsmål op til forelæggelse for arbejds- og undervisningsministrene. Det indebærer et ansvar for bestyrelsen for - ud over de i forslaget fastsatte kompetencer - at indgå i dialog om udvikling, behov m.v. inden for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse.

Bestemmelsen indebærer, at bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan beslutte at udmelde samlede forventede rammer til Efteruddannelsesudvalgene, således at udvalgene har et grundlag for deres vurdering af det kommende finansårs behov m.v. En sådan foreløbig udmelding vil kunne bidrage til at kvalificere arbejdet i Efteruddannelsesudvalgene og skabe realistiske forventninger omkring behovsindmeldelserne. Det forudsættes, at der samtidig, når det vælges at benytte denne procedure, som er op til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, sker en orientering af Undervisningsministeriet, som udarbejder grundlaget for bestyrelsens senere indstilling til brug for finansloven om behovet og f.eks. aktivitetslofter på uddannelser, som er formelt kompetencegivende.

Bestyrelsens indstilling til arbejds- og undervisningsministrene vil hvile på en udtalelse fra Efteruddannelsesudvalgene, som foretager en behovsvurdering i form af en behovsredegørelse. Efteruddannelsesudvalgenes behovsredegørelse indgår også som grundlag for Uddannelsesrådets indstilling til bestyrelsen om, inden for hvilke konkrete uddannelsesområder herunder tværgående områder udviklingen på arbejdsmarkedsuddannelserne bør ske. Denne indstilling vedrører således udviklingen i forhold til uddannelsesindhold, men bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan herudover vælge at inddrage Uddannelsesrådet gennem forelæggelse af spørgsmål om aktivitetsbehov for Uddannelsesrådet.

Uddannelsesrådet indstiller endvidere - på grundlag af udtalelse fra Efteruddannelsesudvalgene til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering om rammer til udvikling af uddannelser, læreruddannelse, forsøgs- og udviklingsaktiviteter og analyser og kvalitetsmålinger.

På arbejdsmarkedsuddannelserne giver staten et direkte tilskud til dækning af AMU-centrenes bygningsudgifter. Udgifterne hertil vil indgå i bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansierings indstilling efter § 11. På Undervisningsministeriets område fastsættes aktivitetsafhængige bygningstaksametre. Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering vil derfor 1 gang årligt have en opgave i forhold til undervisningsministeren med at indstille om bygningstakster i processen op til finanslovens vedtagelse.

Bestemmelsen regulerer bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansierings opgaver i relation til indstilling til arbejdsministeren 1 gang årligt i processen op til finanslovens vedtagelse. Som en del af indstillingen indgår indstilling om reducerede tilskud til drift til grupper af arbejdsmarkedsuddannelser. De reducerede statstilskud for grupper af uddannelser, der giver anerkendt kompetence, vil som udgangspunkt følge en række kriterier fastsat i lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Kriterierne er:

1) Uddannelsens målgruppe: Uddannelser, der primært tilgodeser ikkefaglærte og ajourførende uddannelse for faglærte, er forudsat at skulle have højere statsligt tilskud, mens uddannelser på et videregående niveau prioriteres inden for gruppen med lavere tilskud.

2) Uddannelsens bredde: Uddannelser, der har et bredt indhold, og som giver deltagerne færdigheder, som er bredt anvendelige indenfor en branche eller på tværs af brancher, gives højere statstilskud end smalle uddannelser, som giver begrænsede anvendelsesmuligheder på arbejdsmarkedet.

3) Uddannelser, der indgår i en struktur for arbejdsmarkedsuddannelser: Uddannelser, som indgår i en beskrevet uddannelsesstruktur for et område, er forudsat at skulle have højere statsligt tilskud end uddannelser, som ikke indgår i en (faglig) struktur.

4) Brancheforhold: Uddannelser inden for brancheområder med relativt mange små og mellemstore virksomheder er forudsat at skulle have højere statsligt tilskud end uddannelser inden for brancheområder med primært store virksomheder.

Hertil kommer, at en række andre forhold vil indgå i overvejelserne om, hvornår en uddannelse skal have fuldt statsligt tilskud, f.eks. er det forudsat, at uddannelser, der giver certifikat på baggrund af myndighedskrav, gives fuldt statsligt driftstilskud.

For de uddannelser, hvor der er indført reducerede statstilskud, er det forudsat, at virksomheden dækker uddannelsesstedets resterende udgift op til den fulde takst. Der er dog mulighed for arbejdsministeren til evt. at fastsætte nærmere regler om, at uddannelsesstederne vil kunne variere virksomhedsbetalingen efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering.

Bestemmelsen omhandler den foreløbige fordeling af midler til Efteruddannelsesudvalgene fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering på baggrund af det fremsatte finanslovsforslag.

Bestemmelsen regulerer udmelding fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering efter finanslovens vedtagelse til Efteruddannelsesudvalgene. Der henvises til de almindelige bemærkninger herom.

Efter bestemmelsen træffer bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering beslutning om anvendelse af den afsatte reserve. Bestyrelsen kan således vælge at udmelde reserven helt eller delvist til Efteruddannelsesudvalgene, der herefter disponerer over de pågældende udmeldte reservemidler. Det er dog forudsat i § 23, at reservemidler udmeldt til Efteruddannelsesudvalgene skal være videreudmeldt til uddannelsesinstitutionerne senest 1. juni i et givet finansår. Bestyrelsen kan også vælge at tilbageholde reserven - helt eller delvist - med henblik på en efterfølgende finansiering af merudgifter i forhold til den vedtagne finanslov. Bestyrelsen bør således tage stilling til en udmelding til Efteruddannelsesudvalgene så betids, at udvalgene efterfølgende vil kunne udmelde reservemidler til uddannelsesinstitutionerne inden den 1. juni. Ufordelte reservemidler vil dog altid kunne anvendes til at dække et akut merfinansieringsbehov på uddannelsesstederne.

Udmeldingen til Efteruddannelsesudvalgene foretages direkte af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering på baggrund af den vedtagne finanslov. Der gives derfor efter bestemmelsen arbejdsministeren mulighed for at få oplyst den udmeldte fordeling med henblik på f.eks. at sikre, at udmeldingerne til Efteruddannelsesudvalgene er i overensstemmelse med forudsætningerne på finansloven og med henblik på evt. at kunne henstille, at f.eks. mindre fagområder i særlig grad tilgodeses ved anvendelsen af reserven.

Bestemmelsen indeholder mulighed for en række indstillinger fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering til arbejds- og undervisningsministrene vedrørende uddannelsesfinansieringen. I forbindelse med de årlige indstillinger kan det f.eks. indstilles, at der afsættes en pulje på finansloven til uddannelsesplanlægning. I år 2001 vil der blive afsat en pulje på 50 mill. kr., som ligger ud over den statslige finansiering i øvrigt, og det er derfor forudsat, at puljen i år 2001 anvendes til mindre virksomheder.

Den særlige pulje til brancheskift, som ligger inden for statens tilskud, er omfattet af den samtidig hermed fremsatte lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering kan endelig indstille om bortfald af deltagerbetaling på deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra efter lov om åben udddannelse, ved enkeltfag på fodterapeutuddannelsen, på merituddannelsen på pædagogisk grunduddannelse og enkeltfag på social- og sundhedsuddannelserne, herunder deltidsuddannelse efter lov om åben uddannelse på niveau med erhvervsuddannelse og enkeltfag herfra. Der vil i givet fald blive tale om en merudgift i forhold til den med lovforslaget forudsatte statslige finansiering. Spørgsmålet om deltagerbetaling og samspillet med de ordinære grunduddannelser på social- og sundhedsområdet vil blive søgt løst gennem de kommende kommuneforhandlinger.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering indstiller om andre ministeriers uddannelsers og om forløb på Den Kommunale Højskole og på Dansk Kommunalkursus eventuelle inddragelse under loven efter de afsluttede drøftelser herom, jf. de almindelige bemærkninger.

I år 2001 skal puljen til uddannelsesplanlægning anvendes til mindre virksomheder, og der er afsat midler hertil, jf. også bemærkningerne til § 4 og § 16. Fra år 2002 vil en eventuel pulje være en del af den samlede finansiering til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og vil kunne anvendes bredere efter parternes indstilling.

Puljen forudsættes udmøntet i retningslinier fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, og administrationen varetages af arbejdsministeren.

Med forslaget vil Efteruddannelsesudvalgenes opgaver og struktur ændres. Efteruddannelsesudvalgene vil efter forslaget medvirke i tilvejebringelsen af aktivitetsgrundlaget vedrørende arbejdsmarkedsuddannelserne til brug for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansierings indstilling til arbejdsministeren i forbindelse med udarbejdelse af finansloven. Endvidere foretager Efteruddannelsesudvalgene udmeldingen til uddannelsesstederne af bevillingen til arbejdsmarkedsuddannelser, der giver anerkendt kompetence. Efteruddannelsesudvalgene nedsættes derfor efter denne lov, og antallet af udvalg ændres fra de nuværende ca. 50 til maksimalt 15.

Efteruddannelsesudvalgene bevarer deres hidtidige udviklingsopgaver, jf. det samtidig fremsatte forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Uddannelsesrådet kan efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser endvidere delegere spørgsmål om indstillinger til arbejdsministeren om godkendelse af planer og om godkendelse til udbud til udvalgene. Delegationen vil være til udvalgene og kan ikke gå til evt. underudvalg.

Nedsættelsen af Efteruddannelsesudvalgene skal ske under hensyn til sammenhæng i uddannelsesområder og til, at udvalgene alle må have en vis størrelse. Det er en betingelse efter loven, at der maksimalt nedsættes 15 udvalg.

Bestemmelsen er flyttet fra lov om arbejdsmarkedsuddannelser til dette forslag som konsekvens af, at Efteruddannelsesudvalgene nedsættes i henhold til denne lov.

Bestemmelsen omhandler Efteruddannelsesudvalgenes indstilling 1 gang årligt til bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering til brug for bestyrelsens indstilling til arbejds- og undervisningsministrene til finansloven, jf. § 9. Der henvises til de almindelige bemærkninger om styring.

Bestemmelsen fastslår, at Efteruddannelsesudvalgene indstiller til Uddannelsesrådet om rammer for udvikling af uddannelser, til læreruddannelse, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter samt til analyse og kvalitetsmåling, jf. bemærkningerne til § 9.

Bestemmelsen omhandler Efteruddannelsesudvalgenes foreløbige fordeling af midler til uddannelsesstederne på baggrund af det fremsatte finanslovsforslag. Efteruddannelsesudvalgets udmelding sker i form af en samlet aktivitets- og bevillingsramme. Der foretages ikke en opdeling på uddannelsesplansniveau.

Bestemmelsen omhandler Efteruddannelsesudvalgenes fordeling af midler til uddannelsesstederne, herunder reserven. Efteruddannelsesudvalgets udmelding sker i form af en samlet aktivitets- og bevillingsramme. Der foretages ikke en opdeling på uddannelsesplansniveau. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 14.

Arbejdsministeren kan henstille, at bestemte uddannelsesområder eller uddannelsessteder tilgodeses økonomisk, og bestemmelsen fastslår derfor, at ministeren kan indhente de nødvendige oplysninger til brug herfor fra Efteruddannelsesudvalgene.

Fastsættelsen af takster til de direkte undervisningsudgifter forudsættes som i dag at ske på finansloven for større grupper af arbejdsmarkedsuddannelser. Taksten vil være den samme, uanset hvilket uddannelsessted, der gennemfører uddannelsen.

Ved lov nr. 1079 af 29. december 1999 blev det vedtaget, at placeringen af arbejdsmarkedsuddannelserne under en takst ikke længere skulle ske under hensyn til det direkte omkostningsniveau, jf. anbefalingerne fra arbejdsmarkedets parter i rapporten om »Revision af AMU-konceptet«. Dette vil muliggøre en opblødning af den nuværende forholdsvise stramme styring af vilkårene i uddannelsesplanerne, og dermed give uddannelsesstederne mulighed for at tilrettelægge uddannelserne mere fleksibelt i forhold til bl.a. det lokale arbejdsmarkeds behov og i forhold til at skabe mulighed for en bedre ressourceudnyttelse, og dermed opnå en øget produktivitet.

Ændringerne vil samtidig betyde en tilnærmelse til principperne for takstfastlæggelsen på Undervisningsministeriets område, sådan som det er forudsat i aftalen om Voksen- og efteruddannelsesreformen.

Pr. 1. januar 2001 vil indplaceringen af de enkelte uddannelser i de respektive takstgrupper ikke længere ske på baggrund af en detaljeret omkostningsanalyse af uddannelsesplanens krav til lærerkvalifikationer, materialer og udstyr, samt forudsætninger om holdstørrelse, varighed m.v.

Man går således bort fra at fastlægge deltagerantallet i den enkelte uddannelsesplan. I stedet vil der blive fastsat vejledende normer for deltagerantallet på grupper af uddannelser. Det er tilsvarende forudsat, at der ikke længere med uddannelsesplanen følger en detaljeret angivelse af ressourseforbruget til materialer og udstyr. Disse ændringer indebærer et takstsystem med færre og mere rummelige takstgrupper end de 25, der er opført på finansloven i dag. Det er forventningen, at antallet af takstgrupper på finansloven kan fastsættes til mellem 5 og 9.

Omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen af den enkelte plan vil fortsat blive fulgt med henblik på evt. revidering af takstgrupperne og evt. ændring af den enkelte plans indplacering under en takst.

Som noget nyt er det endvidere forudsat, at der kan gives reducerede statstilskud til grupper af uddannelser, der giver anerkendt kompetence. Der henvises til de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til § 11.

Bestemmelsen fastlægger uddannelsesstedernes muligheder for at omfordele inden for de udmeldte rammer, som beskrevet nærmere i de almindelige bemærkninger.

Efter forslaget skal bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og Efteruddannelsesudvalgene være nedsat den 1. september 2000.

Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering skal kunne foretage en samlet vurdering af det foreliggende finanslovsforslag for år 2001 og evt. indstille til arbejds- og undervisningsministrene om nødvendige ændringsforslag indenfor rammerne af denne lov og det samtidig fremsatte lovforslag om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Som led i bestyrelsens vurdering af finanslovsforslaget for 2001 vil bestyrelsen kunne rådføre sig med Efteruddannelsesudvalgene. Efteruddannelsesudvalgene vil skulle påbegynde forberedelserne til behovsredegørelserne 2001 og skal udmelde bevillingsrammer for 2001.

Versioner

1. 2000-03-30