Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199912L00282@2000-04-26/da
Indhold
I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999, som ændret ved lov nr. 935 af 20. december 1999 og lov nr. 1086 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer:
1. I § 118, stk. 1 og 2, ændres »14 pct.« til: »7 pct.«, og »84 pct.« ændres til: »91 pct.«
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
De ændrede finansieringsregler fra 12. december 1997 har helt forudsigeligt betydet en nedgang i det støttede byggeri. Boligministeriet skønnede en forventet nedgang på omkring 5 pct. Nedgangen kan nu fastslås til at ligge mellem 10 og 15 pct.
Med det øgede pres på løsning af boligsociale opgaver, der opleves i kommunerne i øjeblikket, er det nødvendigt at øge det støttede nybyggeri. Dette kan ske ved et større økonomisk incitament for kommunerne ved at ændre den kommunale/amtskommunale del af anskaffelsessummen/grundkapitalen til 7 pct. Derved øges realkreditbelåningen til 91, mens beboerindskuddet fastholdes på 2 pct.
Lovforslaget skal ses som en naturlig konsekvens af det behov, der er for ændringer på boligmarkedet, således at presset på ledige lejligheder lettes der kan anvises lejligheder, så man undgår en ensidig beboersammensætning og de kommunale forpligtelser kan overholdes.
Den øgede statslige betaling i form af ydelsesstøtte skal ses som en del af regeringens indsats for et mere varieret boligmarked.
Lovforslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med Enhedslistens øvrige forslag til løsning af de boligsociale problemer.
Keld Albrechtsen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Ændring af den procentvise fordeling af anskaffelsessummen for almene boliger).
(Lovforslag nr. L 282).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999, som ændret ved lov nr. 935 af 20. december 1999 og lov nr. 1086 af 29. december 1999, foretages følgende ændringer: § 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 1-3, finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud. Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4, finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. amtskommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud. 1. I § 118, stk. 1 og 2, ændres »14 pct.« til: »7 pct.«, og »84 pct.« ændres til: »91 pct.« § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.