Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199912L00285@2000-04-28/da

Indhold

1. Indledning

Lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), jf. lov nr. 251 af 28. april 1999, ophæves.

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 26. juni 1999, foretages følgende ændringer:

1. § 9, stk. 2, nr. 5, affattes således:

»5) Hvis en udlænding med opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. uden for de i § 7, stk. 1 og stk. 2, nævnte tilfælde eller en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk. 1, må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.«

2. I § 9, stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 2,« til: »stk. 2, nr. 2 eller 5,«.

3. I § 33 indsættes som stk. 11:

»Stk. 11. Påklages en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 5, til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien eller en beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dage efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort.«

4. I § 46, stk. 2, udgår: »§ 9, stk. 2, nr. 5,«.

5. I § 46, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 5, til en udlænding med opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. kan dog ikke påklages til indenrigsministeren.«

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 1. Kosovonødloven og de i medfør af denne udstedte forskrifter finder fortsat anvendelse for personer, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse efter Kosovonødloven.

Stk. 2. Udløber en opholdstilladelse efter Kosovonødloven efter lovens ikrafttræden, kan en ny opholdstilladelse efter Kosovonødloven ikke meddeles uanset Kosovonødlovens § 5.

Stk. 3. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 fra en udlænding med opholdstilladelse efter Kosovonødloven kan dog uanset Kosovonødlovens § 26 behandles, mens udlændingen opholder sig her i landet.

Stk. 4. Kosovonødlovens kapitel 2 finder anvendelse over for en udlænding med opholdstilladelse efter Kosovonødloven, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven, eller udlændingen udrejser eller udsendes. Kosovonødlovens kapitel 2 finder endvidere anvendelse over for en udlænding som nævnt i 1. pkt., der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, § 9, stk. 2, nr. 2, eller § 9, stk. 2, nr. 4-6, til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til udlændingen.

Stk. 5. Til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 inden Kosovonødlovens ikrafttræden, som er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i udlændingelovens § 48 e, stk. 1, og som ikke længere har ret til at opholde sig her i landet, ydes efter ansøgning hjælp til repatriering efter Kosovonødlovens § 15.

Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

1. Lovforslagets baggrund

Lov nr. 251 af 28. april 1999 om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) har skabt det retlige grundlag for, at Danmark kan modtage fordrevne fra Kosovo, der befinder sig i Kosovo eller nærområderne hertil, og som er nødstedte på grund af voldshandlinger eller lignende uroligheder i Kosovo og må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.

Kosovonødloven omfatter endvidere registrerede spontane asylansøgere fra Kosovo, der på grund af voldshandlinger eller lignende uroligheder i Kosovo må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.

De Kosovo-fordrevne er meddelt midlertidig opholdstilladelse efter Kosovonødloven og er således ikke omfattet af udlændingelovens regler. Har en Kosovo-fordreven med opholdstilladelse efter Kosovonødloven indgivet en ansøgning om asyl, behandles ansøgningen ikke, så længe den pågældende har opholdstilladelse efter loven. Udskydelsen af asylsagsbehandlingen kan dog ikke udstrækkes ud over to år fra den første meddelelse af opholdstilladelse efter Kosovonødloven.

Kosovonødloven indeholder endvidere bestemmelser om de rettigheder, de Kosovo-fordrevne skal have under deres ophold i Danmark, herunder adgang til repatrieringsstøtte.

Kosovonødloven indeholder i § 35 en revisionsbestemmelse, hvorefter indenrigsministeren inden udgangen af folketingsåret 1999-2000 skal fremsætte forslag til revision af Kosovonødloven med henblik på at vurdere forholdet til udlændingelovgivningen i øvrigt.

Det fremgår af forarbejderne til revisionsbestemmelsen, at forslaget til Kosovonødloven har haft til formål at bidrage til at afhjælpe den aktuelle katastrofe i Kosovo og nærområderne dertil, og at det på tidspunktet for lovforslagets behandling var uvist, hvordan forholdene i Kosovo ville udvikle sig. Det var derfor heller ikke muligt endeligt at fastlægge, hvordan Kosovonødloven på længere sigt skal udformes. Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det bl.a. løbende må vurderes, om de vilkår, der er knyttet til en opholdstilladelse efter Kosovonødloven, bør justeres.

Fremsættelsen af nærværende lovforslag sker på baggrund af denne revisionsbestemmelse.

2. Lovforslagets indhold

I lyset af den nu foreliggende situation i Kosovo, hvor der siden sommeren 1999 dels er etableret KFOR sikkerhedsstyrker i hele provinsen dels er opbygget en civil FN-administration UNMIK i Kosovo, foreslås det, at Kosovonødloven ophæves, således at den midlertidige særlige beskyttelsesordning bringes til ophør.

Det foreslås endvidere, at der for de særlige grupper af Kosovo-fordrevne, der som følge af deres personlige forhold i overensstemmelse med UNHCR s seneste anbefalinger fra marts 2000 fortsat ikke kan udsendes, i stedet etableres et opholdsgrundlag i medfør af udlændingelovens bestemmelser herom med mulighed for integration her i landet. Et sådant opholdsgrundlag foreslås etableret dels i kraft af, at det foreslås, at asylansøgninger fra udlændinge med opholdstilladelse efter Kosovonødloven kan behandles under opholdet her i landet, dels i kraft af, at der gives mulighed for at give opholdstilladelse efter udlændingelovens regler til udlændinge med behov for fortsat midlertidig beskyttelse.

Det foreslås desuden, at Kosovonødloven fortsat finder anvendelse for personer, der inden denne lovs ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse efter Kosovonødloven. Herved sikres bl.a., at de personer, der ikke længere har behov for midlertidig beskyttelse, kan udsendes og modtage repatrieringsstøtte efter Kosovonødlovens regler. Endvidere sikres, at de personer, der fortsat har behov for midlertidig beskyttelse, fortsat kan have den retsstilling, der følger af Kosovonødloven, indtil der er taget stilling til, hvorvidt de kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens regler og tilbydes integration.

3. Status på administrationen af Kosovonødloven

3.1. Invitationsordningen

Efter Kosovonødlovens § 1 meddeles en udlænding fra Kosovo, der befinder sig i Kosovo eller et nærområde hertil, og som efter aftale med UNHCR eller anden international organisation inviteres til Danmark inden for kvoter fastsat af indenrigsministeren, opholdstilladelse efter Kosovonødloven, såfremt vedkommende er nødstedt på grund af voldshandlinger eller lignende uroligheder i Kosovo og må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. Udvælgelsen af de udlændinge, der meddeles opholdstilladelse, skal ske i samarbejde med UNHCR eller anden international organisation.

Efter lovforslagets bemærkninger blev den første kvote efter bestemmelsen fastsat til 1.500 personer. Finansudvalget tiltrådte ved Akt 195 19/5 99 en yderligere kvote på 1.500.

Danmark har i perioden fra den 30. april 1999 til den 15. juni 1999 evakueret 2.823 fordrevne fra Kosovo, der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af Kosovonødlovens § 1.

Udlændingestyrelsens delegation i Makedonien forestod i samarbejde med UNHCR udvælgelsen af de Kosovo-fordrevne. Den enkelte udvælgelse blev enten forelagt eller godkendt af UNHCR. I overensstemmelse med UNHCR s retningslinjer og forarbejderne til Kosovonødloven var det navnlig de fordrevne, der udgjorde den største belastning for nærområdet, herunder ældre, syge og familier med små børn, der blev tilbudt midlertidig beskyttelse. Samtidig søgte Udlændingestyrelsen ved udvælgelsen at sikre, at personer fra samme familie og samme område i Kosovo så vidt muligt ikke adskiltes. Der blev ligeledes taget hensyn til, om de fordrevne havde familie her i landet, som de ønskede at bosætte sig hos.

3.2. Asylansøgninger fra udlændinge fra Kosovo

Efter Kosovonødlovens § 2 meddeles en udlænding fra Kosovo, der registreres som asylansøger i Danmark, opholdstilladelse efter Kosovonødloven, såfremt den pågældende på grund af voldshandlinger eller lignende uroligheder i Kosovo må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.

Det er efter Kosovonødlovens § 31, stk. 2, en betingelse, at ansøgningen om asyl er indgivet efter Kosovonødlovens ikrafttræden den 30. april 1999.

Ansøger en udlænding med opholdstilladelse efter Kosovonødloven om asyl, registreres den pågældende i medfør af Kosovonødlovens § 26, stk. 1, 1. pkt., som asylansøger i Danmark efter reglerne i udlændingelovens § 48 e, stk. 1, når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at asylansøgeren kan opholde sig her i landet under asylsagens behandling.

Udlændinge med opholdstilladelse efter Kosovonødloven får ikke deres asylansøgning behandlet, så længe de har opholdstilladelse efter Kosovonødloven. Udskydelsen af behandlingen af asylansøgningen kan dog ikke udstrækkes ud over to år fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelse efter Kosovonødloven, jf. Kosovonødlovens § 26, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 2.

UNHCR har i et dokument af 21. september 1999 om UNHCR s anbefalinger vedrørende Kosovo-albaneres tilbagevenden fra sikre lande bl.a. stærkt anbefalet, at den beskyttelse, der på daværende tidspunkt blev givet Kosovo-albanere, blev opretholdt frem til foråret 2000, og at repatriering indtil dette tidspunkt alene burde finde sted på frivillig basis. UNHCR stillede samtidig i udsigt, at UNHCR ville vurdere situationen på ny i foråret 2000.

UNHCR har i et brev af 1. oktober 1999 til Den Danske Mission i Genève oplyst, at det pågældende UNHCR-dokument fokuserer på situationen for de Kosovo-albanere, der har forladt området før den 1. juli 1999, som er datoen, fra hvilken der var etableret en rimelig tilstedeværelse af KFOR sikkerhedsstyrker i hele Kosovoprovinsen, samt datoen, fra hvilken UNHCR påbegyndte frivillig repatriering.

UNHCR har i brevet endvidere oplyst, at behandlingen af asylansøgninger fra udlændinge fra Kosovo, der har forladt Kosovo efter den 1. juli 1999, kan finde sted på individuelt grundlag. UNHCR henleder opmærksomheden på, at der kan være særlige sager, som skal overvejes grundigt. UNHCR har i den forbindelse peget på familier med etnisk blandede ægteskaber i risiko for alvorlig diskrimination og chikane, unge mænd i den militærdygtige alder, der har nægtet at deltage i KLA´s militære aktiviteter, samt personer, der er beskyldt for samarbejde med de tidligere myndigheder.

Udlændingestyrelsen har i overensstemmelse med disse tilkendegivelser fra UNHCR meddelt opholdstilladelse i medfør af Kosovonødlovens § 2 til Kosovo-fordrevne, der har ansøgt om asyl efter Kosovonødlovens ikrafttræden den 30. april 1999, og som har forladt Kosovo før den 1. juli 1999.

Pr. 14. april 2000 er 94 asylansøgere fra Kosovo meddelt opholdstilladelse i medfør af Kosovonødlovens § 2, hvorefter behandlingen af deres asylansøgninger er udskudt.

Asylansøgninger fra de Kosovo-fordrevne, der har forladt Kosovo efter den 1. juli 1999, er blevet behandlet individuelt i overensstemmelse med udlændingelovens regler herom. Udlændingestyrelsen har på nuværende tidspunkt afholdt asylsamtaler i en række af de nævnte sager med henblik på at træffe afgørelse i første instans.

3.3. Familiesammenføring

Bestemmelsen i Kosovonødlovens § 3 regulerer adgangen for familiesammenføring til udlændinge, der er meddelt midlertidig opholdstilladelse efter §§ 1 eller 2. Efter en konkret vurdering kan der meddeles opholdstilladelse til følgende grupper:

Udlændinge over 18 år, der samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en herboende udlænding over 18 år med opholdstilladelse efter Kosovonødloven.

Et mindreårigt barn af en herboende udlænding med opholdstilladelse efter Kosovonødloven eller af dennes ægtefælle eller faste samlever, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver.

Andre familiemedlemmer med en særlig nær familiemæssig tilknytning til en herboende udlænding med opholdstilladelse efter Kosovonødloven.

Pr. 14. april 2000 er 32 personer meddelt opholdstilladelse i medfør af Kosovonødlovens § 3, jf. § 1. Ingen personer er meddelt opholdstilladelse i medfør af Kosovonødlovens § 3, jf. § 2. Det begrænsede antal familiesammenføringer skal ses i sammenhæng med, at Udlændingestyrelsen ved udvælgelsen af de Kosovo-fordrevne, der blev inviteret til Danmark, søgte at sikre, at personer fra samme familie så vidt muligt ikke adskiltes.

3.4. Fornyelse af en opholdstilladelse

Opholdstilladelse efter Kosovonødloven meddeles midlertidigt for en periode af seks måneders varighed, jf. § 4. Opholdstilladelsen kan fornyes for seks måneder ad gangen, såfremt den pågældende må antages at have behov for fortsat midlertidig beskyttelse her i landet på grund af voldshandlinger eller lignende uroligheder i Kosovo, jf. Kosovonødlovens § 5.

UNHCR har i et dokument af 21. september 1999 om UNHCR s anbefalinger vedrørende Kosovo-albaneres tilbagevenden fra sikre lande bl.a. stærkt anbefalet, at den beskyttelse, der på daværende tidspunkt blev givet Kosovo-albanere, blev opretholdt frem til foråret 2000, og at repatriering indtil dette tidspunkt alene burde finde sted på frivillig basis.

De Kosovo-fordrevne, der var inviteret her til landet og meddelt opholdstilladelse i medfør af Kosovonødlovens § 1, fik på baggrund af UNHCR s anbefalinger forlænget deres midlertidige opholdstilladelser frem til foråret 2000. Disse midlertidige opholdstilladelser udløber i perioden fra den 30. april 2000 til den 15. juni 2000.

3.5. Kosovo-fordrevnes rettigheder efter Kosovonødloven

Kosovonødloven giver nogle særlige rettigheder, som er afpasset det forhold, at de Kosovo-fordrevne alene har midlertidig opholdstilladelse her i landet.

Under opholdet i Danmark anvises de Kosovo-fordrevne indkvartering på et af de indkvarteringssteder, Udlændingestyrelsen har tilvejebragt, og som drives af Dansk Røde Kors eller Beredskabsstyrelsen efter aftale med Udlændingestyrelsen, jf. nærmere Kosovonødlovens § 8. Under opholdet i Danmark får de Kosovo-fordrevne endvidere dækket deres udgifter til underhold, herunder sundhedsmæssige ydelser, medmindre de i forvejen har tilstrækkelige midler hertil, jf. nærmere Kosovonødlovens § 7. Pr. 14. april 2000 var 1.708 Kosovo-fordrevne indkvarteret i centersystemet.

De pågældende har som udgangspunkt ret til at bo uden for et indkvarteringssted, f.eks. hos familie eller bekendte her i landet, idet Udlændingestyrelsen kun, hvis særlige grunde taler derfor, kan bestemme, at personer med opholdstilladelse efter Kosovonødloven skal tage ophold på et indkvarteringssted, jf. Kosovonødlovens § 9, stk. 3. Udlændingestyrelsen kan give økonomisk støtte hertil, jf. nærmere Kosovonødlovens § 9, stk. 4. Pr. 14. april 2000 var 43 Kosovo-fordrevne privat indkvarteret.

De Kosovo-fordrevne bliver endvidere efter nærmere regler fastsat af indenrigsministeren tilbudt undervisning og aktivering, herunder kurser i fag af betydning for tilbagevenden til Kosovo. De pågældende kan endvidere få tilladelse til at deltage i et særligt tilrettelagt trænings- og arbejdsprogram samt tage lønnet beskæftigelse, jf. nærmere Kosovonødlovens §§ 10 og 11. De Kosovo-fordrevne, der er i den undervisningspligtige alder, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning, i folkeskolens undervisning, hvis dette er muligt, eller en undervisning, der står mål hermed. Indenrigsministeren har ved bekendtgørelse nr. 416 af 3. juni 1999 om undervisning, aktivering og beskæftigelse m.v. af personer med opholdstilladelse efter Kosovonødloven fastsat nærmere regler herom. Der er ved fastsættelsen af de nærmere regler tilstræbt en fleksibilitet, der muliggør, at individuelle hensyn tilgodeses i videst muligt omfang. Pr. 14. april 2000 har 175 Kosovo-fordrevne fået tilladelse til lønnet beskæftigelse, mens 79 Kosovo-fordrevne havde fået tilladelse til delvis lønnet praktik og 61 til ulønnet praktik.

3.6. Repatriering

Efter Kosovonødlovens § 15, stk. 1, ydes der efter ansøgning repatrieringshjælp til en udlænding med opholdstilladelse efter Kosovonødloven, som ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl og ikke har midler hertil.

Efter Kosovonødlovens § 15, stk. 2, består repatrieringshjælpen af et beløb på indtil 18.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og 6.000 kr. pr. person under 18 år. Repatrieringshjælpen er pr. 1. januar 2000 reguleret til henholdsvis 18.576 kr. og 6.192 kr. Herudover omfatter repatrieringshjælpen under visse nærmere betingelser dækning af udgifter i forbindelse med bl.a. hjemrejsen, overfladetransport af personlige ejendele, indkøb og transport af erhvervsudstyr, sygeforsikring og medbragt lægeordineret medicin. Repatrieringshjælpen svarer til den hjælp, der kan ydes efter lov nr. 353 af 2. juni 1999 (repatrieringsloven).

Udlændingestyrelsen yder i samarbejde med Dansk Røde Kors og Beredskabsstyrelsen rådgivning og vejledning med hensyn til frivillig repatriering af Kosovo-fordrevne, jf. nærmere Kosovonødlovens § 16. Udlændingestyrelsen yder endvidere assistance til repatriering i samarbejde med International Organisation for Migration (IOM), som bistår med chartring af fly og de repatrierendes videre rejse fra ankomstlufthavnen. Endvidere forestår IOM udbetalingen af repatrieringshjælpen efter ankomsten til Kosovo.

Rådgivningen, vejledningen og assistancen ydes i overensstemmelse med de retningslinjer, der er nedfældet i et dokument af 12. juli 1999 fra UNHCR om UNHCR s holdning til frivillig tilbagevenden fra lande, der huser flygtninge fra Kosovo. I retningslinjerne tilkendegives det bl.a., at UNHCR vurderer, at situationen i Kosovo på daværende tidspunkt var tilstrækkelig sikker til, at organisationen ville bistå med tilbagevenden af Kosovo-fordrevne fra evakueringslandene, men at der fortsat var betydelige vanskeligheder. UNHCR anbefaler, at Kosovo-fordrevne, der ønsker at vende tilbage, er godt underrettede om situationen i Kosovo, og at de bør underskrive en erklæring om, at de frivilligt repatrierer. UNHCR anbefaler endvidere, at evakuerede Kosovo-fordrevne repatrierer til Kosovo med assistance fra evakueringslandene, der i princippet vil være ansvarlige fra hjemtransporten.

Udlændingestyrelsen har løbende i samarbejde med Dansk Røde Kors informeret om adgangen til repatriering, den praktiske gennemførsel af en repatriering og om forholdene i Kosovo ved hjælp af bl.a. et nyhedsbrev samt temamøder og netcaféer på de enkelte Kosovo-indkvarteringscentre.

Dansk Røde Kors arrangerede en såkaldt »spejdertur« til Kosovo, hvilket gav repræsentanter for de Kosovo-fordrevne i Danmark samt deltagere fra Udlændingestyrelsen og Dansk Røde Kors mulighed for at få et førstehåndsindtryk af situationen i Kosovo. Turen blev gennemført i perioden 11. 21. august 1999. Repræsentanterne deltog efter besøget i Kosovo i fællesmøder på samtlige Kosovo-indkvarteringscentre med henblik på at informere om deres erfaringer og deres syn på situationen i Kosovo.

1.353 personer med opholdstilladelse efter Kosovonødloven er pr. 14. april 2000 repatrieret frivilligt. Heraf er 1.220 personer i tiden til og med den 10. november 1999, hvor den sidste organiserede fly-transport før vinteren i samarbejde med IOM fandt sted. 28 personer er efter dette tidspunkt repatrieret med kommercielle fly. Organiseret flytransport med repatrierende Kosovo-fordrevne blev genoptaget i april 2000. 105 personer med opholdstilladelse efter Kosovonødloven er således den 12. april 2000 repatrieret med organiseret fly. Herudover har 50 personer pr. 13. april 2000 udtrykt ønske om repatriering, hvilket vil ske så hurtigt som muligt. Det næste organiserede fly er bestilt til den 17. maj 2000.

3.7. Fortrydelse af repatriering

Efter Kosovonødlovens § 18, stk. 2, bortfalder en udlændings opholdstilladelse efter Kosovonødloven først, når vedkommende er udrejst af Danmark med henblik på at tage varig bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, og vedkommende har opholdt sig uden for Danmark i mere end tre på hinanden følgende måneder. Fortrydelsesretten på tre måneder kan i medfør af Kosovonødlovens § 18, stk. 3, kun anvendes én gang.

En udlænding, der fortryder sin repatriering til Kosovo, skal selv arrangere og betale tilbagerejsen til Danmark, hvilket Udlændingestyrelsen udtrykkeligt gør opmærksom på i forbindelse med styrelsens afgørelse om hjælp til repatriering. De danske repræsentationer i nærområdet er efter bemyndigelse fra Udlændingestyrelsen behjælpelige med at udstede tilbagerejsetilladelse i det tilfælde, hvor opholdstilladelsen efter Kosovonødloven ikke er bortfaldet.

Har en udlænding i forbindelse med sin repatriering modtaget hjælp hertil i medfør af Kosovonødlovens § 15, stk. 2, jf. § 15, stk. 1, kan den pågældende, der fortryder sin repatriering og rejser tilbage til Danmark, ikke ved en senere repatriering på ny modtage hjælp hertil. Hjælp til repatriering kan kun modtages én gang, jf. Kosovonødlovens § 15, stk. 3.

124 personer med opholdstilladelse efter Kosovonødloven er pr. 14. april 2000 genindrejst i Danmark i henhold til Kosovonødlovens regler om fortrydelsesret.

4. UNHCR s seneste anbefalinger om Kosovo-albaneres tilbagevenden

Som lovet i UNHCR s dokument af 21. september 1999 om UNHCR s anbefalinger vedrørende Kosovo-albaneres tilbagevenden fra sikre lande er UNHCR i et dokument, der blev udsendt den 24. marts 2000, fremkommet med en række nye anbefalinger vedrørende Kosovo-albaneres tilbagevenden fra sikre lande.

Det er på baggrund af etableringen af KFOR sikkerhedsstyrker i hele Kosovoprovinsen og opbygningen af en civil FN-administration UNMIK i Kosovo UNHCR s opfattelse, at de fleste Kosovo-albanere ikke længere har et umiddelbart behov for beskyttelse og derfor er i stand til at vende hjem i sikkerhed, jf. dokumentets pkt. 6. UNHCR har oplyst, at denne anbefaling indebærer et ophør af midlertidig beskyttelse og en principiel mulighed for hjemsendelse.

UNHCR tiltræder, at frivillig tilbagevenden er den foretrukne tilbagesendelsesform, og værdsætter, at de fleste involverede medlemsstater fremmer frivillig tilbagevenden til Kosovo. UNHCR tilskynder medlemslandene til at sørge for, at tilbagevenden for de Kosovo-albanere, der ikke har beskyttelsesbehov - uanset måden, hjemvenden sker på - sker etapevis og koordineres og foregår under ordnede og menneskelige forhold samt gennemføres med overskuelige antal, hvor boligfaciliteter er til stede, jf. dokumentets pkt. 14 og 15.

I dokumentets pkt. 7-10 nævnes en række personer, hvis fortsatte ret til beskyttelse bør behandles og vurderes individuelt i de normale asylprocedurer.

En række enkeltpersoner kan ved en tilbagevenden risikere alvorlige problemer, herunder fare for personlige overgreb, hvorfor påstande om, at de frygter forfølgelse, skal undersøges omhyggeligt og på individuel basis med henblik på at fastslå, om de har behov for international beskyttelse. Der er rapporter om vold, chikane og diskrimination mod bl.a. følgende personer, jf. dokumentets pkt. 7 og 8:

Personer eller familier af blandet etnisk oprindelse.

Personer med forbindelse til eller som menes at have haft forbindelse til det serbiske styre efter 1990.

Personer, der har nægtet at tilslutte sig eller deserterede fra KLA.

Personer, der er kendt for åbent at have kritiseret KLA eller Kosovos tidligere selvudråbte provisoriske regering.

Medlemmer eller tilhængere af politiske partier, der ikke er knyttet til KLA eller Kosovos tidligere selvudråbte provisoriske regering.

Personer, der er kendt for at have nægtet at følge love og dekreter fra KLA eller Kosovos tidligere selvudråbte provisoriske regering.

Traumatiserede enkeltpersoner, såsom ofre for tortur eller særligt ekstreme former for vold, herunder tidligere tilbageholdte eller kvinder, som måtte have været udsat for seksuelle overgreb, eller vidner til forbrydelser mod menneskeheden, skal underkastes særlig opmærksomhed ved afgørelsen af deres fortsatte behov for beskyttelse, jf. dokumentets pkt. 9.

Beskyttelsesbehovet hos personer og familier, der kommer fra områder, hvor de ville udgøre den etniske minoritet, skal undersøges særligt omhyggeligt. UNHCR fraråder for tiden tilbagevenden til serbisk dominerede områder, jf. dokumentets pkt. 10.

Enkeltpersoner tilhørende særligt sårbare kategorier kan have særlige behov, som skal tages i betragtning ved spørgsmålet om tilbagevenden. Disse personer bør undtages fra tvangsmæssig tilbagesendelse og bør have forlænget deres ophold af humanitære grunde, indtil der kan tilvejebringes særlige og koordinerede ordninger fra sag til sag for at lette deres tilbagevenden. Kategorierne er følgende, jf. dokumentets pkt. 11 og 12:

Handicappede og syge, eller familier med handicappede eller syge medlemmer.

Uledsagede ældre.

Uledsagede mindreårige.

Enlige kvinder med børn, særligt dem uden slægtninge i Kosovo.

Alene Kosovo-fordrevne af albansk oprindelse er omfattet af de nye anbefalinger. For så vidt angår Kosovo-fordrevne af anden etnisk oprindelse er sikkerheden og levevilkårene i Kosovo fortsat ømtålelige. UNHCR henviser her til UNHCR s dokument af 1. oktober 1999 vedrørende særlige grupper af asylansøgere fra Forbundsrepublikken Jugoslavien. I dokumentet er situationen for bl.a. etniske serbere og sigøjnere fra Kosovo beskrevet.

5. Indenrigsministeriets overvejelser om de Kosovo-fordrevnes fremtidige opholdsgrundlag

5.1. Behov for ophævelse af Kosovonødloven

Det fremgår bl.a. af UNHCR s seneste anbefalinger fra marts 2000, at de fleste Kosovo-albanere ikke længere har et umiddelbart behov for beskyttelse og derfor er i stand til at vende hjem i sikkerhed. UNHCR har oplyst, at denne anbefaling indebærer et ophør af midlertidig beskyttelse og en principiel mulighed for hjemsendelse, jf. nærmere afsnit 4.

Udenrigsministeriet har om forholdene i Kosovo bl.a. oplyst, at der er mange tilfælde af etnisk betinget vold, som primært rammer mindretallene i Kosovo, herunder nu især den serbiske befolkning. Samtidig er provinsen plaget af en betydelig kriminalitet og mafia-lignende virksomhed. En del voldshandlinger må formentlig tilskrives de kriminelle aktiviteter. De grundlæggende strukturer er endvidere endnu svage, herunder er ikke mindst retsvæsenet endnu svagt funderet og langsomt virkende.

Udenrigsministeriet har endvidere oplyst, at situationen i Kosovo er stabil, om end freden fortsat må betegnes som skrøbelig. Langt størstedelen af de flygtede Kosovo-albanere er nu vendt tilbage. Der hersker ikke længere generel nød, og genopbygningen er i fuld gang inden for rammerne af FN s overgangsadministration, UNMIK, støttet af den ca. 30.000 mand store fredsbevarende styrke, KFOR. Alt serbisk militær og paramilitære enheder er trukket tilbage. Den civile administration fyldes i vidt omfang af Kosovo-albanere.

På denne baggrund finder Indenrigsministeriet, at grundlaget for den midlertidige beskyttelsesordning, der blev etableret i Kosovonødloven, ikke længere er til stede.

Det foreslås derfor, at Kosovonødloven ophæves, således at den midlertidige særlige beskyttelsesordning bringes til ophør, jf. lovforslagets § 1. Herved markeres, at der ikke længere er grundlag for at modtage Kosovo-fordrevne som følge af den gennem længere tid afsluttede konflikt i Kosovo.

5.2. Behov for fortsat opholdsgrundlag i Danmark

Efter Indenrigsministeriets opfattelse bør der med hensyn til de særlige Kosovo-fordrevne, der i overensstemmelse med UNHCR s seneste anbefalinger fra marts 2000 fortsat ikke kan udsendes, i stedet etableres et opholdsgrundlag i medfør af udlændingelovens bestemmelser herom med mulighed for integration her i landet.

På denne baggrund foreslås det, at asylansøgninger fra udlændinge med opholdstilladelse efter Kosovonødloven kan behandles, jf. lovforslagets § 4, stk. 3. Herved gives der mulighed for, at de Kosovo-fordrevne, der efter UNHCR s anbefalinger kunne tilhøre en gruppe, der nærer en velbegrundet frygt for forfølgelse ved tilbagevenden, kan få prøvet under asylsagens behandling, om de kan anerkendes som flygtninge her i landet og dermed blive omfattet af integrationsloven. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Kosovonødlovens hidtidige bestemmelse om, at en asylansøgning, der indgives af en udlænding med opholdstilladelse efter Kosovonødloven, ikke kan behandles, men skal udskydes, dog i højst to år, ikke finder anvendelse.

Endvidere foreslås det ved en ændring af bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, at der gives mulighed for at give opholdstilladelse efter udlændingelovens regler til Kosovo-fordrevne med behov for fortsat midlertidig beskyttelse, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Herved gives der mulighed for, at de Kosovo-fordrevne, der efter UNHCR s anbefalinger kunne være særligt sårbare og derfor ikke for tiden bør tilbagesendes, kan få en opholdstilladelse efter udlændingelovens regler og dermed blive omfattet af integrationsloven. Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, vedrørende mulighed for at give fortsat midlertidig beskyttelse udvides således fra at gælde personer med opholdstilladelse efter jugoslaverloven til også at omfatte Kosovo-fordrevne, der er modtaget her i landet.

Med henblik på at sikre, at også spontane asylansøgere fra Kosovo, der har indgivet ansøgning om asyl i Danmark inden Kosovonødlovens ikrafttræden den 30. april 1999, kan opnå mulighed for i overensstemmelse med UNHCR s anbefalinger at opnå midlertidig opholdstilladelse, hvis de er særligt sårbare, foreslås bestemmelsen i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, udformet således, at bestemmelsen også omfatter disse Kosovo-fordrevne, selv om de ikke har opholdstilladelse efter Kosovonødloven.

De nævnte opholdsgrundlag efter udlændingeloven vil fortsat være meddelt tidsbegrænset, indtil de pågældende opfylder udlændingelovens almindelige betingelser for tidsubegrænset opholdstilladelse. Opholdstilladelsen vil i denne periode løbende kunne inddrages, hvis grundlaget for tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede. Det er således ikke på nuværende tidspunkt hensigten at give de pågældende permanent ophold her i landet.

Det er heller ikke hensigten med de foreslåede bestemmelser at give andre end de Kosovo-fordrevne, der allerede er modtaget her i landet, mulighed for at opnå opholdstilladelse her i landet. Udlændinge fra Kosovo, der fremover indrejser her i landet, vil få en eventuel ansøgning om opholdstilladelse behandlet efter udlændingelovens almindelige regler herom.

5.3. Overgangsbestemmelse om videreførsel af Kosovonødloven

Det foreslås desuden, at Kosovonødloven fortsat finder anvendelse for personer, der inden denne lovs ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse efter Kosovonødloven, jf. lovforslagets § 4, stk. 1, og at Kosovonødlovens kapitel 2 om indkvartering m.v. finder anvendelse over for udlændinge med opholdstilladelse efter Kosovonødloven, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven, eller udlændingen udrejser eller udsendes, jf. lovforslagets § 4, stk. 4.

Herved sikres bl.a., at de personer, der ikke længere har behov for midlertidig beskyttelse, kan udsendes og modtage repatrieringsstøtte efter Kosovonødlovens regler. Endvidere sikres, at de personer, der fortsat har behov for midlertidig beskyttelse, stadig kan have den retsstilling, der følger af Kosovonødloven, indtil der er taget stilling til, hvorvidt de kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens regler og tilbydes integration, eller indtil de er udrejst af landet.

For at sikre, at Kosovonødloven alene videreføres, indtil et nyt opholdsgrundlag i givet fald kan etableres efter udlændingelovens regler, foreslås det, at en opholdstilladelse efter Kosovonødloven ikke kan fornyes, når den udløber efter denne lovs ikrafttræden, jf. lovforslagets § 4, stk. 2.

5.4. Tilbagesendelse af Kosovo-fordrevne

Det fremgår bl.a. af UNHCR s seneste anbefalinger fra marts 2000, at UNCHR tiltræder, at frivillig tilbagevenden er den foretrukne tilbagesendelsesform, og værdsætter, at medlemsstaterne tilskynder til frivillig tilbagevenden til Kosovo.

Udlændingestyrelsen vil derfor iværksætte en informations- og oplysningskampagne blandt de Kosovo-fordrevne, der opholder sig her i landet, med henblik på at opfordre til frivillig tilbagevenden til Kosovo.

For de Kosovo-fordrevnes vedkommende, der efter afslag på opholdstilladelse efter udlændingeloven, har pligt til at udrejse af landet, vil det endvidere blive tilstræbt, at udsendelserne sker med de pågældendes frivillige medvirken. Er dette ikke muligt, vil Rigspolitiet i sædvanligt omfang yde bistand til gennemførelse af en tvangsmæssig udsendelse.

Det fremgår endvidere bl.a. af UNHCR s seneste anbefalinger fra marts 2000, at UNHCR tilskynder medlemslandene til at sørge for, at tilbagevenden for de Kosovo-albanere, der ikke har beskyttelsesbehov - uanset måden, hjemvenden sker på - sker etapevis og koordineres og foregår under ordnede og menneskelige forhold samt gennemføres med overskuelige antal, hvor boligfaciliteter er til stede.

Udlændingestyrelsen vil på denne baggrund i takt med, at opholdstilladelserne efter Kosovonødloven udløber, i hver enkelt sag vurdere, om der er grundlag for at give opholdstilladelse efter udlændingeloven, og i givet fald behandle sagerne i en sådan orden, at det sikres, at tilbagevenden sker etapevis og i overskuelige antal. Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse kunne fastsætte en udrejsefrist, der er længere end det minimum på normalt én måned, der foreskrives i udlændingelovens § 33, stk. 2. Herved vil det kunne sikres, at de udlændinge, der skal udsendes, f.eks. gennem kontakt til familie eller venner, kan skaffe sig et sted at bo inden udrejsen. Udlændingestyrelsen vil i samarbejde med Dansk Røde Kors om muligt være behjælpelig med denne kontakt og om muligt bistå med generelle oplysninger om boligsituationen i det område, de pågældende vender tilbage til.

Udlændingestyrelsen vil endvidere sikre, at de enkelte tilbagesendelser koordineres med IOM og den civile FN-administration i Kosovo UNMIK og tilrettelægges af Rigspolitichefen på en sådan måde, at tilbagevenden sker under ordnede og menneskelige forhold. Udlændingestyrelsen vil i den forbindelse drage omsorg for, at der forinden udrejsefristens udløb træffes afgørelse om eventuel udbetaling af repatrieringshjælp efter Kosovonødlovens regler.

Med henblik på at sikre, at også tilbagesendelse af registrerede spontane asylansøgere fra Kosovo, der har indgivet ansøgning om asyl i Danmark før Kosovonødlovens ikrafttræden den 30. april 1999, i givet fald vil kunne ske i overensstemmelse med UNHCR´s anbefalinger, foreslås det, at også denne gruppe asylansøgere kan få repatrieringsstøtte efter Kosovonødlovens regler, jf. lovforslagets § 4, stk. 5.

Regeringen vil i øvrigt på baggrund af UNHCR s anbefalinger inden for rammerne af regeringens handlingsplan for dansk bistand til det vestlige Balkan være opmærksom på behovet for bistand til genopbygningsarbejdet i Kosovo.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget

Med lovforslaget videreføres muligheden for at få hjælp til repatriering i medfør af Kosovonødlovens § 15. Hjælpen kan gives til udlændinge med opholdstilladelse efter Kosovonødloven og omfatter hjælp til hjemrejse, transport af personlige ejendele og udstyr samt etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Udgifterne afholdes af bevillingen på § 13.39.04. Frivillig tilbagevenden til hjemlandet og udrejse til tredjeland af nødstedte fra Kosovoprovinsen på finansloven for år 2000.

Derudover giver lovforslaget også - for at sikre gennemførelsen af UNHCR s opfordring til, at hjemvenden bør ske etapevis og koordineres og foregå under ordnede og menneskelige forhold - spontane asylansøgere fra Kosovo, som har indgivet ansøgning om asyl inden Kosovonødlovens ikrafttræden, mulighed for at modtage hjælp til repatriering efter Kosovonødlovens § 15.

Dette indebærer en mindre udvidelse af gruppen af udlændinge fra Kosovo, som er omfattet af Kosovonødlovens bestemmelser om repatriering. Merudgifterne skønnes at udgøre ca. 5 mill. kr. i år 2000 og 2 mill. kr. i år 2001 svarende til en samlet hjælp på ca. 20.000 kr. pr. udlænding, der vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Merudgifterne i år 2000 afholdes af bevillingen på § 13.39.04. Frivillig tilbagevenden til hjemlandet og udrejse til tredjeland af nødstedte fra Kosovoprovinsen på finansloven for år 2000.

Det fremgår af lovforslaget, at Udlændingestyrelsen af egen drift og i takt med, at opholdstilladelserne efter Kosovonødloven udløber, vil vurdere, om der er grundlag for at give opholdstilladelse efter udlændingeloven. De administrative merudgifter vurderes imidlertid at være begrænsede og vil blive finansieret af den videreførte opsparing ultimo 1999 på 2,0 mill. kr. vedrørende Udlændingestyrelsen.

Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over antallet af Kosovo-fordrevne, der vil få opholdstilladelse efter ændringen af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5. Ud fra det generelle kendskab til gruppen af Kosovo-fordrevne skønnes kun en begrænset andel af de Kosovo-fordrevne at ville opnå opholdstilladelse. På den baggrund forventes ikke nævneværdige merudgifter i år 2000 i forbindelse med integration.

På finansloven for år 2000 er bevillingen til indkvartering og underhold af Kosovo-fordrevne budgetteret under forudsætning af, at de tilbageværende Kosovo-fordrevne rejser hjem i løbet af en måned efter udløbet af 2. opholdsperiode, som forventes at ophøre ca. med udgangen af april 2000.

I overensstemmelse med UNHCR s opfordring til, at hjemvenden bør ske etapevis og koordineres og foregå under ordnede og menneskelige forhold, vil der ske en løbende repatriering af den del af de tilbageværende ca. 1.750 Kosovo-fordrevne, som har opholdstilladelse efter Kosovonødloven, og som ikke kan opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens regler, frem til og med juli 2001. Størstedelen forventes at repatriere i perioden fra april til oktober 2000.

Dette skønnes at indebære udgifter i år 2000 og år 2001 til indkvartering og underhold af Kosovo-fordrevne i overensstemmelse med Kosovonødlovens regler herom på henholdsvis ca. 75 mill. kr. og ca. 30 mill.kr. Udgifterne i år 2000 vil blive afholdt af den på finansloven for år 2000 afsatte § 35.11.06. Flygtningereserve, der blev oprettet blandt andet med baggrund i usikkerheden omkring mulighederne for, at flygtninge kan vende tilbage til hjemlandet.

Lovforslagets bevillingsmæssige konsekvenser i år 2000 fremgår af følgende oversigt:

Hovedkonto (mill. kr.) Udgifter i 2000 Heraf lønsum

§ 13.31.01. Underhold af asylansøgere mv. 40,5 0,0

§ 13.31.03. Dansk Røde Kors 34,5 24,8

§ 35.11.06. Flygtningereserve -75,0 0,0

I alt 0,0 24,8

Lovforslagets bevillingsmæssige konsekvenser vil blive optaget på forslag til lov om tillægsbevilling for 2000.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre kommunaløkonomiske konsekvenser.

7. Erhvervsadministrative, erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget og lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsadministrative eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, ligesom lovforslaget ikke forventes at have miljømæssige konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder m.v.

Af tidsmæssige grunde har det ikke været muligt at sende lovforslaget til høring inden fremsættelsen for Folketinget. Lovforslaget er derfor samtidig med fremsættelsen for Folketinget sendt til høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty International, Amtsrådsforeningen, Beredskabsstyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Røde Kors, De Etniske Minoriteters Landsorganisation (ELO), Det Danske Center for Menneskerettigheder, Den Danske Dommerforening, Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Flygtningehøjkommissariatet (UNHCR), Flygtningenævnet, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Politidirektøren i København, Politiforbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, retterne i København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Rådet for Etniske Minoriteter og Statsamtsjuristforeningen.

10. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Ja (82 mill. kr. i 2000 og 32 mill. kr. i 2001 for staten)

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Dansk Røde Kors, Asylafdelingen forventes at anvende ca. 6 årsværk til ledelse, administration og hjælpefunktioner i forbindelse med drift og efterfølgende afvikling af indkvarteringssteder for fordrevne fra Kosovo. Udlændingestyrelsen forventes at få begrænsede administrative merudgifter.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej

Miljømæssige konsekvenser Nej Nej

Administrative konsekvenser for borgerne Nej Nej

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Det foreslås, at lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), jf. lov nr. 251 af 28. april 1999, ophæves. Ophævelsen omfatter også den i medfør af Kosovonødloven udstedte bekendtgørelse nr. 416 af 3. juni 1999 om undervisning, aktivering og beskæftigelse m.v. af personer med opholdstilladelse efter Kosovonødloven. Kosovonødloven og bekendtgørelse nr. 416 af 3. juni 1999 finder dog fortsat anvendelse, i det omfang det følger af overgangsbestemmelsen i denne lovs § 4.

Til nr. 1

Det foreslås, at udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, ændres, således at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse, hvis en udlænding med opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (jugoslaverloven) uden for de i § 7, stk. 1 og stk. 2, nævnte tilfælde eller en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af Kosovonødloven, eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk. 1, må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.

Efter den gældende affattelse af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, kan der gives opholdstilladelse, hvis en udlænding med opholdstilladelse i medfør af jugoslaverloven uden for de i § 7, stk. 1 og stk. 2, nævnte tilfælde på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have behov for fortsat midlertidig beskyttelse her i landet.

Ved den foreslåede affattelse sker der ingen ændringer i anvendelsesområdet for udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, over for en udlænding med opholdstilladelse i medfør af jugoslaverloven. Det vil som hidtil være en betingelse, at den pågældende har fået endeligt afslag på asyl. Det præciseres i den foreslåede affattelse af bestemmelsen, at vedkommende alene skal antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet, og ikke som efter den gældende bestemmelse, at vedkommende skal antages på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have behov for fortsat midlertidig beskyttelse her i landet. UNHCR s vurdering af det fortsatte beskyttelsesbehov vil som hidtil spille en afgørende rolle for Udlændingestyrelsens vurdering af, om der skal gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5.

Den foreslåede affattelse af bestemmelsen giver mulighed for at give opholdstilladelse til en udlænding fra Kosovo, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af Kosovonødloven. Det er ikke nogen betingelse, at opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse gives i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse i medfør af Kosovonødloven, og opholdstilladelse kan ligeledes meddeles, uanset om udlændingen med en opholdstilladelse efter Kosovonødloven har haft en opholdstilladelse på andet grundlag efter udlændingeloven, som nu er udløbet, bortfaldet, inddraget eller nægtet forlænget. Opholdstilladelse kan også meddeles, selv om udlændingen stadig har en opholdstilladelse efter Kosovonødloven, idet opholdstilladelsen efter Kosovonødloven i givet fald bortfalder, jf. Kosovonødlovens § 19, stk. 1.

I det tilfælde, hvor en udlænding har eller har haft opholdstilladelse efter Kosovonødloven, er det ikke en betingelse, at udlændingen har indgivet ansøgning om asyl eller har fået endeligt afslag herpå. Herved sikres, at en udlænding med opholdstilladelse fra Kosovonødloven, der i overensstemmelse med UNHCR s seneste anbefalinger fra marts 2000 må antages at have et behov for midlertidig beskyttelse, kan få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, uden at udlændingen behøver at afvente udfaldet af asylsagens behandling. En opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse kan også meddeles efter et endeligt afslag på asyl. En opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse udelukker ikke, at udlændingen kan indgive ansøgning om asyl, eller at en allerede indgiven ansøgning om asyl behandles.

Der kan også gives opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse til en udlænding fra Kosovo, der ikke har eller har haft opholdstilladelse efter Kosovonødloven, forudsat at udlændingen har indgivet ansøgning om asyl inden Kosovonødlovens ikrafttræden den 30. april 1999, og udlændingen er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i udlændingelovens § 48 e, stk. 1. Herved gives der mulighed for, at også spontane asylansøgere fra Kosovo, der har indgivet ansøgning om asyl i Danmark før Kosovonødlovens ikrafttræden den 30. april 1999, og derfor ikke er omfattet af Kosovonødloven, jf. Kosovonødlovens § 31, stk. 2, kan opnå mulighed for i overensstemmelse med UNHCR s anbefalinger at opnå midlertidig opholdstilladelse, hvis de må antages at have et behov for midlertidig beskyttelse. Det er ikke nødvendigt, at der er truffet afgørelse i asylsagen. En opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse kan også meddeles efter et endeligt afslag på asyl.

Hvad enten udlændingen fra Kosovo har eller har haft opholdstilladelse efter Kosovonødloven eller er eller har været registreret som asylansøger, er det en betingelse for at kunne give opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse, at vedkommende må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet. Det er ikke som efter Kosovonødloven en betingelse, at udlændingen på grund af voldshandlinger eller lignende uroligheder i Kosovo må antages at have behov for midlertidig beskyttelse. Herved markeres, at der efter bestemmelsen, uanset at konflikten i Kosovo er afsluttet, vil kunne gives opholdstilladelse på grundlag af UNHCR s vurdering af det fortsatte beskyttelsesbehov. Meddelelse af opholdstilladelse forudsætter nærmere begrundede anbefalinger fra UNHCR s side om det fortsatte beskyttelsesbehov. Opholdstilladelse vil kunne gives uanset årsagen til en sådan vurdering fra UNHCR s side. Opholdstilladelse vil f.eks. som anført i UNHCR s seneste anbefaling fra marts 2000 kunne gives af humanitære årsager under hensyn til udlændingens personlige forhold.

Det er ikke hensigten, at der ved vurderingen af, om der skal gives opholdstilladelse efter bestemmelsen, skal foretages en asylretlig vurdering af, om vedkommende risikerer forfølgelse eller tilsvarende overgreb ved en tilbagevenden til hjemlandet. En sådan vurdering må foretages i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om asyl.

Afgørelsen om opholdstilladelse træffes på grundlag af en konkret vurdering, idet der ikke efter den foreslåede bestemmelse er et retskrav på opholdstilladelse. Er udlændingen udvist fra Danmark med indrejseforbud, vil der kun undtagelsesvis kunne gives opholdstilladelse efter bestemmelsen, når ganske særlige grunde taler derfor, og tidligst to år efter udrejsen, jf. udlændingelovens § 10, stk. 2. Er udlændingen i udlandet dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning fra Danmark på grund af strafbart forhold, såfremt pådømmelsen var sket her i landet, vil der ligeledes kun, når særlige grunde taler derfor, kunne gives opholdstilladelse efter bestemmelsen, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1.

Udlændingestyrelsen vil af egen drift i forbindelse med udløbet af en opholdstilladelse efter Kosovonødloven eller i forbindelse med Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl tage stilling til, om en udlænding skal have opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5. Udlændingestyrelsen vil i givet fald af egen drift indhente samtykke fra udlændingen.

De opholdstilladelser, der meddeles efter den foreslåede bestemmelse til udlændinge fra Kosovo, vil skulle meddeles med henblik på midlertidigt ophold for seks måneder ad gangen ligesom opholdstilladelserne efter Kosovonødloven. Efter et år vil opholdstilladelserne skulle meddeles med henblik på midlertidigt ophold for yderligere et år. Efter i alt to år vil opholdstilladelserne - i lighed med opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, - skulle meddeles med henblik på varigt ophold for et år ad gangen. Har udlændingen herefter med henblik på varigt ophold lovligt boet her i landet i mere end tre år, vil der efter ansøgning skulle meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, forudsat at de yderligere betingelser i udlændingelovens § 11, stk. 5 og 6, er opfyldt. Der sker ikke ændringer i varigheden af de opholdstilladelser, der meddeles efter den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, til udlændinge med opholdstilladelse efter jugoslaverloven.

Så længe opholdstilladelsen er tidsbegrænset, vil opholdstilladelsen efter udlændingelovens regler løbende kunne inddrages eller nægtes forlænget, hvis grundlaget for tilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede. Ved forlængelse af opholdstilladelsen skal der endvidere på ny tages selvstændig stilling til, om opholdstilladelsen skal forlænges.

En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, vil være fritaget for arbejdstilladelse, jf. udlændingelovens § 14, stk. 1, nr. 4, ligesom udlændingen vil være omfattet af integrationslovens regler om flygtninge, jf. integrationslovens § 54, nr. 5, og dermed skulle tilbydes et introduktionsprogram og boligplaceres efter integrationslovens regler herom.

Udlændingen vil være omfattet af repatrieringslovens regler om flygtninge, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 2, nr. 5, ligesom udlændingen efter de nærmere regler i udlændingelovens § 17 a vil have fortrydelsesret.

En udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, vil have retskrav på familiesammenføring i overensstemmelse med udlændingelovens almindelige regler herom.

Uanset at retskravet på familiesammenføring først indtræder efter tre års tidsubegrænset opholdstilladelse, vil udlændingen dog kunne meddeles familiesammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4, når ganske særlige grunde taler derfor. Der vil blive meddelt familiesammenføring, hvis der i forhold til udlændingen ville være blevet meddelt familiesammenføring efter Kosovonødlovens § 3. Familiesammenføring vil kunne meddeles, uanset om den herboende ikke kan godtgøre at være i stand til at forsørge ansøgeren.

Til nr. 2

Det foreslås, at en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, - i lighed med en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 2, - kun kan indgives af personer, der opholder sig her i landet.

Til nr. 3

For det tilfælde, at en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, til en udlænding fra Kosovo eller en afgørelse om inddragelse af en sådan opholdstilladelse påklages inden syv dage efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt udlændingen, foreslås det, at den pågældende har ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort. Bestemmelsen omfatter også afslag på forlængelse af en sådan ansøgning.

Bestemmelsen svarer til Kosovonødlovens § 22, stk. 2, vedrørende påklage af afgørelse om opholdstilladelse efter Kosovonødloven.

Til nr. 4 og 5

Det foreslås i overensstemmelse med udlændingelovens almindelige ordning, at Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, til en udlænding fra Kosovo fremover kan påklages til indenrigsministeren. Afgørelse om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5, til udlændinge med opholdstilladelse efter jugoslaverloven vil som hidtil ikke kunne påklages til indenrigsministeren.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til stk. 1

Det foreslås, at Kosovonødloven og de i medfør af denne udstedte forskrifter fortsat finder anvendelse for personer, der inden denne lovs ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse efter Kosovonødloven.

Bestemmelsen indebærer, at Kosovonødloven i sin helhed med de undtagelser, der følger af denne lovs § 4, stk. 2 og 3, finder anvendelse for den personkreds, der er omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen indebærer endvidere, at også den i medfør af Kosovonødloven udstedte bekendtgørelse nr. 416 af 3. juni 1999 om undervisning, aktivering og beskæftigelse m.v. af personer med opholdstilladelse efter Kosovonødloven finder anvendelse for den personkreds, der er omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen indebærer, at Kosovo-fordrevne, der inden denne lovs ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter Kosovonødloven, vil kunne meddeles opholdstilladelse efter Kosovonødloven efter de nærmere regler herfor. Derimod vil ansøgninger om opholdstilladelse fra udlændinge fra Kosovo, der indgives efter denne lovs ikrafttræden, skulle behandles efter udlændingelovens almindelige regler.

Bestemmelsen indebærer endvidere, at Kosovo-fordrevne, der inden denne lovs ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter Kosovonødloven, vil kunne bevare deres opholdstilladelse, indtil den udløber eller inddrages.

De Kosovo-fordrevne med opholdstilladelse efter Kosovonødloven vil fortsat kunne have den retsstilling, der følger af Kosovonødloven, og vil herunder have ret til repatrieringshjælp efter de nærmere regler i kapitel 3 samt have fortrydelsesret i tre måneder.

Inddrages eller nægtes en opholdstilladelse efter Kosovonødloven fornyet af anden grund end svig, vil udlændingen fortsat have ret til repatrieringshjælp efter Kosovonødlovens § 15, hvis udlændingen ikke har opholdstilladelse efter udlændingeloven, jf. Kosovonødlovens § 15, stk. 1, 2. pkt. Udlændingen bevarer sin ret til repatrieringshjælp, uanset om udlændingen efter udløbet eller inddragelsen af opholdstilladelsen efter Kosovonødloven har søgt om og/eller fået endeligt afslag på opholdstilladelse efter udlændingeloven, og uanset om udlændingen i en periode har haft en opholdstilladelse efter udlændingeloven, der nu er udløbet.

Den fortrydelsesret på tre måneder, der følger af Kosovonødlovens § 18, stk. 2, tilfalder alene personer, der på det tidspunkt, hvor der ansøges om repatrieringshjælp, har en gældende opholdstilladelse efter Kosovonødloven, der ikke er udløbet eller inddraget. Personer med en udløbet eller inddraget opholdstilladelse efter Kosovonødloven vil ikke have fortrydelsesret, hvis de efter dette tidspunkt ansøger om repatrieringshjælp. Er opholdstilladelsen, der var gældende på tidspunktet for ansøgning om repatrieringshjælp, udløbet på det tidspunkt, hvor udlændingen efter at være vendt tilbage til hjemlandet ønsker at udnytte sin fortrydelsesret, vil Udlændingestyrelsen i almindelighed meddele visum med henblik på fornyet indrejse i Danmark. Udlændingestyrelsen vil herefter træffe afgørelse om, hvorvidt udlændingen skal meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5.

Bestemmelsen vil desuden bl.a. indebære, at Udlændingestyrelsen som anført i Kosovonødlovens § 8 kan tilvejebringe og drive indkvarteringssteder for udlændinge med opholdstilladelse efter Kosovonødloven. De indkvarteringssteder, der er etableret eller etableres, er fritaget for planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af region-, kommune- og lokalplaner, jf. Kosovonødlovens § 8, stk. 3.

Til stk. 2

For det tilfælde, at en opholdstilladelse efter Kosovonødloven udløber efter det tidspunkt, hvor loven om ophævelse af Kosovonødloven træder i kraft, foreslås det, at en ny opholdstilladelse efter Kosovonødloven ikke kan meddeles uanset Kosovonødlovens § 5.

I de tilfælde, hvor udlændingen efter UNHCR s anbefalinger må antages at have et fortsat beskyttelsesbehov, vil opholdstilladelsen kunne meddeles efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 5.

Til stk. 3

Det foreslås, at ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 fra en udlænding med opholdstilladelse efter Kosovonødloven uanset Kosovonødlovens § 26 kan behandles, mens udlændingen opholder sig her i landet. Behandlingen af en ansøgning om asyl fra en sådan udlænding vil således ikke længere kunne udskydes med henvisning til udlændingens opholdstilladelse efter Kosovonødloven.

Til stk. 4

Det foreslås, at Kosovonødlovens kapitel 2 om indkvartering m.v. finder anvendelse over for udlændinge med opholdstilladelse efter Kosovonødloven, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven, eller udlændingen udrejser eller udsendes. Herved sikres et midlertidigt forsørgelses- og indkvarteringsgrundlag for de pågældende udlændinge i perioden fra det tidspunkt, hvor udlændingens opholdstilladelse efter Kosovonødloven udløber eller inddrages, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven, eller udlændingen udrejser eller udsendes.

Det foreslås endvidere, at Kosovonødlovens kapitel 2 finder anvendelse over for en udlænding som nævnt i 1. pkt., der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, § 9, stk. 2, nr. 2, eller § 9, stk. 2, nr. 4-6, til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse til udlændingen. Herved sikres, at de pågældende udlændinge er omfattet af Udlændingestyrelsens underholds- og indkvarteringsforpligtelse, indtil den kommune, hvortil de er blevet boligplaceret, overtager integrationsansvaret.

Henvisningen gælder alle bestemmelser i Kosovonødlovens kapitel 2, herunder § 8 om etablering af indkvarteringssteder.

Til stk. 5

Det foreslås, at der til en udlænding fra Kosovo, der har indgivet ansøgning om asyl inden Kosovonødlovens ikrafttræden, som er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i udlændingelovens § 48 e, stk. 1, og som ikke længere har ret til at opholde sig her i landet, efter ansøgning ydes hjælp til repatriering efter Kosovonødlovens § 15. Herved gives der mulighed for, at også registrerede spontane asylansøgere fra Kosovo, der har indgivet ansøgning om asyl i Danmark før Kosovonødlovens ikrafttræden den 30. april 1999, og derfor ikke er omfattet af Kosovonødloven, jf. Kosovonødlovens § 31, stk. 2, kan opnå mulighed for, hvis de ikke må antages at have et behov for midlertidig beskyttelse, at blive tilbagesendt i overensstemmelse med UNHCR s anbefalinger og herunder opnå repatrieringsstøtte. Bestemmelsen gælder, uanset årsagen til, at udlændingen ikke længere har ret til at opholde sig her i landet. Det kan f.eks. skyldes, at udlændingen har fået endeligt afslag på asyl eller har frafaldet asylansøgningen.

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden på Færøerne og i Grønland.

Bilag 1

Lov nr. 251 af 28. april 1999

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1. En udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovo), der befinder sig i Kosovo eller i et nærområde hertil, og som efter aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) eller anden international organisation inviteres her til landet inden for kvoter fastsat af indenrigsministeren, meddeles opholdstilladelse, såfremt vedkommende er nødstedt på grund af voldshandlinger eller lignende uroligheder i Kosovo og må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.

Stk. 2. Udvælgelsen af de udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 1, skal ske i samarbejde med UNHCR eller anden international organisation.

§ 2. En udlænding fra Kosovo, der registreres som asylansøger efter reglerne i udlændingelovens § 48 e, stk. 1, meddeles opholdstilladelse, såfremt vedkommende på grund af voldshandlinger eller lignende uroligheder i Kosovo må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.

§ 3. Efter ansøgning kan der meddeles opholdstilladelse til

1) en udlænding over 18 år, der samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en herboende udlænding over 18 år med opholdstilladelse efter denne lov,

2) et mindreårigt barn af en herboende udlænding med opholdstilladelse efter denne lov eller af dennes ægtefælle eller faste samlever som nævnt i nr. 1, når barnet bor hos forældremyndighedens indehaver, eller

3) andre familiemedlemmer med en særlig nær familiemæssig tilknytning til en herboende udlænding med opholdstilladelse efter denne lov.

Stk. 2. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives til en dansk repræsentation eller til UNHCR eller anden international organisation, hvormed der er indgået aftale som nævnt i § 1, stk. 1, eller til Udlændingestyrelsen.

§ 4. Opholdstilladelse efter denne lov meddeles midlertidigt for en periode af 6 måneders varighed.

§ 5. Med udlændingens samtykke kan en ny opholdstilladelse efter denne lov meddeles, såfremt udlændingen på grund af voldshandlinger eller lignende uroligheder i Kosovo må antages at have behov for fortsat midlertidig beskyttelse her i landet.

Stk. 2. Ny opholdstilladelse efter denne lov meddeles for 6 måneder ad gangen.

§ 6. Uanset bestemmelserne i §§ 1-3 kan der kun, når særlige grunde taler derfor, meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis

1) udlændingen har indrejseforbud som følge af udvisning efter § 21 eller efter udlændingeloven eller lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v.,

2) udlændingen er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter § 21 eller efter udlændingelovens §§ 22-24, såfremt pådømmelsen var sket her i landet,

3) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 25-25 b, eller

4) udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at frembyde fare eller væsentlige ulemper for sine omgivelser.

§ 7. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov får udgifterne til underhold, herunder transporten her til landet ved meddelelsen af opholdstilladelse efter §§ 1 og 3 samt sundhedsmæssige ydelser, dækket af Udlændingestyrelsen, jf. dog stk. 2. Udlændingestyrelsen kan fastsætte gennemsnitstakster for beregningen af de i 1. pkt. nævnte udgifter.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der har tilstrækkelige midler hertil, ikke skal have dækket sine eller sin husstands udgifter til underhold, herunder at udlændingen skal betale for sin eller sin husstands indkvartering. Udlændingestyrelsens krav på betaling af udgifter for indkvartering efter 1. pkt. tillægges udpantningsret.

§ 8. Udlændingestyrelsen tilvejebringer og driver indkvarteringssteder for udlændinge med opholdstilladelse efter denne lov. Driften af indkvarteringsstederne varetages af Dansk Røde Kors eller Beredskabsstyrelsen efter aftale med Udlændingestyrelsen.

Stk. 2. Bebygget eller ubebygget fast ejendom kan af Udlændingestyrelsen erhverves ved ekspropriation, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at sikre tilvejebringelsen af de i stk. 1 nævnte indkvarteringssteder. Ekspropriation kan ske til eje eller brug, herunder således at der kun erhverves en begrænset rettighed over den pågældende ejendom. Ekspropriation finder sted efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.

Stk. 3. Etablering af indkvarteringssteder i medfør af stk. 1 er fritaget for planlovens bestemmelser om tilvejebringelse af region-, kommune- og lokalplaner, bestemmelserne om tilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, samt bestemmelser i lokalplaner og de planer m.v., der er opretholdt efter planlovens § 68, stk. 2.

Stk. 4. Ved etablering af indkvarteringssteder i medfør af stk. 1 er Udlændingestyrelsen fritaget for kravet om at søge boligministerens bistand i § 4, stk. 2, i lov om statens byggevirksomhed.

§ 9. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov anvises ophold på et indkvarteringssted som nævnt i § 8, stk. 1. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at udlændingen skal tage ophold på et andet indkvarteringssted end det indkvarteringssted, hvor udlændingen opholder sig eller ønsker at opholde sig.

Stk. 2. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov må ikke gennem voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, lægge hindringer i vejen for udførelsen af disse personers hverv.

Stk. 3. Ønsker en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov at opholde sig uden for de i § 8, stk. 1, nævnte indkvarteringssteder, kan Udlændingestyrelsen kun, hvis særlige grunde taler derfor, bestemme, at udlændingen skal tage ophold på et indkvarteringssted som nævnt i § 8, stk. 1.

Stk. 4. Udlændingestyrelsen bestemmer, i hvilket omfang en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov, der opholder sig uden for de i § 8, stk. 1, nævnte indkvarteringssteder, skal have dækket sine og sin husstands udgifter til underhold som nævnt i § 7. Udlændingestyrelsen kan give tilskud til udgifter til indkvartering uden for de i § 8, stk. 1, nævnte indkvarteringssteder.

§ 10. Børn i den undervisningspligtige alder med opholdstilladelse efter denne lov skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilken undervisning der tilbydes, og kan herunder efter forhandling med undervisningsministeren bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage i folkeskolens undervisning. Indenrigsministeren kan herunder fravige § 27.

Stk. 2. For andre udlændinge med opholdstilladelse efter denne lov tilrettelægges tilbud om undervisning og kurser i fag af betydning for tilbagevenden til Kosovo. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilken undervisning der tilbydes, og kan endvidere bestemme, at undervisningen kan ske i et samarbejde med skoler og uddannelsesinstitutioner under Arbejdsministeriet, Kulturministeriet og Undervisningsministeriet eller kan erstattes af undervisning udbudt af disse. Indenrigsministeren kan desuden bestemme, i hvilket omfang gennemførelsen af undervisningen vil være afhængig af, at de i 1. pkt. nævnte udlændinge medvirker hertil som undervisere eller lignende. Indenrigsministeren kan herunder fravige § 27.

Stk. 3. Udlændingestyrelsen tilrettelægger den undervisning, der tilbydes i medfør af stk. 1 og 2. Udførelse af undervisningen kan overlades til Beredskabsstyrelsen eller private organisationer eller selskaber, som er godkendt hertil af Udlændingestyrelsen.

§ 11. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov har pligt til at medvirke ved udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af det indkvarteringssted, hvor vedkommende er indkvarteret.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen kan meddele en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov pålæg om at udføre de i stk. 1 nævnte opgaver. Udlændingestyrelsen kan bestemme, i hvilket omfang tilsidesættelse af et pålæg meddelt efter 1. pkt. skal medføre flytning til et andet indkvarteringssted.

Stk. 3. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov må udføre andre end de i stk. 1 nævnte opgaver i forbindelse med driften af det indkvarteringssted, hvor vedkommende er indkvarteret, og medvirke ved gennemførelsen af den undervisning, der tilbydes i henhold til § 10. Udlændingen må endvidere tage beskæftigelse i forbindelse med et praktikophold, der indgår som led i den undervisning, der tilbydes i medfør af § 10.

Stk. 4. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om udførelsen af de i stk. 1 og 3 nævnte opgaver. Indenrigsministeren kan herunder fastsætte regler om nedsættelse af beboervalgte organer på de enkelte indkvarteringssteder samt om disse organers kompetence.

Stk. 5. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov må deltage i ulønnet humanitært arbejde eller andet lignende frivilligt arbejde. Tilbud om det nævnte arbejde kan tilrettelægges efter indenrigsministerens nærmere bestemmelse.

Stk. 6. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan meddeles tilladelse til at tage beskæftigelse i forbindelse med et særligt tilrettelagt trænings- og arbejdsprogram.

Stk. 7. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan efter nærmere regler herom, der fastsættes af indenrigsministeren, meddeles tilladelse til at tage lønnet beskæftigelse.

§ 12. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om erstatning for skader, som en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov forvolder på andre eller andres ejendele, og for skader, som påføres en sådan udlænding eller dennes ejendele. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om forsikring mod sådanne skader. De herved forbundne udgifter afholdes af staten.

Stk. 2. Indenrigsministeren kan efter forhandling med socialministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov er omfattet af reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. De herved forbundne udgifter afholdes af staten.

§ 13. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov skal ikke folkeregistreres.

§ 14. Til en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan der udstedes særlig rejselegitimation, såfremt udlændingen ikke kan skaffe sig pas eller af andre grunde har behov for et sådant dokument. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse og inddragelse af sådan rejselegitimation.

Stk. 2. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov skal til stadighed medføre sit pas, anden legitimation eller bevis for opholdstilladelsen under ophold her i landet.

Stk. 3. Der kan udstedes tilbagerejsetilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov.

§ 15. Til en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov, som ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl, ydes efter ansøgning hjælp til repatriering, hvis vedkommende ikke har midler hertil. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udlændingens opholdstilladelse efter denne lov er inddraget eller nægtet fornyet i medfør af § 20, 1. pkt., og hvis udlændingen ikke har opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 omfatter

1) udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet eller det tidligere opholdsland,

2) udgifter til transport (overfladetransport) af personlige ejendele op til 2 m 3 pr. person,

3) udgifter på højst 10.000 kr. pr. familie til transport af udstyr, der er nødvendigt for udlændingens eller dennes families erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland,

4) hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland med indtil 18.000 kr. pr. person, der er fyldt 18 år, og med indtil 6.000 kr. pr. person, der ikke er fyldt 18 år,

5) udgifter på højst 10.000 kr. til køb af erhvervsudstyr, der vil være egnet til at fremme udlændingens beskæftigelsesmuligheder og genopbygningen af hjemlandet eller det tidligere opholdsland samt udgifter til transport af sådant udstyr,

6) udgifter til sygeforsikring i 1 år i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring, og

7) udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug.

Stk. 3. En udlænding kan kun modtage hjælp til repatriering én gang.

Stk. 4. Til en udlænding med opholdstilladelse efter § 3, stk. 1, kan hjælp til repatriering kun ydes, når udlændingen vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland sammen med den person, til hvem udlændingen har den familiemæssige tilknytning, som har dannet grundlag for opholdstilladelsen (referencen). Dette gælder dog ikke, hvis udlændingen er blevet skilt fra og ikke længere samlever med referencen, hvis referencen er død, eller hvis udlændingen som barn er blevet familiesammenført med sine forældre og efter sit fyldte 18. år ønsker at repatriere.

Stk. 5. Beløbene i stk. 2, nr. 3-5, er fastsat i 1999-niveau og reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 16. Indenrigsministeriet har ansvaret for den individuelle rådgivning af herboende udlændinge med opholdstilladelse efter denne lov, som udtrykker ønske om at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Indenrigsministeriet kan overlade udførelsen af opgaven efter 1. pkt. til en eller flere myndigheder, organisationer eller foreninger m.v.

§ 17. Til en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov ydes efter ansøgning hjælp til rejse til et andet land end vedkommendes hjemland eller tidligere opholdsland, hvor vedkommende efter indrejsen her i landet har opnået indrejse- og opholdstilladelse, hvis vedkommende ikke har midler hertil og frafalder en ansøgning om opholdstilladelse her i landet.

Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 omfatter

1) udgifter til rejsen fra Danmark til det pågældende land,

2) udgifter til transport (overfladetransport) af personlige ejendele op til 2 m 3 pr. person,

3) udgifter på højst 5.000 kr. pr. familie til transport af udstyr, der er nødvendigt for udlændingens eller dennes families erhverv i det pågældende land, og

4) andre udgifter, der er forbundet med rejsen.

Stk. 3. En udlænding kan kun modtage hjælp efter stk. 1 én gang.

Stk. 4. Beløbet i stk. 2, nr. 3, er fastsat i 1999-niveau og reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

§ 18. En opholdstilladelse efter denne lov bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark, jf. dog stk. 2. Tilladelsen bortfalder endvidere, når udlændingen har opholdt sig uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende måneder.

Stk. 2. For en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov, som er udrejst af Danmark med henblik på at tage varig bopæl i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, bortfalder opholdstilladelsen uanset stk. 1, 1. pkt., først, når vedkommende har opholdt sig uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende måneder.

Stk. 3. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan kun udnytte den i stk. 2 nævnte ret én gang.

Stk. 4. Det kan efter ansøgning bestemmes, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde.

§ 19. En opholdstilladelse efter denne lov bortfalder, når udlændingen meddeles opholdstilladelse efter udlændingeloven.

Stk. 2. Er en udlænding registreret som asylansøger her i landet efter reglerne i udlændingelovens § 48 e, stk. 1, bortfalder vedkommendes opholdstilladelse efter denne lov, når udlændingen meddeles endeligt afslag på ansøgningen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

§ 20. En opholdstilladelse efter denne lov kan inddrages, såfremt det grundlag, som er angivet i ansøgningen eller tilladelsen, var urigtigt eller ikke længere er til stede. Opholdstilladelsen kan endvidere inddrages, såfremt udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig, eller såfremt der foreligger omstændigheder som nævnt i § 6. Udlændingelovens § 19, stk. 5, og § 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse efter denne lov.

§ 21. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan udvises, hvis den pågældende idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ellers ville have medført en straf af denne karakter. Udlændingen kan endvidere udvises efter udlændingelovens §§ 25 og 51. Udlændingelovens §§ 26, 32, 49, 50 og 50 a finder tilsvarende anvendelse.

§ 22. Afgørelse om at inddrage eller ikke at forny en opholdstilladelse efter denne lov og afgørelse om udvisning skal indeholde en frist for udrejse, der bortset fra påtrængende tilfælde ikke må være kortere end 1 måned, jf. dog stk. 3. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysning om reglen i stk. 2.

Stk. 2. Påklages en afgørelse efter stk. 1 inden 7 dage efter, at den er meddelt udlændingen, har vedkommende ret til at forblive her i landet, indtil klagen er afgjort. Opretholdes afgørelsen, fastsættes en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 1.

Stk. 3. Er udvisning sket ved dom, fastsætter politiet udrejsefristen til straks. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis udlændingen ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra tidspunktet for dommens forkyndelse.

Stk. 4. For udlændingens udrejse af landet finder udlændingelovens §§ 30 og 31 tilsvarende anvendelse.

§ 23. Indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov skal udsendes under henvisning til, at vedkommende ikke har ret til at opholde sig her i landet, og indtil afgørelse herom kan iværksættes, kan politiet træffe bestemmelse om foranstaltninger i overensstemmelse med reglerne i udlændingelovens § 34, stk. 1. Såfremt de i udlændingelovens § 34, stk. 1, nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre muligheden for udsendelse af en sådan udlænding, kan politiet bestemme, at udlændingen skal frihedsberøves.

Stk. 2. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan frihedsberøves, såfremt vedkommende ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om at tage ophold, jf. § 9, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 3. Det samme gælder en udlænding, der gennem voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, lægger hindringer i vejen for udførelsen af disse personers hverv, jf. § 9, stk. 2.

Stk. 3. Udlændingelovens §§ 37-37 f og § 58 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med frihedsberøvelse efter stk. 1, 2. pkt., og stk. 2.

Stk. 4. En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan varetægtsfængsles under de i udlændingelovens § 35 nævnte betingelser.

§ 24. Udlændingelovens § 40, stk. 1-7, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Udlændingestyrelsen indhenter oplysninger fra en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov om vedkommendes identitet og andre personlige og familiemæssige forhold.

Stk. 3. Der kan optages fingeraftryk af en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov. Bestemmelserne i udlændingelovens § 40 a, stk. 3-10, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Der kan optages personfotografi af en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov. Bestemmelserne i udlændingelovens § 40 b, stk. 3-8, finder tilsvarende anvendelse.

§ 25. Ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 fra en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan indgives og behandles, mens udlændingen opholder sig her i landet.

§ 26. Indgiver en udlænding med opholdstilladelse efter denne lov her i landet ansøgning om asyl i henhold til udlændingelovens § 7, registrerer politiet udlændingen som asylansøger efter reglerne i udlændingelovens § 48 e, stk. 1. Udlændingens asylansøgning behandles ikke, så længe vedkommende er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, jf. dog stk. 2. Meddeles en udlænding efter at være registreret som asylansøger opholdstilladelse efter denne lov, finder 2. pkt. tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Udskydelse af behandlingen af en asylansøgning i henhold til udlændingelovens § 7 kan ikke udstrækkes ud over 2 år fra tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelse efter denne lov. Det i 1. pkt. nævnte tidsrum regnes fra tidspunktet for udlændingens indrejse her i landet, hvis opholdstilladelsen er meddelt forinden dette tidspunkt.

§ 27. Afgørelser i henhold til denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af stk. 3-5, af Udlændingestyrelsen.

Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelser kan bortset fra afgørelser i henhold til §§ 1-3, § 5, § 8, stk. 2, § 9, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3 og 4, og § 11, stk. 2, påklages til indenrigsministeren.

Stk. 3. Tilbagerejsetilladelse i henhold til § 14, stk. 3, udstedes af Udlændingestyrelsen eller i helt særlige tilfælde af vedkommende politimester, politidirektøren eller Rigspolitichefen.

Stk. 4 . Afgørelser i henhold til § 17 træffes af Rigspolitichefen. Afgørelser i henhold til § 22, stk. 3, 1. pkt., § 23, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 3 og 4, træffes af vedkommende politimester, politidirektøren eller Rigspolitichefen. Afgørelser i henhold til § 17, § 23, stk. 1 og 2, og § 24, stk. 3 og 4, kan påklages til indenrigsministeren. Udlændingelovens § 48, 5. og 6. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Udvisning efter § 21, 1. pkt., sker ved dom efter reglerne i udlændingelovens §§ 49, 50 og 50 a. Udvisning efter § 21, 2. pkt., sker ved kendelse i de i udlændingelovens § 51, stk. 2, 2. pkt., nævnte tilfælde. Varetægtsfængsling efter § 23, stk. 4, sker ved kendelse efter retsplejelovens regler herom.

§ 28. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes overtrædelse af en i medfør af § 9, stk. 1, 2. pkt., eller stk. 3, truffet bestemmelse eller af § 9, stk. 2, eller § 14, stk. 2, med bøde eller under skærpende omstændigheder med hæfte.

§ 29. For udlændinge, der har eller tidligere har haft opholdstilladelse efter denne lov, finder lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. ikke anvendelse.

§ 30. For udlændinge med opholdstilladelse efter denne lov finder udlændingelovens bestemmelser alene anvendelse i det omfang, det følger af denne lov.

§ 31. Loven træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. § 2 finder alene anvendelse for udlændinge, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. §§ 32-34 har virkning fra og med indkomståret 1999.

§ 32. I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 10. oktober 1998, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 166 af 24. marts 1999, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 A, stk. 5 , indsættes efter »det tidligere Jugoslavien m.v.«: »eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).«

2. I § 7, stk. 2, indsættes efter »det tidligere Jugoslavien m.v.«: »eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven)«.

3. I § 8, stk. 3, indsættes efter »det tidligere Jugoslavien m.v.«: »eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven)«.

§ 33. I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 717 af 2. oktober 1998, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 1026 af 23. december 1998, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 5, 3. pkt., indsættes efter »det tidligere Jugoslavien m.v.«: »eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).«

§ 34. I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved lov nr. 218 af 14. april 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 9 F, stk. 3, indsættes efter »det tidligere Jugoslavien m.v.«: »eller lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven).«

§ 35. Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af loven inden udgangen af folketingsåret 1999-2000 med henblik på at vurdere forholdet til udlændingelovgivningen i øvrigt.

§ 36. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

/ Thorkild Simonsen

Bilag 2

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

For gengivelse af de gældende bestemmelser i Kosovonødloven, jf. lov nr. 251 af 28. april 1999, henvises til bilag 1: Lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), jf. lov nr. 251 af 28. april 1999, ophæves.

§ 2

I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 26. juni 1999: I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 539 af 26. juni 1999, foretages følgende ændringer:

§ 9. - - -

Stk. 2. Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til andre udlændinge:

1)-4) - - - 1. § 9, stk. 2, nr. 5, affattes således:

5) Hvis en udlænding med opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde på grund af krigshandlinger eller lignende uroligheder i det område, vedkommende ellers kan vende tilbage til, må antages at have behov for fortsat midlertidig beskyttelse her i landet. »Hvis en udlænding med opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde eller en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 indgivet inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk. 1, må antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.«

6) ---

Stk. 3-5. ----

Stk. 6. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan kun indgives af personer, der opholder sig her i landet. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan akterne, der er indgået i sagen om opholdstilladelse til ansøgeren efter § 7, indhentes uden ansøgerens samtykke. 2. I § 9, stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 2, nr. 2,« til: »stk. 2, nr. 2, eller 5,«.

Stk. 7-11. - - -

§ 33. - - -

Stk. 2-10. - - - 3. I § 33 indsættes som stk. 11:

» Stk. 11. Påklages en afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 5, til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien eller en beslutning om inddragelse af en sådan opholdstilladelse inden 7 dage efter, at den er meddelt udlændingen, har den pågældende ret til at blive her i landet, indtil klagen er afgjort.«

§ 46. - - -

Stk. 2. Udlændingestyrelsens afgørelser kan, bortset fra de i § 9, stk. 2, nr. 5, § 33, § 42 a, stk. 4, 1. pkt., og stk. 5, § 42 d, stk. 2, og § 53 a nævnte afgørelser, påklages til indenrigsministeren. Stk. 3. - - - 4. I § 46, stk. 2, udgår: »§ 9, stk. 2, nr. 5,«. 5. I § 46, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdstilladelse efter § 9, stk. 2, nr. 5, til en udlænding med opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. kan dog ikke påklages til indenrigsministeren.«

Bilag 3

Spalte- og sidehenvisninger til Folketingstidende vedrørende behandlingen i Folketinget af den oprindelige lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) og den oprindelige udlændingelov samt senere relevante ændringslove

Lov nr. 251 af 28. april 1999 om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven) (Lovforslag nr. L 226 af 14. april 1999)

Skriftlig fremsættelse den 14. april 1999: Folketingstidende 1998/1999 Tillæg A s. 5380

Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1998/1999 Tillæg A s. 5363

1. behandling den 16. april 1999: Folketingstidende 1998/1999 FF s. 5562

Betænkning den 22. april 1999: Folketingstidende 1998/1999 Tillæg B s. 655

2. behandling den 23. april 1999: Folketingstidende 1998/1999 FF s. 5828

3. behandling den 23. april 1999: Folketingstidende 1998/1999 FF s. 5861

Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1998/1999 Tillæg C s. 530

Lov nr. 226 af 8. juni 1983 (Udlændingeloven) (Lovforslag nr. L 105 af 20. januar 1983)

Skriftlig fremsættelse den 20. januar 1983: Folketingstidende 1982/83 FF sp. 4502

Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1982/83 Tillæg A sp. 2027

1. behandling den 2. februar 1983: Folketingstidende 1982/83 FF sp. 5316

Betænkning den 27. maj 1983: Folketingstidende 1982/83 Tillæg B sp. 1935

1. del af 2. behandling den 30. maj 1983: Folketingstidende 1982/83 FF sp. 12152

Tilføjelse til betænkning den 31. maj 1983: Folketingstidende 1982/83 Tillæg B sp. 2775

2. del af 2. behandling den 2. juni 1983: Folketingstidende 1982/83 FF sp. 12587

Tillægsbetænkning den 2. juni 1983: Folketingstidende 1982/83 Tillæg B sp. 2845

3. behandling den 3. juni 1983: Folketingstidende 1982/83 FF sp. 12847

Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1982/83 Tillæg C sp. 609

Lov nr. 421 af 1. juni 1994 om ændring af udlændingeloven og lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v. (Effektivisering af asylsagsbehandlingen) (Lovforslag nr. L 214 af 2. marts 1994)

Skriftlig fremsættelse den 2. marts 1994: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 7345

Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1993/94 Tillæg A sp. 7295

1. behandling den 15. marts 1994: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 7681

Betænkning den 5. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 Tillæg B sp. 1257

2. behandling den 10. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 10912

3. behandling den 17. maj 1994: Folketingstidende 1993/94 FF sp. 11142

Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1993/94 Tillæg C sp. 1049

Lov nr. 34 af 18. januar 1995 om ændring af lov om midlertidig opholdstilladelse til visse personer fra det tidligere Jugoslavien m.v., udlændingeloven og lov om social bistand (Behandling af asylansøgninger fra personer fra det tidligere Jugoslavien med midlertidig opholdstilladelse m.v.) (Lovforslag nr. L 86 af 30. november 1994)

Skriftlig fremsættelse den 30. november 1994: Folketingstidende 1994/95 FF s. 1189

Lovforslaget som fremsat: Folketingstidende 1994/95 Tillæg A s. 943

1. behandling den 6. december 1994: Folketingstidende 1994/95 FF s. 1465

Betænkning den 13. december 1994: Folketingstidende 1994/95 Tillæg B s. 196

2. behandling den 15. december 1994: Folketingstidende 1994/95 FF s. 1818

3. behandling den 12. januar 1995: Folketingstidende 1994/95 FF s. 2125

Lovforslaget som vedtaget: Folketingstidende 1994/95 Tillæg C s. 223

Versioner

1. 2000-04-28