Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

GældendeVersion 2000-04-28

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199912L00286@2000-04-28/da

Indhold

Indledning
Bilag 1
Bilag 2
Bilag 3

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 10. april 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende omdannelse efter stk. 1-4, hvis boligerne er beliggende på en ejendom med tilbagekøbsklausul.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

2. I § 20, stk. 2, indsættes efter »til modernisering af boligorganisationens afdelinger«: », til frikøb af tilbagekøbsklausuler«.

3. I § 26 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Boligorganisationer kan ikke erhverve en ejendom eller opføre byggeri på en ejendom med tilbagekøbsklausul.«.

4. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres »og §§ 26-30« til: »§ 26, stk. 1, og §§ 27-30«.

5. Efter § 45 indsættes:

»§ 45 a. Overtager lejere som en almen andelsboligorganisation efter reglerne om tilbudspligt i lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om byfornyelse en ejendom med tilbagekøbsklausul, skal afdelingen henlægge tilstrækkelige midler til frikøb af klausulen.«.

6. I § 50 ændres »§ 45« til: »§§ 45 og 45a«.

7. I § 78 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Fonden kan med by- og boligministerens tilladelse optage statslån til dækning af fondens udgifter efter § 98 a.«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

8. Efter § 98 indsættes:

» § 98 a. Boligorganisationens øverste myndighed kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om frikøb af en ejendom, hvorpå der er tinglyst en tilbagekøbsklausul for kommunen. Sociale institutioner m.v., som omhandlet i kapitel 12, beliggende i en ejendom, der tilhører en afdeling af en boligorganisation, kan ikke frikøbes.

Stk. 2. Ved en aftale om frikøb efter stk. 1 kan kommunalbestyrelsen fastsætte frikøbssummen til et beløb, der er lavere end den markedsmæssige værdi af tilbagekøbsklausulen, eller undlade at kræve betaling for ophævelse af klausulen.

Stk. 3. Ved frikøb efter stk. 1 skal boligorganisationen efter aftale med Landsbyggefonden finansiere frikøbet med midler fra egenkapitalen i det omfang, det er økonomisk forsvarligt.

Stk. 4. Afdelingen kan optage realkreditlån med en maksimal løbetid på 35 år til finansiering af den del af frikøbssummen, som ikke dækkes af de i stk. 3 nævnte midler. § 91, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Kommunalbestyrelsen kan garantere for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien omfatter til enhver tid så stor en del af lånets restgæld og eventuelt forfaldne terminsydelser, som det oprindelige garantibeløb udgjorde af hovedstolen. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Stk. 5. Landsbyggefonden kan efter ansøgning fra boligorganisationen af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, yde støtte i form af ydelsesstøtte til det i stk. 4 nævnte lån med henblik på at nedbringe den lejeforhøjelse, der følger af låneoptagelsen. Fonden kan endvidere yde et driftsbidrag til over en kortere periode at sikre en gradvis overgang til den lejeforhøjelse, som følger af låneoptagelsen med fradrag af ydelsesstøtte efter 1. pkt. Herudover kan fonden yde et særligt driftsbidrag til boligorganisationer med afdelinger, hvor lejeforhøjelsen som følge af frikøbet vil medføre så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingernes videreførelse. Fonden kan betinge sin støtte af, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen, herunder en eventuel forretningsførerorganisation eller et andelsselskab, bidrager økonomisk. Ydelsesstøtte, driftsbidrag og særlige driftsbidrag ydes som lån til boligorganisationen og afvikles i takt med organisationens mulighed for at afvikle lånet med midler fra egenkapitalen.

Stk. 6. Landsbyggefondens bestyrelse fastsætter nærmere regler om omfanget af og vilkårene for ydelsesstøtte, driftsbidrag og særlige driftsbidrag efter stk. 5. Reglerne godkendes af by- og boligministeren.

Stk. 7. Staten kan yde lån til Landsbyggefonden til dækning af fondens udgifter efter stk. 5. Lånet afvikles efter by- og boligministerens nærmere bestemmelse i takt med fondens muligheder for at afvikle lånet.

§ 98 b. For almene ældreboliger, ejet af en selvejende institution, selvejende ungdoms- og ældreboliger samt lette kollektivboliger m.v., der har fået tilsagn om offentlig støtte efter denne lov, tidligere boligbyggerilove, tidligere byggestøttelove, tidligere kollegiestøttelove eller den tidligere ældreboliglov, kan institutionen indgå aftale med kommunalbestyrelsen om frikøb af ejendommen, hvis der er tinglyst en tilbagekøbsklausul for kommunen.

Stk. 2. Ved frikøb efter stk. 1 skal institutionen finansiere frikøbet med midler fra egenkapitalen i det omfang, det er økonomisk forsvarligt.

Stk. 3. Til den del af frikøbssummen, der ikke dækkes af midler efter stk. 2, kan institutionen efter by- og boligministerens nærmere bestemmelse optage realkreditlån med en maksimal løbetid på 35 år.

Stk. 4. § 98 a, stk. 2, og stk. 4, 3. 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

9. I § 115 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn efter stk. 1-4, hvis der er tinglyst en tilbagekøbsklausul på ejendommen.«.

10. I § 160 b, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele tilsagn efter stk. 1, hvis der er tinglyst en tilbagekøbsklausul på ejendommen.«.

11. I § 160 n indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele tilsagn efter stk. 1, hvis der er tinglyst en tilbagekøbsklausul på ejendommen.«.

12. I § 179, stk. 2, indsættes efter »med støtte efter § 91, stk. 2,«: »og § 98 a, stk. 5,«.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Lovforslagets baggrund

Hensigten med lovforslaget er at give kommunalbestyrelserne og boligorganisationernes øverste myndighed mulighed for at indgå aftaler om frikøb af ejendomme, hvorpå der er tinglyst tilbagekøbsklausuler, således at det sikres, at de berørte boligafdelinger fortsat kan bidrage til løsning af de boligsociale problemer i kommunerne. Endvidere åbnes der mulighed for, at ejere af almene selvejende ældreboliger, selvejende ungdoms- og ældreboliger og lette kollektivboliger m.v., der har fået tilsagn om offentlig støtte i henhold til den tidligere støtte- og boligbyggerilovgivning, ligeledes kan indgå aftale om frikøb.

Forslaget indebærer endvidere, at der for fremtiden ikke er mulighed for, at ejere af alment byggeri kan erhverve ejendomme eller opføre byggeri på ejendomme, hvorpå der er tinglyst tilbagekøbsklausul, ligesom det heller ikke vil være muligt at omdanne sådanne ejendomme til almene ejendomme.

Endelig foreslås det, at der ikke kan meddeles tilsagn om støtte til private andelsboliger, hvis der hviler en tilbagekøbsklausul på ejendommen (grunden).

Siden slutningen af det 19. århundrede har en række kommuner - især Københavns Kommune - ved kommunale grundsalg til både private ejere og almene boligorganisationer som fast praksis betinget sig en tilbagekøbsklausul, hvorefter kommunen efter en periode (normalt 70-100 år) har ret til at tilbagekøbe ejendommen. Kommunens tilbagekøbspris svarer typisk til den oprindelige salgssum, i en række tilfælde med tillæg af bygningserstatning.

Der eksisterer ca. 62.000 almene boliger med en tinglyst tilbagekøbsklausul til den kommune, der i sin tid solgte byggegrunden. I Københavns Kommune er 213 afdelinger tilhørende 18 boligorganisationer med i alt godt 37.000 almene boliger omfattet af tilbagekøbsklausuler, svarende til 2/3 af kommunens almene boliger. I 8 kommuner i Københavns Amt er der ca. 19.000 almene boliger i ca. 70 afdelinger med en tilbagekøbsklausul. Derudover eksisterer der ca. 6.000 almene boliger i 55 afdelinger i 6 kommuner - herunder Århus, Esbjerg og Silkeborg - med tilbagekøbsklausul.

Efter de gældende lejefastsættelsesregler, hvor udgifter og indtægter skal balancere for den enkelte boligafdeling, vil et frikøb af tilbagekøbsklausuler i alle tilfælde medføre lejestigninger. I en række tilfælde vil lejestigningen være af en sådan størrelse, at det vil indebære en alvorlig risiko for, at de pågældende boligafdelinger ikke vil kunne videreføres som almene afdelinger. Den enkelte kommunes muligheder for at løse sine boligsociale opgaver vil således blive forringet.

Baggrunden for, at lovforslaget fremsættes nu, er, at der den 22. marts 2000 er indgået en betinget aftale mellem Københavns Kommune og Boligselskabernes Landsforenings Styregruppe vedrørende de københavnske tilbagekøbsrettigheder. Aftalen indeholder rammerne for at frikøbe samtlige almene boligejendomme i Københavns Kommune senest inden udgangen af 2001 og er bl.a. betinget af, at Københavns Borgerrepræsentation og samtlige boligorganisationers øverste myndighed godkender aftalen inden udgangen af maj 2000. Aftalen er optrykt som bilag 3 til lovforslaget.

Som det fremgår, forudsætter aftalen, at der tilvejebringes mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til de almene boligafdelinger, at boligorganisationen kan bidrage økonomisk til frikøb, at de enkelte afdelinger kan optage rentetilpasningslån, at kommunalbestyrelsen kan stille garanti for lånene, at Landsbyggefonden kan yde en nærmere angivet støtte i form af lån til boligorganisationerne, at boligorganisationerne får adgang til via dispositionsfonden at tilbagebetale disse lån, samt at staten yder lån til Landsbyggefonden i nødvendigt omfang.

Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder to dele:

1. Frikøb af eksisterende tilbagekøbsklausuler.

2. Forbud mod støttet byggeri med tilbagekøbsklausuler.

Ad. 1. Frikøb af eksisterende tilbagekøbsklausuler

Frikøb af almene boligorganisationers ejendomme

Lovforslaget indeholder først og fremmest mulighed for at reducere lejestigningerne som følge af frikøb af almene boligafdelinger til en størrelse, der sikrer en videreførsel. Dette kan ske, dels ved at kommunen på baggrund af boligsociale hensyn reducerer frikøbssummen, dels ved at aktivere de opsamlede midler i boligorganisationerne. Forslaget indeholder endvidere mulighed for, at Landsbyggefonden kan yde lån til de berørte boligorganisationer med henblik på at begrænse lejestigningen. De ydede lån skal incl. forrentning tilbagebetales af boligorganisationen. Frikøbssummen finansieres således fuldt ud af de berørte boligorganisationer. Forslaget indebærer ikke i sig selv statslige udgifter, men indeholder mulighed for, at staten kan yde lån til Landsbyggefonden, hvis fonden ikke råder over de nødvendige midler til at yde de forudsatte lån til boligorganisationerne.

Frikøbet foreslås at indeholde følgende elementer:

Aftale om frikøb

De gældende regler indeholder ikke bestemmelser om frikøb og derfor heller ikke bestemmelser om, hvilket af de besluttende organer i en boligorganisation, der kan træffe beslutning om at indgå aftale med en kommunalbestyrelse om frikøb af en tinglyst tilbagekøbsklausul på en afdeling. Efter normalvedtægterne for en almen boligorganisation er det boligorganisationens øverste myndighed - repræsentantskabet eller generalforsamlingen - der træffer beslutning om køb og salg af afdelingernes ejendomme og dermed om afdelingernes fortsatte videreførsel som støttet byggeri. Det foreslås i forlængelse heraf, at der fastsættes bestemmelser om, at det er boligorganisationens øverste myndighed, der kan indgå aftale med en kommunalbestyrelse om frikøb af en afdeling, hvorpå der er tinglyst en kommunal tilbagekøbsklausul. Det er således også øverste myndighed, der træffer beslutning om den nødvendige låneoptagelse og dermed om den lejeforhøjelse, der er nødvendig for at finansiere frikøbet.

Frikøbsprisen fastsættes efter aftale mellem de enkelte boligorganisationer og kommunalbestyrelsen. Der foreslås endvidere indført en hjemmel for kommunen til at reducere frikøbssummen eller til at undlade at kræve betaling for ophævelse af klausulen. Baggrunden herfor er boligsociale hensyn og det forhold, at der er ydet offentlig støtte til etablering og drift af de pågældende almene boligafdelinger.

Det foreslås, at sociale institutioner efter kapitel 12 i loven ikke skal kunne frikøbes.

Finansiering af frikøbet

Det er en forudsætning for indgåelse af en aftale om frikøb, at boligorganisationen medvirker økonomisk i finansieringen af frikøbet. Det foreslås, at boligorganisationen skal bidrage med midler fra egenkapitalen. Da det vil være forskelligt fra boligorganisation til boligorganisation, hvor stor en del af egenkapitalen, der ud fra en samlet vurdering vil kunne indgå i finansieringen af frikøbet, foreslås det, at omfanget fastsættes individuelt efter aftale med Landsbyggefonden, idet der tages hensyn til de opgaver og forpligtelser i øvrigt, der involverer midler fra den pågældende boligorganisations egenkapital. Til finansiering af den resterende del af frikøbsprisen foreslås det, at de berørte afdelinger kan optage realkreditlån med en maksimal løbetid på 35 år med pant i de pågældende afdelinger. Kommunalbestyrelsen kan garantere for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi.

Lånetypen foreslås fastsat af by- og boligministeren efter forhandling med Landsbyggefonden. Det er hensigten at fastsætte, at der skal anvendes rentetilpasningslån i lighed med, hvad der gælder for byggeskadelån m.v. efter almenboliglovens § 91.

Lån fra Landsbyggefonden

Det er et centralt element i lovforslaget, at frikøbsaftaler skal finansieres af sektoren selv via aktivering af boligorganisationernes egenkapital og gennem lejeforhøjelse som følge af de optagne realkreditlån.

Udviklingen i egenkapitalen, herunder især de forventede indbetalinger til dispositionsfondene fra udamortiserede lån i de berørte boligorganisationer, vurderes ikke løbende at kunne sikre et rimeligt lejeniveau efter frikøbet. I det omfang dette er tilfældet, foreslås det, at Landsbyggefonden efter ansøgning fra den pågældende boligorganisation kan yde støtte i form af lån til boligorganisationen til delvis betaling af ydelserne på de realkreditlån, der optages i de berørte afdelinger.

Landsbyggefonden kan efter ansøgning fra boligorganisationen yde 3 former for lån:

a) Ydelsesstøtte

Landsbyggefonden kan yde løbende ydelsesstøtte til den del af ydelsen på lånet, der ligger ud over en maksimal beboerbetaling, der fastsættes af Landsbyggefonden. Ligger ydelsen på lånet under den maksimalt fastsatte beboerbetaling, yder Landsbyggefonden som udgangspunkt ikke ydelsesstøtte.

b) Driftsbidrag

Landsbyggefonden kan i en kortere overgangsperiode yde et driftsbidrag, således at den endelige lejeforhøjelse ikke pålægges lejerne fuldt ud det første år. Driftsbidrag gives dermed over flere år til en gradvis opregulering af lejen til den maksimale beboerbetaling.

c) Særligt driftsbidrag

Der åbnes mulighed for, at Landsbyggefonden herudover kan yde et særligt driftsbidrag til ekstra lejenedsættelse i afdelinger med så væsentlige økonomiske problemer som følge af frikøbet, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Det understreges, at det særlige driftsbidrag alene kan ydes med henblik på at modvirke følgerne af frikøbet i de berørte boligafdelinger. Bidraget ydes som lån fra Landsbyggefonden til boligorganisationen.

Landsbyggefonden fastsætter retningslinier for alle 3 former for udlån til boligorganisationerne med by- og boligministerens godkendelse.

Støtte og bidrag ydes som lån fra Landsbyggefonden til den pågældende boligorganisation og skal tilbagebetales og forrentes af boligorganisationen efter vilkår, der fastsættes af Landsbyggefonden med by- og boligministerens godkendelse. Lån forudsættes forrentet med en rente, der sikrer udgiftsneutralitet for fonden, og afvikles i takt med, at boligorganisationen får midler hertil.

Beboerbetalingen

Beboerne vil med dette lovforslag få en reduceret lejeforhøjelse, idet både kommunalbestyrelsen, boligorganisationen og Landsbyggefonden økonomisk forudsættes at indgå i en løsning om frikøb af afdelingen. Forslaget giver samtidig mulighed for, at lejeforhøjelsen kan fordeles over flere år, således at den endelige lejeforhøjelse ikke pålægges beboerne det første år.

Lån ydet af staten til Landsbyggefonden

Hvis indbetalingerne fra de berørte boligorganisationer ikke er tilstrækkelige til at dække Landsbyggefondens behov for midler til udlån, foreslås det, at der gives staten mulighed for i nødvendigt omfang at yde lån til dækning af fondens udgifter til ydelsesstøtte, driftsbidrag og særligt driftsbidrag. Lånet forudsættes forrentet med en rente, der sikrer udgiftsneutralitet for staten. By- og boligministeren fastsætter nærmere bestemmelser om vilkår for tilbagebetaling.

Lånebehovet optages på de årlige finanslove, jf. de økonomiske bemærkninger.

Med lovforslaget sikres, at staten alene bidrager finansielt til aftaler om løsning af tilbagekøbsklausuler med statslån med fuld tilbagebetalingspligt. Statens engagement begrænser sig derved til at frembringe de fornødne instrumenter, der gør en aftale mulig. Boligstøtte ydes efter gældende regler.

De foreslåede bestemmelser vedr. frikøb tænkes i første omgang anvendt i forbindelse med gennemførelsen af aftalen om frikøb af samtlige almene boligejendomme med tilbagekøbsklausul i Københavns Kommune.

Det er regeringens opfattelse, at det er vigtigt, at der findes en løsning på frikøbet af almene boliger i Københavns Kommune, og at forslaget sikrer, at aftalen kan gennemføres.

Det er en forudsætning i aftalen, at staten i nødvendigt omfang yder Landsbyggefonden statslån til dækning af fondens nettoudlæg til ydelsesstøtte og driftsbidrag. Til finansiering af det særlige driftsbidrag er det herudover forudsat i aftalen, at der ydes statslån inden for en ramme på 60 mill. kr. Landsbyggefonden sikrer i sin gennemgang af de konkrete ansøgninger om fondens støtte, at fondens støtte nedbringes mest muligt gennem maksimal aktivering af midler i boligorganisationernes dispositionsfonde fra udamortiserede lån. Det forudsættes, at statslånet påbegyndes afviklet i takt med, at Landsbyggefonden tilbagebetales fra de berørte boligorganisationer. Fra den 1. januar 2010 påbegynder Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden) af egne midler tilbagebetaling af restgæld, således at fondens lån vil være fuldt tilbagebetalt incl. påløbne renter inden den 1. januar 2015.

Beboernes betaling på de optagne lån, hvortil Landsbyggefonden yder støtte, reguleres ved indfasningsperiodens ophør efter samme principper, som gælder for reguleringen af beboerbetalingen i nybyggeriet, dvs. med 75 pct. af pris- og lønudviklingen (valsetakt). Beboerbetalingen reguleres, indtil støtten fra Landsbyggefonden er tilbagebetalt. Hvis den årlige refinansiering af rentetilpasningslånet efter støttens afvikling medfører, at ydelsen igen overstiger beboerbetalingen, genoptages støtten. Når lånet er udamortiseret, og støtten fra Landsbyggefonden er fuldt tilbagebetalt, ophører beboerbetalingen.

Som led i aftalen har Københavns Kommune samtidig forpligtet sig til at anvende 400 mill. kr. til grundmodning og infrastruktur i bred forstand, ligesom kommunen har forpligtet sig til at anvende i alt 40 mill. kr. i perioden 2001-04 til en intensiveret boligsocial indsats i den almene boligsektor, herunder via områdebaseret kvarterløft.

Frikøb af støttede ejendomme, der ikke tilhører en almen boligorganisation

Lovforslaget indeholder endvidere mulighed for, at ejere af almene selvejende ældreboliger, selvejende ungdoms- og ældreboliger samt lette kollektivboliger m.v. kan indgå aftale med kommunalbestyrelsen om frikøb af en ejendom, hvorpå der er tinglyst en tilbagekøbsklausul for kommunen. Frikøbsprisen fastsættes efter aftale mellem ejeren af ejendommen og kommunalbestyrelsen, der ligesom for almene boligorganisationers ejendomme med tilbagekøbsklausul kan reducere frikøbssummen eller kan undlade at kræve betaling for ophævelse af klausulen. Begrundelsen herfor er tilsvarende boligsociale hensyn og det forhold, at der er ydet offentlig støtte til etablering og drift af de pågældende ejendomme. Frikøbet foreslås finansieret hovedsageligt ved aktivering af egenkapitalen i det omfang, det er økonomisk forsvarligt. Det er imidlertid usikkert, om egenkapitalen, herunder især de fremtidige indbetalinger fra udamortiserede lån til henlæggelseskontoen, fuldt ud kan finansiere frikøbet, hvorfor det foreslås, at der skal kunne optages realkreditlån til finansiering af den del af frikøbet, der ikke kan selvfinansieres. Kommunalbestyrelsen kan yde garanti for realkreditlånet. Det foreslås, at Landsbyggefondens mulighed for driftslån til nedsættelse af huslejestigninger ikke omfatter nævnte boliger, idet størsteparten af de nævnte boliger ikke betaler til Landsbyggefonden. Kun almene selvejende ældreboliginstitutioner indbetaler likvide midler fra udamortiserede lån til Landsbyggefonden. Disse institutioner er alle opført efter 1997, og der vil således gå op mod 30 år, inden indbetalingerne begynder. Hertil kommer, at der vil gå ca. 70 år, inden en evt. tilbagekøbsklausul bliver virksom. Et frikøb inden for de nærmeste år må derfor formodes at resultere i en relativ beskeden frikøbssum, hvilket tilsvarende vil resultere i en beskeden lejestigning. Det må derfor formodes, at der ved frikøb af disse ejendomme ikke vil være behov for den ovenfor foreslåede ordning, idet lejestigningerne vil ligge under det maksimale niveau. Det foreslås derfor, at de nævnte almene selvejende ældreboliger ikke omfattes af adgangen til at låne i Landsbyggefonden til finansiering af frikøbet. Det bemærkes, at disse selvejende boliger er omfattet af almenboliglovens § 92, og Landsbyggefonden kan således efter ansøgning yde driftsstøtte, såfremt der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre institutionens videreførelse.

Ad. 2. Forbud mod støttet byggeri med tilbagekøbsklausuler

Med henblik på at sikre, at der ikke i fremtiden er en tilgang af nye ejendomme med tilbagekøbsklausul til den almene sektor, indeholder lovforslaget bestemmelser om, at en almen boligorganisation ikke længere skal have mulighed for at erhverve en ejendom eller opføre byggeri på en ejendom med tilbagekøbsklausul. Dette gælder både i forbindelse med boligorganisationens brug af egne midler hertil og i forbindelse med nybyggeri/ombygning, hvortil der ydes offentlig støtte efter nybyggeribestemmelserne. Endvidere vil det heller ikke være muligt at omdanne selvejende ungdomsbolig- og ældreboliginstitutioner m.v. til almene afdelinger, hvis der hviler en tilbagekøbsklausul på ejendommen. Hermed sikres, at de økonomiske problemer som følge af tilbagekøbsklausuler ikke gentager sig for nye almene boligafdelinger.

Det foreslås tillige, at der ikke kan meddeles tilsagn om støtte til etablering af private andelsboliger, hvis der hviler en tilbagekøbsklausul på ejendommen.

Lovforslaget har isoleret set ikke økonomiske konsekvenser for stat eller kommuner.

Statslån til Landsbyggefonden (der opgøres som fondens løbende udgifter til ydelsesstøtte og driftsbidrag efter tilbagekøbsordningen fratrukket de løbende indtægter i form af indbetalinger fra de berørte boligorganisationers egenkapital) vil således blive forrentet med den rente, som staten selv betaler ved låneoptagelse, og udlånet er dermed udgiftsmæssigt neutralt. Statslånet udgiftsføres som et genudlån (bl.a. svarende til bestemmelserne for lån til SU-styrelsen) på finanslovens § 40 og indtægtsføres på By- og Boligministeriets § 14, hvorfra det genudlånes til Landsbyggefonden. Budgetteringsrenten for genudlån, der fastsættes som gennemsnitsrenten for alle statspapirer, er for 2001 fastsat til 5,3 pct. p.a.

En opgørelse af det samlede statslåns størrelse i forbindelse med de københavnske afdelingers frikøb er behæftet med væsentlig usikkerhed, dels fordi der ikke foreligger endelige opgørelser af den mulige indbetaling fra egenkapitalen, dels på grund af usikkerhed om den effektive rente på rentetilpasningslånene. Med den heraf følgende usikkerhed skønnes den indgåede frikøbsaftale mellem den almene sektor og Københavns Kommune at indebære et samlet behov for statslån efter 2001 på i størrelsesordenen 300 mill. kr., heraf maksimalt 60 mill. kr. til særligt driftsbidrag til problemramte afdelinger.

Aftalen vil indebære lejestigninger i det almene byggeri og deraf følgende merudgifter til individuel boligstøtte. Merudgifterne til individuel boligstøtte skønnes fra år 2004, hvor den fulde lejeforhøjelse er gennemført, til 25 mill. kr. årligt, heraf 19 mill. kr. til boligydelse og 6 mill. kr. til boligsikring. Af den samlede årlige merudgift på 25 mill. kr. vedrører 17 mill. kr. staten og 8 mill. kr. Københavns Kommune.

Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Administrationen af frikøbet, herunder støtteudbetaling m.v., forudsættes i hovedsagen varetaget af Landsbyggefonden, og forslaget vurderes dermed ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes ikke at have erhvervsmæssige konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for miljøet.

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Det er vurderingen, at lovforslaget ikke indeholder anmeldelsespligtig statsstøtte eller andre EU-retlige aspekter.

Forslaget er sendt til høring hos følgende parter:

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Amtsrådsforeningen, Boligselskabernes Landsforening, Landsbyggefonden, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Lejernes Landsorganisation, Administratorforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Danmarks Lejerforeninger, Jydske Grundejerforeninger, Advokatsamfundet, Realkreditrådet, Finansministeriet, Finansstyrelsen, Indenrigsministeriet, Økonomiministeriet, Justitsministeriet og Statsministeriet.

Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen nævneværdige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

Til nr. 1

Ved den foreslåede ændring indføres et forbud mod omdannelse af selvejende ungdoms- og ældreboliginstitutioner samt lette kollektivboliger m.v. til almene boligorganisationer eller afdelinger af almene boligorganisationer, hvis boligerne ligger på ejendomme med tilbagekøbsklausuler. Ændringen skal ses i sammenhæng med den i § 1, nr. 8, foreslåede ændring (lovens § 98 b), hvorefter der foreslås indført hjemmel til, at ejeren af sådanne institutioner m.v. kan indgå aftale om frikøb med kommunalbestyrelsen, og til at kommunen i den forbindelse kan give en rabat. Herved sikres, at der ikke sker en tilgang til den almene sektor af ejendomme med tilbagekøbsklausuler.

Til nr. 2

Ved den foreslåede ændring indføres hjemmel til at anvende dispositionsfondsmidler til frikøb.

Til nr. 3

Det foreslås, at almene boligorganisationer ikke længere skal have mulighed for at opføre byggeri, herunder yderligere byggeri (fortætningsbyggeri eller tilbygninger), på eller erhverve ejendomme med tilbagekøbsklausuler for egne midler. Forslaget er ikke til hinder for, at ejendomme med tilbagekøbsklausuler vedligeholdes og moderniseres, ligesom det heller ikke er til hinder for, at ejendommene ombygges for egne midler. Det bemærkes i den forbindelse, at forslagets § 1, nr. 9, indeholder et forbud mod at meddele tilsagn om ydelsesstøtte til nybyggeri og ombygninger, hvor der er tale om ejendomme med tilbagekøbsklausuler.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er redaktionel.

Til nr. 5 og 6

Det foreslås i nr. 5, at der indføres pligt til at henlægge midler til frikøb i de tilfælde, hvor lejerne overtager en ejendom som en almen andelsboligorganisation efter reglerne om tilbudspligt i lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om byfornyelse, hvis der hviler en tilbagekøbsklausul på den pågældende ejendom. Det bemærkes i den forbindelse, at den mulighed, som lejerne har for at overtage ejendommen som en almen andelsboligorganisation, fortolkes som omfattende også en mulighed for at blive en afdeling af en eksisterende almen andelsboligorganisation.

Den i nr. 6 foreslåede ændring giver mulighed for at ændre de administrativt fastsatte henlæggelsesregler for almene boligafdelinger, således at der kan fastsættes regler om ovennævnte henlæggelser til frikøb.

Til nr. 7

Det foreslås, at Landsbyggefonden med by- og boligministerens tilladelse får mulighed for at låne af staten til dækning af fondens udgifter efter de foreslåede regler om tilbagekøbsklausuler i § 98 a. Fondens indtægter kan i dag kun tilvejebringes ved indbetalinger fra de almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner.

Til nr. 8

Ad den foreslåede § 98 a

Loven indeholder ikke regler om tilbagekøbsklausuler og dermed heller ikke regler om, hvilket af de besluttende organer i en boligorganisation, der kan indgå aftale med en kommune om frikøb af en ejendom, hvorpå der er tinglyst tilbagekøbsklausul. Derimod indeholder normalvedtægterne for de forskellige typer af boligorganisationer bestemmelse om, at øverste myndighed (repræsentantskab/generalforsamling) træffer beslutning om erhvervelse eller salg af afdelingernes ejendomme, jf. f.eks. § 3, stk. 4, nr. 1, i bilag til bekendtgørelse nr. 838 af 20. september 1996 om normalvedtægt for en selvejende almen boligorganisation. Da spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen skal hjemfalde eller frikøbes, kan siges at svare til en beslutning om erhvervelse eller salg, og da frikøbet involverer væsentlige beslutninger om anvendelse af boligorganisationernes egenkapital til gavn for afdelinger, der frikøbes, foreslås det i § 98 a, stk. 1, at kompetencen henlægges til øverste myndighed, hvor det beboervalgte flertal har ansvar for at varetage boligorganisationens mest vitale anliggender.

Det forhold, at øverste myndighed indgår en aftale om frikøb, indebærer, at øverste myndighed træffer beslutning om den låneoptagelse, der er afgørende for størrelsen af den lejeforhøjelse, som frikøbet måtte medføre. Lejeforhøjelser, som følger af frikøbsaftaler, skal således ikke også godkendes af afdelingsmødet.

Det foreslås ligeledes i § 98 a, stk. 1, at sociale institutioner m.v. som omhandlet i kapitel 12 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (almenboligloven), f.eks. daginstitutioner for børn og dagcentre, ikke skal kunne frikøbes. Baggrunden herfor er, at det ikke findes rimeligt, at almene boligorganisationer skulle betale for frikøb af disse institutioner. Såfremt institutionerne ikke i forvejen er udskilt i en selvstændig ejendom, vil en aftale om frikøb af boligdelen indebære, at institutionerne må udskilles enten matrikulært eller ved ejerlejlighedsopdeling.

Derimod er der efter forslaget intet til hinder for, at frikøb kan omfatte erhvervslokaler i øvrigt.

Endvidere foreslås i § 98 a, stk. 2, tilvejebragt en hjemmel for kommunen til at reducere frikøbssummen eller til at undlade at kræve betaling for ophævelse af klausulen, idet almenboligloven ikke i dag indeholder en sådan hjemmel. Baggrunden for at indføre denne hjemmel er boligsociale hensyn, da kommunen ved at reducere frikøbssummen medvirker til at sikre, at der fortsat er almene boliger til rådighed til løsning af kommunens boligsociale opgaver samt det forhold, at der er ydet offentlig støtte til etablering og drift af de pågældende almene boligafdelinger.

Frikøbet foreslås finansieret af boligorganisationens egenkapital, jf. den i § 98 a, stk. 3, foreslåede bestemmelse. Det aftales med Landsbyggefonden, hvor meget boligorganisationen kan bidrage med på frikøbstidspunktet, idet der må tages hensyn til, at boligorganisationens økonomi skal være forsvarlig. I den forbindelse bemærkes, at dispositionsfonden ikke kan bringes under den grænse, der er fastsat i § 37 i bekendtgørelse nr. 372 af 19. juni 1998 om drift af almene boliger m.v. Da egenkapitalen i langt de fleste tilfælde må formodes ikke at kunne finansiere frikøbet fuldt ud, foreslås det i § 98 a, stk. 4, at indføre hjemmel til, at afdelingen kan optage realkreditlån til at finansiere den resterende del af frikøbssummen. Der vil blive fastsat regler om, hvilke realkreditlån der skal optages af afdelingerne til finansiering af frikøbssummen, idet det foreslås, at der kommer til at gælde samme regler som for byggeskadelån m.v., jf. almenboliglovens § 91, stk. 4, således at lånetypen fastsættes efter forhandling med Landsbyggefonden. I den forbindelse bemærkes, at de gældende konverteringsregler også vil gælde for disse lån. Det foreslås ligeledes i § 98 a, stk. 4, at kommunen skal kunne garantere for den del af realkreditlånet, der har pantesikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi.

Hvis lejerne skulle betale den fulde ydelse på realkreditlånet, kunne der blive tale om uforholdsmæssigt store lejeforhøjelser. I det omfang boligorganisationerne via deres egenkapital ikke løbende har mulighed for at reducere disse lejeforhøjelser til et rimeligt niveau, foreslås det i § 98 a, stk. 5, at Landsbyggefonden får mulighed for at yde ydelsesstøtte til nedbringelse af de løbende ydelser på lånet. Fonden får endvidere mulighed for i en kortere periode at yde driftsbidrag med henblik på gradvis overgang til det lejeniveau, som fremkommer efter ydelsesstøtten. Det forudsættes i den forbindelse, at ydelsesstøtten får en sådan størrelse, at lejeniveauet bliver rimeligt, således at der ikke opstår risiko for udlejningsvanskeligheder. Endelig er der mulighed for, at fonden kan yde et særligt driftsbidrag til afdelinger med så væsentlige økonomiske problemer som følge af frikøbet, at deres fortsatte eksistens er i fare.

Som betingelse for at yde støtte kan Landsbyggefonden kræve, at såvel kommunen som boligorganisationen bidrager økonomisk. Kommunen kan bidrage ved at reducere frikøbsprisen, og boligorganisationen kan bidrage med midler, der indestår, eller løbende tilgår egenkapitalen. I de tilfælde, hvor den pågældende boligorganisation administreres af en forretningsførerorganisation eller et andelsselskab, kan Landsbyggefonden endvidere kræve, at forretningsførerorganisationen eller andelsselskabet bidrager økonomisk.

Landsbyggefondens støtte ydes som lån. Afviklingen af lånet sker i takt med, at boligorganisationen får mulighed herfor via dens egenkapital.

Det foreslås i § 98 a, stk. 6, at lade Landsbyggefonden fastsætte nærmere regler om omfanget af og vilkårene for fondens støtte til boligorganisationerne. Reglerne godkendes af by- og boligministeren.

Endelig foreslås i § 98 a, stk. 7, at staten skal kunne yde lån til Landsbyggefonden, således at fonden bliver i stand til at yde lån til de enkelte boligorganisationer.

Der vil administrativt blive udarbejdet nærmere regler om statslånet. Ifølge disse regler vil lånet skulle tilbagebetales af landsdispositionsfonden efter aftale mellem Landsbyggefonden og staten med en fast årlig forrentning svarende til den rente, som staten i almindelighed må betale ved låneoptagelse. Der kan maksimalt udbetales statslån svarende til fondens løbende nettolånebehov, fastsat som den løbende udgift til ydelsesstøtte og driftsbidrag efter denne bestemmelse fratrukket de løbende indbetalinger fra de berørte boligorganisationer.

Lånet påbegyndes afviklet via de opsamlede midler i landsdispositionsfonden fra den 1. januar 2010 og vil være fuldt tilbagebetalt incl. påløbne renter inden den 1. januar 2015.

Ad den foreslåede § 98 b

I § 98 b, stk. 1, foreslås indført hjemmel til, at også almene selvejende ældreboliger, selvejende ungdoms- og ældreboliger, lette kollektivboliger samt boliger og hjem for gamle, syge og svagelige kan blive omfattet af en frikøbsaftale. Lette kollektivboliger samt boliger og hjem for gamle, syge og svagelige forudsættes afgrænset som i bekendtgørelse nr. 918 af 10. december 1999 om drift og tilsyn med boliger og hjem for gamle, syge og svagelige samt lette kollektivboliger.

Efter den i § 98 b, stk. 2, foreslåede bestemmelse skal ejeren af de her omhandlede boliger finansiere frikøbet med egenkapitalen, herunder især ved henlæggelser som følge af udamortiserede lån, jf. almenboliglovens § 30 a, i det omfang, det er forsvarligt.

I § 98 b, stk. 3 og 4, foreslås, at der for den del af frikøbssummen, som ikke kan dækkes af egne midler, kan optages realkreditlån med kommunal garanti på tilsvarende måde som foreslået i § 98 a, stk. 4, ligesom det foreslås, at kommunen kan reducere frikøbsprisen eller undlade at kræve betaling for ophævelse af klausulen.

Til nr. 9

Efter den foreslåede bestemmelse vil der ikke længere kunne gives tilsagn om ydelsesstøtte til nybyggeri, ombygning m.v., når der er tale om ejendomme med tilbagekøbsklausuler.

Til nr. 10 og 11

Efter de foreslåede bestemmelser vil der ikke længere kunne meddeles tilsagn om ydelsesstøtte/garanti til støttede private andelsboliger og ustøttede private andelsboliger.

Til nr. 12

Ved den foreslåede ændring af almenboliglovens § 179, stk. 2, præciseres, at lån, der opnår støtte fra Landsbyggefonden efter den foreslåede § 98 a, stk. 5, følger samme procedure, som gælder for lån, der får støtte efter lovens § 91, stk. 2 (lån til udbedring af ekstraordinære byggeskader m.v.).

Det foreslås at lade loven træde i kraft den 1. juli 2000.

Det bemærkes, at forbudet i § 1, nr. 3 (lovens § 26, stk. 2) mod at opføre byggeri på en ejendom med tilbagekøbsklausul alene er fremadrettet. Forbudet er således ikke til hinder for, at der bygges, såfremt der inden lovens ikrafttræden er taget foranstaltninger hertil.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 252 af 10. april 2000, foretages følgende ændringer:

§ 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at en selvejende ungdomsboliginstitution indeholdende boliger, der er opført med offentlig støtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen, omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation. 1. I § 2 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke: »Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende omdannelse efter stk. 1-4, hvis boligerne er beliggende på en ejendom med tilbagekøbsklausul.«. Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at kollegier, der ikke er opført med offentlig støtte, omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation, såfremt de opfylder bestemmelserne herom. Kommunalbestyrelsen kan dog i helt særlige tilfælde godkende, at enkelte af de regler, der gælder for mærkede almene ungdomsboliger, ikke finder anvendelse.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at en selvejende ældreboliginstitution indeholdende boliger, der er opført med offentlig støtte efter denne lov eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan godkende, at en selvejende institution indeholdende lette kollektivboliger omdannes til en almen boligorganisation eller en afdeling af en almen boligorganisation, såfremt boligerne er opført med offentlig støtte efter tidligere love om boligbyggeri.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indberetter omdannelse af de i stk. 1, 3 og 4 nævnte institutioner til Finansstyrelsen. Finansstyrelsen meddeler den almene boligorganisation, at allerede meddelte tilsagn om offentlig støtte på uændrede vilkår overføres til den pågældende afdeling under den almene boligorganisation.

Stk. 2 . Dispositionsfonden anvendes til imødegåelse af tab ved boligorganisationens eller dets afdelingers drift, for boligorganisationens vedkommende dog kun ekstraordinære tab, til sikring af boligorganisationens fortsatte virksomhed, til finansiering af nyt boligbyggeri, til modernisering af boligorganisationens afdelinger og i særlige tilfælde til finansiering af edbudstyr og administrationsejendom for boligorganisationen. Endvidere kan dispositionsfonden anvendes til at indløse garantibeviser i almene garantiorganisationer. 2. I § 20, stk. 2, indsættes efter »til modernisering af boligorganisationens afdelinger«: », til frikøb af tilbagekøbsklausuler«.

§ 26. Erhvervelse af ejendomme kan kun ske med kommunalbestyrelsens godkendelse. Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan godkende erhvervelsen, skal der gives boligorganisationen meddelelse senest 6 uger fra modtagelsen af boligorganisationens ansøgning. Kommunalbestyrelsen mærker i forbindelse med godkendelse af beboelsesejendomme boligerne som almene familieboliger, almene ungdomsboliger eller almene ældreboliger. 3. I § 26 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Boligorganisationer kan ikke erhverve en ejendom eller opføre byggeri på en ejendom med tilbagekøbsklausul.«.

§ 31. Bestemmelserne i § 28, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på kommunale og amtskommunale almene ældreboliger. 4. I § 31, stk. 2, 1. pkt., ændres »og §§ 26-30« til: »§ 26, stk. 1, og §§ 27-30«.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 6-8, § 12, stk. 1 og 3-5, §§ 13-15, §§ 17 og 18, § 23, 1. pkt., og §§ 26-30 finder tilsvarende anvendelse på selvejende almene ældreboliger. Bestemmelserne i § 25 vedrørende almene boligorganisationers regnskaber og revision finder ligeledes anvendelse for selvejende almene ældreboliger, idet regnskabet dog ikke indsendes til Landsbyggefonden. Bestemmelsen i § 23, 1. pkt., gælder tilsvarende for de i § 30 a omhandlede selvejende ældreboliger, ungdomsboliger og lette kollektivboliger.

5. Efter § 45 indsættes: » § 45 a. Overtager lejere som en almen andelsboligorganisation efter reglerne om tilbudspligt i lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om byfornyelse en ejendom med tilbagekøbsklausul, skal afdelingen henlægge tilstrækkelige midler til frikøb af klausulen.«.

§ 50. By- og Boligministeren kan fastsætte nærmere regler om de i § 45 nævnte forhold, herunder om arten og omfanget af de udgifter, der kan medregnes ved fastsættelsen af lejen. 6. I § 50 ændres »§ 45« til: »§§ 45 og 45a«.

§ 78 . Fondens midler tilvejebringes ved indbetalinger fra de almene boligorganisationer, selvejende institutioner, kommuner og amtskommuner i henhold til §§ 79-80 d. Stk. 2. Fondens eventuelle indtægter i øvrigt, herunder renteindtægter, anvendes til fondens formål. 7. I § 78 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Fonden kan med by- og boligministerens tilladelse optage statslån til dækning af fondens udgifter efter § 98 a.«. Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

Stk. 3. Udgifter til administration m.v. afholdes af fondens indtægter.

Stk. 4. Fonden kan bestemme, at låntagere i lånets løbetid skal yde bidrag til fondens administration og reservefond efter nærmere regler fastsat af fondens bestyrelse. Reglerne fremsendes til by- og boligministeren, som kan forlange reglerne ændret.

8. Efter § 98 indsættes:

Stk. 2. Ved en aftale om frikøb efter stk. 1 kan kan kommunalbestyrelsen fastsætte frikøbssummen til et beløb, der er lavere end den markedsmæssige værdi af tilbagekøbsklausulen, eller undlade at kræve betaling for ophævelse af klausulen.

Stk. 3. Ved frikøb efter stk. 1 skal boligorganisationen efter aftale med Landsbyggefonden finansiere frikøbet med midler fra egenkapitalen i det omfang, det er økonomisk forsvarligt.

Stk. 2. Ved frikøb efter stk. 1 skal institutionen finansiere frikøbet med midler fra egenkapitalen i det omfang, det er økonomisk forsvarligt.

Stk. 4. § 98 a, stk. 2, og stk. 4, 3. 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 115. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation til etablering af almene boliger ved 9. I § 115 indsættes som stk. 7: »Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn efter stk. 1-4, hvis der er tinglyst en tilbagekøbsklausul på ejendommen.«.

1) nybyggeri,

2) på- og tilbygning til almene boligafdelingers ejendomme,

3) erhvervelse med efterfølgende ombygning til almene familieboliger af eksisterende ejendomme, som ikke anvendes til beboelse, samt erhvervelse, ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning til de i § 109, stk. 4, nævnte almene familieboliger,

4) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, såfremt boligerne etableres som almene familieboliger, der indrettes som bofællesskaber, forudsat der sker en tilvækst af boenheder,

5) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ungdomsboliger, forudsat der sker en tilvækst af boliger,

6) ombygning af almene ungdomsboliger, der i forbindelse med ombygningen mærkes som almene familie- eller ældreboliger,

7) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, såfremt boligerne etableres som almene ældreboliger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligerne agtes etableret, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til kommunale almene ældreboliger og til selvejende institutioner til etablering af almene ældreboliger, der etableres ved

1) nybyggeri,

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, der pr. 1. januar 1996 ejede eller havde indgået driftsoverenskomst med et plejehjem, der er beliggende i en anden kommune, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til ombygning af plejehjemmet til almene ældreboliger. Boligerne henregnes i henhold til stk. 5 som værende beliggende i den kommune, der er berettiget til at yde tilsagnet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et amtsråd agter at etablere amtskommunale almene ældreboliger, der indrettes særligt med henblik på at betjene personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til disses etablering ved

1) nybyggeri,

2) ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende institutioner, som er etableret efter den tidligere bistandslovs § 112.

Stk. 5. Meddeler kommunalbestyrelsen tilsagn til nyt alment boligbyggeri, skal kommunalbestyrelsen på by- og boligministerens eventuelle forlangende kunne godtgøre, at det samlede antal ledige boliger i kommunen opgjort efter 2. pkt., der på tilsagnstidspunktet som følge af udlejningsvanskeligheder påfører de pågældende afdelinger og bebyggelser lejetab, ikke overstiger 2 pct. I opgørelsen medregnes det samlede antal ledige almene boliger, ungdomsboliger tilhørende en selvejende ungdomsboliginstitution og ældreboliger tilhørende en selvejende institution eller en pensionskasse, og hvortil der er meddelt tilsagn om offentlig støtte efter denne lov, tidligere love om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke give tilsagn til indretning af almene familie- og ældreboligbofællesskaber, hvortil der er ydet støtte efter den tidligere lov om social bistand eller lov om social service.

§ 160 b. Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ydelsesstøtte til opførelsen af boliger som omhandlet i stk. 4 og 5. Kommunalbestyrelsen kan tillige give tilsagn om støtte til etablering af disse boliger ved 10. I § 160 b, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele tilsagn efter stk. 1, hvis der er tinglyst en tilbagekøbsklausul på ejendommen.«.

1) erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, der anvendes til andet end beboelse, og

2) ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, såfremt boligerne indrettes som bofællesskaber, forudsat at der sker en tilvækst af boenheder.

Stk. 2. Støtte kan gives til opførelse af indtil 750 andelsboliger i finansåret 1999. Den samlede støtte efter stk. 1 ydes efter 1999 inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove. Fordelingen af bevillingskvoten til kommunerne foretages af by- og boligministeren.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kun meddele tilsagn om støtte på statens vegne, hvis den samtidig selv påtager sig at yde den støtte, som fremgår af § 160 c, stk. 7, og § 160 d.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til andelsboligforeninger, der består af kommende beboere, og som er stiftet eller er under stiftelse, og hvis formål er at opføre andelsboliger til brug for foreningens medlemmer. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at opføre andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening.

Stk. 5. Efter byggeriets påbegyndelse kan kommunalbestyrelsen ikke godkende en overdragelse af et tilsagn meddelt til en bygherre efter stk. 4, 2. pkt., medmindre det sker til en andelsboligforening bestående af de kommende beboere.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at andelsboliger ikke forsynes med selvstændigt køkken, såfremt andelsboligerne indrettes som kollektive bofællesskaber.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 160 n. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om at yde garanti for realkreditlån til etablering af andelsboliger. Etablering kan ske ved nyopførelse eller ved erhvervelse af en eksisterende ejendom med eller uden efterfølgende ombygning. Garantien dækker den del af restgælden på lånet, der har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden. 11. I § 160 n indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke meddele tilsagn efter stk. 1, hvis der er tinglyst en tilbagekøbsklausul på ejendommen.«.

Stk. 2 . Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til andelsboligforeninger, som er stiftet eller er under stiftelse. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at etablere andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening enten ved nyopførelse eller ved erhvervelse af en eksisterende ejendom, der ikke anvendes til beboelse, med efterfølgende ombygning til andelsboliger.

§ 179. By- og boligministeren kan påbyde, at ejere af almene boliger, selvejende ungdomsboliger, selvejende ældreboliger og lette kollektivboliger inden for en nærmere fastsat frist foretager konvertering af nominallån, hvortil der ydes støtte i form af rentesikring, ydelsessikring eller ydelsesstøtte i henhold til nærværende lov, tidligere boligbyggerilove, lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., tidligere byggestøttelove, tidligere kollegiestøttelove eller den tidligere ældreboliglov. Ved konvertering optages realkreditlån med eller uden rentetilpasning efter by- og boligministerens nærmere bestemmelse. 12. I § 179, stk. 2, indsættes efter »med støtte efter § 91, stk. 2«: »og § 98 a, stk. 5,«.

Stk. 2. Konvertering af nominallån med støtte efter § 91, stk. 2, foretages efter forhandling med Landsbyggefonden.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Bilag 2

Bilag 2 Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Folketingsåret 1995-96: Sp. 2909, 3182, 6156, 6450. A 3617. B 650, 780, 1173. C 608. Loven stadfæstet 22. maj 1996. (Lovtidende nr. 374) Folketingsåret 1998-99: Sp. 725, 2190, 2409. A 1254, 1218. B 113, 143, 280. C 129. Loven stadfæstet 23. december 1998. (Lovtidende nr. 1001) Folketingsåret 1996-97: Sp. 1571, 4879, 5005. A 1298, 1271, B 404. C 298. Loven stadfæstet 2. april 1997. (Lovtidende nr. 229) Folketingsåret 1998-99: Sp. 1939, 2447, 2637, 2650. A 2857, 2846. B 290. C 277. Loven stadfæstet 23. december 1998. (Lovtidende nr. 1004) Folketingsåret 1997-98: Sp. 2227. C 73. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende nr. 969) Folketingsåret 1999-2000: Sp. 607, 2226, 2334. A 1043, 1027. C 121. Loven stadfæstet 20. december 1999. (Lovtidende nr. 935) Folketingsåret 1997-98: Sp. 2228. B 106. C 74. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende nr. 970) Folketingsåret 1999-2000: Sp. 2077, 2559, 2798. A 3384, 3361. C 297. Loven stadfæstet 29. december 1999. (Lovtidende nr. 1086)

Bilag 3

Mellem Københavns Kommune Rådhuset, 1599 København V og Boligselskabernes Landsforenings Styregruppe vedrørende de københavnske tilbagekøbsrettigheder, (»Styregruppen«), Studiestræde 50, 1554 København V på vegne af Boligselskabernes Landsforening og de almene boligorganisationer anført i aftalens bilag 1 er herved indgået følgende A F T A L E om frikøb af tilbagekøbsrettigheder og løsning af boligsociale opgaver: 1. Baggrund og formål 1.0. Ved salg gennem tiderne af Københavns Kommunes ejendomme til bl.a. afdelinger af almene boligorganisationer er der på ejendommene i vidt omfang tinglyst tilbagekøbsret (hjemfald) for Københavns Kommune efter et nærmere angivet antal år. 1.1. Ved denne aftale etableres der en samlet ordning for forholdet mellem Københavns Kommune og de boligorganisationer, som er anført i bilag 1 (»Boligorganisationerne«), vedrørende et frikøb for tilbagekøbsrettighederne og løsningen af en række boligsociale opgaver. Aftalen er resultatet af principielle drøftelser mellem Københavns Kommune og den almene boligsektor samt Staten om tilbagekøbsrettighederne og Københavns Kommunes adgang til udvidet boliganvisning af almene boliger. 2. Frikøb af tilbagekøbsrettigheder 2.0. De ejendomme, som er omfattet af denne aftale, er foreløbigt opgjort i bilag 2 (»Ejendommene«). I en række af Ejendommene indgår der institutioner, der er etableret og drives under Københavns Kommune, dels kommunale institutioner, dels selvejende institutioner med driftsoverenskomst med Københavns Kommune. De dele af Ejendommene, som omfatter sådanne institutioner, indgår ikke i Boligorganisationernes frikøb for tilbagekøbsrettighederne. Der forholdes med disse som anført i pkt. 5. En endelig fortegnelse over Ejendommene og institutionerne udarbejdes af parterne og Landsbyggefonden senest 30. september 2000. 2.1. Beregnet ud fra den offentlige vurdering pr. 1. januar 1999 og Københavns Kommunes frikøbsordning udgør det samlede beløb for et frikøb af alle tilbagekøbsrettighederne vedrørende Ejendommene i alt ca. kr. 2.460.000.000. Efter fradrag af ca. kr. 140.000.000 vedrørende de i pkt. 2.0. nævnte institutioner udgør det samlede men p.t. ikke endeligt opgjorte - frikøbsbeløb ca. kr. 2.320.000.000. 2.2. Det er aftalt, at det samlede frikøbsbeløb reduceres med kr. 470.000.000. Dette beløb reguleres ikke som følge af eventuelle ændringer, der efter udarbejdelsen af den endelige fortegnelse over Ejendommene og institutionerne måtte blive foretaget i de beløb, som er anført i pkt. 2.1.

Der er ved fastlæggelsen af reduktionsbeløbet henset til den samlede løsning, som opnås ved denne aftale, herunder af en række boligsociale opgaver, til den særlige økonomiske basis for etableringen af almene boliger og til forudsætningen om Statens etablering af det fornødne lovgrundlag, jf. nedenfor under pkt. 7. Reduktionsbeløbet fordeles mellem de afdelinger hos Boligorganisationerne, hvor betalingen for et frikøb medfører de højeste lejestigninger, idet de præcise retningslinier for fordelingen fastlægges af Landsbyggefonden, der ligeledes forestår det praktiske arbejde med fordelingen af reduktionsbeløbet. Landsbyggefondens fordeling fremsendes til Københavns Kommune og By- og Boligministeriet til orientering senest 30. april 2001. 3. Betaling og finansiering af frikøbsbeløb 3.0. Boligorganisationerne drager omsorg for, at samtlige berørte afdelinger frikøber deres ejendomme for tilbagekøbsrettigheder i henhold til denne aftale og senest inden udgangen af 2001 betaler til Københavns Kommune kontant det frikøbsbeløb, som opgøres vedrørende afdelingens ejendom. Frikøbsbeløbet vedrørende den enkelte afdelings ejendom opgøres af Boligorganisationen i overensstemmelse med den model, der er anvendt af Københavns Kommune, og ud fra de offentlige vurderinger pr. 1. januar 1999 som registreret ved denne aftales underskrift, dog således at en eventuelt korrigeret vurdering lægges til grund i tilfælde, hvor vurderingen er påklaget inden denne aftales underskrift. Opgørelsen vedlægges en erklæring fra Boligorganisationens revisor om, at opgørelsen, herunder for institutionerne, er foretaget i overensstemmelse med de af Københavns Kommune godkendte principper og er korrekt. Opgørelsen fremsendes til Københavns Kommune til godkendelse senest 31. december 2000, således at godkendelse kan foreligge senest 31. marts 2001. Den endelige opgørelse af fradragsbeløbet på ca. kr. 140.000.000 for institutionerne sker på basis af den nuværende lejeindtægt for bolig-, henholdvis institutionsdelen, svarende til principperne for den fordelingsnøgle der anvendes ved de offentlige vurderinger. Frikøbsbeløbet reguleres ikke, selv om den endelige matrikulære udskillelse og den fastsættelse af de offentlige ejendomsvurderinger, der derefter sker, måtte føre til et andet tal vedrørende frikøbsbeløbet end det tal, der opgøres på grundlag af de ovenfor angivne principper. 3.1. Når den enkelte afdeling har betalt frikøbsbeløbet vedrørende sin ejendom som opgjort efter et eventuelt reduktionsfradrag, sørger Københavns Kommune for aflysning af de deklarationer, skødebestemmelser tinglyst servitutstiftende m.v., som vedrører den frikøbte tilbagekøbsret. 3.2. Boligorganisationerne drager omsorg for, at afdelingerne om fornødent tilvejebringer de kontante frikøbsbeløb ved optagelse af rentetilpasningslån mod sikkerhed i Ejendommene.

Hvor den fornødne friværdi til låneoptagelsen ikke er til stede, stiller Københavns Kommune garanti for disse realkreditlån med hjemmel i det lovgrundlag, som forventes tilvejebragt af Staten. Garantistillelsen forudsætter, at låneoptagelse sker i overensstemmelse med nærmere retningslinier, som Landsbyggefonden forelægger Københavns Kommune og By- og Boligministeriet senest 30. april 2001. By- og boligministeren skal godkende retningslinierne herfor. Garantistillelsen skal godkendes af Københavns Kommune. Omkostningerne ved låneoptagelse afholdes af den enkelte Boligorganisation/afdeling. 3.3. Til den del af ydelserne vedrørende rentetilpasningslånene, der medfører en årlig lejeforhøjelse på mere end kr. 30,00 pr. m 2 , yder Landsbyggefonden ydelsesstøtte. Ydelsesstøtten ydes i henhold til lovhjemmel, jf. pkt. 7.0. Lejeforhøjelsen i de enkelte afdelinger vedrørende låneydelserne gennemføres gradvist over 3 år med en maksimal lejeforhøjelse i hvert år på kr. 10,00 pr. m 2 med første lejestigning pr. 1. april 2002. Den gradvise lejeforhøjelse finansieres gennem et særligt driftsbidrag fra Landsbyggefonden. Efter den 3-årige gennemførelsesperiode reguleres lejeforhøjelsen hvert år med ¾ af pris- eller lønstigningen i overensstemmelse med reglerne for nybyggeri-finansiering for alment byggeri, idet der reguleres, indtil realkreditlånet er tilbagebetalt. Hvis lejeforhøjelserne medfører en særlig belastning af visse afdelinger, kan Landsbyggefonden yde et yderligere driftsbidrag. Nærmere retningslinier herfor bl.a. om ydelseskriterier og -tidspunkt, forrentning og vilkår fastlægges af Landsbyggefonden med by- og boligministerens godkendelse. Hver af Boligorganisationerne tilbagebetaler de beløb, som Landsbyggefonden har betalt som ydelsesstøtte eller driftsbidrag efter denne bestemmelse vedrørende Boligorganisationens afdelinger, idet tilbagebetaling sker ved midler fra Boligorganisationens dispositionsfond. Landsbyggefonden fastlægger med by- og boligministerens godkendelse nærmere retningslinier herfor bl.a. om ydelsestidspunkt, forrentning og vilkår. Orientering herom fremsendes til Københavns Kommune senest 30. april 2001. 3.4. Staten yder Landsbyggefonden statslån til dækning af fondens nettoudlæg til ydelsesstøtte og driftsbidrag efter pkt. 3.3, jf. pkt. 7.0. 3.5. Københavns Kommune yder på sædvanlige vilkår boligsikring eller ydelse efter boligstøtteloven til de enkelte lejere vedrørende de lejeforhøjelser, der gennemføres efter pkt. 3.3. Staten refunderer på sædvanlig vis Københavns Kommune en andel af udgifterne hertil. 4. Økonomiske dispositioner i forbindelse med frikøbsordningen 4.0. Af de beløb, som betales for frikøb af Ejendommene, afsætter Københavns Kommune kr. 400.000.000, der efter Københavns Borgerrepræsentations nærmere beslutning anvendes over en årrække til grundmodning og infrastruktur i bred forstand med henblik på et differentieret udbud af kvalitetsboliger i privat og alment regi. 4.1. Den resterende del af de beløb, som betales for frikøb af Ejendommene, anvendes efter Borgerrepræsentationens nærmere beslutning til ekstraordinær nedbringelse af Københavns Kommunes gæld.

4.2. Herudover anvender Københavns Kommune i perioden 2001-2004 kr. 10.000.000 pr. år til en intensiveret boligsocial indsats i den almene boligsektor, herunder via områdebaserede kvarterløft. Indsatsen tilrettelægges i det samarbejdsorgan, som Københavns Borgerrepræsentation har nedsat vedrørende boliganvisning. 5. Institutioner 5.0. Som led i denne aftale udskilles matrikulært de institutioner, der ikke indgår i et frikøb af Ejendommene (»Institutionsejendommene«). Københavns Kommunes tilbagekøbsrettigheder fastholdes vedrørende Institutionsejen- dommene. 5.1. Fordelingstallene ved en ejerlejlighedsopdeling fastlægges ud fra Stadskonduktøren - bedets arealopmåling af institutionsandelen af byggeriet, mens der ved udstykning udstykkes det areal, der svarer til institutionens hidtidige praktiske anvendelse, dog som udgangspunkt mindst det nødvendige areal efter lovgivningen. Alle omkostninger ved den matrikulære udskillelse af Institutionsejendommene afholdes af de respektive Boligorganisationer og Københavns Kommune med halvdelen til hver. I øvrigt fastlægges de nærmere retningslinier for en matrikulær udskillelse af Institutionsejendommene ved nærmere aftale mellem Københavns Kommune og Boligorganisationerne efter indstilling fra Landsbyggefonden. Indstillingen fremsendes til Københavns Kommune senest 31. maj 2001. Såfremt den matrikulære udskillelse af en Institutionsejendom ikke er sket ved en afdelings optagelse af rentetilpasningslån efter pkt. 3.2., påhviler det afdelingen inden låneoptagelse at indhente långivers forhåndstilsagn til relaksation af lånet, for så vidt angår Institutionsejendommen, ved den senere udskillelse. 6. Anvisning til almene boliger 6.0. Efter almenboligloven har Københavns Kommune anvisningsret til 25 % af de almene boliger. Det er et led i denne aftale, at anvisningsretten med virkning fra 1. juli 2000 udvides til 33 % omfattende alle almene boliger beliggende i Københavns Kommune. Denne ordning kan alene bringes til ophør ved aftale mellem parterne, dog under respekt af eventuel senere lovgivning. 6.1. Boligorganisationerne medvirker i øvrigt til løsningen af yderligere boligsociale opgaver efter nærmere aftale med Københavns Kommune. De nødvendige tiltag fastlægges i det samarbejdsorgan, som Københavns Borgerrepræsentation har nedsat vedrørende boliganvisning. Parterne er enige om, at der derved skal tilstræbes en yderligere anvisning på 6-800 lejligheder årligt inklusiv boliger og bofællesskaber for særligt udsatte grupper. 7. Lovgrundlag 7.0. Det er forudsat ved denne aftale, at Staten tilvejebringer det nødvendige generelle lovgrundlag for aftalen, herunder for at Københavns Kommune ud fra boligsociale grunde og under hensyn til den offentlige støtte ydet til etablering og drift af almene boligafdelinger kan yde tilskud til de afdelinger, som belastes ved lejeforhøjelser som følge af frikøbet, herunder ved den i pkt. 2.2 forudsatte generelle reduktion, at Boligorganisationernes afdelinger kan optage rentetilpasningslån til finansiering af frikøbsbeløbene som forudsat i pkt. 3.2,

at Københavns Kommune kan stille garanti for afdelingernes rentetilpasningslån som forudsat i pkt. 3.2, at Landsbyggefonden kan yde afdelingerne ydelsesstøtte og driftsbidrag som forudsat i pkt. 3.3, at tilbagebetaling til Landsbyggefonden af udbetalt ydelsesstøtte og driftsbidrag kan ske fra Boligorganisationernes dispositionsfonde som forudsat i pkt. 3.3, og at Staten yder Landsbyggefonden statslån til dækning af fondens nettoudlæg til ydelsesstøtte og driftsbidrag som forudsat i pkt. 3.4. 8. Betingelser 8.0. Denne aftale er betinget af, at Landsbyggefonden senest 31. maj 2000 godkender fondens medvirken som beskrevet ovenfor, at samtlige af Boligorganisationerne senest 31. maj 2000 tiltræder denne aftale uden forbehold, at Københavns Borgerrepræsentation senest 31. maj 2000 godkender aftalen, og at Staten senest 31. december 2000 tilvejebringer det nødvendige generelle lovgrundlag for aftalens gennemførelse, jf. pkt. 7, samt i øvrigt medvirker som forudsat ved finansieringen af de beløb, som Boligorganisationerne betaler for frikøb af Ejendommene. Denne aftale er udfærdiget i 2 originale eksemplarer, hvoraf Københavns Kommune og Styregruppen hver modtager et eksemplar. Bilag 1: De omfattede boligorganisationer Bilag 2: Foreløbig liste over de omfattede ejendomme København, den 2000 København, den 2000 Københavns Kommune Boligselskabernes Landsforenings Styregruppe vedrørende de københavnske tilbagekøbsrettigheder på vegne af Boligselskabernes Landsforening og Boligorganisationerne anført i bilag 1.

Versioner

2000-04-28