Forslag til Lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199913L00207@2000-05-18/da
Indhold
§ 1. Staten yder tilskud til kommuner til udgifter til undervisning i dansk som andetsprog, som tilbydes voksne i medfør af lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.
Stk. 2. Tilskuddet efter stk. 1 udgør 30 kr. pr. undervisningstime, der tilbydes kursister, som er bosiddende i kommunen, jf. dog stk. 3. Der ydes dog ikke tilskud for kursister, som er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark eller for forsikrede ledige, som deltager i tilbud efter lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 3. Indenrigsministeren kan efter aftale med undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om en kommunes samlede maksimale tilskud efter stk. 2.
§ 2. Tilskuddet afregnes forskudsvist sammen med tilskud efter integrationsloven.
§ 3. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler for udbetaling og opgørelse af tilskud efter denne lov, anvisning af tilskud efter denne lov, regnskabsaflæggelse og revision.
§ 4. Det i § 1, stk. 2, nævnte tilskudsbeløb reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
§ 5. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for tilskud til undervisning, der tilbydes fra og med den 1. juli 2000.
§ 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 7. I § 20, stk. 1, i lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 108 af 11. februar 2000, som ændret ved § 20 i lov nr. 263 af 12. april 2000, indsættes efter »§ 27, stk. 3«: », og lov om tilskud til undervisning i dansk som andetsprog for voksne«.