Forslag til Lov om anlæg af Ringbanen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/199913L00261@2000-05-26/da
Indhold
§ 1. Trafikministeren bemyndiges til at etablere Ringbanen på strækningen mellem Hellerup Station og Ny Ellebjerg ved ændring af godsbanen mellem Grøndal Station og Vigerslev til S-bane, ved anlæg af to nye S-banespor mellem Vigerslev og Ny Ellebjerg og ved anlæg af nye stationer ved Flintholm, ved K.B. Hallen, ved Ålholm, ved Harrestrup, ved Vigerslev og ved Ny Ellebjerg.
§ 2. Trafikministeren bemyndiges til at nedlægge følgende jernbanestrækninger:
1) Jernbanestrækningen mellem Ringbanen fra syd for Grøndal Station og til Vanløse Station.
2) Godsforbindelsessporene fra Ringbanen til strækningen mellem Frederiksberg Station og Vanløse Station samt mellem Ringbanen og Vestbanen.
§ 3. Trafikministeren bemyndiges til ved ekspropriation at erhverve de arealer og ejendomme m.v., der er nødvendige for gennemførelsen af de i § 1 omhandlede anlæg.
Stk. 2. Trafikministeren bemyndiges til ved ekspropriation at pålægge ejendomme langs banestrækningen mellem Hellerup og Ny Ellebjerg Station servitut om eldrift med deraf følgende rådighedsindskrænkninger.
Stk. 3. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
§ 4. Trafikministeren bemyndiges til i anlægsfasen i de perioder og i det omfang, hvor det er nødvendigt, at indstille togdriften på de af anlægsarbejderne berørte S-banestrækninger.
§ 5. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.