Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200012L00130@2000-12-06/da

Indhold

1. Indledning

I kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 13. februar 1979, som ændret ved § 2 i lov nr. 322 af 4. juni 1986, lov nr. 969 af 4. december 1994, § 1 i lov nr. 292 af 24. april 1996 og § 1 i lov nr. 476 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 13 indsættes i kapitel 5:

»§ 13 a. For krænkelse af statens internationale forpligtelser dømmes den, der forsætligt eller uagtsomt overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af De Forenede Nationer.«

2. Efter § 131 indsættes:

»§ 132. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgang til og vilkår for færdsel i visse dele af Grønland, herunder på indlandsisen, i Nationalparken i Nord- og Østgrønland samt til og fra forsvarsområder oprettet i henhold til overenskomst af 27. april 1951 mellem regeringerne i Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland.

Stk. 2. For forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er fastsat i medfør af stk. 1, kan der fastsættes regler om idømmelse af foranstaltninger efter § 85.«

Loven træder i kraft den 1. april 2001.

1. Indledning

Lovforslaget indeholder to hovedelementer.

For det første foreslås der i kriminalloven for Grønland indsat en bestemmelse om krænkelse af statens internationale forpligtelser svarende til § 110 c, stk. 2, i den danske straffelov om overtrædelse af bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af De Forenede Nationer (FN). Formålet med denne ændring af den grønlandske kriminallov er at skabe mulighed for også i Grønland at kunne dømme for overtrædelse af sådanne bestemmelser eller forbud, herunder f.eks. våbenembargoer.

For det andet foreslås der indsat en bemyndigelsesbestemmelse i den grønlandske kriminallov, hvorefter justitsministeren kan fastsætte regler om adgang til og vilkår for færdsel i visse dele af Grønland. Formålet hermed er at skabe hjemmel til at ajourføre reglerne på området og i den forbindelse bl.a. udvide myndighedernes adgang til at regulere ekspeditionsvirksomhed i Grønland med særlig henblik på at begrænse antallet af tilfælde, hvor redningsaktioner må iværksættes, samt at lette gennemførelsen af de redningsaktioner, som iværksættes.

2. Krænkelse af FN-forpligtelser

2.1. Gældende ret

Efter § 110 c, stk. 2, i den danske straffelov straffes den, der forsætligt eller uagtsomt overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af FN. Strafferammen er bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 år.

Efter § 1, stk. 1, i lov nr. 156 af 10. maj 1967 om visse forholdsregler i henhold til De Forenede Nationers pagt, som ændret ved § 2 i lov nr. 228 af 6. juni 1985, kan der ved kgl. anordning træffes sådanne forholdsregler, som Danmark i medfør af De Forenede Nationers pagt er forpligtet til at iværksætte til gennemførelse af beslutninger, der er truffet af FN s Sikkerhedsråd. Loven gælder også for Grønland.

Som eksempel på en tidligere anvendelse af loven kan nævnes anordning nr. 40 af 3. februar 1978 om visse forholdsregler mod Sydafrika, der blev udstedt på baggrund af FN s Sikkerhedsråds resolution af 4. november 1977 om våbenembargo mod Sydafrika. Anordningen indeholdt bl.a. et forbud mod salg og overdragelse af våben og krigsmateriel til Sydafrika. For tiden gælder lignende anordninger vedrørende Sierra Leone, Etiopien, Eritrea, Haiti, Irak, Somalia, Liberia, Rwanda, Serbien-Montenegro samt oprørsbevægelsen UNITA i Angola.

En sådan anordning indeholder ikke og kan efter hjemmelsgrundlaget ikke indeholde en selvstændig straffebestemmelse. I Danmark (og på Færøerne) straffes overtrædelse af sådanne bestemmelser eller forbud efter straffelovens § 110 c, stk. 2.

I den grønlandske kriminallov er der ikke i dag en bestemmelse svarende til den danske straffelovs § 110 c, stk. 2. Retstilstanden er således den, at der kan iværksættes og bliver iværksat forholdsregler, der også gælder i Grønland, men at der ikke i Grønland er hjemmel til at dømme for overtrædelse af forholdsreglerne.

2.2. Justitsministeriets overvejelser

Efter Justitsministeriets opfattelse bør der ikke kunne herske tvivl om Danmarks vilje til at medvirke til at gennemføre de beslutninger, der træffes i FN s Sikkerhedsråd.

Det er i den forbindelse af stor betydning, at respekten for disse beslutninger ikke undergraves. Også strafferammen i § 110 c, stk. 2, i den danske straffelov, der går op til 4 års fængsel, er udtryk for, at Danmark bedømmer de pågældende forbrydelser som alvorlige.

Der bør derfor også i Grønland være mulighed for at kunne sanktionere overtrædelse af bestemmelser, der skal sikre gennemførelsen af beslutninger fra FN s Sikkerhedsråd.

Den grønlandske kriminallov indeholder ikke strafferammer i de enkelte bestemmelser. Den foreslåede bestemmelse er udformet i overensstemmelse hermed.

Foranstaltningen fastsættes derfor i det enkelte tilfælde i overensstemmelse med kriminallovens almindelige bestemmelser om forbrydelsers retsfølger. I henhold til kriminallovens § 85 kan retten træffe bestemmelse om en række nærmere angivne foranstaltninger, der omfatter bøde, betinget dom, dom til forsorg, anbringelse i anstalt i Grønland eller i Danmark, særlige foranstaltninger over for unge lovovertrædere, særlige foranstaltninger over for psykisk abnorme lovovertrædere, fortabelse af rettigheder og konfiskation.

3. Færdsel på indlandsisen og i forsvarsområder mv.

3.1. Gældende ret og baggrunden for forslaget

De nugældende regler på området findes i bekendtgørelse nr. 39 af 22. februar 1967 om rejser til og i Grønland, som ændret ved bekendtgørelse nr. 266 af 21. maj 1976 (»rejsebekendtgørelsen«). Adgangen til forsvarsområder er reguleret ved overenskomst af 27. april 1951 mellem regeringerne i Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland.

Baggrunden for den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er, at der er behov for en opdateret og udvidet regulering på området, som navnlig giver bedre mulighed for at begrænse antallet af tilfælde, hvor redningsaktioner må iværksættes, samt at lette gennemførelsen af de redningsaktioner, som iværksættes.

Rejsebekendtgørelsen indeholder i øvrigt ikke alene en regulering af ekspeditionsvirksomhed i Grønland, men omfatter også sundheds- og miljømæssige aspekter. Idet de sundheds- og miljømæssige områder i dag henhører under Grønlands Hjemmestyre, bør der ikke længere foretages en regulering af disse områder i administrative forskrifter, der udstedes af rigsmyndighederne.

Rejsebekendtgørelsen, der er udstedt af det daværende Grønlandsministerium, har hjemmel i »hidtil gældende praksis«, jf. herved kriminallovens § 131, stk. 3. Når de påkrævede ændringer ikke tidligere er gennemført administrativt, skyldes det, at de påtænkte nye regler næppe kan udstedes med hjemmel i denne bestemmelse.

3.2. Justitsministeriets overvejelser

På baggrund af drøftelser mellem Justitsministeriet og Politimesteren i Grønland har politimesteren i samarbejde med bl.a. Dansk Polarcenter, Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet udarbejdet et udkast til en lov om færdsel i visse dele af Grønland.

Efter Justitsministeriets opfattelse er de foreslåede regler imidlertid af en sådan karakter og detaljeringsgrad, at det er mindre hensigtsmæssigt at fastsætte dem ved lov. Justitsministeriet finder, at det bør foretrækkes, at der skabes en klar lovhjemmel til ved bekendtgørelse at fastsætte regler, der i det væsentlige svarer til det lovudkast, som Politimesteren i Grønland har udarbejdet.

I lovudkastet fra Politimesteren i Grønland er der påvist en række hovedområder, der kræver regulering.

Der er således behov for at kunne fastlægge, hvilke områder af Grønland der skal omfattes af generelle færdselsrestriktioner, samt hvilke myndigheder der skal kunne meddele dispensation fra reglerne, og ud fra hvilke kriterier der skal kunne dispenseres.

Det skal kunne fastlægges, hvem der har adgang til forsvarsområder i Grønland, hvilke myndigheder der har kompetence i denne sammenhæng, og hvori denne kompetence nærmere består.

Endelig skal der kunne fastsættes regler om f.eks. betaling for behandling af ansøgninger og idømmelse af sanktioner for overtrædelse af færdselsrestriktionerne eller fastsatte vilkår for tilladelser.

Justitsministeriet finder på denne baggrund, at der bør indsættes en generel bemyndigelsesbestemmelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Justitsministeriet havde i det oprindelige udkast til lovforslag, der har været sendt til høring hos de nedenfor under pkt. 5 anførte myndigheder mv., udformet den foreslåede bestemmelse i kriminallovens § 132, stk. 2, således at der kunne fastsættes regler om idømmelse af sanktioner for forsætlig overtrædelse af de bestemmelser, der fastsættes i medfør af bestemmelsen i kriminalloven.

Under Grønlands Landstings behandling af lovforslaget har spørgsmålet om placeringen af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse været overvejet. I den forbindelse har Landstinget påpeget, at såfremt bestemmelsen ikke blev indsat i kriminalloven, men i stedet i f.eks. en særskilt lov, ville det være udgangspunktet, at der kunne fastsættes regler om idømmelse af foranstaltninger for både forsætlig og uagtsom overtrædelse af de fastsatte bestemmelser, jf. herved kriminallovens § 7.

Justitsministeriet er enig i, at der bør kunne idømmes foranstaltninger efter samme subjektive betingelser, som hvis der var tale om overtrædelse af regler, der var fastsat i medfør af en særskilt lov. Dette har Justitsministeriet tilkendegivet over for Grønlands Hjemmestyre, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse hermed.

3.3. Det nærmere indhold af den påtænkte regulering

3.3.1. Det vurderes, at der navnlig er behov for generelle færdselsrestriktioner med hensyn til indlandsisen og gletschere, der udgår fra denne, samt Nationalparken i Nord- og Østgrønland, herunder de tilgrænsende havområder inden for søterritoriet. Disse områder er stort set ubeboede. Af mere omfattende bosættelser findes der kun Pittufik (Thule Air Base) og den ca. 150 km nord herfor beliggende by Qaanaaq (Thule). På østkysten er Illoqqortoormiut (Scoresbysund) ganske vist ikke beliggende i området, men jægere herfra færdes ofte ind i området.

Det er ikke hensigten, at der med reguleringen skal lægges nogen hindringer i vejen for den sædvanlige færdsels- og jagtvirksomhed, der udøves af beboere fra disse eller andre steder i Grønland. Heller ikke for egentlig myndighedsudøvelse vil der blive fastsat restriktioner. Danmarks folkeretlige forpligtelser udelukker endvidere, at der fastsættes restriktioner for personer med tilknytning til den amerikanske militære tilstedeværelse i forsvarsområdet ved Thule Air Base. Det er således fortrinsvis ekspeditions- eller anden undersøgelsesvirksomhed, uanset om virksomheden er af videnskabelig eller erhvervsmæssig karakter, der vil blive omfattet af reguleringen.

Hvad angår kompetencespørgsmålet er forholdet i dag det, at ansøgning om tilladelse indsendes til Dansk Polarcenter, der også udsteder tilladelserne, eventuelt i samråd med myndigheder i Grønland, herunder navnlig politiet. Dansk Polarcenter underretter de berørte myndigheder om udstedelse af tilladelse. Det er hensigten, at kompetencen til at tillade færdsel i de ovenfor nævnte særlige områder også fremover skal ligge hos Dansk Polarcenter. Det vil imidlertid blive overvejet, om der er behov for, at Politimesteren i Grønland i særlige tilfælde efterfølgende kan tilbagekalde en tilladelse, f.eks. hvor der efter Polarcentrets tilladelse, men inden ekspeditionen påbegyndes, er kommet nye oplysninger frem, som indebærer, at ekspeditionen alligevel ikke bør gennemføres.

I overensstemmelse med de hidtil gældende regler i rejsebekendtgørelsen er det hensigten, at afslag på ansøgning om tilladelse til ekspeditions- eller undersøgelsesvirksomhed på indlandsisen og i Nationalparken eller en eventuel efterfølgende tilbagekaldelse af en sådan tilladelse som udgangspunkt kun kommer på tale, hvis virksomheden skønnes åbenbart uforsvarlig eller medfører krænkelse af statens eller tredjemands rettigheder. Det skal i den forbindelse fremhæves, at myndighederne ikke ved at give tilladelse og knytte vilkår hertil står inde for, at virksomheden under disse forudsætninger kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Formålet med kravet om forudgående tilladelse er således navnlig at give mulighed for at knytte relevante vilkår til tilladelsen, herunder vilkår, som kan forhindre, at det bliver nødvendigt at iværksætte redningsaktioner, eller som kan lette gennemførelsen af disse. Det må forventes, at vilkårene for tilladelser til såkaldte »sportsekspeditioner« vil blive mere omfattende end for andre aktiviteter. Navnlig vedrørende sportsekspeditioner kan der således blive tale om krav til medbringelse af radioudstyr, om til- og framelding af ekspeditioner ved start og afslutning og om begrænsninger med hensyn til, i hvilket geografisk område og på hvilken årstid færdsel må foregå.

De vilkår, der vil blive knyttet til tilladelserne, vil som udgangspunkt svare til de vilkår, som Dansk Polarcenter allerede i dag anvender. Det skal imidlertid være muligt at tilpasse vilkårene i lyset af indvundne erfaringer samt den tekniske udvikling på navigations- og radioområdet, herunder hvad angår nødsenderudstyr.

3.3.2. Hvad angår forsvarsområder, er grundlaget for USA s militære tilstedeværelse på dansk territorium i Grønland overenskomsten af 27. april 1951 mellem USA og Danmark om forsvaret af Grønland (bekendtgørelse nr. 23 af 20. juni 1951, Lovtidende C). Der er på nuværende tidspunkt kun ét forsvarsområde i Grønland med amerikansk tilstedeværelse, nemlig Pittufik (Thule Air Base). Såfremt der i fremtiden i henhold til forsvarsaftalen måtte blive enighed om oprettelse af andre forsvarsområder i Grønland, vil de administrative forskrifter i givet fald kunne omfatte sådanne.

Reguleringen af adgangen til ophold på eller transit af forsvarsområder vil blive udformet i overensstemmelse med de traktatretlige forpligtelser i forsvarsaftalen af 1951.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne og indeholder ikke miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige aspekter.

De administrative forskrifter, der forventes fastsat i medfør af den foreslåede § 132 i den grønlandske kriminallov, vil kunne få begrænsede negative økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet og borgerne. For det offentlige forventes begrænsede positive administrative og økonomiske konsekvenser.

Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen af betydning Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen af betydning Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen af betydning

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen af betydning

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen af betydning

Forholdet til EU-retten Ingen EU-retlige aspekter

5. Hørte myndigheder mv.

Et lovudkast har været sendt til høring hos: Grønlands Hjemmestyre, landsdommeren og politimesteren i Grønland samt Dansk Polarcenter.

Til nr. 1 (§ 13 a)

Den foreslåede § 13 a i den grønlandske kriminallov giver mulighed for at dømme for forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bestemmelser eller forbud, som er fastsat i medfør af lov nr. 156 af 10. maj 1967 om visse forholdsregler i henhold til De Forenede Nationers pagt, som ændret ved lov nr. 228 af 6. juni 1985.

Bestemmelsen svarer til § 110 c, stk. 2, i den danske straffelov. I overensstemmelse med den almindelige udformning af bestemmelserne i den grønlandske straffelov indeholder den foreslåede bestemmelse dog ingen strafferamme. Foranstaltningen ved overtrædelse af den foreslåede bestemmelse fastsættes derfor i det enkelte tilfælde efter kriminallovens almindelige bestemmelser om forbrydelsers retsfølger, jf. kriminallovens § 85.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2 (§ 132)

Det foreslåede stk. 1 giver hjemmel til, at justitsministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte regler om adgang til og vilkår for færdsel i visse dele af Grønland, herunder navnlig på indlandsisen, i Nationalparken i Nord- og Østgrønland samt til og fra forsvarsområder.

Opremsningen af områder er ikke udtømmende, jf. ordet »herunder«. Reguleringen vil kunne udvides til også at omfatte andre afgrænsede områder i Grønland, i det omfang lignende hensyn til begrænsning af antallet af redningsaktioner og lettere gennemførelse af de redningsaktioner, som iværksættes, eller statens internationale forpligtelser taler for det.

Der vil bl.a. kunne fastsættes regler om betaling for behandling af ansøgninger og efter stk. 2 om idømmelse af sanktioner for forsætlig eller uagtsom overtrædelse af færdselsrestriktionerne eller fastsatte vilkår for tilladelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2001.

Versioner

1. 2000-12-06