Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om Handelsflådens Velfærdsråd

GældendeVersion 2000-12-13
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200012L00131@2000-12-13/da

Indhold
  1. Indledning
  2. Bilag 1

I lov nr. 253 af 25. april 1990 om Handelsflådens Velfærdsråd foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres » Industriministeren « til: » Erhvervsministeren « og » industriministeren « til: » erhvervsministeren « .

2 . § 1, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Handelsflådens Velfærdsråd har til opgave at varetage og fremme foranstaltninger om søfarendes velfærd til søs og under ophold i havn såvel i ind- som udland. «

3. § 5, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Loven træder i kraft den 1. februar 2001.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske forhold.

Almindelige bemærkninger

1.Indledning

1.1.Lovforslagets formål og indhold

Lovforslaget har til formål at afskaffe statsfinansieringen af den særlige TV-betjening af søfarende og skal ses i sammenhæng med § 26.41.15.60 i finanslovsforslaget for 2001.

1.2.Baggrunden for lovforslaget

Handelsflådens Velfærdsråd blev oprettet ved lov i 1948, og de gældende regler findes i lov nr. 253 af 25. april 1990. Rådets opgave er at sikre de søfarendes velfærd til søs og under ophold i land i så vel ind- som udland. Herved opfylder Danmark sine forpligtelser efter ILO-konvention nr. 163, om søfarendes velfærd til søs og i havn, der blev ratificeret af Danmark i 1993.

Siden 1978 har Velfærdsrådet endvidere administreret den ikke konventionsbundne ordning om TV-betjening af søfarende. Den har til formål at sikre danske søfarende mulighed for at kunne følge med i dansk nyheds- og kulturformidling. Ordningen er baseret på 2 produktions- og ophavsretsaftaler med Danmarks Radio, TV 2 og COPY-DAN og indebærer, at der tappes og kopieres ca. 400 minutters dansk producerede tv-programmer fra de to TV-selskaber for 14 dages perioder. Programmerne udsendes derefter på videokassetter af Velfærdsrådet til danske handelsskibe og olieboreplatforme. Der er i dag tilmeldt ca. 425 skibe til ordningen. Statens udgifter var i 1999 på 4,9 mio. kr., og det skønnes, at udgifterne i år 2000 vil være af nogenlunde samme størrelse. Af de samlede udgifter dækker 3,2 mio. kr. produktion og betaling af ophavsrettigheder, medens de resterende vedrører administration mv.

Finansieringen af den særlig TV-betjening for søfarende kan ikke længere anses for en statsopgave, men må påhvile søfartserhvervet som led i den almindelige sikring af de søfarendes trivsel, medens de er til søs. Det står i denne forbindelse søfartserhvervet frit at videreføre TV-ordningen, hvis erhvervet afholder udgifterne hertil. Den teknologiske udvikling med mangfoldige udbud af TV-kanaler har globalt medført, at det er muligt i de fleste kystnære områder på jorden at følge med i den internationale nyhedsformidling. Endelig er de søfarendes muligheder for at kunne følge med i kulturformidlingen i Danmark blevet væsentligt forbedrede gennem kortere udmønstringsperioder.

Lovændringen indebærer, at erhvervsministerens pligt til at afholde udgifterne til ordningen ophæves. Erhvervsministeren forventes dog i 2001 at yde et tilskud på op til 3 mio. kr. Såfremt søfartserhvervet undlader at føre ordningen videre for egne midler, vil det have personalemæssige konsekvenser for Handelsflådens Velfærdsråd.

2. Høring

Et udkast til forslaget har været sendt til høring hos de på vedlagte høringsliste anførte offentlige og private institutioner, jf. bilag 1.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Statens udgifter til ordningen var som anført ovenfor i 1999 på ca. 4,9 mio. kr., og der er på finansloven for 2000 afsat et tilsvarende beløb. Som led i afviklingen af statsfinansieringen vil erhvervsministeren som følge af de kontraktsmæssige forpligtelser kunne yde et tilskud på op til 3 mio. kr. i 2001. Der henvises til finanslovsforslagets § 24.41.15.60. Udgiften vil bortfalde helt fra 2002.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

De eventuelle økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet afhænger af i hvilket omfang søfartserhvervet ønsker at føre TV-ordningen videre for egne midler. Dette vil også være afgørende for de personalemæssige konsekvenser for Handelsflådens Velfærdsråd. Rådets udgifter til administration af ordningen var i 1999 på ca. 1,7 mio. kr.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne

7. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ Mindreudgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Afskaffelsen af statens finansiering vil føre til en besparelse på mindst 1,9 mio. kr. i 2001 og derefter på 4,9 mio. kr. årligt. Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner TV-ordningen har været administreret af den private selvejende institution Handelsflådens Velfærdsråd, hvorfor lovforslaget ikke vil have administrative konsekvenser for staten. Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Såfremt søfartserhvervet ønsker at føre TV-ordningen videre vil erhvervet selv skulle afholde udgifterne hertil.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Til nr. 1

Titlen industriminister er ændret til erhvervsminister.

Til nr. 2

Det foreslås at ophæve Handelsflådens Velfærdsråds pligt til at administrere den særlige ordning om TV-betjening af søfarende, der ikke længere vil være statsfinansieret. Det ligger fortsat inden for Velfærdsrådets formål at kunne varetage administrationen af en TV-ordning for søfarende på frivillig basis.

Til nr. 3

Forslaget indebærer bortfald af den lovbundne statsfinansiering af TV-betjeningen af søfarende. Den økonomiske besparelse er samtidig led i finanslovsforslaget for 2001 og har sammenhæng med opsigelsesvarslerne i kontrakterne med Danmarks Radio, TV 2 og COPY DAN. Det forudsættes derfor, at erhvervsministeren for 2001 yder et statsligt tilskud til TV-ordningen på op til 3 mio. kr., der sikrer, at der vil kunne ske afvikling af ordningen, såfremt erhvervet ikke ønsker at videreføre den for egne midler. Tilskuddet vil fremgå af finansloven for 2001.

Bilag 1

Danmarks Rederiforening,

Bilfærgernes Rederiforening,

Rederiforeningen for mindre Skibe,

Rederiforeningen af 1895,

Danmarks Fiskeriforening,

Dansk Navigatørforening,

Maskinmestrenes Forening,

Radiotelegrafistforeningen af 1917,

Metal Søfart,

Specialarbejderforbundet i Danmark,

Sømændenes Forbund i Danmark,

Dansk Sø-Restauration Forening,

RestaurationsBranchens Forbund,

Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets

Arbejdsgiverforening,

Handelsflådens Velfærdsråd,

Søfartens Arbejdsmiljøråd,

Dansk Sømandskirke i fremmede Havne,

Sømandskoneforeningen af 1976,

Fiskernes Forbund,

Justitsministeriet,

Trafikministeriet,

Statsministeriet,

Finansministeriet,

Arbejdsministeriet,

Socialministeriet,

Kulturministeriet,

Forsvarsministeriet,

Miljø- og Energiministeriet,

Danmarks Radio,

TV 2,

COPY-DAN,

Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesforbund,

Statsansattes Kartel,

Statstjenestemændenes Centralorganisation II,

Forbundet for Offentligt Ansatte,

Dansk Arbejdsgiverforening,

Landsorganisationen i Danmark,

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Rigsombudsmanden i Grønland,

Grønlands Hjemmestyre,

Rigsombudsmanden på Færøerne,

Færøernes Landsstyre.

Bilag 1

Bilag 2 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1. Overalt i loven ændres » Industriministeren « til: » Erhvervsministeren « og » industriministeren « til: » erhvervsministeren «. § 1. Der oprettes en privat selvejende institution, Handelsflådens Velfærdsråd. Stk.2 . Handelsflådens Velfærdsråd har til opgave 1) at varetage og fremme foranstaltninger om søfarendes velfærd til søs og under ophold i havn, i såvel ind- som udland, samt 2) at administrere ordningen om tv-betjening af søfarende. 2. § 1, stk. 2, affattes således: » Stk. 2. Handelsflådens Velfærdsråd har til opgave at varetage og fremme foranstaltninger om søfarendes velfærd til søs og under ophold i havn såvel i ind- som udland. « § 5. Midlerne til velfærdsarbejdet tilvejebringes ved en afgift på 100 øre pr. dag for hver søfarende, der er forhyret på et dansk handelsskib, herunder skibsførere, og som er forsikret mod følger af ulykkestilfælde i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring. Afgiften påhviler den søfarende og rederen med halvdelen til hver. Stk. 2. Industriministeren yder et tilskud, der svarer til den afgift, som samlet er pålagt rederne og de søfarende. Herudover afholder industriministeren udgifterne til tv-betjeningen af søfarende. 3. § 5, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Versioner

  1. 2000-12-13