Forslag til Lov om ændring af fødevareloven m.fl.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200012L00133@2000-12-13/da
Indhold
I lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven), som ændret ved § 47 i lov nr. 351 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
1. § 16, stk. 1 , affattes således:
» Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at nærmere angivne grupper af tilsætningsstoffer kan tages i anvendelse efter udløbet af en af ministeren fastsat frist på indtil 6 måneder efter, at de er anmeldt til ministeren. Ministeren kan inden fristens udløb nedlægge forbud mod den anmeldte anvendelse af stoffet. «
2. § 19, stk. 1 , affattes således:
» Fødevarer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede, især med hensyn til varens oprindelse, produktions- eller fremstillingsmåde, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, identitet, mængde, sammensætning, behandling, holdbarhed, egenskaber eller virkning. «
3. § 31, stk. 2-4 ophæves, og i stedet indsættes:
» Stk. 2. Til at bistå ved administrationen af en frivillig mærkningsordning og ved fastsættelse af regler for denne mærkningsordning, kan ministeren nedsætte et råd med ekspertise inden for fødevarekvalitet. «
» Stk. 3. Ministeren kan fastsætte rådets forretningsorden og kommissorium. Ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om sekretariatsbetjening af rådet. «
4. I § 44, stk. 2 , ændres » husdyr « til: » dyr « .
5. § 56, stk. 5 , affattes således:
» Stk. 5 . Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning, i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i EF-retsakter, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 50 kr., som reguleres i henhold til § 3 i lov om en satsreguleringsprocent. «
6. I § 56, stk. 6 , indsættes efter » virksomhed, « : » eller helt eller delvist viderefører aktiviteterne i en virksomhed, «
7. I § 66 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Hvis den ansvarlige kræver det, skal tilsynsmyndigheden udtage en kontraprøve samtidig med udtagning af prøver i medfør af stk. 2. Den ekstra prøve forsegles og overdrages til den ansvarlige, som kan lade den underkaste en eventuel kontraekspertise efter skriftlig aftale med tilsynsmyndigheden. «
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8. § 68, stk. 1 , affattes således:
» Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden på kontrolstedet. «
9. I § 74 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om relevante forbrugerorganisationers adgang til at påklage afgørelser, der er truffet af tilsynsmyndigheden som følge af en anmeldelse af en mulig overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør heraf. «
I økologiloven, jf. lov nr. 118 af 3. marts 1999, foretages følgende ændring:
§ 8, stk. 1 , affattes således:
» Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden på kontrolstedet. «
I lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999, foretages følgende ændring:
§ 1a, stk. 1 , affattes således:
» Ved fastsættelse af regler efter § 1, stk. 3, nr. 8, om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden på kontrolstedet. «
I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordning om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 3. november 1999, foretages følgende ændring:
§ 4 a, stk. 1, affattes således:
» Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden på kontrolstedet. «
Loven træder i kraft den
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.v. (fødevareloven), som ændret ved lov nr. 351 af 2. juni 1999. (L 1998 471: FT 1997-98: 323, 2237, 2394; A 369 (lovforslag 9). L 1999 351: FT 1998-99: 3757, 7095, 7378; A 3670; B 816 (lovforslag 160). Økologilov: L 1999 18: FT 1998-99: 1326, 3961, 4087; A 1990; B 338 (lovforslag 80). Kartoffelloven: L 1991 834: FT 1991-92: 464, 868, 3589, 4108; A 975; B 105. L 1998 1012: FT 1998-99: 778, 2423, 2636; A 103; B 141, 298 (lovforslag 11). Bemyndigelsesloven: L 1990 414: FT 1989-90: 4774, 5670, 10606, 10919; A 4093; B 1823; C 927. L 1991 380: FT 1990-91: 5080, 5362, 6818, 7179; A 5771; B 1439; C 819. L 1993 265: FT 1992-93: 2869, 5414, 8477, 9015; A 4395; B 1093; C 1133. L 1994 290: FT 1993-94: 3358, 4622, 7908, 8441; A 4645; B 655; C 653. L 1995 399: FT 1994-95: 3595, 4287, 5781, 5917; A 2359; B 5781; C 409. L 1999 59: FT 1998-99: 1060, 7084, 7378; A 1683 og 1670; B 1092; C 765 samt lovforslag 47 2000-01.)
Hovedformålet med fødevareloven er blandt andet at sikre forbrugerne sunde fødevarer samt at øge informationen om fødevarekontrollens arbejde, således at forbrugerne får mulighed for at træffe det rigtige forbrugsvalg. Loven er en forbrugerbeskyttelseslov, der prioriterer forbrugernes interesser højt. Dette princip skal lægges til grund ved udmøntningen af loven i generelle regler og konkrete afgørelser.
Fødevareloven trådte i kraft den 1. januar 2000, og i perioden siden da har der vist sig behov for at justere en række bestemmelser i loven for på bedre vis at tilgodese intentionerne om forbrugerorientering og øget tillid til kontrolsystemet.
Lovforslaget lægger således op til at forbedre ordningen med offentliggørelse af kontrolresultater fra fødevarevirksomheder. Herudover foreslås etablering af et råd, der bistår ved administrationen af den frivillige kvalitetsmærkningsordning, og i den forbindelse påtænkes ordningen ændret, således at spisekvalitet vægtes højere.
Bestemmelsen, der beskytter mod vildledende markedsføring af fødevarer, foreslås endvidere skærpet, og det er derudover hensigten med lovforslaget at bemyndige fødevareministeren til at fastsætte regler, der giver relevante landsomfattende forbrugerorganisationer klageadgang i forhold til nærmere afgrænsede afgørelser truffet af tilsynsmyndigheden, som oftest fødevareregionerne.
Erfaringerne med fødevarelovens gennemførelse har endvidere resulteret i en række mindre forslag til ændringer og præciseringer, som der efterfølgende redegøres for.
2. Baggrunden for lovforslaget
2.1. Den nuværende ordning med offentliggørelse af kontrolresultater blev behandlet under Folketingets forespørgselsdebat nr. F 36 om offentliggørelse af kontrolresultater den 27. april 1999. I den forbindelse vedtog Folketinget forslag V 76 af samme dato, ifølge hvilket Fødevareministeriet efter den 1. juli 2000 skulle evaluere erfaringerne med offentliggørelse af kontrolresultater inden for fødevarelovens område.
Fødevareministeriets evaluering og den i den anledning udarbejdede nye offentliggørelsesstrategi har resulteret i et behov for at foretage visse ændringer i fødevarelovens § 68, der fastsætter de nuværende regler for offentliggørelse af kontrolresultater. Der foreslås tilsvarende ændringer i økologilov, lov om frø, kartofler og planter samt bemyndigelsesloven, der alle henviser til fødevarelovens offentliggørelsesregler. Den i forslaget beskrevne nye offentliggørelsesstrategi skal i første omgang kun bringes i anvendelse inden for fødevarelovens område. Konsekvensrettelserne i økologilov, lov om frø, kartofler og planter og bemyndigelsesloven medtages for at skabe ensartethed i lovhjemmelen til offentliggørelse af kontrolresultater i de relevante bestemmelser inden for ministeriets område. Der åbnes således mulighed for på et senere tidspunkt at kunne bringe den beskrevne offentliggørelsesstrategi i anvendelse også inden for disse love.
I forbindelse med ændring af fødevarelovens § 68 vil det være hensigtsmæssigt at foretage en række andre justeringer af loven, som er foranlediget af de hidtil indhøstede erfaringer med denne.
2.2. Der har vist sig et behov for at kunne fastsætte en frist, der er kortere end den gældende frist på 6 måneder for myndighedernes behandling af sager, der er omfattet af anmeldelsesordningen for visse grupper af tilsætningsstoffer i lovens § 16, stk. 1. Med ændringen vil fristen kunne tilpasses krav fra EU.
2.3. De foreløbige erfaringer med administrationen af fødevareloven har vist, at der er behov for at kunne gribe ind over for vildledning i tidligere handelsled og ikke kun over for fødevarer, der sælges til forbrugerne. Med ændringen tilsigtes det at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til at omfatte vildledende markedsføring i alle handelsled.
2.4. Det foreslås, at det nuværende Fødevarekvalitetsudvalg, der bistår ved administrationen af ordningen, erstattes af et råd. Denne ændring er begrundet i de foreløbige erfaringer med kvalitetsmærkningsordningen, der har vist, at der er behov for revurdering af hele ordningen, herunder den organisatoriske opbygning.
2.5. I fødevarelovens autorisationsbestemmelse har anvendelsen af udtrykket » husdyr « givet anledning til tvivl om rækkevidden af autorisationsbestemmelsen på området, hvorfor der har vist sig behov for en sproglig justering.
2.6. Efter den gældende rentebestemmelse opkræves 1,3 pct. i rente månedligt. Under hensyn til udviklingen i det almindelige renteniveau har man ønsket at foretage en justering af bestemmelsen.
2.7. Fødevareloven fastsætter, at en ny ejer eller bruger af en virksomhed hæfter for gæld vedrørende afgifter og gebyrer fra før overtagelsen. Imidlertid har det vist sig, at formuleringen af bestemmelsen åbner mulighed for omgåelse af reglerne med det formål at undgå denne hæftelse. Med lovforslaget tilsigtes en præcisering af bestemmelsen.
2.8. Med lovforslaget foreslås virksomhedernes ret til at få udtaget en kontraprøve, når tilsynsmyndigheden udtager kontrolprøver, lovfæstet. Denne rettighed, som følger af artikel 7, stk. 1, 2. led, i Rådets direktiv 89/397/EØF af 14. juni 1989 om offentlig kontrol med levnedsmidler (kontroldirektivet) (EF-Tidende nr. L 186 af 30. juni 1989, s. 23), har hidtil været gennemført administrativt.
2.9. I medfør af de gældende regler kan forbrugerorganisationer ikke påklage afgørelser. Visse forbrugerorganisationer har udtrykt ønske om at kunne deltage mere aktivt i påvisningen af, om gældende regler overholdes i praksis. Lovændringen tilgodeser dette ønske ved at skabe hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om klageadgang for forbrugerorganisationer i nærmere angivne tilfælde.
3. Gældende ret
3.1. Den nuværende offentliggørelsesordning, der fremgår af bekendtgørelse nr. 983 af 13. december 1999 om offentliggørelse af kontrolresultater, følger de begrænsninger, som fremgår af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris betænkning af 17. juni 1998 over forslag til lov om fødevarer. Den nuværende ordning er begrænset derved, at kun de kontrolresultater, der har ført til myndighedssanktion i form af omsætningsbegrænsende påbud/forbud, bøder eller domme, bliver offentliggjort. Endvidere finder offentliggørelse først sted, efter at de kontrollerede virksomheders mulighed for at klage over kontrolresultatet er udtømt. Endelig sker der ikke i øjeblikket offentliggørelse af bødestørrelser. Økologiloven, lov om frø, kartofler og planter samt bemyndigelsesloven indeholder alle tilsvarende regler om offentliggørelse af kontrolresultater, og i bemærkningerne til disse love henvises til fødevarelovens bestemmelser.
3.2. Den nuværende frist for myndighedernes behandling af anmeldelsessager er 6 måneder.
3.3. Med fødevareloven blev levnedsmiddellovens og æglovens forbud mod vildledning videreført. Til forskel fra de tilsvarende bestemmelser i kødloven, mælkeproduktloven og fiskekvalitetsloven, hvor vildledningsforbudet omfattede alle omsætningsled, omfatter forbudet mod vildledning i fødevareloven derfor alene afsætning til forbrugerne.
3.4. I medfør af fødevarelovens § 31, stk. 2, er fødevareministeren bemyndiget til at nedsætte et Fødevarekvalitetsudvalg, som kan bistå ministeren med at fastsætte regler for en frivillig mærkningsordning af fødevarer og landbrugs- og fiskeriprodukter af særlig høj kvalitet. Lovens § 31, stk. 3, bestemmer, at formanden skal udpeges af ministeren, og at medlemmerne af udvalget udnævnes efter indstilling fra berørte forbruger- og erhvervsorganisationer og myndigheder. I medfør af stk. 4 er ministeren bemyndiget til at fastsætte udvalgets forretningsorden. Ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om sekretariatsbetjening af udvalget.
3.5. Med fødevarelovens § 44, stk. 2, er kødlovens krav om, at slagtning og slagtemæssig behandling skal foregå på autoriseret virksomhed, videreført. Når det i § 44, stk. 2, er præciseret, at slagtning og slagtemæssig behandling af husdyr kun må finde sted på autoriserede virksomheder, er dette alene sket for at afgrænse bestemmelsen i fødevareloven, så den svarer til kødlovens område. Det fremgår af bemærkningerne til § 44, stk. 2, at den slagtemæssige behandling af nedlagt vildt som hovedregel er omfattet af autorisationskravet i bestemmelsen.
3.6. Den nuværende bestemmelse om renter af beløb, der ikke betales rettidigt, fastlægger renten til 1,3 pct. månedligt. Gebyret for erindringsskrivelser ( » rykkergebyret « ) er samtidig fastsat til 200 kr. Bestemmelserne er senere ændret ved tekstanmærkning på finansloven for 2000 til en almindelig bemyndigelse til at fastsætte bestemmelser om morarenter og » rykkergebyrer « .
3.7 . For at undgå tab for det offentlige ved, at gæld vedrørende afgifter og gebyrer for fødevarekontrol ikke kunne inddrives hos den oprindelige ejer, efter at en virksomhed var overdraget, blev der som en nyskabelse med fødevarelovens § 56, stk. 6, indført, at den nye ejer eller bruger hæfter for sådan gæld fra tiden før overtagelsen.
3.8 . I kontroldirektivets artikel 7, stk. 1, 2. led, er fastsat en ret for virksomheder til at få udtaget en kontraprøve, når tilsynsmyndigheden udtager kontrolprøver. Denne bestemmelse har hidtil været gennemført ved, at tilsynsmyndighederne har været pålagt at informere virksomhederne om retten til at få udtaget kontraprøve. Dette er bl.a. sket ved udlevering af en pjece om kontrolprøver og kontraprøver til virksomhederne.
3.9. I medfør af de gældende regler har forbrugerorganisationer ikke mulighed for at påklage tilsynsmyndighedens afgørelser.
4. Lovforslagets indhold
4.1. Med den foreslåede ændring af fødevarelovens bestemmelse om offentliggørelse af kontrolresultater åbnes der mulighed for, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at offentliggørelse kan ske, når tilsynsmyndigheden har gennemført kontrollen, og inden klagemulighederne er udtømt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at resultaterne af tilsynene skal gøres tilgængelige for offentligheden på kontrolstedet. Dette kan f.eks. ske ved ophængning af tilsynsrapporten i virksomheden. Herved kan forbrugernes valg baseres på relevante og aktuelle oplysninger fra fødevarekontrollen. Lovforslaget muliggør endvidere en offentliggørelsesstrategi, hvor både gode og dårlige kontrolresultater automatisk kan offentliggøres, ligesom forslaget muliggør offentliggørelse af sanktionernes art og omfang. Med forslaget gives der således mulighed for at offentliggøre bødestørrelser. I økologilov, lov om frø, kartofler og planter samt bemyndigelsesloven, der har tilsvarende bestemmelser om offentliggørelse af kontrolresultater og i bemærkningerne henviser til fødevareloven, foretages tilsvarende ændringer. Som nævnt er det ikke hensigten, at den beskrevne offentliggørelsesstrategi umiddelbart skal bringes i anvendelse på disse loves områder. Hensigten er i første omgang blot at skabe enslydende hjemmel, således at en senere ensartet og koordineret offentliggørelse af kontrolresultater inden for hele ministeriets område muliggøres.
4.2. Med lovforslaget ændres bestemmelsen om en 6 måneders sagsbehandlingsfrist til en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler om anmeldelsesordningen, herunder sagsbehandlingsfristen. Hermed åbnes mulighed for at fastsætte en frist, der er kortere end den nuværende frist på 6 måneder, i det omfang, dette kræves efter EU-retten.
4.3. Med lovforslaget udvides anvendelsesområdet for vildledningsforbudet i fødevarelovens § 19 til at gælde markedsføring i alle omsætningsled, således som det før fødevarelovens ikrafttræden var gældende på de områder, som var reguleret af kødloven, mælkeproduktloven og fiskekvalitetsloven. Lovforslaget indebærer således ingen ændringer i forhold til det gældende direkte forbud mod vildledning af forbrugerne, men vil øge forbrugerbeskyttelsen ved at give mulighed for indgriben over for vildledning i tidligere omsætningsled. Bestemmelsens ordlyd er desuden justeret, så den i højere grad afspejler den bestemmelse i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (mærkningsdirektivet) (EF-Tidende nr. L 109 af 6. maj 2000, s. 29), som den gennemfører.
4.4. Med den foreslåede ændring erstattes det nuværende Fødevarekvalitetsudvalg, hvis medlemmer er udpeget af ministeren efter indstilling fra erhvervet, med et mindre råd, som udpeges af ministeren. Det er hensigten at videreudvikle kvalitetsmærkningsordningen, således at spisekvalitet vægtes højere.
4.5. Lovforslagets ændring af § 44, stk. 2, er alene en sproglig præcisering med det formål at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, at bestemmelsens krav om autorisation også omfatter den slagtemæssige behandling af nedlagt vildt.
4.6. Med den foreslåede henvisning til rentelovens § 5 i bestemmelsen om morarenter og » rykkergebyrer « foretages en hensigtsmæssig tilpasning af bestemmelsen til det almindelige renteniveau. » Rykkergebyret « foreslås i overensstemmelse med nyere lovgivning fastsat til 50 kr.
4.7. For at mindske det offentliges tab ved manglende betaling af afgifter og gebyrer for fødevarekontrol tilsigtes med lovforslaget en præcisering af bestemmelsen i § 56, stk. 6, således at en ny ejer eller bruger ikke vil kunne omgå den af bestemmelsen følgende hæftelse for gæld vedrørende tiden før overtagelsen ved f.eks. i stedet for at anmelde ejer- eller brugerskiftet at ansøge om ny autorisation eller godkendelse.
4.8. Med lovforslaget vil virksomhedernes ret til at få udtaget en kontraprøve, jf. artikel 7, stk. 1, 2. led, i kontroldirektivet, blive lovfæstet. Bestemmelsen i kontroldirektivet har hidtil været gennemført rent administrativt, men da der er tale om en grundlæggende rettighed for virksomhederne, bør den fremgå af selve fødevareloven.
4.9. Det er hensigten med forslaget om udvidet klageadgang at skabe hjemmel for ministeren til at fastsætte regler om relevante landsomfattende forbrugerorganisationers adgang til at påklage tilsynsmyndighedens afgørelser i sager, der følger af en anmeldelse fra forbrugerorganisationen selv eller en forbruger af en mulig lovovertrædelse. Disse afgørelser kan være både tilsynsmyndighedens afgørelse af, at der ikke er grundlag for en myndighedsreaktion, herunder afvisning af at tage en sag op til behandling, og myndighedens afgørelse om en reaktion over for virksomheden, f.eks. et påbud.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5.1. Ændringen af fødevarelovens bestemmelse om offentliggørelse af kontrolresultater og en gennemførelse af Fødevareministeriets nye offentliggørelsesstrategi vil indebære meromkostninger for Fødevaredirektoratet og fødevareregionerne på kort, mellemlangt og langt sigt, såvel etableringsomkostninger som udgifter til den løbende drift. De samlede etableringsomkostninger anslås til ca. 7,4 mill. kr., hvor udgiften til etablering af et edb-system udgør omkring 5 mill. kr. Det vurderes, at initiativerne samlet vil forøge de årlige driftsomkostninger med ca. 1,4 mill. kr. Da den beskrevne offentliggørelsesstrategi i første omgang kun skal bringes i anvendelse inden for fødevarelovens område, har indførelsen af en enslydende hjemmel til offentliggørelse af kontrolresultater i økologiloven, lov om frø, kartofler og planter samt bemyndigelsesloven ikke på nuværende tidspunkt yderligere økonomiske konsekvenser for andre af ministeriets direktorater. Såfremt strategien senere skal udvides til andre områder, forudsætter det derfor, at der afsættes yderligere midler.
5.2. Forslaget om ændring af bestemmelsen i lovens § 16, stk. 1, om sagsbehandlingsfrist i sager, der er omfattet af anmeldelsesordningen for visse grupper af tilsætningsstoffer vil medføre, at visse sager vil skulle afgøres hurtigere end hidtil, når fristen afkortes.
5.3. Forslaget om udvidet anvendelsesområde for vildledningsforbudet vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
5.4. Den nuværende kvalitetsmærkningsordning er finansieret af en finanslovsbevilling på 2,7 mio. kr. årligt til ordningens sekretariat samt udgifter forbundet med det nuværende fødevarekvalitetsudvalg. Derudover har kontrolomkostningerne, der ikke fuldt ud har kunnet finansieres via afgifter, belastet Fødevaredirektoratet med 1,8 mio. kr. årligt. Ved omlægningen af ordningen forventes udgifterne til det nye råd, der i modsætning til det nuværende udvalg forudsættes honoreret, og sekretariatet for rådet at andrage 3,2 mio. kr. årligt, mens udgifterne til kontrol forventes at falde. I 2001 påregnes den nuværende underdækning af kontrolomkostningerne på 1,8 mio. kr. at kunne reduceres med 0,5 mio. kr. i forbindelse med reduktion i detailbestemmelser. Omkostningerne til kontrol af kvalitetskriterier påregnes fra 2003 at være fuldt ud brugerfinansieret.
5.5. Den foreslåede sproglige præcisering af autorisationsbegrebet vurderes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
5.6. Forslaget til justering af rente- og gebyrbestemmelsen vurderes kun at få beskedne økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.
5.7. Der foreligger ikke oplysninger, som gør det muligt at skønne over reduktionen af Fødevaredirektoratets tab på uerholdelige fordringer vedrørende afgifter og gebyrer for fødevarekontrol som konsekvens af den forslåede ændring af fødevarelovens § 56, stk. 6.
5.8. Den foreslåede ændring vedrørende kontraprøver har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser.
5.9. De statsfinansielle konsekvenser af den foreslåede udvidelse af klageadgangen til at omfatte forbrugerorganisationer afhænger af, i hvilket omfang denne klageadgang udnyttes. Fødevaredirektoratet har hidtil behandlet ca. 100 klagesager årligt på fødevareområdet. Der kan forventes en fordobling af dette antal svarende til et øget ressourceforbrug i direktoratet på skønsmæssigt 1 2 årsværk svarende til 0,7-1,3 mio. kr.
5.10. Samlet indebærer forslaget forøgede udgifter på 7,4 mio. kr. initialt til etablering og 2,6 3,2 mio. kr. årligt til drift.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Selve omlægningen fra kvalitetsudvalg til råd samt de i forlængelse heraf planlagte ændringer i kvalitetsmærkningsordningen skønnes ikke at medføre erhvervsøkonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, der ligger udover, hvad der hidtil har været tilfældet. Det er således frivilligt for erhvervslivet, om man vil tilknytte sig ordningen. Dersom man ønsker at anvende kvalitetsmærket, medfører dette en række omkostninger i form af tilmeldingsgebyr og kontrolafgifter. Disse udgifter forventes at blive modsvaret af mulighederne for at opnå merpris for de kvalitetsmærkede produkter.
Udvidelsen af kredsen af klageberettigede skønnes ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. I det omfang klager indgives i større omfang end hidtil, vil enkelte virksomheder skulle medvirke ved flere sagers realitetsbehandling i form af partshøring, aktindsigt, osv.
De øvrige forslag vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget er neutralt i relation til fødevaresektorens belastning af miljøet, idet der ikke indføres nye miljøbelastende reguleringer.
8. Forholdet til EU-retten
Med lovforslaget lovfæstes virksomhedernes ret til at få udtaget kontraprøver, når tilsynsmyndigheden udtager kontrolprøver, således som dette er fastsat i kontroldirektivet. Denne rettighed har hidtil været gennemført administrativt, og det vil derfor ikke være nødvendigt at notificere ændringen, men Kommissionen vil blive orienteret om, at bestemmelsen nu optages i loven.
Forslaget om ændring af § 16, stk. 1, således at sagsbehandlingsfristen kan fastsættes i bekendtgørelse, vil muliggøre, at fristen administrativt kan afkortes.
Ordlyden i § 19, stk. 1, om forbud mod vildledning ved salg af fødevarer er desuden justeret, så den i højere grad afspejler den bestemmelse i mærkningsdirektivet, som den gennemfører.
9. Høring
Et udkast til lovforslaget har været til høring hos følgende organisationer m.v.:
Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Astma- og Allergiforbundet, Bager- og Konditormestre i Danmark, BFID Brancheforeningen for farmaceutiske industrivirksomheder i Danmark, Brancheforeningen af Kage- og Biscuitfabrikker, Bryggeriforeningen, Chokolade- og Konfektureindustriens Brancheforening, Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Havfiskeriforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frugthandlere, Danmarks Juice, Saft- og Frugtdrikindustriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauranter og Cafeer, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Erhvervs Fjerkræ, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Frugtavl Eksportkontor, Dansk Fødevareråd, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Sammenslutning af Fødevare-, Drikkevare- og Servicearbejdere, Dansk Speditørforening, Dansk Supermarked, Danmarks Biavlerforening, Danske Læskedrik Fabrikanter, Danske Slagtermestres Landsforening, Dansk Transport og Logistik, De danske Landboforeninger, De samvirkende Købmandsforeninger i Danmark, Det danske Fjerkræråd, Det danske Handelskammer, Danske Slagterier, Det Økologiske Jordbrugsråd, DFO, Dansk Flavour Organisation, Det Økologiske Fødevareråd, Diabetesforeningen, Dybfrostforeningen, Emballage- og Transportinstituttet, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Dagligvaregrossister, Foreningen af Danske Handelsmøller, Foreningen af Danske Spritfabrikker, Foreningen af Frugtimportører i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Frederiksberg Kommune, Friluftsrådet, Frugtindustriforeningen, Fællesforening for Grønlands Hjemmestyre, Danmarkskontoret, Helsebranchens Leverandørforening, HORESTA, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Iskremindustriens Sammenslutning, Kaffe- og Teimportørforeningen, Kommunernes Landsforening, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Kvindeligt Arbejderforbund, Københavns Kommune, Københavns Slagtermesterforening, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsforeningen Grønne Familier, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Lægemiddelindustriforeningen, Mejeriforeningen, MIFU, Margarine Industri Foreningen, NOAH, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, Ostehandlerforeningen for Danmark, Plastindustrien i Danmark, RBF Restaurations- og Bryggeriarbejder-Forbundet, Specialarbejderforbundet i Danmark, Forbrugerinformation, Vin- og Tobakshandlernes Landsforening, Dansk Andels Ægeksport, og Økonomaforeningen.
Derudover har et udkast til forslaget været i høring hos følgende organisationer m.v. særligt med henblik på den foreslåede ændring i økologilov og lov om frø, kartofler og planter:
Biodania, Brancheforeningen for Økologisk og Biodynamisk Fjerkræ, Brancheforeningen for Økologiske Svineproducenter, Brancheudvalget for Frø, DAKOFO, Dansk Frøhandlerforening, De Samvirkende Danske Frøavlerforeninger, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Det Danske Haveselskab, Det Dyreetiske Råd, Foreningen af Danske Havefrøgrossister, Foreningen af danske Planteforædlere, Foreningen af danske Stammeejere af Mark- og Havefrø, IFOAM s EU-gruppe, Foreningen for Biodynamisk Landbrug, Landbrugets Rådgivningscenter, Landsforeningen Den Lokale Andel, Landsudvalget for Kvæg, Landsudvalget for Svin, Landsforeningen for Økologisk og Biodynamisk Mælk, Sammenslutningen af danske Sortsejere, Økologisk Landscenter.
Nedenstående skema indeholder et samlet skøn over dette lovforslag.
Positive konsekvenser/mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Kvalitetsmærkningsordning : Gradvis omlægning af udgiftsdækning, så fuld brugerfinansiering opnås efter 2003. I 2001 forventes nuværende underdækning reduceret med 0,5 mill. kr. fra 1,8 mill. kr. Kvalitetsmærkningsordning : Det forventes, at udgifter til råd og sekretariat for den ændrede ordning vil øges med 0,5 mill. kr. årligt med fuld virkning fra 2002. Offentliggørelse af kontrolresultater : Etableringsomkostninger på ca. 7,4 mill. kr. samt forøgede driftsomkostninger på ca. 1,4 mill. kr./år. Udvidet klageadgang : Afhængig af antal af klager, dog skønnet til 0,7-1,3 mill. kr./år.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Kvalitetsmærkningsordning : Rådets nye opgaver vil resultere i en omlægning af sekretariatet og øget administration. Offentliggørelse af kontrolresultater : Mere omfattende og hurtigere offentliggørelse vil resultere i øget administration. Udvidet klageadgang : Behandling af flere klager, skøn: fra 100 til 200 stk.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Udvidet klageadgang : Forøget deltagelse i klagesagsbehandling (partshøring, etc.).
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Ordlyden i § 19, stk. 1, om forbud mod vildledning ved salg af fødevarer er justeret, så den i højere grad afspejler den bestemmelse i mærkningsdirektivet, som den gennemfører. Virksomhedernes ret til at få udtaget kontraprøver, når tilsynsmyndigheden udtager kontrolprøver, lovfæstes. Rettigheden har hidtil været gennemført administrativt.
Ændringsforslaget til fødevareloven vil blive omfattet af lovovervågning, for så vidt angår den nye mærkningsordning, den udvidede klageadgang og den foreslåede nye offentliggørelsesordning. Det er hensigten at evaluere forløbet af gennemførelsen af den foreslåede mærkningsordning og den udvidede klageadgang efter en treårig periode samt at evaluere den nye offentliggørelsesordning efter en fireårig periode, idet selve gennemførelsen af denne ordning ikke forventes at være på plads før i 2003. Det er hensigten, at de udarbejdede rapporter udsendes i høring hos de myndigheder og organisationer, der er hørt i forbindelse med lovforslagets udarbejdelse. Rapporterne vil sammen med høringssvarene blive fremsendt til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Til nr. 1
Tidsfristen for myndighedernes behandling af sagerne er etableret for at sikre virksomhederne mod urimelige sagsbehandlingstider. Ved at ændre 6-måneders fristen i lovens § 16, stk. 1, til en bemyndigelse til ministeren om at fastsætte nærmere regler, vil en kortere frist efterfølgende kunne fastsættes i tilsætningsstofbekendtgørelsen. Det gælder fortsat, at tidsfristen først løber, når ansøgerne har leveret det materiale, der er nødvendigt for, at myndighederne kan foretage en relevant bedømmelse af stoffernes sundhedsmæssige egenskaber og deres funktion i fødevarerne. For bakteriekulturers og skimmel- og gærsvampes vedkommende omfatter anmeldelsesordningen både teknologiske tilsætningsstoffer og tekniske hjælpestoffer.
Til nr. 2
Fødevareloven indeholder i § 19 et forbud mod markedsføring, der er egnet til at vildlede forbrugerne. Bestemmelsen samler og viderefører de tidligere forbud i levnedsmiddelloven, kødloven, mælkeproduktloven, ægloven og fiskekvalitetsloven. Formuleringerne i lovene var forskellige. Levnedsmiddelloven og ægloven indeholdt et forbud mod at vildlede forbrugerne, mens kødloven, mælkeproduktloven og fiskekvalitetsloven indeholdt et forbud mod at vildlede køberen eller modtageren. Denne forskel indebar, at der efter kødloven, mælkeproduktloven og fiskekvalitetsloven kunne gribes ind over for vildledning ved salg mellem virksomheder, selv om de vildledende oplysninger om fødevarerne umiddelbart kun var rettet til virksomheder, der skulle forarbejde eller ompakke fødevarerne. Levnedsmiddelloven og ægloven kunne alene anvendes, hvis de vildledende forhold direkte kom til forbrugernes kendskab. Levnedsmiddellovens og æglovens formulering er videreført i fødevareloven, der således kun kan anvendes for fødevarer, der sælges til forbrugerne.
De foreløbige erfaringer med administrationen af fødevareloven har vist, at der stadig er behov for at kunne gribe ind over for vildledning i tidligere handelsled. Med ændringen tilsigtes derfor at udvide bestemmelsens anvendelsesområde til at omfatte vildledende markedsføring i alle handelsled. Bestemmelsen udvides med ændringen til også at gælde f.eks. primærled, slagteriled, forarbejdningsled og engrosled. Bestemmelsen gælder fortsat og uden ændringer for færdigpakkede fødevarer og for fødevarer, som sælges uemballerede til forbrugerne.
Ændringen af bestemmelsen giver fødevareregionerne mulighed for at gribe ind over for vildledning ved salg i alle handelsled, således at fødevareproducenter eller andre, der bliver vildledt af de oplysninger, de får om fødevarerne, ikke utilsigtet giver disse oplysninger videre, når fødevarerne forarbejdes og pakkes til forbrugerne. Hvis der ikke skrides ind over for vildledningen, hvor den er, vil der være risiko for, at de korrekte oplysninger om fødevarerne ikke kan rekonstrueres efterfølgende, og at de vildledende oplysninger derfor følger fødevarerne ved videresalg. Der vil efter den gældende bestemmelse kunne skrides ind overfor vildledningen ved detailsalg, men vildledende oplysninger om f.eks. råvarer kan blive skjult, når råvarerne indgår i en forarbejdningsproces. Kontrollen vil være mere effektiv, hvis der kan skrides ind allerede i tidligere led.
Bestemmelsens ordlyd er endvidere justeret, så den i højere grad afspejler den EU-bestemmelse, den gennemfører, jf. art. 2, stk. 1, litra a, i mærkningsdirektivet. Bestemmelsen præciserer ved ordet » især « , at der i bestemmelsen er opregnet eksempler på omstændigheder, der ikke må være vildledende. I eksemplerne indgår » identitet « og » holdbarhed « , der derfor sammen med ordet » især « foreslås indsat i den danske gennemførelse af bestemmelsen.
Bemærkningerne til fødevarelovens § 19 er stadig relevante, og bestemmelsen sigter fortsat mod at opfylde et af fødevarelovens hovedformål, at beskytte forbrugerne mod vildledende markedsføring af fødevarer. Bestemmelsen er endvidere fortsat en generalklausul. Dette indebærer bl.a., at bestemmelsen ikke anvendes, hvis et forhold er konkret reguleret af anden lovgivning. Som eksempel kan nævnes, at der er fastsat betingelser for anprisning af oksekød. Hvis et produkt anprises med » Fra fritgående kalv « , skal forholdet bedømmes efter reglerne om frivillig mærkning af oksekød. Hvis derimod svinekød anprises som » Fra fritgående svin « , skal anprisningen vurderes efter vildledningsbestemmelsen, idet forholdet ikke er reguleret i anden lovgivning.
Til nr. 3
Kvalitetsmærket er i de seneste 2 år anvendt på svine-, okse- og kalvekød, men har endnu ikke haft den ønskede gennemslagskraft hos forbrugere og producenter. Den primære kritik fra aftagersiden har været, at spisekvaliteten ikke i nødvendigt omfang er tilgodeset under ordningen. Konceptet for ordningen bør derfor videreudvikles, således at spisekvalitet vægtes højere, og således at forbrugerne får en umiddelbart konstaterbar kvalitet, når de køber produkter omfattet af ordningen.
Samtidig med indførelse af en ændret vægtning af de enkelte kvalitetsparametre er der behov for en revurdering af den organisatoriske opbygning af ordningen. Erhvervet har peget på dette behov og foreslået, at det nuværende Fødevarekvalitetsudvalg erstattes af et mindre og mere operativt organ.
Det foreslås derfor, at det nuværende Fødevarekvalitetsudvalg, hvis medlemmer er udpeget af ministeren efter indstilling fra organisationer, nedlægges, og at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri gives mulighed for at erstatte udvalget med et mindre råd, som udpeges af ministeren. Ministeren fastsætter kommissoriet for rådet.
Det er hensigten at nedsætte et råd bestående af 5-7 personer, som hver især besidder ekspertise inden for et eller flere af følgende områder: Forbrugerforventninger, produktionsmetoder, markedsforhold, gastronomiske aspekter samt kulturelle sammenhænge. Det er hensigten, at Fødevaredirektoratet varetager sekretariatsfunktionen for rådet. Sekretariatet opbygges som en veldefineret enhed i Fødevaredirektoratet.
Rådet skal bistå ministeren med udvikling af den frivillige kvalitetsmærkningsordning og gennem dets virke medvirke til at udvikle og skabe opmærksomhed om kvalitetskriterier for fødevarer. Rådet skal endvidere ved information om kvalitetsbegrebet for fødevarer sætte fokus på madkultur og det bagvedliggende håndværk med henblik på at generere en større bevidsthed om og forståelse for, hvad vi spiser. Rådet skal i den forbindelse virke som idéskabende forum og debatorgan med det formål at øge forbrugernes og producenternes bevidsthed om kvalitetsbegrebet.
Rådet definerer, hvilke overordnede kvalitetskriterier, der er væsentlige for produkter, der kan optages under ordningen. Rådet formulerer generelle principper for, hvordan der inden for en given produktgruppe kan udarbejdes kvalitetskrav, herunder defineres, hvilke forhold under produktionen, der bør lægges vægt på.
Ekspertgrupper nedsat af rådet formulerer de specifikke krav til de produktgrupper, som rådet beslutter, skal medtages under ordningen. Definitionerne skal ske under hensyntagen til, at kvalitetskravene skal være objektive og kontrollerbare.
Ekspertgruppernes forslag til kvalitetskrav forelægges rådet til godkendelse.
Fødevaredirektoratet forestår fastlæggelse af kontrolspecifikationer samt kontrolfrekvens. Kvalitetskravene for hver produktgruppe vil blive gjort offentligt tilgængelige bl.a. på Internettet.
Fødevareproducenter, som ønsker at producere i henhold til en defineret kvalitetsspecifikation, fremsender ansøgning herom til rådet via sekretariatet for kvalitetsmærkningsordningen.
I forbindelse med ændringer i kvalitetsmærkningsordningen vil der blive iværksat en overgangsordning for produkter, der allerede er omfattet af ordningen.
Der vil blive givet et rimeligt varsel til primærproducenterne om eventuelle ændringer i kvalitetskriterierne. Sådanne ændringer vil ikke have betydning for allerede bevilget støtte til investeringer i staldsystemer.
Bestemmelserne i lovens § 33, stk. 3, om udelukkelse af ordningen ved overtrædelse af reglerne foreslås ikke ændret. Det er fortsat hensigten, at rådet høres, inden der træffes afgørelse i principielle sager og i sager om permanent udelukkelse, jf. den gældende lovs bemærkninger herom.
Ministeren vil kunne delegere sin kompetence til at udstede bekendtgørelse om kvalitetskriterier og specifikke krav for de enkelte produktgrupper, når disse er fastlagt i rådet, til direktøren for Fødevaredirektoratet.
Til nr. 4
Som det fremgår af bemærkningerne til § 44, stk. 2, i fødevareloven, er den slagtemæssige behandling af nedlagt vildt som hovedregel omfattet af autorisationskravet i bestemmelsen. Anvendelsen af udtrykket » husdyr « i den eksisterende lovtekst har imidlertid givet anledning til tvivl om rækkeviden af bestemmelsen på dette område. Det er således med forslaget ikke hensigten at ændre den nuværende praksis, men der er alene tale om en sproglig justering, som tilsigter en sproglig overensstemmelse mellem bestemmelsen og de dertil knyttede bemærkninger. Autorisationskravet omfatter således også den slagtemæssige behandling af nedlagt vildt.
Til nr. 5
Ved den gældende bestemmelse om morarenter og » rykkergebyrer « fastsattes morarenten til 1,3 pct. månedligt. Samtidig fastsattes » rykkergebyret « til 200 kr., hvilket var i overensstemmelse med den sats, der blev anvendt på kommunalområdet. På baggrund af udviklingen i det almindelige renteniveau har man fundet det rettest at ændre bestemmelsen, således at den henviser til den almindelige rentelovs beregningssystem. » Rykkergebyret « er fastsat til 50 kr. i overensstemmelse med nyere lovgivning.
Til nr. 6
Bestemmelsen i § 56, stk. 6, var en nyskabelse i forhold til den tidligere lovgivning og har således først været gældende fra fødevarelovens ikrafttræden den 1. januar 2000. Anvendelsen af bestemmelsen i praksis har imidlertid vist, at der kan opstå tvivl om, i hvilke tilfælde hæftelsen for en tidligere ejers eller brugers gæld vedrørende afgifter og gebyrer indtræder.
Udtrykket » overtager « anvendes i såvel § 49, stk. 3, og § 56, stk. 6. Dette indebærer, at hæftelsen for afgifter og gebyrer efter § 56, stk. 6, indtræder, hvis der er sket et efter § 49, stk. 3, anmeldepligtigt ejer- eller brugerskifte. Det er i den forbindelse uden betydning, om ejer- eller brugerskiftet i den konkrete sag er anmeldt som foreskrevet. Som det fremgår af bemærkninger til § 49, stk. 3, i det oprindelige lovforslag, er det desuden ikke afgørende, om der i forbindelse med ejer- eller brugerskiftet er anmodet om fornyet autorisation eller godkendelse.
I stedet for at anmelde overtagelsen af en virksomhed efter § 49, stk. 3, vil en ny ejer eller bruger kunne vælge at følge proceduren for autorisation, godkendelse, registrering eller anmeldelse af en ny virksomhed. Med ændringsforslaget er det hensigten at præcisere, at hæftelsen også kan indtræde i sådanne tilfælde. Det afgørende for anvendelsen af § 56, stk. 6, er således, om den nye ejer eller bruger helt eller delvist viderefører de aktiviteter i en virksomhed, som er omfattet af autorisationen, godkendelsen, registreringen eller anmeldelsen under fødevareloven.
Er der ikke sket anmeldelse af ejer- eller brugerskifte efter § 49, stk. 3, vil der være tale en konkret vurdering af, hvorvidt der er et sådant sammenfald med hensyn til især medarbejdere, bygninger, inventar, kunder og leverandører, at der reelt er tale om en overtagelse.
Dette indebærer, at det som udgangspunkt forudsætter, at den oprindelige virksomhed formelt og reelt skal være ophørt med aktiviteterne under fødevareloven, for at § 56, stk. 6, ikke finder anvendelse. Den oprindelige virksomhed skal således have afmeldt autorisationen, godkendelsen, registreringen eller anmeldelsen hos fødevareregionen, og desuden vil aktiviteterne typisk skulle have været stoppet i en periode før overtagelsen.
Til nr. 7
Den i forslaget indeholdte ret for virksomheder m.v. til at få udtaget en kontraprøve følger af direktiv 89/397/EØF om offentlig kontrol med levnedsmidler, hvor det i artikel 7, stk. 1, 2. led, er fastsat at: » Medlemsstaterne træffer de fornødne foranstaltninger for at sikre, at virksomhederne kan lade de pågældende produkter underkaste en eventuel kontraekspertise. «
Denne bestemmelse har hidtil været gennemført ved, at tilsynsmyndighederne har været pålagt at informere virksomhederne om retten til at få udtaget kontraprøve. Dette er bl.a. sket ved udlevering af en pjece om kontrolprøver og kontraprøver til virksomhederne.
Da fødevareregionens analyseresultater kan indgå som bevismateriale, har virksomheden ret til at få udtaget en kontraprøve, som kan bruges til at efterprøve analyseresultatet. Der er tale om en grundlæggende retssikkerhedsmæssig garanti for virksomhederne, hvorfor den bør fremgå direkte af fødevareloven. Der ligger således principielle overvejelser til grund for forslaget, idet der ikke med forslaget sker reelle ændringer i virksomhedernes retsstilling.
Som det fremgår af forslaget, skal kontraprøven udtages af den tilsynsførende samtidig med den prøve, der udtages til kontrol. Kontraprøven skal umiddelbart efter udtagningen plomberes af den tilsynsførende. Hvis virksomheden ønsker at bruge kontraprøven i en eventuel tvist, skal den opbevares efter den tilsynsførendes anvisning. Virksomheden skal desuden have en skriftlig aftale med regionen om, hvilket laboratorium og hvilken analysemetode, der anvendes. Laboratoriet skal ved modtagelse af kontraprøven undersøge, om plomberingen er ubrudt, og anføre dette på analyseblanketten. Kontraprøven analyseres for virksomhedens egen regning.
Til nr. 8
I Fødevaredirektoratets evaluering af den gældende offentliggørelsesordning (august 2000) understreges det, at forbrugerinteressen for offentliggørelserne har været begrænset, blandt andet fordi oplysningerne i mange tilfælde har været uaktuelle. Baggrunden for den væsentlige forsinkelse efter den gældende ordning har været virksomhedernes mulighed for at klage over kontrolresultaterne, inden offentliggørelsen fandt sted. Inklusive klagesagsbehandling og eventuel behandling af sagen i det strafferetlige system har forsinkelsen kunnet vare flere måneder.
Begrænsningerne i den hidtidige model har endvidere betydet, at en række kontrolresultater, som var relevante for forbrugerne, ikke har kunnet offentliggøres. Således har resultaterne af kontrolkampagner ikke kunnet offentliggøres i deres helhed, fordi ikke alle de omfattede virksomheder har fået omsætningsbegrænsende forbud eller påbud. Dette gælder eksempelvis for pesticidovervågningen, overvågningen af indholdet af genmodificerede organismer i fødevarerne, m.v. Endvidere har de offentliggjorte oplysninger i visse tilfælde ikke været direkte relevante for forbrugerne. Dette gælder eksempelvis for oplysningerne om mælkeproducenters overtrædelser af reglerne om celletal i mælk, fordi mælken ikke kan spores fra producent til mælkekarton.
Det har videre vist sig, at fokus i den nugældende offentliggørelsesmodel i højere grad har været på offentliggørelse af sanktioner end på offentliggørelse af relevante oplysninger til forbrugerne. Listen over lovovertrædere er i offentligheden blevet betegnet som en gabestok.
Med den nye bestemmelse er det hensigten at muliggøre en offentliggørelsesstrategi, hvor både gode og dårlige kontrolresultater automatisk offentliggøres. Reglerne skal således muliggøre offentliggørelse af andre kontrolresultater end de, der har givet anledning til et omsætningsbegrænsende forbud/påbud, et modtaget bødeforlæg eller modtagelse af en dom. Det er endvidere hensigten, at kontrolresultater efter objektive kriterier skal kunne sammenfattes i en lettilgængelig kategorisering af virksomhedens overholdelse af reglerne. Kontrolresultater fra primærproducenter vil fortsat skulle indberettes til Fødevaredirektoratet, hvor de vil være offentligt tilgængelige. Resultaterne fra kontrollen i primærproduktionen forventes ikke at blive offentliggjort på samme måde som de øvrige kontrolresultater, idet de ikke har samme forbrugerrelevans. Sanktioner på baggrund af virksomhedernes egenkontrol vil ikke blive offentliggjort, såfremt virksomhederne har foretaget den fornødne opfølgning.
Formålet med den nye offentliggørelsesstrategi er at ændre fokus fra offentliggørelse af lovovertrædere til offentliggørelse af relevante oplysninger til forbrugerne. Virksomhederne kan anvende kontrolresultaterne til markedsføring, når også de gode kontrolresultater offentliggøres. Hermed får virksomhederne et positivt incitament til at sikre overholdelse af fødevarelovgivningen.
Det er hensigten, at resultaterne af tilsyn med samtlige fødevarevirksomheder skal offentliggøres på Internettet i løbet af år 2003, når Fødevaredirektoratets og de 11 regioners IT-installationer er etableret. Af hensyn til brugervenligheden skal der etableres overskuelige og skematiske søgemuligheder. Med den foreslåede bestemmelse muliggøres offentliggørelse, førend klagemulighederne er udtømt, således at forbrugerne kan få adgang til resultaterne af tilsynene snarest efter, at disse har fundet sted. Hermed imødekommes Folketingets ønske om en offentliggørelsesform, der i højere grad indebærer hurtigere og mere tidsaktuel offentliggørelse.
Det er endvidere hensigten med den nye offentliggørelsesstrategi at give virksomhederne mulighed for også i forhold til forbrugerne at rette op på de fejl, kontrollen måtte finde i virksomhederne. Der kan med hjemmel i § 62 fastsættes regler om, at virksomhederne har mulighed for at rekvirere et nyt kontrolbesøg tre til fem dage efter det første besøg. Virksomhederne skal, jf. lovens § 56, stk. 3, betale for denne ekstra service fra kontrolmyndighederne. Jo færre fejl kontrollen finder, des mindre vil behovet være for ekstra gebyrbelagte kontrolbesøg.
Ifølge bestemmelsen kan fødevareministeren endvidere fastsatte regler om, at resultaterne af tilsynene skal gøres tilgængelige for offentligheden på kontrolstedet. Dette kan f.eks. ske ved ophængning af tilsynsrapport i virksomheden. Hermed varetages hensynet til forbrugeren yderligere, idet forbrugerne dermed også i købssituationen kan få kendskab til offentliggjorte kontrolresultater.
I forbindelse med udformningen af de mere detaljerede regler vedrørende den nye offentliggørelsesordning vil repræsentanter fra såvel branche som forbrugere blive inddraget i arbejdet med ordningens gennemførelse.
I den nuværende bestemmelse om offentliggørelse af kontrolresultater er der ikke udtrykkelig hjemmel til at offentliggøre størrelsen af den bøde, som en virksomheds overtrædelse af fødevarelovgivningen er resulteret i. Henvendelser fra offentligheden viser imidlertid, at der er stor interesse for at kende bødestørrelsen, idet denne som hovedregel giver et vist indtryk af forseelsens alvor i forhold til andre lignende overtrædelser. Som et led i den foreslåede nye strategi for offentliggørelse af kontrolresultater, er det derfor hensigtsmæssigt, at der også gives mulighed for at oplyse om bødestørrelser i forbindelse med kontrolresultaternes offentliggørelse.
Med forslaget foretages tilsvarende ændringer i økologilov, lov om frø, kartofler og planter samt bemyndigelsesloven, der alle henviser til fødevarelovens offentliggørelsesregler. Den i forslaget beskrevne nye offentliggørelsesstrategi skal i første omgang kun bringes i anvendelse inden for fødevarelovens område. Konsekvensrettelserne i de nævnte love medtages for at skabe ensartethed i lovhjemmelen til offentliggørelse af kontrolresultater i de relevante bestemmelser inden for ministeriets område. Der åbnes således mulighed for på et senere tidspunkt at kunne bringe den beskrevne offentliggørelsesstrategi i anvendelse også inden for disse love.
Til nr. 9
Det foreslås, at ministeren kan fastsætte regler om adgangen for relevante landsomfattende forbrugerorganisationer til at påklage tilsynsmyndighedens (dvs. typisk fødevareregionernes) afgørelser som følge af en anmeldelse af en mulig lovovertrædelse.
Ved generel regelfastsættelse skal der ifølge fødevarelovens § 6, stk. 1, indhentes udtalelse fra relevante landsomfattende forbrugerorganisationer. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at der er nogle organisationer, som f.eks. Forbrugerrådet, som kan siges at repræsentere generelle interesser inden for fødevareområdet. Det foreslås, at de organisationer, der vil kunne komme på tale som klageberettigede, vil være Forbrugerrådet og andre relevante landsomfattende forbrugerorganisationer, som f.eks. Danmarks Aktive Forbrugere. Dette udelukker ikke muligheden for at tillægge udenlandske forbrugerorganisationer klageret efter samme retningslinjer.
Den, der har anmeldt en mulig lovovertrædelse, vil fra den relevante tilsynsmyndighed modtage en skriftlig afgørelse. Det bør fremgå af afgørelsen, at der kan være mulighed for at få denne påklaget til Fødevaredirektoratet af de klageberettigede forbrugerorganisationer. Det er dog den enkelte klageberettigede organisation, der beslutter, hvilke afgørelser, den ønsker at påklage. En forbrugerorganisation vil tillige kunne påklage afgørelser, der er foranlediget af en anmeldelse fra organisationen selv eller en anden organisation. Påklages afgørelsen, vil forbrugerorganisationen blive part i klagesagen med de rettigheder, der følger af de generelle principper og regler herom, herunder forvaltningsloven.
De afgørelser, der kan påklages, kan være både tilsynsmyndighedens afgørelse af, at der ikke er grundlag for en myndighedsreaktion, herunder afvisning af at tage en sag op til behandling, og myndighedens afgørelse om en reaktion over for virksomheden, f.eks. et påbud. Det er derimod ikke hensigten, at forbrugerorganisationerne skal kunne klage over administrative bødeforelæg.
Organisationerne har givet udtryk for, at de derudover selv vil opsøge information om afgørelser i et omfang, de finder passende. Finder en klageberettiget forbrugerorganisation behov for, at et bestemt spørgsmål prøves af Fødevaredirektoratet, kan organisationen foretage en anmeldelse herom til tilsynsmyndigheden, hvorefter organisationen vil kunne påklage den deraf følgende afgørelse fra tilsynsmyndigheden til Fødevaredirektoratet.
Klagefristen i lovens § 75 gælder for disse afgørelser.
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 8 og almindelige bemærkninger pkt. 2.1.
Loven træder i kraft den
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
Til § 1
I lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven), som ændret ved § 47 i lov nr. 351 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer:
1. § 16, stk. 1 , affattes således:
§ 16. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at nærmere angivne grupper af tilsætningsstoffer kan tages i anvendelse 6 måneder efter, at de er anmeldt til ministeren, medmindre denne forinden har nedlagt forbud mod den anmeldte anvendelse af stoffet. » Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at nærmere angivne grupper af tilsætningsstoffer kan tages i anvendelse efter udløbet af en af ministeren fastsat frist på indtil 6 måneder efter, at de er anmeldt til ministeren. Ministeren kan inden fristens udløb nedlægge forbud mod den anmeldte anvendelse af stoffet. «
2. § 19, stk. 1 , affattes således:
§ 19. Fødevarer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede forbrugerne med hensyn til varens oprindelse, produktions- eller fremstillingsmåde, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, mængde, sammensætning, behandling, egenskaber eller virkninger. » Fødevarer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede, især med hensyn til varens oprindelse, produktions- eller fremstillingsmåde, fremstillingstidspunkt, beskaffenhed, art, identitet, mængde, sammensætning, behandling, holdbarhed, egenskaber eller virkning. «
§ 31. --- 3. § 31, stk. 2-4 ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 2 . Til at bistå ved administrationen af en frivillig mærkningsordning og ved fastsættelse af regler for denne mærkningsordning, nedsætter ministeren et fødevarekvalitetsudvalg. » Stk. 2. Til at bistå ved administrationen af en frivillig mærkningsordning og ved fastsættelse af regler for denne mærkningsordning, kan ministeren nedsætte et råd med ekspertise inden for fødevarekvalitet.
Stk. 3. Ministeren udpeger formanden for udvalget og udnævner de øvrige medlemmer af udvalget efter indstilling fra de berørte forbruger- og erhvervsorganisationer og myndigheder. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte rådets forretningsorden og kommissorium. Ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om sekretariatsbetjening af rådet. «
Stk. 4. Ministeren fastsætter udvalgets forretningsorden. Ministeren kan endvidere fastsætte bestemmelser om sekretariatsbetjening af udvalget.
§ 44. --- 4. I § 44, stk. 2, ændres » husdyr « til: » dyr « .
Stk. 2. Slagtning og slagtemæssig behandling af husdyr samt indvejning af mælk må kun finde sted på virksomheder, der er autoriseret hertil af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
§ 56. --- Stk. 2-4 . 5 . § 56, stk. 5 , affattes således:
Stk. 5. Beløb, som opkræves i medfør af stk. 1-4 og som ikke betales rettidigt, tillægges en rente på 1,3 pct. månedligt for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne, medmindre andet er fastsat ved forordning. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 200 kr., som reguleres i henhold til § 3 i lov om en satsreguleringsprocent. » Stk. 5 . Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning, i denne lov eller i regler udstedt i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i EF-retsakter, en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 50 kr., som reguleres i henhold til § 3 i lov om en satsreguleringsprocent. «
Stk. 6. Den, der overtager en virksomhed, med hvilken der føres tilsyn eller kontrol efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af loven, hæfter for de dermed forbundne afgifter og gebyrer, som vedrører tiden før overtagelsen. 6. I § 56, stk. 6 , indsættes efter » virksomhed, « : » eller helt eller delvist viderefører aktiviteterne i en virksomhed, «
§ 66. --- Stk. 2-3. 7. I § 66 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
» Stk. 3. Hvis den ansvarlige kræver det, skal tilsynsmyndigheden udtage en kontraprøve samtidig med udtagning af prøver i medfør af stk. 2. Den ekstra prøve forsegles og overdrages til den ansvarlige, som kan lade den underkaste en eventuel kontraekspertise efter skriftlig aftale med tilsynsmyndigheden. « Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
8. § 68, stk. 1 , affattes således:
§ 68. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater af og sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. » Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden på kontrolstedet. «
§ 74. --- 9. I § 74 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om relevante forbrugerorganisationers adgang til at påklage afgørelser, der er truffet af tilsynsmyndigheden som følge af en anmeldelse af en mulig overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør heraf. «
Til § 2
I økologiloven, jf. lov nr. 118 af 3. marts 1999, foretages følgende ændring:
§ 8, stk. 1 , affattes således:
§ 8. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater og sanktioner på grundlag af den kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. » Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden på kontrolstedet. «
Til § 3
I lov om frø, kartofler og planter, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 26. april 1999, foretages følgende ændring:
§ 1a, stk. 1 , affattes således:
§ 1a. Ved fastsættelse af regler efter § 1, stk. 3, nr. 8, om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater og sanktioner på grundlag af kontrol, der er gennemført i henhold til regler fastsat efter loven. » Ved fastsættelse af regler efter § 1, stk. 3, nr. 8, om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden på kontrolstedet. «
Til § 4
I lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordning om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 3. november 1999, foretages følgende ændring:
§ 4 a, stk. 1, affattes således:
§ 4a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater af og sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. » Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse af resultater samt art og omfang af sanktioner på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at klage ikke har opsættende virkning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, på hvilken måde og i hvilken form kontrolresultaterne skal gøres tilgængelige for offentligheden på kontrolstedet. «