Forslag til Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om embedslægeinstitutioner m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200012L00192@2001-03-21/da
Indhold
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, som senest ændret ved lov nr. 115 af 19. februar 2001, foretages følgende ændringer:
1. I § 110, stk. 1, ophæves 2.- 4. pkt.
2. I § 110 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2. Til brug for afgørelsen efter stk. 1 udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema. Skemaet skal som minimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode, hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen.
Stk. 3. For beboere i plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og tilsvarende boligenheder, skal skemaet efter stk. 2 endvidere indeholde oplysninger om den samlede plan for pleje- og omsorgsindsats for ansøgeren. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren, nærmeste pårørende eller anden nærtstående og eventuelt ansøgerens egen praktiserende læge. Skemaet udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen. «
Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
3. Efter § 112 indsættes:
» § 112 a. Kommunen nedsætter bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og andre tilsvarende boligenheder. Kommunen fastsætter sammensætningen af rådet under hensyntagen til lokale forhold, dog således at brugere og pårørende udgør et flertal i rådet. Rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinierne for den daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende boligenheder.
Stk. 2. Kommunen fastsætter i samarbejde med rådet vedtægterne for dets arbejde. I vedtægterne fastsættes bl.a. regler for valg af medlemmer, valgperiode samt rådets arbejdsområde og kompetence. «
4. Overskriften før § 113 affattes således:
5. Efter § 113 indsættes:
» § 113 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 71 - 72 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 110, stk. 4.
Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunen mindst to gange årligt foretage uanmeldte tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser, omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder kommunen en tilsynsrapport til brug for den kommunale opfølgning på tilsynsbesøget.
Stk. 3. Tilsynsrapporter udfærdiget efter stk. 2 offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet, jf. § 112 a, samt i det kommunale ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den enkelte bruger eller pårørende skal endvidere have tilbud om løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne efter stk. 2.
Stk. 4. Mindst én gang årligt udarbejdes og offentliggøres en samlet redegørelse om tilsynet efter stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen drøfter redegørelsen på et møde med henblik på opfølgning på tilsynet. «
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer:
1. I § 31, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:
» Der kan ikke anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund i forbindelse med valg til ældreråd. «
2. I § 34, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »generelle«: »og konkrete«.
I lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v., som ændret ved lov nr. 345 af 17. maj 2000, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 6 indsættes:
» § 6 a. Kommunalbestyrelsen knytter til kommunen én eller flere læger som sundhedsfaglige rådgivere, med henblik på at der til varetagelsen af de sundhedsmæssige opgaver ydes rådgivning til kommunalbestyrelsen samt til det enkelte plejehjem m.v., jf. § 140 i lov om social service, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre personer med handicap, og andre tilsvarende boligenheder i kommunen.
Stk. 2. Den i stk.1 nævnte sundhedsfaglige rådgiver foretager efter behov og mindst en gang årligt en sundhedsfaglig gennemgang af plejehjem m.v., jf. stk. 1, og udarbejder i tilslutning hertil en rapport, som gives til vedkommende plejehjem m.v. og kommunalbestyrelsen med henblik på, at der følges op på påpegede fejl og mangler. Rapporten sendes endvidere til vedkommende embedslægeinstitution, som selvstændigt vurderer behovet for institutionens opfølgning på de sundhedsmæssige forhold.
Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastlægger de faglige kvalifikationer, som den sundhedsfaglige rådgiver efter stk. 1. skal have. Vedkommende embedslægeinstitution bistår efter anmodning kommunalbestyrelsen med vejledning om, hvorvidt læger, der efter stk.1 overvejes antaget til sundhedsfaglig rådgiver, opfylder betingelserne herfor. Kommunalbestyrelsen underretter vedkommende embedslægeinstitution om, hvem der er udpeget som sundhedsfaglig rådgiver efter stk. 1. «
2. I § 8, stk. 1 , indsættes efter » Sundhedsministeren kan « : » , udover de i § 6 a foreskrevne opgaver, «
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2001, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. I 2001 skal kommunerne have gennemført ét tilsynsbesøg, jf. § 1 nr. 5. Inden udgangen af 2002 skal kommunerne første gang have udfærdiget en samlet årlig redegørelse om tilsynet, jf. § 1.
Stk. 3. Lovens § 2, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 4. Lovens § 3 træder i kraft den 1. januar 2002.
Regeringen lægger stor vægt på, at de ældre skal opleve tryghed i alderdommen. Der skal være værdighed og respekt i ældreomsorgen, og sikkerhed for, at der ydes hjælp, når der er behov for det. Sikkerheden for, at den svage ældre kan regne med at få den nødvendige hjælp, bliver ofte fremhævet af både ældre og pårørende som én af de vigtigste forudsætninger for en god og tryg alderdom. En anden vigtig forudsætning for en høj livskvalitet for de ældre er, at der også i alderdommen sættes fokus på den enkeltes ressourcer og færdigheder. Der skal skabes rammer for at vedligeholde fysiske og psykiske færdigheder, og de kommunale tilbud skal i videst muligt omfang tilrettelægges sådan, at den ældre aktivt kan deltage i de daglige opgaver.
Det er en kommunal forpligtelse at sørge for, at bl.a. de ældre får den nødvendige hjælp. Lovgivningsmæssigt er der taget skridt til at sikre dette, bl.a. ved at pålægge kommunalbestyrelsen at melde klart ud om det kommunale serviceniveau via de lovpligtige kvalitetsstandarder. Kommunalbestyrelsen er ligeledes forpligtet til at følge op på, om hjælpen rent faktisk ydes i overensstemmelse med såvel det vedtagne serviceniveau som den konkrete afgørelse. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med, hvordan udførerne løser opgaverne, er et naturligt led i dette opfølgningsarbejde.
Debatten om forholdene bl.a. i landets plejehjem har fokuseret på en række problemer i forbindelse med udførelsen af personlig og praktisk hjælp, og dermed om effektiviteten af tilsynet med indsatsen overfor de svage ældre. Samtidig har en undersøgelse af 30 kommuners tilsynspraksis, som Socialministeriet har fået gennemført, dokumenteret, at tilsynet ofte ikke fungerer godt nok.
På denne baggrund fremsætter regeringen dette lovforslag. Hensigten er at skabe større klarhed over, hvilken hjælp der skal ydes til de svage ældre, at sikre en større grad af medindflydelse for brugere og pårørende i den daglige tilrettelæggelse af pleje- og omsorgsindsatsen i plejehjem og plejeboliger m.v., samt at imødekomme behovet for en opstramning af myndighedens tilsyn med udførernes indsats i forhold til de svage ældre på såvel det sociale som det sundhedsfaglige område.
Mange kommuner udarbejder allerede i dag individuelle plejeplaner el. lign. med henblik på bedre at kunne tilrettelægge en målrettet indsats overfor de svage ældre. Det foreslås, at udarbejdelse af sådanne planer gøres til en pligt for kommunerne, ved at udvide den allerede eksisterende pligt til at udfylde et skema til brug for den skriftlige afgørelse om hjælp efter kapitel 14. Udvidelsen skal gælde beboere i plejehjem og lignende boliger, og vil medføre, at den samlede pleje- og omsorgsindsats for denne persongruppe præciseres og synliggøres overfor såvel brugerne som de pårørende.
Den samlede pleje- og omsorgsindsats består dels i de konkrete ydelser, der træffes afgørelse om, dels i den daglige tilrettelæggelse af hverdagen for den enkelte. Planen for den samlede indsats skal være fremadrettet, og skal tage udgangspunkt i den enkeltes aktuelle ressourcer, behov og muligheder, ligesom der i videst muligt omfang skal tages hensyn til den enkeltes livshistorie, vaner og ønsker ved tilrettelæggelsen af den samlede indsats. Ved at bruge de ældres ressourcer på deres egne præmisser, og give plads til forskellighed i hverdagen, skabes de bedst mulige rammer for et godt og værdigt liv for de ældre. De individuelle pleje- og omsorgsplaner skal ses i denne sammenhæng, og skal medvirke til at skabe helhed i indsatsen overfor den enkelte, med særlig fokus på individuelle ressourcer, færdigheder og livsmønstre.
Udarbejdelse af planerne vil give et godt grundlag for at tilrettelægge plejen, og vil give brugere og pårørende bedre information om, hvilken hjælp der ydes til den enkelte. Planerne vil også kunne indgå som et naturligt element i tilsynet med indsatsen overfor de svage ældre. Det er Socialministeriets hensigt at følge udmøntningen af forslaget om plejeplaner med henblik på at vurdere betydningen heraf, samt vurdere om plejeplanerne anvendes i overensstemmelse med intentionerne.
Det foreslås endvidere at pålægge kommunen at oprette bruger- og pårørenderåd for beboere i plejehjem og lignende boliger. Hermed skabes et forum for dialog mellem kommunen, brugerne og de pårørende. Kommunen skal efter forslaget høre rådene i forbindelse med tilsynsrapporterne, hvilket vil medvirke til at skabe en større åbenhed om forholdene for de svage ældre. Det er den enkelte kommunes ansvar at beslutte, hvor mange bruger- og pårørenderåd der skal oprettes i kommunen, samt fastsætte kriterier herfor dog skal brugere/pårørende udgøre et flertal i rådene. Da rådene skal tjene de lokale brugere og pårørendes interesser, bør rådene som minimum oprettes, så de repræsenterer brugere og pårørende med tilknytning til boliger, der udgør naturlige geografiske og/eller interessemæssige enheder. Hvis de berørte boligenheder har yngre beboere med handicap, bør der i videst muligt omfang tages hensyn til disse beboeres særlige interesser ved sammensætningen af rådene og ved tilrettelæggelsen af rådenes arbejde.
Kommunalbestyrelsen har som myndighed allerede i dag pligt til at føre tilsyn med, hvordan udførerne løser de opgaver, som myndigheden har truffet afgørelse om, jf. retssikkerhedslovens § 16. Regeringen ønsker med dette lovforslag at fastholde og præcisere denne forpligtelse og at sætte særlig fokus på myndighedstilsynet med udførernes indsats i forhold til de svage ældre. Lovforslaget fastsætter alene et minimumsniveau for tilsynet med udførerne. Ansvaret for at fastlægge rammerne for den samlede tilsynsindsats påhviler fortsat kommunalbestyrelsen, der eksempelvis vil kunne supplere de lovpligtige, uanmeldte tilsynsbesøg med anmeldte tilsynsbesøg, brugertilfredshedsundersøgelser el.lign.. I en række kommuner er der gode erfaringer med at gennemføre anmeldte tilsynsbesøg, hvor bl.a. brugere og pårørende kan forberede spørgsmål eller bemærkninger til de tilsynsførende, og hvor også personale og ledelse kan afsætte tid til en grundigere drøftelse af mere generelle spørgsmål om tilrettelæggelsen af den daglige pleje og omsorg m.v.
Det minimumsniveau for myndighedens/kommunalbestyrelsens tilsyn, der foreslås i lovforslaget, omfatter indsatsen overfor de svage ældre. Det er i den forbindelse uden betydning, om indsatsen ydes overfor beboere i plejehjem eller lignende boformer, der drives af kommunen selv, en anden kommune eller amtskommune, en selvejende institution eller en privat serviceudbyder. Forpligtelsen gælder ligeledes uafhængigt af, hvilke boformer der i den enkelte kommune tilbydes svage ældre. For så vidt angår den kommunale tilsynsforpligtelse vedrørende plejeboligbebyggelser omfattet af By- og Boligministeriets lovgivning bemærkes, at den tilsynsforpligtelse, som kommunalbestyrelserne allerede har efter By- og Boligministeriets lovgivning med hensyn til bebyggelsernes drift, ikke berøres af dette lovforslag.
Myndighedstilsynet
Som præcisering af det kommunale tilsynsansvar foreslås det, at kommunalbestyrelsen pålægges mindst to gange årligt at gennemføre uanmeldte tilsynsbesøg i plejehjem og tilsvarende boligenheder samt at udfærdige en tilsynsrapport efter hvert tilsynsbesøg. De obligatoriske tilsynsbesøg og de afrapporteringer, der skal udarbejdes som opfølgning herpå, skal medvirke til, at kommunen som myndighed kan foretage en løbende og systematisk opfølgning på indsatsen overfor de svage ældre. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes en årlig redegørelse for den samlede tilsynsindsats på ældreområdet. Denne redegørelse skal danne grundlag for en vurdering af, om kommunalbestyrelsen som myndighed finder, at indsatsen fungerer tilfredsstillende. For at fremme den vigtige offentlige debat om udførelsen af opgaverne for de svage ældre, og for at fremme gennemsigtigheden i den kommunale indsats, pålægges kommunerne at offentliggøre såvel rapporterne fra de løbende tilsynsbesøg som den samlede årlige redegørelse for tilsynsindsatsen. Endvidere skal såvel de løbende tilsynsrapporter som den årlige redegørelse sendes til høring i de kommunale ældreråd, samt i de nyoprettede bruger-/pårørenderåd.
Den generelle kommunale tilsynsforpligtelse efter retssikkerhedslovens § 16 betyder, at de overordnede beslutninger om tilsynets tilrettelæggelse skal træffes af kommunalbestyrelsen. Dette gælder også for tilsyn på ældreområdet. Netop på ældreområdet betyder kravet om udarbejdelse af kvalitetsstandarder, at tilsynet kan og bør ses i en større sammenhæng. Det er således vigtigt at holde fast i, at en del af formålet med tilsynet på ældreområdet er at sikre, at opgaverne udføres i overensstemmelse med de afgørelser, som myndigheden har truffet, herunder de politisk fastsatte standarder for, hvilken hjælp der skal ydes. Beslutningerne om den overordnede tilrettelæggelse af tilsynet, og om hvordan der skal gribes ind ved uregelmæssigheder, ligger derfor i naturlig forlængelse af beslutningerne om det kommunale serviceniveau for ældreplejen. De lokale ældreråd skal, i overensstemmelse med § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, tages med på råd ved tilrettelæggelsen af de overordnede retningslinier for tilsynet.
Den sundhedsmæssige indsats
Regeringen ønsker endvidere at styrke kommunernes varetagelse af de sundhedsmæssige opgaver i plejehjem og lignende boligenheder. Ved forslaget om en ændring af embedslægeloven pålægges det kommunalbestyrelsen at knytte én eller flere læger som sundhedsfaglige rådgivere til kommunen, med henblik på at der kan ydes kommunalbestyrelsen og det enkelte plejehjem mv. en mere direkte og uformel sundhedsfaglig bistand. Rådgiveren skal efter behov og mindst en gang årligt udarbejde en rapport om de sundhedsfaglige forhold på de enkelte plejehjem m.v., og sende denne til plejehjemmet og vedkommende kommunalbestyrelse samt til embedslægeinstitutionen med henblik på, at der bliver fulgt op på påpegede fejl og mangler vedrørende de sundhedsfaglige forhold. Embedslægeinstitutionen iværksætter om nødvendigt opfølgningsmæssige tiltag overfor kommunen og evt. det sundhedsfaglige personale.
Embedslægeinstitutionen bistår efter anmodning kommunen med en faglig vurdering af de læger, som kommunen overvejer at ansætte som sundhedsfaglige rådgivere, og vurderer i denne forbindelse også, om der foreligger et særligt afhængighedsforhold til kommunen eller vedkommende plejehjem.
Administrative og økonomiske konsekvenser
Forslaget om to årlige, obligatoriske, uanmeldte tilsynsbesøg skønnes ikke at få administrative konsekvenser af betydning, da de skitserede minimumskrav til tilsynet findes at ligge indenfor rammerne af den generelle tilsynsforpligtelse, kommunerne i forvejen har, jf. § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Lovforslagets §§ 1 og 2 vil give anledning til samlede merudgifter for kommunerne på i alt 2,3 mill. kr. i 2001 og 4,6 mill. kr. de følgende år (alle tal pl-2001), fordelt på følgende tre områder:
1) Brugere og pårørende får, jf. § 113 a stk. 3, eksplicit mulighed for at få tilsendt kopi af tilsynsrapporterne, som er udarbejdet efter de årlige uanmeldte tilsynsbesøg. Dette vil give en merudgift på 0,1 mill. kr. i 2001 og 0,2 mill. kr. de følgende år.
2) Kommunerne skal som noget nyt, mindst én gang årligt, udarbejde en samlet redegørelse for tilsynet med indsatsen overfor de svage ældre, jf. § 113 a stk. 4. Dette vil give anledning til en årlig merudgift på 1,2 mill. kr. i 2001 og 2,4 mill. kr. de følgende år.
3) Kommunerne forpligtes til at udarbejde individuelle planer for den kommunale pleje- og omsorgsindsats overfor de svage ældre som supplement til det skema, der i forvejen skal udfyldes forud for afgørelser om hjælp efter kapitel 14. Udgiften forbundet med dette er 1,0 mill. kr. i 2001 og 2,0 mill. kr. de følgende år.
Forslaget om kommunernes pligt til at antage sundhedsfaglige rådgivere, skønnes, i det omfang kommunerne ikke allerede har tilknyttet sådan ekspertise, at udgøre merudgifter for kommunerne på 8,7 mill. kr., idet der her er taget højde for, at den betaling, der skal ydes rådgiverne, ikke er forhandlet med respektive faglige organisationer.
I tilslutning til kommunernes pligt til at antage sundhedsfaglige rådgivere forventes forslaget herudover at medføre statslige merudgifter på 7,8 mill. kr. Udgifterne afspejler den administrative belastning af embedslægeinstitutionerne og Sundhedsstyrelsen, der er forbundet med at bistå med antagelse af de sundhedsfaglige rådgivere, at følge op på de tilsendte faglige rapporter, samt at varetage de flere rådgivnings-, tilsyns- og klagesager, som de nye tilsynsregler skønnes at ville medføre. En del af merudgiften på 7,8 mill. kr. er således lønudgifter på i alt 6,0 mill. kr., svarende til ansættelse af otte embedslæger og fire HK-årsværk samt et AC-årsværk til Sundhedsstyrelsens varetagelse af centrale rådgivnings- og tilsynsopgaver.
Bl.a. fordi forberedelse af rådgivningsordningen og antagelse af de nævnte sundhedsfaglige rådgivere vil kræve nogen tid, vil denne del af lovforslaget først træde i kraft 1. januar 2002.
Udgifterne på sundhedsområdet vil derfor også først blive bevilliget henholdsvis til de kommunale parter og til Sundhedsministeriet (embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen) i finansåret 2002.
Lovforslagets samlede udgifter beløber sig til 2,3 mill. kr. i 2001 og 21,1 mill. kr. i 2002 og fremefter. Kommunernes merbelastning heraf udgør 2,3 mill. kr. i 2001 og 13,3 mill. kr. i 2002 og de efterfølgende år.
Merudgifterne i 2001 finansieres indenfor Socialministeriets eksisterende økonomiske ramme. Udgifterne i 2002 og frem, der fordeler sig med 13,3 mill. kr. til kommunerne og 7,8 mill. kr. heraf 6,0 mill. til løn til embedslægevæsenet og Sundhedsstyrelsen, søges finansieret via satspuljen.
Forslaget skal forhandles med de kommunale parter.
Erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes kun at have ubetydelige erhvervsmæssige konsekvenser i form af en tilpasning til de nye regler om bl.a. bruger- og pårørenderåd i de plejehjem og lignende boenheder, der ikke drives af kommunerne.
Høring
Der har været foretaget høring af Finansministeriet, Økonomiministeriet, Indenrigsministeriet, Sundhedsministeriet, By- og Boligministeriet, Justitsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Den Sociale Ankestyrelse, Den Sociale Sikringsstyrelse, Kommunernes Landsforening, Frederiksberg Kommune, Landsforeningen Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Alzheimerforeningen, Pårørendegruppen for Svage Ældre, Amtsrådsforeningen, Sygesikringens Forhandlingsfond, Det Centrale Handicapråd, De Samvirkende Invalideorganisationer.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Positive konsekvenser/- mindreudgifter Negative konsekvenser/ merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner - Merudgifterne ved lovforslaget er 2,3 mill. kr. i 2001 og 21,1 mill. kr. i 2002 og årene derefter. I 2001 er der tale om en kommunal merudgift. I 2002 og frem udgør den kommunale merudgift 13,3 mill. kr. og den statslige udgift 7,8 mill. kr..
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner - Forslaget skønnes kun at ville få begrænsede administrative konsekvenser for kommunerne
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet - -
Administrative konsekvenser for erhvervslivet - -
Miljømæssige konsekvenser - -
Administrative konsekvenser for borgerne - -
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Til nr. 1
Forslaget er en sproglig og strukturmæssig konsekvens af forslaget om et nyt stk. 3 i § 110.
Til nr. 2
Forslaget er en udvidelse af den allerede eksisterende kommunale forpligtigelse til at udfærdige skemaer i forbindelse med afgørelser om hjælp efter kapitel 14. Forslaget er udtryk for, at beboere i plejehjem og lignende boliger typisk har et omfattende behov for pleje og omsorg, der ikke fyldestgørende bliver beskrevet i den skematiske oversigt over de konkrete ydelser, der træffes afgørelse om efter kapitel 14. Med forslaget pålægges kommunerne at supplere skemaet med en overordnet plan for den samlede pleje- og omsorgsindsats for den enkelte bruger. I praksis vil oplysningerne om den samlede indsats, ud over de tilkendte ydelser efter kapitel 14, f.eks. kunne indeholde en plan for dagens aktiviteter, spisetider, måltidets sammensætning, rutiner ved sengetid m.v.
Til nr. 3
Kommunerne skal efter forslaget sørge for, at der oprettes bruger- og pårørenderåd i tilknytning til alle kommunale og selvejende plejehjem, plejeboligbebyggelser og andre tilsvarende boligenheder.
Kommunen fastsætter efter forslaget den nærmere sammensætning af de enkelte råd. Brugere og pårørende skal udgøre flertallet i rådet. Pårørende kan vælges til rådet uafhængigt af, om de har bopæl i kommunen. Kommunen foreslås i samarbejde med rådet at fastsætte vedtægterne for rådets arbejde. Vedtægterne bør bl.a. indeholde retningslinier for antal medlemmer i rådet, valgprocedure, valgperiode, mødestruktur og mødehyppighed samt rådets arbejdsområde og kompetence. Rådet vil typisk skulle beskæftige sig med det daglige liv i og omkring boligen, herunder fastlæggelse af retningslinier for kostplaner, arbejdsrutiner, aktiviteter og personalets måde at optræde på. For så vidt angår plejeboligbebyggelser, der er omfattet af By- og Boligministeriets lovgivning bemærkes, at bruger- og pårørenderådene efter forslaget ikke vil få nogen kompetence i relation til de beslutninger, som beboerdemokratiet kan træffe i medfør af By- og Boligministeriets lovgivning. Dette skal ses i sammenhæng med det beboerdemokrati, der allerede eksisterer på dette område, og som således ikke berøres af de råd, der nu foreslås nedsat.
Til nr. 4
Forslaget skyldes, at der foreslås indsat bestemmelser om tilsyn i afsnittet.
Til nr. 5
Der foreslås en ny bestemmelse i servicelovens § 113, der præciserer det tilsyn, som kommunalbestyrelsen som myndighed skal føre:
Til stk. 1: Bestemmelsen præciserer kommunalbestyrelsens pligt til at føre tilsyn med indsatsen overfor de ældre, jf. § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Til stk. 2: Ved at pålægge kommunerne at gennemføre to uanmeldte, årlige tilsynsbesøg fastsættes et minimumsniveau for kommunens forpligtelse til løbende og systematisk at følge op på forholdene for de svage ældre, med henblik på at sikre, at kritisable forhold hurtigt opdages og rettes op. Det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at udarbejde retningslinierne for den praktiske udførelse af de uanmeldte besøg, herunder at træffe beslutning om uddelegering af den praktiske udførelse af tilsynsopgaven.
Forslaget indebærer, at der skal aflægges rapport efter hvert tilsynsbesøg, og at der for hver afrapportering tages stilling til, om og hvordan der skal følges op på rapportens konklusioner. Afrapporteringen skal indeholde en redegørelse for tilsynsbesøgets forløb, samt en fyldestgørende og dokumenteret beskrivelse af de forhold, der er fundet ved besøget. Det forudsættes, at kommunalbestyrelsen har vedtaget retningslinier for opfølgningen og i øvrigt træffer beslutninger om opfølgning med henblik på løbende at optimere indsatsen.
Den særlige tilsynsindsats skal målrettes de svage ældre. Fælles for de nævnte boligformer vil typisk være, at der er fast døgnvagt i bebyggelsen, adgang til fællesarealer og adgang til udvidet service i bebyggelsen.
Til stk. 3: De efter § 112 a nedsatte bruger- og pårørenderåd skal efter forslaget høres om de tilsynsrapporter, som kommunalbestyrelsen udfærdiger i forbindelse de lovpligtige uanmeldte tilsynsbesøg. Rådet skal have mulighed for at komme med bemærkninger til den enkelte rapport, inden der konkluderes endeligt om forholdene i plejehjemmet, plejeboligenheden el.lign. Det kommunale ældreråd, nedsat efter § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, skal ligeledes høres om tilsynsrapporterne, og skal have mulighed for at komme med bemærkninger hertil. I de kommuner hvor der er nedsat mere end et ældreråd, skal høringen sendes til det ældreråd, der er nedsat i det geografiske område, hvor den boligenhed, rapporten omhandler, er beliggende.
Til stk. 4: Det foreslås, at der mindst en gang årligt skal udfærdiges en samlet redegørelse over tilsynet med udførernes indsats i forhold til de svage ældre. Kommunalbestyrelsen skal drøfte redegørelsen på et kommunalbestyrelsesmøde, hvilket naturligt kan ske i forbindelse med den lovpligtige, årlige opfølgning på kommunens kvalitetsstandarder. Den årlige redegørelse, der skal offentliggøres, skal indeholde en gennemgang af det samlede tilsynsarbejde, dvs. både en opsamling på de lovpligtige uanmeldte tilsynsbesøg og på kommunens øvrige tilsynsarbejde på ældreområdet (anmeldte tilsynsbesøg, løbende møder med brugere/pårørende, brugertilfredsundersøgelser m.m.). Kommunalbestyrelsen bør som led i opfølgningen vurdere, om tilsynsindsatsen har været tilstrækkelig, om redegørelsen giver anledning til at ændre på kommunens målsætninger for indsatsen overfor de svage ældre, både generelt og i forhold til tilsynspraksis, og om redegørelsen giver anledning til at drage konsekvenser i forhold til udførerne af bl.a. den personlige og praktiske hjælp.
Til nr. 1
For at undgå tvivl om, hvad begrebet "direkte valg" dækker i retssikkerhedsloven, foreslås det præciseret, at ældrerådsmedlemmer skal vælges som enkeltpersoner, ikke som repræsentanter for politiske partier, interesseorganisationer el.lign.
Til nr. 2
Forslaget om at udvide området for klagerådenes virke er en konsekvens af, at der med de samlede planer for pleje- og omsorgsindsatsen sker en præcisering og synliggørelse af indsatsen overfor den enkelte. Da indsatsen typisk sker via bestemmelserne om udførelsen af den personlige og praktiske hjælp, og i øvrigt har betydning for tilrettelæggelsen af den enkeltes hverdag, foreslås det, at klagerådet også får adgang til at forelægge konkrete spørgsmål om f.eks. indholdet af pleje- og omsorgsplaner for kommunalbestyrelsen.
Til § 6a: Idet der henvises til de alm. bemærkninger kan oplyses følgende:
Det forudsættes, at såvel sygehuslæger, som privat praktiserende læger, men efter omstændighederne også andre læger, vil kunne udpeges til sundhedsfaglige rådgivere. Den enkelte embedslægeinstitution vil efter stk. 3 kunne vejlede kommunen om de personer, der, efter kommunens opslag af stillingen, overvejes ansat, opfylder de sundhedsfaglige krav efter Sundhedsstyrelsens vejledning. Herunder kan embedslægen også påse, om ansøgerne er tilstrækkeligt uafhængige i forhold til kommunen og respektive plejehjem.
Embedslægen vil endvidere efter kommunens anmodning kunne rette henvendelse til kvalificerede læger med opfordring til, at de søger stillingen. Ansatte kommunelæger vil efter omstændighederne også kunne udpeges til sundhedsfaglig rådgiver, evt. efter råd fra embedslægeinstitutionen.
Der vil endvidere af Sundhedsstyrelsen skulle udarbejdes en vejledning for, hvilke sundhedsmæssige forhold der særligt bør påses af de tilknyttede sundhedsfaglige rådgivere, ligesom rådgiverne efter de almindelige regler kan anmode embedslægerne om sundhedsfaglige råd .
Det vil primært være plejehjemmets pligt at følge op på sundhedsfaglige råd .Plejehjemmet og kommunen forudsættes at inddrage de udarbejdede sundhedsfaglige rapporter i arbejdet med de nye bruger- og pårørenderåd.
Til stk. 2
Bestemmelsen er en overgangsbestemmelse til lovforslagets § 1.
Til stk. 3
Da bestemmelsen er en præcisering af de eksisterende regler, træder bestemmelsen i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bilag 1
Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000, som senest ændret ved lov nr. 115 af 19. februar 2001, foretages følgende ændringer:
§ 110. Kommunens eller amtskommunens afgørelser om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter kapitel 14 skal meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for afgørelsen udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema. Skemaet skal som minimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet skal udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen. 1. I § 110, stk. 1, ophæves 2.- 4. pkt.
Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, at kommunen skal træffe beslutninger om indhold, omfang og udførelse af hjælp efter §§ 71 og 72 samt følge disse beslutninger op. 2. I § 110 indsættes efter stk. 1 som nye stykker: » Stk. 2. Til brug for afgørelsen efter stk. 1 udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema. Skemaet skal som minimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjælpen, og for hvilken periode, hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren og udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen. Stk. 3. For beboere i plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og tilsvarende boligenheder, skal skemaet efter stk. 2 endvidere indeholde oplysninger om den samlede plan for pleje- og omsorgsindsats for ansøgeren. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansøgeren, nærmeste pårørende eller anden nærtstående og eventuelt ansøgerens egen praktiserende læge. Skemaet udleveres til ansøgeren i forbindelse med afgørelsen. « Stk. 2 bliver herefter stk. 4.
3. Efter § 112 indsættes: » § 112 a. Kommunen nedsætter bruger- og pårørenderåd i tilknytning til plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og andre tilsvarende boligenheder. Kommunen fastsætter sammensætningen af rådet under hensyntagen til lokale forhold, dog således at brugere og pårørende udgør et flertal i rådet. Rådet skal inddrages ved fastlæggelsen af retningslinierne for den daglige pleje- og omsorgsindsats i de pågældende boligenheder. Stk. 2. Kommunen fastsætter i samarbejde med rådet vedtægterne for dets arbejde. I vedtægterne fastsættes bl.a. regler for valg af medlemmer, valgperiode samt rådets arbejdsområde og kompetence. «
Opfølgning 4. Overskriften før § 113 affattes således: » Opfølgning og tilsyn «
5. Efter § 113 indsættes: » § 113 a. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter §§ 71 72 løses i overensstemmelse med de afgørelser, kommunen har truffet efter disse bestemmelser og i henhold til kommunens vedtagne kvalitetsstandarder, jf. § 110, stk. 4. Stk. 2. Som led i tilsynsforpligtelsen efter stk. 1 skal kommunen mindst to gange årligt foretage uanmeldte tilsynsbesøg i plejehjem m.v., jf. § 140, plejeboligbebyggelser, omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap, og andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder kommunen en tilsynsrapport til brug for den kommunale opfølgning på tilsynsbesøget. Stk. 3. Tilsynsrapporter udfærdiget efter stk. 2 offentliggøres og sendes til høring i bruger- og pårørenderådet, jf. § 112 a, samt i det kommunale ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Den enkelte bruger eller pårørende skal endvidere have tilbud om løbende at få tilsendt tilsynsrapporterne efter stk. 2. Stk. 4. Mindst én gang årligt udarbejdes og offentliggøres en samlet redegørelse om tilsynet efter stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen drøfter redegørelsen på et møde med henblik på opfølgning på tilsynet. «
§ 2 I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, foretages følgende ændringer:
§ 31. Ældrerådet består af mindst 5 medlemmer. Medlemmerne vælges ved direkte valg, og for hvert medlem vælges en stedfortræder. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen sørger for, at der afholdes valg til ældrerådet mindst hvert fjerde år, og fastsætter i samarbejde med ældrerådet regler for, hvordan valget skal afholdes. 1. I § 31, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: » Der kan ikke anvendes listeopstillinger eller indgås valgforbund i forbindelse med valg til ældreråd. «
§ 34. Stk.2. Klagerådet afgør, hvilke generelle spørgsmål vedrørende personlig hjælp og pleje m.v. rådet vil forelægge for kommunalbestyrelsen. Klagerådet kan udtale kritik og foreslå ændringer på området. Socialministeren fastsætter regler for klagerådets behandling af klagesager, jf. § 74. Stk.3 . 2. I § 34, stk. 2, 1. pkt. indsættes efter »generelle« : »og konkrete«
§ 3 I lov nr. 381 af 13. juni 1973 om embedslægeinstitutioner m.v., som ændret ved lov nr. 345 af 17. maj 2000, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 6 indsættes : » § 6 a. Kommunalbestyrelsen knytter til kommunen én eller flere læger som sundhedsfaglige rådgivere, med henblik på at der til varetagelsen af de sundhedsmæssige opgaver ydes rådgivning til kommunalbestyrelsen samt til det enkelte plejehjem m.v., jf. § 140 i lov om social service, plejeboligbebyggelser, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre personer med handicap, og andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Stk. 2. Den i stk.1 nævnte sundhedsfaglige rådgiver foretager efter behov og mindst en gang årligt en sundhedsfaglig gennemgang af plejehjem m.v., jf. stk. 1, og udarbejder i tilslutning hertil en rapport, som gives til vedkommende plejehjem m.v. og kommunalbestyrelsen med henblik på, at der følges op på påpegede fejl og mangler. Rapporten sendes endvidere til vedkommende embedslægeinstitution, som selvstændigt vurderer behovet for institutionens opfølgning på de sundhedsmæssige forhold. Stk. 3. Sundhedsstyrelsen fastlægger de faglige kvalifikationer, som den sundhedsfaglige rådgiver efter stk. 1. skal have. Vedkommende embedslægeinstitution bistår efter anmodning kommunalbestyrelsen med vejledning om, hvorvidt læger, der efter stk.1 overvejes antaget til sundhedsfaglig rådgiver, opfylder betingelserne herfor. Kommunalbestyrelsen underretter vedkommende embedslægeinstitution om, hvem der er udpeget som sundhedsfaglig rådgiver efter stk. 1. «
§ 8. Sundhedsministeren kan fastsætte regler for de sundhedsmæssige forhold på behandlings- og plejeinstitutioner m.v., skoler og daginstitutioner m.v. samt klinikker og lignende for lægelig behandling og legemspleje. 2. I § 8, stk. 1 , indsættes efter » Sundhedsministeren kan « : » , udover de i § 6 a foreskrevne opgaver, «