Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

GældendeVersion 2000-12-12
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200013L00053@2000-12-12/da

Indhold
  1. Indledning

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, foretages følgende ændring:

1. § 77, stk. 2 og 3, affattes således:

»Stk. 2. Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen udgør på årsbasis 4,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Bidraget til arbejdsløshedsforsikringen fastsættes på årsbasis for følgende grupper således:

1) Medlemmer under 25 år, der deltager i eller har modtaget og igen skal modtage tilbud om uddannelse efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og som under uddannelsen modtager uddannelsesgodtgørelse eller godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller elevstøtte efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, skal indbetale bidrag på 1,8 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

2) Medlemmer, der er på overgangsydelse eller på seniorydelse efter lov om seniorydelse, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

3) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som ikke er overgået til efterløn, skal indbetale bidrag på 6,04 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

4) Medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som modtager efterløn, jf. dog nr. 5, skal indbetale bidrag på 2,42 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70. Medlemmer, som modtager efterløn efter § 75 d, stk. 3, 2. pkt., § 75 d, stk. 5, § 75 e, stk. 2, 2. pkt., eller § 75 e, stk. 4, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.

5) Medlemmer, som er overgået til efterløn fra overgangsydelse, skal indbetale bidrag på 0,61 gange dagpengenes størrelse, jf. §§ 47 og 70.«

Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

Versioner

  1. 2000-12-12