Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200013L00130@2001-05-08/da
Indhold
I kriminallov for Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 13. februar 1979, som ændret ved § 2 i lov nr. 322 af 4. juni 1986, lov nr. 969 af 4. december 1994, § 1 i lov nr. 292 af 24. april 1996 og § 1 i lov nr. 476 af 12. juni 1996, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 13 indsættes i kapitel 5:
»§ 13 a. For krænkelse af statens internationale forpligtelser dømmes den, der forsætligt eller uagtsomt overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem af De Forenede Nationer.«
2. Efter § 131 indsættes:
»§ 132. Justitsministeren kan fastsætte regler om adgang til og vilkår for færdsel i visse dele af Grønland, herunder på indlandsisen, i Nationalparken i Nord- og Østgrønland samt til og fra forsvarsområder oprettet i henhold til overenskomst af 27. april 1951 mellem regeringerne i Danmark og Amerikas Forenede Stater om forsvaret af Grønland.
Stk. 2. For forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der er fastsat i medfør af stk. 1, kan der fastsættes regler om idømmelse af foranstaltninger efter § 85.«
Loven træder i kraft den 1. juni 2001.