Gelex

Forslag til Lov om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v.

GældendeVersion 2001-05-17
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200013L00200@2001-05-17/da

Indhold
  1. Indledning

I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 12. august 1999, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:

»Registreres et lastmotorkøretøj udelukkende som trækkraft for sættevogne med flere end 2 aksler, forhøjes afgiften af motorkøretøjet med et beløb svarende til afgiften af en påhængsvogn med 3 eller flere aksler, som sammen med det pågældende motorkøretøj udgør et vogntog med størst tilladte totalvægt.«

2. I § 4 a, stk. 1, indsættes som 5. og 6. pkt.:

»For lastbiler, der registreres som trækkraft udelukkende for sættevogne med flere end 2 aksler, anvendes den højeste sats for lastbilen i kombination med påhængs- eller sættevogn med 3 eller flere aksler. For lastbiler, der registreres som trækkraft udelukkende for påhængsvogne med flere end 2 aksler, anvendes den højeste sats for lastbilen i kombination med påhængs- eller sættevogn med 3 eller flere aksler, dog mindst satsen for samme lastbil uden påhængsvogn.«

Loven træder i kraft den 1. juni 2001. Loven har virkning for motorkøretøjer, der efter lovens ikrafttræden bliver anmeldt til et motorkontor som trækkraft for påhængs- eller sættevogn med 3 eller flere aksler.

Versioner

  1. 2001-05-17