Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200017L00498@2001-05-21/da
Indhold
Af Jette Gottlieb (EL):
3) Nr. 4 affattes således:
» 4. Efter § 4 indsættes:
» § 4 a. Hvis de ansatte eller en del af de ansatte på den virksomhed, der overdrages, har været omfattet af en kollektiv overenskomst, indtræder erhververen i denne overenskomst fra overtagelsestidspunktet.
Stk. 2. En erhverver kan alene frigøre sig fra den kollektive overenskomst efter de almindelige arbejdretlige regler. ««
[Opretholdelse af alle kollektive overenskomstforhold]
Hensigten med ændringsforslaget er at præcisere, at princippet ved virksomhedsoverdragelse er, at det ikke må føre til ændringer i gældende kollektive overenskomstforhold. Det fremsatte lovforslag sikrer ikke dette, idet det i den foreslåede § 4 a er angivet, hvorledes en erhverver inden for en nærmere bestemt tidsfrist kan frigøre sig fra den gældende kollektive overenskomst.
Med ændringsforslaget rettes der således op på den ændrede retspraksis, som blev udtrykt af Arbejdsretten i PROSA-dommen fra 1990.
Det oprindelige lovforslags § 4 a, stk. 2 og 3, bortfalder automatisk, hvis ændringsforslaget vedtages, da såvel behandlingen af fortolkningsspørgsmål som de berørte lønmodtageres forhandlingsret fremgår automatisk af videreførelsen af den kollektive overenskomst.
I ændringsforslagets formulering af stk. 2 er det blot præciseret, at en erhververs ønske eller krav om frigørelse fra den gældende overenskomst skal behandles efter de almindelige arbejdretlige regler.