Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20001BB00054@2000-12-01/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

»Folketinget meddeler sit samtykke til Danmarks ratifikation af den af Rådet for Den Europæiske Union trufne afgørelse af 29. september 2000 om ordningen for de Europæiske Fællesskabers egne indtægter«.

1. Baggrund

Forslaget til folketingsbeslutning fremsættes for at gøre det muligt, at regeringen på Danmarks vegne kan ratificere rådsafgørelsen af 29. september 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter.

Den nye rådsafgørelse er en del af udmøntningen af det politiske forlig om Dagsorden 2000, der blev indgået på Det Europæiske Råd i Berlin den 24.-25. marts 1999.

Rådets afgørelse træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter modtagelsen af den sidste meddelelse fra medlemslandene om afslutningen af de procedurer, der i henhold til deres respektive forfatningsretlige bestemmelser er nødvendige for vedtagelsen af denne afgørelse. Rådsafgørelsen får virkning fra 1. januar 2002 bortset fra beslutningen vedr. medlemsstaternes ret til at tilbageholde 25% af opkrævede afgifter og told, samt korrektionen i forhold til den britiske kompensationsordning, der træder i kraft den 1. januar 2001.

2. Gældende rådsafgørelse

I henhold til den gældende rådsafgørelse af 31. oktober 1994 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter finansieres det fælles budget fuldt ud af egne indtægter, som udgøres af told- og landbrugsimportafgifter, indbetaling fra medlemsstaterne af en andel af det fælles beregningsgrundlag for moms, samt den fjerde indtægtskilde, der er baseret på indbetalinger fra medlemsstaterne på grundlag af deres andel af EU s samlede bruttonationalindkomst (BNI).

Rådsafgørelsen fastsætter en øvre grænse for de enkelte landes momsbidrag, det såkaldet momsloft, der siden 1999 har været 1,0% af landets andel af det fælles beregningsgrundlag for momsen. Beregningsgrundlaget kan ikke udgøre mere end 50% af det enkelte lands BNI. Herudover fastsætter rådsafgørelsen loftet over de samlede egne indtægter til 1,27% af medlemsstaternes BNI fra 1999. Der har været tale om en sænkning af momsbidragene over en årrække, hvilket har betydet en forøgelse af BNI-indtægternes andel af budgetmidlerne. Ændringen i forholdet mellem indtægterne baseret på henholdsvis moms og BNI blev gennemført med henblik på at skabe en mere direkte sammenhæng mellem medlemsstaternes bidrag til budgettet og deres velstand.

Den gældende rådsafgørelse fastsætter endvidere en kompensationsordning til fordel for Storbritannien. Storbritannien overføres således 66% af det beløb, der udgør forskellen mellem den britiske andel af moms- og BNI-grundlaget og den britiske andel af de samlede fordelte udbetalinger fra budgettet. Udgiften herved afholdes af de øvrige medlemsstater i forhold til deres almindelige andel af Fællesskabets samlede BNI, idet dog Tysklands bidrag blev reduceret med 33% af deres fulde andel af finansieringen af rabatordningen.

3. Dagsorden 2000 forliget

I overensstemmelserne med konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Berlin den 24.-25. marts 1999 fremlagde Kommissionen den 14. juli 1999 forslag til ny rådsafgørelse om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter. Forslaget er en del af udmøntningen af det samlede politiske forlig om Dagsorden 2000, der blev indgået på Det Europæiske Råds møde i Berlin. Herudover indeholder forslaget en række supplerende bestemmelser af overvejende teknisk karakter.

Dagsorden 2000 blev indgået som et samlet politisk forlig og efter vanskelige forhandlinger. Forliget omfatter reformer af henholdsvis landbrugs- og strukturpolitikken, fastlæggelsen af de finansielle rammer for EU i perioden 2000-2006, herunder bistanden til kandidatlandene, samt en begrænset omlægning af EU s finansieringssystem.

Overordnet set er forhandlingsresultatet i god tråd med de danske prioriteter. Fsva. Dagsorden 2000 s budgetdel udmøntes princippet om stabilisering af udgifterne således, at udgifterne til de 15 nuværende medlemslande vil ligge på samme niveau i 2006 som i 2000. Der blev dermed skabt plads til udvidelsen indenfor det eksisterende loft over EU s indtægter.

På landbrugsområdet er der tale om en reform omfattende de tre store hovedsektorer: korn, oksekød og mælk. Der er tale om en større markedsorientering i landbrugspolitikken. Herudover medfører landbrugsreformen bl.a., at der knyttes miljøkrav til de direkte støtteordninger og en række horisontale bestemmelser vedr. den nye landdistriktspolitik og en reform af vinområdet.

På strukturfondsområdet er der tale om en målretning og koncentration af indsatsen i forhold til tidligere. En solidarisk reduktion af støtten, som bl.a. betyder, at nogle af de relativt bedre stillede regioner herunder i Danmark mister deres støtteberettigelse til fordel for de nye EU-medlemslande.

Dagsorden 2000 indebærer, at der i perioden 2000-2006 afsættes i alt 78 mia. euro i støtte til kandidatlandene. Forliget betyder en fordobling af før-tiltrædelsesbistanden i forhold til den Phare-bistand, som kandidatlandene hidtil har modtaget. Samtidig blev det vedtaget, at bistanden skal fordeles efter kriterier, der tager hensyn til de lande, der har størst behov.

De væsentligste ændringer i finansieringssystemet aftalt i forbindelse med Dagsorden 2000 er:

a) At momsloftet nedsættes til 0,75% af momsberegningsgrundlaget i 2002 og yderligere til 0,5% i 2004. BNI-bidraget vil blive forøget tilsvarende for at sikre den nødvendige finansiering. Dermed øges den direkte sammenhæng mellem landenes betalingsevne og deres bidrag til EU s budget.

b) At medlemslandene kan tilbageholde 25% af landbrugsimportafgifterne og toldindtægterne til dækning af opkrævningsomkostningerne mod tidligere 10%.

c) At Storbritanniens rabatordning ændres således, at de fordele Storbritannien opnår ved indførelsen af større finansiering via BNI-beregninger vil blive udlignet. Det samme gælder for de beregningstekniske fordele i forbindelse med optagelsen af nye medlemslandene.

d) Finansieringen af Storbritanniens rabatordning vil blive ændret således, at Tyskland, Sverige, Holland og Østrig kun vil skulle betale 25% af deres normale andel af finansieringen af rabatordningen. For Tyskland betyder dette, at det nedslag, de hidtil har fået i finansieringen af Storbritanniens rabat forhøjes fra 33% til 75%. For de øvrige 3 lande er nedslaget i finansieringsandelen et nyt tiltag. Denne begrænsede omlægning skal ses i lyset af, at Tyskland, Holland, Østrig og Sverige havde ønsket en ny generel rabatordning, som skulle træde i kraft, når et lands nettobidrag oversteg en bestemt andel af det pågældende lands BNI.

På basis af Kommissionens forslag af 14. juli 1999 vedtog Rådet den 29. september 2000 afgørelsen om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter. Folketingets Europaudvalg er løbende blevet holdt underrettet om sagen.

4. Ny rådsafgørelse

Retligt har rådsafgørelsen af 29. september 2000 samme karakter som rådsafgørelsen af 31. oktober 1994, som den træder i stedet for.

Rådsafgørelsen fastslår (art. 1), at der tillægges Fællesskaberne egne indtægter, som skal sikre finansieringen af Den Europæiske Unions budget. Den Europæiske Unions budget finansieres uanset andre indtægter fuldt ud af Fællesskabernes egne indtægter.

Rådsafgørelsen viderefører (art. 2), at Fællesskabernes egne indtægter udgøres af landbrugsimportafgifter inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, told i henhold til den fælles toldtarif samt told af de produkter, der henhører under traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålselskab, momsbidrag i henhold til det ensartede beregningsgrundlag samt bidrag fra medlemsstaterne i henhold til deres andel af Fællesskabets samlede BNI.

Det fastslås, at grundlaget for momsbidraget nedsættes til 0,75% af momsberegningsgrundlaget i 2002 og yderligere til 0,5% i 2004. Medlemsstaterne kan tilbageholde 25% af de toldindtægter og landbrugsimportafgifter (de såkaldte traditionelle egne indtægter), som opkræves på vegne af Den Europæiske Union, mod tidligere 10%. Det fastslås endvidere, at BNI opgøres ved anvendelse af ENS 95 i henhold til forordning (EF) nr. 2223 (96).

Rådsafgørelsen viderefører (art. 3) loftet for Fællesskabernes egne indtægter på 1,27% af medlemsstaternes BNI med hensyn til betalingsbevillinger (bevillinger, der fastlægger en øvre grænse for de betalinger, der kan gennemføres i det pågældende budgetår). Endvidere fastslås det, at forpligtelsesbevillingerne (bevillinger, der fastlægger en øvre grænse for de forpligtelser, der kan indgås i et budgetår, og som indebærer udbetalinger i det pågældende og følgende budgetår) ikke må overstige 1,335% af medlemsstaternes BNI.

Rådsafgørelsen fastlægger (art. 4 og 5) de grundlæggende principper for beregning og finansiering af den britiske kompensationsordning. Rådsafgørelsen tager således højde for de fordele, som Storbritannien vil få som følge af de i artikel 3 omtalte ændringer, ligesom der ændres i finansieringsordningen således at Østrig, Tyskland, Holland og Sverige fremover får deres finansieringsandel nedsat til 25% af den normale andel. Nedsættelsen finansieres af de øvrige medlemslande.

Rådsafgørelsen viderefører (art. 6), at de egne indtægter anvendes uden sondring til finansieringen af alle udgifter, der er opført på budgettet. Indtægter til finansiering af reserverne opkræves først ved træk på disse.

Rådsafgørelsen viderefører (art. 7), at overskud fremføres til det følgende regnskabsår.

Rådsafgørelsen viderefører (art. 8) bestemmelserne vedrørende medlemsstaternes opkrævning af de egne indtægter og revision og kontrol heraf.

Rådsafgørelsen fastslår (art. 9), at Kommissionen inden 1. januar 2006 iværksætter en generel undersøgelse af ordningen for egne indtægter, om nødvendigt fulgt op af passende forslag, som tager hensyn til alle relevante forhold, herunder udvidelsens virkninger på finansieringen af Den Europæiske Unions budget, mulighederne for at ændre strukturen i de egne indtægter ved skabelsen af nye indtægtskilder, samt korrektionen til fordel for Storbritannien og finansieringen heraf.

Rådsafgørelsen fastlægger (art. 10) de nærmere bestemmelser for ikrafttræden m.v.

5. Konsekvenser af rådsafgørelsen

Rådsafgørelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Rådsafgørelsen ændrer imidlertid som aftalt af Det Europæiske Råd i Berlin den 24.-25. marts 1999 sammensætningen af de egne indtægter i retning af yderligere anvendelse af BNI-bidraget og mindre anvendelse af momsbidraget. Det sker for at øge den direkte sammenhæng mellem landenes betalingsevne og deres bidrag til det fælles budget. Dermed videreføres den udvikling, som blev indledt ved indførelsen af BNI-bidraget i 1988. Dette forventes, at øge det danske bidrag med ca. 250 mio. kr. i 2006. De vedtagne justeringer af finansieringen af Storbritanniens rabat forventes at medføre en merudgift for Danmark på ca. 350 mio. kr. i 2006. Indførelsen af en generel rabatordning kunne have betydet væsentligt større merudgifter (jfr. afsnit 3 pkt. d).

Bilag 1

Bilag

RÅDETS AFGØRELSE af 29 09 2000 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 269, under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 173, under henvisning til forslag fra Kommissionen 1 , under henvisning til udtalelse fra EuropaParlamentet 2 , under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten 3 , under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg 4 , under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 5 , og ud fra følgende betragtninger: (1) Det Europæiske Råd konkluderede på mødet den 24. og 25. marts 1999 i Berlin bl.a., at ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter bør være retfærdig, gennemsigtig, omkostningseffektiv, enkel og baseret på kriterier, som bedst muligt afspejler hver enkelt medlemsstats evne til at bidrage. (2) Fællesskabernes ordning for egne indtægter skal sikre, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til en velordnet udvikling af Fællesskabernes politiker, idet der tages hensyn til nødvendigheden af streng budgetdisciplin. (3) Det er hensigtsmæssigt, at de bedste kvalitetsdata anvendes i forbindelse med Den Europæiske Unions budget og Fællesskabernes egne indtægter. Anvendelsen af det europæiske nationalregnskabssystem, i det følgende benævnt »ENS 95«, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 2223/96 6 vil forbedre kvaliteten af de resultater, som nationalregnskabsdataene giver. (4) Det er hensigtsmæssigt at anvende de mest aktuelle statistiske begreber i forbindelse med de egne indtægter og som følge heraf i denne forbindelse at definere BNP som svarende til bruttonationalindkomst (BNI), som den beregnes af Kommissionen under anvendelse af ENS 95 i henhold til forordning (EF) nr. 2223/96. (5) Det er ligeledes hensigtsmæssigt, hvis ændringer af ENS 95 medfører væsentlige ændringer i BNI som beregnet af Kommissionen i henhold til forordning (EF) nr. 2223/96, at Rådet beslutter, om disse ændringer skal gælde for egne indtægter. (6) I henhold til Rådets afgørelse 94/728/EF,Euratom af 31. oktober 1994 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter 7 blev loftet for egne indtægter for 1999 fastsat til 1,27% af Fællesskabernes BNI i markedspriser, og der blev fastsat et samlet loft på 1,335% af Fællesskabernes BNI for bevillinger til forpligtelser.

(7) Det er hensigtsmæssigt at tilpasse disse lofter, der udtrykkes i procent af BNI, for at bevare de finansielle midler, der stilles til rådighed for Fællesskabet, uændret ved at opstille en formel for bestemmelse af de nye lofter i forhold til BNI som fastlagt i dette øjemed, der skal finde anvendelse efter denne afgørelses ikrafttræden. (8) Det er hensigtsmæssigt, at den samme metode anvendes i fremtiden i forbindelse med ændringer i ENS 95, som kan have indvirkning på BNI-niveauet. (9) For fortsat at kunne tage hensyn til de forskellige medlemsstaters evne til at bidrage til ordningen for egne indtægter og, for de mindst velstående landes vedkommende, at korrigere de regressive elementer i den nuværende ordning nåede Det Europæiske Råd på mødet i Berlin den 24.-25. marts 1999 frem til den konklusion, at reglerne for Den Europæiske Unions finansiering bør ændres således: - den maksimale indkrævningssats for momsindtægterne bør nedsættes fra 1% til 0,75% i 2002 og 2003 og til 0,50% fra 2004 - medlemsstaternes beregningsgrundlag for merværdiafgiften bør fortsat være begrænset til 50% af deres BNI. (10) Det Europæiske Råd konkluderede på mødet den 24.-25. marts 1999, at det er hensigtsmæssigt at tilpasse det beløb, som medlemsstaterne tilbageholder for at dække opkrævningsomkostningerne i forbindelse med de såkaldte traditionelle egne indtægter, der indbetales til Den Europæiske Unions budget. (11) Budgetuligevægtene bør korrigeres på en sådan måde, at de egne indtægter, der stilles til rådighed for Fællesskabernes politikker, ikke påvirkes og så vidt muligt udlignes over udgiftspolitikken. (12) Det Europæiske Råd konkluderede på mødet den 24. og 25. marts 1999, at den beregningsmetode for korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige, der blev fastlagt ved afgørelse 88/376/EØF, Euratomi 8 , og som blev bekræftet ved afgørelse 94/728/EF,Euratom, ikke skal omfatte ekstragevinster hidrørende fra ændringer i finansieringssystemet og den fremtidige udvidelse. På tidspunktet for udvidelsen vil en tilpasning på samme måde reducere de »samlede fordelte udgifter« med et beløb svarende til de årlige førtiltrædelsesudgifter i de tiltrædende lande, hvorved det sikres, at udgifter, som ikke indgår i beregningen af budgetkompensationen nu, heller ikke kommer til at gøre det i fremtiden. (13) Af klarhedshensyn er beskrivelsen af beregningen af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige blevet forenklet. Denne forenkling har ingen indvirkning på fastsættelsen af korrektionsbeløbet til fordel for Det Forenede Kongerige.

(14) Det Europæiske Råd konkluderede på mødet den 24. og 25. marts 1999, at der skal foretages en ændring af finansieringen af korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige, således at Østrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige får deres finansieringsandel nedsat til 25% af den normale andel. (15) Den monetære reserve, i det følgende benævnt »den monetære EUGFL-reserve«, reserven til finansiering af lånegarantifonden og reserven til nødhjælp i tredjelande dækkes af særlige bestemmelser. (16) Kommissionen bør inden den 1. januar 2006 iværksætte en generel undersøgelse af, hvordan ordningen med egne indtægter fungerer, der om nødvendigt skal ledsages af passende forslag på baggrund af alle relevante faktorer, herunder bl.a. udvidelsens virkninger på finansieringen af Den Europæiske Unions budget, muligheden for at ændre strukturen af de egne indtægter ved at skabe nye autonome egne indtægter og spørgsmålet om korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige samt reduktionen til fordel for Østrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige i forbindelse med finansieringen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige. (17) Der må fastsættes bestemmelser til sikring af overgangen fra den ordning, som blev indført ved afgørelse 94/728/EF,Euratom, til den ordning, som indføres ved denne afgørelse. (18) Det Europæiske Råd konkluderede på mødet den 24.-25. marts 1999, at denne afgørelse skal have virkning fra den 1. januar 2002 - FASTSAT FØLGENDE BESTEMMELSER, SOM DET HENSTILLER TIL MEDLEMSSTATERNE AT VEDTAGE: Artikel 1 Der tillægges i overensstemmelse med den i de følgende artikler fastsatte fremgangsmåde Fællesskaberne egne indtægter, som skal sikre finansieringen af Den Europæiske Unions budget i overensstemmelse med artikel 269 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt »EF-traktaten«) og artikel 173 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab (i det følgende benævnt »Euratom-traktaten«). Den Europæiske Unions budget finansieres uanset andre indtægter fuldt ud af Fællesskabernes egne indtægter. Artikel 2 1. Egne indtægter, der opføres på Den Europæiske Unions budget, omfatter provenuet af: a) afgifter, præmier, tillægs- eller udligningsbeløb, supplerende afgifter og lignende samt andre afgifter, som af Fællesskabernes institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med ikke-medlemsstater inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik, samt afgifter og lignende, der er fastsat inden for rammerne af den fælles markedsordning for sukker

b) told i henhold til den fælles toldtarif og anden told, der af Fællesskabernes institutioner er pålagt eller vil blive pålagt handelen med ikke-medlemsstater, samt told af de produkter, der henhører under traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab c) anvendelse af en ensartet sats, som gælder for alle medlemsstater, på de harmoniserede momsberegningsgrundlag, der fastlægges i henhold til fællesskabsregler. Det beregningsgrundlag, som skal tages i betragtning i denne sammenhæng, overstiger ikke 50% af hver enkelt medlemsstats BNI som defineret i stk. 7. d) anvendelse af en sats - som fastsættes inden for rammerne af budgetproceduren under hensyn til alle øvrige indtægter - på summen af alle medlemsstaters BNI. 2. Egne indtægter, der opføres på Den Europæiske Unions budget omfatter desuden provenuet af andre afgifter, som måtte blive indført som led i en fælles politik i overensstemmelse med EF-traktaten eller Euratom-traktaten, forudsat at den procedure, som er fastsat i artikel 269 i EF-traktaten eller i artikel 173 i Euratom-traktaten overholdes. 3. Medlemsstaterne tilbageholder 25% af de beløb, der er omhandlet i stk. 1, litra a) og b), og som skal fastlægges efter den 31. december 2000, til dækning af omkostningerne i forbindelse med opkrævning. 4. Den ensartede sats, der er omhandlet i stk. 1, litra c), svarer til den sats, der fremkommer som forskellen mellem: a) den maksimale indkrævningssats for momsindtægterne, der fastsættes til 0,75% i 2002 og 2003 0,50% fra 2004 og derefter, og b) en sats (»fastfrossen sats«) svarende til forholdet mellem den i artikel 4 omhandlede kompensation og summen af alle medlemsstaters momsberegningsgrundlag (fastlagt i overensstemmelse med stk. 1, litra c)) under hensyn til det forhold, at Det Forenede Kongerige ikke skal deltage i finansieringen af korrektionen, og at Østrigs, Tysklands, Nederlandenes og Sveriges andel i finansieringen af korrektionen for Det Forenede Kongerige reduceres til en fjerdedel af den normale andel. 5. Den sats, der er fastsat i stk. 1, litra d), gælder for hver medlemsstats BNI. 6. Er budgettet endnu ikke vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal den tidligere fastsatte ensartede momssats og BNI-sats fortsat gælde, indtil nye satser træder i kraft, jf. dog de bestemmelser, der er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 2, for så vidt angår den monetære EUGFL-reserve, reserven til finansiering af lånegarantifonden og reserven til nødhjælp i tredjelande.

7. Med henblik på anvendelse af denne afgørelse forstås ved BNI årets bruttonationalindkomst udtrykt i markedspriser, som den beregnes af Kommissionen ved anvendelse af ENS 95 i henhold til forordning (EF) nr. 2223/96. Hvis ændringer af ENS 95 medfører væsentlige ændringer i BNI, som den er beregnet af Kommissionen, beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, om disse ændringer skal gælde for denne afgørelse. Artikel 3 1. Fællesskabernes samlede egne indtægter til dækning af bevillinger til betalinger kan ikke overstige en bestemt procentdel af medlemsstaternes samlede BNI. Denne procentdel, udtrykt med to decimaler, beregnes af Kommissionen i december 2001 på grundlag af følgende formel: Max. egne indtægter = 1,27% 1998+1999+2000 BNI ENS 2. udgave 1998 + 1999 + 2000 BNI ENS 95 2. Udviklingen i bevillinger til forpligtelser, der opføres på Den Europæiske Unions almindelige budget, skal styres på en sådan måde, at resultatet bliver en samlet beløbsramme, der ikke overstiger en bestemt procentdel af medlemsstaternes samlede BNI. Denne procentdel, udtrykt med to decimaler, beregnes af Kommissionen i december 2001 på grundlag af følgende formel: Max. bevillinger til forpligtelser = 1,335% 1998+ 1999 + 2000 BNI ENS 2. udgave 1998 + 1999 + 2000 BNI ENS 95 Der fastholdes et bestemt forhold mellem bevillinger til forpligtelser og bevillinger til betalinger for at sikre disse bevillingers forenelighed og for at overholde de i stk. 1 nævnte lofter for de følgende år. 3. Kommissionen giver budgetmyndigheden meddelelse om de nye lofter for egne indtægter inden den 31. december 2001. 4. Den metode, der er beskrevet i stk. 1 og 2, følges, hvis der foretages ændringer af ENS 95, som kan medføre ændringer i niveauet for BNI. Artikel 4 Der indrømmes Det Forenede Kongerige en korrektion af budgetuligevægte. Denne korrektion fastsættes ved: a) at beregne forskellen i det foregående regnskabsår mellem: - Det Forenede Kongeriges procentvise andel af summen af ikke-reducerede momsberegningsgrundlag og - Det Forenede Kongeriges procentvise andel af de samlede fordelte udgifter b) at multiplicere den således beregnede forskel med de samlede fordelte udgifter c) at multiplicere resultatet under b) med 0,66 d) at formindske resultatet under c) med virkningerne for Det Forenede Kongerige af overgangen til den reducerede moms og betalingerne i artikel 2, stk. 1, litra d), dvs. forskellen mellem

- hvad Det Forenede Kongerige skulle have betalt for beløbene finansieret med de indtægter, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra c) og litra d), såfremt den ensartede sats var blevet anvendt på de ikke-reducerede momsgrundlag og - Det Forenede Kongeriges betalinger som følge af anvendelsen af artikel 2, stk. 1, litra c) og d) e) fra 2001 at formindske resultatet under litra d) med Det Forenede Kongeriges nettogevinster som følge af forhøjelsen af den procentandel af indtægterne i artikel 2, stk. 1, litra a) og b), som medlemsstaterne tilbageholder for at dække opkrævningsomkostninger og hermed forbundne omkostninger f) på tidspunktet for hver udvidelse af Den Europæiske Union at foretage en tilpasning af resultatet under litra e) for at reducere kompensationen, hvorved det sikres, at udgifter, der er uformindskede før udvidelsen, forbliver uformindskede efter udvidelsen. Denne tilpasning foretages ved at reducere de samlede fordelte udgifter med et beløb svarende til de årlige førtiltrædelsesudgifter i de tiltrædende lande. Alle således beregnede beløb fremføres til de efterfølgende år og tilpasses hvert år ved at anvende den BNI-deflator i euro, der benyttes ved tilpasningen af de finansielle overslag. Artikel 5 1. Korrektionen finansieres af de øvrige medlemsstater efter følgende retningslinjer: Medlemsstaternes andel i denne finansiering beregnes først på grundlag af deres respektive andel i de i artikel 2, stk. 1, litra d), omhandlede indbetalinger, idet der ses bort fra Det Forenede Kongerige; den tilpasses dernæst, således at Østrigs, Tysklands, Nederlandenes og Sveriges finansieringsandel nedsættes til 1/4 af deres normale andel, som fremkommer ved denne beregning. 2. Korrektionen ydes Det Forenede Kongerige i form af fradrag i de indbetalinger, som landet foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra b) og d). De øvrige medlemsstaters andel heri lægges til de indbetalinger, hver medlemsstat foretager i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c) og d). 3. Kommissionen foretager de beregninger, der er nødvendige for at anvende artikel 4 og denne artikel. 4. Hvis budgettet ikke er vedtaget ved regnskabsårets begyndelse, skal den korrektion til Det Forenede Kongerige og de øvrige medlemsstaters andele heri, som er opført på det seneste endeligt vedtagne budget, fortsat gælde. Artikel 6

De i artikel 2 nævnte indtægter anvendes uden sondring til finansiering af alle udgifter, der er opført på Den Europæiske Unions budget. De indtægter, der er nødvendige til hel eller delvis dækning af den monetære EUGFL-reserve, reserven til finansiering af lånegarantifonden og reserven til nødhjælp i tredjelande, og som er opført på budgettet, indkræves først hos medlemsstaterne, når reserverne tages i anvendelse. Bestemmelserne vedrørende anvendelsen af disse reserver vedtages i fornødent omfang i henhold til artikel 8, stk. 2. Artikel 7 Et eventuelt overskud af Fællesskabernes indtægter i forhold til samtlige i et regnskabsår faktisk afholdte udgifter fremføres til det følgende regnskabsår. Eventuelle overskud som følger af en overførsel fra kapitlerne vedrørende EUGFL. Garantisektionen, til den monetære reserve, eller overskud fra Garantifonden vedrørende de eksterne foranstaltninger, der er overført til budgettets oversigt over indtægter, betragtes som egne indtægter. Artikel 8 1. Fællesskabernes egne indtægter som omhandlet i artikel 2, stk. 1, litra a) og b), opkræves af medlemsstaterne i henhold til deres nationale love og administrative bestemmelser, som i givet fald tilpasses fællesskabsforskrifternes krav. Kommissionen foretager med regelmæssige mellemrum en gennemgang af de nationale bestemmelser, som medlemsstaterne meddeler den, meddeler medlemsstaterne de tilpasninger, som den anser for nødvendige for at sikre disse bestemmelsers overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne, og aflægger rapport til budgetmyndigheden. Medlemsstaterne stiller de i artikel 2, stk. 1, litra a) til d), fastsatte indtægter til Kommissionens rådighed. 2. Uden at foregribe revisionen af regnskaberne og kontrollen af retmæssigheden og den formelle rigtighed i henhold til EF-traktatens artikel 248 og Euratom-traktatens artikel 160 C, idet denne revision og kontrol først og fremmest skal vedrøre pålideligheden og effektiviteten af de nationale systemer og procedurer til fastlæggelse af grundlaget for de egne indtægter fra merværdiafgiften og fra BNI, og uden at foregribe de kontrolforanstaltninger, der træffes i medfør af EF-traktatens artikel 279, litra c), og Euratom-traktatens artikel 183, litra c), vedtager Rådet, der træffer afgørelse med enstemmighed på forslag af Kornmissionen og efter høring af Europa-Parlamentet, de bestemmelser, som er nødvendige for gennemførelsen af denne afgørelse, samt bestemmelserne vedrørende kontrollen med opkrævningen, overdragelsen til Kommissionen og indbetalingen af de i artikel 2 og 5 nævnte indtægter. Artikel 9

Kommissionen iværksætter inden 1. januar 2006 en generel undersøgelse af ordningen med egne indtægter, om nødvendigt fulgt op af passende forslag, som tager hensyn til alle relevante forhold, herunder udvidelsens virkninger på finansieringen af Den Europæiske Unions budget, mulighederne for at ændre strukturen i de egne indtægter ved skabelse af nye autonome egne indtægter og korrektionen af budgetuligevægte til fordel for Det Forenede Kongerige samt reduktionen til fordel for Østrig, Tyskland, Nederlandene og Sverige, som omhandlet i artikel 5, stk. 1. Artikel 10 1. Denne afgørelse meddeles medlemsstaterne af generalsekretæren for Rådet og offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Medlemsstaterne giver omgående generalsekretæren for Rådet meddelelse om afslutningen af de procedurer, der i henhold til deres respektive forfatningsretlige bestemmelser er nødvendige for vedtagelsen af denne afgørelse. Afgørelsen træder i kraft på den første dag i den måned, der følger efter modtagelsen af den sidste af de i andet afsnit omhandlede meddelelser. Den får virkning fra 1. januar 2002 bortset fra artikel 2, stk. 3, og artikel 4, der får virkning fra 1. januar 2001. 2. a) Med forbehold af litra b) ophæves afgørelse 94/728/EF,Euratom den 1. januar 2002. Enhver henvisning til Rådets afgørelse af 21. april 1970 angående udskiftning af medlemsstaternes finansielle bidrag med Fællesskabernes egne indtægter 9 , til Rådets afgørelse 85/257/EØF,Euratom af 7. maj 1985 om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter 10 , til afgørelse 8813761EØF,Euratom eller til afgørelse 94/728/EF,Euratom skal betragtes som en henvisning til denne afgørelse. b) Artikel 2, 4 og 5 i afgørelse 88/376/EØF, Euratom og 94/728/EF, Euratom gælder fortsat for beregningen og justeringen af de indtægter, der hidrører fra anvendelsen af en ensartet sats, der gælder for alle medlemsstater, på det ensartede momsberegningsgrundlag på mellem 50% til 55% af hver medlemsstats BNI, afhængig af det relevante år, og for beregningen af den korrektion af budgetmæssige uligevægte, der er indrømmet Det Forenede Kongerige, for så vidt angår årene 1988 til 2000. c) For så vidt angår de beløb, der er omhandlet i artikel 2, stk. l, litra a) og b), og som medlemsstaterne i henhold til gældende fællesskabsregler skulle stille til rådighed inden den 28. februar 2001, skal medlemsstaterne fortsat tilbageholde 10% af disse beløb i opkrævningsomkostninger. Udfærdiget i Bruxelles, den 29. 09. 2000 På Rådets vegne (sign.) L. FABIUS Formand 1 EFT C 274 E af 28.9.1999, s. 39. 2 EFT C 368 af20.12.1999, s. 16. 3 EFTC 4 EFTC 5 EFTC

6 EFT L 310 af 30.11.1996, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 448/98 (EFT L 58 af 27.2.1998, s. 1). 7 EFT L 293 af 12.11.1994, s. 9. 8 EFT E 185 af 15.7.1988, s. 24. 9 EFT L 94 af 28.4.1970, s. 19. 10 EFT L 128 af 14.5.1985, s. 15. Ophævet ved afgørelse 88/376/EØF, Euratom.

Versioner

1. 2000-12-01