Forslag til folketingsbeslutning om ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til brug for en medhjælper
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20001BB00090@2001-01-16/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til at fremsætte lovforslag om ændring af lov om planlægning, således at ejeren af en landbrugsejendom får ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på sin landbrugsejendom, når det sker som led i et glidende generationsskifte eller til brug for en medhjælper, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, som taler imod. Det skal være en betingelse, at boligen opføres i tilknytning til gårdens øvrige bygninger, at boligen ikke senere frastykkes, og at der ikke i forvejen findes en til formålet egnet bolig på ejendommen.
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse. Se beslutningsforslag nr. B 133 fra folketingsåret 1996-97, Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne s. 7179 og tillæg A s. 5418 og 5419 og beslutningsforslag nr. B 84 fra folketingsåret 1998-99, Folketingstidende 1998-99, forhandlingerne s. 4088 og 7405, tillæg A s. 3888 og 3890 og tillæg B s. 1154 samt beslutningsforslag nr. B 57 fra folketingsåret 1999-2000, Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne s. 3910 og 7638, tillæg A s. 3463 og 3465 og tillæg B s. 671.
Efter praksis meddeles der som hovedregel ikke i landzone tilladelse til opførelse af en yderligere beboelsesbygning på en landbrugsejendom, når ansøgningen ikke er begrundet i hensynet til ejendommens drift eller særlige omstændigheder.
Efter forslagsstillernes opfattelse skal denne retstilstand ændres, således at ejeren af en landbrugsejendom skal have ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig, når det sker som led i et glidende generationsskifte eller til brug for en medhjælper, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, der taler imod. Det skal dog være en betingelse, at boligen opføres i tilknytning til gårdens øvrige bygninger, at boligen ikke senere frastykkes, og at der ikke i forvejen findes til formålet egnede boliger på ejendommen.
I en konkret sag fra Rougsø Kommune i Århus Amt havde en landmand gennem 43 år beboet en landejendom. Han ønskede at fraflytte ejendommen, men ville gerne stadig bevare tilknytningen til stedet og omgivelserne. Derfor ansøgte han om tilladelse til at opføre en aftægtsbolig og en garage på den anden side af vejen. Amtet afslog ansøgningen. Der kunne ikke gives tilladelse til en anden bolig, når ikke ansøgningen var begrundet i hensynet til ejendommens drift. Ønsket om at blive på stedet blev ikke tillagt vægt. Heller ikke Rougsø Kommunes anbefaling blev tillagt vægt. Kommunen havde støttet byggeriet, fordi det var velbegrundet og var med til at opretholde den lille kommune. Men amtet stod fast. Sagen blev anket til Naturklagenævnet, hvor et flertal tilsluttede sig amtets afslag (Naturklagenævnet, j.nr. 97-31/700-0325).
I Nordjylland havde et ældre ægtepar ønsket at afhænde deres landbrugsejendom til deres barnebarn. Samtidig ønskede de dog ikke at flytte fra den jord, hvor de i mere end et halvt århundrede havde levet. Derfor søgte de om tilladelse til at bygge en bolig til deres barnebarn på grunden. Det fik de afslag på fra Nordjyllands Amt. Amtet lagde ved afgørelsen vægt på, at etablering af mere end én helårsbeboelse på en landbrugsejendom i det åbne land var i strid med de planmæssige hensyn, som planloven tilsigter at varetage. Det hjalp ikke, at ægteparret meddelte, at de var indstillet på, at det nye stuehus blev opført på vilkår om, at deres gamle bolig ville blive nedlagt, når de ikke kunne benytte den længere. Amtet accepterede ikke en sådan løsning, og begrundelsen lød, »at det af erfaring viser sig utroligt vanskeligt at håndhæve et sådant vilkår, selv hvis vilkåret er tinglyst på ejendommen« (Naturklagenævnet, j.nr. 31/800-0185).
Et tredje eksempel er hentet i Ringkjøbing Amt. Her ønskede et ægtepar i løbet af en 2-årig periode at udvide deres produktion af mink fra 700 minktæver til 900. Endvidere ville de starte en produktion af frilandsgrise. Hertil kom, at de drev godt 18 ha jord. I forbindelse med udvidelsen ønskede de at bygge en medhjælperbolig, idet deres produktion vil være afhængig af fast medhjælp. Amtet afslog ansøgningen med den begrundelse, at der ikke var behov for 2 boliger, selv om Midtjyllands Pelsdyravlerforening udtalte, at det krævede en fuldtidsmedarbejder alene med den eksisterende produktion, og Familielandbrugets rådgivningscenter konkluderede, at drift af 18 ha jord, 900 minktæver og 65 søer ville kræve knap 3 heltidsbeskæftigede. Endvidere anførtes det, at det af hensyn til dyrernes ve og vel krævedes, at der i perioder var opsyn døgnet rundt, og det var på denne baggrund afgørende, at det var muligt for personerne, der beskæftigede sig med produktionen, at bo i særskilt beboelse på ejendommen. På trods af ovenstående argumenter fandt amtet i henhold til planlovens bestemmelser, at medhjælperen lige så godt kunne bo i et nærliggende bysamfund (Naturklagenævnet, j.nr. 97-31/650-0050).
Et fjerde eksempel kommer også fra Ringkjøbing Amt. To brødre ejede og drev fra en ejendom på ca. 60 ha med landbrugspligt et vildtopdræt af fasaner. I 1997 blev der solgt ca. 40.000 æg og opdrættet 6.000 kyllinger samt avlsfugle med henblik på salg. Den ene af de to brødre boede på ejendommen, mens den anden boede i en nærliggende større by. Men for bedre at kunne passe både arbejde og familie ønskede sidstnævnte at opføre en bolig på ejendommen. På den baggrund ansøgte de om tilladelse til opførelse af en medhjælperbolig på 140 m 2 . Amtet behandlede ansøgningen, men meddelte afslag med henvisning til, at en medhjælper lige så godt kunne bo i et nærliggende bysamfund, fordi der på ejendommen ikke var en særlig produktion, som krævede døgnovervågning, samt at en yderligere bebyggelse på ejendommen ikke ville være passende for forholdet mellem bygninger og jordtilliggende således, at ejendommen senere kunne sælges til en landmand med almindelig landbrugsdrift. Amtet tog i sin afgørelse ikke højde for, at de to brødre havde planer om at udvide driften ved at gøre virksomheden større, hvilket nødvendiggjorde, at begge parter boede på ejendommen, da driften var meget både tids- og arbejdskrævende, og at de dermed begge ville få heltidsbeskæftigelse på ejendommen (Naturklagenævnet, j.nr. 97-31/650-0064).
Forslagsstillernes konklusion er, at når den gældende lov om planlægning tvinger amter til at træffe sådanne afgørelser, så må loven ændres.
Hans Christian Schmidt (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til brug for en medhjælper.
(Beslutningsforslag nr. B 90).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.