Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20001BB00099@2001-01-23/da
Indhold
I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og senest ændret den 16. maj 2000, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres i 2. pkt. »Hvert« til: »Hver«, »partier« til: »folketingsgrupper«, »det parti« til: »den folketingsgruppe«, og i 3. pkt. ændres »partier« til: »folketingsgrupper«.
2. I § 7, stk. 3, 2. pkt., ændres »Ethvert i Folketinget indvalgt parti« til: »En folketingsgruppe«.
3. I § 7, stk. 4, ændres i 1. pkt. »hvert« til: »hver« og »partier« til: »folketingsgrupper«, i 2. pkt . ændres »Et parti« til: »En folketingsgruppe«, og i 3. pkt. ændres »det pågældende parti« til: »den pågældende folketingsgruppe«.
4. I § 7, stk. 5, ændres i 1. pkt . »et parti« til: »en folketingsgruppe«, og i 2. pkt. ændres »et parti eller en gruppe« til: »en folketingsgruppe«.
5. I § 36, stk. 1, ændres i 2. og 7. pkt. »grupper« til: »folketingsgrupper«.
6. I § 36, stk. 3, ændres i 1. pkt. »partigruppe« til: »folketingsgruppe«, og i 2. pkt. ændres »gruppe« til: »folketingsgruppe« (2 steder).
7. §§ 46-48 affattes således:
Stk. 1. Lov om tjenestemænd i staten, med undtagelse af §§ 1 og 3, § 5, stk. 3-5, §§ 45-47 og §§ 49-54 h, og lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Folketinget og hos Folketingets Ombudsmand, medmindre andet fastsættes af Udvalget for Forretningsordenen.
Stk. 2. Hovedaftale for Folketingets tjenestemænd og for tjenestemænd hos Folketingets Ombudsmand kan indgås efter bemyndigelse fra Folketingets formand af henholdsvis Folketingets direktør og Folketingets Ombudsmand. Hvis der ikke indgås aftale om hovedaftale, fastsættes løn- og andre ansættelsesvilkår i et lønregulativ, der udstedes af Folketingets formand efter forhandling med de pågældende personaleorganisationer og efter godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen.
Stk.3. Såfremt Folketingets direktør eller Folketingets Ombudsmand i henhold til stk. 2 indgår hovedaftale, finder de bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§ 45-47, tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Folketinget og hos Folketingets Ombudsmand, medmindre andet fastsættes efter stk. 4.
Stk. 4. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for Folketingets tjenestemænd og tjenestemænd hos Folketingets Ombudsmand indgås mellem henholdsvis Folketingets direktør samt Folketingets Ombudsmand og de centralorganisationer, som Folketingets direktør og Folketingets Ombudsmand indgår hovedaftale med. Kan der ikke indgås aftale, træffes afgørelsen af Folketingets formand efter forhandling med næstformændene.
Stk. 5. Aftaler i henhold til stk. 4 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov, i henhold til lov eller i henhold til forretningsorden for Folketinget, eller som angår Folketingets eller Folketingets Ombudsmands opgaver, organisation eller personalebehov.
Stk. 6. De bestemmelser, der er fastsat i henhold til den i stk. 1 nævnte lovgivning, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Folketinget og hos Folketingets Ombudsmand, medmindre andet fastsættes af Folketingets formand efter forhandling med næstformændene.
Stk. 7. Afgørelser, der efter den i stk. 1 nævnte lovgivning træffes af en minister, træffes, for så vidt angår tjenestemænd i Folketinget og hos Folketingets Ombudsmand, af henholdsvis Folketingets direktør og Folketingets Ombudsmand.
Stk. 1. Hovedaftale for Folketingets og Folketingets Ombudsmands ikketjenestemænd kan efter bemyndigelse fra Folketingets formand indgås af henholdsvis Folketingets direktør og Folketingets Ombudsmand. Hvis der ikke indgås aftale om hovedaftale, kan løn- og andre ansættelsesvilkår fastsættes i et lønregulativ, der udstedes af Folketingets formand efter forhandling med de pågældende personaleorganisationer og efter godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen.
Stk. 2. Såfremt Folketingets direktør eller Folketingets Ombudsmand i henhold til stk. 1 indgår hovedaftale, finder de tilsvarende overenskomster og bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for ikketjenestemænd i staten anvendelse for ikketjenestemænd henholdsvis i Folketinget og hos Folketingets Ombudsmand, medmindre andet fastsættes efter stk. 3.
Stk. 3. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for ikketjenestemænd i Folketinget og hos Folketingets Ombudsmand indgås mellem henholdsvis Folketingets direktør og Folketingets Ombudsmand og de centralorganisationer, som Folketingets direktør og Folketingets Ombudsmand indgår hovedaftale med. Kan der ikke indgås aftale, træffes afgørelsen af Folketingets formand efter forhandling med næstformændene.
Stk. 4. Aftaler i henhold til stk. 3 kan dog ikke indgås om forhold, der bestemmes ved lov, i henhold til lov eller i henhold til forretningsorden for Folketinget, eller som angår Folketingets eller Folketingets Ombudsmands opgaver, organisation eller personalebehov.
Stk. 1. Lønninger til personalet hos statsrevisorerne fastsættes i et lønregulativ, der udstedes af formanden efter forudgående forhandlinger med de pågældende personaleorganisationer og efter godkendelse af Udvalget for Forretningsordenen. Personalet hos statsrevisorerne er i øvrigt med de af forholdene nødvendiggjorte afvigelser omfattet af de almindelige regler, der er gældende for ansatte i statens tjeneste.
Stk. 2. De bestemmelser om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i staten, der er fastsat i henhold til tjenestemandslovens §§ 45-49, finder tilsvarende anvendelse for tjenestemænd i Rigsrevisionen, medmindre andet fastsættes efter § 18 a, stk. 5, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 3. Aftaler om løn- og andre ansættelsesvilkår for tjenestemænd i Rigsrevisionen indgås mellem rigsrevisor og de i tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer. Kan der ikke indgås aftale, træffes afgørelsen af Udvalget for Forretningsordenen efter forudgående forelæggelse for statsrevisorerne, jf. § 18 a, stk. 5, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. «
8. I § 59, 2. pkt., ændres »hvert af de partier« til: »hver af de folketingsgrupper«, og »øvrige partier« ændres til: »øvrige folketingsgrupper«.
9. I bilaget indsættes før afsnittet om almindelige lovforslag som nyt afsnit:
Folketingsgrupperne kan deltage i forhandlingerne ved en ordfører med de for disse fastsatte taletider.
Ved folketingsgrupper forstås i denne forbindelse en gruppe på flere medlemmer,
a) der ved det seneste folketingsvalg er indvalgt som repræsenterende et bestemt parti, og hvor gruppen fortsat repræsenterer dette, eller
b) der stifter en ny gruppe og et nyt parti, som godkendes som opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller
c) der tilslutter sig et eksisterende parti, der ikke er repræsenteret i Folketinget, men som er opstillingsberettiget til folketingsvalg, eller
d) hvis tilhørsforhold til det parti, som gruppen er indvalgt for, for alle gruppens medlemmers vedkommende er ophørt, men hvor medlemmerne fortsætter som samlet gruppe med en fælles politik.
De under a) d) nævnte grupper benævnes i Folketinget i overensstemmelse med gruppens ønske herom, og Folketingets formand fastsætter efter aftale med gruppen en forkortelse af gruppens navn på højst tre bogstaver.
Samme ret har enkelte medlemmer, der opfylder betingelserne nævnt under a d.«
10. I bilaget ændres i afsnittet om almindelige lovforslag »Partiordførere« til: »Ordførere«, og »ordfører for sit parti« ændres til: »ordfører for sin folketingsgruppe« (2 steder).
11. I bilaget ændres i afsnittet om forespørgsler »Ordførere for partierne« til: »Ordførere«, og »ordfører for sit parti« ændres til: »ordfører for sin folketingsgruppe«.
12. I bilaget ændres i afsnittet om medlemmer valgt på Færøerne og i Grønland »ordførere for partierne« til: »ordførere for folketingsgrupperne«.
Folketingsbeslutningen træder i kraft umiddelbart efter førstkommende valg til Folketinget. Dog træder den i § 1, nr. 7, foreslåede affattelse af §§ 46-48 i kraft ved vedtagelsen og har virkning for de overenskomster og aftaler, der er indgået fra og med perioden 1997-99.
Dette forslag indeholder to elementer. For det første en ændring af den hidtil fulgte praksis ved godkendelse af en gruppe med de parlamentariske rettigheder og fordele, dette indebærer. Det foreslås, at fremtidigt skal en gruppe for at kunne anerkendes som en gruppe opfylde en af fire betingelser, som fremgår af bilaget til Folketingets forretningsorden. For det andet indføres en hjemmel for Folketingets Ombudsmand til at indgå hovedaftaler og overenskomster for ansatte hos Folketingets Ombudsmand.
I forhold til i dag
For at kunne anerkendes som folketingsgruppe i relation til taletider for ordførere og fællesbetegnelse for gruppemedlemmer skal medlemmerne/medlemmet som overvejende hovedregel repræsentere et opstillingsberettiget parti. Det kan være tilfældet,
fordi medlemmerne/medlemmet er valgt for og fortsat repræsenterer partiet,
fordi medlemmerne/medlemmet har dannet et nyt parti, der ved indsamling af vælgererklæringer er blevet opstillingsberettiget,
fordi medlemmerne/medlemmet har tilsluttet sig et eksisterende parti, der ikke er repræsenteret i Folketinget, men som ved indsamling af vælgerklæringer er blevet opstillingsberettiget.
Ændringen vil medføre, at forretningsordenen kommer til at indeholde en udtrykkelig definition på en folketingsgruppe og de rettigheder, der tildeles en sådan i henseende til taletid og -rækkefølge samt gruppebetegnelse i modsætning til hidtil, hvor afgrænsningen af grupper i de nævnte henseender har beroet på praksis.
Efter forslaget skal det ikke være tilstrækkeligt, at et eller flere medlemmer, der har brudt med deres tidligere gruppe, blot erklærer, at de repræsenterer et nyt parti eller har tilsluttet sig et eksisterende, hvis de pågældende partier ikke er opstillingsberettigede. De pågældende medlemmer må betegnes (UP) og vil kun have taletid som andre medlemmer (privatister) efter ordførertalerne.
Der er her tale om retten til særlige ordførertaletider og gruppebetegnelse. Hvis 2 medlemmer forlader en gruppe på 5 eller 4 og de resterende fortsat repræsenterer det parti, for hvilket de alle oprindeligt var valgt, må det anses for rimeligt, at de resterende fortsat kan bevare retten til ordførertaletider og gruppebetegnelse. Også ved dannelse af et nyt opstillingsberettiget parti eller ved tilslutning til et eksisterende, men ikke repræsenteret opstillingsberettiget parti, findes det rimeligt, at et mindre antal medlemmer end 4 skal kunne repræsentere partiet, hvis de pågældende medlemmer faktisk er tilsluttet dette.
De rettigheder, der i dag tilkommer medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne, ændres ikke ved dette forslag.
Andre konsekvenser af forslaget
Der findes i lovgivningen en række tilfælde, hvorefter de »partier«, der er repræsenteret i Finansudvalget, til kollegiale forsamlinger som nævn, kommissioner og råd under regeringen kan udpege et medlem til det pågældende nævn m.m. Også i andre henseender anvendes betegnelsen »partier« om grupperne i Folketinget.
Der vil være behov for, at de pågældende ministerier gennemgår disse bestemmelser for at afklare, i hvilket omfang der tænkes på partier eller folketingsgrupper. Det foreslås derfor, at de nye regler for retten til særlige ordføreretaletider og gruppebetegnelse først træder i kraft efter det kommende folketingsvalg.
Præsidiet fik i efteråret 1993 en henvendelse fra DJØF og CO II om indgåelse af hovedaftaler og overenskomster for ansatte i Folketingets administration og hos Folketingets Ombudsmand.
Efter at personaleforeningerne havde udtalt sig positivt om henvendelsen, var Præsidiet indstillet på at imødekomme foreningernes ønske om indgåelse af hovedaftaler og fik tilslutning til denne positive holdning i Udvalget for Forretningsordenen.
I foråret 1997 godkendte Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen hovedaftaler og overenskomster for ansatte i Folketingets administration.
Den 29. januar 1998 vedtog Folketinget ved 2. behandling et fremsat forslag til ændring af forretningsordenen for Folketinget, hvorved der blandt andet blev skabt hjemmel til, at der kunne indgås hovedaftaler og overenskomster for ansatte i Folketingets administration (beslutningsforslag nr. B 2, Folketinget 1997-98).
Den 23. september 1998 godkendte Præsidiet hovedaftaler og overenskomster for kontormedarbejderne (CO II) hos Folketingets Ombudsmand. Tilsvarende aftaler er indgået med de akademiske medarbejdere hos Folketingets Ombudsmand (AC/DJØF) den 21. juni 2000. Dette indebærer, at det er nødvendigt at udvide den hjemmel til at indgå hovedaftaler og overenskomster, som blev indsat ved ændringen den 29. januar 1998, til også at omfatte ansatte ved Folketingets Ombudsmand.
Ændringsforslaget tilsigter ikke at skabe hjemmel til, at der kan indgås hovedaftale og overenskomster for ansatte hos statsrevisorerne. Der henvises til, at statsrevisorerne har opgivet tidligere planer om at forlade lønregulativmodellen til fordel for indgåelse af hovedaftaler og overenskomster.
Til nr. 7
Ændringsforslaget har til formål at udvide anvendelsesområdet for Folketingets forretningsordens §§ 46 og 47 til også at omfatte ansatte hos Folketingets Ombudsmand. Der er ikke i øvrigt sket indholdsmæssige ændringer i §§ 46 og 47. Der henvises således vedrørende det indholdsmæssige til bemærkningerne til beslutningsforslag nr. B 2, Folketinget 1997-98.
Ud over at fastlægge tilsvarende tjenestemandsretlige særregler for tjenestemænd hos Folketingets Ombudsmand som for tjenestemænd i Folketingets administration er hovedformålet med ændringsforslaget at skabe hjemmel til, at der kan indgås hovedaftaler og overenskomster for ansatte hos Folketingets Ombudsmand.
Som følge af, at ansatte hos Folketingets Ombudsmand ved ændringsforslaget bliver omfattet af §§ 46 og 47, gælder bestemmelsen i § 48, stk. 1, alene lønninger til personalet hos statsrevisorerne.
Ivar Hansen (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget.
(Beslutningsforslag nr. B 99).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.