Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20001BB00111@2001-02-06/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at indføre mulighed for skattemæssige straksafskrivninger for erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og for udgifter til forbedring og vedligeholdelse af erhvervsmæssigt benyttede bygninger, der virker energibesparende. Regeringen pålægges at foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter samt fremsætte de lovforslag, som måtte være nødvendige.

1. Miljø- og energiministeren bemyndiges til årligt at udarbejde en liste over, hvilke aktiver der giver ret til straksafskrivning efter dette forslag.

2. Der kan ikke gives offentlig støtte til anskaffelse af aktiver, hvortil der er foretaget straksafskrivninger efter dette forslag.

3. Ved salg af det straksafskrevne aktiv skal salgssummen medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor leveringen finder sted.

4. En virksomhed kan maksimalt straksafskrive 250.000 kr. om året på sine aktiver og kan desuden efter dette forslag restafskrive op til 250.000 kr. af årets anskaffelse det efterfølgende år. Beløbene reguleres årligt med reguleringspristallet.

5. De eksisterende regler om, at der i en række tilfælde uanset den erhvervsmæssige anvendelse ikke kan foretages afskrivning på bygninger, videreføres.

Baggrund

Der kan efter de nuværende regler gives statstilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder. Fra år 2001 bevilges der kun nye midler til industrien. Øvrige erhverv kan få del i tilskud fra ordningen, så længe der er midler i restpuljen, der blev etableret i forbindelse med tilbageføring af grønne afgifter til erhvervslivet i 1996. Disse midler vil imidlertid om få år være opbrugt, og herefter kan der ikke gives tilskud til energieffektiviseringsprojekter for andre erhverv end industri.

I et høringssvar til lovforslag om energibesparelser i erhvervslivet fra 1999, jf. lovforslag nr. L 50, 1999-2000, nævner FDB, Håndværksrådet, HORESTA, Byggeriets Arbejdsgivere og Dansk Handel & Service, at det var utilfredsstillende, at industrien fik tilført en årlig sum på 175 mio. kr., mens øvrige erhverv ikke fik tilført yderligere tilskudsmidler. Dansk Handel & Service anførte særligt, at dette ville føre til en konkurrenceforvridning mellem erhvervene og få negative konsekvenser for de miljøforbedringer, som ellers ønskes inden for handels- og servicesektoren, idet de hidtil har været flittige brugere af tilskudsordningen.

Forslagsstillerne finder det vigtigt, at erhvervslivet tilskyndes til en miljø- og energivenlig adfærd bl.a. via tilskuds- og fradragsordninger og via grønne afgifter. Dette forslag har til hensigt at tilskynde virksomhederne til, når de investerer, at vælge mere energibesparende alternativer.

Endvidere har forslaget til hensigt at sikre, at andre erhverv end industrien fortsat tilskyndes til at foretage energibesparelser, når den nuværende pulje vedrørende statstilskud til erhvervsvirksomheder er opbrugt og der kun er nye midler til industrien.

Med pinsepakken blev virksomhedernes mulighed for at benytte straksfradrag begrænset; bl.a. skal vedligeholdelse indgå i opgørelsen, og det er kun afskrivningsgrundlaget for den bygning, der bygges om, der er beregningsgrundlag. Endvidere er mulighederne for saldoafskrivning forringet med finanslovaftalerne for 2001. Kristeligt Folkeparti er imod disse forringelser af afskrivningsreglerne, der fører til en likviditetsbelastning for virksomhederne. Kristeligt Folkeparti finder det derfor fornuftigt, at virksomheder, der opfører sig miljømæssigt rigtigt, får lettet deres likviditet ved give mulighed for straksafskrivninger.

Eksisterende regler for straksafskrivninger

Skattemæssige afskrivninger har til formål at give den skattepligtige fradrag for det slid, som et aktiv undergår ved erhvervsmæssig benyttelse.

Efter afskrivningslovens § 5 kan den skattepligtige vælge at foretage skattemæssig straksafskrivning for følgende driftsmidler:

1. Driftsmidler med en fysisk levealder, der ikke overstiger 3 år.

2. Driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb på 9.500 kr. eller derunder (år 2000-niveau). Aktiver, der er bestemt til at fungere samlet, anses for et driftsmiddel. Aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver, kan ikke straksafskrives, såfremt den samlede anskaffelsessum overstiger grundbeløbet. Forbedringsudgifter sidestilles med udgifter til anskaffelse af aktiver, der er bestemt til at fungere sammen med allerede anskaffede aktiver.

3. Driftsmidler og skibe til forsøgs- og forskningsvirksomhed bortset fra driftsmidler og skibe, der anvendes til efterforskning efter råstoffer.

4. Edb-software.

Ved salg at et straksafskrevet aktiv, jf. pkt. 1-4, skal salgsummen som hovedregel medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor leveringen finder sted.

5. Efter afskrivningslovens § 18, stk. 2, kan udgifter til forbedring eller ombygning af en afskrivningsberettiget bygning eller en installation i denne fradrages straks i det år, hvor udgiften afholdes (det såkaldte straksfradrag). Det forudsættes, at indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører for året forud for afskrivningsåret.

Ved salg af et aktiv omfattet af §18, stk. 2, indgår udgiften ikke ved opgørelse af genvundne afskrivninger.

Straksafskrivning for miljøforbedrende investeringer i landbrug

Fra 1985 til 1992 eksisterede der i Danmark en ordning for straksafskrivning for miljøforbedrende investeringer i landbruget. Efter ordningen kunne der straksafskrives på investeringer i anlæg til opbevaring af husdyrgødning og lignende miljøforbedrende investeringer i landbrug m.v., når der forelå en miljømæssig godkendelse af investeringerne.

Inden påbegyndelse af investeringen skulle landmanden udarbejde en projektbeskrivelse, som skulle indsendes til kommunalbestyrelsen til en miljømæssig forhåndsvurdering. Det var en forudsætning for at kunne straksafskrive, at investeringen ikke støttedes efter forbedringsloven eller miljøstøtteloven.

Straksafskrivninger for miljøvenligt udstyr i Holland

Siden 1991 har virksomheder i Holland haft mulighed for at straksafskrive deres investeringer i særlig miljøvenligt og energibesparende udstyr, der er specificeret på en særlig liste.

Det er en forudsætning for optagelse på listen, at udstyret er nyt for virksomheden og kan anvendes i Holland.

Hvert år opdateres listen over udstyr, der kan afskrives efter de særlig gunstige afskrivningsregler. I 1998 var 483 forskellige typer udstyr på listen, f.eks. udstyr vedrørende solvarme, biomasse, biogas og solceller.

Før virksomheden kan benytte de forbedrede afskrivningsordninger, skal virksomheden indsende en ansøgning til et særligt kontor. Når ansøgningen er godkendt, kan virksomheden indarbejde afskrivningen i skatteregnskabet.

Økonomiske konsekvenser

Det er vanskeligt at vurdere præcist, hvor meget de samlede afskrivninger forøges som følge af forslaget. Derfor er det også vanskeligt at vurdere DAU-effekten af forslaget.

Det antages, at forslaget i overvejende grad vil føre til, at virksomhederne vil vælge mere energibesparende investeringer, og at forslaget kun i begrænset omfang vil få virksomhederne til at foretage investeringer, som de ellers ikke ville have foretaget.

Alternativet til straksafskrivning vil være, at aktivet vil blive afskrevet i henhold til de gældende afskrivningsregler. De langsigtede udgifter for staten ved at gennemføre forslaget er dermed det rentetab, staten påføres, fra straksafskrivningen er foretaget, og indtil investeringen ville have været afskrevet efter de gældende regler. Dertil kommer, at de samlede afskrivninger vil stige som følge af forslaget, fordi virksomhederne som følge af muligheden for straksafskrivning vælger et mere energibesparende aktiv, der formentlig er lidt dyrere.

En virksomheds samlede rentegevinst ved straksafskrivning på et driftsmiddel med en værdi på 100.000 kr. i forhold til saldoafskrivning på 25 pct. årlig er omkring 8.000 kr. under forudsætning af, at virksomheden kan forrente den øgede likviditet, der følger af forslaget, med 10 pct.

Ad 1

Miljø- og energiministeren beslutter efter faglig rådgivning fra Energistyrelsen hvert år, hvilke aktiver der skal opføres på listen. På listen opføres aktiver, der antages at have en væsentlig energibesparende effekt for virksomhederne.

Ad 2

For at undgå, at en virksomhed både kan få tilskud og få ret til straksafskrivning for energibesparende formål, præciseres det, at der ikke kan gives tilskud til anskaffelse af aktiver, der er straksafskrevet efter dette forslag. I lighed med, hvad der er gældende for tilskud til energibesparelser i erhvervsvirksomheder, er EU-støtte ikke omfattet af denne bestemmelse.

Ad 3

I lighed med de regler, der gælder for de fleste øvrige afskrivningsordninger, skal salgssummen ved salg af det straksafskrevne aktiv efter dette forslag medregnes i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor leveringen finder sted. Derved sikres det, at virksomhederne ikke bruger straksafskrivninger til at reducere sine samlede langsigtede skattebetalinger.

Ved succession foreslås, at de eksisterende regler fortsætter uændret.

Ad 4

Grænsen for, hvor meget en virksomhed maksimalt kan straksafskrive om året, er sat for at reducere merudgifterne for det offentlige ved ordningen. Muligheden for at restafskrive op til 250.000 kr. af årets anskaffelse det efterfølgende år har til hensigt at give virksomhederne rimelige muligheder for at investere, når det er forretningsmæssigt hensigtsmæssigt. Såfremt en energiforbedrende investering koster 500.000 kr., kan virksomheden herefter straksafskrive 250.000 kr. af investeringen i år og 250.000 kr. det efterfølgende år. Det efterfølgende år kan virksomheden ikke foretage anden straksafskrivning.

Ad 5

Efter de eksisterende regler for afskrivning på bygninger kan der uanset den erhvervsmæssige anvendelse i en række tilfælde ikke foretages afskrivning på bygninger, der f.eks. anvendes til kontor, virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, forsikringsselskab, hospitaler, fødeklinikker, lægehuse og tandlægeklinikker. Det foreslås, at denne regel opretholdes i forslaget.

Flemming Kofod-Svendsen (KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om straksafskrivning for energiforbedringer i virksomheder.

(Beslutningsforslag nr. B 111).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 2001-02-06