Forslag til folketingsbeslutning om, at selvstændige erhvervsdrivende bliver omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20001BB00131@2001-02-28/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, således at selvstændige erhvervsdrivende, herunder interessenter og komplementarer, samt medhjælpende ægtefæller uden lønaftale også bliver omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre selvstændige erhvervsdrivende, herunder interessenter og komplementarer, samt medhjælpende ægtefæller uden en lønaftale et sikkerhedsnet i tilfælde af arbejdsskader.
Forslagsstillerne opfatter det som en diskriminering mod de selvstændige erhvervsdrivende, at de ikke er omfattet af loven om arbejdsskadeforsikring.
Lov om arbejdsskadeforsikring har primært til formål at sikre personer i et ansættelsesforhold, men der er undtagelser i loven. For eksempel er fiskere, der tjener mindst 3 / 5 af årsindtægten ved personligt fiskeri, samt medhjælpende ægtefæller med en lønaftale omfattet af arbejdsskadeloven. Dermed omfatter arbejdsskadeforsikringen reelt ikke kun personer i et ansættelsesforhold.
Derudover diskrimineres der blandt gruppen af selvstændige i lov om arbejdsskadeforsikring. For eksempel anses personer, der udøver selvstændig virksomhed i anpartsselskabs- eller aktieselskabsform, for antaget af selskabet, uanset om de er eneejere og dermed reelt er i et tjenesteforhold til sig selv. Det betyder, at netop denne gruppe af de selvstændige, som i praksis ikke adskiller sig fra andre selvstændige, er omfattet af arbejdsskadeloven, mens andre selvstændige erhvervsdrivende, herunder interessenter og komplementarer, ikke er omfattet. Det vil i praksis sige, at det ikke kun er personer i et ansættelsesforhold, der er omfattet af arbejdsskadeforsikringen.
Forslagsstillerne har ligeledes erfaret, at der er en del af de selvstændige erhvervsdrivende og medhjælpende ægtefæller uden lønaftaler, som ikke er bevidste om, at de ikke er omfattet af arbejdsskadeloven. Det har i visse tilfælde betydet, at nogle selvstændige erhvervsdrivende i tilfælde af arbejdsskader står helt uden dækning.
Det at en del af de selvstændige erhvervsdrivende er omfattet af arbejdsskadeloven, mens en anden del ikke er, medvirker til at skabe forvirring blandt de selvstændige.
I dag betyder arbejdsskadeloven, at den gruppe af selvstændige erhvervsdrivende, som ikke er omfattet, selv skal forsikre sig via private forsikringer. Der er dog forskel på at være omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring og af en privat ulykkesforsikring. Arbejdsskadeforsikringen dækker tabt arbejdsfortjeneste og erhvervsevnetab, mens en privat ulykkesforsikring typisk ikke dækker tabt arbejdsfortjeneste. Den private ulykkesforsikring kan dog, hvis den er sammensat korrekt, dække ved tab af erhvervsevne.
Så ud over den diskrimination, der finder sted blandt de selvstændige, er der således også forskel på at være omfattet af arbejdskadeloven og en privat forsikring.
Arbejdsskadeloven og den måde, systemet er bygget op på, gør, at det er meget uigennemskueligt for de selvstændige erhvervsdrivende, hvordan de bør forholde sig i forbindelse med arbejdsskadeforsikring. Derudover er det svært for de selvstændige erhvervsdrivende at gennemskue de private forsikringsordninger, hvilket stiller nogle selvstændige erhvervsdrivende dårligt. Bureaukratiet og den ringe gennemskuelighed medfører, at der opstår en risiko for, at den selvstændige erhvervsdrivende slet ikke bliver dækket i tilfælde af en arbejdsskade.
Hvis det endelig lykkes den enkelte selvstændige at gennemskue systemet og få tegnet en privat forsikring, er udgifterne til selvstændige erhvervsdrivendes private arbejdsskadeforsikringer som hovedregel ikke fradragsberettigede. Ofte er disse forsikringer meget dyre, hvis den selvstændige skal have en rimelig dækning, hvilket kan indebære forsikringspræmier på omkring 8-10.000 kr. årligt. For en selvstændig erhvervsdrivende med en relativt lav indtægt er der derfor en risiko for, at forsikringen fravælges pga. de økonomiske omkostninger derved, og dermed står den selvstændige erhvervsdrivende helt uden noget sikkerhedsnet.
Forslagsstillernes målsætning med dette beslutningsforslag er at stille alle personer på arbejdsmarkedet ens ved arbejdsskade og dermed fjerne den urimelige diskrimination af selvstændige erhvervsdrivende.
Forslagsstillerne forestiller sig, at ændringerne skal have virkning fra den 1. januar 2002.
Socialministeren har som svar af 24. november 2000 på spørgsmål nr. S 620 skønnet, at de økonomiske konsekvenser ved, at selvstændige erhvervsdrivende, herunder interessenter og komplementarer, samt medhjælpende ægtefæller uden en lønaftale bliver omfattet af arbejdsskadeloven, vil være på omkring 150 mio. kr.
Pia Christmas-Møller (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at selvstændige erhvervsdrivende bliver omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
(Beslutningsforslag nr. B 131).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.