Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af udenlandsdanskeres valgret
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20001BB00144@2001-03-13/da
Indhold
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at fremsætte lovforslag om en revision af folketingsvalgloven, der vil gøre det muligt for udenlandsdanskere, der ikke er omfattet af den nuværende lovgivning, at få stemmeret til folketingsvalg og folkeafstemninger i en vis årrække inden for rammerne af grundlovens § 29, stk. 1.
Forslagsstillerne ønsker den nuværende folketingsvalglovs § 2, stk. 2, revideret, da denne ikke længere kan betragtes som tidssvarende. Som forholdene er i dag, er det kun udenlandsdanskere inden for følgende kategorier, som bevarer deres stemmeret:
er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed eller forening
opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er medlem
er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation
opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed
opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde
opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytning til riget ganske kan sidestilles med personerne beskrevet ovenfor, jævnfør folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-6.
Baggrunden for, at denne gruppe af udenlandsdanskere i henhold til folketingsvalglovens § 2, stk. 2, nr. 1-6 er tildelt stemmeret, er tilknytning til riget, der kan sidestilles med fast bopæl i grundlovens forstand.
Der forekommer i dag en stor grad af vilkårlighed og uensartethed i stemmeretsafgørelserne for personer, der i en periode ansættes lokalt i udlandet. Denne uensartethed rammer f.eks. personer, der for at skabe kontakt mellem en dansk virksomhed og en nyopkøbt virksomhed i udlandet ansættes i den nyopkøbte virksomhed på en lokal kontrakt i en periode.
Denne gruppe af personer kan enten udstationeres eller ansættes direkte af den lokale afdeling. Gruppen, der er udstationeret, kan altid opnå stemmeret, mens gruppen af lokalt ansatte i dag udsættes for en uensartet sagsbehandling.
Om den enkelte person, der flytter fra en dansk til en udenlandsk afdeling, ansættes lokalt eller udstationeres, er i dag for manges vedkommende udelukkende et ansættelsesmæssigt spørgsmål. Og det er derfor beklageligt, at disse personer ikke kan sidestilles med personer, der er udstationerede, ligesom det er beklageligt, at disse personer udsættes for vilkårlige afgørelser, når spørgsmålet om stemmeret afgøres.
Forslagsstillerne mener, at dette er udtryk for en uberettiget forskelsbehandling. Det er i dag blevet stadig mere normalt, at virksomheder ønsker at give deres medarbejdere kendskab til udenlandske aktionærers eller datterselskabers arbejdsmetoder, ligesom det i fremtiden vil blive stadig nemmere og mere normalt i en årrække at tage arbejde i udlandet for at dygtiggøre sig.
Fra forslagsstillernes side betragtes det som vigtigt, at det danske samfund tilgodeser en sådan udvikling. Derfor bør den danske lovgivning så vidt muligt undgå at komplicere en sådan proces.
Personer bør ikke unødigt udelukkes fra den demokratiske proces som en konsekvens af arbejde i udlandet. Det skal derfor efter forslagsstillernes mening ikke som i dag være ansættelsesforholdene, men i stedet den reelle tilknytning til Danmark, der er afgørende for, om personer opnår stemmeret.
Intentionen med forslaget er, så vidt det er muligt inden for rammerne af grundlovens § 29, stk. 1, at give alle personer, der for en periode arbejder i udlandet, men som har tænkt sig at vende tilbage til Danmark, mulighed for at opretholde stemmeretten i den periode, vedkommende måtte opholde sig i udlandet. På den måde undgås unødige bureaukratiske komplikationer i forbindelse med ansøgningen om opretholdelse af stemmeret.
Midlertidigt ophold i udlandet er i dag ifølge valgretsnævnets praksis 12 år. Det forudsættes derfor, at den 12-årige ramme fortsat kan betragtes som værende i overensstemmelse med grundlovens § 29, stk. 1. Konkret foreslås derfor en ændring af folketingsvalgloven således, at alle danskere, der ikke decideret emigrerer, kan opretholde stemmeretten til det danske Folketing og til danske folkeafstemninger i en 12-årig periode.
Herefter foreslås det, ligeledes så vidt det er muligt inden for rammerne af grundlovens § 29, stk. 1, at personer ved skriftlig henvendelse til valgretsnævnet kan søge om forlængelse af stemmeretsperioden. En sådan forlængelse skal kunne opnås af alle personer, der kan dokumentere en fast tilknytning til riget svarende til fast bopæl i grundlovens forstand samt kan sandsynliggøre, at de inden for en afgrænset årrække planlægger på ny at bosætte sig permanent i riget.
Arbejdet med at fastslå, hvilke personer der er berettiget til fortsat stemmeret, skal foretages af valgretsnævnet.
Lene Espersen (KF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om udvidelse af udenlandsdanskeres valgret.
(Beslutningsforslag nr. B 144).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.