Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af Finansministeriets cirkulære om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20001BB00178@2001-04-06/da
Indhold
Folketinget pålægger finansministeren at ophæve cirkulære nr. 42 af 1. marts 1994 om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver. I cirkulæret fastsættes bl.a., at opgaver, som vil kunne udføres af eksterne leverandører, skal sendes ud i en udbudsrunde.
Som konsekvens af ophævelsen af cirkulæret nedlægges Statens Udliciteringsråd. I stedet oprettes et Udviklings- og Demokratiseringsråd.
Rådet bistår offentlige myndigheder og institutioner på statsligt, kommunalt og amtsligt niveau med erfaringsopsamling og rådgivning med henblik på at udvikle den offentlige sektor med aktiv inddragelse af medarbejderne på en måde, som styrker demokratiet og arbejdsmiljøet.
Rådet får især til opgave at videreformidle
erfaringer med jobrotation og et sundt, alsidigt arbejdsmiljø i den offentlige sektor,
erfaringer med efteruddannelse i den offentlige sektor,
erfaringer med efteruddannelse, jobrotation og inddragelse af ledige og
erfaringer med nye styringsformer, hvor de ansatte og brugerne får større indflydelse på henholdsvis egen dagligdag og den offentlige ydelse.
Rådet kan endvidere rekvireres til at rådgive en kommune, amt eller staten, hvis de ønsker at inddrage nye opgaver under selvforvaltning og direkte demokrati. Rådet kan endelig, hvis der er kommuner og amter, der på trods af Rådets vejledning alligevel ønsker at udlicitere, hjælpe disse med at fremme kvalitative udbudsregler.
Cirkulæret lægger op til, at udbud og efterfølgende udlicitering er den rigtige måde at opnå kvalitetsforbedringer og besparelser i den offentlige sektor på. Formanden for Statens Udliciteringsråd, Johannes Due, har over for flere danske dagblade i forlængelse af dette påpeget, at det vigtigste ved udlicitering er synliggørelsen af det politiske ansvar for serviceniveauet, hvorimod den økonomiske besparelse er det mindst vigtige (jf. f.eks. artikel i Politiken den 4. januar 2001).
Hvis ønsket er en synliggørelse af det politiske ansvar og en effektiv offentlig sektor, hvor ydelserne er præget af høj kvalitet og såvel ansatte som brugere får løbende indflydelse på tilrettelægningen og udførelsen af arbejdet, virker det uhensigtsmæssigt at fokusere på udlicitering.
Ved udlicitering forpligter kontrakten. Ændringer kan ikke gennemføres efter politisk beslutning, før der er gennemført forhandlinger med det firma, opgaven er udliciteret til, og tvister afgøres retligt. Ved udliciteringer opstår et demokratitab. F.eks. gælder loven om offentlighed i forvaltningen og hermed borgernes ret til aktindsigt ikke. Hertil kommer, at det offentlige fritages for ansvaret for personalepolitikken ved udliciteringer, og at der findes mange eksempler på, hvordan arbejdsmiljøet er blevet ødelagt af opskruning af tempo m.v.
I stedet er hovedopgaven i den offentlige sektor
at udvide det daglige demokrati,
at sikre sig, at de ansattes erfaringer anvendes i dagligdagen, og
at brugerne løbende får mulighed for at tilkendegive deres holdning over for politikere og ansatte.
Dette system indebærer, at serviceydelsens niveau ikke blot drøftes ved tilbagevendende udbudsrunder, men gøres til genstand for en løbende diskussion og bedømmelse i kraft af MERE RÅDERUM til de ANSATTE, og at brugerne får RET til at ytre sig og MULIGHED for indflydelse på, hvordan opgaverne løses.
Det vil kunne sætte en dynamik i gang, som for alvor vil kunne skabe fornyelse i den offentlige sektor.
Erfaringer med demokrati og fornyelse af den offentlige sektor
Centralt i det nye råds arbejde står erfaringsopsamlingerne med fornyelse af den offentlige sektor. Nedenfor skal anføres nogle enkelte eksempler.
Fra 1993, og indtil de blev udliciteret, organiserede buschaufførerne på HT s linje 166 selv den daglige drift til alles tilfredshed. Chaufførerne fik drifts- og ledelsesmæssigt ansvar for denne linje. Politikerne fastholdt det overordnede ansvar.
Det krævede forberedelse. Et fremtidsseminar og 3 ugers uddannelse var nogle af elementerne. En del af chaufførerne blev såkaldte driftschauffører, som brugte 25 pct. af deres tid på at varetage vagt- og driftsplanlægning, dvs. de overtog en traditionel mellemlederfunktion. Samtidig fik de ansatte indflydelse på en række af hverdagens små og store problemer, hvilket indebar mulighed for at bestemme over chaufførrum, mulighed for bedre til- og frakørsel ved busstoppesteder, vedligeholdelse af bussen, herunder retten til at foretage enkelte småreparationer. Det selvorganiserede øgede ansvar forbedrede arbejdsmiljøet og reducerede nedslidningen.
Forsøget blev afskaffet i forbindelse med udliciteringsbølgen.
I 1984 valgte Skævinge Kommune, at forebyggelse og behovsstyring skulle være udgangspunktet for kommunens hjemmehjælp. Hjemmehjælperne fik mulighed for i samarbejde med borgerne at tilrettelægge arbejdet. Kommunens folk fik et bredt opdrag: At styrke egenomsorgen ved at sætte sig ind i den ældres familiemæssige og personlige baggrund med henblik på optræning og ophjælpning til at klare hverdagen, herunder den sociale kontakt med familien, venner og omgivelser. Behovsstyring blev sat i fokus. Hjemmehjælperen rakte hele tiden hånden til den ældres aktuelle behov, og samtidig blev arbejdet organiseret i selvstyrende hjemmehjælpsgrupper på 10 personer. Resultatet var påfaldende. Efter 10 års forløb kunne man ved en evaluering konstatere, at de ældres selvhjulpenhed var styrket, sundhedsudgifterne dalende, hospitalsforbruget markant faldende blandt de over 75-årige og behovet for plejehjemspladser reduceret. Det ekstra ressourceforbrug i begyndelsen blev tjent ind på lang sigt.
Som modsvar til Frederiksborg Amts krav om udlicitering af sygehusopgaver igangsatte man forsøg med efteruddannelse, jobrotation og en ny servicemedarbejderfunktion på Hillerød Sygehus i første halvdel af 1990 erne. Rengøringsassistenters og portørers opgaver blev smeltet sammen i et nyt job, der varetog begge funktioner. Patienterne mødte færre ansigter, hvilket gav mulighed for mere varige kontakter mellem de nye servicemedarbejdere og patienterne. Samtidig fik servicemedarbejderne større indflydelse på egen hverdag. Det solidariske princip blev fastholdt ved at sikre inddragelse af arbejdsløse, når rengøringsassistenter og portører skulle på efteruddannelse. Konsekvensen af dette forsøg blev, at servicen og arbejdsmiljøet blev forbedret, samtidig med at der blev sparet penge.
Frank Aaen (EL) :
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af Finansministeriets cirkulære om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver.
(Beslutningsforslag nr. B 178).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.