Forslag til folketingsbeslutning om bindende forhåndsvurdering af importerede motorkøretøjer
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20001BB00191@2001-04-20/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen at tilvejebringe retningslinjer, der sikrer, at der senest den 1. november 2001 kan gives en bindende forhåndsvurdering af den registreringsafgiftspligtige værdi af importerede brugte motorkøretøjer.
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af B 28 fra folketingsåret 1999-2000, jf. Folketingstidende, tillæg A 2476 og 2477 og FF 1706. B 28 var også en genfremsættelse af B 133 fra folketingsåret 1998-99, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A 5801 og 5802 og FF 6791. Forholdene har ikke ændret sig siden sidste fremsættelse, idet der fortsat er behov for bindende forhåndsvurderinger for importerede brugte motorkøretøjer. Problemet er snarere blevet aktualiseret i forbindelse med skatteministerens beslutning om kun at ville ændre på, hvem der skal foretage vurderingen, og ikke indføre en egentlig forhåndsvurdering.
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at der bør kunne gives en bindende forhåndsvurdering af den registreringsafgiftspligtige værdi af importerede brugte motorkøretøjer.
Problemstillingen om den manglende mulighed for en bindende forhåndsvurdering af importerede motorkøretøjer var Folketinget enig om at gøre noget ved, da B 28 var til forhandling i Folketinget den 26. november 1999. Den daværende skatteminister, Ole Stavad, kvitterede for Folketingets interesse for at få bindende forhåndsvurdering ved at nedsætte en arbejdsgruppe.
Der er følgende beskrivelse af hændelsesforløbet:
26. november 1999: 1. behandling af B 28. Skatteministeren siger, jf. Folketingstidende FF 1706 f: » Jeg er ellers i sagens natur optaget af, at arbejdet også på dette område tilrettelægges bedst muligt, at vi sikrer en høj kvalitet i vurderingsarbejdet, og at vi også giver så hurtig en betjening som overhovedet mulig. Derfor har jeg besluttet at nedsætte en embedsmandsgruppe, som i de nærmeste måneder skal analysere hele området. Jeg vil oversende gruppens kommissorium og sammensætning til Folketingets Skatteudvalg. «
1. december 1999: Skatteministeren oversender, jf. Skatteudvalget, B 28, bilag 2 (1999-2000), sammensætning og kommissorium for embedsmandsgruppen. Af kommissoriet fremgår bl.a.: » Arbejdsgruppen skal undersøge og vurdere mulighederne for at forbedre tilrettelæggelsen af arbejdet med vurdering af brugte biler. Arbejdsgruppen skal bl.a. vurdere de økonomiske og administrative virkninger af henlæggelse af en øget kompetence til told- og skattemyndighederne, af et øget samarbejde mellem vurderings- og synsmyndighederne og indførelse af bindende forhåndsbesked. «
28. april 2000: Skatteministeren meddeler, jf. Skatteudvalget B 28, bilag 11 (1999-2000), følgende: » Arbejdsgruppen har nu afsluttet sit arbejde, og arbejdsgruppens rapport vedlægges til orientering. «
Af rapporten fremgår bl.a. følgende: » 1.2 Anbefalinger. De forskellige moduler kan kombineres på mange måder. Arbejdsgruppen kan dog især anbefale at gennemføre modul 2, der indebærer, at køretøjet som hovedregel kun skal forevises én gang for myndighederne, nemlig ved Statens Bilinspektion.
Det er arbejdsgruppens opfattelse, at modulet vil være forholdsvis enkelt at gennemføre; samtidig vil forslaget opleves som en væsentlig serviceforbedring for borgerne. En gennemførelse af modul 2 vil øge sikkerheden for, at køretøjets identitet fastslås korrekt.
Som yderligere serviceforbedring kan det eksisterende system med depositum og vurdering suppleres med en gennemførelse af modul 1 om bindende forhåndsvurdering. I forbindelse med debatten i Folketinget om B 28 blev der fra flere sider gjort opmærksom på, at forslaget kunne medføre konkurrenceforvridning og tab for statskassen, idet der vil være en tendens til, at der indføres køretøjer med en stand, der ligger over gennemsnit. Det er dog udvalgets opfattelse, at dette i stor udstrækning kan imødegås ved, at forhåndsvurderingen ikke hovedsageligt ligger i den nederste halvdel af » prisbåndet « .
En gennemførelse af modul 1 sammen med modul 2 vil betyde, at selve afgiftsekspeditionen af køretøjer på told- og skatteregionen kan foregå som en ren papirekspedition. Regionens opgave bliver ud over opkrævning af afgift især en sammenholdelse af anmeldelsespapirer med data fra den bindende forhåndsvurdering og med data fra synet ved Bilinspektionen. «
30. august 2000 skriver skatteministeren til Skatteudvalget, jf. B 28, bilag 19 (1999-2000) og meddeler: »På baggrund af arbejdsgruppens rapport samt høringssvarene vil jeg nu iværksætte et arbejde med henblik på, at der fremsættes lovforslag om ændringer på området i denne samling.«
3. oktober 2000 skriver statsministeren i åbningstalens skriftlige del: » Skatteministeren. Ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer (Reform af vurderingsproceduren for brugte biler m.v.) (Jan I) Forslaget har til formål at gøre ekspeditionen ved indførelse af brugte biler fra udlandet enklere for såvel borgere som myndigheder. «
16. marts 2001 skriver skatteministeren til Skatteudvalget, jf. alm. del bilag 389: » Det har beklageligvis vist sig, at der udestår enkelte tekniske vanskeligheder, herunder vedrørende udformningen af konsekvensændringer i andre love end registreringsafgiftsloven, der hindrer, at lovforslaget vil kunne fremsættes og behandles på betryggende vis i indeværende samling. Det er herefter planen, at et udkast til lovforslaget sendes i høring i maj måned med henblik på fremsættelse af lovforslag først i næste samling. «
28. marts 2001 er skatteministeren i samråd i Folketingets Skatteudvalg. Det fremgår dels, at ministeren ikke er i stand til at fremsætte lovforslag før i samlingen 2001-02. Og dels fremgår det, at ministerens forslag kun har til hensigt at flytte vurderingskompetencen fra told- og skatteregionerne til bilinspektionen (modul 2). Selve ønsket fra B 28 om bindende forhåndsvurdering har ministeren valgt at opgive. Der henvises vedrørende samrådet til Skatteudvalgets alm. del bilag 399 og 463.
Folketinget må derfor med nærværende forslag tage debatten en gang til.
Til trods for, at embedsmandsrapporten klart godtgør, at det er muligt med bindende forhåndsvurdering, så vil ministeren ikke gennemføre dette ønske. En del af forklaringen er angiveligt, at branchen ikke har været tilstrækkelig positiv. Branchen er ikke enig, og det er indlysende, eftersom f.eks. importører af nye biler hellere vil have kunderne til at købe disse frem for brugte biler. Men den væsentligste indvending fra branchen er, at de er bekymret for, at forhåndsvurderingen vil udløse afgifter i den » højeste del af båndet « og derfor betaling af for meget afgift. Embedsmændene var bange for, at afgifterne ville havne i den » nedre del af båndet « . Konsekvensen af dette må være, at afgiften havner i » midten af båndet « og dermed også den rigtige afgiftsberegning.
Det er derfor klart utilfredsstillende, at en entydig embedsmandsrapport skal ligge et helt år i Skatteministeriet, før ministeren erkender ikke at kunne nå arbejdet. Når ministeriet tidligere har arbejdet med afgiftsforhøjelser også på bilområdet så kan man arbejde meget hurtigt! Hvor der er vilje, er der en vej. Det er desuden utilfredsstillende, at et løfte fra skatteministerens forgænger og statsministeren fra efteråret 2000 ikke bliver indfriet.
Der er brug for bindende forhåndsvurdering. Der ankommer ca. 10.000 brugte biler om året. Disse borgere skal behandles ordentligt.
Forslagsstillerne finder det derfor fortsat rimeligt, at der også på dette område som på så mange andre områder inden for skatte- og afgiftslovgivningen bør kunne meddeles et bindende tilsagn. En bindende forhåndsvurdering er teknisk mulig ud fra oplysninger om køretøjets data, ekstra udstyr m.v.
Formålet med beslutningsforslaget er at styrke importørernes og borgernes retsstilling ved at undgå lange sagsbehandlingstider og for nogle pludselige store ubehagelige ekstraregninger på måske flere hundrede tusinde kroner efter betaling af depositum og eventuelt videresalg af motorkøretøjet flere måneder efter importen.
Retssikkerheden styrkes endvidere ved, at en udmøntning af beslutningsforslaget sikrer, at der ikke sker vilkårlige og forskellige vurderinger for samme slags motorkøretøj - ikke alene inden for den enkelte told- og skatteregion, men også regionerne imellem.
Beslutningsforslaget skønnes endvidere gennem en standardisering at medføre en forenkling og afbureaukratisering med deraf følgende sparede ressourcer for det offentlige samt administrative lettelser for erhvervslivet.
Kim Behnke (UP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bindende forhåndsvurdering af importerede motorkøretøjer.
(Beslutningsforslag nr. B 191).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, hvoraf også fremgår begrundelsen for, at forslaget fremsættes så sent i folketingsåret, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.