Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af en økologisk og demokratisk fødevareproduktion tæt på råvareproducenterne
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20001BB00196@2001-04-27/da
Indhold
For at styrke en økologisk og demokratisk fødevareproduktion tæt på råvareproducenterne pålægger Folketinget regeringen snarest muligt at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i administrative forskrifter for
at etablere offentlig finansiering af nonprofit økologiske slagterier og mejerier drevet af leverandører, ansatte og forbrugere i fællesskab,
at landzonereglerne åbner mulighed for etablering af slagterier i såvel eksisterende bygninger på gårde som nye bygninger etableret efter samme vilkår som traditionelle landbrugsbygninger, dog med en grænse for antal slagtninger af svin pr. år,
at der kan genåbnes økologiske slagterier og mejerier i tidligere landsbyslagterier og landsbymejerier, uden at konkurrenceklausulen stiller sig hindrende i vejen herfor, og
at der skabes mulighed i veterinærlovgivningen for, at økologiske dyr på friland må skydes i folden efter samme regler som farme med vildsvin og hjorte.
For at sikre en gennemgribende økologisk drift ønsker forslagsstillerne at styrke en decentral fødevareproduktion tæt på råvareproducenterne, hvor samfundshensyn vedrørende miljø, dyrevelfærd og demokrati går forud for hensynet til kortsigtet profit og blind vækst.
Realisering af en sådan målsætning indebærer dels målrettet samfundsmæssig hjælp til en nonprofit-orienteret produktion, dels lovgivningsmæssige muligheder for at etablere en produktion tæt på råvareproducenterne.
Genåbning af økologiske slagterier og mejerier i nedlagte landsbymejerier og landsbyslagterier er én mulighed, udvikling af større gårdslagterier en anden mulighed. Det er forslagsstillernes vurdering, at der i forbindelse med den fortsatte økologiske omstilling, hvor stadig flere dyr rykker på friland, vil blive frigjort bygninger til f.eks. gårdslagterier. En maksimumgrænse på 20.000 slagtninger pr. år vil samtidig hindre nye centraliseringsbølger og heraf følgende negative virkninger for fødevaresikkerhed og miljø. For overflødiggjorte bygninger (som har været anvendt til landbrug i mindst 5 år, og som allerede i dag ifølge gældende planlov må anvendes til industri) kan grænsen sættes op til 40.000 årlige slagtninger, netop fordi der her er tale om udnyttelse af en bygningsmasse som alternativt ville forvitre.
Den statslige hjælp gives i form af midler til projektering og statsgaranterede lån til en lokal økologisk landbrugsindustri. Hjælpen gives i første række til slagterier, fjerkræslagterier og mejerier, sekundært til anden forarbejdningsindustri.
En sådan hjælp er nødvendig, når man betænker, at de økonomiske og organisatoriske udfordringer for de mindre virksomheder er omfattende. De nødvendige veterinære krav er f.eks. særlig tyngende for de mindre enheder.
For at kunne modtage statslig hjælp skal følgende krav være opfyldt:
Industrien skal udelukkende forarbejde lokale økologiske råvarer. Dette gælder også forarbejdningsindustrier ud over slagterier, mejerier og fjerkræslagterier.
Industrien skal være i offentligt eje eller andelseje med en bestemmelsesret til de ansatte, hvad angår den interne arbejdsgang, ligesom forbrugerne skal have mulighed for at øve indflydelse på produktets kvalitet.
Industriens overskud skal være øremærket til styrkelse af en fortsat nonprofit økologisk drift.
I takt med den fortsatte økologiske omstilling skal forslagsstillerne pege på følgende finansieringsmulighed: »Fonden for økologisk landbrug« som omtalt i lovforslag nr. L 176 ændres til »Fonden for økologisk landbrug og økologisk fødevareforarbejdning«. Parallelt med denne udvidelse af fondens opgaver foretages en tredobling af fondens midler til f.eks. 15 mio. i 2002, 30 mio. 2003, 30 mio. i 2004, (idet der opereres med de antagelser, som er anført i L 176). De ekstra midler overføres fra »Promilleafgiftsfonden« for landbrug.
Hvad angår den nye decentrale, økologiske industris ejer- og organisationsform, kan der tænkes to hovedmodeller:
For det første offentlig eje. I 1888 oprettede man det første offentlige slagtehus i Danmark, som dannede model for en række tilsvarende offentlige kommunale institutioner. Hvor der fandtes offentlige slagtehuse gjaldt en slagtetvang, dvs. at al slagtning blev henvist hertil mod en fast afgift til kommunen for hvert dyr, der slagtedes.
Begrundelsen for offentlige slagtehuse var toleddet. Offentligt ansatte dyrlæger skulle dels føre tilsyn med slagtehusets hygiejne, dels føre tilsyn med slagtedyrenes sundhedstilstand.
Netop fordi vi befinder os i en situation, hvor der mere end nogen sinde tænkes i overskud, investering, øget overskud og ny investering, er der grund til at foreslå indførelse af offentlig slagtevirksomhed, der skal leve op til vedtagne samfundsmæssige mål og styrke et godt arbejdsmiljø. Da det i øvrigt er en offentlig hemmelighed, at landet kun kan rumme et begrænset antal husdyr, også under den mest optimale økologiske drift, er det nødvendigt at introducere en ejerform, som er styret efter behov ikke af profit og grænseløs vækst.
Råvareproducenterne skal have sæde i en bestyrelse, som sammen med repræsentanter for virksomhedens lønmodtagere ansætter den daglige ledelse, godkender regnskabet og investeringsbeslutninger. De ansatte skal have bestemmende indflydelse over egen arbejdssituation. Nedslidningen inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien er uacceptabelt høj. Mangeårigt tungt løftearbejde og ensformigt arbejde fører til rygskader og generel nedslidning. Der er således behov for, at de ansatte får bestemmende indflydelse på arbejdets tempo og arbejdets tilrettelæggelse f.eks. gennem dagligt varieret arbejde og jobrotation.
For det andet: Støtten kan gives til et andelsselskab, såfremt der er tale om et selvstændigt andelsselskab, hvor lokale råvareproducenter har andele. Også i dette tilfælde skal de ansatte på linje med den offentligt ejede fødevareindustri have bestemmende indflydelse over egen arbejdssituation.
For at styrke en decentral økologisk fødevareindustri, hvor dyrevelfærd står i forgrunden i alle led, anbefaler dette beslutningsforslag, at økologiske dyr på friland skal kunne skydes i folden under iagttagelse af en række foranstaltninger, så det foregår på betryggende vis. Herved undgås stressende indfangning og transport. Når vildsvin, hjorte og strudse kan aflives i folden ifølge gældende veterinærbestemmelser, bør det samme gælde for alle økologisk opdrættede dyr.
Søren Kolstrup (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af en økologisk og demokratisk fødevareproduktion tæt på råvareproducenterne.
(Beslutningsforslag nr. B 196).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.