Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20001BB00199@2001-05-21/da

Indhold

1. Indledning

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer i bekendtgørelser, cirkulærer m.v. til reduktion af administrative byrder for erhvervslivet via nedenstående forslag.

1) APV (arbejdspladsvurdering)

Kravet om skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) for virksomheder med under 5 ansatte afskaffes. Grænsen sættes i stedet ved virksomheder med over 10 ansatte.

2) Sikkerhedsorganisationer

Grænsen for oprettelse af sikkerhedsorganisationer ændres fra de nuværende 5 ansatte til alle virksomheder med over 10 ansatte.

3) Sygedagpenge

Underskriftskravet vedrørende medarbejderen skal fjernes på både anmeldelsen af sygdommen til kommunen og anmodningen om refusion. Fristen forlænges til 8 uger.

4) Krav til arbejdsmiljøuddannelse/tvungne sikkerhedskurser

Kravet om 37 timers arbejdsmiljøuddannelse for sikkerhedsrepræsentanter og ledere mindskes. Uddannelsens indhold og varighed skal afhænge af, hvilken arbejdsplads der konkret er tale om.

5) G-dagsordningen

G-dagsordningen foreslås totalt afskaffet

6) Forsikringsordning for selvstændige

Virksomheder, der drives som ApS eller A/S, skal i lighed med virksomheder, der drives i personligt regi, have mulighed for at tegne en forsikring, der dækker tabt arbejdsfortjeneste ved ejers sygdom.

7) Kredittider for momsen

Grænsen for kvartalsafregning af moms hæves til en momspligtig omsætning på 20 mio. kr., dvs. grænsen for en såkaldt » stor « virksomhed forhøjes, idet grænsen i dag er fastsat til en momspligtig omsætning på 10 mio. kr. årligt.

8) Emballage- og pvc-afgift

Der indføres kvartalsvis afregning og en højere minimumsgrænse for registreringspligt på kr. 10.000 for afregning af emballageafgiften.

Der indføres en bagatelgrænse på 3.000 kr. for indbetaling af pvc-afgiften.

9) Lønindeholdelse

Arbejdsgiverens pligt til at foretage lønindeholdelse indskrænkes. Minimumsbeløbet for lønindeholdelse forhøjes fra 1.000 kr. til 3.000 kr. Det pålægges de offentlige myndigheder at kompensere virksomheden for ulejligheden med 100 kr. pr. lønindeholdelse.

10) Bedriftssundhedstjenesten

Kravet om, at alle handels- og servicevirksomheder ved lov skal tilknyttes en Bedriftssundhedstjeneste (BST) i 2005, ophæves.

11) Arbejdsmiljøafgift

Arbejdsmiljøafgiften afskaffes.

12) Testpaneler

Alle nye lovforslag i relation til erhvervslivet skal gå igennem et testpanel bestående af relevante virksomheder.

13) Lønindberetninger

Virksomhedernes lønindberetninger til offentlige myndigheder skal ske til ét sted, hvorefter det er op til de offentlige myndigheder at administrere og fordele de forskellige skatter og ATP-bidrag m.v. til de relevante organer. Virksomhedens samlede lønsum kan eventuelt være udgangspunktet for den månedlige indberetning.

14) Indberetning af lønstatistikker m.v. til Danmarks Statistik

Omfanget af indberetninger til lønstatistikker og andre omfattende statistikker som ordre- og omsætningsstatistik, lagerbeholdning, ordreindgange m.v. til Danmarks Statistik skal revideres og effektiviseres, så virksomhederne ikke skal indberette de samme ting flere gange. Tilsvarende kan flere af oplysningerne hentes fra momsregistreringen.

Indførelsen af LetLøn er en oplagt mulighed for at revidere og strukturere indberetningerne, og LetLøn skal benyttes til at hente så mange oplysninger som muligt.

På trods af mangeårige løfter om det modsatte er erhvervslivet til stadighed blevet pålagt nye administrative byrder og politisk bestemte omkostninger af den socialdemokratisk ledede regering. De erhvervsdrivende anvender uforholdsmæssigt mange ressourcer på indberetning, formularer, dataindsamling, beskrivelser m.v. Samtidig er omfanget af de administrative byrder medvirkende til at bremse nye initiativer og selvstændige erhvervsdrivende.

Det Konservative Folkeparti og Venstre har i flere år kæmpet for at reducere omfanget af administrative byrder til gavn for det danske erhvervsliv.

Nedenstående er forslag til konkrete afskaffelser eller modifikation af byrder særligt for de små virksomheder med under 10 ansatte eller en omsætning under 20 mio. kr. årligt.

Ad nr. 1 Arbejdspladsvurdering

Inden udgangen af år 2000 skulle også virksomheder med under 5 ansatte have opfyldt kravet om skriftelig arbejdspladsvurdering (APV). Den rent tekniske beskrivelse af den enkelte medarbejders arbejdsplads er alt for ressourcekrævende og i visse tilfælde irrelevant særligt på de helt små virksomheder og i brancher, hvor den normale arbejdsplads ikke er at betegne som værende decideret farlig eller risikabel for medarbejderen, dvs. i særdeleshed i servicebranchen.

APV kan være et godt konstruktivt ledelsesværktøj i de store virksomheder, hvor ledelsen ikke har daglig fysisk kontakt med medarbejderen, men processen er stadig væk for bureaukratisk. Især de mindre virksomheder oplever skriftlighedskravet som en klar administrativ byrde. Her vurderes arbejdspladsen automatisk i det daglige konkrete arbejde blandt de få medarbejdere. I små virksomheder er arbejdsforholdene overskuelige alene på grund af virksomhedens størrelse.

Det Konservative Folkeparti og Venstre så helst, at ordningen blev funderet på frivillig basis, dvs. virksomhederne kan anvende værktøjet, når der er behov herfor. Virkningen vil formentlig være mere effektiv, hvis ikke spørgsmålet om arbejdspladsvurdering var lovfæstet, idet der er mange positive erfaringer med, at de større virksomheder selv tager hånd om arbejdspladsvurderingen uden at foretage den rent tekniske opgørelse. Men ved at hæve grænsen for udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger til virksomheder med over 10 fuldtidsansatte lettes den administrative byrde for mange små virksomheder.

Desuden er tilsynet med arbejdspladsen og arbejdsmiljøet i mange tilfælde dækket af andre offentlige instanser og love som eksempelvis arbejdstilsynet. Generelt set mener Det Konservative Folkeparti og Venstre, at arbejdsmiljø og arbejdspladsvurderinger ikke er et lovgivningsobjekt.

Ad nr. 2 Sikkerhedsorganisationer

Arbejdsmiljølovgivningens krav til formelle strukturer for virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde er en uforholdsmæssig stor byrde for virksomhederne. Byrden og resultatet/formålet står ikke mål med hinanden.

Særligt de mindre virksomheder har ikke tradition for et formaliseret samarbejde om arbejdsmiljø og finder det ekstra byrdefuldt at efterleve lovgivningen. Her er arbejdsmiljøet løbende til diskussion, men et formaliseret sikkerhedsarbejde bevirker, at den enkelte medarbejder lægger arbejdsmiljøspørgsmål over i hænderne på sikkerhedsrepræsentanten i stedet for at beskæftige sig med det i den daglige dialog. Derfor skal der være færre krav om oprettelse af sikkerhedsorganisationer i de små virksomheder.

Udgifterne til kurser og lignende i forbindelse med sikkerhedsorganisationer er en meget stor økonomisk byrde for særligt de små virksomheder. I realiteten foregår vurderingen af sikkerhed via dialog i de små virksomheder med få ansatte, derfor er det formålsløst at pålægge dem et formelt krav om sikkerhedsorganisationer. Grænsen hæves til virksomheder med 10 fuldtidsansatte og derover, hvilket det var, før lovgivningen blev strammet.

Igen er kravet om en sikkerhedsorganisation et spørgsmål om branche og den konkrete arbejdsplads. Det erfaringsmateriale, der opsamles i forbindelse med større virksomheders sikkerhedsorganisationer anvendes på længere sigt til at differentiere mellem virksomheder, så der kun oprettes sikkerhedsorganisationer i virksomheder, hvor det erfaringsmæssigt set er relevant.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under nr. 1.

Ad nr. 3 Sygedagpenge

Administrationen af medarbejdernes sygdomsperioder skal gøres lettere.

Det af regeringen fremsatte og den 15. december 2000 vedtagne lovforslag på dette område (L 110) hjælper desværre ikke tværtimod går loven i den forkerte retning.

Det afgørende område vedrører refusion af sygedagpenge. I forbindelse med en virksomheds indsendelse af såvel en anmeldelse af sygdommen til kommunen (blanket DP201) og anmodningen (blanket DP 202) skal disse være påført medarbejderens underskrift. Dette er meget besværligt for arbejdsgiveren. Endvidere er fristen for indsendelse i dag 6 uger, hvilket gør det vanskeligt for arbejdsgiveren at nå.

Med den nye lov fjernes kun kravet til underskrift på blanketten vedrørende anmeldelse af sygdom, men ikke blanketten vedrørende refusion. Samtidig nedsættes den i forvejen korte frist fra 6 uger til 4 uger, hvilket reelt gør det umuligt for arbejdsgiveren at overholde fristen. Reelt giver fristen kun en arbejdsgiver ca. 2 uger til at nå at udfylde blanketten, skaffe en underskrift fra medarbejderen og indsende blanketten. Det er ikke vanskeligt at forestille sig, at det ofte vil være vanskeligt at nå dette for en virksomhed.

Ad nr. 4 Arbejdsmiljøuddannelse og sikkerhedskurser

Det relevante indhold i arbejdsmiljøuddannelsen og sikkerhedskurser for sikkerhedsrepræsentanterne og lederne er afhængig af, hvilken arbejdsplads der er tale om. Indholdet er naturligvis differentieret fra branche til branche, hvilket betyder, at man ikke kan fastlægge tidsforbruget for uddannelsen.

Mange virksomheder opfatter det som værende for lang tid at bruge 37 timer på uddannelsen det er en hel arbejdsuge for flere af virksomhedens medarbejdere. Det koster mange ressourcer rent økonomisk og i tabt produktivitet.

Det er opfattelsen, at der meget nemt kunne skabes nogle mere fleksible uddannelseskrav, der ikke ville virke så byrdefulde for virksomheden.

Ad nr. 5 G-dagsordningen

G-dagsordningen er en af de mest administrativt tunge ordninger, virksomhederne har. Den er meget kompliceret at administrere, især for virksomheder med mange løsarbejdere og sæsonarbejdere. Eksempelvis har vikarbureauerne store problemer med at administrere ordningen. Det nytter ikke noget at reparere på ordningen, den skal afskaffes.

Det oprindelige formål med G-dagene var, at virksomhederne tilstræbte at planlægge arbejdet med et minimalt behov for hjemsendelse. Men efter flere ændringer i ordningen kan Det Konservative Folkeparti og Venstre ikke længere stå inde for ordningen.

I dag er G-dagene en byrde for såvel arbejdsgiver som lønmodtager, og den virker reelt kun som en skat på arbejdskraft. Denne ekstra omkostning begrænser derfor virksomhedernes anvendelse af arbejdskraft. For lønmodtageren er det et problem, hvis arbejdsgiveren ikke opfylder sin forpligtigelse til at betale dagpengegodtgørelsen.

Ad nr. 6 Forsikringsordning

Selvstændige, der driver virksomheden i personligt regi har mulighed for at etablere en forsikringsordning.

I forbindelse med denne forsikringsordning er det er ikke så meget spørgsmålet om administrativt bøvl, man hører her, men mere det forhold, at ordningen skønnes at være meget dyr for de små selvstændige (lønsum under 5 mio. kr.). Den 1. januar 2000 blev præmien forhøjet fra 0,59 til 0,88 pct. af virksomhedens lønsum.

Ligeledes er det en urimelig begrænsning, at virksomheder, der drives som ApS eller A/S, ikke har den samme mulighed for at tegne denne forsikring. Ordningen skal derfor udvides til også at omfatte disse typer virksomheder.

Ad nr. 7 Kredittider

Med finansloven for 2000 og 2001 blev kredittiden for såkaldte store virksomheder reduceret med 36 dage, så den nu er 40 dage. Den særlige byrde ved at stramme kredittiderne for moms er den definition, som momsloven fastsætter vedrørende de såkaldte store virksomheder. Der ses alene på, hvor stor den årlige momspligtige omsætning er, men ikke på f.eks. antal ansatte og lign. Det betyder, at selv meget små butikker vil blive omfattet af definitionen af, hvad der er en » stor « virksomhed, dvs. en omsætning på 10 mio. kr. årligt, selv om der f.eks. kun er tale om en lille butik med 2-3 ansatte.

Det Konservative Folkeparti og Venstre mener ikke, at man kan betegne virksomheder med en omsætning på 10 mio. kr. som en stor virksomhed. Det er ligeledes paradoksalt, at man i lukkeloven karakteriserer mindre butikker med lov til søndagsåbent som værende butikker med en omsætning over 23 mio. kr.

Det er således et faktum, at en lille virksomhed med kun en bogholder/administrativ medarbejder/eller en ejer, der gør arbejdet selv, men med en omsætning over 10 mio. kr. efter stramningen ikke længere vil kunne nå at lave det administrative arbejde, især i ferieperioder og højsæsonerne.

Grænsen for kvartalsafregning er alt for lav set i forhold til især detailhandelen. Her ville det være mere reelt at have en betydeligt højere grænse på f.eks. 20 mio. kr. eller en vurdering, der blev kombineret med antallet af ansatte, f.eks. over 5-10 ansatte.

Det Konservative Folkeparti og Venstre foreslår derfor, at grænsen for kvartalsafregning hæves til 20 mio. kr. Dermed er der mange af virksomhederne med få ansatte, der hjælpes, idet de får længere tid til at koordinere og planlægge afregningen af moms i forbindelse med ferie og i det daglige arbejde generelt.

De økonomiske konsekvenser af forslaget forventes at være cirka 75-100 mio. kr.

Ad nr. 8 Emballageafgift og pvc-afgift

Emballageafgiftsloven har betydet mange nye administrative byrder for virksomhederne, og den har været direkte ødelæggende for nogle virksomheder, og andre har måttet lukke på grund af den nye afgift. Disse konsekvenser mindskes ved at indføre kvartalsvis afregning og en højere minimumsgrænse for registreringspligt på 10.000 kr.

Den senere forhøjelse pr. 1. april 2001 fra 2.500 kr. til 5.000 kr. er ikke tilstrækkelig. Ved en forhøjelse af grænsen for registreringspligt til 10.000 kr. vil ca. 200 virksomheder yderligere blive sparet for det store administrative besvær, der er en følge af emballageafgiftsloven.

Der er i fastsættelsen af grænsen for afregning af emballageafgiften taget hensyn til eventuelle konkurrenceforvridende effekter. En højere minimumsgrænse end 10.000 kr. vil kunne skabe konkurrenceforvridning mellem to forholdsvis identiske virksomheder, som ligger henholdsvis under og over grænsen.

Tilsvarende gælder det med pvc-afgiften, at relativt mange virksomheder hjælpes betydeligt med indførelsen af en bagatelgrænse på 3.000 kr. Det Konservative Folkeparti og Venstre så dog helst, at afgiften helt blev fjernet.

Ad nr. 9 Lønindeholdelse

Virksomhedernes mulighed for at kræve 20 kr. af medarbejderen for ulejligheden med lønindeholdelse er ikke reel, idet ingen virksomheder ønsker at påføre en medarbejder en udgift for at have foretaget lønindeholdelse. Derfor skal det være offentlige myndigheder, der refunderer virksomheden udgiften via de morarenter, der opkræves af skyldner.

Indførelsen af LetLøn i 2002 vil mindske byrderne, med lønindeholdelse, men ikke fjerne dem. Hertil kommer, at ikke alle virksomheder vil benytte LetLøn. Samtidig vil der formentlig gå forholdsvis lang tid inden LetLønssystemet er gearet teknisk og administrativt til at kunne håndtere en stor andel af virksomhederne. Det er urealistisk, at 90 pct. af virksomhederne vil være koblet på inden for en kort årrække, og systemet vil være langsomt i opstarten.

Det Konservative Folkeparti og Venstre mener ikke, at det er virksomhedens opgave at inddrage skyldnerens udeståender med de offentlige myndigheder. Det er en opgave, det offentlige selv må administrere.

Ad nr. 10 Bedriftssundhedstjeneste

Det Konservative Folkeparti og Venstre er klart modstander af kravet om, at alle virksomheder ved lov skal tilknyttes en Bedriftssundhedstjeneste (BST) i 2005. Der bør være fri konkurrence om at udbyde arbejdsmiljørådgivning virksomhederne skal frit kunne vælge mellem rådgivningsfirmaer, der bedst egner sig til at belyse arbejdsmiljøforholdene i den enkelte virksomhed. Samtidig påfører en tvungen BST-ordning virksomhederne uforholdsmæssigt store økonomiske og administrative omkostninger.

Formålet med BST-ordningen er at nedbringe antallet af ulykker, men Det Konservative Folkeparti og Venstre mener ikke, man kan lovgive sig til færre ulykker ved at tvinge virksomhederne til at blive tilknyttet en BST. Når virksomheden fremover påtvinges rådgivning udefra, mindskes meget af den daglige dialog om arbejdsmiljøet formentlig væsentligt.

Ad nr. 11 Arbejdsmiljøafgift

Det Konservative Folkeparti og Venstre kan ikke bakke op om den nye arbejdsmiljøafgift, der bevirker, at alle virksomheder skal betale i gennemsnit 200 kr. pr. ansat pr. år i arbejdsmiljøafgift (bestående af en fast afgift på 65 kr. og en branchebestemt afgift på gennemsnitlig 135 kr. pr. år pr. ansat). Der er tale om en ekstra skat, som ikke har nogen arbejdsmiljømæssig virkning.

Den vil i bedste fald være virkningsløs og i værste fald direkte skadelig for arbejdsmiljøet. Det er formentlig de fleste, som gør en stor indsats for et godt arbejdsmiljø, men til trods for denne indsats bliver virksomheden straffet med arbejdsmiljøafgiften.

Der skal dog ikke herske tvivl om, at Det Konservative Folkeparti og Venstre finder det vigtigt at arbejde med et positivt arbejdsmiljø. Derfor ser vi med bekymring på de stadig større økonomiske og administrative byrder, der pålægges de danske virksomheder øget lovgivning giver ikke øget lyst og incitament til at arbejde for et bedre arbejdsmiljø.

De lovgivningsmæssige krav til virksomhederne skal lempes, så der skabes positive incitamenter. Derved frigives ressourcer, som i virksomhedens øjne i dag bruges på noget negativt. Det er i virksomhederne, det gode arbejdsmiljø skabes, og hvor arbejdsmiljøet kan være et ledelsesværktøj.

Ad nr. 12 Testpaneler

For at sikre, at nye love og regler ikke har unødige konsekvenser for erhvervslivet, skal anvendelsen af testpaneler styrkes væsentligt. Det er helt uacceptabelt, som praksis er i dag, at det er de såkaldte ekspertpaneler i det relevante ministerium, der vurderer de love, de selv har formuleret i første omgang.

Ad nr. 13 Lønindberetning

A-skat, arbejdsmarkedsbidrag (AM) og særligt pensionsbidrag (SP), AER og ATP er alle typer af skatter og bidrag, der på en eller anden måde skal omfattes af Letløn, så forhåbentlig vil LetLønssystemet betyde reduktion i de administrative byrder i forbindelse med lønindberetning. Men det bør i endnu højere grad tilstræbes, at virksomhederne foretager indberetning til ét sted, og at man forenkler indberetningen væsentligt.

Det er samtidig problematisk, at ikke alle virksomheder vil benytte LetLøn, idet de selv har indviduelle lønsystemer, som ikke umiddelbart er mulige at koble på LetLøn. Spørgsmålet er også, om LetLøn kommer til at fungere efter hensigten, og om det er gearet rent teknisk til i løbet af kort tid at kunne håndtere mange virksomheder.

Meget bekymrende er det seneste forslag fremsat af regeringen om ligeløn. Det giver helt klart anledning til en merindberetning, idet lønoplysninger i dag ikke er kønsopdelte. Det er i den sammenhæng ikke tilstrækkeligt at kæde det sammen med LetLøn, idet ikke alle virksomheder som sagt vil bruge LetLøn fra år 2002.

Det er meget uheldigt for arbejdet med at lette byrderne for virksomhederne, at der samtidig kan blive fremsat et så byrdefuldt forslag, der skaber utallige nye byrder.

Ad nr. 14 Indberetning af lønstatistikker m.v.

Virksomheder, der skal indberette til Danmarks Statistik med diverse oplysninger som ordreindgange, omsætning, lagerbeholdning, opfatter dette som besværligt og unødvendigt. Der foreligger ligeledes et stort arbejde med at skønne på diverse størrelser; eksempelvis skal virksomheden skønne over udgående varer i forbindelse med opgørelse af lagerbeholdningen. Det er imidlertid ikke opfattelsen, at det er så mange små virksomheder, der bliver bedt om generelle indberetninger, idet sådanne forespørgsler som regel sker ved stikprøvekontrol.

Desuden vil en del administrativt arbejde blive fjernet med LetLøn, idet statistikken kan trækkes direkte fra systemet (se ovenfor under nr. 13 for kommentarer).

Det Konservative Folkeparti og Venstre vil dog understrege vigtigheden af, at statistikindberetningerne gennemgås for dobbeltarbejde, så systemet effektiviseres og forenkles. Der skal ligeledes ses på, hvilke oplysninger der kan hentes direkte fra momsregistreringen.

Økonomiske konsekvenser af forslaget

Forhøjelsen af grænsen for kvartalsafregning af moms til virksomheder med en momspligtig omsætning på 20 mio. kr. forventes at medføre et mindreprovenu på ca. 75-100 mio. kr. (rentevirkning). Afskaffelsen af G-dage skønnes at medføre en merudgift på 125 mio. kr.

De resterende forslag forventes at være udgiftsneutrale. Afskaffelsen af arbejdsmiljøafgiften medfører en belastning på ca. 225 mio. kr. (inkl. fradrag), men afskaffelsen modsvares af omtrent tilsvarende mindreaktivitet og udgifter i Arbejdstilsynet.

Pernille Sams (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om lettelse af administrative byrder for erhvervslivet.

(Beslutningsforslag nr. B 199).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Versioner

1. 2001-05-21