Folketingsbeslutning om bedre vilkår for selvejende ældreboliginstitutioner og selvejende plejecentre
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/20001CB00076@2001-06-01/da
Indhold
Folketinget pålægger regeringen inden den 1. november 2001 at fremsætte de fornødne lovforslag og foretage de fornødne ændringer af administrative forskrifter således,
A. at selvejende institutioner kan ombygge deres plejehjem til moderne plejeboliger med servicearealer og tilbygge og nyopføre plejeboliger/ældreboliger på samme måde og med samme økonomi som almene kommunale plejeboliger i de tilfælde, hvor de selvejende institutioner har driftsoverenskomst med kommunen og kommunen har anvisningsretten til boligerne. Staten yder tilskud på 7 pct. af grundkapitalen, mens den selvejende institution alene eller sammen med kommunen finansierer de resterende 7 pct. I forbindelse med nybyggeri finansierer den selvejende institution 3½ pct. og kommunen 3½ pct.,
at selvejende institutioner kan bygge ældreboliger eller ombygge deres plejehjem til moderne plejeboliger med servicearealer og tilbygge og nyopføre plejeboliger med statsstøtte i form af grundkapitalindskud på 7 pct. og statsgaranti for realkreditfinansiering. Dette skal omfatte de tilfælde, hvor de selvejende institutioner er uafhængige af kommunen, for så vidt angår garanti for udlejning af boligerne, og hvor de selvejende institutioner ikke har driftsoverenskomst med kommunen vedrørende omsorg og pleje.
Ydelse af støtte efter såvel A som B til nybyggeri og til ombygning, som medfører, at antallet af plejeboliger i plejecentret forøges, er betinget af, at kommunen indgår driftsoverenskomst med den selvejende institution som bygningsejer om, at den selvejende institution kan stå for bygningsdriften. Denne betingelse omfatter således ikke ombygning af utidssvarende plejehjemspladser og tilbygning af pladser/boliger svarende til dem, der nedlægges i plejecentret i forbindelse med renovering/ombygning.
Kommunen og den selvejende institution, der ejer de almene plejeboliger, kan for såvel A som B ikke indgå driftsoverenskomst om pleje og omsorg.
I forbindelse med nybyggeri og i forbindelse med ombygning, som medfører, at antallet af plejeboliger i plejecentret forøges, har kommunalbestyrelsen efter såvel A som B anvisningsretten til boligerne i den selvejende institution, medmindre andet aftales i driftsoverenskomsten mellem kommunen og den selvejende institution.
De for almene boliger gældende regler om kommunalt tilsyn og kontrol med opførelsen/ombygningen og driften skal gælde for såvel A som B.
De under A og B nævnte selvejende institutioner skal fungere på nonprofitbasis.