Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200112L00006@2001-10-02/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 13, stk. 12 , indsættes som 8.-9. pkt. :

»3.-7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor selskabet får taget bestanden af livsforsikringspolicer under administration efter kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed, idet et negativt sumbeløb efter 1. pkt. dog tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som efter stk. 8, 3. pkt., har påvirket opgørelsen af sumbeløbet. Disse uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven.«

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2001.

Formålet med forslaget.

Forslaget har til formål at afbøde virkningerne for livsforsikringsselskaberne af den aktuelle påvirkning af den finansielle sektor, der har bevirket, at aktiemarkedet har oplevet store kursfald. Kursfald på aktier har betydning for opgørelsen af forsikringsselskabernes solvens, idet selskabernes opgørelse af deres aktivmasse med henblik på at dokumentere dækning for deres forpligtelser over for forsikringstagerne påvirkes af aktiekurserne. Ved drastiske kursfald på aktier vil selskabernes solvens kunne komme i fare med det resultat, at Finanstilsynet må gribe ind over for livsforsikringsselskabet ved, at forsikringsbestanden tages under administration.

De forsikringstekniske regler for livsforsikringsselskaber indebærer, at selskaberne ikke har mulighed for i vurderingen af deres solvens at medregne forhold, der vil resultere i øgede skattefradragsmuligheder i de efterfølgende år. Dette skyldes den principielle usikkerhed, der er forbundet med, om selskabet faktisk vil kunne udnytte fradraget i efterfølgende indkomstår. Med henblik på at give selskaberne mulighed for at medregne denne fremtidige skattemæssige fordel ved opgørelsen af selskabets solvens, foreslås det, at give selskaberne ret til at få skatteværdien af denne fordel udbetalt, hvor selskabet på grund af solvensproblemer får taget sin bestand af forsikringspolicer under administration. Ved at medregne denne potentielle udbetaling ved vurderingen af selskabets solvens mindskes risikoen for indgreb fra Finanstilsynet over for selskaberne, hvorved sandsynligheden for udbetaling reduceres tilsvarende. Der er således tale om en lovændring, hvis gennemførelse i sig selv reducerer sandsynligheden for at, lovbestemmelsen vil komme i brug. Dette skyldes, at muligheden for at kunne udbetale skatteværdien reducerer risikoen for at selskabet kommer under administration, hvilket er en betingelse for udbetalingen. Skulle reglerne mod forventning komme i brug, sikrer administrators beføjelser efter tilsynslovgivningen, at pengene reelt kommer forsikringstagerne til gode.

Gældende regler.

Livsforsikringsselskaber har fradrag for hensættelser til dækning af forpligtelserne over for forsikringstagerne. Forsikringsselskaberne blev fra indkomståret 1998 undergivet en begrænsning af denne fradragsret. Dette skyldes, at de indtægter, der medgår til at finansiere hensættelserne til dækning af forpligtelserne, kan være såvel skattepligtige som var skattefrie. Ved at lade indtægter, som var skattefrie, finansiere fuldt fradragsberettigede udgifter, opstod der skattetekniske underskud, som kunne udnyttes i selskaber, der var sambeskattede med livsforsikringsselskabet.

For at afbøde dette indførtes en fradragsbegrænsning, som består i, at hensættelserne først anses for finansieret af de helt eller delvist skattefrie indtægter. Fradraget reduceres derved med disse helt eller delvist skattefrie beløb således, at der kun gives fradrag i skattepligtig indkomst med resten af hensættelsesbeløbet.

De helt eller delvist skattefrie indtægter, der begrænser fradragsbeløbet, er udbytter og urealiserede avancer på fast ejendom og aktier. De urealiserede avancer opgøres efter et lagerprincip som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og ved indkomstårets begyndelse. I det omfang forsikringsselskabet ved et salg bliver skattepligtig af avance af aktivet, sker beskatningen imidlertid først ved salget af aktivet (realisationsprincippet).

Såfremt summen af de helt eller delvist skattefrie indtægter er større end hensættelserne etc., overføres den overskydende fradragsbegrænsning til det efterfølgende indkomstår med den virkning, at fradraget for hensættelser for dette indkomstår reduceres med den overskydende fradragsbegrænsning. Man taler her om overskydende fradragsbegrænsning.

Hvis summen af de helt eller delvist skattefrie indtægter er negativ, taler man om negativ fradragsbegrænsning. En negativ fradragsbegrænsning kan overføres til næste år således, at det negative beløb reducerer det efterfølgende års skattefrie indtægter, der medfører fradragsbegrænsning. Negativ fradragsbegrænsning kan eksempelvis opstå ved store kursfald på livsforsikringsselskabets aktiebeholdning eller ved store skattepligtige salg af aktier.

Såfremt det senere viser sig, at livsforsikringsselskabet skal betale skat af en avance i forbindelse med salget, reduceres fradragsbegrænsningen med den skattepligtige del af avancen. Herved sikres det, at der ikke sker en dobbeltbeskatning af de pågældende avancer.

Viser det sig, at et salg resulterer i et fradragsberettiget tab, reguleres fradragsbegrænsningen med dette fradragsberettigede tab ved, at tabet tillægges de skattefrie udbytter og avancer, hvorved fradragsbegrænsningen øges. Dette sker for at udligne den fradragsret, som selskabet har haft ved lageropgørelsen af kursfaldene. Hermed er fradrag fratrukket via lageropgørelsen neutraliseret således, at der ikke kan ydes dobbeltfradrag, i det omfang beløbet udløser et fradragsberettiget tab efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven. Efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven gælder regler om, at tab i et vist omfang kun kan fradrages såfremt tabet kan rummes i tilsvarende gevinster.

Forslaget.

Det foreslås at give livsforsikringsselskaberne ret til, når selskabet har fået taget sin forsikringsbestand under administration, at modregne en negativ fradragsbegrænsning og uudnyttede fradragsberettigede tab, der har påvirket opgørelsen af fradragsbegrænsningen, i årets skattepligtige indkomst. I det omfang indkomsten ikke kan rumme hele fradraget, kan selskabet få udbetalt skatteværdien af det negative fradragsbegrænsningsbeløb. Dette giver mulighed for, at skatteværdien heraf kan medregnes ved opgørelsen af selskabets solvens, før et indgreb bliver aktuelt.

Muligheden for at få udbetalt skatteværdien af selskabets negative fradragsbegrænsningsbeløb kendes allerede, idet der for arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 blev indført en sådan ordning ved selskabernes overgang til skattefrihed. Af symmetrihensyn vil overskydende fradragsbegrænsning tilsvarende skulle indtægtsføres.

Efter forslaget skal livsforsikringsselskaber, når forsikringsbestanden tages under administration, tilsvarende kunne anvende den mulighed, der er indført for arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber ved deres overgang til skattefrihed.

Den foreslåede bestemmelse adskiller sig fra den ordning, der gælder for de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber, ved, at bestemmelsen er udvidet til også at gælde for uudnyttede fradragsberettigede tab, der har påvirket opgørelsen af fradragsbegrænsningen.

Denne forskel skal ses på baggrund af, at et livsforsikringsselskab, når det på grund af kraftige kursfald får solvensproblemer, kan blive tvunget til at realisere aktiver med tab. Formålet med denne afvigelse er således, at selskabet i denne situation ikke skal stilles forskelligt afhængig af, om tabene på aktiverne er realiseret eller ej.

Som tidligere nævnt indebærer de gældende regler, at der skal ske en korrektion af fradragsbegrænsningen, når der sælges aktier eller ejendomme, for at undgå dobbeltbeskatning af fortjeneste og dobbeltfradrag for tab. For så vidt angår tab, sker korrektionen for det indkomstår, hvor aktivet sælges, ved at fradragsbegrænsningen forøges. Derved undgås, at tab, der løbende er fradraget som følge af lagerprincippet i fradragsbegrænsningsreglerne, også kan fradrages som et realiseret tab.

Tab ved salg af aktier og ejendomme kan imidlertid ikke altid fradrages i salgsåret. Det skyldes, at tab i henhold til aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven kun kan anvendes til modregning i tilsvarende gevinster. Eksempelvis kan tab på aktier, der sælges inden 3 års ejertid, kun modregnes i fortjeneste på aktier, der sælges inden 3 års ejertid. Det betyder, at der kan være tab, som har forøget fradragsbegrænsningen, men som ikke er udnyttet, når selskabet tages under administration.

Er fradragsbegrænsningen negativ som er den relevante situation ved kraftige kursfald medfører realisation af tab, at fradragsbegrænsningen bliver mindre negativ. Til gengæld opstår et uudnyttet tab svarende til, hvad den negative fradragsbegrænsning er formindsket med. For at ligestille tilfælde, hvor der (tvangs)realiseres tab, med tilfælde hvor tabene ikke realiseres, og den negative fradragsbegrænsning derfor ikke er påvirket, foreslås det at tillægge disse uudnyttede tab til det negative fradragsbegrænsningsbeløb, der giver ret til fradrag/udbetaling efter reglerne i 3.-7. pkt. Det negative fradragsbegrænsningsbeløb bliver derved yderligere negativt.

På samme måde som den negative fradragsbegrænsning forsvinder i forbindelse med anvendelsen af 3.-7. pkt., kan uudnyttede tab, der på denne måde kommer selskaberne til gode, heller ikke senere udnyttes til modregning i senere fortjenester efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.

Livsforsikringsselskaberne vil, hvis det nuværende lave kursniveau for aktier fortsætter året ud, have store negative fradragsbegrænsningssaldi ved udgangen af 2001. Disse saldi er udtryk for, at livsforsikringsselskaberne i 2001 har haft store tab på aktierne opgjort til markedsværdi, som dog ikke har givet anledning til en tilsvarende reduktion af den selskabsskattepligtige indkomst samme år.

Effektivt opnås fradrag for disse tab i takt med, at der i 2002 og i senere år opstår gevinster på aktier og ejendomme. Disse gevinster vil isoleret set give anledning til fradragsbegrænsning, men denne vil blive udlignet ved fremførsel af de negative saldi fra 2001, indtil disse er opbrugt.

Under videreførelse af livsforsikringsselskabernes normale virksomhed opnås således fradrag for de nævnte aktietab i årene efter at tabet er indtruffet. Dette vil imidlertid ikke altid være tilfældet for livsforsikringsselskaber, der i 2001 eller senere år kommer under administration som ovenfor beskrevet.

Det foreslås derfor, at livsforsikringsselskaber, der får bestanden af livsforsikringspolicer taget under administration af Finanstilsynet, kan få fradrag for en uudnyttet negativ fradragsbegrænsningssaldo m.v., evt. kontant udbetaling af skatteværdien heraf.

Med forslaget fastholdes sigtet med fradragsbegrænsningsreglerne, nemlig at undgå at skattefri gevinster hensættes til de forsikrede med skattemæssig fradragsret og det sikres, at livsforsikringsselskaber, der på grund af solvensproblemer må tages under administration, effektivt opnår skattemæssigt fradrag for aktietab svarende til, hvad der ville have været tilfældet ved en videreførelse af forsikringsvirksomheden.

Det centrale i forslaget er ikke udbetalingen som sådan, men at selve muligheden herfor fjerner usikkerheden om skatteværdien af negative fradragsbegrænsningssaldi m.v., således at skatteaktivet kan indgå ved vurderingen af livsforsikringsselskabers solvens. Herved mindskes risikoen for et indgreb fra Finanstilsynet. Lovforslaget medvirker således til at undgå, at sådanne udbetalinger bliver aktuelle.

Der er på intet tidspunkt regnet med bortfald af fradraget. Derfor vil der alene være tale om en fremrykning af udnyttelsen af fradraget med deraf følgende rentetab, hvis der på trods af den forbedrede solvens som følge af lovforslaget alligevel bliver tale om kontante udbetalinger.

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Kontant udbetaling af skatteværdien af et negativt fradragsbegrænsningsbeløb m.v. indebærer isoleret set en fremrykning af udnyttelsen af fradraget med deraf følgende rentetab i situationer, hvor et livsforsikringsselskab tages under administration af Finanstilsynet.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Forslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser Med muligheden for kontant udbetaling af skatteværdien af et negativt fradragsbegrænsningsbeløb m.v. fjernes usikkerheden om skatteværdien af negative fradragsbegrænsningssaldi m.v., således at skatteaktivet kan indgå ved vurderingen af livsforsikringsselskabers solvens, hvorved risikoen for et indgreb fra Finanstilsynet formindskes.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

På grund af lovforslagets hastende karakter har forslaget ikke været sendt i sædvanlig høring. Forslaget har alene været til høring i Finanstilsynet, Justitsministeriet og Told- og Skattestyrelsen.

Der er i selskabsskattelovens § 13, stk. 12, fastsat særlige regler om fremførsel af et negativt beløb for skattefrie afkast og for et overskydende beløb for skattefrie afkast.

Hvis summen af de skattefrie afkast er negativ efter regulering med skattepligtige fortjenester og tab, fragår det negative beløb (tabet) efter selskabsskattelovens § 13, stk. 12, 1. pkt., i efterfølgende års skattefrie afkast, der danner grundlag for fradragsbegrænsning i de respektive indkomstår. Tabet kan fremføres uden tidsbegrænsning.

Hvis summen af de skattefrie afkast efter regulering med skattepligtige fortjenester og tab derimod overstiger fradrag for udbetalinger og hensættelser til de forsikrede og fradraget for pensionsafkastskat, kan livsforsikringsselskabet efter § 13, stk. 8, ikke opnå fradrag for de forsikringsmæssige hensættelser m.v. Det overskydende beløb for de skattefrie afkast medregnes efter stk.12, 2. pkt., til de skattefrie afkast for de efterfølgende indkomstår. Det overskydende beløb fremføres uden tidsbegrænsning.

Det foreslås i to nye punktummer i § 13, stk. 12, at et livsforsikringsselskab i det indkomstår, hvor selskabet får taget sin bestand under administration, kan anvende reglerne i § 13, stk. 12, 3.-7. pkt., tilsvarende. Videre skal uudnyttede fradragsberettigede tab, som efter stk. 8, 3. pkt., har påvirket opgørelsen af fradragsbegrænsningen, tillægges et negativt sumbeløb. Dette bevirker, at selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrage et negativt sumbeløb efter stk. 12, 1. pkt., tillagt uudnyttede fradragsberettigede tab. Et sumbeløb på 50 mill. kr. og et udnyttet tabsfradrag på 50 mill. kr. indebærer således et samlet fradrag på 100 mill. kr.

Videre skal et livsforsikringsselskab, der får taget sin bestand af forsikringspolicer under administration, medregne et overskydende beløb efter stk. 12, 2. pkt., til den skattepligtige indkomst.

Der kan forekomme tilfælde, hvor et selskab i det indkomstår, hvor bestanden tages under administration, har sådanne indkomstforhold, at reglen om fradrag for et uudnyttet beløb vil føre til, at den skattepligtige indkomst vil udvise underskud. Det vil sige, at selskabets skattepligtige indkomst ikke er tilstrækkelig stor til at kunne rumme fradraget. I en sådan situation kan den del af underskuddet, der kan henføres til fradrag for et negativt beløb tillagt uudnyttede fradragsberettigede tab, som har påvirket fradragsbegrænsningen, ikke overføres til modregning i overskud i sambeskattede selskaber. Skatteværdien af det pågældende skattemæssige underskud beregnet med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent bliver i stedet udbetalt kontant til selskabet. Det udbetalte beløb er ikke skattepligtigt.

Det er en betingelse, at livsforsikringsselskabet på grund af solvensproblemer får taget hele sin forsikringsbestand under administration efter lov om forsikringsvirksomhed, kapitel 15.

Når et livsforsikringsselskab får taget sin forsikringsbestand under administration sker administrationen af forsikringsbestanden fra et administrationsbo ledet af en administrator. I forbindelse med overtagelsen af administrationen af forsikringsbestanden overlades alle registrerede aktiver svarende til de forsikringsmæssige hensættelser til administrationsboet, jf. § 152, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed. Derudover kan administrator kræve selskabet for, hvad der efter en vurdering af de overtagne aktiver mangler til at dække de forsikringsmæssige hensættelser og anmeldte og forfaldne forsikringskrav i medfør af § 152, stk. 4 i lov om forsikringsvirksomhed. Administrators krav over for selskabet kan endvidere udstrækkes til et beløb, der svarer til selskabets solvensmargin opgjort ved administrationsboets begyndelse, jf. § 152, stk. 4, i lov om forsikringsvirksomhed. Selskabets solvensmargin ved administrationens begyndelse svarer til, hvad der skulle have været i selskabet til dækning af forpligtelserne over for forsikringstagerne inklusive en sikkerhedsmargin.

Hvis et livsforsikringsselskab får taget sin forsikringsbestand under administration og af den grund får udbetalt skatteværdien af et ikke udnyttet negativt fradragsbegrænsningsbeløb tillagt et uudnyttet fradragsberettiget tab, som har påvirket fradragsbegrænsningen, vil administrator således kunne kræve et beløb af selskabet til dækning af forpligtelserne over for forsikringstagerne op til selskabets solvensmargin ved etableringen af administrationsboet. Herved sikres det, at værdien af den negative fradragsbegrænsning og et uudnyttet fradragsberettiget tab, som har påvirket fradragsbegrænsningen kommer den pågældende livsforsikringsbestand og dermed forsikringstagerne til gode.

Loven foreslås at træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende med virkning fra og med indkomståret 2001. Selskaber, som eventuelt måtte få taget deres forsikringsbestand under administration i 2001, kan således anvende reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 12, 3.-7. pkt., allerede i 2001. Herved sikres det, at skatteværdien af et negativt fradragsbegrænsningsbeløb og et uudnyttet fradragsberettiget tab, som har påvirket fradragsbegrænsningen, kan indgå i selskabets solvensopgørelse med det samme.

Bilag 1

Bilag Forslaget sammenholdt med gældende ret. Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), som senest ændret ved § 2 i lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages følgende ændring: § 13. . Stk. 12 . Hvis summen af udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8, 10 og 11 er negativ, fragår beløbet ved opgørelsen af de pågældende udbytter og avancer for efterfølgende indkomstår. Overstiger summen udbetalinger, hensættelser og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det overskydende beløb i efterfølgende indkomstår. Ved undtagelse fra beskatning efter § 3 kan et forsikringsselskab fradrage et negativt sumbeløb efter 1. pkt. ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Tilsvarende skal overskydende beløb efter 2. pkt. medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst for det sidste indkomstår, hvor selskabet er skattepligtigt. Udviser den skattepligtige indkomst efter fradrag af et negativt sumbeløb om nævnt i 3. pkt. underskud, kan den del af underskuddet, der kan henføres til fradrag for et negativt sumbeløb, ikke udnyttes i sambeskattede selskaber. Skatteværdien af underskuddet beregnet med den i § 17, stk. 1 nævnte procent udbetales i stedet kontant til selskabet. Det udbetalte beløb er ikke skattepligtigt. 1. I § 13, stk. 12, indsættes som 8.-9. pkt. : »3.-7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for livsforsikringsselskaber for det indkomstår, hvor selskabet får taget bestanden af livsforsikringspolicer under administration efter kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed, idet et negativt sumbeløb efter 1. pkt. dog tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som efter stk. 8, 3. pkt., har påvirket opgørelsen af sumbeløbet. Disse uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven.«

Versioner

1. 2001-10-02