Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200112L00022@2001-10-03/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 2000, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 284 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 2, nr. 4, litra e, affattes således:

»e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes efterlevende børn eller stedbørn eller børn af personer, der opfylder litra d, dog længst til de pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).«.

2. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.

3. I § 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., ændres »70. år« til: »75. år«.

4. § 11 A, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.

5. § 12, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.

6. I § 14 A, 3. pkt., ændres »§§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40« til: »§ 32, stk. 1, §§ 36-40«.

7. I § 18, stk. 1, indsættes efter 4. pkt. som nyt pkt.:

»Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er afstået, træder i stedet for.«.

8. I § 18, stk. 2, indsættes som 5. pkt.:

»Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2. pkt., nævnte frist, er der ikke fradragsret for bidrag m.v. til sådanne ordninger, som indbetales i det indkomstår, der følger umiddelbart efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget.«.

9. I § 18, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:

»Der skal dog ikke ske fordeling af fradraget efter 1. pkt., hvis der i det indkomstår, der følger umiddelbart efter det sidste indkomstår, hvori præmie (bidrag) er forfaldet til betaling, eller indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed er sket, forfalder præmie (bidrag) til en ny pensionsordning med løbende udbetalinger eller rateforsikring i pensionsøjemed eller sker indbetalinger til en ny rateopsparing i pensionsøjemed på tilsvarende vilkår med hensyn til størrelsen af de årlige indbetalinger og pristalsregulering som vilkårene for den i det forudgående indkomstår ophørte ordning, således at den samlede præmie- eller bidragsperiode til de nævnte ordninger er på mindst 10 år.«.

10. I § 18, stk. 4, indsættes efter 3. pkt. som nyt pkt.:

» Ved forlængelse af en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed finder 2. pkt. dog tilsvarende anvendelse, hvis der oprindeligt er aftalt en indbetalingsperiode på mindst 10 år.«.

11. I § 18, stk. 4, 4. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »1. 3. pkt.« til: »1. 5. pkt.«.

12. I § 19, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:

»Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige en arbejdstagers afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2. pkt., nævnte frist, medregnes beløb, der af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver indbetales til en sådan ordning i det indkomstår, der følger umiddelbart efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget, dog ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst.«.

13. I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 18, stk. 1, 5. pkt.« til: »§ 18, stk. 1, 8. pkt.«.

14. I § 19, stk. 2, ændres »som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen« til: »som foretages for de nævnte personer«.

15. Efter § 21 A indsættes:

»§ 21 B. Beløb, der er indbetalt til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 18, stk. 2, 5. pkt., eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., kan tilbagebetales, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos den lokale told- og skatteregion.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende det indbetalte beløb samt om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1.«.

16. I § 25, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 30, stk. 2« til: »§ 30, stk. 2, jf. § 30, stk. 3, nr. 1 eller 2«.

17. I § 33 A indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ved afgiftsberegning efter § 28, § 29, stk. 1, 1. eller 2. pkt., § 29, stk. 2 eller 3, § 29 A, § 29 C eller § 30, stk. 1, 1., 2. eller 3. pkt., for en pensionsordning, hvortil der efter § 41 er overført beløb fra en anden pensionsordning som nævnt i stk. 1, 2 eller 3, anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2 eller 3 på den del af udbetalingen eller det afgiftspligtige beløb, der hidrører fra det overførte beløb.«.

18. I § 34 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Ved afgiftsberegning efter §§ 28, 29, 29 A, 29 C, 30 eller 31 for en pensionsordning, hvortil der efter § 41 er overført beløb fra en anden pensionsordning som nævnt i stk. 1, 2, 3 eller 4, anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2, 3 eller 4 på den del af udbetalingen eller det afgiftspligtige beløb, der hidrører fra det overførte beløb.«.

19. § 38, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, skal den tilbageholdelsespligtige betale en månedlig rente med den rentesats, der fastsættes efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven, med tillæg af 0,8 procentpoint pr. påbegyndt måned fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling.«.

20. I § 41, stk. 1, nr. 6, ændres »det fyldte 60. år.« til: »det fyldte 60. år, eller«.

21. Efter § 41, stk. 1, nr. 6 , indsættes:

»7. fra den del af en pensionsordning med løbende udbetalinger omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, der udgøres af en supplerende éngangsydelse, til en kapitalforsikring i pensionsøjemed, når overdragelsen sker som led i en overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller som led i en bestandsoverdragelse efter kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.«.

22. § 49 A, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

» Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen. Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«.

23. § 49 B, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

» Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen. Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-7.

Stk. 2. § 1, nr. 7, 9, 10 og 11, har virkning for indkomståret 2001 og senere indkomstår.

Stk. 3. § 1, nr. 8, 12 og 15, har virkning, når den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget i indkomståret 2001 eller senere indkomstår.

Stk. 4. § 1, nr. 17 og 18, har virkning for pensionsordninger, hvor den afgiftspligtige udbetaling eller disposition foretages på datoen for lovforslagets fremsættelse eller senere.

Stk. 5. § 1, nr. 19, har virkning for renter, der påløber den 1. januar 2002 eller senere.

Stk. 6. § 1, nr. 20 og 21, har virkning for overdragelser, som har fundet sted den 1. januar 2001 eller senere.

Stk. 7. § 1, nr. 22 og 23, har virkning for afgift, der tilbageholdes den 1. januar 2002 eller senere.

1. Lovforslagets formål

Lovforslaget har som formål:

at indføre hjemmel for, at den del af en pensionskasseordning, som udgøres af supplerende éngangsydelse, kan overføres til en kapitalforsikringsordning i et livsforsikringsselskab, uden at dette skattemæssigt betragtes som ind- og udbetaling, forudsat at overførslen sker som led i en bestandsoverdragelse,

at skabe hjemmel til, at de lavere afgiftssatser, der gælder for visse dele af opsparingen i en pensionsordning, der er oprettet før den 1. januar 1980, bevares, hvis ordningen helt eller delvis overføres til en anden pensionsordning efter de almindelige regler om overførsel af pensionsordninger,

at give personer, der årligt indbetaler mere end 36.500 kr. (2001-niveau) til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en ratepensionsordning, mulighed for at fortsætte indbetalingerne i et andet pensionsinstitut eller på en ny pensionsordning i samme institut, uden at der skal ske fordeling af fradragsretten, forudsat at den samlede indbetalingsperiode til de to pensionsordninger er på mindst 10 år,

at sidestille samleveres livsarvinger med livsarvinger i øvrigt,

at fastsætte en frist på én måned for indbetaling af den afgift, der i visse situationer skal tilbageholdes ved tilbagebetaling af bidrag til efterlønsordningen og fleksydelsesordningen, samt at skabe hjemmel for opkrævning af morarenter ved for sen indbetaling af afgiften,

at hæve aldersgrænsen for rateforsikring tegnet som ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død, fra 70 år til 75 år,

at give personer, der ønsker at indbetale på en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A (pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende) med fradragsret i det indkomstår, hvor personen har afstået sin virksomhed, en længere indbetalingsfrist i de tilfælde, hvor personen har et bagudforskudt indkomstår,

at lade fradragsretten eller bortseelsesretten bortfalde for indbetalinger på kapitalpensionsordninger, som er foretaget efter afgiftspligtens indtræden ved udbetaling efter ejerens 60. år, og

at præcisere, at der er bortseelsesret for alle indbetalinger til ATP, uanset om de foretages af en arbejdsgiver eller af andre.

2. Overførsel af supplerende éngangsydelse til kapitalforsikring

Hel eller delvis afvikling af en pensionskasse kan ske ved overførsel af alle eller en del af pensionskassens pensionsordninger til et livsforsikringsselskab eller til en anden pensionskasse. Regler herom findes for firmapensionskassernes vedkommende i kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser og for de tværgående pensionskassers vedkommende i kapitel 16 i forsikringsvirksomhedsloven. I begge tilfælde skal overdragelsen tillades af Finanstilsynet. Overdragelse til forsikringsselskaber kan også ske med forsikringstagernes accept.

De skattebegunstigede pensionsordninger, som pensionskasserne kan tilbyde efter pensionsbeskatningsloven, er som udgangspunkt pensionsordninger med løbende udbetalinger, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4. Det accepteres dog skattemæssigt, at en del af pensionsordningen kan udbetales til medlemmet som en supplerende éngangsydelse, der i visse henseender undergives samme skattemæssige behandling som en kapitalpensionsordning, jf. bl.a. pensionsbeskatningslovens § 29 A, hvorefter der betales en afgift på 40 pct. ved udbetaling efter medlemmets fyldte 60. år m.v.

Når Finanstilsynet tillader overførsel af alle eller en del af en pensionskasses pensionsordninger (bestandsoverdragelse) til et livsforsikringsselskab eller en anden pensionskasse, stilles der af hensyn til pensionskassemedlemmerne krav om, at det modtagende forsikringsselskab eller den modtagende pensionskasse særskilt skal afdække en eventuel forpligtelse til at udbetale supplerende éngangsydelse. Sker bestandsoverdragelsen til et livsforsikringsselskab, vil dette alene kunne opfylde kravet om en særskilt afdækning ved at afdække denne del af ordningen som en kapitalforsikring i pensionsøjemed. Det skyldes, at livsforsikringsselskaber ikke kan udbyde supplerende éngangsydelser.

Denne overdragelsessituation er der efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven ikke skattemæssigt taget hensyn til.

Overførsel af en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 til en anden pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 anses som udgangspunkt for at være en udbetaling af den førstnævnte pensionsordning i utide og en samtidig indbetaling til den anden pensionsordning. Dette indebærer bl.a., at der skal betales en afgift på 60 pct. af indeståendet på den førstnævnte pensionsordning, og at der ikke er ubegrænset fradragsret for indbetalingen til den anden pensionsordning.

Pensionsbeskatningslovens § 41 indeholder en udtømmende opregning af en række situationer, hvor overførsel af en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke skal behandles som ud- og indbetaling.

Efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, der bl.a. omhandler overførsel af hele pensionsordninger, kan overførsel af en pensionsordning med løbende udbetalinger alene (med ovennævnte retsvirkninger) ske til en anden pensionsordning med løbende udbetalinger. Der kan således ikke ske overførsel (med ovennævnte retsvirkninger) af en del af en pensionskasseordning til en kapitalforsikring.

Opretholdelse af pensionsbeskatningslovens § 41 i den nuværende ordlyd findes at være stridende imod pensionskassemedlemmernes interesser i tilfælde, hvor der i pensionskassens ydelsessammensætning indgår supplerende éngangsydelse, og hvor bestandsoverdragelse af pensionskassens pensionsordninger eller en del af disse kommer på tale.

Det foreslås derfor, at der ved en tilføjelse til pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, indføres hjemmel til, at den del af en pensionskasseordning, der udgøres af supplerende éngangsydelse, kan overføres til en kapitalforsikring i pensionsøjemed, uden at dette skattemæssigt betragtes som ud- og indbetaling, når overførslen sker som led i en bestandsoverdragelse.

3. Bevarelse af lavere afgiftssatser ved overførsel af pensionsordninger

Efter de gældende regler skal der, når en ratepensionsordning eller en pensionsordning med løbende udbetalinger udbetales som en éngangssum i forbindelse med ejerens død, betales en afgift på 40 pct., og ved førtidig udbetaling af en pensionsordning med løbende udbetalinger, en ratepensionsordning eller en kapitalpensionsordning til ejeren skal der betales en afgift på 60 pct. Hvis den pågældende ordning er oprettet før den 1. januar 1980, skal dele af ordningen dog ikke afgiftsberigtiges med 40 eller 60 pct., men med en lavere afgiftssats på 25 eller 35 pct.

Efter de gældende regler er disse afgiftsmæssige privilegier knyttet til den enkelte pensionsordning. Det betyder, at de bortfalder, hvis ordningen overføres til en anden pensionsordning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41. Dette anses for uhensigtsmæssigt, da det hæmmer de ældre pensionsordningers mobilitet.

Det foreslås derfor, at de afgiftsmæssige privilegier fremover skal følge med, hvis pensionsordningen overføres til en anden pensionsordning i overensstemmelse med reglerne i § 41.

4. Lempelse af fradragsfordelingsreglen i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 4

Efter de gældende regler skal fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger fordeles over 10 år, hvis præmie- eller bidragsperioden er på mindre end 10 år. På grund af opfyldningsfradraget er fradragsfordeling dog kun relevant, når de årlige indbetalinger overstiger 36.500 kr. (2001-niveau).

Indbetalingsperioden opgøres efter de gældende regler for hver pensionsordning for sig. Det betyder, at personer, der foretager årlige indbetalinger over 36.500 kr. (2001-niveau), får deres fradrag fordelt over 10 år også i tilfælde, hvor de på et tidspunkt, før der er forløbet 10 år fra oprettelsen af ordningen, ønsker at fortsætte deres pensionsopsparing på samme niveau som hidtil, men i et andet pensionsinstitut. Fordeling af fradraget kan kun undgås, hvis den oprindelige ordning overføres til det nye pensionsinstitut, hvilket kan være omkostningsmæssigt belastende.

Det foreslås , at 10-årsperioden fremover skal opgøres således, at det bliver muligt at skifte pensionsinstitut, uden at der alene af den grund skal ske fordeling af fradraget.

Efter forslaget skal den ændrede opgørelse af indbetalingsperioden desuden i et vist omfang gælde internt i et pensionsinstitut, da der efter gældende ret også skal ske fradragsfordeling ved omskrivning til fripolice og nytegning i samme pensionsinstitut, hvis dette sker inden 10 år fra oprettelsen af ordningen. Desuden skal det være muligt under visse betingelser at forlænge indbetalingsperioden på en eksisterende ordning med mindre end 10 år, uden at der skal ske fradragsfordeling for forlængelsen.

5. Ligestilling af samlevers livsarvinger med livsarvinger i øvrigt

Ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven blev pensionsbeskatningsloven ændret med henblik på at ligestille samlevere med ægtefæller. I den forbindelse blev der ikke gennemført en ligestilling mellem livsarvinger, således at også samleveres livsarvinger blev omfattet af reglerne i pensionsbeskatningsloven.

Efter de gældende regler kan f.eks. udbetalinger af børnepensioner derfor kun tilfalde afdødes efterlevende børn eller stedbørn (dog længst til de pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende policedag). Tilsvarende gælder med hensyn til indsættelse af begunstigede i policer m.v.

Det foreslås , at samleveres livsarvinger ligestilles med livsarvinger i øvrigt.

Lovforslaget skal alene sikre, at reglerne i pensionsbeskatningsloven ikke hindrer, at livsarvinger til samlevere tilgodeses i forbindelse med pensionsopsparerens død. Forslaget griber således ikke ind i de bagvedliggende aftaler mellem pensionsopspareren og pensionsinstituttet. Ændringen er en imødekommelse af et forslag stillet af forsikrings- og pensionsbranchen.

6. Fastsættelse af indbetalingsfrist for afgift af tilbagebetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag samt morarente ved forsinket betaling

Pensionsbeskatningslovens §§ 49 A og B indeholder regler om tilbagebetaling af bidrag til henholdsvis efterlønsordningen og fleksydelsesordningen.

Efter de gældende regler skal der betales afgift af tilbagebetalingsbeløbet. Afgiften tilbageholdes ved udbetalingen, og der skal gives den afgiftspligtige underretning herom. Der er imidlertid ikke fastsat nogen frist for indbetalingen.

Det foreslås , at der skal gælde 1 måneds frist for indbetalingen, ligesom tilfældet er for afgift, der opkræves af pensionsordninger, jf. pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 1, 3. pkt. Der foreslås endvidere indført hjemmel til at opkræve morarenter ved forsinket betaling af afgiften.

7. Forhøjelse af aldersgrænsen for rateforsikring tegnet som ren risikoforsikring

Ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven blev det muligt at aftale seneste forfaldstidspunkt for sidste rate af en rateforsikring til første policedag efter den forsikredes fyldte 85. år. Grænsen var tidligere sat til 80 år med henblik på at sikre, at raterne fra ratepensionen så vidt muligt tilfaldt opretteren af forsikringen som pension og ikke en begunstiget eller boet efter vedkommende. Når grænsen blev hævet, skete det under hensyn til, at mange ejere af ratepensioner lever længere end til det fyldte 80. år, hvorfor der kan være et behov for rateudbetalinger også efter denne alder.

Ved den nævnte lovændring skete der ikke nogen forhøjelse af aldersgrænsen for rateforsikringer, der tegnes som rene risikoforsikringer, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt. Aldersgrænsen var og er efter de gældende regler 70 år, dvs. at forsikringen ikke må give ret til udbetaling, hvis forsikrede rammes af en varig funktionsnedsættelse eller dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år. Da der i disse tilfælde gør sig de samme hensyn gældende som ovenfor nævnt for så vidt angår behovet for rateudbetalinger, foreslås det, at aldersgrænsen hæves tilsvarende med 5 år, dvs. til det fyldte 75. år.

8. Ændring af indbetalingsfristen ved § 15 A-ordninger for personer med forskudt indkomstår

Ifølge de gældende regler kan indbetalinger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A (pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende) fratrækkes i det indkomstår, hvori virksomheden eller en del af denne er afstået, hvis indbetalingen sker senest den 1. juli i det indkomstår, der følger umiddelbart efter det indkomstår, hvori afståelsen har fundet sted. Sker indbetalingen senere, er der fradragsret i indbetalingsåret.

Ifølge bemærkningerne til lov nr. 1282 af 20. december 2000, hvorved § 15 A blev indsat i pensionsbeskatningsloven, skulle bestemmelsen om indbetaling senest den 1. juli muliggøre, at regnskabsførelsen vedrørende ophørsåret kan være tilendebragt og den skattepligtige fortjeneste opgjort, før indbetalingen foretages.

Hvis den skattepligtige har bagud forskudt indkomstår, kan der dog være nogle tilfælde, hvor der bliver meget kort tid til opgørelse af fortjenesten m.v., f.eks. hvis indkomståret udløber den 31. maj. Indbetalingen skal med den gældende bestemmelse ske senest den 1. juli, dvs. en måned efter, selv om der først skal indgives selvangivelse den 1. juli i det efterfølgende kalenderår.

Med henblik på, at der kan blive bedre tid til opgørelse af fortjenesten m.v. inden indbetalingen, foreslås det, at indbetalingsfristen ændres for personer med (bagud) forskudt indkomstår, således at den i stedet bliver den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår, hvori afståelsen er sket, træder i stedet for. Ændringen vil samtidig medføre, at fristen i praksis kommer til at falde sammen med selvangivelsesfristen for de pågældende personer.

9. Bortfald af fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger efter afgiftspligtens indtræden ved udbetaling af kapitalpension efter ejerens 60. år

Efter de gældende regler kan udbetalt kapitalpension afgiftsberigtiges med 40 pct., når udbetalingen sker efter ejerens fyldte 60. år eller efter opnåelse af en eventuel lavere pensionsalder godkendt af Ligningsrådet. En forudsætning for, at afgiftssatsen er 40 pct., er, at der sker samtidig afgiftsberigtigelse af ejerens øvrige kapitalpensionsordninger; alternativt kan ejeren vælge kun at afgiftsberigtige det udbetalte beløb med 60 pct.

Afgiftsberigtigelsen af den eller de øvrige kapitalpensionsordninger anses for samtidig, hvis den sker inden for det kalenderår, hvor den første kapitalpensionsordning er udbetalt, eller, hvis denne udbetaling er sket i december måned, senest ved udgangen af januar måned det efterfølgende år, jf. lovens § 26, stk. 4, 1. og 2. pkt.

Der foreslås ingen ændringer i ovenstående, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 8, 12 og 15, nedenfor. Det foreslås imidlertid, at hvis der foretages indbetalinger til den eller de øvrige kapitalpensionsordninger i det indkomstår, der ligger efter indkomståret, hvori den eller de første ordninger blev ophævet, bortfalder fradragsretten henholdsvis bortseelsesretten efter pensionsbeskatningsloven for disse indbetalinger. Samtidig foreslås det, at det skal være muligt at få tilbagebetalt de pågældende beløb, uden at der skal betales afgift.

10. Præcisering af bortseelsesret for ATP-bidrag

Ifølge de gældende regler er der bortseelsesret for indbetalinger til ATP, som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasser og Arbejdsdirektoratet for bl.a. modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller førtidspension.

Der foreslås ingen ændringer i dette, men i stedet for at nævne indbetalerne mere specifikt foreslås det, at bestemmelsen generelt kommer til at omfatte alle indbetalinger af ATP-bidrag, der foretages for de nævnte personer.

11. Høringer

Lovforslaget har ud over statsadministrationen været udsendt til høring hos følgende parter:

Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amtsrådsforeningen, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Byggeriets Arbejdsgivere, Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Entreprenører, Dansk Industri, Dansk Handel og Service, Det Danske Handelskammer, De Danske Landboforeninger, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervenes Skattesekretariat, Finansforbundet, Finansrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

I nedenstående skema er i kort form gengivet bemærkninger i modtagne høringssvar samt kommentarer hertil:

Organisationer/myndigheder Bemærkninger i høringssvar Kommentarer til høringssvar

Finansrådet - foreslår en ændret affattelse af fradragsreglerne i § 18, stk. 1, som bl.a. indebærer, at skatteministeren bemyndiges til, når særlige grunde taler derfor, efter anmodning at give tilladelse til, at indbetalinger m.v., der finder sted efter udløbet af et indkomstår, kan anses for at have fundet sted i året forud for indbetalingen. Forslaget er ikke imødekommet, da bestemmelser vedrørende fradragsret bør fremgå direkte af loven.

- mener, at den foreslåede ændring af § 18, stk. 4, nr. 4, om lempelse af fradragsfordelingsreglen tillige må gælde i de situationer, hvor en kunde har en privat ordning, hvortil der indbetales 100.000 kr. pr. år i 10 år, men hvor det efter det 6. år aftales, at indbetalingerne i stedet skal vare i 14 år. De skattemæssige regler skal endvidere afklares i de tilfælde, hvor en aftale forlænges fra en mindre periode end 10 år til at gælde en periode længere end 10 år. I det fremsatte lovforslag er forslaget vedr. fradragsfordelingsreglen udvidet til også at omfatte situationer, hvor der sker en forlængelse af en aftale med en indbetalingsperiode på mindst 10 år, som beskrevet i eksemplet. Forslaget vil derimod ikke omfatte situationer, hvor en aftale forlænges fra en indbetalingsperiode på mindre end 10 år til en periode på mere end 10 år.

- finder, at forslaget vedrørende bevarelse af lavere afgiftssatser ved overførsel af pensionsordninger bør have virkning fra fremsættelsen, da der hidtil har været været tale om en meget uklar regel, der kommer pensionsopsparerens efterladte til ugunst. Forslaget er imødekommet. Den tilbagevirkende kraft skal ses på baggrund af, at der er tale om en begunstigende regel.

Foreningen af Firmapensionskasser - finder, at den foreslåede ændring vedr. § 26, stk. 4, er uhensigtsmæssig for medlemmer af pensionskasseordninger med supplerende engangsydelser, som samtidig har privattegnede kapitalpensioner. Medlemmet vil med den foreslåede regel ikke kunne hæve kapitalpensionerne til 40 pct. afgift, f.eks. i forbindelse med en seniorordning, fordi der efter pensionskassens regler fortsat skal betales bidrag til supplerende engangsydelser. Den fortsatte indbetaling af bidrag til de supplerende engangsydelser betragtes ikke som indbetalinger til kapitalpensionsordninger i relation til § 26, stk. 4. Ifølge forslaget hindrer bidragene derfor ikke medlemmet i at hæve sine kapitalpensioner til 40 pct. afgift. Se imidlertid kommentaren til Forsikring & Pension.

- mener, at forslaget vedr. overførsel af supplerende engangsydelse til kapitalforsikring også bør omfatte situationer, hvor bestandsoverdragelsen kun omfatter en del af pensionskassens tilsagn (en mindre del af pensionskassens medlemmer), eller hvor bestandsoverdragelsen ikke skal godkendes af Finanstilsynet. Forslaget bør desuden omfatte overdragelse af et enkelt medlems pensionstilsagn, hvis overdragelsen sker i henhold til en jobskifteaftale. Formålet med lovforslaget er udelukkende at sikre, at skattereglerne ikke står i vejen for en hensigtsmæssig afvikling af en pensionskasse. Forslaget omfatter derfor kun bestandsoverdragelser, ikke overdragelse af et enkelt medlems pensionstilsagn. Der kan imidlertid være tale om såvel hel som delvis afvikling, og forslaget omfatter derfor også de situationer, hvor der sker overdragelse af pensionstilsagnene for en del af pensionskassens medlemmer. Ifølge det fremsatte lovforslag omfatter det endvidere visse situationer, hvor bestandsoverdragelsen ikke skal godkendes af Finanstilsynet.

Foreningen af Registrerede Revisorer - finder, at den foreslåede ændring af indbetalingsfristen ved § 15 A-ordninger for personer med forskudt indkomstår bør have virkning for salg allerede i indkomståret 2001. Forslaget er fulgt, således at ændringen vedrørende indbetalingsfristen ved § 15 A-ordninger, som er rent begunstigende, skal have virkning fra og med indkomståret 2001.

- foreslår, at beløbsgrænsen for indskud til § 15 A-ordninger hæves fra 2 mill. kr. til 5 mill. kr., at ejertiden for virksomheden ændres fra 10 år til 5 år, og at der bliver mulighed for at indskyde opsparet overskud på en pensionsordning ud over fortjenesten ved salg af aktiver. Det er ikke hensigten med lovforslaget at foretage grundlæggende ændringer af § 15 A-ordningen. Der blev desuden taget stilling til de af FRR foreslåede ændringer af ordningen allerede i forbindelse med dens tilblivelse i efteråret 2000 (jf. kommentarerne til høringssvar i L 33 fremsat den 4. oktober 2000).

- foreslår at ligestille virksomhedsindehavere i virksomhedsordningen og hovedaktionærer, således at der indføres ret for virksomhedsindehaverne til at indskyde beløb på en ratepension eller livrente uden krav om fordeling af fradrag over 10 år. Samme princip gælder for hovedaktionærer i kraft af reglerne om bortseelsesret for arbejdsgiverordninger i pensionsbeskatningslovens § 19. Forslaget er ikke fulgt, da virksomhedsindehavere i virksomhedsordningen er selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke kan være »arbejdsgiver« i forhold til sig selv. Forslaget ville i øvrigt medføre forskelsbehandling af virksomhedsindehavere henholdsvis i og uden for virksomhedsordningen.

Forsikring & Pension - mener, at den foreslåede ændring af indbetalingsfristen ved § 15 A-ordninger for personer med forskudt indkomstår bør have et tidligere ikrafttrædelsestidspunkt. Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.

- opfatter forslaget om lempelse af fradragsreglen i lovens § 18, stk. 4, således, at det gælder både internt i et selskab (herunder ved såkaldt produktmix) og i forhold til et nyt selskab. Det fremgår af det fremsatte lovforslag, at reglerne skal gælde både ved overførsel til et nyt pensionsinstitut og ved omskrivning til fripolice og nytegning i samme pensionsinstitut. Desuden skal forslaget gælde ved forlængelse af visse aftaler. Derimod skal reglerne ikke gælde ved omfordeling af præmien på en eksisterende police, da kombinerede forsikringsordninger (rateforsikring og pensionsordning med løbende udbetalinger) ikke betragtes som en helhed i forhold til reglerne om fradragsfordeling og efterbeskatning.

- foreslår vedr. forslaget om præcisering af afgiftspligtens indtræden ved udbetaling af kapitalpension efter ejerens 60. år, at man i stedet - som et administrativt mindre byrdefuldt alternativ - fjerner fradragsretten for eventuelle indbetalinger i det efterfølgende indkomstår, og tillader returnering af beløbet eller ved en firmaordning tillader indbetaling til en kapitel 1-ordning efter pensionsregulativet. Forslaget er fulgt, jf. § 1, nr. 8, 12 og 15 i det fremsatte lovforslag, som indebærer, at fradragsretten eller bortseelsesretten bortfalder, og det indbetalte beløb kan tilbagebetales uden afgift.

- mener fsv. angår forslaget om bevarelse af lavere afgiftssatser ved overførsel af pensionsordninger, at der alene foreligger et problem vedr. rateopsparing, og at ændringen for så vidt angår rateopsparing bør ske med tilbagevirkende kraft. Det fremsatte forslag skal gælde generelt, dvs. ikke blot for rateopsparing. Se i øvrigt kommentaren til Finansrådet.

- finder vedr. forslaget om overførsel af supplerende engangsydelse til kapitalforsikring, at det bør fremgå af lovforslaget, at en bestandsoverdragelse, der gennemføres uden Finanstilsynets godkendelse, men med forsikringstagernes accept, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 157, stk. 1, 1. pkt., også er omfattet af forslaget. Desuden bør forslaget ikke være begrænset til overførsel af hele ordninger. Det fremsatte lovforslag indebærer, at bestandsoverdragelsen også kan ske med forsikringstagernes accept, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 157, stk. 1, 1. pkt. Da formålet med lovforslaget er at sikre, at skattereglerne ikke står i vejen for en hensigtsmæssig afvikling af en pensionskasse, er begrænsningen til overførsel af hele ordninger derimod opretholdt.

Landboforeningerne/ Landbrugsrådet - foreslår, at ændringen vedr. indskud på § 15 A-pensionsordninger for selvstændige med bagud forskudt indkomstår får virkning allerede fra og med indkomståret 2001. Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.

Landbrugets Rådgivningscenter - foreslår, at ændringen vedr. fristen for indbetaling på § 15 A-ordninger for personer med bagud forskudt indkomstår kommer til at gælde fra og med indkomståret 2001 ligesom de øvrige regler i § 15 A. Se kommentaren til Foreningen af Registrerede Revisorer.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) - er enig i de generelle målsætninger i lovforslaget, men opfordrer til, at der medtages regler vedr. afskaffelse af hindringer for grænseoverskridende ydelse af pension. Spørgsmålet om grænseoverskridende ydelse af pension er for tiden under overvejelse, men er for komplekst til at kunne løses i forbindelse med nærværende lovforslag.

12. Provenumæssige konsekvenser

Med forslaget om, at der i forbindelse med bestandsoverdragelse fra en pensionskasse til et livsforsikringsselskab kan ske overførsel af en eventuel supplerende engangsydelse til en kapitalforsikring i selskabet uden afgifts- og skattemæssige konsekvenser, undgås, at der utilsigtet finder beskatning sted alene som følge af, at livsforsikringsselskaber ikke kan udbyde supplerende engangsydelser.

Forslaget om bevarelse af lavere afgiftssatser ved overførsel af pensionsordninger vil gøre det muligt for pensionsopsparerne at flytte visse pensionsordninger uden skattemæssige konsekvenser, hvorved det undgås, at pensionsopsparerne er bundet til en bestemt udbyder af skattemæssige årsager. Forslaget har ikke provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om, at fradragsfordelingsreglen for løbende ordninger og rateordninger ikke skal anvendes ved skift til andet pensionsinstitut i løbet af den aftalte opsparingsperiode, skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, da fordelingsreglen må antages at være til hindring for sådanne skift i dag.

Forslaget om at sidestille samleveres livsarvinger med livsarvinger i øvrigt er en lempelse, der dog ikke skønnes at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om fastsættelse af 1 måneds frist for indbetaling af afgift i forbindelse med tilbagebetaling af bidrag til efterløns- og fleksydelsesordningen og indførelse af hjemmel til at opkræve morarenter skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om at hæve aldersgrænsen for rateforsikring tegnet som ren risikoforsikring fra 70 til 75 år vil medvirke til udbredelsen af sådanne ordninger, hvorved de fradragsberettigede indskud vil øges. Virkningen af forslaget og dermed størrelsen af det provenutab, der fremkommer, anslås dog at være meget beskeden.

Forslaget om ændring af indbetalingsfristen ved § 15 A-ordninger for personer med bagudforskudt indkomstår har ikke provenumæssige konsekvenser i forhold til det tilsigtede med lovgivningen vedr. pensionsordninger for tidligere selvstændigt erhvervsdrivende fra efteråret 2000.

Forslaget om bortfald af fradrags- eller bortseelsesretten for indbetalinger på kapitalpensionsordninger efter afgiftspligtens indtræden ved udbetaling efter ejerens 60. år har ikke provenumæssige konsekvenser.

Forslaget vedr. bortseelsesret for ATP-indbetalinger har ikke provenumæssige konsekvenser.

Forslaget om, at fordelingsreglen ikke skal anvendes ved en forlængelse af indbetalingsperioden ud over det oprindeligt aftalte, må antages at medføre øgede pensionsindskud ud over beløbsgrænsen for opfyldningsfradrag, hvilket indebærer et umiddelbart provenutab.

Beregninger på Lovmodellen viser, at ca. 45.000 personer i 1999 havde et fradrag vedr. indskud på løbende pensionsordninger over beløbsgrænsen for opfyldningsfradrag med et gennemsnitligt fradrag på ca. 70.000 kr. Lægges det til grund, at hovedparten af de 45.000 personer har ordninger med 10 års indskud, mens en mindre del har fordelte fradrag fra store engangsindskud, vil der i 2002 potentielt være ca. 4.000 skatteydere, som kan forlænge indbetalingsperioden.

I de følgende år stiger dette antal i takt med, at flere årgange omfattes af forslaget. Der er dog ikke holdepunkter for at skønne over, hvor mange af de 4.000 der vil benytte muligheden for forlængelse, og over størrelsen af øgede indskud, men pr. 1.000 personer, der fortsætter med en samlet pensionsopsparing på ca. 70.000 kr. årligt, vil provenutabet udgøre ca. 20 mill. kr. årligt.

De øgede indskud vil på sigt generere større pensionsudbetalinger, således at det langsigtede provenutab vil bestå af et tab som følge af, at den løbende afkastbeskatning i pensionsordninger er lavere end for fri opsparing og et progressionstab som følge af forskellen mellem skattesatsen på ind- og udbetalingstidspunktet. Da de øgede pensionsindskud foretages af personer, som i forvejen har en pensionsopsparing, vil forskellen i skatteprocenter i disse tilfælde være mindre end for pensionsopsparingen som helhed.

På længere sigt er det endvidere muligt, at de nye regler medfører en nedsættelse af de årlige indskud, således at den samlede pensionsopsparing i stedet sker over en lidt længere årrække, men med en mulighed for at stoppe opsparingen efter 10 år.

13. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Med lovforslaget forbedres pensionsopsparernes mulighed for at flytte visse typer pensionsopsparing mellem udbyderne af disse ordninger, hvilket vil bidrage til at øge konkurrencen mellem udbyderne.

14. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told*Skat på 1,3 mill. kr. til edb-tilretning.

15. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.

Da forslaget hovedsageligt vedrører den del af erhvervslivet, der udgøres af pensionsinstitutter, og for en større del er en imødekommelse af ønsker fra forsikrings- og pensionsbranchen, har man for så vidt angår vurderingen af de administrative konsekvenser valgt at forelægge forslaget for branchen. Dette er sket i forbindelse med den eksterne høring. Denne metode vurderes at give de mest præcise oplysninger vedrørende forslagets administrative konsekvenser.

16. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

17. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

18. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Positive konsekvenser Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner En række af elementerne i forslaget er uden eller med beskedne provenuvirkninger, der dog ikke kan kvantificeres. Forslaget om adgang til forlængelse af perioden for indskud på løbende ordninger m.v. kan heller ikke kvantificeres, men pr. 1.000 personer, der fortsætter med en samlet pensionsopsparing på ca. 70.000 kr. årligt, vil det umiddelbare årlige provenutab udgøre ca. 20 mill. kr. fra og med 2002. På langt sigt vil provenutabet ved forslaget bestå af et tab som følge af lavere løbende afkastbeskatning i pensionsordninger end for fri opsparing og af et progressionstab.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Engangsudgifter for Told*Skat på 1,3 mill. kr. til edb-tilretning

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Øget konkurrence mellem udbyderne af pensionsopsparing som følge af den forbedrede mulighed for at flytte visse typer pensionsopsparing.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen nævneværdige Ingen nævneværdige

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Til nr. 1, 2, 4 og 5

Ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 blev bl.a. pensionsbeskatningsloven ændret med henblik på at ligestille samlevere med ægtefæller. I den forbindelse skete der ikke en ligestilling mellem livsarvinger, således at også samleveres livsarvinger blev omfattet af pensionsbeskatningsloven.

Det foreslås, at samleveres livsarvinger ligestilles med livsarvinger i øvrigt i pensionsbeskatningsloven, således at også samleveres livsarvinger kan få udbetalt børnepensioner eller indsættes som begunstiget i policer m.v.

Samlevere er i pensionsbeskatningsloven grundlæggende defineret som personer, der har fælles bopæl med afdøde. Det kræves derfor ikke, at der er tale om et egentligt parforhold, idet en samlever også kan være f.eks. en slægtning til afdøde.

Forslaget vil derfor ikke alene omfatte livsarvinger til personer, der indgår i et egentligt parforhold med afdøde, men også livsarvinger til ovennævnte personer.

Som nævnt i de almindelige bemærkninger skal lovforslaget alene sikre, at reglerne i pensionsbeskatningsloven ikke hindrer, at livsarvinger til samlevere tilgodeses i forbindelse med pensionsopsparerens død. Forslaget griber ikke ind i de bagvedliggende aftaler mellem pensionsopspareren og pensionsinstituttet.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i § 8, stk. 1, nr. 3, kan rateforsikringer tegnes som rene risikoforsikringer, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt. Der er en aldersgrænse for disse rateforsikringer på 70 år, dvs. at forsikringen ikke må give ret til udbetaling, hvis forsikrede rammes af en varig funktionsnedsættelse eller dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år.

Det foreslås, at aldersgrænsen på 70 år forhøjes til 75 år. Forhøjelsen svarer principielt til den ændring, der skete ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven for så vidt angår seneste forfaldstidspunkt for sidste rate af en rateforsikring, idet det blev muligt at aftale dette tidspunkt til første policedag efter den forsikredes fyldte 85. år i stedet for det fyldte 80. år.

Til nr. 6

Det foreslås, at henvisningen i bestemmelsen om Lønmodtagernes Dyrtidsfond til § 22 udgår. Henvisningen vedrører den tidligere bestemmelse i § 22, ifølge hvilken ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke skulle medregnes til den skattepligtige formue. Bestemmelsen er ophævet ved lov nr. 1219 af 27. december 1996 i forbindelse med formueskattens afskaffelse. Der er senere ved lov nr. 1282 af 20. december 2000 indsat en ny bestemmelse i § 22, der ikke er relevant for bestemmelsen om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Til nr. 7

Ifølge de gældende regler kan indbetalinger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 15 A fratrækkes i det indkomstår, hvori virksomheden eller en del af denne er afstået, hvis indbetalingen sker senest den 1. juli i det indkomstår, der følger umiddelbart efter det indkomstår, hvori afståelsen har fundet sted. Sker indbetalingen senere, er der fradragsret i indbetalingsåret.

Hvis den skattepligtige har bagud forskudt indkomstår, kan der dog være nogle tilfælde, hvor der bliver meget kort tid til opgørelse af den skattepligtige fortjeneste, der danner grundlag for indbetalingen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor indkomstår 2002 udløber den 31. maj 2002, og hvor indbetalingen med den gældende bestemmelse skal ske senest den 1. juli 2002.

På den baggrund foreslås det, at fristen for indbetaling ændres for personer med (bagud) forskudt indkomstår, således at den i stedet bliver den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det indkomstår, hvori afståelsen er sket, træder i stedet for. Dette svarer til princippet i skattestyrelseslovens § 34, stk. 5, vedrørende ansættelsesfrister. Fristen vil samtidig i praksis falde sammen med selvangivelsesfristen for de pågældende personer. Personer med fremad forskudt indkomstår og personer med kalenderåret som indkomstår berøres ikke, idet deres indbetalingstidspunkt i forvejen falder sammen med selvangivelsestidspunktet.

I ovennævnte tilfælde, hvor f.eks. indkomstår 2002 udløber 31. maj 2002, vil fristen for indbetaling herefter blive 1. juli 2003.

Til nr. 8, 12 og 15

Forslaget handler om den situation, hvor en person, der er fyldt 60 år, har fået udbetalt en del af sit indestående på kapitalpension. Hvis kapitalpensionsejeren ønsker at afgiftsberigtige udbetalingen med 40 pct., er det en betingelse, at der sker samtidig afgiftsberigtigelse af hele kapitalpensionsindeståendet. Efter pensionsbeskatningslovens § 26, stk. 4, som affattet ved lov nr. 294 af 29. april 2000, er tidsfristen for afgiftsberigtigelsen af den eller de øvrige kapitalpensionsordninger angivet således, at afgiftsberigtigelsen anses for samtidig, hvis den sker inden for det kalenderår, hvor den første kapitalpensionsordning er udbetalt, eller, hvis denne udbetaling er sket i december måned, senest ved udgangen af januar måned det efterfølgende år. Indtil lovændringen var kravet om samtidighed kun opfyldt, hvis afgiftsberigtigelsen af samtlige kapitalpensionsordninger var sket inden for samme kalenderår.

Det angives i forarbejderne til lov nr. 294 af 29. april 2000, at lovændringen på dette punkt ikke tilsigter en ændring af gældende ret. Udvidelsen af samtidighedskravet i de tilfælde, hvor den første kapitalpensionsordning udbetales i december, er imidlertid egnet til at skabe tvivl om, hvorvidt der fremover vil være mulighed for at indbetale på en anden kapitalpensionsordning i den efterfølgende januar med fradrags- eller bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens §§ 18 eller 19 i det netop påbegyndte indkomstår, for umiddelbart derefter at afgiftsberigtige ordningen.

Det var ikke tilsigtet ved lovændringen i 2000, at der skulle skabes en sådan adgang til skattebegunstiget indbetaling for et yderligere indkomstår. Det foreslås derfor, at skattebegunstigelsen, dvs. fradragsretten eller bortseelsesretten, bortfalder, hvis der sker indbetaling på en kapitalpensionsordning i det indkomstår, der ligger umiddelbart efter indkomståret, hvori den eller de første ordninger blev ophævet.

Samtidig foreslås det i nr. 15, at beløb, for hvilke fradragsretten eller bortseelsesretten er bortfaldet, kan tilbagebetales, uden at der indtræder afgiftspligt. Forslaget skal ses på baggrund af, at indbetalingen i det efterfølgende indkomstår ikke nødvendigvis er sket for at opnå en utilsigtet skattebegunstigelse. Der kan også være tale om en fejlindbetaling, f.eks. fordi en arbejdsgiver ikke har nået at rette sit system i tide.

Til nr. 9 og 10

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 4, skal fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger fordeles over 10 år, hvis præmie- eller bidragsperioden er på mindre end 10 år. På grund af reglerne om opfyldningsfradraget, jf. § 18, stk. 5, er fradragsfordeling dog kun relevant, når de årlige indbetalinger overstiger 36.500 kr. (2001-niveau).

Indbetalingsperioden opgøres efter de gældende regler for hver ordning for sig, medmindre der sker en egentlig overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 af en ophørende ordning til en ny ordning.

Eksempel:

Der er indgået aftale om indbetaling af 100.000 kr. årligt i 10 år til en ratepensionsordning i pensionsinstitut A. Efter 6 år ophører indbetalingerne til pensionsinstitut A. I stedet indgås en ny aftale med pensionsinstitut B, igen om indbetaling af 100.000 kr. årligt i 10 år. De hidtidige indbetalinger til pensionsinstitut A overføres ikke til pensionsinstitut B, men forbliver indestående i pensionsinstitut A. Indbetalingerne til ordning B gennemføres som aftalt. Efter 16 år er der derfor i alt indbetalt 1.600.000 kr. Efter de gældende regler skal der imidlertid, da indbetalingsperioden til ordning A har været på under 10 år, og der ikke er sket overførsel, ske fradragsfordeling. Den går ud på, at fradraget vedrørende de 600.000 kr., der er indbetalt til ordning A, fordeles over 10 år. Samlet fordeles fradragsretten for de indbetalte 1.600.000 kr. derfor således:

År 1-6: 60.000 kr. (vedrørende ordning A)

År 7-10: 160.000 kr. (60.000 kr. vedrørende ordning A og 100.000 vedrørende ordning B)

År 11-16: 100.000 kr. (vedrørende ordning B).

Det foreslås, at indbetalingsperiodens længde fremover skal fastslås ved at se på pensionsopsparerens forhold under ét. Hvis pensionsopspareren i en ubrudt 10-årsperiode har foretaget samme indbetalinger til pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger, skal det således være uden betydning for fordelingen af fradragsretten, at indbetalingerne til én pensionsordning er ophørt og indbetalingerne til en anden ordning er påbegyndt i perioden.

I det ovenfor givne eksempel vil forslaget betyde, at fradragsretten for de 1.600.000 kr. fordeles med 100.000 kr. om året i år 1-16.

Endvidere vil forslaget betyde, at fradragsfordeling kan undlades, blot indbetalingsperioden til ordning B er på mindst 4 år.

Reglerne vil skulle gælde både ved overførsel til et nyt pensionsinstitut og ved omskrivning til fripolice og nytegning i samme pensionsinstitut.

Efter forslaget skal det være afgørende, at indbetalingerne til den nye ordning (det nye pensionsinstitut) fortsætter »på tilsvarende vilkår« som indbetalingerne til den gamle ordning (det første pensionsinstitut). Der kan således enten være aftalt lige store årlige indbetalinger (som i eksemplet) eller eventuelt en årlig pristalsregulering af indbetalingerne, jf. herved pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 6.

Det er kun indbetalingerne, der skal ske på tilsvarende vilkår (mht. beløb og pristalsregulering). Det er således ikke en betingelse, at den ophørende og den nye ordning er af samme type (pensionsopsparing med løbende udbetalinger, rateforsikring i pensionsøjemed eller rateopsparing i pensionsøjemed).

Er der aftalt større indbetalinger til den nye ordning end til den gamle ordning, er det en betingelse for at få fuldt fradrag hvert år for indbetalingerne til den nye ordning, at der indbetales til denne - eller alene til forhøjelsen - i mindst 10 år.

Efter gældende ret er det endvidere således, at hvis der sker en forlængelse af en indbetalingsperiode ud over det oprindeligt aftalte, skal forlængelsen behandles som en ny pensionsordning, som er omfattet af fradragsfordeling, hvis den nye indbetalingsperiode (dvs. forlængelsen) er mindre end 10 år.

På den baggrund foreslås det i nr. 10 svarende til ovennævnte forslag, at det skal være muligt at forlænge en pensionsopsparing med løbende udbetalinger eller en ratepensionsordning, hvor der oprindeligt er aftalt en indbetalingsperiode på mindst 10 år, med en yderligere indbetalingsperiode på mindre end 10 år, uden at der skal ske fradragsfordeling. Der kan f.eks. være tale om, at en kunde har en ordning, hvortil der ifølge aftalen skal indbetales 100.000 kr. om året i 10 år. Efter det 6. år aftales det, at indbetalingerne i stedet for 10 år skal vare i 14 år i alt. Efter forslaget vil der være fuld fradragsret for 100.000 kr. årligt også i de sidste 4 år, forudsat indbetalingerne sker på tilsvarende vilkår som hidtil med hensyn til beløb og pristalsregulering.

Forslaget omfatter ikke tilfælde, hvor der oprindeligt er aftalt en indbetalingsperiode på mindre end 10 år.

Begrænsningerne i pensionsbeskatningslovens § 8 og § 11 A med hensyn til oprettelse af ny policer m.v., når forsikrede eller kontohaver er fyldt 60 år, berøres ikke af forslagene.

Til nr. 11

Forslaget er en konsekvens af forslagene under nr. 9 og 10.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensændring, dels som følge af forslaget under nr. 3, dels som følge af, at der ved lov nr. 1282 af 20. december 2000 blev indføjet to nye bestemmelser i § 18.

Til nr. 14

Ifølge bestemmelsen i § 19, stk. 2, er der bortseelsesret for indbetalinger til ATP, som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen (nu Arbejdsdirektoratet) for personer omfattet af § 2 a eller § 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Det drejer sig bl.a. om modtagere af arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller førtidspension.

Forslaget indebærer en rent redaktionel ændring af § 19, stk. 2, hvorved bestemmelsen forenkles.

I stedet for specifikt at nævne de myndigheder m.v., der foretager indbetalinger til ATP for de nævnte personer, foreslås det, at bestemmelsen generelt kommer til at omfatte alle indbetalinger af ATP-bidrag, der foretages for de pågældende.

Til nr. 16

Der er tale om en præcisering af en henvisning, idet reglerne i pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 8, kun er relevante for udlodninger til ægtefæller, som sker efter modellen i lovens § 30, stk. 3, nr. 1 eller 2. Indtræder ægtefællen som forsikret og ejer eller kontohaver i relation til den udloddede del efter § 30, stk. 3, nr. 3, anvendes de regler i § 25, der gælder for alle andre forsikrede m.fl.

Til nr. 17 og 18

Efter de gældende regler skal der betales en afgift på 60 pct., når en kapitalpensionsordning udbetales i strid med udbetalingsvilkårene, jf. pensionsbeskatningslovens § 28, når ejeren af en pensionsordning med løbende udbetalinger tilbagekøber pensionsordningen el.lign., eller en ratepensionsordning udbetales som en éngangssum, jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 1. pkt., eller når der rådes over en pensionsordning med løbende udbetalinger, en ratepensionsordning eller en kapitalpensionsordning i strid med formålet, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 1. og 2. pkt. Hvis éngangsudbetalingen, tilbagekøbet el.lign. sker i forbindelse med ejerens død, eller hvis udbetalingerne fra en ratepensionsordning efter ejerens død tilfalder nogen, som ikke er berettiget til at modtage indkomstskattepligtige rater, betales dog kun en afgift på 40 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, 2. pkt., og § 30, stk. 1, 3. pkt.

De ovennævnte afgiftssatser på henholdsvis 60 og 40 pct. gælder dog kun fuldt ud for pensionsordninger, der er oprettet efter den 1. januar 1980. Hvis pensionsordningen er oprettet før denne dato, er afgiftssatserne nedsat efter pensionsbeskatningslovens §§ 33 A og 34.

Hvis afgiftssatsen som udgangspunkt er 60 pct. , betales der afgift med denne sats af den del af udbetalingen eller værdien, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1971.

Er der tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en ratepensionsordning, skal der af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tidsrummet fra begyndelsen af det indkomstår, der lå til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955/56, til og med den 31. december 1971, betales 25 pct. Den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, som forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der lå til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955/56, er afgiftsfri.

Er der tale om en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, skal der efter særlige regler i pensionsbeskatningslovens §§ 33 A, stk. 3, og 34, stk. 3 og 4, ses helt bort fra visse indbetalinger, som arbejdstageren selv har foretaget.

Hvis afgiftssatsen af en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en ratepensionsordning som udgangspunkt er 40 pct. , betales der afgift med denne sats af den del af udbetalingen eller værdien, som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter den 31. december 1979. Af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden fra den 1. januar 1972 til og med den 31. december 1979, betales 35 pct. Af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tidsrummet fra begyndelsen af det indkomstår, der lå til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955/56, til og med den 31. december 1971, betales 25 pct. Den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, som forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der lå til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955/56, er afgiftsfri.

Disse afgiftssatser er efter de hidtil gældende regler knyttet til den enkelte pensionsordning og følger således ikke med, hvis ordningen overføres til en anden pensionsordning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41. Der gælder alene en undtagelse i den situation, hvor en kapitalpensionsordning er overført til en anden kapitalpensionsordning, som derefter ophæves i overensstemmelse med vilkårene for kapitalpensionsaftalen, jf. pensionsbeskatningslovens § 27, stk. 2.

Det foreslås, at de afgiftsmæssige privilegier, der er knyttet til en ældre pensionsordning, fremover skal følge med ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 af ordningen til en anden pensionsordning, uanset hvornår denne er oprettet. Afgiftsnedsættelsen kommer herefter til anvendelse på udbetalingerne fra den modtagende pensionsordning.

Til nr. 19

Ifølge pensionsbeskatningslovens § 38, stk. 3, skal forsikringsselskaber, pensionskasser m.v., der skal tilbageholde afgift og indbetale denne til Told- og Skattestyrelsen, betale morarente ved ikke rettidig indbetaling. Forrentningen sker fra udløbet af fristen for indbetaling, der skal ske inden 1 måned efter, at selskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten.

I § 38, stk. 3, henvises der for så vidt angår den rentesats, der skal betales ved ikke rettidig indbetaling, til kildeskattelovens rentesats for indeholdelsespligtige.

Kildeskattelovens renteregler for indeholdelsespligtige er imidlertid blevet overflyttet til § 7 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. ved lov nr. 165 af 15. marts 2000.

Som følge heraf præciseres det, at det er rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,8 procentpoint for hver påbegyndt måned (svarende til tillægget efter opkrævningslovens § 7, stk. 1), der skal anvendes ved ikke rettidig indbetaling. Rentesatsen i opkrævningslovens § 7, stk. 2, er en variabel rentesats. Forrentningen foreslås som hidtil at skulle ske fra indbetalingstidspunktet.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensrettelse på grund af forslaget under nr. 21.

Til nr. 21

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at den del af en pensionskasseordning, der udgøres af supplerende éngangsydelse, kan overføres til en kapitalforsikring i pensionsøjemed, uden at dette skattemæssigt skal betragtes som ind- og udbetaling, når overførslen sker som led i en bestandsoverdragelse af alle eller en del af pensionskassens pensionsordninger til et livsforsikringsselskab.

En sådan overførsel vil herefter kunne ske, uden at der skal opkræves 60 pct. i afgift af udbetalingen fra den ophørende pensionskasseordning efter pensionsbeskatningslovens § 29, stk. 1, og uden at pensionskassemedlemmets adgang til og fradragsret for indbetalinger til øvrige kapitalpensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens §§ 16 og 18 berøres af overførslen.

Forslaget vil kun omfatte situationer, hvor overførslen sker som led i en bestandsoverdragelse efter kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed eller som led i en overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser. Forslaget omfatter endvidere kun overførsel af hele ordninger.

Til nr. 22 og 23

Efter de gældende regler er der ingen frist for indbetaling af afgift, der opkræves af tilbagebetalte bidrag til efterlønsordningen eller fleksydelsesordningen.

Det foreslås, at der indføres en betalingsfrist på én måned regnet fra tilbagebetalingen af afgiften, dvs. den dato, hvor beløbet efter tilbageholdelse af afgift udbetales til medlemmet.

Der foreslås endvidere indført hjemmel til at opkræve morarenter ved forsinket afgiftsbetaling. Reglerne bliver herved parallelle med de regler, der gælder vedrørende afgift af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås, at ændringen vedrørende den senere frist for indbetalinger til § 15 A-pensionsordninger for personer med forskudt indkomstår skal have virkning fra og med indkomståret 2001. Ændringen får herved virkning fra samme tidspunkt som selve § 15 A-ordningen. Ændringen er rent begunstigende.

Det foreslås, at den ændrede opgørelse af indbetalingsperioden for bidrag og præmier til pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger får virkning fra og med indkomståret 2001.

Det foreslås, at reglerne om, at fradragsretten eller bortseelsesretten bortfalder for indbetalinger, der foretages til den eller de øvrige kapitalpensionsordninger i det indkomstår, der ligger umiddelbart efter indkomståret, hvori den eller de første ordninger blev ophævet, skal finde anvendelse, når den eller de først ophævede kapitalpensionsordninger er afgiftsberigtiget i indkomståret 2001 eller senere. Det vil f.eks. sige, at hvis den første kapitalpension udbetales i december 2001, og der sker indbetaling på en anden kapitalpensionsordning i januar 2002, vil der ikke være fradragsret henholdsvis bortseelsesret for denne indbetaling.

Det foreslås, at reglerne om, at afgiftsmæssige privilegier knyttet til gamle pensionsordninger medfølger ved overførsel af ordningen til andre pensionsordninger, skal finde anvendelse i tilfælde, hvor udbetalingen eller dispositionen sker på datoen for lovforslagets fremsættelse eller senere. Ændringen er rent begunstigende.

Det foreslås, at den ændrede formulering af rentebestemmelsen i § 38, stk. 3, skal have virkning for renter, der påløber den 1. januar 2002 eller senere.

Det foreslås, at de begunstigende ændringer vedrørende bestandsoverdragelse af pensionskasseordninger med supplerende éngangsydelser skal have virkning for overdragelser, der er sket den 1. januar 2001 eller senere. Det bemærkes herved, at pensionsbeskatningslovens § 29 A, stk. 2, hvorefter indbetaling til supplerende éngangsydelser i fradragsmæssig henseende blev ligestillet med indbetalinger til kapitalpensionsordninger, gælder for indbetalinger, der er foretaget fra og med den 1. januar 1993, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 255 af 24. april 1991, hvorfor der kunne have været grund til at give bestemmelsen tilbagevirkende kraft til den 1. januar 1993. Finanstilsynet havde dog ved udgangen af 2000 ikke tilladt bestandsoverdragelse af pensionskassetilsagn til livsforsikringsselskaber på vilkår af, at der skulle ske særskilt afdækning af en forpligtelse til at udbetale supplerende éngangsydelse.

Det foreslås, at fristen for indbetaling af afgift af tilbagebetalt efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag samt hjemlen til at opkræve morarenter ved for sen betaling af afgiften skal gælde for afgift, der tilbageholdes den 1. januar 2002 eller senere.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Rk. 1. Gældende formulering Lovforslaget Rk. 2. § 1 Rk. 3. I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 2000, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 284 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer: Rk. 4. § 2. En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales: 1. § 2, nr. 4, litra e, affattes således: Rk. 5. 1.- 3. - - - »e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes efterlevende børn eller stedbørn eller børn af personer, der opfylder litra d, dog længst til de pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).«. Rk. 6. 4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter af: Rk. 7. a)- d) - - - Rk. 8. e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes efterlevende børn eller stedbørn, dog længst til de pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens oprettelse). Rk. 9. § 5. - - - 2. § 5, stk. 2, affattes således: Rk. 10. Stk. 2. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger. »Stk. 2. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«. Rk. 11. § 8. En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt: 3. I § 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., ændres »70. år« til: »75. år«. Rk. 12. 1.- 2. - - - Rk. 13. 3. - - - Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år. Rk. 14. 4. - - - Rk. 15. Stk. 2 - 3. - - - Rk. 16. § 11 A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt: 4. § 11 A, stk. 1, nr. 6, affattes således: »6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«. Rk. 17. 1. 5. - - - Rk. 18. 6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger. Rk. 19. Stk. 2 - 5. - - - Rk. 20. § 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser: 5. § 12, stk. 1, nr. 4, affattes således: Rk. 21. 1. 3. - - - 4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger. »4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«. Rk. 22. Stk. 2 - 3. - - - Rk. 23. § 14 A. Ved udbetaling efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingerne, der hidrører fra overskud, som tilskrives den enkelte lønmodtagers konto i fonden, første gang for perioden efter 31. december 1979. Af den øvrige del af udbetalingen svares afgift med 25 pct. §§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40 og 45-46 finder tilsvarende anvendelse på midler, der omfattes af den nævnte lov. Skatteministeren kan dog fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne om afgiftspligtens indtræden m.v. i det omfang, disse regler ikke kan forenes med de særlige vilkår, der gælder for dyrtidsfonden. 6. I § 14 A, 3. pkt., ændres »§§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40« til: »§ 32, stk. 1, §§ 36-40«. Rk. 24. § 18. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7 nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12, 13 og 15 A nævnte ordninger fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. Det samlede fradrag for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 15 A kan ikke overstige det beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A nævnte ordninger kan uanset 2. pkt. fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden som nævnt i § 15 A, stk. 2, er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for den begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan højst omfatte 6 kontrakter for hver person. 7. I § 18, stk. 1, indsættes efter 4. pkt. som nyt pkt.: »Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er afstået, træder i stedet for.«. Rk. 25. Stk. 2. Bidrag m.v. til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan i alt højst fratrækkes med det i § 16 nævnte beløb. Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren, jf. § 19, nedsættes det efter 1. pkt. fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede ordninger og bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i det pågældende indkomstår udgør uden fradrag for bidragene. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for ægtefællen eller fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår. 8. I § 18, stk. 2, indsættes som 5. pkt.: »Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2. pkt., nævnte frist, er der ikke fradragsret for bidrag m.v. til sådanne ordninger, som indbetales i det indkomstår, der følger umiddelbart efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget.«. Rk. 26. Stk. 3. - - - Rk. 27. Stk. 4. Hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. 10-års-perioden begynder i det år, hvor den første præmie (bidrag) forfalder til betaling, eller hvor indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt. Såfremt præmien eller bidraget til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på 10 år. 1.-3. pkt. gælder ikke for pensionsordninger omfattet af § 15 A. 9. I § 18, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.: »Der skal dog ikke ske fordeling af fradraget efter 1. pkt., hvis der i det indkomstår, der følger umiddelbart efter det sidste indkomstår, hvori præmie (bidrag) er forfaldet til betaling, eller indbetaling til en rateopsparingsordning i pensionsøjemed er sket, forfalder præmie (bidrag) til en ny pensionsordning med løbende udbetalinger eller rateforsikring i pensionsøjemed eller sker indbetalinger til en ny rateopsparingsordning i pensionsøjemed på tilsvarende vilkår med hensyn til størrelsen af de årlige indbetalinger og pristalsregulering som vilkårene for den i det forudgående indkomstår ophørte ordning, således at den samlede præmie- eller bidragsperiode til de nævnte ordninger er på mindst 10 år.«. Rk. 28. Stk. 5 - 7. - - - Rk. 29. 10. I § 18, stk. 4, indsættes efter 3. pkt. som nyt pkt.: Rk. 30. » Ved forlængelse af en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed finder 2. pkt. dog tilsvarende anvendelse, hvis der oprindeligt er aftalt en indbetalingsperiode på mindst 10 år.«. Rk. 31. 11. I § 18, stk. 4, 4. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »1. 3. pkt.« til: »1. 5. pkt.«. Rk. 32. 12. I § 19, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.: Rk. 33. § 19. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet ordning. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, den fraskilte ægtefælle, samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d, børnene eller afdødes bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er begrænset på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf. § 18, stk. 1, 5. pkt. »Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige en arbejdstagers afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2. pkt., nævnte frist, medregnes beløb, der af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver indbetales til en sådan ordning i det indkomstår, der følger umiddelbart efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget, dog ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst.«. Rk. 34. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person, der omfattes af §§ 2 a eller 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, medregnes ikke indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Rk. 35. Stk. 3. - - - Rk. 36. 13. I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 18, stk. 1, 5. pkt.« til: »§ 18, stk. 1, 8. pkt.«. Rk. 37. 14. I § 19, stk. 2, ændres »som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen« til: »som foretages for de nævnte personer«. Rk. 38. § 21 A. - - - 15. Efter § 21 A indsættes: Rk. 39. »§ 21 B. Beløb, der er indbetalt til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 18, stk. 2, 5. pkt., eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., kan tilbagebetales, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos den lokale told- og skatteregion. Rk. 40. Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende det indbetalte beløb samt om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1.«. Rk. 41. § 25. Af kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct. 16. I § 25, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 30, stk. 2» til: »§ 30, stk. 2, jf. § 30, stk. 3, nr. 1 eller 2«. Rk. 42. 1. 7. --- Rk. 43. 8. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed er udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2, og udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene. Rk. 44. Stk. 2. - - - Rk. 45. § 33 A. - - - 17. I § 33 A indsættes som stk. 4: Rk. 46. Stk. 2- 3. - - - »Stk. 4. Ved afgiftsberegning efter § 28, § 29, stk. 1, 1. eller 2. pkt., § 29, stk. 2 eller 3, § 29 A, § 29 C eller § 30, stk. 1, 1., 2. eller 3. pkt., for en pensionsordning, hvortil der efter § 41 er overført beløb fra en anden pensionsordning som nævnt i stk. 1, 2 eller 3, anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2 eller 3 på den del af udbetalingen eller det afgiftspligtige beløb, der hidrører fra det overførte beløb.«. Rk. 47. § 34. - - - 18. I § 34 indsættes som stk. 6: Rk. 48. Stk. 2-5. - - - »Stk. 6. Ved afgiftsberegning efter §§ 28, 29, 29 A, 29 C, 30 eller 31 for en pensionsordning, hvortil der efter § 41 er overført beløb fra en anden pensionsordning som nævnt i stk. 1, 2, 3 eller 4, anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2, 3 eller 4 på den del af udbetalingen eller det afgiftspligtige beløb, der hidrører fra det overførte beløb.«. Rk. 49. § 38. - - - 19. § 38, stk. 3, affattes således: Rk. 50. Stk. 2. - - - Rk. 51. Stk. 3. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal den tilbageholdelsespligtige svare renter fra fristens udløb med den rentesats, som gælder ved for sen indbetaling af beløb, som de indeholdelsespligtige skal indbetale efter kildeskatteloven. »Stk. 3. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, skal den tilbageholdelsespligtige betale en månedlig rente med den rentesats, der fastsættes efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven, med tillæg af 0,8 procentpoint pr. påbegyndt måned fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling.«. Rk. 52. Stk. 4 6. - - - Rk. 53. § 41. Overførsel af en hel ordning eller en delvis overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 7 i pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7, til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som ud- og indbetaling, hvis overførslen sker: 20. I § 41, stk. 1, nr. 6, ændres »det fyldte 60. år.« til: »det fyldte 60. år, eller«. Rk. 54. 1. 5. - - - Rk. 55. 6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 60. år. 21. Efter § 41, stk. 1, nr. 6 , indsættes: »7. fra den del af en pensionsordning med løbende udbetalinger omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, der udgøres af en supplerende éngangsydelse, til en kapitalforsikring i pensionsøjemed, når overdragelsen sker som led i en overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller som led i en bestandsoverdragelse efter kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.«. Rk. 56. Stk. 2 - 7. - - - Rk. 57. § 49 A. - - - 22. § 49 A, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: Rk. 58. Stk. 2 7. - - - » Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen. Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«. Rk. 59. Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling. Rk. 60. Stk. 9. - - - Rk. 61. § 49 B. - - - 23. § 49 B, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: Rk. 62. Stk. 2- 7. - - - » Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen. Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«. Rk. 63. Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling. Rk. 64. Stk. 9. - - -

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 5. juli 2000, som senest ændret ved § 6 i lov nr. 284 af 25. april 2001, foretages følgende ændringer:

§ 2. En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales: 1. § 2, nr. 4, litra e, affattes således:

1.- 3. - - - »e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes efterlevende børn eller stedbørn eller børn af personer, der opfylder litra d, dog længst til de pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).«.

4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter af:

a)- d) - - -

e) børnepension, hvis udbetalinger kan tilfalde afdødes efterlevende børn eller stedbørn, dog længst til de pågældendes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens oprettelse).

§ 5. - - - 2. § 5, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger. »Stk. 2. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes »nærmeste pårørende« i forsikringsaftalelovens forstand, jf. denne lovs § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, fraskilte ægtefælle, forsikredes livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med forsikrede ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.

§ 8. En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt: 3. I § 8, stk. 1, nr. 3, 4. pkt., ændres »70. år« til: »75. år«.

1.- 2. - - -

3. - - - Forsikringen kan også tegnes som en ren risikoforsikring, der kun kommer til udbetaling i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før det aftalte udløbstidspunkt, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis forsikrede bliver invalid eller dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år.

4. - - -

Stk. 2 - 3. - - -

§ 11 A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt: 4. § 11 A, stk. 1, nr. 6, affattes således: »6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.

1. 5. - - -

6. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger.

Stk. 2 - 5. - - -

§ 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser: 5. § 12, stk. 1, nr. 4, affattes således:

1. 3. - - - 4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger. »4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter kontohaverens død til andre end kontohaverens »nærmeste pårørende«, jf. § 5, stk. 5, i lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter, eller kontohaverens ægtefælle, fraskilte ægtefælle, kontohaverens livsarvinger, stedbørn eller stedbørns livsarvinger, en navngiven person, der har fælles bopæl med kontohaveren ved indsættelsen, eller dennes livsarvinger.«.

Stk. 2 - 3. - - -

§ 14 A. Ved udbetaling efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingerne, der hidrører fra overskud, som tilskrives den enkelte lønmodtagers konto i fonden, første gang for perioden efter 31. december 1979. Af den øvrige del af udbetalingen svares afgift med 25 pct. §§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40 og 45-46 finder tilsvarende anvendelse på midler, der omfattes af den nævnte lov. Skatteministeren kan dog fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne om afgiftspligtens indtræden m.v. i det omfang, disse regler ikke kan forenes med de særlige vilkår, der gælder for dyrtidsfonden. 6. I § 14 A, 3. pkt., ændres »§§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40« til: »§ 32, stk. 1, §§ 36-40«.

§ 18. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af ordningen, jf. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-7 nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Indbetalinger til de i §§ 11 A, 12, 13 og 15 A nævnte ordninger fradrages i det indkomstår, hvori indbetalingerne har fundet sted. Det samlede fradrag for indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 15 A kan ikke overstige det beløb, som ifølge § 15 A, stk. 6, må indbetales. Indbetalinger til de i § 15 A nævnte ordninger kan uanset 2. pkt. fradrages ved indkomstopgørelsen for det eller de indkomstår, hvori virksomheden som nævnt i § 15 A, stk. 2, er afstået, hvis indbetalingerne foretages senest den 1. juli i det umiddelbart efterfølgende indkomstår. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis bidragene m.v. er indbetalt af arbejdsgiveren. Fradragsretten gælder heller ikke indbetalinger fra hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for den begunstigede. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan højst omfatte 6 kontrakter for hver person. 7. I § 18, stk. 1, indsættes efter 4. pkt. som nyt pkt.: »Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er afstået, træder i stedet for.«.

Stk. 2. Bidrag m.v. til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan i alt højst fratrækkes med det i § 16 nævnte beløb. Er der af en arbejdsgiver m.v. foretaget indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren, jf. § 19, nedsættes det efter 1. pkt. fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. Fradraget for bidrag m.v. til de omhandlede ordninger og bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, kan dog ikke overstige det beløb, som ejerens personlige indkomst i det pågældende indkomstår udgør uden fradrag for bidragene. Den overskydende del af bidragene kan hverken overføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for ægtefællen eller fremføres til fradrag ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår. 8. I § 18, stk. 2, indsættes som 5. pkt.: »Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2. pkt., nævnte frist, er der ikke fradragsret for bidrag m.v. til sådanne ordninger, som indbetales i det indkomstår, der følger umiddelbart efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget.«.

Stk. 3. - - -

Stk. 4. Hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. 10-års-perioden begynder i det år, hvor den første præmie (bidrag) forfalder til betaling, eller hvor indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed er påbegyndt. Såfremt præmien eller bidraget til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende indbetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på 10 år. 1.-3. pkt. gælder ikke for pensionsordninger omfattet af § 15 A. 9. I § 18, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.: »Der skal dog ikke ske fordeling af fradraget efter 1. pkt., hvis der i det indkomstår, der følger umiddelbart efter det sidste indkomstår, hvori præmie (bidrag) er forfaldet til betaling, eller indbetaling til en rateopsparingsordning i pensionsøjemed er sket, forfalder præmie (bidrag) til en ny pensionsordning med løbende udbetalinger eller rateforsikring i pensionsøjemed eller sker indbetalinger til en ny rateopsparingsordning i pensionsøjemed på tilsvarende vilkår med hensyn til størrelsen af de årlige indbetalinger og pristalsregulering som vilkårene for den i det forudgående indkomstår ophørte ordning, således at den samlede præmie- eller bidragsperiode til de nævnte ordninger er på mindst 10 år.«.

Stk. 5 - 7. - - -

10. I § 18, stk. 4, indsættes efter 3. pkt. som nyt pkt.:

» Ved forlængelse af en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en rateopsparing i pensionsøjemed finder 2. pkt. dog tilsvarende anvendelse, hvis der oprindeligt er aftalt en indbetalingsperiode på mindst 10 år.«.

11. I § 18, stk. 4, 4. pkt., der bliver 6. pkt., ændres »1. 3. pkt.« til: »1. 5. pkt.«.

12. I § 19, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:

§ 19. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet ordning. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, den fraskilte ægtefælle, samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d, børnene eller afdødes bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er begrænset på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf. § 18, stk. 1, 5. pkt. »Er der sket afgiftsberigtigelse af samtlige en arbejdstagers afgiftspligtige kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed inden for den i § 26, stk. 4, 1. eller 2. pkt., nævnte frist, medregnes beløb, der af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver indbetales til en sådan ordning i det indkomstår, der følger umiddelbart efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalforsikringer eller opsparinger i pensionsøjemed er afgiftsberigtiget, dog ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst.«.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person, der omfattes af §§ 2 a eller 2 b i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, medregnes ikke indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 3. - - -

13. I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 18, stk. 1, 5. pkt.« til: »§ 18, stk. 1, 8. pkt.«.

14. I § 19, stk. 2, ændres »som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen« til: »som foretages for de nævnte personer«.

§ 21 A. - - - 15. Efter § 21 A indsættes:

»§ 21 B. Beløb, der er indbetalt til en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, og som ikke kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 18, stk. 2, 5. pkt., eller som skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 19, stk. 1, 3. pkt., kan tilbagebetales, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling. Tilbagebetaling sker efter anmodning fra ejeren af ordningen. Hvis der er sket afgiftsberigtigelse af det pågældende beløb inden anmodningen om tilbagebetaling, kan afgiften søges tilbagebetalt hos den lokale told- og skatteregion.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetningspligt for pensionsinstitutter vedrørende det indbetalte beløb samt om tilbagebetaling og udbetaling efter stk. 1.«.

§ 25. Af kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct. 16. I § 25, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 30, stk. 2» til: »§ 30, stk. 2, jf. § 30, stk. 3, nr. 1 eller 2«.

1. 7. ---

8. ved udbetaling til en frasepareret eller fraskilt ægtefælle eller eventuelle begunstigede efter dennes død, når kapitalforsikringen eller opsparingen i pensionsøjemed er udloddet til ægtefællen efter § 30, stk. 2, og udbetales i overensstemmelse med udbetalingsvilkårene.

Stk. 2. - - -

§ 33 A. - - - 17. I § 33 A indsættes som stk. 4:

Stk. 2- 3. - - - »Stk. 4. Ved afgiftsberegning efter § 28, § 29, stk. 1, 1. eller 2. pkt., § 29, stk. 2 eller 3, § 29 A, § 29 C eller § 30, stk. 1, 1., 2. eller 3. pkt., for en pensionsordning, hvortil der efter § 41 er overført beløb fra en anden pensionsordning som nævnt i stk. 1, 2 eller 3, anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2 eller 3 på den del af udbetalingen eller det afgiftspligtige beløb, der hidrører fra det overførte beløb.«.

§ 34. - - - 18. I § 34 indsættes som stk. 6:

Stk. 2-5. - - - »Stk. 6. Ved afgiftsberegning efter §§ 28, 29, 29 A, 29 C, 30 eller 31 for en pensionsordning, hvortil der efter § 41 er overført beløb fra en anden pensionsordning som nævnt i stk. 1, 2, 3 eller 4, anvendes reglerne i henholdsvis stk. 1, 2, 3 eller 4 på den del af udbetalingen eller det afgiftspligtige beløb, der hidrører fra det overførte beløb.«.

§ 38. - - - 19. § 38, stk. 3, affattes således:

Stk. 2. - - -

Stk. 3. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal den tilbageholdelsespligtige svare renter fra fristens udløb med den rentesats, som gælder ved for sen indbetaling af beløb, som de indeholdelsespligtige skal indbetale efter kildeskatteloven. »Stk. 3. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, skal den tilbageholdelsespligtige betale en månedlig rente med den rentesats, der fastsættes efter § 7, stk. 2, i opkrævningsloven, med tillæg af 0,8 procentpoint pr. påbegyndt måned fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling.«.

Stk. 4 6. - - -

§ 41. Overførsel af en hel ordning eller en delvis overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 7 i pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7, til en anden bestående eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som ud- og indbetaling, hvis overførslen sker: 20. I § 41, stk. 1, nr. 6, ændres »det fyldte 60. år.« til: »det fyldte 60. år, eller«.

1. 5. - - -

6. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, såfremt overførsel finder sted inden det fyldte 60. år. 21. Efter § 41, stk. 1, nr. 6 , indsættes: »7. fra den del af en pensionsordning med løbende udbetalinger omfattet af § 2, nr. 4, eller § 7, der udgøres af en supplerende éngangsydelse, til en kapitalforsikring i pensionsøjemed, når overdragelsen sker som led i en overførsel af pensionstilsagnene efter kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller som led i en bestandsoverdragelse efter kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.«.

Stk. 2 - 7. - - -

§ 49 A. - - - 22. § 49 A, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 2 7. - - - » Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen. Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

Stk. 9. - - -

§ 49 B. - - - 23. § 49 B, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 2- 7. - - - » Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen og skal indbetales til statskassen inden 1 måned efter tilbagebetalingen. Den afgiftspligtige skal underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 3, 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 8. Når afgiftspligt indtræder som følge af en tilbagebetaling, påhviler afgiftspligten den eller dem, der efter lov om fleksydelse er berettiget til tilbagebetalingen. Afgiften tilbageholdes ved tilbagebetalingen, og den afgiftspligtige underrettes om tilbageholdelsen. § 38, stk. 5 og 6, og § 39 finder tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for afgiftens indbetaling.

Stk. 9. - - -

Versioner

1. 2001-10-03