Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200112L00031@2001-10-04/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 12. april 2000, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 490 af 7. juni 2001, foretages følgende ændring:

1. § 69 affattes således:

»§ 69. Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan i forbindelse med efterprøvelse af klager over afgørelser truffet af kommunen eller amtskommunen efterprøve det skøn, der indgår i afgørelsen.«

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Hensigten med lovforslaget er at få indført et lovgrundlag, således at de sociale nævn og Ankestyrelsen med udgangspunkt i lovgivningen og forarbejderne hertil vil kunne efterprøve det udøvede skøn på fuldstændig samme måde, som skønnet ville kunne prøves af domstolene.

Efter retssikkerhedsloven kan ankeinstansen kun efterprøve det kommunale skøn, når der foreligger særlige omstændigheder . Begrebet særlige omstændigheder er en meget diffus formulering, som gør borgernes retsstilling usikker. Klagemuligheden er ikke meget værd, når et skøn kun kan ændres, hvis det er åbenbart urimeligt eller ulovligt. Mange har kritiseret formuleringen og tankerne bag indholdet af retssikkerhedslovens § 69 om at indskrænke efterprøvelsen af skønnet. Forslagsstillerne ønsker at få gennemført en ændring af bestemmelsen, som styrker borgernes retsikkerhed. I flere situationer har Højesteret omgjort afgørelser fra Ankestyrelsen, hvilket har skabt tvivl om tilstrækkeligheden af ankesystemet i dets nuværende form, og det er ikke godt for borgernes retssikkerhed. SF finder det nødvendigt, at domstole og ankesystem får samme mulighed for at efterprøve de kommunale skøn på det sociale område.

I forbindelse med Det Centrale Handicapråds konference den 10. november 2000, »kommunale forskelle et retssikkerhedsproblem for handicappede«, var flere oplægsholdere enige i kritikken af retssikkerhedslovens § 69. En advokat fra advokatfirmaet Kleberg, Lund og Partnere fastslog, at retssikkerheden skal forbedres gennem dialog, og at retssager bør undgås. Sager ved domstolene tager meget lang tid, og anlæggelse af en retssag medfører ikke, at kommunens afgørelse tillægges opsættende virkning. Det betyder, at den ydelse, der strides om, ikke kommer til udbetaling, før retssagen er afsluttet efter flere år. Endvidere prøver domstolene ikke altid skønnet fuldt ud. Der skal være et sikkert grundlag, før domstolene rører ved skønnet. Advokaten satte spørgsmålstegn ved, om advokater er klædt tilstrækeligt på til at føre sociale sager. Systemet er bygget op, så sagerne løses inden for ankesystemet. Advokaterne har fået en generel uddannelse og kan derfor også føre sociale sager, men retssystemet er ikke gearet hertil. Derfor har SF fremsat forslag til folketingsbeslutning om ændring af klagebehandlingen i forbindelse med tilkendelse af sociale ydelser, herunder flytning af domstolsprøvelse fra almindelige domstole til forvaltningsdomstole, jf. beslutningforslag nr. B 29, folketingsåret 2001-2002.

Forslaget er udgiftsneutralt.

Villy Søvndal (SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. (Efterprøvelse af skøn).

(Lovforslag nr. L 31).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 69. Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan kun, når der foreligger særlige omstændigheder, efterprøve det skøn, der indgår i en afgørelse truffet af kommunen eller amtskommunen. § 69 . Det sociale nævn og Ankestyrelsen kan i forbindelse med efterprøvelse af klager over afgørelser truffet af kommunen eller amtskommunen efterprøve det skøn, der indgår i afgørelsen.

Versioner

1. 2001-10-04