Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200112L00038@2001-10-10/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar 1999, som ændret ved lov nr. 1102 af 29. december 1999, foretages følgende ændring:

1. Efter § 8 indsættes:

" § 8 A . Den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, kan ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen.

Stk. 2. En person kan ikke støtte ret på at have haft dansk indfødsret, når den pågældende er frakendt indfødsretten i medfør af stk. 1. Det gælder dog ikke i det omfang, retsforholdet vedrører tiden før frakendelsen.

§ 8 B. Sag om frakendelse af dansk indfødsret efter § 8 A indbringes for retten af anklagemyndigheden efter justitsministerens anmodning. Påstand om frakendelse af indfødsret kan efter justitsministerens anmodning nedlægges i forbindelse med en straffesag.

Stk. 2. Rejses sag om frakendelse, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor eller opholder sig. Har den pågældende ikke kendt bopæl eller opholdssted her i landet, indbringes sagen for Københavns Byret. Sagen føres i strafferetsplejens former.

§ 8 C. Justitsministeren kan hos andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, som er nødvendige for at behandle sager om frakendelse af dansk indfødsret i medfør af § 8 A."

I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, foretages følgende ændring:

1. Efter § 18 indsættes:

" § 18 a. En opholdstilladelse bortfalder, når en udlænding erhverver dansk indfødsret.

Stk. 2. En udlænding, hvis danske indfødsret er blevet frakendt ved dom efter § 8 A i lov om dansk indfødsret, kan generhverve den opholdstilladelse, der er bortfaldet efter stk. 1.

Stk. 3. Generhvervelse efter stk. 2 er betinget af, at der ikke ville være grundlag for at inddrage den opholdstilladelse, der er bortfaldet efter stk. 1, jf. § 19."

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven finder anvendelse, selv om dansk indfødsret er erhvervet før lovens ikrafttræden.

§ 2 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt ved dom at frakende en person dansk indfødsret, hvis indfødsretten er erhvervet ved svig. Frakendelse skal kunne ske, hvis den pågældende i forbindelse med sin erhvervelse af indfødsretten forsætligt har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet relevante oplysninger eller i øvrigt har udvist svigagtigt forhold, og den udviste svig har været bestemmende for, at den pågældende fik indfødsret.

2. Gældende ret

2.1. Grundlovens § 44

Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding opnå dansk indfødsret uden ved lov. Bestemmelsen antages at indebære, at lovgivningsmagten ikke kan overlade til andre at bestemme, hvilke udlændinge der kan opnå dansk indfødsret.

Det antages, at grundlovens § 44 ikke er til hinder for, at det ved lov overlades til administrative myndigheder eller til domstolene at træffe afgørelse om, at en person mister sin danske indfødsret. Som eksempel på en sådan ordning kan nævnes indfødsretslovens § 9 om løsning fra dansk indfødsret, jf. nærmere pkt. 2.2.2.

2.2. Indfødsretslovgivningen

2.2.1. Dansk indfødsret kan erhverves enten automatisk, ved afgivelse af en erklæring eller direkte ved lov.

Automatisk erhvervelse af indfødsret kan i henhold til indfødsretsloven ske i følgende tilfælde: Ved fødslen, jf. lovens § 1, ved såkaldt legitimation (forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab), jf. indfødsretslovens § 2, og ved adoption, jf. indfødsretslovens § 2 A.

Erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivelse af særlig erklæring herom over for myndighederne kan ske i en række tilfælde, som er nævnt i indfødsretslovens §§ 3, 4, 10 B og 10 C det gælder f.eks. ustraffede personer mellem 18 og 23 år, der har haft bopæl i Danmark i sammenlagt mindst 10 år, heraf mindst 5 af de seneste 6 år, og som erklærer, at den pågældende ønsker at få dansk indfødsret.

Endelig kan dansk indfødsret erhverves direkte ved lov, dvs. ved naturalisation efter indfødsretslovens § 6.

Dansk indfødsret, som erhverves ved erklæring eller ved naturalisation, tilkommer som hovedregel også den pågældendes børn.

2.2.2. Indfødsretsloven indeholder i §§ 7 og 8 bestemmelser om automatisk fortabelse af dansk indfødsret.

Efter indfødsretslovens § 7 fortabes dansk indfødsret af den, som frivilligt erhverver fremmed statsborgerret, eller som automatisk erhverver fremmed statsborgerret ved at indtræde i offentlig tjeneste i et andet land. Fortabelse af indfødsret efter § 7 omfatter som hovedregel også den pågældendes børn.

Efter indfødsretslovens § 8 fortaber danske statsborgere, som er født i udlandet og aldrig har boet her i landet, under visse betingelser indfødsretten ved det fyldte 22. år. Det kan dog efter ansøgning tillades, at indfødsretten bevares. Fortabelse af indfødsret efter § 8 omfatter også den pågældendes eventuelle børn, hvis de har erhvervet indfødsretten gennem den pågældende og ikke bliver statsløse ved at miste deres danske indfødsret.

Efter indfødsretslovens § 9 kan justitsministeren løse en person, som er eller ønsker at blive fremmed statsborger, fra dansk indfødsret. Det gælder også i tilfælde, hvor den pågældende har fået indfødsret direkte ved lov.

2.3. Internationale konventioner mv.

2.3.1. FN-konventionen om begrænsning af statsløshed

Danmark ratificerede i 1977 De Forenede Nationers konvention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed.

Konventionen forpligter de kontraherende stater til ikke at fratage nogen person statsborgerretten, hvis en sådan fratagelse ville gøre den pågældende statsløs. Det gælder dog ikke, hvis statsborgerretten er opnået ved "urigtige anbringender eller svig" (konventionens formulering).

En kontraherende stat kan efter konventionen kun fratage statsborgerret med hjemmel i love, der giver den pågældende rimelig lejlighed til at gøre indsigelser gældende for en domstol eller anden uafhængig instans.

2.3.2. Europarådskonventionen om statsborgerret

Ved lov nr. 1018 af 23. december 1998 om ændring af lov om dansk indfødsret mv. gennemførtes de ændringer i indfødsretslovgivningen, som var nødvendige for at kunne gennemføre Europarådskonventionen af 6. november 1997 om statsborgerret i dansk ret. Danmark har endnu ikke ratificeret konventionen.

Efter konventionen skal landenes regler om statsborgerret blandt andet være baseret på det princip, at ingen må kunne fratages sin statsborgerret på et vilkårligt grundlag. Ifølge den forklarende rapport til konventionen sigter bestemmelsen herom såvel til fratagelsesproceduren som til det materielle grundlag for fratagelsen.

Efter konventionen skal afgørelser om fratagelse af statsborgerret være ledsaget af en skriftlig begrundelse, og afgørelser om fratagelse skal kunne gøres til genstand for fornyet administrativ eller retslig prøvelse.

Det fremgår af den forklarende rapport, at princippet om, at ingen må kunne fratages sin statsborgerret på et vilkårligt grundlag, generelt indebærer, at en afgørelse om fratagelse skal være forudsigelig, proportional og foreskrevet ved lov. Disse begreber forklares ikke nærmere i rapporten, men er velkendte fra andre konventioner, herunder navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Når Menneskerettighedskonventionen kræver, at et indgreb skal være foreskrevet ved lov, antages det at betyde, at indgrebet skal have hjemmel i national lovgivning i bred forstand. Krav om forudsigelighed indebærer, at borgerne skal have mulighed for at forudse, hvornår og under hvilke betingelser det offentlige kan foretage indgreb i deres rettigheder. Når offentlige myndigheder overlades skønsmæssige beføjelser, skal indholdet og omfanget af skønnet og den måde, hvorpå det skal udøves, være angivet med tilstrækkelig klarhed i den pågældende lovgivning. Der skal være tilstrækkelige retssikkerhedsgarantier mod vilkårlige indgreb fra det offentlige.

Med hensyn til Menneskerettighedskonventionen kan det i øvrigt nævnes, at denne konvention, der bygger på et såkaldt retsstatsprincip ("rule of law"), ikke generelt forbyder lovgivning med tilbagevirkende gyldighed, når der ikke er tale om kriminalisering eller strafskærpelse med tilbagevirkende gyldighed.

I den forklarende rapport til Europarådskonventionen om statsborgerret er som eksempel på en vilkårlig fratagelse af statsborgerret nævnt, at fratagelsen sker af politiske grunde.

Efter konventionen må der ikke i den nationale lovgivning være bestemmelser om automatisk fortabelse af statsborgerretten eller fortabelse af statsborgerretten ved den pågældende stats beslutning. Der gælder imidlertid en række undtagelser herfra, bl.a. hvis erhvervelse af statsborgerret i den pågældende stat er sket gennem "bedragerisk handlemåde, urigtige oplysninger eller fortielse af relevante forhold" (konventionens formulering). Det fremgår af den forklarende rapport, at der ikke alene skal være tale om en bevidst handling eller undladelse fra ansøgerens side, men handlingen eller undladelsen skal også have haft afgørende indflydelse på erhvervelsen af statsborgerretten. Formuleringen "fortielse af relevante forhold" omfatter ansøgerens fortielse af ethvert forhold, som hvis det havde været kendt på tidspunktet for erhvervelsen ville have været til hinder for, at den pågældende opnåede statsborgerret. Som eksempel er i den forklarende rapport nævnt fortielse af, at den pågældende er statsborger i et andet land, eller fortielse af, at den pågældende er blevet dømt for en alvorlig forbrydelse.

Efter konventionen er det ikke en hindring for fortabelse af statsborgerretten, at den pågældende derved bliver statsløs.

Konventionen åbner mulighed for, at den nationale lovgivning kan indeholde bestemmelser om, at børn, hvis forældre fortaber deres statsborgerret i det pågældende land, som hovedregel også fortaber deres statsborgerret, medmindre den ene af forældrene fortsat har statsborgerret i det pågældende land.

2.3.3. Europarådets Ministerkomités anbefaling vedrørende begrænsning af statsløshed

Det fremgår af Europarådets Ministerkomités anbefaling nr. R (99) 18 af 15. september 1999, at en stat ikke nødvendigvis bør tage statsborgerretten fra en person, som viser sig at have opnået statsborgerretten gennem "bedragerisk handlemåde, urigtige oplysninger eller fortielse af relevante forhold" (anbefalingens formulering). Det anføres, at der ved afgørelsen bør tages hensyn til det konkrete forholds grovhed og andre relevante omstændigheder, herunder den pågældendes tilknytning til landet.

Det anføres i den forklarende rapport til anbefalingen bl.a., at konkret tilknytning til landet ikke i sig selv bør være en hindring for fratagelse af statsborgerret, når statsborgerretten er opnået ved bedragerisk handlemåde, urigtige oplysninger eller fortielse af relevante forhold. Det anføres endvidere, at det er op til det enkelte land at afgøre, hvilke omstændigheder der skal inddrages i en vurdering af, om det er proportionalt at fratage statsborgerret erhvervet ved svig i tilfælde, hvor den pågældende derved bliver statsløs.

3. Lovforslagets udformning

3.1. Frakendelse af indfødsret, som er erhvervet ved svig

3.1.1. Det er i praksis formentlig meget sjældent, at nogen erhverver dansk indfødsret på grundlag af forsætligt urigtige eller vildledende oplysninger eller på grundlag af bevidst fortielse af relevante oplysninger. Efter Justitsministeriets opfattelse kan det imidlertid virke stødende, hvis lovgivningen i tilfælde, hvor en person ved svig uretmæssigt har erhvervet dansk indfødsret, ikke indeholder klare regler om, at en sådan uretmæssigt opnået indfødsret kan frakendes igen.

Spørgsmålet om frakendelse af en uretmæssigt opnået indfødsret har ved flere lejligheder været drøftet i Folketinget, og det er blevet aktualiseret af et par konkrete sager.

På baggrund heraf foreslås det, at der i indfødsretsloven indføjes en generel bestemmelse, der giver mulighed for ved dom efter en samlet vurdering af omstændighederne i den enkelte sag at frakende en person dansk indfødsret, hvis den pågældende har handlet svigagtigt i forbindelse med erhvervelsen, og det svigagtige forhold har været bestemmende for, at den pågældende fik indfødsret. Bestemmelsen er udformet under hensyn til grundlovens § 44 og de internationale regler mv. på området.

3.1.2 . Muligheden for at frakende indfødsret på grund af svigagtigt forhold omfatter efter den foreslåede nye bestemmelse (§ 8 A) enhver, der har dansk indfødsret, men bestemmelsen vil ikke have nogen reel praktisk betydning med hensyn til personer, som har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, og personer, der har erhvervet dansk indfødsret ved legitimation eller ved adoption, jf. pkt. 2.2.1 ovenfor. Bestemmelsen vil således i praksis navnlig omfatte personer, der har erhvervet dansk indfødsret ved erklæring eller ved naturalisation.

Den foreslåede bestemmelse er udformet således, at det kun er den person, som har handlet svigagtigt, der kan frakendes sin indfødsret. Den pågældendes eventuelle børn under 18 år, som har erhvervet dansk indfødsret gennem den pågældende, jf. pkt. 2.2.1 ovenfor, vil ikke kunne få frakendt deres indfødsret i medfør af bestemmelsen.

3.1.3. Efter den foreslåede bestemmelse forudsætter frakendelse af indfødsret, at den udviste svig har været "bestemmende" for, at den pågældende person erhvervede dansk indfødsret. Der skal således være tale om en situation, hvor vedkommende ikke ville have fået dansk indfødsret, hvis han eller hun havde afgivet rigtige og/eller fyldestgørende oplysninger. F.eks. har den udviste svig ikke været bestemmende, hvis en person, der har opnået dansk indfødsret på grundlag af en falsk identitet, ville have opfyldt betingelserne for at erhverve dansk indfødsret med sin virkelige identitet.

3.1.4. Efter den foreslåede bestemmelse er det en betingelse for, at en persons indfødsret kan frakendes, at den pågældende har udvist svigagtigt forhold i forbindelse med erhvervelsen, f.eks. ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger.

Det kræves ikke, at den svigagtige handling eller undladelse skal være foretaget i nær tidsmæssig sammenhæng med erhvervelsen af indfødsret f.eks. vil der med hensyn til en naturaliseret person ikke kun kunne lægges vægt på urigtige oplysninger, som er givet i ansøgningen om naturalisation.

Forsætlig afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger og fortielse af relevante oplysninger vil være de praktiske hovedeksempler på svigagtige forhold, der kan have betydning for erhvervelsen af dansk indfødsret. Disse eksempler er derfor nævnt udtrykkeligt i den foreslåede bestemmelse. Bestemmelsens henvisning til svigagtige forhold vil således i praksis navnlig have selvstændig betydning, hvis det ikke er den pågældende person selv, der har afgivet urigtige oplysninger mv., men en anden person, som har handlet efter aftale med eller i øvrigt på foranledning af den pågældende. Som eksempel herpå kan nævnes, at en person, der ansøger om indfødsret ved naturalisation, lader en anden person møde til den samtale, hvor ansøgerens danskkundskaber skal vurderes, og derved opnår dansk indfødsret.

3.1.5. Det kræves efter bestemmelsen, at den pågældende skal have handlet forsætligt med hensyn til de beskrevne forhold. Er der alene tale om uagtsomhed, kan den pågældendes indfødsret således ikke frakendes.

Er der afgivet oplysninger, skal den pågældende alene have haft forsæt til, at oplysningerne var urigtige eller vildledende. I disse tilfælde vil der normalt være tale om, at vedkommende har udfyldt et ansøgningsskema eller i øvrigt besvaret spørgsmål fra myndighederne i forbindelse med sagsbehandlingen, og den pågældende må i disse tilfælde naturligvis gå ud fra, at han eller hun alene bliver bedt om oplysninger, som har betydning for sagen.

Ved fortielse af oplysninger kan det derimod efter omstændighederne være mindre klart for den pågældende, om oplysningen har betydning for sagen eller ej. Bestemmelsen foreslås derfor udformet således, at den pågældende skal have haft forsæt til at fortie "relevante" oplysninger, dvs. at han eller hun skal have vidst eller i øvrigt haft forsæt med hensyn til, at oplysningen ville have betydning for sagen.

Forsætskravet omfatter ikke, at det svigagtige forhold har været bestemmende for erhvervelsen af dansk indfødsret, jf. herved pkt. 3.1.3 ovenfor. Det kræves således ikke, at den pågældende skal have vidst (eller forventet), at de urigtige eller manglende oplysninger ville have afgørende betydning for sagens udfald.

3.1.6. De ovenfor under pkt. 3.1.3-3.1.5 nævnte betingelser skal være opfyldt, for at en persons indfødsret kan frakendes i medfør af den foreslåede bestemmelse. Er betingelserne opfyldt, vil den pågældendes indfødsret som hovedregel skulle frakendes. Bestemmelsen giver imidlertid mulighed for, at domstolene kan vurdere alle omstændigheder i den enkelte sag og i forbindelse hermed foretage en proportionalitetsvurdering, som kan føre til et andet resultat, jf. formuleringen "kan frakendes". I den samlede vurdering vil der kunne indgå en række forskellige momenter. Der bør navnlig lægges vægt på en afvejning af forholdets grovhed over for en eventuel frakendelses indgribende betydning for den pågældende. Det bør herved generelt holdes for øje, at frakendelse af dansk indfødsret ikke automatisk medfører, at den pågældende skal forlade landet, jf. også lovforslagets § 2 (ændring af udlændingeloven) om generhvervelse af en opholdstilladelse, som tidligere er bortfaldet som følge af, at den pågældende fik dansk indfødsret.

Den foreslåede bestemmelse er ikke begrænset således, at den kun kan anvendes over for personer med dobbelt statsborgerskab, men frakendelse af dansk indfødsret vil være mere indgribende over for den pågældende, hvis han eller hun derved bliver statsløs. Det kan således også indgå i rettens vurdering, om den pågældende person vil blive statsløs ved at miste sin danske indfødsret.

Hvis der på det tidspunkt, hvor spørgsmålet om frakendelse behandles, ikke længere er noget til hinder for, at den pågældende kan erhverve dansk indfødsret, vil dette være et moment, som kan tale imod frakendelse. En sådan situation vil f.eks. kunne foreligge, hvis den pågældende person ved at forfalske en dato har opnået indfødsret ved naturalisation på et tidligere tidspunkt, end det ellers havde kunnet ske. I tilfælde, hvor påstand om frakendelse af dansk indfødsret er nedlagt i forbindelse med en straffesag, bør det dog også tages i betragtning, at en dom for strafbart forhold normalt vil være til hinder for, at den pågældende kan erhverve dansk indfødsret før efter udløbet af en vis karenstid, der er afhængig af straffens strenghed.

Der gælder ikke nogen tidsfrister efter bestemmelsen. Udvist svig i forbindelse med erhvervelse af dansk indfødsret "forældes" således ikke i forhold til den foreslåede bestemmelse, men er der forløbet en længere periode efter erhvervelsen, vil dette være et moment, som kan indgå i den samlede afvejning.

3.1.7. Efter lovforslaget (den foreslåede § 8 B) kan sager om frakendelse af indfødsret kun indbringes for retten efter anmodning fra justitsministeren, hvorunder indfødsretsloven hører.

Efter indfødsretslovens § 12, stk. 3, (som ikke ændres) kan justitsministeren hos andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er nødvendige for at behandle ansøgninger om dansk indfødsret ved naturalisation.

Det foreslås (§ 8 C), at justitsministeren får en tilsvarende adgang til hos andre myndigheder at indhente oplysninger, der er nødvendige for at behandle sager om frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig. Det vil normalt dreje sig om oplysninger vedrørende den pågældendes identitet eller om begået kriminalitet, men hvilke typer af oplysninger, som er nødvendige for at behandle sagen, vil afhænge af det svigagtige forholds nærmere karakter.

3.1.8. Det foreslås, at sager om frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig skal afgøres af domstolene med de retssikkerhedsgarantier, som dette indebærer (lovforslagets § 8 B).

Efter forslaget skal anklagemyndigheden indbringe sager om frakendelse af dansk indfødsret for retten efter justitsministerens anmodning.

Påstand om frakendelse af dansk indfødsret vil efter forslaget kunne nedlægges i forbindelse med en eventuel straffesag. Sag om frakendelse af dansk indfødsret vil også kunne rejses, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf, og dette vil navnlig være relevant i tilfælde, hvor strafansvaret for forhold, der er begået i forbindelse med erhvervelsen af dansk indfødsret, er forældet efter straffelovens almindelige regler herom.

Det foreslås, at sager om frakendelse af dansk indfødsret efter den nye § 8 A skal føres i strafferetsplejens former, uanset om sagen rejses uden samtidig påstand om straf. Det indebærer bl.a., at anklagemyndigheden har bevisbyrden for de faktiske forhold, der er forudsætningen for, at frakendelse kan ske.

Efter retsplejelovens § 686, stk. 2, skal domsmænd medvirke i sager, som skønnes at være af særlig indgribende betydning for den pågældende. Det forudsættes, at sager om frakendelse af dansk indfødsret vil have en sådan særlig indgribende betydning for den pågældende, at de skal behandles under medvirken af domsmænd. I givet fald skal der beskikkes en forsvarer for den pågældende, jf. retsplejelovens § 731, stk. 1, litra d.

De almindelige regler om appel finder anvendelse. Dom om frakendelse af dansk indfødsret vil således kunne ankes i medfør af retsplejelovens § 962, stk. 2. Anke vil have opsættende virkning, jf. retsplejelovens § 963, stk. 3, jf. § 951, stk. 1.

Det er forudsat, at nærmere undersøgelser med henblik på, om der er grundlag for at rejse sag om frakendelse af indfødsret, vil blive foretaget af politiet, uanset om det sker i forbindelse med en straffesag eller ej. Justitsministeren vil kunne anmode politiet om at foretage en undersøgelse. Det forudsættes, at politiet sender en redegørelse om undersøgelsen til justitsministeren med indstilling om, hvorvidt der er grundlag for at gå videre med sagen. Justitsministeren beslutter på grundlag heraf, om anklagemyndigheden skal anmodes om at indbringe sagen for retten, jf. den foreslåede § 8 B, stk. 1.

Der foreslås en særlig værnetingsregel, som skal gælde i tilfælde, hvor sagen alene vedrører frakendelse af dansk indfødsret, dvs. hvor der ikke samtidig nedlægges påstand om straf (den foreslåede § 8 B, stk. 2). Det foreslås, at sagen i disse tilfælde skal indbringes for byretten i den retskreds, hvor den pågældende person bor eller opholder sig. Har den pågældende ikke kendt bopæl eller opholdssted her i landet, indbringes sagen for Københavns Byret.

3.2. Retsvirkninger af, at dansk indfødsret frakendes

3.2.1. En dom, der går ud på at frakende dansk indfødsret, vil have virkning fra afsigelsen af endelig dom. Afgørelser om frakendelse af dansk indfødsret vil således ikke efter forslaget få tilbagevirkende kraft i den forstand, at den pågældendes rettigheder og pligter skal revurderes for så vidt angår perioden fra erhvervelsen og indtil frakendelsen af den danske indfødsret. Det gælder, selv om indfødsretten helt eller delvis har været afgørende for den pågældendes retsstilling på visse punkter.

Det foreslås derimod, at den pågældende efter frakendelse af indfødsretten ikke skal kunne støtte ret på, at han eller hun tidligere har haft dansk indfødsret. Personer, som er frakendt dansk indfødsret, vil således f.eks. ikke kunne få retskrav på opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens regler ved at påberåbe sig, at de tidligere har været danske. Omvendt vil frakendelsen ikke have betydning for den pågældendes retsstilling med hensyn til retsforhold, som ligger før frakendelsen f.eks. hvis en person, der får frakendt sin indfødsret, har krav på statslig uddannelsesstøtte for en periode, hvor vedkommende stadig var dansk statsborger.

Der henvises til lovforslagets § 8 A, stk. 2.

3.2.2. Efter fast praksis anses en opholdstilladelse for bortfaldet, når en udlænding erhverver dansk indfødsret. En person, hvis danske indfødsret frakendes ved dom, vil således ikke umiddelbart have opholdstilladelse her i landet.

Det foreslås derfor, at Udlændingestyrelsen i tilfælde, hvor en person i medfør af de foreslåede nye bestemmelser i indfødsretsloven har fået frakendt sin danske indfødsret, på eget initiativ skal tage stilling til, om den pågældende kan generhverve den opholdstilladelse, den pågældende var i besiddelse af på tidspunktet for erhvervelsen af dansk indfødsret. Hvis den person, der har fået frakendt sin danske indfødsret, havde EF/EØS-opholdsbevis eller opholdstilladelse efter EF/EØS-bekendtgørelsen, er det statsamtet på det sted her i landet, hvor den pågældende person bor eller opholder sig, der træffer afgørelsen. Den pågældende person har ret til at opholde sig her i landet under sagens behandling. Det forudsættes, at anklagemyndigheden oplyser Udlændingestyrelsen om, at den pågældende person har fået frakendt sin danske indfødsret, umiddelbart efter, at endelig dom er afsagt.

Opholdstilladelsen generhverves i givet fald på de samme betingelser mv., som gjaldt for den opholdstilladelse, den pågældende var i besiddelse af, da han eller hun erhvervede dansk indfødsret.

Generhvervelse er efter forslaget betinget af, at der ikke ville være grundlag for at inddrage denne opholdstilladelse, jf. herved udlændingelovens § 19. En udlænding vil som altovervejende hovedregel have tidsubegrænset opholdstilladelse på tidspunktet for den pågældendes erhvervelse af dansk indfødsret. Generhvervelse af en tidsubegrænset opholdstilladelse vil alene kunne nægtes, hvis opholdstilladelsen er opnået ved svig, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 2, eller hvis den pågældende person er indberettet til Schengeninformationssystemet som uønsket i medfør af Schengenkonventionen på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter udlændingelovens bestemmelser herom, jf. udlændingelovens § 19, stk. 3.

I praksis vil der navnlig være grund til at vurdere, om den svig, der har medført, at den pågældende person er blevet frakendt sin danske indfødsret, også har været afgørende i forbindelse med opnåelsen af den pågældendes tidligere opholdstilladelse. Hvis dette er tilfældet, vil den pågældende normalt ikke kunne generhverve den tidligere opholdstilladelse, jf. dog nedenfor om udlændingelovens § 26. Det samme gælder, hvis opholdstilladelsen var opnået ved svig på anden måde.

Hvis en person, der får frakendt sin indfødsret, alene havde en tidsbegrænset opholdstilladelse ved erhvervelsen af dansk indfødsret, skal det endvidere i det omfang dette er praktisk muligt bl.a. vurderes, om grundlaget for den tidligere opholdstilladelse fortsat er til stede, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om den tidligere opholdstilladelse kan nægtes generhvervet, skal der endvidere lægges vægt på de i udlændingelovens § 26 nævnte hensyn, uanset om den pågældendes opholdstilladelse var tidsubegrænset eller ej, jf. herved udlændingelovens § 19, stk. 5. Det skal således vurderes, om nægtelse af at generhverve den tidligere opholdstilladelse må antages at virke særlig belastende, f.eks. på grund af den pågældendes tilhørsforhold til det danske samfund. Opholdstilladelsen vil i sådanne tilfælde normalt kunne generhverves, selv om grundlaget for den tidligere opholdstilladelse ikke længere er til stede, jf. herved navnlig udlændingelovens § 19, stk. 1.

Hvis der træffes afgørelse om, at den pågældende kan generhverve den tidligere opholdstilladelse, meddeles opholdstilladelsen på de samme betingelser, som var gældende for den tidligere opholdstilladelse, herunder også for så vidt angår eventuel særlig retsbeskyttelse mv., som personer med opholdstilladelse efter loven opnår efter bestemte tidsrum, jf. herved bl.a. udlændingelovens § 27 om beregningen af disse tidsrum.

Hvis der træffes afgørelse om, at den pågældende ikke kan generhverve den tidligere opholdstilladelse, vil afgørelsen kunne påklages efter de almindelige regler i udlændingeloven. Det betyder, at afgørelser, der vedrører en person, hvis tidligere opholdstilladelse var meddelt i medfør af udlændingelovens §§ 7 eller 8, vil kunne påklages til Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 1, nr. 1. Hvis afgørelsen vedrører en person, hvis tidligere opholdsbevis eller opholdstilladelse var meddelt efter EF/EØS-bekendtgørelsen, vil afgørelsen kunne påklages til Udlændingestyrelsen. I andre tilfælde vil afgørelsen kunne påklages til Indenrigsministeriet.

En afgørelse om, at en person, der har fået frakendt sin danske indfødsret, ikke kan generhverve sin tidligere opholdstilladelse, vil indebære, at den pågældende ikke har noget opholdsgrundlag i Danmark, medmindre den pågældende på grundlag af et eventuelt andet statsborgerskab har ret til at opholde sig her i landet. Der vil således i forbindelse med afslaget på generhvervelse skulle træffes beslutning om udrejsefrist m.v., idet den pågældende skal stilles, som om den pågældende hidtil har haft opholdstilladelse her i landet, jf. udlændingelovens § 33. Ønsker den pågældende fortsat at opholde sig her i landet, må den pågældende søge om ny opholdstilladelse efter de almindelige regler herom i udlændingeloven. Den pågældende vil i den forbindelse være stillet som enhver anden udlænding, der søger om opholdstilladelse i Danmark.

3.3. Lovens virkning vedrørende forhold inden lovens ikrafttræden

Det foreslås, at lovændringen også finder anvendelse i forhold til personer, der har erhvervet dansk indfødsret før lovens ikrafttræden.

Den foreslåede bestemmelse om frakendelse af dansk indfødsret vil således også kunne anvendes i tilfælde, hvor de svigagtige forhold er begået og indfødsretten erhvervet før lovens ikrafttræden. Loven vil dermed få tilbagevirkende gyldighed.

Det er ud fra principielle retssikkerhedsmæssige overvejelser i almindelighed forbundet med væsentlige betænkeligheder at tillægge regler, der virker bebyrdende for borgerne, tilbagevirkende gyldighed. Borgerne bør til enhver tid kunne vide, hvilke regler der regulerer den enkeltes adfærd, og dette princip er udtryk for, at borgerne som regel har en berettiget forventning om, at retsvirkningerne af en handling afhænger af regler, der var trådt i kraft på det tidspunkt, hvor handlingen blev foretaget.

Efter Justitsministeriets opfattelse gør de nævnte principielle betænkeligheder sig ikke gældende med hensyn til at tillægge den foreslåede regel om frakendelse af indfødsret tilbagevirkende gyldighed, skønt frakendelse af indfødsret vil have bebyrdende karakter. Frakendelse af dansk indfødsret vil således ikke have karakter af en strafferetlig sanktion eller retsfølge, men vil snarere kunne sammenlignes med annullation af en begunstigende forvaltningsafgørelse, som ansøgeren har opnået ved svigagtigt forhold. En person, der har opnået indfødsret uretmæssigt ved svig, vil ikke have en berettiget forventning om at bevare indfødsretten.

Frakendelse af indfødsret i medfør af de foreslåede bestemmelser vil kun kunne ske i tilfælde, hvor korrekt oplysning af sagen ville have været til hinder for, at den pågældende erhvervede indfødsret. Ved frakendelsen mister den pågældende således ikke en retsposition, som han eller hun på erhvervelsestidspunktet var berettiget til at opnå. Tværtimod er der tale om at bringe virkningen af en uretmæssighed til ophør.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser mv.

Det må forventes, at der kun vil blive tale om ganske få sager om frakendelse af indfødsret erhvervet ved svig. Lovforslaget skønnes derfor ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

5. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret samt retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Foreningen af Statsamtmænd, Statsamtsjuristforeningen, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Nævnet for Etnisk Ligestilling, Dansk Røde Kors, FN-forbundet, Amnesty International (Dansk Afdeling), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Flygtningehjælp, Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination og Rådet for Etniske Minoriteter.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Nej Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej

Miljømæssige konsekvenser Nej Nej

Administrative konsekvenser for borgerne Nej Nej

Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Den foreslåede § 8 A, stk. 1, indebærer, at en person ved dom kan frakendes sin danske indfødsret, hvis den pågældende i forbindelse med sin erhvervelse af indfødsret har udvist svigagtigt forhold, som har været bestemmende for erhvervelsen.

Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.

Den foreslåede § 8 A, stk. 2, indebærer, at en person, der er frakendt sin danske indfødsret i medfør af stk. 1, ikke efter tidspunktet for frakendelsen kan støtte ret på tidligere at have haft dansk indfødsret.

Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.1.

Efter den foreslåede § 8 B, stk. 1, skal anklagemyndigheden indbringe sager om frakendelse for retten efter justitsministerens anmodning. Påstand om frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig kan nedlægges under en særskilt sag eller i forbindelse med en straffesag.

Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.8.

Den foreslåede § 8 B, stk. 2, 1. og 2. pkt., indeholder en særlig værnetingsregel, som skal gælde i tilfælde, hvor sag om frakendelse af indfødsret indbringes for retten, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf. Efter 3. pkt. skal sådanne sager føres i strafferetsplejens former.

Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.8.

Den foreslåede § 8 C vedrører adgangen til at indhente oplysninger hos andre myndigheder til brug for behandlingen af sager om frakendelse af indfødsret efter den nye § 8 A.

Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.7.

Det præciseres i den foreslåede § 18 a, stk. 1, at en opholdstilladelse bortfalder, når en udlænding erhverver dansk indfødsret.

§ 18 a, stk. 2 og 3, indebærer, at en person, hvis danske indfødsret er blevet frakendt ved dom efter den foreslåede nye § 8 A i indfødsretsloven (lovforslagets § 1), under visse betingelser kan generhverve den opholdstilladelse, der tidligere er bortfaldet i medfør af reglen i § 18 a, stk. 1.

Der henvises nærmere til de almindelige bemærkninger pkt. 3.2.2.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende, samt at loven finder anvendelse, uanset om den pågældende person har erhvervet dansk indfødsret før eller efter lovens ikrafttræden.

Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.3.

Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale gyldighed.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar 1999, som ændret ved lov nr. 1102 af 29. december 1999, foretages følgende ændring: 1. Efter § 8 indsættes: " § 8 A. Den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortie relevante oplysninger, kan ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen. Stk. 2. En person kan ikke støtte ret på at have haft dansk indfødsret, når den pågældende er frakendt indfødsretten i medfør af stk. 1. Det gælder dog ikke i det omfang, retsforholdet vedrører tiden før frakendelsen. § 8 B. Sag om frakendelse af dansk indfødsret efter § 8 A indbringes for retten af anklagemyndigheden efter justitsministerens anmodning. Påstand om frakendelse af indfødsret kan efter justitsministerens anmodning nedlægges i forbindelse med en straffesag. Stk. 2. Rejses sag om frakendelse, uden at der samtidig nedlægges påstand om straf, indbringes sagen for byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor eller opholder sig. Har den pågældende ikke kendt bopæl eller opholdssted her i landet, indbringes sagen for Københavns Byret. Sagen føres i strafferetsplejens former. § 8 C. Justitsministeren kan hos andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, som er nødvendige for at behandle sager om frakendelse af dansk indfødsret i medfør af § 8 A." § 2 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, foretages følgende ændring: 1. Efter § 18 indsættes: " § 18 a. En opholdstilladelse bortfalder, når en udlænding erhverver dansk indfødsret. Stk. 2. En udlænding, hvis danske indfødsret er blevet frakendt ved dom efter § 8 A i lov om dansk indfødsret, kan generhverve den opholdstilladelse, der er bortfaldet efter stk. 1. Stk. 3. Generhvervelse efter stk. 2 er betinget af, at der ikke ville være grundlag for at inddrage den opholdstilladelse, der er bortfaldet efter stk. 1, jf. § 19."

Versioner

1. 2001-10-10