Forslag til Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Lovforslag
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200112L00041@2001-10-11/da
Indhold
I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lov nr. 472 af 1. juli 1998, som ændret ved lov nr. 455 af 7. juli 2001 foretages følgende ændringer:
1. I § 20 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Ministeren kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at bestemmelsen i § 18, stk. 1, kan fraviges i hele landet eller dele heraf. «
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lov nr. 472 af 1. juli 1998, som ændret ved lov nr. 455 af 7. juni 2001.
Om behandlingen af lov nr. 472 af 1. juli 1998 henvises til Folketingstidende 1997-98, sp. 879, 2144, 2561, A 1516 og 1553, B 434 og 714, samt C 494. Om behandlingen af lov nr. 455 af 7. juni 2001 henvises til Folketingstidende 2000-2001, s 8609, 8951, 9229, A7337, B 1754, samt C 1112.
2. Lovforslagets baggrund og indhold
Ifølge lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 18, stk. 1, skal mindst 65 pct. af en jordbrugsvirksomheds arealer være plantedækket om efteråret. Plantedækket består hovedsagelig af vintersæd, vinterraps og græs. Formålet er at begrænse udvaskning af kvælstof fra jordbrugsarealer ved, at det etablerede plantedække optager kvælstof, som ellers ville kunne udvaskes om efteråret.
De ekstraordinært store nedbørsmængder i dette efterår har gjort det vanskeligt og i visse tilfælde umuligt for jordbrugserhvervet at efterleve kravet om mindst 65 pct. plantedække. Udsåning af vinterafgrøder, der medvirker til at opfylde lovens krav om plantedække, kan i vidt omfang ikke finde sted. Udsåning forhindres af, at høsten for i år endnu ikke er helt tilendebragt, at der fortsat er halm, der ikke er bjærget, eller at færdsel med landbrugsmaskiner på markerne ikke er mulig eller vil medføre strukturskader på jorden.
Der er tale om et problem, der omfatter hele landet. Nedbørsoplysninger fra Danmarks Meteorologiske Institut viser, at der i september 2001 i gennemsnit for landet faldt 134 mm regn, hvilket er 84 pct. mere end normalt. Mest regn fik Bornholm med ca. 165 mm i gennemsnit (normal 63 mm), mens Nordjyllands Amt med omkring 115 mm i gennemsnit fik mindst regn (normal 72 mm).
Landbrugets Rådgivningscenter anslår, at der på landsplan vil være op imod 10.000 jordbrugsbedrifter, som i efteråret 2001 ikke er i stand til at opfylde kravet om plantedække.
Den gældende lov er ikke egnet til at håndtere en situation som den nuværende, hvor der i hele eller udbredte dele af landet er faldet ekstraordinært store nedbørsmængder, der vanskeliggør eller umuliggør etablering af plantedække. Formålet med lovforslaget er derfor at give mulighed for en hensigtsmæssig administration af reglerne.
Den gældende lovs § 20 giver alene ministeren mulighed for at fravige bestemmelsen i § 18 på grundlag af en skriftlig ansøgning fra den enkelte virksomhed. Det foreslås derfor, at ministeren i særlige tilfælde får generel adgang til at fravige bestemmelsen i § 18, stk. 1. Herved undgås en tidskrævende individuel behandling af ansøgninger og en uhensigtsmæssig administration.
Gennemførelse af lovforslaget haster. For at overholde lovens krav om plantedække står et stort antal jordbrugsvirksomheder nu overfor hver især at skulle indsende ansøgning om dispensation med efterfølgende individuel behandling i Plantedirektoratet. Det samlede forløb skal være afsluttet inden det bliver for koldt, hvormed de vækstmæssige forudsætninger for at udså vinterafgrøder definitivt forsvinder. Det vurderes, at dette normalt sker i slutningen af oktober.
Hvis fordelene ved den hurtigere og mere hensigtsmæssige administration indeholdt i dette lovforslag skal opnås i den aktuelle situation, haster det således med at gennemføre lovforslaget.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat og kommuner
En vedtagelse af lovforslaget indebærer, at Plantedirektoratet undgår ekstra omkostninger og administration forbundet med at iværksætte sagsbehandling af et større antal individuelle ansøgninger fra jordbrugsvirksomheder.
Lovforslaget forventes derudover ikke at medføre væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner.
4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Lovforslaget forventes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for erhvervet
En vedtagelse af lovforslaget vil indebære en administrativ lettelse for den enkelte virksomhed, idet der ikke skal indsendes ansøgning om dispensation.
6. Miljømæssige konsekvenser
En vedtagelse af lovforslaget vurderes ikke at få miljømæssige konsekvenser, idet der i den gældende lov allerede eksisterer en individuel dispensationsadgang.
Antallet af virksomheder, som ikke kan opfylde kravet om plantedække, er afhængig af klimatiske forhold. Lovforlaget giver alene mulighed for en smidigere administration, når sådanne klimatiske forhold opstår.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter og skal derfor ikke notificeres til EU-Kommissionen.
8. Høring
Lovforslaget sendes i høring samtidig med fremsættelse for Folketinget til følgende:
Landbrugsraadet, Landboforeningerne, Dansk Familielandbrug, Landbrugets Rådgivningscenter, Dansk Erhvervsfrugtavl, Amtsrådsforeningen, Dansk Erhvervsgartnerforening, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Kommunernes Landsforening, Danske Slagterier, Danmarks Naturfredningsforening, De Samvirkende Danske Frøavlerforeninger, Det Danske Fjerkræråd, Dansk Pelsdyravlerforening, Brancheudvalget for Frø, Landsforeningen af danske Svineproducenter, De Danske Skovdyrkerforeninger, Dansk Juletræsdyrkerforening, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Friluftsrådet, Aktieselskabet Korn- og Foderstof Kompagniet, Kemira Danmark A/S, Norsk Hydro, Agro Danmark, Dansk Landbrugs Grovvareselskab a.m.b.a., Dakofo og Landsforeningen Den Lokale Andel.
9. Vurderinger af konsekvenser af lovforslag
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Plantedirektoratet undgår ekstra administration af et større antal individuelle ansøgninger fra jordbrugsvirksomheder. Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet En vedtagelse af lovforslaget vil indebære en administrativ lettelse for den enkelte virksomhed, idet der ikke skal indsendes individuel ansøgning om dispensation. Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen, idet der i den gældende lov allerede eksisterer dispensationsadgang. Ingen
Administrative konsekvenser for borgere Se ovenfor under administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bestemmelsen supplerer den nuværende hjemmel i § 20, hvorefter ministeren i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning kan tillade, at en virksomhed fraviger bestemmelsen i § 18.
Med bestemmelsen skabes der hjemmel til, at ministeren i særlige tilfælde, hvor klimatiske forhold i større udstrækning vanskeliggør etablering af plantedække, kan fravige bestemmelsen i § 18, stk. 1, for hele landet eller dele heraf.
Det er hensigten at sætte loven i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, så ministeren hurtigt kan gøre brug af dispensationshjemlen af hensyn til de berørte jordbrugsvirksomheder.