Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200112L00045@2001-10-24/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1
3. Bilag 2
4. Bilag 3

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 118, stk. 1 og 2, indsættes efter » beboerindskud «: », jf. dog § 118 a«.

2. Efter § 118 indsættes:

» § 118 a. For tilsagn efter § 115, stk. 1-4, der meddeles i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004 forhøjes de i § 118, stk. 1 og 2, nævnte realkreditlån til 91 pct. samtidig med, at den i § 118, stk. 1, nævnte kommunale grundkapital nedsættes til 7 pct. og den i § 118, stk. 2, nævnte amtskommunale grundkapital nedsættes til 7 pct. «.

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 28. august 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 26, stk. 4, udgår » til 84 pct. «.

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 2. § 1 har virkning for tilsagn, som er meddelt eller som meddeles i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004.

Baggrunden for lovforslaget

Den 14. maj 2001 fremlagde regeringen en samlet boligpakke med titlen Flere boliger og øget mobilitet . Baggrunden for udspillet er, at især i hovedstadsregionen og i de store provinsbyer er boligsituationen præget af stigende priser på ejerboliger, lange ventelister til både private og almene udlejningsboliger samt en stærkt øget efterspørgsel efter andelsboliger. En væsentlig del af boligudspillet består derfor i at skabe betingelserne for, at der generelt etableres flere boliger, herunder både private andelsboliger, private udlejningsboliger og almene boliger.

Som led i aftalen om finansloven for 2001 er der gennemført en undersøgelse af barriererne for kommunernes etablering af almene ungdoms- og familieboliger ( Kommunernes boligpolitik , PLS Rambøll Management A/S, juni 2001). Det fremgår af undersøgelsen, at ca. 70 pct. af kommunerne anser den kommunale grundkapital på 14 pct. af anskaffelsessummen som en barriere for etablering af yderligere alment byggeri, og ønsker den derfor reduceret.

På baggrund af de foreløbige resultater af undersøgelsen tilkendegav regeringen allerede ved boligpakken i maj 2001, at regeringen var parat til at drøfte finansieringsforholdene for alment byggeri med kommunerne.

Som led i kommuneaftalen for 2002 blev det herefter aftalt, at regeringen skulle søge tilslutning til, at den (amts)kommunale grundkapital i forbindelse med etablering af nyt alment byggeri i perioden 2002 til 2004 nedsættes fra 14 til 7 pct. af anskaffelsessummen, samt at realkreditbelåningen og dermed den statslige ydelsesstøtte tilsvarende forøges.

Med dette lovforslag søges den aftalte nedsættelse af grundkapitalen gennemført. Forslaget skal ses i sammenhæng med det af by- og boligministeren samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. (Aktivering af Landsbyggefondens midler), L 48, idet der hermed tilvejebringes finansiering af de statslige merudgifter, som den foreslåede nedsættelse af grundkapitalen medfører, jf. bemærkningerne om økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner nedenfor.

Nedsættelsen af grundkapitalen vil gælde alment byggeri, dvs, både almene familieboliger, ungdomsboliger og ældreboliger, og vil tilskynde kommunerne til at igangsætte yderligere alment byggeri. Med den foreslåede generelle nedsættelse omfattende alt alment byggeri har regeringen skabt bedre muligheder for et større og mere varieret udbud af ældreboliger, idet nedsættelsen af grundkapitalen til det almene byggeri gælder for alle almene bygherrer, herunder også for selvejende almene ældreboliginstitutioner. Set i sammenhæng med boligpakkens øvrige initiativer med henblik på et øget boligbyggeri er fokus især at tilvejebringe et øget boligudbud for yngre familier og unge studerende, dels ved byggeri direkte målrettet disse grupper dels ved et øget byggeri til andre grupper, som herefter via flyttekæder frigør familieegnede boliger.

Nedsættelsen af grundkapitalen skal ses i sammenhæng med de initiativer, som regeringen i øvrigt har taget til fremme af byggeriet både af det almene byggeri og af det private udlejningsbyggeri. Her tænkes især på initiativerne til forbedring af effektiviteten og konkurrencen i byggeriet, hvor regeringen har indledt et tæt samarbejde med byggeriets parter for at sikre en effektivisering af byggeriet, som bl.a. vil gøre boligbyggeriet bedre og billigere og dermed give flere boliger.

Lovforslagets indhold

På den baggrund foreslås det, at den kommunale grundkapital i forbindelse med opførelsen af nyt alment byggeri nedsættes fra 14 pct. til 7 pct. af anskaffelsessummen samt at realkreditbelåningen tilsvarende øges. Huslejen vil ikke blive påvirket af ændringen, idet den statslige ydelsesstøtte tilsvarende forøges, så den dækker den øgede betaling på realkreditlånet.

Efter kommuneaftalens indgåelse har Kommunernes Landsforening såvel som en række borgmestre imidlertid rejst et ønske om at fremrykke aftalen, idet man fandt, at der med aftalen var en risiko for, at flere kommuner ville udskyde planlagt byggeri til 2002. For at undgå risiko for en sådan opbremsning af byggeriet i resten af 2001 foreslår regeringen derfor at fremrykke ikrafttrædelsen af ændringen, således at den får virkning for alle tilsagn afgivet fra datoen for kommuneaftalens indgåelse den 15. juni 2001 og frem til og med 14. juni 2004.

Lovforslaget indebærer merudgifter for stat og kommuner på grund af det forudsatte øgede almene byggeri. Hertil kommer en forhøjet statsstøtte og en modsvarende lavere kommunal betaling vedrørende den hidtidige byggeaktivitet.

For 2002-2004 forventes den reducerede kommunale betaling at øge det almene boligbyggeri med 600 boliger årligt. Hertil kommer et merbyggeri på 500 boligenheder som følge af den nye fælles 4 er til studerende, et andet element i regeringens boligpakke. For 2001 forventes fremrykningen af ikrafttrædelsen at sikre den forudsatte almene byggeaktivitet. I alt 3.000 tilsagn forventes omfattet af de nye finansieringsregler i 2001.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser er herefter sammensat af 2 effekter:

1) Finansieringsomlægningen indebærer statslige merudgifter i årene 2002-2004, da den halverede kommunale grundkapital slår igennem som en statslig merudgift til ydelsesstøtte. Opgjort til nutidsværdi udgør den samlede statslige merudgift 578 mio. kr. pr. årgang i de tre år, heraf 198 mio. kr. til den øgede aktivitet. Den kommunale mindreudgift udgør samlet 344 mio. kr.

2) Fremrykningen af finansieringsomlægningen til 15. juni 2001 indebærer tilsvarende statslige merudgifter i 2001. Det vurderes, at op mod 4.800 boliger vil kunne blive omfattet af de nye finansieringsregler. De statslige merudgifter skønnes på den baggrund højest at kunne udgøre 322 mio. kr. opgjort til nutidsværdi. Merudgifterne vil afhænge af den kommunale tilsagnsgivning i 2. halvår. Den statslige merudgift vil blive modsvaret af en tilsvarende kommunal besparelse til grundkapital.

Lovforslagets samlede økonomiske konsekvenser opgjort til nutidsværdi fremgår af nedenstående tabel 1:

Tabel 1 : Samlede økonomiske konsekvenser opgjort i nutidsværdi

(mio. kr. 2002-prisniveau) 2001 2002 2003 2004 2005

Ændret finansiering vedr. 2002-2004 - 234 234 234 -

Ændret finansiering vedr. 2001 0 - - - .

I alt -heraf staten -heraf kommunerne 322 -322 234 578 -344 234 578 -344 234 578 -344 - - -

Anm: En negativ værdi angiver en mindreudgift.

Lovforslaget indebærer dermed for årene 2002-2004 en samlet offentlig merudgift på 234 mio. kr. pr. år opgjort til nutidsværdi, fordelt med en statslig merudgift på 578 mio. kr. og en kommunal mindreudgift på 344 mio. kr. Som led i kommuneaftalen reduceres det kommunale bloktilskud ikke med denne mindreudgift.

Den samlede merudgift i 2002-2004 som følge af boligpakken og kommuneaftalen er anslået til ca. 1,7 mia. kr. opgjort til nutidsværdi.

Med det samtidigt fremsatte lovforslag om aktivering af Landsbyggefondens midler, jf. de almindelige bemærkninger ovenfor, tilvejebringes der finansiering af den altovervejende del af de statslige merudgifter på 578 mio. kr. om året i 2002-2004.

For 2001 er lovforslaget samlet set udgiftsneutralt for det offentlige, men finansieringsændringen indebærer statslige merudgifter på op til 322 mio. kr. opgjort til nutidsværdi og en tilsvarende kommunal mindreudgift. Den statslige merudgift for 2001 optages på forslag til tillægsbevillingslov for 2001.

De kommunaløkonomiske konsekvenser i 2001 skal forhandles med de kommunale parter, dvs. optages som et punkt på det kommunale lov- og cirkulæreprogram.

Den forventede forøgelse af investeringerne i byggeriet, svarende til en meraktivitet på 600 boliger årligt, skal ses i sammenhæng med investeringseffekten af den samlede boligpakke, og vurderes under de aktuelle forventninger til aktivitetsniveauet ikke at føre til inflationsskabende flaskehalse i bygge- og anlægssektoren.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige. Forslaget indebærer behov for ændringer i By- og Boligministeriets edb-baserede informations- og forvaltningssystem for det støttede byggeri (BOSSINF), herunder regulering af afgivne tilsagn i 2001. Udgifterne hertil afholdes indenfor By- og Boligministeriets eksisterende rammer.

Baseret på en intern ekspertvurdering vurderes forslaget ikke at have nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ekspertvurderingen er anvendt, fordi denne metode er hensigtsmæssig i tilfælde, hvor et lovforslags konsekvenser vurderes at være ubetydelige.

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Forslaget skønnes ikke at have ligestillingsmæssige konsekvenser.

Forslaget har været sendt i høring hos Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening Landsbyggefonden, Byggeskadefonden, Lejernes Landsorganisation, Administratorforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Danmarks Lejerforening, Advokatrådet, KommuneKredit, Realkreditrådet, Finansstyrelsen, Landsforeningen Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Ældreboligrådet, Ungdomsboligrådet, Økonomiministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet.

Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Kommunale mindreudgifter på op til 322 mio. kr. i 2001 og på 344 mio. kr. pr. årgang 2002-2004 Statslige merudgifter på op til 322 mio. kr. i 2001 og på 578 mio. kr. pr. årgang 2002-2004

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at den (amts)kommunale grundkapital for tilsagn om støtte til byggeri af almene boliger, der meddeles i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004, nedsættes fra de nuværende 14 pct. af byggeriets anskaffelsessum til 7 pct., samt at realkreditbelåningen forhøjes fra de nuværende 84 pct. af byggeriets anskaffelsessum til 91 pct.

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås at øge realkreditbelåningen af nyt alment boligbyggeri, jf. § 1, nr. 2.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Samtidig foreslås, at nedsættelsen af grundkapitalen og den tilsvarende forhøjelse af realkreditbelåningen får virkning for tilsagn om støtte, der er meddelt eller meddeles i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, foretages følgende ændringer: § 118. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 1-3, finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. kommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud. Stk. 2. Anskaffelsessummen for almene boliger efter § 115, stk. 4, finansieres med 84 pct. realkreditlån, 14 pct. amtskommunal grundkapital og 2 pct. beboerindskud. 1. I § 118, stk. 1 og 2, indsættes efter » beboerindskud «: », jf. dog § 118 a«. 2. Efter § 118 indsættes: » § 118 a. For tilsagn efter § 115, stk. 1-4, der meddeles i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004 forhøjes de i § 118, stk. 1 og 2, nævnte realkreditlån til 91 pct. samtidig med, at den i § 118, stk. 1, nævnte kommunale grundkapital nedsættes til 7 pct. og den i § 118, stk. 2, nævnte amtskommunale grundkapital nedsættes til 7 pct. «. § 2 I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 28. august 2001, foretages følgende ændring: § 26. Inden for en lånegrænse på 80 pct. kan ydes lån til følgende ejendomskategorier: 1) Ejerboliger til helårsbrug, 2) private andelsboliger, 3) private beboelsesejendomme til udlejning, 4) alment boligbyggeri, 5) ungdomsboliger, 6) ældreboliger m.v. samt 7) ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål. Stk. 2. Inden for en lånegrænse på 60 pct. kan ydes lån til følgende ejendomskategorier: 1) Fritidshuse, 2) kontor- og forretningsejendomme, 3) industri- og håndværksejendomme samt 4) kollektive energiforsyningsanlæg. Stk. 3. Inden for en lånegrænse på 40 pct. kan ydes lån til andre ejendomme, herunder ubebyggede grunde. Stk. 4. Til etablering af alment boligbyggeri kan lånegrænsen forhøjes til 84 pct. mod garanti for den del af lånet, der ligger over 65 pct. Stk. 5. Inden for en lånegrænse på 70 pct. kan der ydes lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v. 1. I § 26, stk. 4, udgår » til 84 pct. «. § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende. Stk. 2. § 1 har virkning for tilsagn, som er meddelt eller som meddeles i perioden 15. juni 2001 til 14. juni 2004.

Bilag 2

Bilag 2 Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Folketingsåret 1995-96 : (L 158) FF 2909, 3182, 6156, 6450. Till. A 3617, till. B 650, 780, 1173, till. C 608. Loven stadfæstet 22. maj 1996. (Lovtidende nr. 374) Folketingsåret 1999-2000 : (L 109) FF 1939, 2447, 2650. Till. A 2857, 2846, till. B 209, till. C 277. Loven stadfæstet 23. december 1998. (Lovtidende nr. 1004) Folketingsåret 1996-97 : (L 42) FF 1571, 4879, 5005. Till. A 1298, 1271, till. B 404, till. C 298. Loven stadfæstet 2. april 1997. (Lovtidende nr. 229) Folketingsåret 1999-2000 : (L 34) FF 607, 2226, 2334. Till. A 1043, 1027, till. B 106, till. C 121. Loven stadfæstet 20. december 1999. (Lovtidende nr. 935) Folketingsåret 1996-97 : (L 186) FF 5285, 6868, 7450. Till. A. 3949, 3925, till. B 891, 1054, till. C 463. Loven stadfæstet 10. juni 1997. (Lovtidende nr. 380) F olketingsåret 1999-2000 : (L 124) FF 2077, 2559, 2798. Till. A 3384, 3361, till. B 209, 316, till. C 297. Loven stadfæstet 29. december 1999. (Lovtidende nr. 1086) Folketingsåret 1997-98 : (L 48 A) FF 2227. Till. C 73. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende nr. 969) Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48) Folketingsåret 1999-2000 : (L 211) FF 5107, 7988, 8730. Till. A 5897, 5858, till. B 1340, till. C 928. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 404) Folketingsåret 1997-98 : (L 48 B) FF 2228. Till. B 106, till. C 74. Loven stadfæstet 17. december 1997. (Lovtidende nr. 970) Se tillige FF 1060, 2018. Till. A 1197, 1150, till. B 51, 76. (L 48) Folketingsåret 1999-2000 : (L 286) FF 7592, 8396, 8731. Till. A 7880, 7856, till. B 1333, till. C 1170. Loven stadfæstet 31. maj 2000. (Lovtidende nr. 407) Folketingsåret 1998-99 : (L 46) FF 725, 2190, 2409. Till. A 1254, 1218, till. B 113, 143, 280, till. C 129. Loven stadfæstet 23. december 1998. (Lovtidende nr. 1001) Folketingsåret 2000-2001 : (L 82) FF 1194, 2529, 2820. Till. A 2187, 2179, till. B 485, till. C 346. Loven stadfæstet 20. december 2000. (Lovtidende nr. 1256)

Bilag 3

Bilag 3 Folketingets forhandlinger vedrørende realkreditloven

Folketingsåret 1989-90 : (L 26) FF 386, 662, 3297, 4060. Till. A 843, till. B 135, 429, till. C 129. Loven stadfæstet 20. december 1989. (Lovtidende nr. 841) FF 6069, 6393, 6785, 7234. ( 204) Till. A 6403, till. B 1461, 1677, till. C 869. Loven stadfæstet 6. juni 1991. (Lovtidende nr. 377)

FF 1989, 2790, 8314, 8734. (L 72) Till. A 1795, till. B 665, 772, till. C 461. Loven stadfæstet 2. maj 1990. (Lovtidende nr. 269) Folketingsåret 1991-92 : (L 65) FF 779, 1408, 4271, 4568. Till. A 1279, till. B 233, till. C 185. Loven stadfæstet 27. december 1991. (Lovtidende nr. 932)

FF 95556, 9944, 10593, 11165. (L 236) Till. A 5705, till. B 1877, 2171, till. C 1039. Loven stadfæstet 8. juni 1990. (Lovtidende nr. 367) Folketingsåret 1992-93 : (L 77) FF 822, 1203, 4028, 4353. Till. A 2007, till. B 5559, 643, till. C 571. Loven stadfæstet 23. december 1992. (Lovtidende 1042)

FF 8856, 9011, 10202, 10798. (L 220) Till. A 5461, till. B 1423, 1841, till. C 899. Loven stadfæstet 13. juni 1990. (Lovtidende nr. 417) FF 7015, 7693, 8487, 9008. (L 246) Till. A 891, till. B 329, 337, till. C 267. Loven stadfæstet 6. maj 1993. (Lovtidende nr. 253)

FF 11260, 11262, 11351, 11378. (L 244) Till. A 5911, till. B 2277, till. C 1057. Loven stadfæstet 20. august 1990. (Lovtidende nr. 584) FF 7017, 7554, 8627. 9018. (L 246) Till. A 8023, till. B 1175, till. C 1151. Loven stadfæstet 6. maj 1993. (Lovtidende nr. 255)

Folketingsåret 1990-91 : (2. samling) (L 3) FF 37, 72, 130, 155. Till. A 7, till. B 25, 337, till. C 1. Loven stadfæstet 28. december 1990. (Lovtidendes nr. 900) FF 9180, 9740, 11193, 11227. (L 319) Till. A 10085, till. B 2093, till. C 1509. Loven stadfæstet 30. juni 1993. (Lovtidende nr. 440)

FF 199, 874, 4235, 4509. (L 48) Till. A 891, till. B 329, 337, till. C 267. Loven stadfæstet 24. april 1991. (Lovtidende nr. 254) FF 9182, 9759, 11198, 11882. (L 320) Till. A 10137, till. B 2103, till. C 1509. Loven stadfæstet 30. juni 1993. (Lovtidende nr. 441)

Folketingsåret 1993-94 : (L 106) FF 2820, 3592, 8322, 8440 A, B, C. Loven stadfæstet 27. april 1994. (Lovtidende nr. 279) Folketingsåret 1997-98 : (L 116) FF 1878, 2355,26. Till. A 2812, 2808, till. B 362, till. C 644. Loven stadfæstet 1. juli 1998. (Lovtidende nr. 491)

Folketingsåret 1994-95 : (L 204) FF. 4708, 6081, 6215. Loven stadfæstet 6. juni 1995. (Lovtidende nr. 353) Folketingsåret 1998-99 : (L 6) FF 885, 2415, 2516. Till. A 311, 270, till. B 176, till. C 150. Loven stadfæstet 23. december 1998 (Lovtidende nr. 1051)

FF 4776, 6081, 6215. (L 205) Loven stadfæstet 6. juni 1995. (Lovtidende nr. 354) FF 719, 2418, 2517. (L 49) Till. A 1328, 1273, till. B 210, till. C 173. Loven stadfæstet 23. december 1998. (Lovtidende nr. 1054)

FF 5544, 6082, 6216. (L 248) Loven stadfæstet 14. juni 1995. (Lovtidende nr. 363) FF 5204, 6812, 7129. (L 215) Till. A 5202, 5173, till. B 973, till. C 7360. Loven stadfæstet 31. maj 1000. (Lovtidende nr. 328)

Folketingsåret 1995-96 : (L 84) FF 1433, 1674, 4114, 4301. Till. A 2313, till. B 354, till. C 304. Loven stadfæstet 22. marts 1996. (Lovtidende nr. 220) Folketingsåret 1999-00 : (L 113) FF 7859, 7646, 7786, 8536- Till. A 3155, 3123, till. B 718, 1212, till. C 657, 780. Loven stadfæstet 16. maj 2000. (Lovtidende nr. 333)

FF 2118, 2641, 6630, 6745. (L 129) Till. A 2997, till. B 696, till. C 714. Loven stadfæstet 28. maj 1996. (Lovtidende nr. 434) FF 5790, 7645, 7785. (L 223) Till. A 6177, till. B 626, 750, till. C 659. Loven stadfæstet 17. maj 2000. (Lovtidende 348)

Folketingsåret 1996-97 : (L 173) FF 4604, 6240, 6337. Till. A 3693, 3687, till. B 664, till. C 383. Loven stadfæstet 14. maj 1997. (Lovtidende nr. 314) Folketingsåret 2000-01 : (L 75) FF 1004, 2486, 2794. Till A 1897, till. B 470, till. C 316. Loven stadfæstet 20. december 2000. (Lovtidende nr. 1328)

Versioner

1. 2001-10-24