Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200112L00055@2001-10-24/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2001 som ændret ved § 31 i lov nr. 451 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, og § 3, stk. 7, indsættes efter »udviklingsselskaber«: »og innovationsmiljøer«.

2. I § 2, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Ved innovationsmiljøer forstås selskaber, der tilfører kapital og kompetence til enkeltpersoner og nystartede virksomheder med henblik på at fremme kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater, og som opnår medfinansiering fra VækstFonden i medfør af denne lov.«

3. I § 2, stk. 6, indsættes efter »udviklingsselskab«: »eller innovationsmiljø«.

4. I § 5 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3 . VækstFonden kan endvidere inden for rammerne af § 3, stk. 5, anvende en del af sin egenkapital til dækning af budgetterede underskud og administrationsudgifter for garantier ydet efter § 2, stk. 4. Staten hæfter dog for de udstedte garantier, hvis garantiforpligtelserne ikke kan dækkes af fondens egenkapital.«

I lov nr. 451 af 7. juni 2001 om erhvervsudvikling, foretages følgende ændringer:

1. §§ 18, 19 og 20 ophæves.

Stk.1. Loven træder i kraft 1. januar 2002, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Ansøgninger om forprojektkapital og anden medfinansiering, der modtages af innovationsmiljøerne eller Erhvervsfremme Styrelsen før denne lovs ikrafttræden behandles fortsat efter lov om erhvervsudvikling og de i medfør af denne lov udstedte forskrifter vedrørende innovationsmiljøer.

Stk. 3. Tilsagn om og udbetaling af forprojektkapital og anden medfinansiering afgivet og ydet før denne lovs ikrafttræden behandles fortsat efter lov om erhvervsudvikling og de i medfør heraf udstedte forskrifter vedrørende innovationsmiljøer. Tilbagebetaling af forprojektkapital og anden medfinansiering ydet før denne lovs ikrafttræden behandles fortsat efter lov om erhvervsudvikling og de i medfør heraf udstedte forskrifter om innovationsmiljøer.

Stk. 4. Erhvervsfremme Styrelsen kan med respekt af indgåede kontrakter mellem innovationsmiljøerne og de enkeltpersoner og virksomheder, der har modtaget forprojektkapital, overdrage forpligtelser og rettigheder vedrørende forprojektkapitalen til innovationsmiljøerne eller VækstFonden.

Baggrund

Innovationsmiljøer

Innovationsmiljøerne startede som et helt nyt initiativ i 1998 med det formål at fremme etableringen af nye innovative virksomheder. Den nødvendige lovændring blev vedtaget i 1997 (lov nr. 1085 af 29. december 1997 om ændring af lov om erhvervsfremme). Folketinget har i maj 2001 vedtaget lov nr. 451 af 7. juni 2001 om erhvervsudvikling, som sættes i kraft inden 1. januar 2002, samtidig med at lov om erhvervsfremme ophæves. Bestemmelserne om innovationsmiljøer i lov om erhvervsfremme er videreført i lov om erhvervsudvikling. Da lov om erhvervsudvikling sættes i kraft inden dette lovforslags ikrafttræden, henvises der udelukkende til bestemmelserne i lov om erhvervsudvikling.

Der blev godkendt 6 innovationsmiljøer for perioden 1998-2000. For perioden 2001-2003 er der godkendt 8 innovationsmiljøer. Det er forudsat, at miljøerne etableres i tæt tilknytning til universiteter og vidensmiljøer, fordi miljøernes opgaver er koncentreret om at gøre det lettere og mere attraktivt for forskere, studerende og andre at kommercialisere viden.

Innovationsmiljøerne rådgiver iværksættere og opfindere i forbindelse med virksomhedsstart og planlægning heraf og formidler medfinansiering til konkrete projekter.

Bevillingerne til innovationsmiljøerne fastsættes for et år ad gangen på finansloven. Siden innovationsmiljøernes start har de årlige bevillinger været på omkring 100 mio. kr. Det er tidligere tilkendegivet over for innovationsmiljøerne, at det er hensigten, at bevillingerne skal reduceres med henblik på, at de aktiviteter, der foregår i miljøerne på sigt kan blive selvbærende samtidig med, at private partnere i stadig højere grad involveres økonomisk og ledelsesmæssigt i innovationsmiljøerne.

Denne omstilling kræver en mere langsigtet forretningsplanlægning, end miljøerne hidtil har kunne foretage, fordi miljøernes aktiviteter reguleres af de årlige bevillinger på finansloven. Den måde, hvorpå miljøerne har været finansieret, har kun i mindre omfang givet miljøerne et økonomisk incitament til at arbejde på den fortsatte kommercialisering af de projekter, som miljøerne har tildelt forprojektkapital (fx lån, kapitalindskud og tilskud). Fx er det således, at Erhvervsfremme Styrelsen formelt ejer andele i de iværksættervirksomheder, hvortil innovationsmiljøerne har formidlet den statslige medfinansiering i form af egenkapitalindskud. Dette betyder, at et evt. økonomisk afkast tilfalder Erhvervsfremme Styrelsen og ikke innovationsmiljøerne, som har foretaget investeringerne. Efter de gældende aftaler mellem Erhvervsfremme Styrelsen og innovationsmiljøerne kan miljøerne anvende en mindre del af tilbagebetalingerne til miljøernes aktiviteter.

Den mest enkle måde, hvorpå innovationsmiljøerne kan få mulighed for at foretage en mere langsigtet forretningsplanlægning, er ved at lade VækstFonden overtage opgaverne med at yde medfinansiering til innovationsmiljøerne inden for de generelle rammer, der i øvrigt gælder for VækstFondens medfinansiering. VækstFonden vil kunne give medfinansieringen på en måde, der giver innovationsmiljøerne et økonomisk incitament til at følge op på deres investeringer samtidig med, at de vedbliver at indgå i det offentlige erhvervsfremmesystem.

Denne flytning af ansvaret for den type opgaver, der ligger i innovationsmiljøerne, hænger naturligt sammen med den udvikling, der er foregået inden for erhvervsfremmesystemet. Erhvervsfremme Styrelsens indsats koncentreres i stigende grad om udvikling af en velfungerende rådgivnings- og vidensstruktur for erhvervslivet. Samtidig har VækstFonden i stigende grad udviklet kompetence til, i samarbejde med private aktører, at udvikle kapitalmarkedet på de områder, hvor de private aktører ikke vil engagere sig på grund af for stor usikkerhed og for høj risiko.

En overflytning til VækstFonden vil desuden give fonden mulighed for at sammenkæde sine øvrige aktiviteter i forhold til at udvikle et velfungerende kapitalmarked med innovationsmiljøaktiviteterne og derved forbedre mulighederne for at igangsætte aktiviteter i egne af landet, hvor der måske ellers ikke er tilstrækkeligt volumen til, at fonden ellers vil kunne igangsætte aktiviteter.

Lånegarantier

På baggrund af drøftelserne i Industriens Udviklingsgruppe blev lånegarantiordningen i daglig tale kaldet VækstKaution etableret i august 2000 med hjemmel i lov om VækstFonden, jf. lov nr. 410 af 31. maj 2000 om ændring af lov om VækstFonden og lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven).

Samtidig blev der afsat 25 mio. kr. årligt på finansloven til dækning af VækstFondens budgetterede underskud og administrationsudgifter forbundet med ordningen. De årlige budgetterede tab og administrationsudgifter skal afholdes inden for denne ramme. Den nuværende lovgivning hindrer, at fonden anvender en del af sin egenkapital til dækning af disse omkostninger.

Efterspørgslen efter lånegarantierne er for tiden så stor, at efterspørgslen ikke kan efterkommes inden for den ramme, der afsættes på finansloven.

Det er uheldigt at foretage drastiske opbremsninger. Afhængigt af udviklingen i efterspørgslen kan opbremsningen ske ved et regulært stop for yderligere garantier eller ved justeringer af fx garantiprocenten. Hvis det så senere viser sig, at efterspørgslen falder mere end forventet, vil der igen skulle foretages justeringer.

Det er vurderingen, at det især her i opstartsfasen vil være uheldigt med hyppige justeringer af garantiprocent og præmie, og at det kan gøre det vanskeligt at få ordningen til at fungere på en fornuftig måde.

En vedtagelse af lovforslaget vil give fonden en større fleksibilitet til en flerårig planlægningshorisont, idet fonden vil få adgang til at anvende en del af egenkapitalen til dækning af budgetterede tab. Herved vil de hyppige justeringer af ordningen kunne undgås. Fonden vil derved få mulighed for på længere sigt at finde et mere stabilt leje for lånegarantiordningen, som kan dækkes inden for de årlige finanslovsbevillinger.

Det er således på sigt meningen, at de budgetterede udgifter og administrationsomkostninger set over en årrække skal holdes inden for de rammer, der afsættes på finansloven (p.t. 25 mio. kr.).

Gældende regler

Innovationsmiljøer

I henhold til reglerne i lov om erhvervsudvikling kan erhvervsministeren godkende innovationsmiljøer. Innovationsmiljøer er selskaber, som skal arbejde for at fremme samspillet mellem det offentlige vidensystem, nye innovative virksomheder, etablerede virksomheder og kapitalkilder. Innovationsmiljøerne skal have kompetencer og kvalifikationer til at fremme nye innovative virksomheder, herunder yde rådgivning til de konkrete projekter.

På de årlige finanslove afsættes bevillinger til innovationsmiljøerne. Bevillingen kan anvendes til omkostninger i forbindelse med etablering, administration samt medfinansiering af konkrete udviklingsprojekter, som sigter på kommercialisering af nye ideer, opfindelser eller forskningsresultater. Denne medfinansiering betegnes i lov om erhvervsudvikling som forprojektkapital og kan fx ydes som tilskud, kapitalindskud og lån. Innovationsmiljøerne fungerer som formidlere af den statslig forprojektkapital. Det betyder fx, at miljøerne ikke indtræder i ejerrollen, hvis medfinansieringen ydes i form af egenkapital. Det er derimod Erhvervsministeriet ved Erhvervsfremme Styrelsen, der står som medejer, hvis den offentlige medfinansiering ydes i form af egenkapitalindskud.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende innovationsmiljøernes medfinansiering og sagsbehandling. Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, miljøerne udøver som godkendt innovationsmiljø. Innovationsmiljøernes afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Lånegarantier

I henhold til de gældende regler (§ 5, stk. 2) kan VækstFonden inden for de rammer, der er fastsat på finansloven dække budgetterede udgifter og administrationsudgifter for garantier for pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder (§ 2, stk. 4) og for lånegarantier til medfinansiering af jobskabelse på særlige vilkår (§ 2, stk. 5).

Lovændringerne

Innovationsmiljøer

Det foreslås, at det klart kommer til at fremgå af loven om VækstFonden, at fonden kan yde medfinansiering til fremme af kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater. Det vil sige, den type aktiviteter der hidtil har ligget i de innovationsmiljøer, der er godkendte af erhvervsministeren i medfør af lov om erhvervsudvikling. Der foreslås ikke særlige regler for VækstFondens medfinansiering af innovationsmiljøerne. Medfinansieringen kan ydes inden for de generelle rammer, der gælder for VækstFondens medfinansiering. VækstFonden kan herunder yde medfinansiering til drift og udvikling af innovationsmiljøerne. Innovationsmiljøerne kan organisatorisk være samlet i et selskab eller kan være opdelt i et kapitalselskab og et administrationsselskab.

De aftaler, VækstFonden indgår vedrørende medfinansiering af innovationsmiljøerne og om innovationsmiljøernes tilførsel af kapital og kompetence til enkeltpersoner og nystartede virksomheder, indgås som privatretlige aftaler. De aktiviteter, der foregår i innovationsmiljøerne er ikke omfattet af den generelle forvaltningsretlige lovgivning for offentlig forvaltning.

Ud over de midler der afsættes på finansloven, kan VækstFonden anvende egne midler til medfinansiering af innovationsmiljøaktiviteter.

De midler, der afsættes på finansloven til innovationsmiljøer kan i perioden frem til udgangen af 2003 udelukkende, anvendes til de innovationsmiljøer, der er godkendte i medfør af lov om erhvervsudvikling.

Såfremt VækstFonden finder det hensigtsmæssigt for at skabe økonomisk gennemskuelighed, kan fonden vælge at lave en enhed eller afdeling i fonden, som varetager den daglige administration af innovationmiljøerne, og hvor fondens økonomiske transaktioner i forhold til innovationmiljøerne regnskabsmæssigt kan adskilles fra fondens øvrige transaktioner.

Lånegarantier

Lovændringen vil betyde, at VækstFonden kan anvende en del af sin egenkapital til dækning af budgetterede udgifter og administrationsomkostninger for lånegarantier for pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder, dvs. lånegarantier ydet i medfør af § 2, stk. 4 i lov om VækstFonden.

Set over en længere årrække er det hensigten, at de gennemsnitlige årlige offentlige udgifter til budgetterede tab og administrationsomkostninger, skal holdes inden for de beløb, der afsættes på finansloven.

Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, amt og kommuner

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for amt og kommuner. De beløb, der afsættes på finansloven til VækstFondens medfinansiering af innovationsmiljøerne er engangsindskud, som VækstFonden kan anvende til innovationsmiljøaktiviteter. Eventuel senere tilbagebetaling fra succesfulde projekter genanvendes af VækstFonden til innovationsmiljøaktiviteter. Det svarer til det nuværende princip om, at tilbagebetalte midler fra innovationsmiljøerne genanvendes til innovationsmiljøaktiviteter.

De eventuelle tilbagebetalinger, der kommer fra den forprojektkapital, som innovationsmiljøerne har tildelt enkeltpersoner og virksomheder med hjemmel i lov om erhvervsudvikling, genanvendes af VækstFonden til medfinansiering af innovationsmiljøer.

Lovforslaget berører ikke det statslige personaleforbrug.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes at have en positiv effekt for virksomhederne, fordi det kan blive muligt at yde medfinansiering til flere perspektivrige projekter. Dette skyldes, at VækstFondens medfinansiering af innvoationsmiljøer i stigende grad skal ske sammen med private aktører og investorer. Derved vil der blive mulighed for at strække de offentlige midler længere og samlet set give mere medfinansiering til den type udviklingsprojekter, som innovationsmiljøerne medfinansierer. Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Det er vanskeligt at vurdere, om forslaget vil få en positiv miljømæssig effekt i og med, at der generelt kan blive mulighed for at give medfinansiering til flere projekter. Det bliver fremover et krav, at innovationsmiljøer, der modtager offentlig medfinansiering skal oplyse, hvilke etiske og miljømæssige overvejelser de har gjort sig om de aktiviteter, der søges medfinansieret, og det skal indgå som et positivt element i vurderingen, hvis ansøgerne kan dokumentere, at der er tale om miljøvenlige projekter.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen umiddelbare konsekvenser i forhold til EU-retten, da den statsstøtte, der ydes efter lånegarantiordningen, ydes som de-minimis støtte og derfor ikke skal notificeres. Støtten til innovationsmiljøerne er hidtil ydet som de-minimis støtte. Såfremt VækstFondens bestyrelse vælger at medfinansiere innovationsmiljøerne på en måde, som betyder, at der ydes statsstøtten i EF-traktatens forstand, skal der tages stilling til, om støtten skal ydes som de-minimis støtte, notificeres, eller kan ydes inden for de gældende rammer, som Europa-Kommissionen har godkendt for VækstFondens medfinansiering.

Positive Konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative Konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Positive, da VækstFonden via stigende inddragelse af private investorer kan medvirke til, at der samlet set kan gives mere medfinansiering til den type udviklingsprojekter, som innovationsmiljøerne medfinansierer Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Det bliver fremover et krav, at innovationsmiljøer der modtager offentlig medfinansiering skal oplyse, hvilke etiske og miljømæssige overvejelser de har gjort sig om de aktiviteter, der søges medfinansieret, og det skal indgå som et positivt element i vurderingen, hvis ansøgerne kan dokumentere, at der er tale om miljøvenlige projekter Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen umiddelbare konsekvenser i forhold til EU-retten, da den statsstøtte, der ydes efter lånegarantiordningen, ydes som de-minimis støtte og derfor ikke skal notificeres. Støtten til innovationsmiljøerne er også hidtil ydet som de-minimis støtte. Såfremt VækstFondens bestyrelse vælger at medfinansiere innovationsmiljøerne på en måde, som betyder, at der ydes statsstøtten i EF-traktatens forstand, skal der tages stilling til, om støtten skal ydes som de-minimis støtte, notificeres, eller kan ydes inden for de gældende rammer, som Europa-Kommissionen har godkendt for VækstFondens medfinansiering

Lovforslaget har været i høring hos følgende:

Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkeds Tillægspension, Arbejdsministeriet, Arkitekt-Ingeniørrådet, BioVision A/S, By- og Boligministeriet, CAT-Symbion Innovation A/S, Danish Venture Capital Association, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Management Råd, Dansk Metalarbejderforbund, Danske Erhvervschefers Fællesråd, Danske Finansieringsselskabers Forening, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, DTU Innovation, Entreprenørforeningen, Erhvervsudviklingsrådet, Finansieringsinstituttet for Industri & Håndværk, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forskningsministeriet, Frederiksberg Kommune, Handels, og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark, HIH Development A/S, HORESTA, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Ingeniørforeningen, InvesteringsForeningsRådet, Iværksætterforeningen, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, NOVI Innovation A/S, Realkreditrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Skatteministeriet, Specialarbejderforbundet i Danmark, Statsministeriet, Syddansk Innovation A/S, Teknologisk Innovation A/S, TIC Danmark, Turismens Fællesråd, Udenrigsministeriet, VækstFonden, Økonomiministeriet og Østjysk Innovation A/S.

Til nr. 1 og 2

VækstFonden har i dag adgang til at medfinansiere udviklingsselskaber, som er selskaber, der tilfører kapital og kompetence til innovation og fornyelse af enkeltvirksomheder. Inden for rammerne af denne definition tager VækstFondens bestyrelse stilling til, hvilke udviklingsselskaber man vil medfinansiere.

Erhvervsministeriet ved Erhvervsfremme Styrelsen har hidtil været ansvarlig for medfinansieringen af innovationsmiljøer, som er selskaber, der tilfører kapital og kompetence til enkeltpersoner og nye virksomheder med henblik på at fremme kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater. Innovationsmiljøerne beskæftiger sig med den meget tidlige udviklingsfase i forbindelse med opstart af en virksomhed og den forudgående planlægning heraf. Innovationsmiljøerne er etableret i tilknytning til de højere læreranstalter. Medfinansieringen anvendes til innovationsmiljøernes egen administration, herunder opsøgende aktiviteter i forhold til potentielle iværksættere og til forprojektkapital. I lov om erhvervsudvikling anvendes betegnelsen forprojektkapital på lån, tilskud, kapitalindskud mv., som innovationsmiljøerne på vegne af Erhvervsfremme Styrelsen tildeler enkeltpersoner og virksomheder med henblik på kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater.

Det foreslås nu, at ansvaret for denne type medfinansiering fremover overlades til VækstFonden inden for de generelle rammer, der gælder for fondens medfinansiering. Der anvendes fortsat termen innovationsmiljøer, og indholdet i definitionen dækker over den samme type aktiviteter, som foregår i de innovationsmiljøer, som er godkendte i medfør af lov om erhvervsudvikling, dvs. fremme af kommerciel udnyttelse af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater. Innovationsmiljøerne kan organisatorisk være samlet i et selskab eller kan være opdelt i et kapitalselskab og et administrationsselskab.

Der er flere fordele forbundet med forslaget.

For det første styres innovationsmiljøernes aktiviteter i dag af etårige resultatkontrakter, hvilket kan gøre det vanskeligere for miljøerne at foretage en optimal fordeling af midlerne. VækstFonden har større muligheder for at give miljøerne mere fleksibilitet og en længere planlægningshorisont.

For det andet vil VækstFondens overtagelse af ansvaret betyde, at innovationsmiljøerne i lang højere grad får økonomiske interesser i de virksomheder, som de har ydet medfinansiering til. Formålet hermed er at give miljøerne et økonomisk incitament til at arbejde for, at de udviklingsaktiviteter, der modtager medfinansiering, bliver en kommerciel succes. I dag fungerer innovationsmiljøerne som formidlere af den statslige forprojektkapital, hvilket betyder, at det er Erhvervsministeriet ved Erhvervsfremme Styrelsen, som står, som ejer af de iværksættervirksomheder, der har fået forprojektkapital i form af kapitalindskud.

For det tredje vil VækstFondens overtagelse af opgaverne betyde, at miljøernes aktiviteter gradvist kan komme til at foregå på mere kommercielle vilkår og med inddragelse af andre private partnere.

For det fjerde har VækstFonden udviklet ekspertise til at tilføre kapital og kompetence til innovation og fornyelse i enkeltvirksomheder i samarbejde med private aktører på det finansielle marked. Opgaverne vedr. innovationsmiljøer hænger naturligt sammen med disse opgaver, og VækstFonden vil kunne trække på den ekspertise, der allerede er oparbejdet i fonden.

De eksisterende innovationsmiljøer er godkendte af erhvervsministeren frem til udgangen af 2003.

I perioden frem til 1. januar 2004 kan VækstFonden alene anvende de bevillinger, der afsættes på finansloven til medfinansiering til disse miljøer. Såfremt VækstFonden inden 1. januar 2004 ønsker at give medfinansiering til andre end de allerede godkendte innovationsmiljøer, skal medfinansieringen ydes af midler fra fondens egenkapital. Fra 2004 er det VækstFondens bestyrelse, der tager stilling til hvilke innovationsmiljøer, der skal have medfinansiering både fra fondens egenkapital og fra de midler, der måtte blive bevilget på finansloven. Den tilbagebetaling VækstFonden får fra innovationsmiljøerne genanvendes til innovationsmiljøaktiviteter.

VækstFonden kan medfinansiere innovationsmiljøerne med de instrumenter, som fonden i øvrigt har til rådighed, jf. § 2, stk. 7. Det betyder bl.a., at fonden kan yde medfinansiering i form af lån, der tilbagebetales i tilfælde af kommerciel udnyttelse. Såfremt VækstFonden yder lån, som tilbagebetales i tilfælde af kommerciel udnyttelse, behandles lånene ifølge § 7 D i ligningsloven som lån. Det betyder, at medfinansieringen i form af lån, der tilbagebetales i tilfælde af kommerciel udnyttelse, skattemæssigt behandles som lån, og således ikke indtægtsføres. Såfremt innovationsmiljøet ikke skal betale lånet tilbage, er der tale om en gældseftergivelse, der behandles efter de gældende regler for behandling af gevinst på gæld.

VækstFonden har tidligere hovedsagelig ydet sin medfinansiering til udviklingsprojekter som lån, der tilbagebetales i tilfælde af kommerciel udnyttelse. Siden fonden ved lovændringen i 2001 fik mulighed for at yde medfinansiering af udviklingsprojekter i enkeltvirksomheder i form af kapitalindskud, har fonden kun i meget begrænset omfang ydet medfinansiering i form af lån, der tilbagebetales i tilfælde af kommerciel udnyttelse.

VækstFonden kan medfinansiere aktiviteter, som knytter sig til drift og udvikling af innovationsmiljøerne, dvs. typisk aktiviteter som opsøgning af nye ideer, medfinansiering af forundersøgelser og medfinansiering af opstart af virksomhed. Den medfinansiering, som innovationsmiljøerne yder til opstart af en udviklingsaktivitet, er relativt beskeden sammenlignet med de forventede kapitalbehov i forbindelse med senere udvikling af virksomheden.

På samme måde som ved udviklingsselskaberne vil VækstFonden have mulighed for at udøve aktivt ejerskab, såfremt medfinansieringen af innovationsmiljøerne ydes i form af egenkapitalindskud.

Innovationsmiljøerne kan i lighed med, hvad der i øvrigt gælder for VækstFondens medfinansiering, især yde medfinansiering til små og mellemstore virksomheder og enkeltpersoner. Medfinansieringen kan gives til opstart og udvikling af nye virksomheder.

En vedtagelse af forslaget vil betyde, at VækstFonden kan indgå aftale med innovationsmiljøerne om, at miljøerne kan anvende et eller flere af de instrumenter, der fremgår af loven om VækstFonden (§, 2, stk. 7). Det vil sige: 1) Tilskud, 2) lån med forskellige former for tilbagebetalingsvilkår, 3) kapitalindskud, herunder erhvervelse af aktier, 4) garantier og 5) andre lignende finansieringsinstrumenter, hvorom erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser efter forslag fra VækstFonden. Såfremt innovationsmiljøerne yder medfinansiering i form af lån, som tilbagebetales i tilfælde af kommerciel udnyttelse, behandles lånene i følge § 7 D i ligningsloven som lån. Det betyder, at medfinansiering i form af lån, der tilbagebetales i tilfælde af kommerciel udnyttelse, skattemæssigt behandles som lån og således ikke indtægtsføres. Såfremt virksomheden ikke skal betale lånet tilbage, er der tale om en gældseftergivelse, der behandles efter de gældende regler for behandling af gevinst på gæld.

Efter den gældende lov godkender erhvervsministeren innovationsmiljøerne og træffer beslutning om medfinansiering af miljøerne.

Det fremgår af loven om VækstFonden, at fondens afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. En vedtagelse af forslaget vil betyde, at VækstFondens afgørelser om medfinansiering af innovationsmiljøerne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Medfinansiering af innovationsmiljøerne kommer til at ske efter de samme principper, hvorefter VækstFonden medfinansierer udviklingsselskaber, hvor det er VækstFondens bestyrelse, der træffer afgørelse om medfinansiering, jf. § 3, stk. 3. VækstFonden betragtes i forhold til den generelle forvaltningsretlige lovgivning, som en del af den offentlige forvaltning.

Efter de gældende regler formidler innovatiosnmiljøerne forprojektkapital til enkeltvirksomheder og personer. I henhold til lov om erhvervsudvikling kan innovationsmiljøernes afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed, og forvaltningsloven finder anvendelse på innovationsmiljøernes aktiviteter i forbindelse med tildeling af statslig medfinansiering.

VækstFonden medfinansierer i dag udviklingsselskaber, hvor fondens bestyrelsen på privatretlig grundlag indgår aftaler med de private investorer om vilkårene for medfinansieringen, herunder om udviklingsselskabernes medfinansiering af enkeltvirksomheder. Når VækstFonden i dag indgår aftaler med private investorer om etablering af udviklingsselskaber indgår det typisk i aftalerne, at selskabet ikke må tilføre kapital (fx lån, kapitalindskud) til virksomheder i hvilke, ansatte i udviklingsselskabet eller hermed forbundne eller nærtbeslægtede personer har ejerinteresser. Endvidere indgår det i aftalerne, at udviklingsselskabets tilførsel af kapital til udviklingsaktiviteter skal ske på baggrund af en kompetent vurdering af aktivitetens faglige kvalitet og andre faktorer, fx ledelse og økonomi, som har betydning for muligheden for at realisere målsætningen med udviklingsaktiviteten.

På samme måde som i forhold til udviklingsselskaberne kan VækstFonden på privatretligt grundlag indgå aftaler med private investorer om vilkårene for medfinansiering af innovationsmiljøer, herunder om miljøernes aktiviteter og den administrative behandling af ansøgninger om medfinansiering. De aktiviteter, der foregår i innovationsmiljøerne er ikke omfattet af den generelle forvaltningsretlige lovgivning for offentlig forvaltning.

Til nr. 3

Det fremgår af de gældende regler, at VækstFondens stillingtagen til enkeltvirksomheders ansøgninger om medfinansiering skal ske uafhængigt af om den virksomhed der søger medfinansiering, helt eller delvis ejes af et udviklingsselskab, som VækstFonden har medfinansieret. Der foreslås tilsvarende regler for så vidt angår VækstFondens medfinansiering af innovationsmiljøer.

Til nr. 4

I henhold til § 2, stk. 4 kan VækstFonden yde lånegarantier for pengeinstitutters udlån til udviklingsaktiviteter i mindre virksomheder, inden for innovation eller markeds- og organisationsudvikling. VækstFonden kan endvidere yde lånegarantier for pengeinstitutters udlån til jobskabelse på særlige vilkår (§ 2, stk. 5).

Efter de gældende regler (§ 5, stk. 2) kan VækstFonden dække budgetterede underskud og administrationsomkostninger forbundet med lånegarantiordningerne inden for de rammer, der afsættes på de årlige finanslove. Evt. tab ud over de budgetterede dækkes af VækstFondens egenkapital.

Efterspørgslen efter lånegarantier udstedt i medfør af § 2, stk. 4 er for tiden så stor, at VækstFonden ikke kan dække de budgetterede tab inden for den afsatte ramme på finansloven.

Inden for en lidt længere tidshorisont er det hensigten, at de budgetterede tab og administrationsomkostninger skal kunne holdes inden for den ramme, der afsættes på finansloven. Det er imidlertid ikke muligt her i opstartsfasen med mindre, der foretages en drastisk opbremsning, hvilket vurderes at være uheldigt i forhold til de mindre virksomheder, som har forventninger om at kunne finansiere deres udviklingsaktiviteter med en lånegaranti. Set over en længere årrække er det hensigten, at de gennemsnitlige årlige offentlige udgifter til de budgetterede tab og administrationsomkostninger, skal holdes inden for de beløb, der afsættes på de årlige finanslove.

For at undgå hyppige reguleringer af bl.a. garantiprocent foreslås det, at VækstFonden får adgang til at anvende en del af sin egenkapital til dækning af de budgetterede tab på lånegarantier og administrationsomkostninger, der evt. ikke kan dækkes af de bevillinger, der afsættes på finansloven.

VækstFondens anvendelse af dele af egenkapitalen til medfinansiering af lånegarantier skal ske inden for den generelle restriktion på fondens samlede aktiviteter i lovens § 3, stk. 5, hvoraf det fremgår, at bestyrelsen i forvaltningen af fondens midler skal sigte mod, at egenkapitalen udgør mindst 1,70 mia. kr. Den udgør i dag knap 2,2 mia. kr.

VækstFonden har det overordnede ansvar for ordningen og kan herunder tage initiativer til opfyldelse af de langsigtede målsætninger. Dette indbærer bl.a., at VækstFonden som hidtil har en forpligtelse til løbende at overvåge ordningen og foretage justeringer efter behov.

Til nr. 1

Bestemmelserne vedr. innovationsmiljøer i lov om erhvervsudvikling ophæves, jf. beskrivelsen af reglerne for innovationsmiljøer i bemærknignerne til § 1. Dette indebærer, at det bliver VækstFonden, der tager stilling til fordelingen af den bevilling, der afsættes på finansloven til medfinansiering af de innovationsmiljøer, der er godkendte af erhvervsministeren frem til udgangen af 2003. Ud over de midler, der afsættes på finansloven i årene frem til 2004, har VækstFondens bestyrelse også mulighed for at anvende dele af sin egenkapital til medfinansiering af innovationsmiljøer.

Fra 2004 er det VækstFondens bestyrelse, der både tager stilling til, hvilke innovationsmiljøer, der kan modtage medfinansiering, og i hvilket omfang det skal ske. Såfremt der fra 2004 fortsat afsættes midler på finansloven til innovationsmiljøer, kan VækstFonden alene anvende bevillingen til innovationmiljøaktiviteter.

Til stk. 1

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft samtidig med finansloven, hvoraf det fremgår, at medfinansieringen af innovationsmiljøer fremover skal varetages af VækstFonden, jf. konto nr. 26.33.01.17.

Til stk. 2

Erhvervsfremme Styrelsen yder i dag medfinansiering af driften af innovationsmiljøerne, herunder opsøgende arbejde og tildeler innovationsmiljøerne en ramme inden for hvilken miljøerne på vegne af Erhvervsfremme Styrelsen kan tildele forprojektkapital (lån, kapitalindskud, tilskud, mv.) til personer og virksomheder.

Midlerne til innovationsmiljøernes egen administration og til forprojektkapital fremgår af de etårige kontrakter mellem Erhvervsfremme Styrelsen og de enkelte innovationsmiljøer. I løbet af året behandler innovationsmiljøerne løbende ansøgninger fra virksomheder og enkeltpersoner om forprojektkapital. Bestemmelsen fastsætter, at de ansøgninger om forprojektkapital og anden medfinansiering, der er modtaget af innovationsmiljøerne eller Erhvervsfremme Styrelsen før 1. januar 2002 skal behandles efter reglerne i lov om erhvervsudvikling og de i medfør heraf udstedte forskrifter.

Til stk. 3

Den medfinansiering VækstFonden fra 1. januar 2002 yder til innovationsmiljøerne, vil blive ydet i medfør af reglerne i lov om VækstFonden og de forskrifter, der udstedes i medfør heraf.

Innovationsmiljøerne behandler ansøgninger, der modtages fra 1. januar 2002 efter de retningslinier, der aftales mellem innovationsmiljøerne og VækstFonden inden for rammerne af lov om VækstFonden og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.

De tilsagn om tildeling af forprojektkapital, innovationmiljøerne giver før 1. januar 2002 og den forprojektkapital, der udbetales før 1. januar 2002 behandles efter reglerne i lov om erhvervsudvikling og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.

Til stk. 4

Innovationsmiljøerne kan tildele enkeltpersoner og virksomheder forprojektkapital. Innovationsmiljøerne administrerer tildelingen, mens tilbagebetalte forprojektmidler tilfalder Erhvervsfremme Styrelsen. Hvis forprojektkapitalen er ydet som kapitalindskud tilfalder ejerskabet også Erhvervsfremme Styrelsen.

Med ophøret af de etårige kontrakter mellem Erhvervsfremme Styrelsen og innovationsmiljøerne om drift af innovationsmiljøerne, har innvoationsmiljøerne ikke adgang til at anvende en del af de tilbagebetalte midler til forprojektkapital og administration. Evt. tilbagebetalte midler genanvendes af VækstFonden til innovationmiljøerne.

For fremover at få en enkelt administration vil det være hensigtsmæssigt at overdrage de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til tilbagebetalingen og ejerskab enten til innovationsmiljøerne eller VækstFonden. Der er ikke nødvendigvis i hvert enkelt tilfælde knyttet forpligtelser til tilbagebetalingen. Erhvervsfremme Styrelsen kan fx have forpligtelser i forhold til at overholde en aftale om at udbetale medfinansiering over flere år eller eftergivelse af et lån i tilfælde, hvor der ikke sker en kommerciel udnyttelse af udviklingsaktiviteten. Erhvervsfremme Styrelsen kan fx have rettigheder knyttet til ejerskab af aktier, eller til afdrag på lån.

Erhvervsfremme Styrelsens overdragelse af rettigheder og forpligtelser vil dog i givet fald skulle ske under hensyntagen til de evt. rettigheder, som de enkeltpersoner og virksomheder, der har modtaget forprojektkapitalen har, fx i form af en forkøbsret. Såfremt forprojektkapitalen er ydet som et kapitalindskud og ejerskabet ikke afhændes til innovationsmiljøerne eller VækstFonden, har Erhvervsfremme Styrelsen fortsat mulighed for at afhænde ejerskabet til anden side. Såfremt der er rettigheder og forpligtelser, som Erhvervsfremme Styrelsen ikke overdrager til innovationsmiljøerne eller VækstFonden, kan styrelsen indgå aftale med VækstFonden om administration heraf.

Bilag 1

Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om VækstFonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2001 som ændret ved § 31 i lov nr. 451 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 1. Stk. 2. Miljømæssige og etiske aspekter inddrages ved, at ansøgere skal oplyse, hvilke etiske og miljømæssige overvejelser de har gjort sig om de aktiviteter, der søges medfinansieret. Det skal indgå som et positivt element i vurderingen af ansøgninger om medfinansiering af udviklingsprojekter som nævnt i § 2, stk. 1, og udviklingsselskaber som nævnt i § 2, stk. 2, hvis ansøgere kan dokumentere, at der er tale om udvikling af et mere miljøvenligt produkt eller produktionsproces, eller at der er tale om et økologisk alternativ. 1. I § 1, stk. 2, § 2, stk. 2, og § 3, stk. 7 , indsættes efter »udviklingsselskaber«: »og innovationsmiljøer«.

§ 2. Stk. 2. VækstFondens formål tilgodeses ligeledes gennem medfinansiering af udviklingsselskaber.

§ 3. Stk. 7. VækstFonden kan fastsætte et årligt gebyr til dækning af fondens administrationsomkostninger, som udviklingsselskaber skal betale for at være omfattet af garantier fra VækstFonden. Endvidere kan VækstFonden fastsætte en årlig garantipræmie under hensyn til den risiko, der er forbundet med garantien set i forhold til det samfundsøkonomiske perspektiv. For garantier ydet efter § 2, stk. 4 og 5, kan VækstFonden opkræve en skiftelsesprovision og en årlig garantipræmie.

§ 2. Stk. 3. Ved udviklingsselskaber forstås selskaber, der tilfører kapital og kompetence til innovation og fornyelse af enkeltvirksomheder, og som opnår medfinansiering fra VækstFonden i medfør af denne lov. 2. I § 2, stk. 3 , indsættes som 2. pkt.: »Ved innovationsmiljøer forstås selskaber, der tilfører kapital og kompetence til enkeltpersoner og nystartede virksomheder med henblik på at fremme kommercialisering af nye ideer, opfindelser og forskningsresultater, og som opnår medfinansiering fra VækstFonden i medfør af denne lov.«

Stk. 6. Medfinansiering kan ydes til udviklingsaktiviteter med et langt eller mellemlangt sigte, som ikke uden fondens medvirken vil kunne ventes gennemført, eller som vil blive væsentligt fremskyndet som følge af medfinansieringen. VækstFondens stillingtagen til udviklingsaktiviteter skal ske uafhængigt af, om den virksomhed, der søger medfinansiering, helt eller delvis ejes af et udviklingsselskab, som VækstFonden har medfinansieret. Udvikling og markedsføring af fysiske og immaterielle produkter kan opnå medfinansiering. 3. I § 2, stk. 5, indsættes efter »udviklingsselskaber«: »eller innovationsmiljø«.

4. I § 5 indsættes som stk. 3:

» Stk. 3 . VækstFonden kan endvidere inden for rammerne af § 3, stk. 5 anvende en del af sin egenkapital til dækning af budgetterede underskud og administrationsudgifter for garantier ydet efter § 2, stk. 4. Staten hæfter dog for de udstedte garantier, hvis garantiforpligtelserne ikke kan dækkes af fondens egenkapital.«

§ 2

I lov nr. 451 af 7. juni 2001 om erhvervsudvikling, foretages følgende ændringer:

Innovationsmiljøer 1. §§ 18, 19 og 20 ophæves.

§ 18. Erhvervsministeren kan godkende innovationsmiljøer med henblik på at fremme samspillet mellem det offentlige vidensystem, nye innovative virksomheder, etablerede virksomheder og kapitalkilder.

Stk. 2. Et innovationsmiljø skal for at blive godkendt råde over faciliteter, kompetencer og kvalifikationer, der kan fremme nye innovative virksomheder med henblik på at udvikle og kommercialisere nye service- og produktideer. For at et innovationsmiljø kan godkendes, skal stifterne opfylde følgende krav:

1) Stifterne skal have evne til og erfaring med at fremme udvikling af nye service- og produktideer samt start af nye virksomheder gennem rådgivning og formidling af uddannelse, viden og kapital.

2) Stifterne skal råde over fysiske og administrative faciliteter i tilknytning til et vidensmiljø.

3) Stifterne skal have samarbejdsaftaler med relevante universiteter, forskningsinstitutioner, uddannelsesinstitutioner eller lignende samt kapitalkilder og etablerede virksomheder.

4) Såfremt stifterne har egne virksomheder, skal disse over en flerårig periode have udvist et tilfredsstillende resultat af den ordinære drift, ligesom virksomhederne skal have en soliditet og en egenkapital, der står i rimeligt forhold til virksomhedernes forretningsgrundlag.

5) Stifterne må ikke have ubetalt forfalden gæld til det offentlige, der overstiger 50.000 kr.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan inden for en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove, helt eller delvis finansiere etableringen og driften af godkendte innovationsmiljøer.

Stk. 4. Et innovationsmiljø skal være et aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab, hvis hovedformål er at beskæftige sig med aktiviteter, som knytter sig til udvikling af nye service- og produktideer frem mod en kommerciel udnyttelse.

Stk. 5. Et godkendt innovationsmiljø skal meddele erhvervsministeren, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen af innovationsmiljøer.

Stk. 6. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for etableringen og videreførelsen af godkendte innovationsmiljøer.

Stk. 7. Forvaltningsloven finder anvendelse på den virksomhed, der udøves som godkendt innovationsmiljø.

§ 19. Innovationsmiljøerne kan inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove, tildele forprojektkapital til personer og virksomheder, der har service- og produktideer med nyhedsværdi og kommercielt perspektiv.

Stk. 2. Innovationsmiljøernes afgørelser kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Stk. 3 . Innovationsmiljøet er ansvarlig for, at forprojektkapitalen og anden offentlig medfinansiering anvendes i overensstemmelse med reglerne, jf. stk. 4.

Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende anvendelsen af den statslige forprojektkapital og innovationsmiljøernes sagsbehandling.

§ 20. Erhvervsministeren kan af innovationsmiljøerne kræve meddelt alle oplysninger, som er nødvendige for tilsynet med innovationsmiljøernes virksomhed.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan tilbagekalde godkendelsen af et innovationsmiljø, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen af innovationsmiljøet, ikke længere er til stede eller i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af reglerne om anvendelse af de offentlige midler eller reglerne om sagsbehandling.

Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for tilsynet med innovationsmiljøerne.

Versioner

1. 2001-10-24