Ikke selve loven: Lovforslag

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200112L00061@2001-10-24/da

Indhold

1. Indledning
2. Bilag 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest ændret ved lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 12 ophæves.

2. § 31, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt. Såfremt selskabet før sambeskatningen ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. De afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen påbegyndes. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1.-4. pkt. Såfremt selskabet under sambeskatningen ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler indtræder i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse, medmindre det indskydende selskab er et sambeskattet selskab.«.

3. § 32 affattes således:

»§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en udenlandsk forening m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det i stk. 7 og 8 angivne beløb, hvis

1) datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 3 og stk. 5, nr. 1-9, for det pågældende indkomstår udgør mere end 1/3 af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3, og

2) datterselskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af skatten beregnet på grundlag af satsen i § 17, stk. 1, af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3-4 for samme periode.

Stk. 2. Ligningsrådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af dets indkomst stammer fra virksomhed med uafhængige parter i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at datterselskabet er omfattet af bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Ligningsrådet fastsætter vilkår for tilladelsen, som ikke kan overstige 5 indkomstår.

Stk. 3. Ved opgørelse af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31, stk. 6. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Såfremt datterselskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse uanset, om der efter danske regler er adgang her til. Såfremt datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 4. Ved opgørelsen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse eller for indkomstår uden beskatning efter stk. 1 i det omfang, datterselskabet ved opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud, og underskud kan medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i datterselskabet kan alene fremføres til fradrag i senere års CFC-indkomst, der skal medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst optjent af samme selskab, jf. stk. 5, nr. 10. Den del af underskuddet, der efter stk. 5, nr. 10, falder på anden indkomst end CFC-indkomst, kan ikke fremføres.

Stk. 5. CFC-indkomsten opgøres som summen af:

1) Renteindtægter med fradrag af den del af de samlede renteudgifter, der svarer til forholdet mellem på den ene side den regnskabsmæssige værdi af aktiver, hvis løbende afkast medregnes til CFC-indkomsten, og på den anden side den samlede regnskabsmæssige værdi af samtlige aktiver.

2) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 1, stk. 1.

3) Provisioner og lignende, der er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 3.

4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier.

5) Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier.

6) Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra ikke-koncernforbundne selskaber m.v. for immaterielle aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

7) Skattemæssige fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.

8) Skattepligtige indkomster ved udlejning af eller brugsret til aktiver, medmindre aktiverne primært anvendes i det land, hvor udlejeren er hjemmehørende. Fortjeneste og tab ved afståelse af aktiver medregnes tillige. 1. og 2. pkt. gælder ikke skibe, fly og udstyr til forundersøgelse, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre naturforekomster, hvor udlejningen også omfatter hele den besætning, som er nødvendig for den almindelige drift, samt fast ejendom.

9) Skattepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge- eller realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.

10) Den del af datterselskabets indkomst efter stk. 4, som svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 1, udgør af den samlede skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår.

Stk. 6. Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som ejes af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens §16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 7. Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets CFC- indkomst, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. Dette gælder kun, såfremt fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under CFC-beskatning overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Indkomsten efter dette stykke kan ikke overstige moderselskabets andel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3-4.

Stk. 8. Såfremt moderselskabet overdrager aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6, skal der ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den CFC - indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i datterselskabet.

Stk. 9. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.

Stk. 10. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6, sker med den del af årets samlede udenlandske skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7 og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3-4. Danske skatter, som er opkrævet hos datterselskabet efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. og stk. 1, nr. 2. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives der nedslag for den udenlandske skat, som der efter udenlandske regler kunne være pålignet fortjeneste på aktivet eller passivet, såfremt det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstiger den danske skat på indkomst efter stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.

Stk. 11. Ligningsrådet kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber. Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne periode.

Stk. 12. Hvis et moderselskab har betalt dansk CFC-skat for et indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter som nævnt i stk. 10 og den betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst som nævnt i stk. 5 for de pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. De tre indkomstår, der ligger forud for det første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis moderselskabet i hele perioden har kontrol eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6.

Stk. 13. Moderselskabet fører en beskatningskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På beskatningskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 14. Stk. 13 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet.

Stk. 15. Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-11.«.

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

»§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

a) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når det modtagne vederlag er ydet en gang for alle og har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.

b) Erhverver indkomst i form af vederlag for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

c) Erhverver indkomst i form af vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet.

d) Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden indkomst fra bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra den første dag.

e) Ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis (jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21.

f) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.

g) Erhverver indkomst i form af vederlag, der ikke er omfattet af litra b, fra en virksomhed som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden og er omfattet af stk. 7. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

h) Erhverver renter fra kilder her i landet og er omfattet af stk. 5. Udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, sidestilles her med renter.

i) Erhverver royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4.

j) Erhverver indkomst i form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1 og 2, samt indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 1.

k) Erhverver indkomst her fra landet i form af pensioner i henhold til uafdækkede pensionstilsagn, der ikke omfattes af pensionsbeskatningsloven, samt rådighedsløn og lignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold eller med et tidligere medlemskab af, eller ydes til en tidligere medhjælp for, bestyrelser, herunder kommunale og amtskommunale bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, Folketinget og lignende.

l) Erhverver indkomst her fra landet i form af pension og andre sociale ydelser udbetalt i henhold til lovgivningen, og som ville være skattepligtige for en person omfattet af § 1.

m) Erhverver indkomst her fra landet i form af dagpenge og andre ydelser, som træder i stedet for lønindkomst, og som ville være skattepligtige for en person omfattet af § 1.

n) Erhverver indkomst her fra landet i form af stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte, og andre uddannelsesydelser, der ville være skattepligtige for en person omfattet af § 1.

o) Erhverver indkomst i form af andre ydelser, der ville være skattepligtige for en person omfattet af § 1, og som udbetales i henhold til en ordning, hvor midlerne er tilvejebragt af den danske stat, en amtskommune, en kommune, en lokal myndighed eller en offentlig institution.

Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a, b, d, e, g samt j-o, omfatter alene de dér nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter, jf. dog afsnit I A og ligningslovens § 8 M, stk. 2.

Stk. 3. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, er endeligt opfyldt ved den indeholdelse af skat, der foretages efter § 48 B.

Stk. 4. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra f, er endeligt opfyldt ved den indeholdelse af udbytteskat, der foretages efter § 65, eller den skat, som skal betales i henhold til § 65 A, stk. 1.

Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra h, omfatter kun personer, som har været skattepligtige efter § 1 i én eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligten efter § 1. Indkomstskatten beregnes som 30 pct. af renteindtægten. Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt ved den betalte skat. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af stk. 1, litra d. Renter medregnes til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Ved indtræden eller ophør af skattepligt i medfør af stk. 1, litra h, finder ligningslovens § 5 B tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for påligningen og opkrævningen af renteskatten.

Stk. 6. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra i, er endeligt opfyldt ved den indeholdelse af royaltyskat, der foretages efter § 65 C.

Stk. 7. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g, omfatter kun personer, der har været skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1. Det er en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De kriterier, der gælder for aktionærer, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, litra a, b, g og j-o, når den udbetales af:

a) Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler.

b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen foretages af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som er skattepligtig efter stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, litra a, b, g og j-o.

Stk. 9. Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange), internettet el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed nærtstående person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller en fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes nærtstående, eller et selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og truster eller en fond eller trust stiftet af et kontrolleret selskab i Danmark, udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.

Stk. 10. Stk. 1 og 8 finder tilsvarende anvendelse for personer og dødsboer, som erhverver indkomst i enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet. Indkomstskattepligten i medfør af dette stykke omfatter alene de nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter. Foretages der indeholdelse af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, indrømmes der dog ikke fradrag ved indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er indkomstskattepligten i medfør af dette stykke endelig opfyldt.

Stk. 11. Stk. 1, 2 og 8 finder tilsvarende anvendelse for personer og dødsboer, som erhverver indkomst i enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af virksomhed her i landet.«.

2. I § 5 A, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f, og g,« til: »§ 2, stk. 1, litra j, k, l og m,«.

3. § 48 B affattes således:

»§ 48 B. For personer, der efter § 2, stk. 1, litra c, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.«.

4. I § 48 E, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, litra a-d eller j,« til: »§ 2, stk. 1, litra a-d, g eller j-o, samt stk. 10 og 11,«.

5. I § 48 E, stk. 3, indsættes efter 5. pkt.:

»Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter 1. pkt.. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge som andet vederlag, finder 6. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.«.

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.887 af 8. oktober 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 7 L, stk. 1, indsættes efter »Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«: »og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3,«.

2. § 8 M, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, jf. dog stk. 4. Tilsvarende gælder for personer omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, jf. kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 6. Andre personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, eller som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond, kan fradrage en andel af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Denne andel udgør så stor en del af de udenlandske sociale bidrag, som svarer til, hvad indkomsten fra personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst udgør af den efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægt med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a.«.

3. § 16 H affattes således:

»§ 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), skal den skattepligtige medregne selskabets indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 7 og 8, hvis:

1) selskabets CFC-indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 3 og 5, nr. 1-9, for det pågældende indkomstår udgør mere end 1/3 af selskabets skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 3, og

2) selskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af skatten beregnet på grundlag af satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 3-4, for samme periode.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Stk. 3. Selskabsskattelovens § 32, stk. 6, sidste pkt., og stk. 9-11, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

Stk. 4. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

Stk. 5. Har den skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 10, og den faktisk betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 4, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor CFC - skatten tilbagebetales.«.

4. § 33, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat efter stk. 1. Danske skatter, som er opkrævet hos sambeskattede udenlandske selskaber efter selskabsskattelovens § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke. Vælger et sambeskattet selskab, der har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, at undlade at udnytte samtlige sine fradragsmuligheder ved indkomstopgørelsen til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes den herved forøgede udenlandske skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke ved beregningen efter stk. 1.«.

I lov nr. 492 af 12. juni 1996 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland, som ændret ved § 2 i lov nr. 861 af 30. november 1999, foretages følgende ændring:

1. Efter § 1 a indsættes:

»§ 1 b. Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst nedsættes for en person, som er hjemmehørende i Tyskland, og som modtager pension i forbindelse med tidligere personligt arbejde for det danske mindretals organisationer i Sydslesvig. Nedsættelsen udgør 50 pct. af den modtagne pension, hvis den skattepligtige har været hjemmehørende i Tyskland og har arbejdet for mindretallets institutioner i Sydslesvig i hele den periode, hvori den pågældende har optjent ret til pensionen. Såfremt den skattepligtige kun har været hjemmehørende i Tyskland og har arbejdet for mindretallets institutioner i Sydslesvig en del af den periode, hvori den pågældende har optjent ret til pensionen, reduceres nedsættelsen efter forholdet mellem det antal år, hvori den pågældende har været hjemmehørende i Tyskland og har arbejdet for mindretallets institutioner i Sydslesvig, og det antal år, hvori den pågældende har optjent ret til pensionen. For pension, som en person hjemmehørende i Tyskland modtager i forbindelse med en anden persons tidligere arbejde for mindretallets institutioner, er nedsættelsen af den danske beskatning afhængig af den periode, hvor den person, der optjente retten til pensionen, var hjemmehørende og arbejdede for mindretallet. Nedsættelsen kan ikke medføre, at den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst bliver negativ.«.

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 35, stk. 1, indsættes som nr. 11:

»11) I det omfang ændring af en udenlandsk skatteansættelse påvirker den skattepligtiges lempelse for udenlandsk skat efter ligningslovens § 33 eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.«.

2. I § 35, stk. 2, indsættes efter »stk. 1, nr. 1-9«: »og nr. 11«.

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 20. oktober 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1278 af 20. december 2000, foretages følgende ændring:

1. § 12 affattes således:

»§ 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-13, finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.«.

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2001, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 284 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 7, stk. 1, litra a, ændres »§§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k.« til: »§§ 1 eller 2, stk. 1, litra a eller c, samt stk. 10 og 11.«

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, foretages følgende ændring:

1. § 3 B, stk. 6, ophæves.

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 53 A indsættes som nyt stk. 6:

»Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, kan der ikke ved oprettelsen af en pensionsordning gives afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, hvis pensionsordningen modtager statsstøtte.«.

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, ændres »jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2,« til: »jf. stk. 9,«.

2. I § 2 a, stk. 7, ændres »§ 32, stk. 1« til: »§ 32, stk. 6«.

3. I § 2 a indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Et selskabs virksomhed anses for i væsentlig grad at have været af finansiel karakter, hvis mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra datterselskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis datterselskaberne er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende datterselskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.«.

I lov nr. 460 af 31. maj 2000 om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove (Udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonel i international trafik m.v.) foretages følgende ændring:

1. § 2, nr. 1-3 og 7, samt § 3, nr. 1, ophæves.

Stk. 1. §§ 1-4, §§ 6-8 og § 10-11 træder i kraft 1. januar 2002 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2002 eller senere. § 5 træder i kraft 1. januar 2002 og har virkning for skatteansættelser, der vedrører indkomståret 1999 eller senere indkomstår. § 9 træder i kraft 1. januar 2002 og har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 24. oktober 2001 eller senere.

Stk. 2. Indkomst fra udlejning af aktiver, som inden ikrafttrædelsen af denne lov ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 4, og som bliver omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, medregnes ikke i CFC-indkomsten, hvis aktivet er udlejet til lejeren i henhold til en kontrakt indgået inden den 24. oktober 2001.

Stk. 3. Kildeskattelovens § 2, stk. 10 og 11, ophæves på et tidspunkt, som fastsættes af skatteministeren. Samtidigt ophæves: », samt stk. 10 og 11« i kildeskattelovens § 48 E, stk. 2, nr. 1, og i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a.

Dette lovforslag indeholder otte elementer:

En objektivering af CFC-reglerne (CFC = Controlled Foreign Company).

Justeringer i den frivillige sambeskatning vedrørende indtræden i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og nedslag for udenlandsk skat.

En modernisering af reglerne for begrænset skattepligt for fysiske personer.

Ændring af indkomstopgørelsesmetoden for danske filialer af udenlandske forsikringsselskaber.

Præcisering af reglerne om fradragsret/bortseelsesret for obligatoriske udenlandske sociale bidrag i forbindelse med forskerskatteordningen.

Indførelse af forholdsmæssigt fradrag for obligatoriske sociale bidrag for visse begrænset skattepligtige.

En nedsættelse af beskatningen af pensionister, som er hjemmehørende i Tyskland og som modtager pension i forbindelse med tidligere ansættelse ved det danske mindretals institutioner i Sydslesvig.

Udvidelse af ansættelsesfristen ved ændring i udenlandsk skatteansættelse

Herudover foretages enkelte konsekvensrettelser i skattelovgivningen.

Objektivering af CFC-reglerne.

Selskabsskattelovens § 32 er en værnsregel, som skal fjerne de skattemæssige fordele ved, at mobile indkomster, som f.eks. renter og udbytter, placeres i datterselskaber i lavskattelande. Et udenlandsk finansielt datterselskabs finansielle indkomst skal derfor medregnes ved det danske moderselskabs indkomstopgørelse, hvis datterselskabet beskattes væsentligt lavere end efter danske regler eller hvis beskatningen i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler. Beskatningen kaldes normalt CFC-beskatningen (Controlled Foreign Company-beskatningen).

Det er en ligningsmæssig afgørelse, om der sker en væsentlig lavere beskatning eller en væsentlig udskydelse af skatten. Dette kan give anledning til tvivl i de enkelte tilfælde, selvom der er udstukket retningslinier for det ligningsmæssige skøn. Formålet med dette forslag er at indføre nye CFC-regler, der virker objektivt med hensyn til, hvornår skatten i udlandet er væsentligt lavere end her i landet (eller i væsentlig grad udskudt).

For bedømmelsen af, om der er tale om et CFC-selskab, vil det efter forslaget normalt ikke være nødvendigt med andre værdiansættelser af aktiver end de regnskabsmæssige vurderinger, som allerede foretages af hensyn til årsregnskabet, hvilket er en væsentlig administrativ lettelse for alle parter. Fremover vil det alene være afgørende, om 1/3 af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler er af finansiel (mobil) karakter. Er dette tilfældet udløses CFC-skat, såfremt datterselskabets faktiske udenlandske skat er mindre end 3/4 af den danske skat af samme indkomst. Der er tale om en år-for-år vurdering, der kan foretages på grundlag af årets resultat uafhængig af både tidligere år og forventningerne til den fremtidige udenlandske beskatning i senere år. Herved opnås en betydelig større sikkerhed i bedømmelsen af, hvornår der skal betales CFC-skat.

Der foreslås ændringer af tilsvarende karakter i ligningslovens § 16 H (CFC-selskaber ejet af fysiske personer) og fondsbeskatningslovens §12 (CFC-selskaber ejet af fonde).

Det er ikke hensigten med CFC-reglerne, at datterselskaber, som driver forsikrings- eller bankvirksomhed i et andet land med koncession og er underlagt offentligt tilsyn, skal omfattes af bestemmelserne, når datterselskabet hovedsageligt driver virksomhed med uafhængige parter i sit eget hjemland. Det foreslås derfor, at der indføres en dispensationsadgang for disse datterselskaber.

Justeringer i den frivillige sambeskatning.

Sambeskatningsreglerne i selskabsskattelovens § 31 giver danske koncernselskaber en rentefri skattekredit, når deres udenlandske datterselskaber giver underskud. Denne skattekredit skal tilbagebetales via genbeskatningsreglerne, når (hvis) de tidligere underskudgivende selskaber begynder at give overskud. Efter det nugældende regelsæt (ligningslovens § 33, stk.6) gives der ved genbeskatningen fuldt fradrag for datterselskabets udenlandske skattebetalinger (creditlempelse).

Når datterselskabet begynder at give overskud, får koncernen med de nuværende regler et incitament til at lade det udenlandske datterselskab udskyde anvendelsen af sine fradragsmuligheder (f.eks. afskrivninger) ved den udenlandske indkomstopgørelse. Den yderligere skattebetaling i udlandet som dette medfører, fragår nemlig i det danske moderselskabs skat af dets genbeskatningspligtige underskud. Den yderligere udenlandske skattebetalingen er så at sige gratis. Datterselskabet kan efter ophøret af sambeskatningen anvende de udskudte fradragsmuligheder ved opgørelsen af den udenlandske indkomst.

Det foreslås derfor, at adgangen til creditlempelse for udenlandske skatter mindskes i det omfang, frivillig udskydelse af udenlandske fradragsmuligheder medfører større udenlandske skatter.

Ved påbegyndelse af sambeskatning mellem et dansk selskab og dets udenlandske datterselskab, anses afskrivningsberettigede aktiver - ved den danske indkomstopgørelse - for nedskrevet som om aktivet hele tiden havde været afskrevet efter danske afskrivningsregler siden anskaffelsen af aktivet. Denne regel skal forhindre, at der afskrives på samme aktivs værdi først i udlandet og derefter i Danmark - eller sagt med andre ord, at der gives fradrag to gange for den samme investering.

Et aktiv, som datterselskabet overtager i forbindelse med eksempelvis en fusion, som er skattefri efter udenlandske regler, anses efter udenlandske regler for anskaffet til det indskydende selskabs anskaffelsessum og tidspunkt. Efter de nuværende danske regler anses aktivet for erhvervet til handelsværdien på fusionstidspunktet, når fusionen er skattepligtig efter danske regler. Dette betyder, at koncernen i stedet for at inddrage et udenlandsk produktionsselskab direkte i sambeskatningen, har mulighed for at lade det fusionere skattefrit efter udenlandske regler med et skuffeselskab under sambeskatning. Herved opnås en »gratis« forøgelse af afskrivningsgrundlaget, idet det indskydende selskab netop ikke beskattes ved fusionen.

Det foreslås derfor, at det afskrivningsberettigede aktiv anses for erhvervet på det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt og til det indskydende selskabs anskaffelsessum ved den danske indkomstopgørelse, når udenlandske skatteregler medfører, at det udenlandske sambeskattede datterselskab indtræder med hensyn til anskaffelsessummer og -tidspunkter. Den foreslåede regel skal dog ikke finde anvendelse, hvis fusionen sker mellem to sambeskattede selskaber.

Begrænset skattepligt for fysiske personer

Formålet med denne del af lovforslaget er primært at gøre reglerne om begrænset skattepligt for fysiske personer mere læsevenlige ved at samle reglerne i én paragraf.

I det gældende regelsæt er reglerne om begrænset skattepligt koblet sammen med reglerne om A-indkomst. Reglerne om begrænset skattepligt for fysiske personer findes således i dag i kildeskattelovens §§ 2, 43 og 44 samt i kildeskattebekendtgørelsen.

Det foreslås, at koblingen til reglerne om A-indkomst fjernes fuldstændig. Dette medfører en klar forenkling for brugerne af reglerne. I fremtiden vil reglerne være samlet i kildeskattelovens § 2.

Som udgangspunkt er der med dette forslag ikke tilsigtet nogen større ændringer i, hvad der er begrænset skattepligtigt. De foreslåede bestemmelser i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b og g, omfatter dog alle former for vederlag, således også alle former for personalegoder. Efter de gældende regler er de pågældende personer kun begrænset skattepligtige af vederlag i penge, fri kost og logi samt fri bil og aktier m.v. Det findes imidlertid ikke rimeligt, hvis den begrænsede skattepligt kan undgås ved at udbetale vederlaget i form af et andet personalegode. Det skal i den forbindelse bemærkes, at hvis et personalegode andetsteds i skattelovgivningen er gjort skattefrit, er det også skattefrit for den begrænset skattepligtige.

Herudover vil en række andre indkomster, som er B-indkomst og dermed ikke omfattet af begrænset skattepligt efter de gældende regler, blive omfattet af de foreslåede regler om begrænset skattepligt.

Lovforslaget lemper desuden den begrænsede skattepligt af renteindtægter i kildeskattelovens § 2, stk. 5, så den kun omfatter personer, som har været fuldt skattepligtige i én eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før ophør af den fulde skattepligt. I den nuværende udformning er kravet mindst 5 år inden for de seneste 10 år. Med ændringen bliver de personer (ikke-forskere), der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E (den såkaldte forskerbeskatning), ikke begrænset skattepligtige af eventuelle renteindtægter fra Danmark, når de overholder tidsbegrænsningen om fraflytning inden 7 år.

Det er i kildeskattebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1154 af 14. december 2000 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v.) fastsat hvilke indkomstarter, som er A-indkomst og dermed begrænset skattepligtige. Der er opregnet cirka 40 forskellige indkomstarter i bekendtgørelsen.

I fremtiden vil disse indkomstarter for så vidt angår begrænset skattepligt blive samlet i nogle overordnede grupper bestående af:

a) Lønindkomst.

b) Bestyrelseshonorarer m.v.

c) Indkomst i forbindelse med arbejdsudleje.

d) Indkomst fra erhvervsvirksomhed fra fast driftssted her i landet.

e) Indkomst fra fast ejendom.

f) Udbytter.

g) Visse konsulentvederlag.

h) Visse renteindtægter.

i) Royalty.

j) Pensionsindtægter, som efter pensionsbeskatningslovens afsnit I medregnes i indkomsten.

k) Pensioner med sammenhæng til tidligere tjenesteforhold m.v. (typisk pensionstilsagn).

l) Sociale ydelser, f.eks. folkepensionen.

m) Arbejdsmarkedsydelser, f.eks. arbejdsløshedsdagpenge.

n) Uddannelsesydelser, f.eks. SU.

o) Andre offentlige ydelser.

Ved at samle indkomstarterne i overordnede grupper undgås det, at der skal lovgives, hver gang reglerne for de pågældende indkomstarter flyttes rundt i lovgivning, ændrer navn eller lignende.

Indkomstopgørelse for danske filialer af udenlandske forsikringsselskaber

Det foreslås, at selskabsskattelovens § 12 ophæves, hvorved indkomsten for danske filialer af udenlandske forsikringsselskaber for fremtiden skal opgøres efter den »direkte metode«. Det vil sige, at filialerne ved opgørelsen skal betragtes, som om de var selvstændige foretagender med egne indtægter og udgifter, hvilket samtidig medfører, at transaktionerne mellem hovedsædet og det faste driftssted skal foregå på markedsmæssige vilkår (armslængdevilkår). Ændringen betyder, at principperne for indkomstopgørelsen bliver ens for alle filialtyper i Danmark, og at OECD s transfer pricing guidelines bliver overholdt.

Efter selskabsskattelovens § 12 skal danske filialer af udenlandske forsikringsselskaber opgøre deres indkomst efter den »indirekte metode«, dvs. som en andel af selskabets samlede indkomst. Ifølge OECD s modeloverenskomst er den direkte metode den primære metode til fordeling af indkomsten mellem hovedsædet og dets faste driftssted. Modeloverenskomsten åbner dog i artikel 7, stk. 4, mulighed for, at den indirekte metode kan anvendes ved opgørelsen efter indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, såfremt der har været sædvane herfor i den pågældende stat, og den indirekte metode fører til resultater, som er i overensstemmelse med principperne i den direkte metode.

Betingelserne for anvendelse af artikel 7, stk. 4 kan imidlertid ikke overholdes i praksis, da den indirekte metode ikke tager hensyn til, at visse funktioner ikke varetages i alle dele af selskabet, men i stedet f.eks. samles ét sted. Ved en indirekte metode vil den del af selskabet, der udøver funktionen, ikke opnå den indtægt, som ville være opnået ved opgørelse på markedsmæssige vilkår. Beskatning af udenlandske forsikringsselskabers filialer i Danmark efter den indirekte metode vil derfor ikke ske på grundlag af de indtægter og udgifter, som reelt har tilknytning til Danmark. Der vil således kun være overensstemmelse med principperne i den direkte metode samt OECD s transfer pricing guidelines i de teoretiske situationer, hvor det faste driftssted er en nøjagtig kopi af selskabet, både med hensyn til aktivitetsformer og fordeling.

En ophævelse af selskabsskattelovens § 12 vil desuden medføre, at filialer af udenlandske forsikringsselskaber i Danmark beskattes efter ens principper uafhængigt af domicillandets dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Dette er ikke tilfældet nu, da det ikke er alle Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomster, som har en bestemmelse svarende til artikel 7, stk. 4, i OECD s modeloverenskomst. Som eksempler kan nævnes den dansk-amerikanske overenskomst og den dansk-britiske overenskomst. I disse tilfælde kan selskabet vælge, at filialen skal beskattes ud fra den direkte metode. Selskabet vil derimod ikke have en sådan valgmulighed i de tilfælde, hvor den danske overenskomst med selskabets domicilland indeholder en bestemmelse svarende til artikel 7, stk. 4, (f.eks. Tyskland).

På baggrund af ovenstående foreslås det at ophæve særreglen om beskatning efter den indirekte metode for udenlandske forsikringsselskabers filialer og i stedet beskatte filialerne ud fra den direkte metode, som benyttes ved beskatning af alle andre filialtyper, og som også er den primære beskatningsmetode i OECD s modelkonvention, jf. artikel 7, stk. 2 og 3.

Præcisering af reglerne om obligatoriske udenlandske sociale bidrag i forbindelse med forskerskatteordningen.

Der har været rejst tvivl om, hvordan ligningslovens bestemmelser om fradragsret/bortseelsesret for obligatoriske udenlandske sociale bidrag skal praktiseres over for personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 48 E (den såkaldte forskerskatteordning). Der har i denne forbindelse bl.a. været rejst spørgsmål om, hvordan en sådan person skal forholde sig, hvis et samlet vederlag for et ansættelsesforhold består af såvel et vederlag i penge, der kan bruttobeskattes med 25 pct. efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E, som af naturalieydelser, der beskattes efter de almindelige regler. Det foreslås, at reglerne præciseres, således at denne usikkerhed kan fjernes.

Efter de almindelige regler medregnes dansk arbejdsmarkedsbidrag ikke i den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 7 L, stk. 1. Der er tale om en såkaldt bortseelsesret, som indebærer, at arbejdsgiveren tilbageholder arbejdsmarkedsbidraget, og at lønmodtagerens skat beregnes på grundlag af bruttolønnen minus arbejdsmarkedsbidrag.

Er den skattepligtige omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag i den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2. Der er her tale om en almindelig fradragsret, hvor fradraget skal opføres på den skattepligtiges selvangivelse.

Efter praksis anvendes disse regler også på indkomst, som bruttobeskattes med 25 pct. efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E (»forskerskatteordningen«). Imidlertid medregnes sådan indkomst ikke i den skattepligtige indkomst, jf. bestemmelsens stk. 3, 2. pkt., og koblingen mellem ligningslovens § 7 L og kildeskattelovens 48 E forekommer således ikke umiddelbart indlysende.

Endvidere fremgår det af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, 4. pkt., at der ikke kan foretages fradrag i vederlaget. Anvendelse af fradragsbestemmelserne i ligningslovens § 8 M på 48 E-indkomst forekommer derfor heller ikke indlysende. I øvrigt er 48 E-indkomst ikke omfattet af selvangivelsespligten, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1, nr. 7, og anvendelse af fradragsbestemmelser støder derfor ind i praktiske vanskeligheder.

Det foreslås på denne baggrund, at det i ligningslovens § 7 L præciseres, at bortseelsesretten også gælder indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 E. Det foreslås videre, at fradragsretten efter ligningslovens § 8 M for obligatoriske udenlandske sociale bidrag for personer omfattet af kildeskattelovens § 48 E ændres, således at arbejdsgiveren ved indeholdelsen af 48 E-skatten kan se bort fra lønmodtagerens dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Der forekommer tilfælde, hvor vederlag i henhold til en ansættelseskontrakt omfatter såvel vederlag i penge, der kan beskattes efter kildeskattelovens § 48 E, som vederlag i naturalier (eksempelvis fri bolig), der beskattes efter de almindelige regler. Det foreslås, at der gives bortseelsesret som ovenfor anført for en forholdsmæssig andel af det udenlandske bidrag. Det resterende bidrag vil kunne fradrages i den indkomst, der beskattes efter de almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 M.

Forholdsmæssigt fradrag for obligatoriske sociale bidrag for visse begrænset skattepligtige.

Det foreslås, at begrænset skattepligtige får adgang til fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag, uanset hvor stor en del af deres indkomst, der optjenes i Danmark. Forslagets formål er bl.a. at fremme integrationen i Øresundsregionen.

Der betales i visse tilfælde både svenske sociale bidrag og dansk skat af lønindkomst optjent i Danmark. En person bosiddende i Sverige, som normalt arbejder i Danmark, men som også har et bijob i Sverige, vil være omfattet af den sociale sikringslovgivning i Sverige. I sådanne tilfælde skal der betales sociale bidrag i Sverige af hele lønnen. Personen er samtidig begrænset skattepligtig til Danmark af den del af lønnen, som vedrører arbejde, der udføres her i landet, og som Danmark har beskatningsretten til efter overenskomsten. Der betales således både svenske sociale bidrag og dansk indkomstskat af den del af lønnen, som optjenes i Danmark.

Efter de nuværende regler er udenlandske sociale bidrag kun fradragsberettiget i den danske skattepligtige indkomst, hvis personen er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark eller omfattet af grænsegængerreglerne, dvs. mindst 75 pct. af lønindkomsten optjenes i Danmark.

Dette foreslås ændret således, at obligatoriske udenlandske sociale bidrag er fradragsberettigede for alle, som har lønindtægter, pensioner eller lignende fra Danmark. Med forslaget vil personer, som optjener mindre end 75 pct. af indkomsten i Danmark, opnå fradrag i den danske skattepligtige indkomst for sociale bidrag, der betales som følge af løn optjent i Danmark. Hvis 60 pct. af lønnen optjenes i Danmark, vil fradraget blive på 60 pct. af det obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Der kan kun opnås fradrag for obligatoriske sociale bidrag omfattet af Forordning 1408/71 (Rådets forordning af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, som senest ændret ved Rfo 307/99) eller af en mellemfolkelig social sikringsaftale, hvorefter der kan ske bortfald af bidragspligten i medfør af arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 3 eller 4.

Med obligatoriske bidrag skal forstås lovpligtige sociale bidrag, der påhviler lønmodtageren selv eller den selvstændigt erhvervsdrivende, til ordninger, som personen efter forordningen eller mellemfolkelige aftaler er omfattet af. Bidrag til sociale sikringsordninger etableret eksempelvis gennem en kollektiv overenskomst er derimod ikke fradragsberettiget efter bestemmelsen. Tilsvarende gælder øvrige frivillige ordninger.

Pensioner i forbindelse med tidligere ansættelse ved det danske mindretals institutioner i Sydslesvig

Det foreslås at nedsætte beskatningen af pensionister i Tyskland, som modtager dansk pension i forbindelse med tidligere ansættelse ved det danske mindretals institutioner i Sydslesvig.

De pensionerede medarbejdere fra det danske mindretals institutioner modtager pension fra danske pensionskasser. De fleste modtager pension fra Pensionsfonden af 1951 (for lærere, bibliotekarer m.fl. tilknyttet det danske mindretals skole- og biblioteksvæsen i Sydslesvig), som anses for en privat pensionskasse, for så vidt angår den skattemæssige behandling af dens udbetalinger. Nogle pensionerede medarbejdere modtager pension fra andre danske pensionskasser som f.eks. Magistrenes Pensionskasse.

Efter den tidligere dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst var pension fra en dansk pensionskasse til en person, som var hjemmehørende i Tyskland, omfattet af tysk beskatning.

I overensstemmelse med den ny overenskomst fra 1995 skal en person, som er blevet hjemmehørende i Tyskland den 1. januar 1997 eller senere, betale dansk skat af pension fra en dansk pensionskasse. For de personer, der var blevet hjemmehørende i Tyskland inden denne dato, er den danske private pension fortsat omfattet af tysk beskatning.

Det foreslås at nedsætte den danske beskatning af pension, der udbetales i forbindelse med tidligere arbejde for det danske mindretals institutioner i Sydslesvig. Den foreslåede bestemmelse får altså alene betydning for personer, der er flyttet til Tyskland den 1. januar 1997 eller senere.

Nedsættelsen skal være afhængig af, hvor længe modtageren har boet i Tyskland og arbejdet for det danske mindretals institutioner. Nedsættelsen kan dog højst udgøre halvdelen af pensionen, så den danske beskatning nogenlunde svarer til den hidtidige tyske beskatning. Den højeste nedsættelse gælder, hvis pensionisten boede i Tyskland og arbejdede for det danske mindretals institutioner i hele den periode, hvori den pågældende optjente ret til pensionen.

I denne forbindelse foreslås en ændring af pensionsbeskatningslovens § 53 A, så en pensionsberettiget efter en pensionsordning ikke kan vælge, at ordningen ikke skal være omfattet af denne lovs afsnit 1, hvis ordningen helt eller delvist er finansieret af staten og ikke ved indbetalinger af præmier og bidrag. Efter § 53 A kan den berettigede ved ordningens oprettelse vælge at give afkald på fradragsret for indbetalinger til ordningen, så der til gengæld ikke sker beskatning af de fremtidige udbetalinger. Det er ikke rimeligt, at den berettigede til sådanne statsstøttede pensionsordninger, som f.eks. Pensionsfonden af 1951, kan anvende § 53 A og dermed konvertere skattepligtige indbetalinger til skattefri udbetalinger.

Ansættelsesfrister ved ændring i udenlandsk skatteansættelse

Det foreslås, at adgangen til ekstraordinær skatteansættelse i skattestyrelseslovens § 35 udvides til at omfatte de situationer, hvor der er behov for at ændre den skattepligtiges lempelse for udenlandsk skat som følge af ændringer i den udenlandske skatteansættelse. Herved skabes der hjemmel til at ændre en skatteberegning op til 5 år efter indkomstårets udløb, hvor ændringen skyldes en ændret udenlandsk skatteansættelse.

Udtrykket »skatteansættelse« i skattestyrelsesloven omfatter også skatteberegning. De nuværende regler i skattestyrelseslovens § 34 medfører derfor, at skattemyndighederne er afskåret fra at foretage omberegning af den tidligere beregnede lempelse, når der er gået mere end 3 år og 4 måneder efter indkomstårets udløb.

Udvidelsen af den almindelige 4 årige ansættelsesfrist i skattestyrelseslovens § 34 er nødvendig, fordi ændringerne i de danske skatteberegninger afhænger af, hvornår de udenlandske skattemyndigheder ændrer i deres skatteansættelse. Formålet med forslaget er derfor at skabe overensstemmelse mellem den danske lempelse for udenlandsk skat og den skat, som den skattepligtige rent faktisk betaler i udlandet.

Bestemmelsen finder blandt andet anvendelse, hvor udenlandske skatteregler giver mulighed for at bringe et nyere års underskud til fradrag i tidligere års overskud (tilbageførsel af underskud/carry back). Problemerne opstår f.eks. i de tilfælde, hvor et dansk moderselskabs amerikanske datterselskab har fået tilbagebetalt tidligere års indbetalte skatter, og hvor koncernen for de pågældende år har fået lempelse for skatter betalt i USA efter ligningslovens § 33, fordi datterselskabets indkomst indgår i koncernens sambeskattede danske indkomst. I disse tilfælde vil der være et behov for, at de danske skattemyndigheder kan foretage en omberegning af den danske skat for de indkomstår, for hvilke der ydes carry back.

På denne måde løses et praktisk vigtigt problem, da flere af de lande, som er genstand for danske investeringer, har regler, som tillader carry back, og da genoptagelsesfristen, samt den udenlandske skattemyndigheds behandlingstid, i flere tilfælde vil kunne medføre, at den nuværende ansættelsesfrist bliver overskredet.

Det skal samtidig fremhæves, at den nye bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35 ikke kun finder anvendelse i carry back-situationerne. Der er ved udformningen af reglerne lagt vægt på, at forlængelsen af ansættelsesfristerne også omfatter de tilfælde, hvor det er den skattepligtige, som ønsker at få ændret lempelsen i den danske skat på grund af en ændret udenlandsk skatteansættelse. De nye bestemmelser kan derfor også anvendes til fordel for de skattepligtige.

Provenumæssige konsekvenser

Samlet provenuvirkning af lovforslaget

Det er forbundet med stor usikkerhed at skønne over de provenumæssige konsekvenser af lovforslaget. Det skyldes bl.a. mangel på tilgængelige statistiske oplysninger på det internationale beskatningsområde, herunder kendskab til udenlandske skatteansættelser. Det er derfor ikke muligt at kvantificere virkningen af alle forslagets otte elementer.

Den samlede provenuvirkning af de elementer i lovforslaget, der kan skønnes over, er et provenutab på ca. 1 mill. kr. i indkomståret 2002 med stigende tendens i de følgende år. Provenutabet vedrører forslaget om, at begrænset skattepligtige får adgang til fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Provenutabet er fordelt med ca. 0,3 mill. kr. for staten og ca. 0,7 mill. kr. for kommunerne.

Finansårsvirkningen i 2002 skønnes til et provenutab på ca. 1 mill. kr.

Det vurderes, at forslagene om CFC-reglerne, modernisering af reglerne for begrænset skattepligtigt og forslaget om danske filialer af udenlandske forsikringsselskaber kun har begrænsede provenuvirkninger, mens præciseringen af reglerne vedrørende forskerordningen ikke har provenuvirkning.

Endelig vil de foreslåede justeringer i reglerne om frivillig sambeskatning forhindre et utilsigtet provenutab, mens forslaget om lempeligere beskatning af pensionister i forbindelse med tidligere ansættelse ved det danske mindretals institutioner i Sydslesvig ikke indebærer noget nævneværdigt provenutab, da forslaget kun omfatter ganske få skatteydere.

1. Objektivering af CFC-reglerne

Der foreligger ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger om CFC-beskatningen. Det vurderes rent skønsmæssigt, at den foreslåede præcisering af CFC-reglerne med objektive regler for, hvornår den udenlandske skat i datterselskabet er væsentlig lavere end her i landet eller i væsentlig grad udskydes, kun i beskedent omfang vil påvirke kredsen af selskaber m.v., som er omfattet af CFC-beskatningen. Da moderselskabets CFC-skattepligtige indkomst opgøres på samme måde som hidtil, skønnes provenuvirkningen af forslaget at være beskedent.

2. Justeringer i den frivillige sambeskatning vedrørende succession og nedslag for udenlandsk skat

De foreslåede begrænsninger i creditlempelsen for udenlandske skatter i situationer, hvor der sker en frivillig udskydelse af udenlandske fradragsmuligheder i forbindelse med genbeskatning af underskud, har karakter af en værnsregel, som vil forhindre et utilsigtet provenutab. Det samme gælder forslaget om, at et udenlandsk datterselskab, som i forbindelse med en fusion overtager et aktiv, skal succedere i det indskydende selskabs anskaffelsessum og tidspunkt, hvis de udenlandske skatteregler indebærer succession.

3. Modernisering af reglerne for begrænset skattepligt for fysiske personer

Forslaget om modernisering af reglerne for begrænset skattepligt for fysiske personer tilsigter som udgangspunkt ikke større ændringer i de skattepligtige indkomster. Dog sker der en ændring derved, at vederlag i form af personalegoder gøres skattepligtig. På den anden side sker der en lempelse af betingelserne for skattepligt af renteindtægter. Samlet skønnes forslaget at medføre et meget beskedent merprovenu.

4. Ændring af indkomstopgørelsesmetoden for danske filialer af udenlandske forsikringsselskaber

Den foreslåede ændring af indkomstopgørelsesmetoden for danske filialer af udenlandske forsikringsselskaber vil for den enkelte filial kunne medføre skattelempelser i nogle år og og skattestigninger i andre år afhængig af forholdet mellem indtjeningen i filialen og selskabets samlede indtjening. Det fører til, at de provenumæssige konsekvenser af forslaget netto skønnes at være begrænsede.

5. Præsicering af regler om obligatoriske udenlandske sociale bidrag i forbindelse med forskerskatteordningen

Den foreslåede præcisering af ligningslovens bestemmelser med hensyn til fradragsret/bortseelsesret for obligatoriske udenlandske sociale bidrag vedrørende forskerskatteordningen skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser. Det skyldes, at der ikke indgår progression i grundlaget for fradragsretten og bortseelsesretten.

6. Indførelse af forholdsmæssigt fradrag for obligatoriske sociale bidrag for visse begrænset skattepligtige

Dette element går ud på, at udenlandske sociale bidrag skal være fradragsberettigede i den danske skattepligtige indkomst for personer bosat i udlandet. Efter de nuværende regler er et sådan fradrag kun muligt, såfremt personen er fuldt skattepligtig og hjemmehørende i Danmark eller er omfattet af grænsegængerreglerne og dermed har optjent mindst 75 pct. af den samlede lønindkomst her i landet.

Det vurderes, at forslaget især vil få betydning for personer bosat i Sverige, der arbejder både i Sverige og i Danmark.

Det skønnes, at knap 300 personer i Øresundsregionen bor i Sverige, arbejder i begge lande, og den danske lønindkomst udgør under 75 pct. af den samlede lønindkomst. Disse personer omfattes af forslaget.

Der vil ligeledes være personer bosat i Tyskland og som arbejder både i Danmark og i Tyskland, der kan blive omfattet af forslaget, men der foreligger ikke statistisk materiale, som kan belyse omfanget af denne personkreds.

Med nogen usikkerhed skønnes provenutabet ved dette forslag til ca. 1 mill. kr. i 2002. Provenutabet vil stige i takt med større integration i Øresundsregionen.

7. Nedsættelse af beskatning af pensionister, som er hjemmehørende i Tyskland og modtager pension vedrørende tidligere ansættelse ved danske mindretals institutioner i Sydslesvig

Det foreslås at nedsætte beskatningen af pensionister, som er hjemmehørende i Tyskland, og som modtager pensioner i forbindelse med tidligere ansættelse ved det danske mindretals institutioner i Sydslesvig. Nedsættelsen gøres afhængig af, hvor længe personen har boet i Tyskland og arbejdet for det danske mindretals institutioner. Danmark beskatter kun pensionsudbetalinger fra danske private pensionskasser, såfremt modtageren er flyttet til Tyskland den 1. januar 1997 eller senere. Derudover beskatter Danmark tjenestemandspension uafhængig af, hvornår modtageren er flyttet til Tyskland.

Forslaget skønnes kun at berøre meget få skatteydere, som er flyttet til Tyskland efter 1. januar 1997, og indebærer derfor ikke noget nævneværdigt provenutab.

8. Udvidelse af ansættelsesfristen ved ændring i udenlandsk skatteansættelse

Lovforslagets sidste element går ud på at forlænge ansættelsesfristen for ændringer af en lempelse for udenlandsk skat som følge af ændringer i den udenlandske skatteansættelse. Det er ikke muligt at vurdere de provenumæssige konsekvenser heraf, idet der ikke er kendskab til, hvorvidt ændringer i udenlandske skatteansættelser samlet vil føre til lavere eller højere skat.

En række af elementerne i forslaget har positive erhvervsøkonomiske virkninger ved, at skattereglerne i mindre grad er til gene for virksomhedernes internationale forretninger.

Objektiveringen af reglerne for CFC-beskatningen medfører, at usikkerheden om de skattemæssige konsekvenser ved etablering af datterselskaber i udlandet forsvinder.

Forslaget om at begrænset skattepligtige får fradrag for obligatoriske sociale bidrag uanset hvor stor en del af indkomsten, der optjenes i Danmark, vil bevirke at skattereglerne ikke står i vejen for, at danske virksomheder kan ansætte personer bosat i Sverige. Herved fremmes integrationen i Øresundsregionen.

Endelig vil forslaget om længere ansættelsesfrister ved ændringer i udenlandske skatteansættelser kunne bevirke såvel skattestigninger som skattelettelser.

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på i alt 1.350.000 kr., heraf 1.100.000 kr. til information.

Objektiveringen af reglerne for CFC-beskatning vil ikke medføre en forøgelse af de administrative byrde, idet CFC-opgørelser ikke skal foretages i de tilfælde, hvor moderselskabet er sikker på, at datterselskabet ikke er omfattet af reglerne, fordi beskatningen af datterselskabet er højere end ¾ af, hvad beskatningen ville være i Danmark. Det vurderes derfor, at CFC-opgørelserne kun vil skulle foretages af moderselskaber, der allerede efter gældende regler skal vurdere, om deres datterselskab er omfattet af CFC-reglerne. Objektiveringen medfører, at tvivlen fjernes og der opnås dermed større retssikkerhed.

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Det vurderes, at forslagene om CFC-reglerne, modernisering af reglerne for begrænset skattepligtigt og forslaget om danske filialer af udenlandske forsikringsselskaber kun har begrænsede provenuvirkninger, mens præciseringen af reglerne vedrørende forskerordningen ikke har provenuvirkning. Indkomstårsvirkning: Lovforslaget skønnes at medføre et samlet provenutab på 1 mill. kr. for 2002. Heraf vedrører 0,7 mill. kr. kommunerne og 0,3 mill. kr. staten. Finansårsvirkning: Provenutabet i finansåret 2002 skønnes til 1 mill. kr.

De foreslåede justeringer i reglerne om frivillig sambeskatning forhindrer et utilsigtet provenutab, mens forslaget om lempeligere beskatning af pensionister i forbindelse med tidligere ansættelse ved det danske mindretals institutioner i Sydslesvig ikke indebærer noget nævneværdigt provenutab.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på i alt 1.350.000 kr., heraf 1.100.000 kr. til information.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet En række af elementerne i forslaget har positive erhvervsøkonomiske virkninger ved at skattereglerne i mindre grad er til gene for virksomhedernes internationale forretninger.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Organisation Bemærkninger Kommentar

Advokatrådet Advokatrådet finder vedrørende reglerne om objektivering af CFC-reglerne, at lovforslaget medfører en forbedring, der skaber yderligere retssikkerhed, og forslaget giver derfor ikke anledning til bemærkninger.

Advokatrådet finder vedrørende reglerne om begrænset skattepligt for fysiske personer, at det er en god ide at omformulere kildeskattelovens § 2 som forslået.

Danmarks Rederiforening Overordnet set vurderer vi, at lovforslaget rummer en forbedring ved, at det bidrager til en kraftig formindskelse af tvivlstilfældene med hensyn til, hvornår der er tale om CFC-indkomst. De foreslåede regler om, hvornår der udløses CFC-skat, er mere entydige og objektive end de hidtidige regler.

I stk. 5, nr. 1, forekommer metoden for fordeling af renteudgifter at være ensidigt til skattemyndighedernes fordel, hvis ordene »aktiver, hvis afkast medregnes til CFC-indkomsten« skal forstås således, at aktiebesiddelser i datterselskaber med skattefrit udbytteafkast ikke omfattes. Det bør sikres, at den del af renteudgifterne, der efter en fordeling vedrører aktiebesiddelser, altid kan fradrages, således som det gælder ved frivillig sambeskatning og i alle andre situationer. I CFC-beskatningen sker der kun en beskatning af en del af datterselskabets indkomst, der bør derfor kun gives fradrag for en del af udgifterne - nemlig de udgifter, der anvendes til at opnå den del af indkomsten, som beskattes. Renteudgifter, der vedrører aktiver, hvis løbende afkast ikke medregnes til CFC-indkomsten, f.eks. aktier med skattefrit udbytteafkast, bør derfor ikke være fradragsberettigede.

Hjemlen i kildeskattelovens § 2 til beskatning af renter fra en dansk skyldner bør udgå, da kun fraflyttere uden kendskab til skattereglerne faktisk betaler skat af renteindtægter, idet opsparingen nemt kan flyttes andre steder hen. Helt urimeligt virker det, hvis en udstationeret medarbejder beholder både fordringer og privat gæld i Danmark, idet renteindtægten beskattes, uden at renteudgiften modregnes. Europa-Kommissionen har foreslået et direktiv, der skal sikre en effektiv beskatning af opsparing i bopælslandet. En vedtagelse af dette direktiv kan medføre, at der sker en beskatning i bopælslandet, hvorfor behovet for den begrænsede skattepligt på renter bør tages op til overvejelse i forbindelse med en eventuel vedtagelse af direktivet.

Den udstationerede medarbejder, som Rederiforeningen omtaler, vil formentlig opnå fradrag for renteudgifterne i bopælslandet.

Erhvervenes Skattesekretariat Skattesekretariatet hilser det velkommen, at man med forslaget tilstræber en forenkling, objektivering og tydeliggørelse af reglerne om CFC-beskatning.

Skattesekretariatet kan i øvrigt tilslutte sig, hvad Rederiforeningen har fremført i sit høringssvar.

Finansrådet CFC-beskatning

I modsætning til en række andre lande er udgangspunktet, at al pengeinstitutvirksomhed i udlandet er en mobil finansiel aktivitet, der afstedkommer CFC-indkomst. Med det foreliggende lovudkast udvides målgruppen for den tvungne sambeskatning samtidig med, at hele finanssektoren som minimum pålægges yderligere arbejdsbyrder. Generelt vil bestræbelserne på at objektivisere reglerne for hvornår et selskab er omfattet af CFC beskatning, bevirke, at finansielle koncerner med udenlandske datterselskaber udsættes for en uacceptabel ekstra administration. Administration, som både er administrativt kompliceret og resursekrævende. Globaliseringen og kapitalens frie bevægelighed medfører, at pengeinstitutvirksomhed mere end nogensinde er en mobil aktivitet. Pengeinstitutter bør derfor som udgangspunkt være omfattet af CFC-reglerne, hvilket de også er efter såvel de gældende regler som de foreslåede. Et udenlandsk pengeinstitut, som hovedsageligt har kunder i pengeinstituttets hjemland, driver imidlertid ikke grænseoverskridende aktivitet og vil endvidere som regel være underlagt et offentligt tilsyn. Der foreslås derfor en dispensationsadgang for pengeinstitutter med lokalt kundeunderlag, som er underlagt offentligt tilsyn og som ikke er overkapitaliseret (se nærmere herom i bemærkningerne til § 1, nr. 3, om de omfattede udenlandske datterselskabet).

For at illustrere byrden af lovforslaget vil enkelte pengeinstitutter fremover for at være helt sikker på at behandle udenlandske datterselskaber efter reglerne skulle foretage årlige opgørelser efter selskabsskattelovens § 32 for mere end 30 udenlandske datterselskaber. Da den altovervejende del af disse selskaber er etableret i Norden, vil disse opgørelser antagelig resultere i, at der ikke skal gennemføres CFC-beskatning. Det skal understreges, at pengeinstitutternes datterselskaber hovedsagelig er etableret som forretningsbanker med lokalt kundegrundlag. Etableringen i udlandet er således ikke sket med henblik på indkomstflytning. De pengeinstitutter, som får en dispensation, er ikke omfattet af CFC-reglerne og skal derfor ikke lave en CFC-opgørelse. Pengeinstitutter, som beskattes på et niveau, der svarer til det danske niveau i det pågældende indkomstår, behøver heller ikke lave en CFC-opgørelse. Der er ikke behov for en opgørelse, hvis det er sikkert, at datterselskabet har betalt mere end ¾ af, hvad den danske skat ville være. CFC-opgørelser skal kun laves i de tilfælde, hvor der er tvivl eller hvor det er sikkert, at der er betalt mindre end ¾.

Finansrådet skal derfor tage afstand fra lovudkastet i dets nuværende form, idet de gældende regler trods alt giver mulighed for at foretage en konkret vurdering af de enkelte selskaber. Der er med den foreslåede dispensationsbestemmelse sket en imødekommelse overfor Finansrådets bemærkninger.

Finansrådet skal foreslå, at lovudkastets formulering om »datterselskabets samlede indkomstskat« erstattes af »datterselskabets samlede beskatning«. Det er indkomstskatteniveauet, som skal sammenlignes. Se kommentaren til Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

En række lande opererer med længere fremførselsret, end 5 årsreglen i Danmark. Eksempelvis kan man i Norge fremføre underskud i ti år og i Sverige uden tidsbegrænsning. Anvendelse mere end 5 år efter underskudsåret vil derfor kunne medføre CFC-beskatning, fordi underskuddene ikke kan indgå i sammenligningsindkomsten. Dette vil bevirke, at der opstår en dansk skat, uden at der over tid har været en indkomst. Dette kan løses ved at give mulighed for at anvende samme fremførselsregler i indkomsten efter § 32, stk. 2, som i datterselskabets hjemland. Der skal foretages en sammenligning mellem indkomstskatteniveauet i Danmark og i det pågældende land, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Ved denne sammenligning indgår det dansk indkomstskatteniveau baseret på den nuværende lovgivning. Efter ligningslovens § 15 er underskudsfremførelsesretten begrænset til 5 år. Opmærksomheden skal henledes på, at skatteministeren har en fjernelse af 5 års begrænsningen på sit lovprogram.

Administrativt vil opgørelsen af sammenligningsindkomsten år for år være uhyre resursekrævende. Da datterselskaber i denne sammenhæng omfatter selskaber, hvor ejerandelen jf. § 32, stk. 4 kun behøver at være 25%, vil opgørelse af sammenligningsindkomsten i en del tilfælde være praktisk umulig. De nødvendige oplysninger vil ikke i alle tilfælde kunne fremskaffes, i andre tilfælde vil fremskaffelsen være forbundet med store omkostninger, som anstændigvis ikke kan overvæltes på de øvrige aktionærer Den foreslåede bestemmelse svarer på dette punkt til den nuværende lovgivning.

Frivillig sambeskatning

I forbindelse med justering af reglerne om frivillig sambeskatning og nedslag for udenlandsk skat har man søgt at imødegå, at nogen opnår en utilsigtet skatterabat i forbindelse med udtræden af sambeskatningen. De foreslåede ændringer vil stå i vejen for, at de omfattede selskaber i alle tilfælde kan agere hensigtsmæssigt i forbindelse med udarbejdelsen af den udenlandske selvangivelse. Den foreslåede regel skal sikre, at genbeskatningen af skattekreditten, som koncernen har opnået via sambeskatningen, ikke undgås ved hjælp af forskellige afskrivningsmønstre i henholdsvis den danske sambeskatningsindkomstopgørelse og den udenlandske indkomstopgørelse.

Ved ændring af reglerne for lempelse af skatter betalt i udlandet i ligningslovens § 33 stk.6 sidste punktum tvinges sambeskattede udenlandske, med underskud der endnu ikke er genbeskattet, til at minimere deres skattepligtige indkomst i udlandet uanset om dette, set fra et lokalt synspunkt, er optimalt eller ej. Disse selskaber bliver således ringere stillet end deres lokale konkurrenter. Da problemet med utilsigtet skatterabat kun er aktuel ved datterselskabets efterfølgende udtræden af sambeskatningen, burde forslaget kun omfatte denne situation og ikke alle situationer, hvor overførte underskud endnu ikke er genbeskattet. Dette kunne evt. ske ved efterbeskatning af moderselskabet. Bestemmelsen finder kun anvendelse i indkomstår, hvor undladelsen af afskrivninger medfører en øget skattebetaling i udlandet den udenlandske indkomst skal altså være positiv. I indkomstår med positiv indkomst må det optimale for datterselskabet være at afskrive mest muligt, således at skattebetalingen i det enkelte indkomstår minimeres. Der ses således ikke at kunne være andre bevæggrunde for, at datterselskabet skulle undlade at afskrive og dermed blive beskattet i udlandet før det er nødvendigt, end ønsket om at opnå den danske creditlempelse ved genbeskatning af tidligere overførte underskud.

Foreningen af Registrerede Revisorer Ingen

Foreningen af Statsautoriserde Revisorer Selskabsskattelovens § 12 FSR har ingen kommentarer til ophævelsen af selskabsskattelovens § 12.

Selskabsskattelovens § 31, stk. 6

Det anføres i bemærkningerne, at det gældende regelsæt og den foreslåede justering har til formål at forhindre, at der afskrives på samme aktivs værdi først i udlandet og derefter i Danmark »eller sagt med andre ord, at der ikke gives fradrag to gange for den samme investering«. Denne begrundelse beror efter FSR s opfattelse på en misforståelse af sambeskatningsinstituttet. Der skal i sagens natur, når indkomst beskattes både i Danmark og udlandet foretages fradrag for afskrivninger mv. i begge lande. Dette modsvarer, at alle indtægter beskattes to gange. Forslaget skal forhindre følgende situation. - Inden sambeskatningen fratrækkes afskrivninger i udenlandske indtægter, som kun beskattes i det pågældende land. Disse indtægter beskattes således ikke i Danmark. - Under sambeskatningen fratrækkes afskrivninger i indtægter som omfattes af sambeskatningen. Altså fradrag for den samme investering i to forskellige indtægter.

Det er derfor FSR s opfattelse, at der bør justeres i indgangsværdi-reglerne, således at det er handels-værdierne ved sambeskatningens påbegyndelse, der danner grundlag for beregningen af skattemæssige afskrivninger. Det modsvarer, at det er de samlede indtægter fra påbegyndelsen af sambeskatningen, der beskattes. Disse indtægters størrelse beror bl.a. på tilstedeværelsen af materielle og immaterielle anlægsaktiver og dermed på handelsværdien af disse. Der ville derfor være parallelitet, hvis de skattemæssige afskrivninger blev beregnet på samme grundlag, som genererer indtægterne. Dette forslag fra FSR vil blot forøge det problem, som dette forslag netop prøver på at fjerne, dvs. dobbelt fradrag for afskrivninger. De skattemæssige afskrivningsmuligheder vil som oftest være større end de reelle afskrivninger, hvorfor handelsværdien vil være højere end de nedskrevne værdier. Endvidere bør der ikke via danske afskrivninger gives noget skatteincitament i forhold til udenlandske investeringer, der allerede er foretaget inden sambeskatningen.

For så vidt angår erhvervelser efter påbegyndelse af sambeskatning, er der allerede i ligningslovens § 5H lovgivet, således at underskudsfradrag efter påbegyndelse af sambeskatningen ved overdragelse fra et ikke-sambeskattet selskab herunder overdragelser i kombination med succession i udlandet ikke er mulig. Ligningslovens § 5 H er ikke et værn mod dobbeltfradrag for afskrivninger, men begrænser mulighederne for at fremføre underskud til fradrag i fremtidig indkomst fra samme aktivitet.

Den foreslåede særregel omfatter efter sin formulering også overdragelser fra et andet sambeskattet selskab. Forslaget fra FSR er imødekommet, således at bestemmelsen ikke finder anvendelse på overdragelser mellem sambeskattede selskaber.

Den foreslåede særregel bør begrænses til at omfatte overdragelser fra koncernforbundne selskaber. Der ses ikke at være nogen begrundelse for en sådan ændring af forslaget.

Hvis et modtagende selskab under sambeskatning erhverver aktiver, f.eks. fra et søsterselskab, med succession efter udenlandske regler, foreligger der efter danske regler et skattepligtigt tilskud, opgjort som forskellen mellem handelsværdi og bogført værdi af de pågældende aktiver, med mindre der udstedes aktier som vederlag. Der er efter FSR s opfattelse grund til nu at få ændret denne i international sammenhæng særegne praksis for tilskudsbeskatning i koncernforhold ved lovgivning. Dette forslag fra FSR har ingen direkte sammenhæng med nærværende forslag. Der ses ikke at være grund til at ændre ved den danske lovgivning om tilskudsbeskatning i koncernforhold.

FSR foreslår, at der til forenkling af reglerne gives mulighed for alternativt at vælge de skattemæssige værdier efter udenlandske regler som afskrivningsgrundlag. Behovet for en mere praktisk og administrerbar regel forøges med de foreslåede regler. En forenkling af reglerne er også i skattemyndighedernes interesse. Der bør dog ikke gives frit valg mellem forskellige afskrivningsgrundlag skatteyderen vil formentlig altid vælge det højest mulige. Skatteministeriet vil i forbindelse med en gennemgang af sambeskatningsinstituttet vurdere om de udenlandske indgangsværdier kan anvendes.

Ligningslovens § 33, stk. 6

FSR foreslår, at der i §33 indsættes regler, hvorefter der kan gives credit for danske skatter opkrævet hos sambeskattede datterselskaber efter selskabsskattelovens § 2, dvs. samme regelsæt som foreslået for CFC-beskatning. Dette imødekommes.

Selskabsskattelovens § 32

FSR er overordnet enig i, at der er behov for væsentlige ændringer til de eksisterende CFC-regler.

Med forslaget sker der en objektivisering af reglerne. Det er vigtigt, at der ikke som følge af, at det subjektive element udelukkes, alene af tekniske årsager i enkeltstående tilfælde kan blive tale om CFC-beskatning af selskaber, hvis aktivitet ikke har karakter af eller til hensigt at overføre indkomst til beskatning i udlandet. Det bør derfor overvejes at indsætte en dispensationsbestemmelse, hvorefter formentlig Ligningsrådet får adgang til at dispensere fra beskatning efter § 32 i tilfælde af den nævnte karakter. Der er FSR s vurdering, at den beskrevne risiko for beskatning på tilfældigt grundlag særlig er til stede inden for den finansielle sektor. FSR anbefaler at undtage indkomst fra aktiv pengeinstitut- og forsikringsvirksomhed, der i overvejende grad har lokal karakter. Der er indsat en dispensationsbestemmelse i stk. 2, som giver adgang til dispensation for pengeinstitutter og forsikringsselskaber (se nærmere herom i bemærkningerne til § 1, nr. 3, om de omfattede udenlandske datterselskabet).

Negativ CFC-indkomst bør kunne fremføres ubegrænset til modregning i positiv CFC-indkomst i efterfølgende år. Datterselskabet kan fremføre underskud i overensstemmelse med de almindelige danske regler for underskudsoverførelse. En andel af det fremførte underskud - svarende til CFC-indkomstens andel af den samlede indkomst i det enkelte indkomstår kan herefter modregnes i CFC-indkomsten.

FSR ser i øvrigt ikke nogen anledning til at begrænse underskudsfremførslen til indkomstår, for hvilke underskuddet kan fremføres efter danske regler. Det har efter FSR s opfattelse ikke i hidtidig praksis været afgørende, hvorvidt underskud har kunnet fremføres i mere end 5 år i det pågældende udland. Der henvises til kommentaren til Finansrådet.

Der skal ske beskatning af visse underliggende potentielle avancer mv. ved salg af aktier. Der bør gives credit for den udenlandske skat, der ville blive udløst ved salg af disse aktiver. I modsat fald vil der være tale om dobbeltbeskatning, når aktiverne efterfølgende afstås. Der er i stk. 10 foreslået en creditlempelse for den potentielle udenlandske skat.

Efter forslaget fastholdes det, at moderselskabet skal medregne den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets aktiekapital i den pågældende periode. FSR skal henstille, at bestemmelsen justeres, således at moderselskabet skal medregne en gennemsnitlig andel. Forslaget er justeret i overensstemmelse med FSR s forslag.

FSR er enig i, at danske skatter opkrævet efter SEL § 2 som foreslået sidestilles med udenlandske indkomstskatter. Udenlandske for-mueskatter mv. bør tilsvarende sidestilles med udenlandske indkomstskatter. Der vil reelt være tale om dobbeltbeskatning, hvis der CFC-beskattes uden creditmulighed i et land, der helt eller delvis har lagt skattesystemet an på formuebeskatning. Dobbeltbeskatning relaterer sig til, at samme skatteyder betaler skat til to stater af samme indkomst. Det bør derfor kun være indkomstskatter, der medregnes ved sammenligningen. Formueskat relaterer sig ikke til indkomsten, men til formuen, og skal således betales uafhængigt af indkomstens størrelse.

Det bør sikres, at de gældende regler for beskatning efter ABL § 2a ikke skærpes som følge af lovforslaget, herunder som følge af, at moderselskabet, fordi datterselskabet ikke har skattepligtig indtægt i det pågældende år, ikke CFC-beskattes i et enkelt år. Der sker ingen ændringer i de gældende regler for beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 2 a. Hvis moderselskabet ikke CFC-beskattes i et indkomstår, hvor det har kontrol eller væsentlig indflydelse, skyldes det, at det finansielle datterselskab i det pågældende indkomstår har været undergivet en beskatning, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet.

Vedrørende ikrafttræden skal FSR foreslå, at de ændrede CFC-beskatningsregler efter skatteydernes ønske kan anvendes allerede fra 1. januar 2001. Der ses ikke at være tungtvejende grunde til at lade forslaget få tilbagevirkende kraft.

Forsikring & Pension F&P tager afstand udkastet til ændring af reglerne om CFC-beskatning.

Udgangspunktet for reglerne om CFC-beskatning er i relation til forsikringsselskaber fejlagtigt. Forsikringsmæssige aktiviteter i udlandet bør ikke betragtes som aktiviteter, der som udgangspunkt giver anledning til at oppebære mobile indkomster. Forsikringsvirksomhed drives inden for EU efter de samme grundlæggende direktiver, og det forekommer urimeligt, at danske virksomheder, der ejer forsikringsselskaber i andre EU-lande, skal pålægges konkurrenceforvridende byrder. Globaliseringen og kapitalens frie bevægelighed medfører, at forsikringer nemt kan sælges på tværs af grænserne. Indkomsten i forsikringsselskaber er således mobile indkomster og bør derfor som udgangspunkt være omfattet af CFC-reglerne, hvilket de også er efter de gældende regler. I dette lovforslag foreslås der imidlertid en undtagelse for pengeinstitutter og forsikringsselskaber (se kommentaren til Finansrådet samt bemærkningerne til § 1, nr. 3, om de omfattede udenlandske datterselskabet).

De foreslåede bestemmelser vil forvride konkurrencen yderligere mellem danske virksomheder, der i datterselskabsform driver forsikringsaktiviteter i udlandet, og andre(ikke blot lokale) virksomheder, der opererer på det givne marked inden for samme aktivitetsområde. Den foreslåede undtagelsesbestemmelse tager højde for denne betænkelighed ved høringforslaget.

Der lægges i udkastet alene vægt på den aktuelle skat ved bedømmelsen af, om et udenlandsk selskab skal omfattes af reglerne Overgangen til en år-for-år vurdering skyldes ønsket om at forbedre forudseeligheden og dermed retssikkerheden i reglerne.

Handelskammeret Forslag til objektivering af CFC-reglerne

Ændringen skaber en fornøden klarhed for virksomhederne, der berøres af reglerne om CFC-beskatning. Specielt skal år-for-år vurderingen fremhæves, som værende mere retfærdig for virksomhederne.

Frivillig sambeskatning

Forslaget skal sikre den fuldstændige symmetri i sambeskatningsreglerne, og skal hindre muligheden for en dobbelt afskrivningsadgang. Dog skal det ikke kunne afvises, at forslaget kan have negativ effekter for danske moderselskabers virke i opkøb af udenlandske datterselskaber, gennem allerede eksisterende sambeskattede datterselskaber, da de skattemæssige forhold ved opkøb forringes væsentligt i forhold til tidligere. Handelskammeret mener, at forslagets påvirkning af virksomhedernes incitamenter til opkøb i udlandet, er langt mere skadelig end de skattemæssige konsekvenser, som den hidtidige regel har skabt mulighed for. Forslaget hindrer dobbelt afskrivningsadgang. Der bør ikke være muligheder for afskrivninger i Danmark via sambeskatningen for investeringer, der allerede er foretaget og afskrevet i udlandet.

Begrænset skattepligt og obligatoriske sociale bidrag i forbindelse med forskerskatteordningen

Handelskammeret hilser enhver forenkling af reglerne på det skattemæssige område velkommen.

Forholdsmæssigt fradrag for obligatoriske sociale bidrag

Handelskammeret ser meget positivt på forslaget, da det skaber et bedre grundlag for en øget integration i Danmarks grænseregioner.

Ansættelsesfrister ved ændringer i udenlandsk skatteansættelse

Handelskammeret finder, at forslaget øger den budget- og administrationsmæssige usikkerhed, der opstår ved en forlænget efterreguleringsperiode. Forslaget gælder både forhøjelse og nedsættelse af den udenlandske skat. Det kan således også anvendes til fordel for de skattepligtige.

Kommunernes Landsforening Ingen

Forslaget har endvidere været sendt i høring hos følgende: Dansk Handel & Service, Amtsrådsforeningen i Danmark, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Landsorganisationen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Den Danske Skatteborgerforening .

Til nr. 1

§ 12 i selskabsskatteloven foreslås ophævet. Der henvises til de almindelige bemærkninger under overskriften »ændring af indkomstopgørelsesmetoden for danske filialer af udenlandske forsikringsselskaber«.

Til nr. 2

Det foreslås, at afskrivningsberettigede aktiver i forbindelse med sambeskatning med udenlandske selskaber anses for erhvervet på det indskydende selskabs anskaffelsestidspunkt og til det indskydende selskabs anskaffelsessum ved den danske indkomstopgørelse, når udenlandske skatteregler medfører, at det udenlandske sambeskattede datterselskab indtræder i anskaffelsessummer og -tidspunkter. Dette gælder, uanset om fusionen m.v. sker før sambeskatningen indledes eller den sker under sambeskatningsperioden. Den foreslåede bestemmelse finder dog ikke anvendelse, hvis de to selskaber er sambeskattede på indskudstidspunktet.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse på alle former for afskrivning, også immaterielle aktiver. For så vidt angår goodwill, kan det nævnes, at afskrivningslovens § 40, stk. 5, som medfører, at der ikke er afskrivningsret på koncernintern erhvervelse af oparbejdet goodwill, fortsat finder anvendelse herunder på goodwill erhvervet af udenlandske sambeskattede selskaber.

Forslaget har virkning for alle fremtidige afskrivninger på aktiver under en frivillig sambeskatning med udenlandske selskaber. Aktiverne afskrives fortsat maksimalt efter danske regler fra det faktiske erhvervelsestidspunkt (i det indskydende selskab) indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning.

Til nr. 3

De omfattede udenlandske datterselskaber (§ 32, stk. 1 og 2)

Det foreslås, at CFC-reglerne kun finder anvendelse, hvis

1) datterselskabets CFC-indkomst for det pågældende indkomstår udgør mere end 1/3 af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler, og

2) datterselskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af den danske skat af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst for samme periode. Danske kildeskatter, som datterselskabet betaler som begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, medregnes i de udenlandske indkomstskatter, jf. stk. 10, 2. pkt.

Det foreslås samtidigt, at datterselskaber, som er forsikringsselskaber eller banker, kan opnå en undtagelse fra CFC-reglerne, hvis datterselskabet opfylder visse nærmere betingelser. Datterselskabet skal nemlig opfylde, at

det hovedsageligt driver virksomhed i selskabets hjemland med uafhængige parter. Private kunder er hjemlands kunder, hvis den pågældende bor i landet, mens virksomheder anses for at være hjemlandskunder, hvis kundeforholdet vedrører virksomhed udført i det pågældende land. Kravet vil som hovedregel være opfyldt, hvis datterselskabets indtægter fra virksomhed på det hjemlige marked er mindst dobbelt så stort som virksomhed med udenlandske kunder.

det har koncession til at drive den pågældende virksomhed.

det er underlagt offentligt tilsyn i sit hjemland, som svarer til det danske Finanstilsyn.

det er hjemmehørende i EU eller i et dobbeltbeskatningsoverenskomsts land.

det har en kapitalstyrke, som ikke overstiger, hvad driften af den koncessionerede virksomhed tilsiger. Ved denne vurderingen kan bl.a. indgå: den sædvanlige kapitalstyrke i branchen i det pågældende land, det offentlige tilsyns krav og anbefalinger i det pågældende land samt kapitalstyrken i andre selskaber (indenfor samme branche) i samme koncern. Som udgangspunkt for vurderingen af kapitalstyrken kan anvendes den kapital, der er nødvendig for at undgå skærpet tilsyn fra den offentlige myndighed plus en vis margin på omkring 25 pct.

Ved vurderingen af om datterselskabet opfylder betingelserne skal der ses på de reelle kundeforhold, f.eks. skal der ses i gennem back-to-back arrangementer i forbindelse med vurderingen af om samhandlen er med uafhængige parter. Et selskab, som opfylder betingelserne, må siges at drive almindelig forsikrings- eller bankvirksomhed uden væsentlig grænseoverskridende aktivitet, og er ikke placeret i det pågældende land med henblik på at opnå skattemæssige fordele i forhold til Danmark eller andre lande. Selskabet bør derfor ikke være omfattet af CFC-reglerne. Tilladelsen gives af Ligningsrådet, som fastsætter vilkår for tilladelsen, som maksimalt kan være 5 år pr. tilladelse. Tilladelsen gives under forudsætning af, at der ikke sker væsentlige ændringer i datterselskabet, som har betydning for tilladelsen. Ligningsrådet kan eksempelvis fastsætte vilkår om, at det danske moderselskab årligt skal indsende materiale, som viser status i datterselskabet vedrørende aktiviteter med ikke-hjemlige kunder og kapitalstyrke.

Sammenligningen af dansk og udenlandsk skat. (§ 32, stk. 3-4).

Dette forslag medfører, at det ikke længere skal vurderes om datterselskabet over en årrække vil blive væsentligt lavere beskattet, end det ville være blevet i Danmark (eller opnår en væsentlig skatteudskydelse), idet der foretages en objektiv år-til-år-vurdering på grundlag af årets faktiske resultat og den faktiske beskatning.

En anden konsekvens af forslaget er, at datterselskabet ikke skal anses for at være et finansielt selskab, alene fordi de finansielle aktiver udgør mere end 1/3 de samlede aktiver. Herved undgås, at selskaber bliver CFC-selskaber uden skattepligtig CFC-indkomst. Der skal endvidere ikke foretages særlige skattemæssige værdiansættelser ved bedømmelsen af, om datterselskabet er et CFC-selskab. Som en konsekvens af, at den blotte besiddelse af aktier i driftsselskaber i samme land herefter ikke udløser CFC-beskatning for et holdingselskab, foreslås reglen om lokale holdingselskaber ligeledes ophævet.

Endvidere foreslås det, at alene skattepligtige indkomster medregnes ved opgørelsen af, om mere end 1/3 af indkomsten er af finansiel/ mobil karakter. Dette er ikke tilfældet i dag. Eksempelvis skal skattefrie udbytter og aktieavancer medregnes ved denne vurdering efter gældende regler.

Der skal foretages to sammenligninger. I den første sammenligning skal det vurderes, om CFC-indkomsten for indkomståret udgør mere end 1/3 af den samlede skattepligtige indkomst opgjort efter danske regler. Tidligere års underskud i datterselskabet, overførte underskud samt koncernbidrag medregnes ikke ved denne sammenligning. Vurderingen foretages udelukkende på datterselskabets indkomst i det pågældende indkomstår.

Udgør CFC-indkomsten mere end 1/3 af den samlede skattepligtige indkomst, skal den udenlandske skat således sammenlignes med den danske skat (dvs. 30% af datterselskabets indkomst). De relevante skatter ved sammenligningen er datterselskabets samlede danske skat opgjort på grundlag af reglerne i stk. 3 og 4 og den samlede udenlandske skat. Er den udenlandske skat mindre end 3/4 af den danske skat, opgøres det beløb, som moderselskabet skal medregne ved indkomstopgørelsen (moderselskabets skattepligtige CFC-indkomst, hvilket ikke er identisk med datterselskabets CFC-indkomst opgjort efter stk. 3 og 4).

Når sammenligningen sker på baggrund af den samlede udenlandske skat, undgår man at skulle foretage en opdeling af den udenlandske skat i skat af CFC-indkomst og skat af anden indkomst. Ved en sådan opdeling ville man skulle foretage en beregning af, hvad de enkelte CFC-indkomstdele udløser af skat i udlandet udelukkende af hensyn til den danske CFC-opgørelse. En administrativ belastning som ville blive påført både CFC-selskaber og ikke-CFC-selskaber, idet opdelingen skulle foretages allerede ved sammenligningen. Ved den foreslåede model skal det blot konstateres, hvor meget datterselskabet har betalt i udenlandsk skat.

Moderselskabet beskattes efter forslaget kun af de avancer m.v., som er opnået efter overtagelsen af kontrollen med (eller opnåelsen af væsentlig indflydelse på) datterselskabet. Den udenlandske beskatning vil derimod være baseret på de avancer m.v., som er opnået siden anskaffelsen. Det er ved sammenligningen af den danske og den udenlandske skat nødvendigt at anvende ens ansættelsesværdier (dvs. faktiske anskaffelsessummer osv.), ellers kan der ikke foretages en reel sammenligning. Hvis datterselskabet ved f.eks. fusion eller tilførsel af aktiver er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessum, skal det indskydende selskabs anskaffelsessum af samme grund anvendes ved den danske indkomstopgørelse af afskrivninger og fortjenester/tab. Til gengæld medregnes fortjeneste og tab ikke på fusions- eller tilførselstidspunktet, hvis et andet selskab, som moderselskabet kontrollerer, indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer ved en fusion eller tilførsel af aktiver.

Det foreslås således i stk. 3 ved fastsættelsen af den danske sammenligningsindkomst, at avancer og tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer. Endvidere foreslås det, at

afskrivningsgrundlaget for saldoafskrivninger ved fastlæggelsen af den danske sammenligningsindkomst svarer til det udenlandske afskrivningsgrundlag (dvs. den nedskrevne værdi efter udenlandske regler), når det udenlandske afskrivningsgrundlag beregnes som anskaffelsessummer minus afskrivninger,

ved beregningen af lineære afskrivninger anvendes den oprindelige anskaffelsessum, og aktivet anses for afskrevet med de i udlandet faktisk foretagne afskrivninger,

de danske afskrivninger så vidt muligt skygger de i udlandet foretagne afskrivninger, dog inden for rammerne af de maksimale afskrivningssatser, der er fastsat i afskrivningsloven,

der ved den danske indkomstopgørelse af fortjenester og tab på aktiver anvendes lagerprincippet, hvis lagerprincippet anvendes i udlandet (også selvom dette ikke kan anvendes efter danske regler). Ved lagerprincippet forstås, at avancer eller tab opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomståret begyndelse. Til gengæld anvendes realisationsprincip ved den danske indkomstopgørelse af fortjenester og tab på aktiver, hvis dette princip anvendes i udlandet (også selvom dette ikke kan anvendes efter danske regler). Anvendes der ved den udenlandske indkomstopgørelse et opgørelsesprincip, som hverken er lager- eller realisationsprincippet, men som er en mellemform mellem de to principper, kan dette princip anvendes ved indkomstopgørelsen.

Ved fastsættelsen af den samlede danske beskatning til brug for sammenligningen mellem den samlede danske beskatning og den samlede udenlandske beskatning, gives der adgang til underskudsfremførelse, -overførelse og koncernbidrag, således at sammenligningen kan blive reel, efter følgende regler:

de almindelige regler om underskudsfremførelse finder anvendelse. Underskud fra før opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse eller for indkomstår uden CFC-beskatning skal medregnes ved den danske indkomstopgørelse, i det omfang underskuddet medregnes ved den udenlandske indkomstopgørelse, dog maksimalt i det omfang der følger af de alm. danske regler.

der tages hensyn til udenlandske regler om underskudsoverførelser i forbindelse med sambeskatning eller fradrag for koncernbidrag, idet disse også kan foretages ved den danske indkomstopgørelse i stk. 3 - ligesom koncernbidrag, som er skattepligtige efter udenlandske regler, altid skal medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Underskudsoverførelserne og fradragene er dog begrænset til det underskud, der kan opgøres efter danske regler.

Sammenligningen er en år til år vurdering, der udelukkende går på sammenligningen mellem årets udenlandske skat, og hvad den danske skat ville have været af datterselskabets samlede indkomst. Vurderingen er således uafhængig af, hvorledes den fremtidige beskatning af selskabet må antages af blive. Begrebet skatteudskydelse forsvinder ligeledes. Hvis den aktuelle udenlandske skat er mindre end 3/4 af den danske, skal der betales CFC-skat. Til gengæld betales pengene tilbage, hvis der alene har været tale om periodeforskydninger. Periodeforskydninger fra et år til et andet begrænses væsentligt af, at der anvendes de samme afskrivninger og underskudsfremførelser. Regelsættet vil til stadighed opfange f.eks. udenlandsk bank- og forsikringsvirksomhed, hvor den formelle skattesats er høj, men hvor der eksisterer store muligheder for skatteudskydelser gennem adgang til hensættelser, der væsentligt overstiger, hvad der kan opnås her i landet.

Der er tale om en selvstændig vurdering hvert år. Selvom datterselskabet i år 1 har været CFC-beskattet anvendes de udenlandske afskrivningsberettigede værdier primo år 2 - og ikke de udenlandske afskrivningsberettigede værdier primo år 1 minus de danske afskrivninger, ved vurderingen af, om moderselskabet skal medregne datterselskabets CFC-indkomst. Det foreslås, at afskrivningsgrundlaget nedskrives efter selskabsskattelovens § 31, stk. 6, dvs. maksimalt efter danske regler, hvis datterselskabet i indkomstår med positiv udenlandsk indkomst undlader at anvende afskrivningsmuligheder efter udenlandske regler. Der ses ikke at kunne være andre bevæggrunde for en sådan afskrivningspolitik end kunstigt at holde CFC-afskrivningsgrundlaget oppe, således at der kan opnås større afskrivninger ved CFC-indkomstopgørelsen.

Indkomst, der indgår i CFC-indkomsten (§ 32,stk 5).

I det nuværende regelsæt er det en betingelse, at det udenlandske datterselskab driver virksomhed, der i væsentlig grad er af finansiel karakter, herunder forsikringsvirksomhed. Dette er tilfældet, hvor mindst 1/3 af datterselskabets aktiver eller indkomster er af finansiel karakter. I cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997, punkt 7.2.4., fastslås det, at:

»Indtægter ved finansiel virksomhed består først og fremmest af renteindtægter. Indtægter ved finansiel virksomhed kan imidlertid også bestå af andre former for kapitalafkast. Der kan f.eks. være tale om udbytte, aktieavancer, kursgevinster på værdipapirer, royalties og indtægter fra finansiel leasing. Typeeksempler på selskaber, der driver finansiel virksomhed er banker, forsikrings-, finansierings- og investeringsselskaber samt realkreditinstitutter.«

Det er blevet påpeget, at der i praksis kan være tvivl om afgrænsningen af finansielle indtægter, samt at der bør ske en klar definition af, hvilke indkomstarter der undergives CFC-beskatning. Det foreslås på denne baggrund, at de relevante indkomster, der kan udløse CFC-beskatning, opremses på en udtømmende liste i stk. 5 (CFC-indkomsten).

CFC-beskatningen skal som nævnt forhindre, at mobile indkomster placeres i udlandet for at opnå skattemæssige fordele. Der foretages derfor en opregning af de indkomstarter, som det må anses for nemt at kunne placeres uden for Danmark. Det drejer sig om renter, kursgevinster på værdipapirer, udbytter, aktieavancer, visse royalties samt indtægter fra grænseoverskridende udlejning. Banker og forsikringsselskaber er som nævnt blandt typeeksemplerne på virksomheder, der er omfattet af de nuværende regler og driver virksomhed med mobile indkomster, idet disse former for tjenesteydelser relativt let sælges på tværs af landegrænser. Der er imidlertid også andre slags selskaber, som driver virksomhed med mobile indkomster, f.eks. finansierings- og investeringsselskaber samt realkreditinstitutter. Disse selskaber, som driver næring med finansielle indkomster, nævnes udtrykkeligt for at sikre, at de ved opgørelsen af den danske indkomst også får fradrag for hensættelser såvel ved vurderingen af, om der skal betales CFC-skat som ved opgørelsen af den skattepligtige CFC-indkomst.

Hovedområdet for hvilke indkomster, der anses for omfattet af CFC-reglerne, er stadig det samme. Der foreslås dog visse ændringer, hvoraf de vigtigste er:

Finansielle udgifter kan i dag kun fradrages, i det omfang de overstiger en beregnet rente (virksomhedsskattelovens § 9) af handelsværdien af datterselskabets ikke-finansielle aktiver ved periodens begyndelse. Der skal i fremtiden ikke foretages en særlig årlig skatteopgørelse af handelsværdien af datterselskabets ikke-finansielle aktiver, i stedet anvendes den regnskabsmæssige opgørelse af aktiverne, som i mange tilfælde alligevel skal foretages ved moderselskabets koncernregnskabsaflæggelse efter årsregnskabsloven. Den regnskabsmæssige værdi af aktiverne er den værdi, som anvendes - eller ville skulle anvendes - ved en dansk regnskabsaflæggelse efter årsregnskabsloven. Der medregnes den del af renteudgifterne, der svarer til forholdet mellem på den ene side aktiver, hvis løbende afkast medregnes til CFC-indkomsten, eksempelvis aktier, hvor udbytterne er omfattet af nr. 4, og på den anden side samtlige aktiver, uanset om aktiverne genererer skattepligtige indkomster.

Det foreslås, at der indføres en undtagelse for ikke-koncerninterne transaktioner med immaterielle aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Disse immaterielle rettigheder er jo netop ikke flyttet til datterselskabet, men udviklet af datterselskabet selv. Indtægter vedrørende sådanne immaterielle aktiver skal således ikke anses for at være CFC-indkomst. Undtagelse gælder dog ikke for koncerninterne royalties, idet det skal undgås, at der laves koncernintern skatteplanlægning ved udflytning af forskningsafdelinger til lande, hvor royaltyindtægter er skattefrie og royaltybetalingerne er fradragsberettigede for de koncernforbundne selskaber, hertil kommer at de koncerninterne royaltybetalinger er meget vanskeligt at prisfastsætte.

Desuden anvendes udtrykket skattepligtige indkomster ved udlejning af eller brugsret til aktiver (med undtagelse af fast ejendom samt udlejning af skibe, fly og boreplatforme med fuld besætning) i stedet for finansiel leasing. Baggrunden for denne ændring er dels at udtrykket finansiel leasing ikke er entydigt og dels at det formelle ejerskab til udlejningsaktiver (og dermed indtægten forbundet hermed) er meget nemt at placere i udlandet. Indkomster ved brugsretten til aktiver er medtaget i ordlyden, idet specielt visse aktiver, f.eks. servere med tilknyttet software, kan anvendes af flere brugere samtidigt. Det foreslås, at der ikke er tale om CFC-indkomst ved udlejning af eller brugsret til aktiver, hvis aktivet primært anvendes i udlejerens hjemland.

Der medregnes i CFC-indkomsten de skattemæssige fradrag, som vedrører de mobile indtægter efter nr. 1-6. Disse fradrag omfatter blandt andet en andel af selskabets generalomkostninger. Fordelingen baseres på arms længde allokeringsprincipper.

Endelig medregnes en forholdsmæssig andel af datterselskabets fremførte underskud, underskud overført fra andre selskaber og koncernbidrag i CFC-indkomsten. Den andel, der medregnes er, den del af de samlede underskud og koncernbidrag, der svarer til CFC-indkomsten i indkomståret (uden underskud og koncernbidrag) s andel af datterselskabets samlede indkomst opgjort efter danske regler. Denne beregning er foretaget ved sammenligningen i stk. 1, nr. 1. Har datterselskabet i år 1 et samlet underskud på 200.000, som kan fremføres efter danske regler til år 2 og udgør CFC-indkomsten i år 2 halvdelen af den samlede indkomst, kan et underskud på 100.000 medregnes i CFC-indkomsten i år 2. De resterende 100.000 anses for at vedrører ikke-CFC-indkomsten og bortfalder.

En af fordelene ved udtrykkeligt at nævne, hvilke indkomstarter, der undergives CFC-beskatning, er, at det bliver mere entydigt, hvad der er CFC-indkomst. Det fremgår eksempelvis af den foreslåede bestemmelse, at CFC-skattepligtige indkomster og udgifter vedrørende immaterielle aktiver består af royaltybetalinger samt fortjeneste og tab ved afståelse. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer. Denne definition af immaterielle aktiver svarer til den, der anvendes af OECD i dobbeltbeskatningsoverenskomstsmodellen.

Kontrolbegrebet (§ 32, stk. 6).

Bestemmelsen svarer til gældende regler, d.v.s. at CFC-beskatningen kun kan omfatte selskaber, der direkte eller indirekte ejer mindst 25% af aktiekapitalen i datterselskabet eller råder over mere end 50% af stemmerne.

Opgørelsen af den skattepligtige CFC-indkomst for moderselskabet (§ 32, stk. 7-8).

Den skattepligtige CFC-indkomst for moderselskabet opgøres på samme måde som hidtil med hensyn til indgangsværdier, ejertid m.v. Der medregnes alene indkomst optjent i den periode, hvor der er kontrol eller væsentlig indflydelse, og der medregnes ikke den del af eventuelle avancer, der hidrører fra tiden forud for opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse. Til gengæld medregnes ved salg af aktier i CFC-selskabet moderselskabets andel af den skattepligtige avance, der ville være opstået, såfremt CFC-selskabet havde afstået værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven.

Efter gældende regler skal moderselskabet medregne den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i indkomståret. Det betyder f.eks., at et moderselskab, der gennem »hele« indkomståret har ejet 25 pct. af aktiekapitalen, og som erhverver de resterende 75 pct. ultimo året, skal medregne hele datterselskabets indkomst for hele året. Hermed sker der beskatning af en indkomst, som moderselskabet ikke oppebærer.

Det foreslås derfor, at moderselskabet alene skal medregne den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den af moderselskabet gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital.

Eksempel: Ejer moderselskabet 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab i 8 måneder af indkomståret og 75 pct. af aktiekapitalen i selskabet i de resterende 4 måneder af indkomståret, skal moderselskabet medregne 50 x 8/12 + 75 x 4/12 = 700/12 pct. eller ca. 58 pct. af datterselskabets indkomst.

Der skal kun medregnes beskatningsgrundlag for den periode, hvori ejerbetingelsen (25 pct. eller mere) er opfyldt.

Eksempel: Ejer moderselskabet 20 pct. af aktiekapitalen i et selskab 6 måneder, 75 pct. i 2 måneder og 100 pct. i 4 måneder, skal der alene medregnes indkomst for de sidste 6 måneder. Der skal medregnes 75 x 2/6 + 100 x 4/6 = 550/6 pct. eller ca. 92 pct. af halvdelen af datterselskabets indkomst.

Endelig foreslås det, at hvis den skattepligtige CFC-indkomst opgjort efter stk. 7 og 8 overstiger den samlede indkomst opgjort efter stk. 3 og 4, nedsættes indkomsten til moderselskabets andel af datterselskabets samlede indkomst. Der gives herved et fradrag i CFC-indkomsten, hvis der er underskud i den del af selskabet, som ikke driver virksomhed med mobile indkomster i det pågældende indkomstår.

Aftalt skat i udlandet (§ 32, stk. 9).

Bestemmelsen svarer til gældende regler. Er der indgået en aftale med udlandet om skattesats eller skattegrundlag, er datterselskabet altid omfattet af CFC-beskatningen.

Nedslag for udenlandske skatter (§ 32, stk. 10).

Nedslaget for udenlandske skatter sker med den del af årets totale udenlandske skatter, der svarer til forholdet mellem den skattepligtige CFC-indkomst efter stk. 7 og datterselskabets samlede indkomst opgjort efter reglerne i stk. 3-4.

Moderselskabet CFC-beskattes ved delvist salg af CFC-selskabet af moderselskabets andel af den skattepligtige avance, der ville være opstået, såfremt CFC-selskabet havde afstået værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, jf. stk. 8. Det foreslås som noget nyt, at der i denne del af CFC-skatten gives et forholdsmæssigt nedslag for den udenlandske skat, der ville være udløst, hvis værdipapirerne var afstået.

Det foreslås endvidere et nedslag i CFC-skatten for danske kildeskatter, som datterselskabet har betalt som følge af begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2. Herved undgås, at det danske moderselskab og det udenlandske datterselskab dobbeltbeskattes i Danmark af den indkomst, som datterselskabet har fra kilder i Danmark.

Bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for CFC-selskaber (§ 32, stk. 11)

Det foreslås, at Ligningsrådet fastsætter bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for CFC-selskaber. Ligningsrådet fastsætter allerede i dag bestemmelserne om udfærdigelse af regnskabet, idet reglerne fra den frivillige sambeskatning finder tilsvarende anvendelse. Ændringerne i CFC-beskatningen medfører imidlertid en større afhængighed af de udenlandske skatteregler, hvorfor der er brug for særskilte bestemmelser vedrørende regnskaber for CFC-selskaber.

Tilbagebetaling af CFC-skat ved periodeforskydninger (§ 32, stk. 12)

Der vil fortsat være mulighed for tilbagebetaling/modregning af CFC-skat, hvis datterselskabet senere beskattes højere i udlandet, end det ville være blevet i Danmark. Det er et krav, at moderselskabet har kontrol med datterselskabet i hele perioden, samt at der sker en uafbrudt opgørelse af CFC-indkomsten. Den udenlandske skat af CFC-indkomst beregnes på samme vis som ved nedslaget for udenlandske skatter efter stk. 10, dvs. den del af de udenlandske skatter (inkl. datterselskabets eventuelle danske kildeskatter) som svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7 og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3 og 4.

Eksempel 1: Indkomsten efter selskabsskattelovens § 32, stk. 7-8, er 1000 i årene 1, 3 og 4, mens den er 2000 i år 2. Moderselskabet foretager opgørelse af CFC-skatten i år 3, selvom den udenlandske beskatning i år 3 er større end 3/4 af den danske skat. I år 4 er der derfor mulighed for modregning af betalt CFC-skat.

1. Dansk skat af CFC-indkomst 2. Faktisk betalt udenlandsk skat af CFC-indkomst 3. Faktisk betalt dansk CFC-skat efter SEL § 32 4. Tilbagebetalings-pligtigt beløb (2+3-1) akkumuleret over alle år

År 1 300 100 200 0

År 2 600 200 400 0

År 3 300 280 0 0 (-20)

År 4 300 400 -80 80

I år 3 er den udenlandske beskatning større end 3/4 af den danske beskatning. Der sker derfor ingen CFC-beskatning i år 3, men den udenlandske skat er stadig mindre end den danske skat. I år 4 skal der derfor kun ske en modregning/tilbagebetaling på 80, selvom den udenlandske skat er 100 større end den danske i dette år.

Det foreslås endvidere, at de tre indkomstår, som ligger forud for det første indkomstår, hvor moderselskabet medregnede CFC-indkomst i sin indkomst, kan medregnes i tilbagebetalingsopgørelsen under forudsætning af, at moderselskabet har kontrolleret datterselskabet i disse tre indkomstår. Det er valgfrit for moderselskabet, om det vil medregne de tre forudgående indkomstår.

Eksempel 2: Indkomsten efter selskabsskattelovens § 32, stk. 5-6, er 1000 i år -1, mens den er 2000 i år 1.

1. Dansk skat af CFC-indkomst 2. Udenlandsk skat af CFC-indkomst 3. Faktisk betalt dansk CFC-skat efter SEL § 32 4. Tilbagebetalingspligtigt beløb (2+3 - 1) akkumuleret over alle år

År 1 300 400 0 0 (100)

År 1 600 200 300 0

Moderselskabet har i år minus 1 valgt at opgøre CFC-indkomsten, selvom den udenlandske skat er større end den danske. Beløbet, hvormed den udenlandske skat overstiger den danske skat, kan medregnes, hvis moderselskabet inden 3 år betaler CFC-skat af indkomst i det pågældende datterselskab. I år 1 betales der CFC-skat, som nedsættes med de 100, som den udenlandske skat overstiger den danske i år minus 1.

Fradragskontoen (§ 32, stk. 13)

Fradragskontoen skifter navn til beskatningskontoen. Der sker ingen materielle ændringer.

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den, der erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet, er begrænset skattepligtig til Danmark, medmindre udbetalingen foretages af personer, selskaber m.v. som ikke har hjemting her i landet, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 8.

Den foreslåede bestemmelse omfatter alle former for vederlag således også alle former for skattepligtige personalegoder. Dette er en udvidelse i forhold til den nuværende afgrænsning, hvor kun fri kost og logi samt fri bil og aktier m.v. er omfattet af den begrænsede skattepligt. Bestemmelsen omfatter fortsat gaver, godtgørelser og gratialer, som ydes i forbindelse med medarbejderens fratræden. Vederlag for indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler) vil ligeledes fortsat være begrænset skattepligtig, uanset om vederlaget har sammenhæng med et nuværende eller et tidligere tjenesteforhold.

Den foreslåede bestemmelse svarer stort set til den nuværende bestemmelse i kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a, jf. § 2, stk. 1, litra b. Erhverver man således indkomst i form af godtgørelse eller lignende ydelser for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, er man begrænset skattepligtig af denne indkomst. Denne bestemmelse er ligesom bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, udvidet til at omfatte alle former for personalegoder.

Der findes i det nuværende regelsæt en særlig hjemmel for begrænset skattepligt ved arbejdsudleje i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. § 43, stk. 2, litra h. Denne bestemmelse foreslås videreført i § 2, stk. 1, litra c.

De foreslåede bestemmelser er videreførelser af de nuværende bestemmelser i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, om faste driftssteder ; i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, om fast ejendom m.v. ; i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra f, om udbytter ; i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra i, om visse konsulentvederlag ; i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra h, om visse renteindtægter ; i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra i, om royaltyindtægter ; samt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra f, om pensionsudbetalinger , som efter pensionsbeskatningslovens afsnit 1 medregnes i den skattepligtige indkomst.

Bestemmelsen i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra g, om begrænset skattepligt af visse konsulentvederlag, er ligesom i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a og b, udvidet til at omfatte alle former for personalegoder.

Den foreslåede bestemmelse er en sammensmeltning af de nuværende bestemmelser i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b og g, jf. bekendtgørelse nr. 1154 af 14. december 2000, § 20, stk. 1, nr. 2, 25 og 26.

Personer, som erhverver indkomst her fra landet i form af pension og rådighedsløn samt lignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, skal således fortsat være begrænset skattepligtige af denne indkomst. Ligeledes skal personer, som erhverver indkomst her fra landet i form af pension og rådighedsløn samt lignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, herunder kommunale og amtskommunale bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, Folketinget og lignende, fortsat være begrænset skattepligtige.

Bestemmelsen omfatter bl.a. vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.

De uafdækkede pensionstilsagn, som bestemmelsen tager sigte på, omfatter kun pensionsordninger til direktører og andre ledende medarbejdere, som ikke kræves afdækket efter lov om tilsyn med firmapensionskasser.

De foreslåede bestemmelser svarer stort set til gældende ret. De sociale ydelser, uddannelsesydelser eller ydelser, der træder i stedet for lønindkomst, som i dag er begrænset skattepligtige, vil med bestemmelserne fortsat være det. Herudover kan visse ydelser, som i dag er B-indkomst og dermed ikke omfattet af begrænset skattepligt efter de gældende regler, blive omfattet af begrænset skattepligt efter de forslåede bestemmelser.

Det er først og fremmest folkepension, førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, dagpenge ved sygdom og fødsel, samt stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte, som med bestemmelserne vedbliver med at være begrænset skattepligtig indkomst.

Herudover vil følgende indkomster med bestemmelserne fortsat være begrænset skattepligtige:

Udbetalinger i henhold til lov om social pension, lov om delpension, lov om social service, lov om aktiv social politik og lov om fleksydelse.

Udbetalinger, som er skattepligtige for fuldt skattepligtige, fra den midlertidige pensionsopsparing (ATP-lovens § 17 d, stk. 1) og den særlige pensionsopsparing (ATP-lovens § 17 i, stk. 1) er omfattet af den begrænsede skattepligt.

Ydelser, der udbetales af en arbejdsløshedskasse eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, der udbetales af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Strejke- og lockoutgodtgørelser til lønmodtagere og løn m.v., der udbetales af en arbejdsgiver under lønmodtagerens fravær fra arbejdet på grund af sygdom eller graviditet, barsel og adoption.

Dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Løbende ydelser i henhold til lov om arbejdsskadeforsikring og lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Løbende ydelser mod følger af arbejdsskade efter lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl., jf. lov nr. 80 af 8. marts 1978 med senere ændringer.

Erstatning efter ulykkesforsikringsloven til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 26. april 1968 med senere ændringer.

Erstatning til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse, efter lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 138 af 26. april 1968 med senere ændringer.

Erstatning til efterladte og invaliditetserstatning, når erstatningen ydes som en årlig ydelse, efter §§ 19-22 i lov om erstatning til besættelsestidens ofre, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 23. februar 1995, med senere ændringer.

Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikring for søfarende, jf. lovbekendtgørelse nr. 91 af 18. marts 1948.

Krigs-ulykkesforsikringsrente efter loven om krigs-ulykkesforsikringsrente til enker efter visse fiskere, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 12. december 1986 med senere ændringer.

Løbende ydelser i henhold til lov om invalideforsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 12. december 1986 med senere ændringer.

Løbende ydelser i henhold til lov om udbetaling af ydelser til militære invalider og deres efterladte i de sønderjyske landsdele, jf. lov nr. 795 af 30. november 1990 med senere ændringer.

Orlovsydelser i henhold til lov om orlov, jf. § 21, stk. 3, i lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov.

Børnepasningsorlovsydelse i henhold til lov om børnepasningsorlov.

Uddannelsesgodtgørelse m.v., der udbetales til ledige i henhold til § 40 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 17 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Etableringsydelse, der udbetales til ledige i henhold til § 40 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 6 og § 7 i lov nr. 1077 af 29. december 1997 om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Kursusgodtgørelse m.v., der udbetales i henhold til kapitel 7, 8 og 11 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 19 i lov om daghøjskoler og produktionsskoler.

Godtgørelse, der ydes til elever efter § 66 k, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser.

Godtgørelse, der ydes efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Voksenuddannelsesstøtte, der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om støtte til voksenuddannelse, jf. § 23, stk. 2, i lov nr. 490 af 31. maj 2000 om statens voksenuddannelsesstøtte.

Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der udbetales til uddannelsessøgende i henhold til lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Godtgørelse, der ydes i henhold til de regler, der er udstedt i henhold til § 1 i lov nr. 447 af 14. juni 1995 om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse.

Skoleydelse i henhold til § 3, stk. 3, og § 5, stk. 3 og 4, i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v.

Tilskud, som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark og i udlandet, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende ph.d.-stipendium efter § 52 i lov om statens uddannelsesstøtte jf. lovbekendtgørelse nr. 558 af 31. juli 1998, og tilskud som ph.d.-studerende modtager fra stipendiegiver til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, når ydelsen berettiger den ph.d.-studerende til supplerende stipendium efter den hidtidige § 53 a i lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse nr. 430 af 23. maj 1996.

Støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger i henhold til § 20, stk. 4, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Sociale ydelser, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, som f.eks. invaliditetsydelser, personlige tillæg, bistand- og plejetillæg eller børnetilskud, er hverken omfattet af de hidtidige regler eller af de foreslåede regler.

Den foreslåede § 2, stk. 1, litra l, er en opsamlingsbestemmelse, som medfører, at andre ydelser, som vil være skattepligtige for fuldt skattepligtige personer, og som finansieres af offentlige myndigheder, er omfattet af den begrænsede skattepligt. Det bemærkes, at såfremt der er arbejdsmarkeds-, social- eller uddannelsesydelser, som ikke er omfattet af litra l-n, kan de være omfattet af litra o.

Indholdet af disse stykker svarer indholdsmæssigt til gældende ret, bortset fra en enkelt ændring vedrørende den begrænsede skattepligt for renteindtægter. Lovforslaget lemper den begrænsede skattepligt af renteindtægter i kildeskattelovens § 2, stk. 5, så den kun omfatter personer, som har været fuldt skattepligtige i én eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før ophør af den fulde skattepligt. I den nuværende udformning er kravet mindst 5 år inden for de seneste 10 år. Med ændringen bliver de personer (ikke-forskere), der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E (den såkaldte forskerbeskatning), ikke begrænset skattepligtige af eventuelle renteindtægter fra Danmark, når de overholder tidsbegrænsningen om fraflytning inden 7 år.

Stk. 8, litra b, er ligeledes en videreførelse af gældende ret. Indkomst er således kun skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, b, g, j-o, hvis den udbetales af personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der har hjemting her i landet. Såfremt indkomsten udbetales af personer m.v., som ikke har hjemting i Danmark, men som er skattepligtige her til landet på grund af fast driftssted, er indkomsten alligevel begrænset skattepligtig, da indkomsten i disse tilfælde normalt skal betales gennem en befuldmægtiget, der har hjemting her i landet, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 4.

Der henvises til bemærkningerne til dette forslags § 10, stk. 2.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring i kildeskattelovens § 5 A, stk. 3, er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring under nr. 1.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring i kildeskattelovens § 48 B er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring under nr. 1, hvor koblingen mellem begrænset skattepligt og reglerne om A-indkomst fjernes.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring i kildeskattelovens § 48 E, stk. 2, nr. 1, er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring under nr. 1.

Til nr. 5

Det foreslås, at den indeholdelsespligtige ved beregningen af 48 E-skatten får mulighed for at se bort fra lønmodtagerens dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Omfatter et vederlag såvel vederlag i penge som naturalier, ses der bort fra den del af de udenlandske bidrag, der forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.

Til nr. 1

Det foreslås, at det i ligningslovens § 7 L præciseres, at bortseelsesretten også omfatter arbejdsmarkedsbidrag af indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E, stk. 3.

Til nr. 2

Det foreslås, at begrænset skattepligtige, som ikke kan anvende grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit 1 A, fordi mindre end 75 pct. af indkomsten optjenes i Danmark, kan få adgang til et forholdsmæssigt fradrag for obligatoriske udenlandske sociale bidrag.

Til nr. 3

Det foreslås, at der for CFC-selskaber ejet af fysiske personer, foretages ændringer af tilsvarende karakter, som foreslået for CFC-selskaber ejet af selskaber, jf. § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Det foreslås, at adgangen til creditlempelse for udenlandske skatter i ligningslovens § 33, stk. 6, mindskes for sambeskattede selskaber, som har overført underskud, der endnu ikke er genbeskattet, i det omfang frivillig udskydelse af udenlandske fradragsmuligheder medfører større udenlandske skatter.

Til gengæld foreslås det, at der gives adgang til nedslag i skatten for danske kildeskatter, som datterselskabet har betalt som følge af begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2.

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse medfører en nedsættelse af den danske beskatning, som en person med skattemæssigt hjemsted i Tyskland modtager fra en dansk pensionsordning i forbindelse med tidligere arbejde for det danske mindretals institutioner i Sydslesvig.

Det danske mindretals institutioner i Sydslesvig omfatter:

Dansk Skoleforening for Sydslesvig (med børnehaver, skoler (herunder realskoler og gymnasium) samt ungdomsskole og folkehøjskole),

Dansk kirke i Sydslesvig,

Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig (og filialbiblioteker samt bogbusser) og

Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig.

De pensionerede medarbejdere modtager især pension fra Pensionsfonden af 1951, men også fra andre danske pensionskasser, f.eks. Magistrenes Pensionskasse.

Beskatningen af pensionsudbetalinger fra en dansk privat pensionskasse til en person, der er hjemmehørende i Tyskland, er reguleret af den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Udbetalinger fra Pensionsfonden af 1951 og de andre pensionskasser er omfattet af artikel 18, stk. 4, i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1995. Efter denne bestemmelse kan Danmark beskatte en person, der er hjemmehørende i Tyskland, af udbetalinger fra en privat pensionskasse her i landet, under forudsætning af, at den pågældende tidligere har været hjemmehørende her i landet. Efter § 1, stk. 5, i lov nr. 492 af 12. juni 1996 om dobbeltbeskatningsoverenskomsten beskatter Danmark dog alene en person med bopæl i Tyskland af udbetalinger fra en danske privat pensionskasse, hvis den pågældende blev hjemmehørende i Tyskland den 1. januar 1997 eller senere.

Den foreslåede bestemmelse får således alene betydning for personer, der er flyttet til Tyskland den 1. januar 1997 eller senere. For de personer, der var blevet hjemmehørende i Tyskland inden denne dato, er den danske private pension omfattet af tysk beskatning.

Efter den foreslåede bestemmelse nedsættes den skattepligtige og den personlige indkomst med op til halvdelen af det skattepligtige beløb fra en dansk pensionsordning, som pensionisten modtager i forbindelse med tidligere arbejde for det danske mindretals institutioner i Sydslesvig.

Nedsættelsen udgør halvdelen af beløbet i de tilfælde, hvor pensionisten boede i Tyskland og arbejdede for det danske mindretals institutioner i hele den periode, hvori den pågældende optjente ret til pensionen.

Nedsættelsen til halvdelen reduceres, hvis pensionisten tidligere alene boede i Tyskland og arbejdede for mindretallets institutioner i en del af den periode, hvori den pågældende optjente ret til pensionen. Reduktionen sker efter forholdet mellem det antal år, hvori den pågældende har været hjemmehørende i Tyskland og har arbejdet for mindretallets institutioner i Sydslesvig, og det antal år, hvori den pågældende har optjent ret til pensionen.

Hvis pensionisten f.eks. har optjent til sin pension i 32 år, og den pågældende har arbejde for Dansk Skoleforening i Sydslesvig i hele denne periode, men alene boede i Tyskland i 24 år af denne periode, reduceres nedsættelse til 3/4 af halvdelen, så den pågældende skal medregne 62½ pct. af den modtagne pension ved opgørelsen af skattepligtig indkomst og personlig indkomst (uanset hvornår i optjeningsperioden den pågældende boede i Tyskland).

Hvis en dansk pensionskasse udbetaler pension til en person, der har bopæl i Tyskland, i forbindelse med en anden persons tidligere arbejde for det danske mindretals institutioner, er nedsættelsen af den danske beskatning afhængig af den periode, hvor den person, der optjente retten til pension, boede i Tyskland og arbejdede for mindretallet.

Nedsættelsen kan ikke medføre, at skattepligtig indkomst og personlig indkomst bliver negativ.

Til nr. 1

Det foreslås, at en lempelse for udenlandsk skat efter ligningslovens § 33 eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, uanset de almindelige frister i § 34, kan ændres, såvel efter anmodning fra den skattepligtige, som efter skattemyndighedernes bestemmelse, som følge af en ændret udenlandsk skatteansættelse.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring i skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring under nr. 1.

Til nr. 1

Den foreslåede ændring i fondsbeskatningslovens § 12, er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring under § 1, nr. 3.

Til nr. 1

Den foreslåede ændring i lov om arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1. litra a, er en konsekvensrettelse som følge af den foreslåede ændring under § 2, nr. 1.

Til nr. 1

Den foreslåede ophævelse af skattekontrollovens § 3 B, stk. 6, er en konsekvensændring af forslaget om ophævelse af selskabskattelovens § 12 under § 1, nr. 1.

Til nr. 1

En person, som er den berettigede ved oprettelsen af en pensionsordning i en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab, kan efter pensionsbeskatningslovens § 53 A vælge, at ordningen ikke skal beskattes efter lovens afsnit 1. Valget skal foretages én gang for alle ved ordningens oprettelse. Det medfører, at den pågældende ikke får fradragsret for egne indbetalinger til ordningen, ligesom den pågældende løbende bliver beskattet af eventuelle indbetalinger fra arbejdsgiveren. Den pågældende bliver også beskattet af afkastet af ordningen. Derimod sker der ikke nogen beskatning af udbetalinger fra ordningen.

Der forekommer imidlertid enkelte pensionsordninger, der ikke er fuldt finansieret ved indbetalinger af præmier og bidrag fra den pensionsberettigede eller en arbejdsgiver, men som finansieres ved statsstøtte. Det gælder f.eks. for Pensionsfonden af 1951 for lærere, bibliotekarer m.fl. tilknyttet det danske mindretals skole- og biblioteksvæsen i Sydslesvig. Denne pensionsfond er finansieret af indbetalinger fra den danske stat samt i ringe omfang ved forrentning af fondens formue.

Det foreslås, at berettigede efter sådanne ordninger ikke skal kunne vælge, at ordningen ikke skal være omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Dette betyder, at det ikke længere vil være muligt at undgå beskatning af pensionsudbetalingerne ved at fravælge retten til et fradrag eller en bortseelsesret, som ingen værdi har, fordi der ikke sker indbetalinger til ordningen.

Ved pensionsordninger, der modtager statsstøtte, forstås pensionsordninger oprettet i institutioner, hvis drift, herunder løn- og pensionsbetaling for de ansatte, er fuldt eller delvist statsligt finansieret, og pensionsordninger, der formelt er organiseret som selvstændige pensionskasser, men hvor finansieringen er fuldt eller delvist statslig, og hvor staten derfor har godkendt ordningens nærmere indhold. En pensionsordning anses derimod ikke for at modtage statsstøtte, fordi staten i egenskab af arbejdsgiver for en pensionsberettiget indbetaler pensionsbidrag vedrørende denne.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringerne i selskabsskattelovens § 32. Der sker ingen materielle ændringer i aktieavancebeskatningslovens § 2 a.

Til nr. 1

De foreslåede ophævelser i lov nr. 460 af 31. maj 2000 om udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonel i international trafik m.v. er af lovteknisk karakter og skal ses i sammenhæng med, at de hidtidige regler om begrænset skattepligt for søfolk og luftfartspersonel i de forslåede § 2, stk. 10 og 11, i kildeskatteloven samt § 12, stk. 3, i dette forslag foreslås anvendt, indtil skatteministeren fastsætter ophævelsen.

Til stk. 1

§§ 1-4, §§ 6-8 og § 10-11 træder i kraft 1. januar 2002 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2002 eller senere. § 5 om udvidelse af ansættelsesfristen ved ændring af udenlandske skatteansættelser træder i kraft 1. januar 2002 og har virkning for skatteansættelser, der vedrører indkomståret 1999 eller senere indkomstår. Det er efter de nugældende regler muligt, at genoptage skatteansættelser tre år tilbage. Forslaget medfører derfor ikke genoplivning af forældede skatteansættelser. § 9 træder i kraft 1. januar 2002 og har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 24. oktober 2001 eller senere.

Til stk. 2

Det foreslås i stk. 2 som en overgangsordning, at de hidtidige regler for CFC-beskatning kan anvendes på indkomst fra udlejning af aktiver, som ved fremsættelsen allerede er udlejet.

Til stk. 3

I maj 2000 vedtog Folketinget en lov om udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonel i international trafik m.v., hvor de nævnte søfolk og luftfartspersonel blev fritaget for begrænset skattepligt. Skatteministeren fastsætter, i følge den nævnte lov, tidspunktet for ikrafttrædelsen af de relevante bestemmelser.

Begrundelsen herfor er, at regeringen ønsker at sikre sig, at de vedtagne ændringer ikke er i strid med EU s statsstøtteregler. Regeringen ønsker en bekræftelse fra Europa-Kommissionen på, at lovændringerne ikke strider mod statsstøttereglerne, før de sættes i kraft.

I dette lovforslag foreslås en ny affattelse af kildeskattelovens § 2, som træder i stedet for den nuværende bestemmelse med reglerne om begrænset skattepligt for søfolk og luftfartspersonel. Det er derfor nødvendigt, at indsætte nye bestemmelser om begrænset skattepligt for søfolk og luftfartspersonel. Disse er placeret i kildeskattelovens § 2, stk. 10 og 11, med et indhold svarende til det gældende. Bestemmelserne skal dog kun have virkning indtil EU-Kommissionen måtte afgive en bekræftelse.

I lovforslaget § 12, stk. 3, foreslås derfor en bemyndigelse til Skatteministeren om at ophæve disse bestemmelser.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering Lovforslaget

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest ændret ved lov nr. 339 af 16. maj 2001, foretages følgende ændringer:

§ 12. For udenlandske forsikringsselskaber, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, fastsættes indkomsten her i landet til den del af selskabets samlede indkomst, opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler, som efter forholdet mellem dets brutto-præmieindtægt her i landet og dets samlede brutto-præmieindtægt falder på brutto-præmieindtægten her i landet. Hvor særlige forhold gør sig gældende, kan skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet tillade en anden opgørelsesmåde anvendt. 1. § 12 ophæves.

§ 31. - - - 2. § 31, stk. 6, affattes således:

Stk. 6. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt, og de anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes reglerne på dette tidspunkt. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1. og 2. pkt. »Stk. 6. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt. Såfremt selskabet før sambeskatningen ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. De afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen påbegyndes. Dog skal aktiverne anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1.-4. pkt. Såfremt selskabet under sambeskatningen ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler indtræder i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse, medmindre det indskydende selskab er et sambeskattet selskab.«.

3. § 32 affattes således:

§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, eller hvis beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, medregnes datterselskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for koncernens moderselskab (tvungen sambeskatning). Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. »§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i §1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en udenlandsk forening m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det i stk. 7 og 8 angivne beløb, hvis 1) datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 3 og stk. 5, nr. 1-9, for det pågældende indkomstår udgør mere end 1/3 af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3, og 2) datterselskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af skatten beregnet på grundlag af satsen i § 17, stk. 1, af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3-4 for samme periode.

Stk. 2. Datterselskabets virksomhed anses for i væsentlig grad at være af finansiel karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, eller som datterselskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele. Stk. 2. Ligningsrådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af dets indkomst stammer fra virksomhed med uafhængige parter i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at datterselskabet er omfattet af bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Ligningsrådet fastsætter vilkår for tilladelsen, som ikke kan overstige 5 indkomstår.

Stk. 3. Reglerne om tvungen sambeskatning finder tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende. Stk. 3. Ved opgørelse af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31, stk. 6. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Såfremt datterselskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse uanset, om der efter danske regler er adgang her til. Såfremt datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

Stk. 4. Ved opgørelsen af moderselskabets indkomst medregnes den del af datterselskabets indkomst, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets samlede aktiekapital i den pågældende periode. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har kontrol eller væsentlig indflydelse. Der medregnes desuden kun den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed. Aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, og som er anskaffet, før moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol eller væsentlig indflydelse. § 31, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse for afskrivningsberettigede aktiver. Ved overdragelse af aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 1, medregnes ved opgørelsen af moderselskabets indkomst den indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven var afstået af datterselskabet til handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes foretagne skattemæssige hensættelser i datterselskabet. Hvis datterselskabet driver anden virksomhed, kan der ved indkomstopgørelsen kun fradrages den del af de samlede finansielle udgifter, som overstiger en beregnet rente af handelsværdien af selskabets ikkefinansielle aktiver ved periodens begyndelse. Ved renteberegningen anvendes afkastsatsen efter virksomhedsskattelovens § 9. Stk. 4. Ved opgørelsen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse eller for indkomstår uden beskatning efter stk. 1 i det omfang, datterselskabet ved opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud, og underskud kan medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i datterselskabet kan alene fremføres til fradrag i senere års CFC-indkomst, der skal medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst optjent af samme selskab, jf. stk. 5, nr. 10. Den del af underskuddet, der efter stk. 5, nr. 10, falder på anden indkomst end CFC-indkomst, kan ikke fremføres.

Stk. 5. Ved tvungen sambeskatning kan den i stk. 4 nævnte andel af underskud i datterselskabet alene fremføres til fradrag i senere års indkomst, der skal medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, optjent af samme selskab. Stk. 5. CFC-indkomsten opgøres som summen af:

1) Renteindtægter med fradrag af den del af de samlede renteudgifter, der svarer til forholdet mellem på den ene side den regnskabsmæssige værdi af aktiver, hvis løbende afkast medregnes til CFC-indkomsten, og på den anden side den samlede regnskabsmæssige værdi af samtlige aktiver.

2) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 1, stk. 1.

3) Provisioner og lignende, der er fradragsberettiget efter ligningslovens § 8, stk. 3.

4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier.

5) Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier.

6) Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra ikke-koncernforbundne selskaber m.v. for immaterielle aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

7) Skattemæssige fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.

8) Skattepligtige indkomster ved udlejning af eller brugsret til aktiver, medmindre aktiverne primært anvendes i det land, hvor udlejeren er hjemmehørende. Fortjeneste og tab ved afståelse af aktiver medregnes tillige. 1. og 2. pkt. gælder ikke skibe, fly og udstyr til forundersøgelse, efterforskning eller udvinding af kulbrinter eller andre naturforekomster, hvor udlejningen også omfatter hele den besætning, som er nødvendig for den almindelige drift, samt fast ejendom.

9) Skattepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge- eller realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.

10) Den del af datterselskabets indkomst efter stk. 4, som svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 1, udgør af den samlede skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår.

Stk. 6. Medmindre andet er bestemt, finder bestemmelserne om opgørelse af den skattepligtige indkomst for selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter § 31, tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning. Stk. 6. Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som ejes af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens §16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 7. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1, jf. stk. 6, sker med det beløb, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets indkomst, der skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets skattepligtige indkomst. Stk. 7. Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets CFC- indkomst, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. Dette gælder kun, såfremt fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under CFC-beskatning overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Indkomsten efter dette stykke kan ikke overstige moderselskabets andel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3-4.

Stk. 8. Bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber, der opfylder betingelserne for sambeskatning efter § 31, finder tilsvarende anvendelse ved tvungen sambeskatning. Er betingelserne for tvungen sambeskatning i stk. 1 kun opfyldt en del af moderselskabets indkomstår, aflægges der perioderegnskab for datterselskabets virksomhed i denne periode. Stk. 8. Såfremt moderselskabet overdrager aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6, skal der ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den CFC - indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme tidspunkt - dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i datterselskabet.

Stk. 9. I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 4 og den faktisk betalte danske merskat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 4 for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk merskat som følge af denne bestemmelse modregnes i moderselskabets øvrige skatter. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. Stk. 9. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.

Stk. 10. Moderselskabet fører en fradragskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På fradragskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår. Stk. 10. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6, sker med den del af årets samlede udenlandske skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7 og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3-4. Danske skatter, som er opkrævet hos datterselskabet efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. og stk. 1, nr. 2. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives der nedslag for den udenlandske skat, som der efter udenlandske regler kunne være pålignet fortjeneste på aktivet eller passivet, såfremt det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstiger den danske skat på indkomst efter stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.

Stk. 11. Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet. Stk. 11. Ligningsrådet kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber. Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne periode.

Stk. 12. Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-8. Stk. 12. Hvis et moderselskab har betalt dansk CFC-skat for et indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter som nævnt i stk. 10 og den betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst som nævnt i stk. 5 for de pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. De tre indkomstår, der ligger forud for det første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis moderselskabet i hele perioden har kontrol eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6.

Stk. 13. Moderselskabet fører en beskatningskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På beskatningskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår.

Stk. 14. Stk. 13 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet.

Stk. 15. Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-11.«.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. § 2 affattes således:

§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af bestemmelserne i § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer »§ 2. Pligt til at svare indkomstskat til staten påhviler endvidere personer, der ikke omfattes af § 1, og dødsboer, der behandles i udlandet, jf. dødsboskattelovens § 1, stk. 3, for så vidt de pågældende personer eller dødsboer:

a) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for virksomhed udført her i landet. Det er uden betydning for skattepligten om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet. Virksomhed udført her i landet omfatter også arbejde udført om bord på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet, a) Erhverver indkomst i form af vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført her i landet. Skattepligten omfatter endvidere vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når det modtagne vederlag er ydet en gang for alle og har sammenhæng med et nuværende eller tidligere tjenesteforhold her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i, samt om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet.

b) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra a)-g) og litra i), skal henregnes til A-indkomst, b) Erhverver indkomst i form af vederlag for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

c) oppebærer indkomst hidrørende fra virksomhed udført her i landet, der i medfør af § 43, stk. 2, litra h), skal henregnes til A-indkomst, c) Erhverver indkomst i form af vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet.

d) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag, d) Udøver et erhverv med fast driftssted her i landet, jf. dog stk. 9. Skattepligten omfatter udøvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere indkomst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden indkomst fra bortforpagtning af en sådan virksomhed. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der er knyttet til en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra den første dag.

e) ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis (jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21, e) Ejer fast ejendom her i landet eller nyder indtægter af samme eller af her i landet oprettet familiefideikommis (jf. lov nr. 139 af 1. maj 1954 § 2, stk. 1), herunder kapital båndlagt i overensstemmelse med reglerne i § 4 i lov nr. 563 af 4. oktober 1919 eller i § 6 i lov nr. 139 af 1. maj 1954. Skattepligten omfatter endvidere fortjeneste ved afståelse af fast ejendom omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven eller afskrivningslovens § 21.

f) oppebærer udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, eller oppebærer afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, f) Erhverver udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1, bortset fra udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, eller erhverver afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B.

g) oppebærer rådighed over helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd som led i et ansættelsesforhold her i landet, hvor den ansatte er direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 2.-4. og 8. pkt., § 16, stk. 6, 2.-4. og 9. pkt. og § 16, stk. 9, bortset fra de i § 16, stk. 9, sidste pkt., nævnte tilfælde, g) Erhverver indkomst i form af vederlag, der ikke er omfattet af litra b, fra en virksomhed som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden og er omfattet af stk. 7. Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i.

h) oppebærer renter fra kilder her i landet som nævnt i stk. 5, idet udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2, her sidestilles med renter, h) Erhverver renter fra kilder her i landet og er omfattet af stk. 5. Udlodninger fra obligationsbaserede investeringsforeninger som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3, sidestilles her med renter.

i) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4, i) Erhverver royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. § 65 C, stk. 4.

j) oppebærer indkomst af den i § 43, stk. 1, nævnte art for arbejde udført om bord på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet, j) Erhverver indkomst i form af udbetalinger som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1 og 2, samt indkomstskattepligtige udbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 46, stk. 1.

k) oppebærer vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier for virksomhed udført her i landet som led i et ansættelsesforhold, som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse. Det er uden betydning for skattepligten, om retten til vederlaget er erhvervet efter ophør af virksomheden her i landet. k) Erhverver indkomst her fra landet i form af pensioner i henhold til uafdækkede pensionstilsagn, der ikke omfattes af pensionsbeskatningsloven, samt rådighedsløn og lignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold eller med et tidligere medlemskab af, eller ydes til en tidligere medhjælp for, bestyrelser, herunder kommunale og amtskommunale bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, Folketinget og lignende.

l) Erhverver indkomst her fra landet i form af pension og andre sociale ydelser udbetalt i henhold til lovgivningen, og som ville være skattepligtige for en person omfattet af § 1.

m) Erhverver indkomst her fra landet i form af dagpenge og andre ydelser, som træder i stedet for lønindkomst, og som ville være skattepligtige for en person omfattet af § 1.

n) Erhverver indkomst her fra landet i form af stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte, og andre uddannelsesydelser, der ville være skattepligtige for en person omfattet af § 1.

o) Erhverver indkomst i form af andre ydelser, der ville være skattepligtige for en person omfattet af § 1, og som udbetales i henhold til en ordning, hvor midlerne er tilvejebragt af den danske stat, en amtskommune, en kommune, en lokal myndighed eller en offentlig institution.

Stk. 2. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra a), b), d) og e), omfatter alene de dér nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter, jf. dog afsnit I A. Stk. 2. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra a, b, d, e, g samt j-o, omfatter alene de dér nævnte indtægter, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter, jf. dog afsnit I A og ligningslovens § 8 M, stk. 2.

Stk. 3. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra c), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 48 B foretagne indeholdelse af A-skat. Stk. 3. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra c, er endeligt opfyldt ved den indeholdelse af skat, der foretages efter § 48 B.

Stk. 4. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra f), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, som skal betales i henhold til § 65 A, stk. 1. Stk. 4. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra f, er endeligt opfyldt ved den indeholdelse af udbytteskat, der foretages efter § 65, eller den skat, som skal betales i henhold til § 65 A, stk. 1.

Stk. 5. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra h), omfatter kun personer, som har været skattepligtige efter § 1 i én eller flere perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligten efter § 1. Indkomstskatten beregnes som 30 pct. af renteindtægten. Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt ved den erlagte skat. Reglerne i 1.-3. punktum gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af stk. 1, litra d). Renter medregnes til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Ved indtræden eller ophør af indkomstskattepligt i medfør af stk. 1, litra h), finder ligningslovens § 5 B tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for påligningen og opkrævningen af renteskatten. Stk. 5. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra h, omfatter kun personer, som har været skattepligtige efter § 1 i én eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før ophør af skattepligten efter § 1. Indkomstskatten beregnes som 30 pct. af renteindtægten. Indkomstskattepligten er endeligt opfyldt ved den betalte skat. Reglerne i 1.-3. pkt. gælder dog ikke for renter af fordringer, som er knyttet til et fast driftssted omfattet af stk. 1, litra d. Renter medregnes til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Ved indtræden eller ophør af skattepligt i medfør af stk. 1, litra h, finder ligningslovens § 5 B tilsvarende anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for påligningen og opkrævningen af renteskatten.

Stk. 6. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra i), er endeligt opfyldt ved den i henhold til § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat. Stk. 6. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra i, er endeligt opfyldt ved den indeholdelse af royaltyskat, der foretages efter § 65 C.

Stk. 7. Indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra j), omfatter alene de dér nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter. Foretages der indeholdelse af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, indrømmes der dog ikke fradrag ved indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er indkomstskattepligten i medfør af stk. 1, litra j), endelig opfyldt. Stk. 7. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra g, omfatter kun personer, der har været skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1. Det er en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når den udbetalende virksomhed er et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egenkapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De kriterier, der gælder for aktionærer, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 8. (Ophævet). Stk. 8. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, litra a, b, g og j-o, når den udbetales af:

a) Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sådanne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler.

b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, og udbetalingen foretages af en person, et dødsbo, et selskab, en forening eller en institution m.v., som er skattepligtig efter stk. 1, litra d, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, litra a, b, g og j-o.

Stk. 9. Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange) el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed nærtstående person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, 4. og 5. pkt., eller en fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes nærtstående eller et selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 1, 3. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og truster eller en fond eller trust stiftet af et kontrolleret selskab i Danmark udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg. Stk. 9. Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant med fuldmagt til at binde fuldmagtsgiveren, men som ikke er ansat som lønmodtager af denne, medfører ikke fast driftssted for fuldmagtsgiveren. Ved fjernsalg forstås repræsentantens ordremodtagelse fra danske eller udenlandske kunder via telefon, telex, telefax, post, EDI (Electronic Data Interchange), internettet el.lign. Det er en betingelse, at hverken fuldmagtsgiveren eller en hermed nærtstående person, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt., eller en fond eller trust stiftet af fuldmagtsgiveren eller dennes nærtstående, eller et selskab, som i fællesskab kontrolleres, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt., af denne kreds af personer, nærtstående, fonde og truster eller en fond eller trust stiftet af et kontrolleret selskab i Danmark, udøver erhvervsvirksomhed, der står i forbindelse med repræsentantens salg.

Stk. 10. Stk. 1 og 8 finder tilsvarende anvendelse for personer og dødsboer, som erhverver indkomst i enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på skib med hjemsted her i landet. Med skib med hjemsted her i landet sidestilles skib, der har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi. Skib med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for et skib med hjemsted her i landet. Indkomstskattepligten i medfør af dette stykke omfatter alene de nævnte indtægter. Udgifter kan kun fratrækkes i det omfang, de vedrører disse indtægter. Foretages der indeholdelse af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, indrømmes der dog ikke fradrag ved indkomstopgørelsen. Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 48 C, stk. 1, er indkomstskattepligten i medfør af dette stykke endelig opfyldt.

Stk. 11. Stk. 1, 2 og 8 finder tilsvarende anvendelse for personer og dødsboer, som erhverver indkomst i enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til befragtning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet. Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller vederlaget er erhvervet efter ophør af virksomhed her i landet.«.

§ 5 A. - - - 2. I § 5 A, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f, og g,« til: »§ 2, stk. 1, litra j, k, l og m,«.

Stk. 3. Pensionsudbetalinger, ventepenge og lign. som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. § 43, stk. 2, litra b, c, f og g, medregnes som vederlag for personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis indkomst omfattet af 1. pkt. nedsættes i henhold til en lov om indgåelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en lov om indgåelse af en protokol om ændring af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, gives fradrag efter dette afsnit, i det omfang de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger nedsættelsesbeløbet.

3. § 48 B affattes således:

§ 48 B. For personer, der efter § 2, stk. 1, litra c, er skattepligtige af vederlag som nævnt i § 43, stk. 2, litra h, beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v. »§ 48 B. For personer, der efter § 2, stk. 1, litra c, er skattepligtige af vederlag for personligt arbejde i forbindelse med at være stillet til rådighed for at udføre arbejde her i landet, beregnes skatten som 30 pct. af bruttoindtægten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v.«.

§ 48 E. - - - 4. I § 48 E, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, litra a-d eller j,« til: »§ 2, stk. 1, litra a-d, g eller j-o, samt stk. 10 og 11,«.

Stk. 2. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste tre år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, litra a-d eller j,

Stk. 3. For personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1 og 2, beregnes A- skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat. 5. I § 48 E, stk. 3, indsættes efter 5. pkt.: »Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter 1. pkt.. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge som andet vederlag, finder 6. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.887 af 8. oktober 2001, foretages følgende ændringer:

§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i § 11, stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond for personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1. 1. I § 7 L, stk. 1, indsættes efter »Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst«: »og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 E, stk. 3,«.

§ 8 M. - - - 2. § 8 M, stk. 2, affattes således:

Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører. »Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1, der efter en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond, fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, jf. dog stk. 4. Tilsvarende gælder for personer omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, jf. kildeskattelovens § 5 B, stk. 1, nr. 6. Andre personer, som er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, eller som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne, og som er omfattet af social sikringslovgivning i udlandet, jf. § 7, stk. 3 eller 4, i lov om en arbejdsmarkedsfond, kan fradrage en andel af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Denne andel udgør så stor en del af de udenlandske sociale bidrag, som svarer til, hvad indkomsten fra personligt arbejde eller fra selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan beskattes her i landet herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst udgør af den efter dansk skattelovgivning opgjorte samlede indtægt med fradrag af samtlige udgifter afholdt for at erhverve indkomsten opgjort efter statsskattelovens § 6, litra a.«.

3. § 16 H affattes således:

§ 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, og hvis afkast beskattes væsentligt lavere end efter danske regler, eller hvis beskatning i væsentlig grad udskydes i forhold til danske regler, medregnes selskabets indkomst opgjort efter danske regler ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab som nævnt i 1. pkt. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. »§ 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), skal den skattepligtige medregne selskabets indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 7 og 8, hvis: 1) selskabets CFC-indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 3 og 5, nr. 1-9, for det pågældende indkomstår udgør mere end 1/3 af selskabets skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 3, og 2) selskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af skatten beregnet på grundlag af satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 3-4, for samme periode.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1, sidste pkt., og stk. 2-7, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

Stk. 3. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet. Stk. 3. Selskabsskattelovens § 32, stk. 6, sidste pkt., og stk. 9-11, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

Stk. 4. I det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 2, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 4, og den faktisk betalte danske merskat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 2, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 4, for de pågældende år, kan faktisk betalt dansk merskat udbetales kontant. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 3, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor merskatten tilbagebetales. Stk. 4. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst i det omfang, udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

Stk. 5. Har den skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 10, og den faktisk betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 4, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor CFC - skatten tilbagebetales.«.

§ 33. - - - 4. § 33, stk. 6, affattes således:

Stk. 6. Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat efter stk. 1. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke. »Stk. 6. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat efter stk. 1. Danske skatter, som er opkrævet hos sambeskattede udenlandske selskaber efter selskabsskattelovens § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. Reglerne i eventuelle dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke. Vælger et sambeskattet selskab, der har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, at undlade at udnytte samtlige sine fradragsmuligheder ved indkomstopgørelsen til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes den herved forøgede udenlandske skattebetaling for det pågældende indkomstår ikke ved beregningen efter stk. 1.«.

§ 4

I lov nr. 492 af 12. juni 1996 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Tyskland, som ændret ved § 2 i lov nr. 861 af 30. november 1999, foretages følgende ændring:

1. Efter § 1 a indsættes:

»§ 1 b. Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst nedsættes for en person, som er hjemmehørende i Tyskland, og som modtager pension i forbindelse med tidligere personligt arbejde for det danske mindretals organisationer i Sydslesvig. Nedsættelsen udgør 50 pct. af den modtagne pension, hvis den skattepligtige har været hjemmehørende i Tyskland og har arbejdet for mindretallets institutioner i Sydslesvig i hele den periode, hvori den pågældende har optjent ret til pensionen. Såfremt den skattepligtige kun har været hjemmehørende i Tyskland og har arbejdet for mindretallets institutioner i Sydslesvig en del af den periode, hvori den pågældende har optjent ret til pensionen, reduceres nedsættelsen efter forholdet mellem det antal år, hvori den pågældende har været hjemmehørende i Tyskland og har arbejdet for mindretallets institutioner i Sydslesvig, og det antal år, hvori den pågældende har optjent ret til pensionen. For pension, som en person hjemmehørende i Tyskland modtager i forbindelse med en anden persons tidligere arbejde for mindretallets institutioner, er nedsættelsen af den danske beskatning afhængig af den periode, hvor den person, der optjente retten til pensionen, var hjemmehørende og arbejdede for mindretallet. Nedsættelsen kan ikke medføre, at den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst bliver negativ.«.

§ 5

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres såvel efter anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes bestemmelse i følgende tilfælde: 1. I § 35, stk. 1, indsættes som nr. 11: »11) I det omfang ændring af en udenlandsk skatteansættelse påvirker den skattepligtiges lempelse for udenlandsk skat efter ligningslovens § 33 eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst.«.

- - -

Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, nr. 1-9, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr. 2. I § 35, stk. 2, indsættes efter »stk. 1, nr. 1-9«: »og nr. 11«.

§ 6

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 20. oktober 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1278 af 20. december 2000, foretages følgende ændring:

1. § 12 affattes således:

§ 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-9, finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1. »§ 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-13, finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.«.

§ 7

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 2. februar 2001, som senest ændret ved § 4 i lov nr. 284 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:

§ 7. For lønmodtagerbidraget påhviler bidragspligten: 1. I § 7, stk. 1, litra a, ændres »§§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k.« til: »§§ 1 eller 2, stk. 1, litra a eller c, samt stk. 10 og 11.«

a) Personer, der har lønindkomst m.v. fra beskæftigelse udført her i landet eller fra beskæftigelse udført i udlandet, Grønland eller Færøerne for en arbejdsgiver her i landet, og som er skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c, g, j eller k,

§ 8

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, foretages følgende ændring:

§ 3 B. - - - 1. § 3 B, stk. 6, ophæves.

Stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse for udenlandske forsikringsvirksomheder, der driver forsikringsvirksomhed her i landet, og som opgør den skattepligtige indkomst her i landet efter selskabsskattelovens § 12.

§ 9

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven) jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001, foretages følgende ændring:

§ 53 A. Reglerne i stk. 2-5 gælder for 1. I § 53 A indsættes som nyt stk. 6:

- - - 2. livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, - - - 4. pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, og - - - »Stk. 6. Uanset stk. 1, nr. 2 og 4, kan der ikke ved oprettelsen af en pensionsordning gives afkald på beskatning efter reglerne i afsnit I, hvis pensionsordningen modtager statsstøtte.«.

§ 10

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001, foretages følgende ændringer:

§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må antages, 1. I § 2 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, ændres »jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2,« til: »jf. stk. 9,«.

1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, og

- - -

Stk. 2. Endvidere medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har været af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2, og

- - -

Stk. 7. Stk. 6, nr. 2-4, finder kun anvendelse, såfremt den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 1, eller ligningslovens § 16 H. 2. I § 2 a, stk. 7, ændres »§ 32, stk. 1« til: »§ 32, stk. 6«.

- - -

3. I § 2 a indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Et selskabs virksomhed anses for i væsentlig grad at have været af finansiel karakter, hvis mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra datterselskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis datterselskaberne er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende datterselskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.«.

§ 11

I lov nr. 460 af 31. maj 2000 om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove (Udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonel i international trafik m.v.) foretages følgende ændring:

§ 2 I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, som senest ændret ved § 34 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, foretages følgende ændringer: 1. § 2, nr. 1-3 og 7, samt § 3, nr. 1, ophæves.

1. § 2, stk. 1, litra a, 3.-5. pkt., ophæves.

2. § 2, stk. 1, litra j, ophæves.

3. § 2, stk. 7, ophæves.

- - -

7. I § 48 E, stk. 2, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, litra a-d eller j« til: »§ 2, stk. 1, litra a-d«.

- - -

§ 3 I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 720 af 14. september 1999, som senest ændret ved det af Folketinget den 26. maj 2000 vedtagne forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. (Hovedaktionærers med fleres personalegoder og udbytter), foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 1, litra a, ændres »kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c, j eller g« til: »kildeskattelovens §§ 1 eller 2, stk. 1, litra a, c eller g«.

- - -

§ 12

Stk. 1. §§ 1-4, §§ 6-8 og § 10-11 træder i kraft 1. januar 2002 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2002 eller senere. § 5 træder i kraft 1. januar 2002 og har virkning for skatteansættelser, der vedrører indkomståret 1999 eller senere indkomstår. § 9 træder i kraft 1. januar 2002 og har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 24. oktober 2001 eller senere.

Stk. 2. Indkomst fra udlejning af aktiver, som inden ikrafttrædelsen af denne lov ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 4, og som bliver omfattet af selskabsskattelovens § 32, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, medregnes ikke i CFC-indkomsten, hvis aktivet er udlejet til lejeren i henhold til en kontrakt indgået inden den 24. oktober 2001.

Stk. 3. Kildeskattelovens § 2, stk. 10 og 11, ophæves på et tidspunkt, som fastsættes af skatteministeren. Samtidigt ophæves: », samt stk. 10 og 11« i kildeskattelovens § 48 E, stk. 2, nr. 1, og i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra a.

Versioner

1. 2001-10-24