Forslag til Lov om ændring af lov om daghøjskoler m.v.\n(Skolemiljø, tilskudsbetingelser, indtægtsdækket virksomhed m.v.)

GældendeVersion 2001-12-07fra 2001-12-12

Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Lovforslag

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/bill/ft/200122L00019@2001-12-07/da

Indhold

Indledning
Bilag 1

I lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 27. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår » m.v. «.

2. § 1 affattes således:

» § 1. En daghøjskole, der er omfattet af loven, kan give følgende tilbud til personer over 18 år:

1) Tilbud om undervisning for kortuddannede, hvis hovedsigte er folkeoplysning (almene daghøjskoletilbud).

2) Tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU-tilbud), jf. lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven).

3) Tilbud, der kombinerer de i nr. 1 og 2 nævnte tilbud (kombinationstilbud).

Stk. 2 . For almene daghøjskoletilbud og kombinationstilbud gælder:

1) Det enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob el.lign.

2) Indtil 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til undervisning, uddannelse og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en anden uddannelseslov.

3) Et tilbud kan omfatte praktik i virksomhed.

4) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan tilbydes.

5) Undervisningen skal bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Stk. 3 . Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om varigheden af almene daghøjskoletilbud og kombinationstilbud og om tilrettelæggelsen, indholdet, omfanget og timetallet af undervisningen på disse tilbud.

Stk. 4. § 1, § 4, § 8, stk. 2, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3 og 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2 og 5, § 19, stk. 1-3 og 5, §§ 20, 23 og 24 og § 26, stk. 1, i FVU-loven samt regler udstedt med hjemmel heri gælder for FVU, som en daghøjskole tilbyder i medfør af stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 5. FVU i medfør af stk. 1, nr. 2 og 3, kan gennemføres sammen med FVU, der er udbudt i medfør af FVU-loven.

Stk. 6. Bortset fra undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, og FVU efter stk. 5 skal undervisningen gennemføres af daghøjskolen ved lærere, der er ansat ved daghøjskolen.

Stk. 7. Daghøjskoletilbud omfatter ikke

2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til organisatorisk arbejde m.v. «

3. § 2 ophæves.

4. § 2 b affattes således:

» § 2 b. En daghøjskole skal hvert år opfylde følgende betingelser:

1) Daghøjskolen skal gennemføre mindst ét sammenhængende kursus på heltid af minimum 16 ugers varighed.

2) Daghøjskolen skal gennemføre undervisning i mindst 900 timer.

3) Mindst 2/3 af daghøjskolens undervisning i henhold til denne lov eller 2/3 af daghøjskolens almene daghøjskoleundervisning i henhold til denne lov skal varetages af lærere, der er fastansat ved daghøjskolen. Undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, indgår ikke i opfyldelsen af kravet.

Stk. 2. Kravene i stk. 1 skal opfyldes for perioden fra den 1. juli til den 30. juni i det efterfølgende år. En skole, der ikke har opfyldt et af kravene, kan gennemføre undervisning med tilskud efter loven resten af kalenderåret.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene i stk. 1, herunder om, at kravene i nr. 1 om heltid og i nr. 2 om 900 timer nedsættes forholdsmæssigt for perioder, hvor der udelukkende gennemføres kurser, der er tilrettelagt for deltagere, for hvem et lavere timetal end 30 svarer til heltid.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan for små skoler dispensere for bestemmelsen i stk. 1, nr. 3. «

5. § 6, stk. 1, affattes således:

» En daghøjskole, som modtager tilskud efter denne lov, skal være en uafhængig, selvejende institution med vedtægter, som er godkendt af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1, med et indhold, som er i overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat med hjemmel heri. Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse godkendes af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes. Hvor grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter. «

6. I § 6, stk. 3, indsættes efter » kommunalbestyrelsen « : » eller amtsrådet « .

7. § 6, stk. 4, affattes således:

» Stk. 4. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes straks med varsel til den førstkommende 1. januar, hvis skolen ikke længere opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, eller regler, der er udstedt med hjemmel i § 2 b, stk. 3. «

8. § 6, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6 ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

9. I § 8, stk. 7, 1. pkt., ændres » §§ 1, 2 og 2 b « til: » §§ 1 og 2 b og regler, der er fastsat med hjemmel heri. «

10. § 11, stk. 3 og stk. 7, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

11. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres » § 11, stk. 4 « til: » § 11, stk. 3 « , og i 2. pkt. ændres » opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2 « til: » overholder bestemmelserne i lovens kapitel 1 og 2 og de regler, der er fastsat med hjemmel heri « .

12. § 13, stk. 3-7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Ved beregningen af årselever på undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, indgår kun

1) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, 3 og 4, og § 2 a, samt regler, der er fastsat med hjemmel heri,

2) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede, og

3) deltagere, der ved kursets start ikke er fyldt 61 år, og som har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 4. Ved beregningen af årselever på undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 2, indgår kun

1) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 4, og § 2 a, og

2) deltagere, der har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 5. Ved beregningen af årselever indgår kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, som yder grundtilskud til skolen, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. Følgende undervisning, der er gennemført uden for en kommune, som yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., indgår dog i beregningsgrundlaget:

1) Undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov, jf. § 1, stk. 2, nr. 2.

2) Praktik i virksomhed, jf. § 1, stk. 2, nr. 3.

3) FVU i medfør af § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, der gennemføres sammen med FVU udbudt i medfør af FVU-loven, jf. § 1, stk. 5.

4) Pædagogisk tilrettelagte ekskursioner.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning og aktiviteter, der gennemføres uden for en kommune, som yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af årselever, herunder om, at undervisning i FVU vægtes højere, om indberetning af årselever og om, hvilken tilknytning elever skal have til Danmark for at indgå i beregningen.

Stk. 8 . Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisning i medfør af § 1, stk. 2, nr. 2, ikke indgår i årselevberegningen. «

13. § 18 affattes således:

» § 18 . Daghøjskoler kan udbyde undervisning som indtægtsdækket virksomhed. «

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 6, stk.1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, kan kommunalbestyrelser og amtsråd for 2002 yde grundtilskud til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den 31. oktober 2001, og som ikke opfylder kravene i daghøjskolelovens § 6, stk. 2, og regler, der er fastsat med hjemmel heri.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 12, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, kan staten indtil den 31. december 2002 yde driftstilskud samt udbetale og opkræve refusion af driftstilskud for aktivitet på skoler, hvis vedtægter er godkendt før den 31. oktober 2001, og som ikke opfylder kravene i lovens § 6, stk. 2, og regler, der er fastsat med hjemmel heri.

Stk. 4. Kravene i § 2 b, stk. 1, i lov om daghøjskoler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal første gang opfyldes for perioden fra den 1. juli 2001 til den 30. juni 2002.

Lovforslaget svarer til det udkast til forslag til lov om ændring af lov om daghøjskoler m.v. (Skolemiljø, tilskudsbetingelser, indtægtsdækket virksomhed m.v.), som Undervisningsministeriet sendte i høring den 5. oktober 2001.

Lovforslaget stilles for at sikre et mere hensigtsmæssigt regelgrundlag for daghøjskolernes virksomhed, så skolerne bedre kan imødekomme nye behov og krav vedrørende daghøjskoletilbuddenes tilrettelæggelse og indhold.

Der henvises til lov nr. 449 af 14. juni 1995 om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. (jf. Folketingstidende 1994-95, forhandlingerne side 4752, 5186, 6477, 6653, tillæg A side 3175, tillæg B side 1083 og tillæg C side 712), lov nr. 1119 af 29. december 1997 om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. (jf. Folketingstidende 1997-98, forhandlingerne side 2016, 2122, 2374, 2624, tillæg A side 2485, tillæg B side 175, 211 og tillæg C side 290), lov nr. 1049 af 23. december 1998 om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. (jf. Folketingstidende 1998-99, forhandlingerne side 1897, 2450, 2662, tillæg A side 2939, 2919, tillæg B side 264, 299 og tillæg C side 288), lov nr. 1125 af 29. december 1999 om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.v. samt ændring af flere love (jf. Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 2284, 2555, 2791, tillæg A side 3476, tillæg B side 248 og tillæg C side 307) og lov nr. 489 af 31. maj 2000 om ændring af lov om daghøjskoler m.v. (jf. Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 6706, 8407, 8736, tillæg A side 7192, 7177, tillæg B side 1070 og tillæg C side 1061).

1. Lovforslagets baggrund

Forslagsstillerne mener, at den stadig faldende ledighed medfører, at det bliver mere og mere vanskeligt at rekruttere nye medarbejdere med de rette kvalifikationer.

Det er forslagsstillernes målsætning, at flere skal kunne forblive eller komme i beskæftigelse. Dette forudsætter, at arbejdsmarkedet skal være mere rummeligt. Det handler især om at forebygge og fastholde. Personer, der oplever sygdom eller andre kriser, skal ikke udstødes fra arbejdsmarkedet. Og personer, der af en eller anden grund har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet i længere tid, skal tilbage i ordinært arbejde. Beskæftigelse bør i højere grad ses som både et mål og et middel til bedre integration på arbejdsmarkedet.

Når personer, der har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid, igen skal i arbejde, kan det være nødvendigt med en gradvis indslusning. Her vil daghøjskolerne især for de kortuddannedes vedkommende kunne spille en vigtig rolle. Daghøjskolerne kan tilbyde vejledningsforløb, hvor deltagerne bliver vejledt om, hvilken branche de skal søge ud i, om de skal arbejde på hel- eller deltid, og om de har brug for videre uddannelse, inden de skal i ordinært arbejde m.m.

Lovforslaget stilles primært, fordi der er et behov for regelforenkling vedrørende krav til skolemiljø og om kursuslængde og -tilrettelæggelse for derved at give daghøjskolerne bedre muligheder for inden for nye og mere fleksible rammer i højere grad at kunne opfylde de mangeartede behov hos de ledige for konkret tilrettelagte aktiveringstilbud. Det kan f.eks. være i form af kortere daghøjskoletilbud og tilbud, som kan gennemføres parallelt med ansættelse på sociale vilkår.

Den gældende daghøjskolelov bærer præg af at være blevet ændret mange gange.

Under indtryk af den stærkt stigende aktivitet indførtes med lov nr. 1119 af 29. december 1997 øgede krav til daghøjskolernes miljø i form af krav om, at en daghøjskole hvert år skal have mindst 20 årselever, at en daghøjskole skal gennemføre undervisning i mindst 30 kalenderuger, og at mindst 2/3 af undervisningen skal varetages af lærere, der er fastansat ved skolen. Det hidtidige krav om, at en daghøjskole hvert kalenderår skulle gennemføre mindst ét kursus af minimum 16 ugers varighed, blev videreført med den ændring, at opfyldelsen ikke var bundet til kalenderåret.

Indholdsmæssigt blev der også strammet op, idet det blev præciseret, at kurser, der har karakter af virksomhedsintern efter- og videreuddannelse, ikke var støtteberettigede, ligesom det blev understreget, at hvert enkelt kursus skulle opfylde formålene med daghøjskoleundervisningen. Endvidere blev der givet undervisningsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen af tilbud.

Endelig blev der indført værn mod den såkaldte filialvirksomhed, idet kun undervisning og aktivitet, der gennemførtes i en grundtilskudsydende kommune, kunne indgå i tilskudsgrundlaget.

Da aktiviteten imidlertid fortsat steg stærkt, indførtes med lov nr. 1049 af 23. december 1998 rammestyringen fra den 1. januar 1999. I forbindelse hermed blev der strammet op på indholdet. Der blev i loven indsat en bestemmelse om, at den emne- og projektorienterede undervisning højst må udgøre 60 pct. af undervisningstiden, om mindste ugentligt timetal i grundlæggende færdigheder og i psykologiske fag og om vejledning i forbindelse med personlig udvikling og uddannelses- og erhvervsmuligheder. Endvidere udvidedes undervisningsministerens hjemmel til at fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelsen til også at omfatte omfang og indhold.

Hertil kom et nyt krav om, at kun kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede, indgår i tilskudsberegningen.

Fra 1. januar 2000 blev daghøjskolerne omfattet af finansieringsomlægningen, jf. lov nr. 1023 af 18. december 1999. I forbindelse hermed blev der fastlagt en overgangsordning, der skulle sikre, at AF og kommunerne fortsat gjorde brug af daghøjskolerne i aktiveringen. Overgangsordningen nedtrappes og vil være helt afviklet i 2005.

Endelig fik daghøjskolerne med lov nr. 489 af 31. maj 2000 ændret deres formål, så det ud over de hidtidige tilbud, hvis hovedsigte er folkeoplysning, også omfatter forberedende voksenundervisning (FVU) og kombinationsforløb mellem de folkeoplysende tilbud og FVU.

Mange af de gennemførte ændringer har haft til formål at dæmpe aktivitetsomfanget og sikre kvaliteten af tilbuddene. Med indførelsen af rammestyringen i 1999 er det sikret, at aktiviteten ikke løber løbsk.

De gældende vilkår, der bærer præg af de mange ændringer, er ikke i tilstrækkeligt omfang egnede til at imødekomme nye behov for at bringe personer, herunder personer med nedsat erhvervsevne, der har været væk fra arbejdsmarkedet i længere tid, i beskæftigelse, eventuelt på sociale vilkår. Der er derfor risiko for, at formelle regler bevirker, at daghøjskolerne ikke inddrages i løsningen af denne opgave.

Med henblik på at sikre, at kommunerne og AF, der står for finansieringen af den væsentligste del af aktiviteten, kan udnytte daghøjskolerne bedst muligt, er det nødvendigt at muliggøre en mere fleksibel tilrettelæggelse af daghøjskolekurserne. Der stilles derfor forslag om ophævelse af lovens krav om, at daghøjskolekurser skal gennemføres som sammenhængende forløb, og lovkravet om, at daghøjskoleundervisning skal gennemføres som heltidsundervisning. Ligeledes foreslås minimumstidsrammen for almene daghøjskoleforløb, som i dag er på 4 uger, nedsat til 1 uge for en del af skolens aktivitet.

Disse ændringer vil give mulighed for en vekselvirkning mellem undervisning, praktik, arbejdspraktik og jobtræning efter deltagernes behov, så deltagernes ressourcer og barrierer i forbindelse med beskæftigelse bedst muligt kan afklares.

Forslagene må formodes at gøre det nemmere for kommunerne og AF at gøre brug af daghøjskolerne i deres aktiveringsindsats, og forslagene vil inden for rammerne af kvoteordningen og finansieringsomlægningen kunne modvirke en tendens i retning af skolelukninger, ikke mindst i områder med tyndere befolkningsunderlag.

I lovforslaget stilles endvidere forslag af ordensmæssig og redaktionel karakter.

2. Lovforslaget indhold

a. Lempelse af kravene til skolemiljø

Der er i lovens § 2 b krav om, at en daghøjskole hvert år skal gennemføre mindst ét kursus af minimum 16 ugers varighed, gennemføre undervisning i mindst 30 kalenderuger, have mindst 20 årselever, og at mindst 2/3 af undervisningen skal varetages af fastansatte lærere.

Det foreslås, at kravet om mindst 20 årselever ophæves. Ophævelsen af kravet om mindst 20 årselever giver mulighed for, at der kan gennemføres daghøjskoletilbud på små skoler i områder med et begrænset elevunderlag.

Det gældende krav i lovens § 2 b, stk. 1, nr. 4, om, at mindst 2/3 af undervisningen skal gennemføres af lærere, der er fastansat ved skolen, foreslås lempet ved, at den såkaldte 1/3-undervisning udgår af beregningsgrundlaget. Endvidere foreslås opfyldelsen af kravet lempet ved, at skolerne kan vælge, at kravet kan opfyldes enten inden for den ordinære daghøjskoleundervisning inklusive FVU eller inden for den almene daghøjskoleundervisning. Det vil gøre det lettere for daghøjskolerne at knytte en stabil medarbejderstab til skolen, samtidig med at det giver større fleksibilitet i tilpasningen til udsving i aktivitetsomfanget. Hermed får skolerne bedre mulighed for at tilbyde FVU og 1/3-undervisning.

De gældende krav om, at en skole skal gennemføre mindst ét kursus af minimum 16 ugers varighed og have gennemført undervisning i mindst 30 kalenderuger, videreføres, idet dog kravet om undervisning i 30 kalenderuger ændres til krav om undervisning i mindst 900 timer. Det er i denne henseende uden betydning, om der i en time undervises på et eller på flere hold. Dette vil give især små skoler bedre mulighed for at understøtte den øgede fleksibilitet i afviklingen af tilbuddene, hvilket er et vigtigt formål med lovforslaget. Endvidere præciseres det i loven, at et 16-ugers-kursus for at opfylde kravet skal gennemføres som sammenhængende kursus på heltid. Det vil i bekendtgørelsen blive sikret, at de særlige vilkår for undervisning tilrettelagt for deltagere, for hvem et lavere timetal end 30 svarer til heltid, vil blive videreført på en måde, der ikke gør det vanskeligere for skolerne at opfylde kravet om et 16-ugers-kursus på heltid og om undervisning i mindst 900 timer.

Hertil kommer, at opgørelsesperioden foreslås fastlagt i loven, og at det fastsættes, at en skole, der ikke har opfyldt et krav til skolemiljøet, kan fortsætte sin virksomhed året ud med tilskud efter loven.

Det foreslås, at de nye krav til skolemiljø skal opfyldes første gang for perioden 1. juli 2001 til 30. juni 2002. Da der er tale om lempeligere regler for skolerne, er der ikke noget betænkeligt i, at bestemmelsernes virkning relaterer sig til en periode, der også strækker sig tilbage til før lovens ikrafttræden. Kommunalbestyrelsernes pligt i gældende lov til at tilbagekalde godkendelsen af vedtægter uden varsel, hvis en skole ikke har opfyldt kravene til skolemiljø, berøres ikke af, at en del af opfyldelsesperioden ligger forud for lovens ikrafttræden.

For god ordens skyld foreslås det præciseret, at daghøjskoleundervisning, bortset fra undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov (1/3-reglen) og FVU, der samlæses med den amtslige FVU, skal gennemføres af daghøjskolen ved lærere, der er ansat ved skolen.

b. Krav om kursuslængde m.v.

Der er i gældende lovs § 13, stk. 3, nr. 1, fastsat krav om, at et kursus kun tæller med i tilskudsgrundlaget, i det omfang det gennemføres med mindst 8 af de samme elever (den såkaldte 8-regel). Endvidere er det et krav, at kun deltagere i sammenhængende kursusforløb af 4 til 24 ugers varighed indgår i tilskudsberegningen. Disse krav foreslås ophævet. Endelig foreslås det, at der ikke længere skal være lovmæssigt krav om, at daghøjskoleundervisningen skal være heltidsundervisning.

8-reglen betyder, at daghøjskoler har måttet fuldføre hold, hvor der er under 8 af de samme elever, uden tilskud eller har måttet standse sådanne hold i utide. For de aktiverende myndigheder betyder det, at de enten får gratis undervisning en del af tiden eller har skullet finde alternativ aktivering. For at gardere sig herimod har skolerne måttet starte med meget store holdstørrelser, hvilket har været vanskeligt for skoler med mindre befolkningsunderlag.

Ophævelsen af lovkravet om, at kursusforløb skal gennemføres som sammenhængende kurser af 4 til 24 ugers varighed, indebærer, at det bliver muligt at gennemføre kurser, der ikke er sammenhængende. Det foreslås, at regler om ikke-sammenhængende kurser fastsættes i en bekendtgørelse. Det vil gøre det nemmere at tilpasse tilbuddene til ændrede behov, for eksempel om vekslen mellem daghøjskoleundervisning og praktik/arbejdspraktik/jobtræning. Endvidere tænkes der åbnet for, at daghøjskolerne kan tilbyde kortere kurser af ned til 1 uges varighed. Regler herom foreslås ligeledes fastsat i en bekendtgørelse. For at sikre kvaliteten af skolemiljøet påtænkes fastsat en regel om, at omfanget af kurser af under 4 ugers varighed højst skal kunne udgøre 1/3 af den samlede daghøjskolevirksomhed.

c. FVU-samlæsning m.v.

Lovforslaget vil give mulighed for samlæsning af FVU. Baggrunden herfor er, at det har vist sig, at der er behov for at kunne gennemføre FVU, hvor der på det enkelte hold går såvel daghøjskolelever som kursister, der ikke er daghøjskolelever. Det vil især være en mulighed ved kombinationstilbuddene. Samlæsningen kan gennemføres enten ved, at daghøjskoleelever går til FVU på en anden institution, eller ved, at daghøjskolerne efter overenskomst med en amtskommune selv udbyder og gennemfører FVU-kurser for både eksterne kursister og egne elever. Samlæsning med hjemmel i » 1/3-reglen « er ikke mulig efter gældende lov, da FVU-loven ikke kan betegnes som en » anden uddannelseslov « . Det ville være for begrænsende for daghøjskolernes FVU, hvis der blev givet mulighed for, at FVU kan gennemføres inden for rammerne af 1/3-undervisningen. Omfanget af FVU ville i givet fald ikke kunne overstige 1/3, og hvis der samtidig indgik undervisning i medfør af en anden lov, ville FVU blive begrænset yderligere. Der stilles derfor forslag om en særlig FVU-ordning, der gør det muligt, at daghøjskoleelever læser FVU sammen med kursister fra den amtslige FVU uden begrænsning af omfanget. Forslaget indebærer, at daghøjskoler, der afholder udgiften for egne daghøjskolelevers deltagelse i den amtslige FVU, vil skulle medregne undervisningen af daghøjskoleeleverne i tilskudsberegningen. Ordningen svarer til finansieringen af undervisning i medfør af en anden uddannelseslov (1/3-reglen), men der foreslås ingen begrænsninger i omfanget af FVU.

Bestemmelsen i lovens § 13, stk. 4, nr. 1, om varigheden af FVU-kurser foreslås at udgå som overflødig, da varigheden af FVU-kurser med hjemmel i FVU-loven er reguleret i FVU-bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1200 af 15. december 2000).

Det foreslås præciseret i loven, at bemyndigelsen i lovens § 13, stk. 6, til at fastsætte nærmere regler om beregningen af årselever også bemyndiger ministeren til at vægte FVU højere samt til at fastsætte regler om indberetningen af årselever.

d. Tilbuddenes tilrettelæggelse og indhold

Der er siden daghøjskolelovens ikrafttræden i 1996 sket en række opstramninger af kravene til indhold og tilrettelæggelse m.v. af daghøjskoletilbuddene. Der er nærmere redegjort herfor i afsnit 1 ovenfor. Endvidere er ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler blevet udvidet, så den nu omfatter omfang, tilrettelæggelse og indhold af tilbuddene.

Det foreslås, at flertallet af de i den gældende lov fastsatte krav om indhold og tilrettelæggelse udgår af loven som konsekvens af den foreslåede ophævelse af § 2. I stedet foreslås det, at regler om indhold, tilrettelæggelse og omfang af daghøjskolekurser fastsættes med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse i § 1, stk. 3. Bortset fra bestemmelserne i lovens § 2 om undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov (1/3-reglen), om praktik i virksomhed og om specialundervisning og specialpædagogisk bistand, der alle foreslås videreført i § 1, er det hensigten, at reglerne i lovens § 2 umiddelbart videreføres i bekendtgørelsen. I denne forbindelse foreslås det, at undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler udvides til også at omfatte timetallet samt varigheden af kurser. Denne udvidelse af bemyndigelsen agtes umiddelbart anvendt til bl.a. at fastsætte regler om, at varigheden af daghøjskolekurser kan være fra 1 til 24 uger, eller for deltidskurser, hvad der svarer til varigheden af et daghøjskolekursus på 1 til 24 ugers heltidsundervisning. Der er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, redegjort nærmere for, hvad bemyndigelsen forventes anvendt til umiddelbart.

e. Vedtægtsgodkendelse m.v.

Der stilles forslag om, at det i § 6, stk. 1, tydeliggøres, at daghøjskoler, der modtager tilskud efter loven, ikke bare skal være uafhængige, selvejende institutioner med vedtægter, der skal være godkendt af en kommunalbestyrelse/et amtsråd, men også, at vedtægterne skal have et indhold, der er i overensstemmelse med loven og regler, som er fastsat med hjemmel heri.

Som konsekvens af forslaget om, at skoler, der ikke har opfyldt et af kravene til skolemiljø, kan fortsætte deres virksomhed med tilskud efter loven året ud, jf. det til nr. 4 anførte, foreslås den gældende passus i § 6, stk. 4, om, at godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes » uden varsel «, omformuleret, så opsigelsen skal meddeles med et varsel til den førstkommende 1. januar. Det understreges, at opsigelsen skal meddeles skolen straks.

Kommunalbestyrelsens adgang til at tilbagekalde godkendelsen af vedtægter, hvis der ikke længere er behov for skolen, foreslås ophævet. Denne bestemmelse anses for overflødig, da kommunalbestyrelsen fortsat vil kunne opsige grundtilskuddet, hvis der ikke længere er behov for skolen.

I den gældende lovs § 12, stk. 1, 2. pkt., er det fastsat, at ydelse af driftstilskud er betinget af, at skolen opfylder betingelserne i lovens kapitel 1 og 2. Denne tilskudsbetingelse foreslås præciseret, så det klart fremgår, at skolen også skal overholde regler, der er fastsat med hjemmel i kapitel 1 og 2.

f. Indtægtsdækket virksomhed

Der skønnes ikke længere at være behov for bemyndigelsen i lovens § 18 til at fastsætte regler om undervisning udbudt som indtægtsdækket virksomhed. Bemyndigelsen foreslås derfor ophævet. Bemyndigelsen har tidligere været brugt til at fastsætte et maksimum for omfanget af den indtægtsdækkede virksomhed. Som følge af finansieringsomlægningen blev denne begrænsning imidlertid ophævet i 2000. Tilbage står regler, der svarer til dele af Finansministeriets Budgetvejledning, og bekendtgørelsen henviser i øvrigt til Budgetvejledningen. En ophævelse af bemyndigelsen og dermed også af de i medfør heraf fastsatte regler vil derfor ikke ændre den gældende retstilstand, idet det forudsættes, at den indtægtsdækkedes virksomhed gennemføres i overensstemmelse med Budgetvejledningen.

3. Høring

Forslaget har af den tidligere regering været sendt til høring hos Rigsrevisionen, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Daghøjskoler i Danmark, AOF Danmark, Liberalt Oplysningsforbund, Folkeligt Oplysnings Forbund, Frit Oplysningsforbund, Dansk Oplysningsforbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Det Centrale Handicapråd, De Samvirkende Invalideorganisationer, Nævnet for Etnisk Ligestilling og Rådet for Etniske Minoriteter. Forslaget har desuden ad elektronisk vej været genstand for offentlig høring.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget er udgiftsneutralt og har ingen administrative konsekvenser for det offentlige.

5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forslaget er udgiftsneutralt

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Ingen Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen ingen

Miljømæssige konsekvenser Ingen ingen

Administrative konsekvenser for borgerne Ingen ingen

Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Til nr. 1

Forslaget stilles af ordensmæssige grunde, da loven alene omhandler daghøjskolerne.

Til nr. 2

Ad § 1

§ 1 foreslås omskrevet for at gøre den mere overskuelig. Endvidere overføres enkelte bestemmelser fra gældende lovs § 2, der i øvrigt foreslås ophævet, jf. nr. 3, ligesom der indsættes bestemmelser om samlæsning af FVU efter daghøjskoleloven med den af amtskommunerne udbudte FVU og om, at undervisningen skal forestås af daghøjskolen selv ved dens lærere. Endelig foreslås reglerne om heltidsundervisning i § 1, stk. 4 og 5, i den gældende lov ophævet, jf. dog bemærkningerne til § 1, stk. 3, hvoraf det fremgår, at krav til timetal kan fastsættes i en bekendtgørelse.

Ad § 1, stk. 1

Ændringerne, der er af redaktionel karakter, tilsigter at gøre bestemmelsen mere overskuelig. Det foreslås, at de nærmere beskrivelser af tilbud, hvis hovedsigte er folkeoplysning, flyttes til stk. 2. Som konsekvens af ophævelsen af stk. 4 foreslås det i nr. 1 indføjet, at tilbuddene tilrettelægges for kortuddannede.

Ad § 1, stk. 2

Forslaget indebærer ingen ændringer af retstilstanden. Bestemmelsen omfatter dels de fra gældende § 1, stk. 1, overførte beskrivelser af tilbud, hvis hovedsigte er folkeoplysning, dels de fra gældende § 2 overførte bestemmelser om undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov (1/3-reglen), om, at praktik i virksomhed kan indgå i tilbuddene, og om, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan tilbydes. Det anses for hensigtsmæssigt, at disse forhold omfattes af daghøjskolernes formål.

Ad § 1, stk. 3

Det foreslås, at den gældende bemyndigelse i lovens § 2, stk. 3, for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om omfanget, tilrettelæggelsen og indholdet af tilbuddene opretholdes i lovens § 1, stk. 3.

Endvidere foreslås det, at bemyndigelsen udvides til også at omfatte fastsættelse af nærmere regler om timetal samt om varigheden af daghøjskolekurser. Dette skal ses i sammenhæng med forslaget om ophævelse af lovens § 1, stk. 4 og 5, om heltidsundervisning, så der ikke længere vil være et lovkrav om, at daghøjskoleundervisning skal være heltidsundervisning, og forslaget om ophævelse af lovens § 13, stk. 3, nr. 1, hvorefter kun elever i sammenhængende kursusforløb af mindst 4 og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse med planen herfor, indgår i årselevberegningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 11. Spørgsmålene om krav til kursusforløb og kursusvarighed foreslås herefter reguleret i en bekendtgørelse for hermed smidigere at kunne tilpasse tilbuddene til den løbende udvikling i arbejdsmarkedets behov.

Bemyndigelsen agtes umiddelbart anvendt til videreførelse af reglerne i lovens § 2, der foreslås ophævet. Det drejer sig om omfang af et enkelt emne, om tilbud om undervisning i grundlæggende færdigheder og i psykologiske fag m.v. og om de særlige tilrettelæggelsesformer som foredragsvirksomhed, ekskursioner, aktiviteter i forbindelse med undervisning og fællesarrangementer. Herudover tænkes bemyndigelsen anvendt til at fastsætte supplerende regler om, at varigheden af daghøjskolekurser kan være fra 1 til 24 uger, og om, at kurser med en varighed svarende til under 4 ugers heltidsundervisning højst kan udgøre 1/3 af en skoles daghøjskolevirksomhed. Der påtænkes endvidere fastsat regler om, at daghøjskolekurser, der ikke gennemføres som sammenhængende forløb, skal gennemføres inden for 12 måneder, og om, at det enkelte skoleophold i sådanne forløb ikke kan være af kortere varighed end 30 timer.

Ad § 1, stk. 4

Forslaget svarer med enkelte ændringer af redaktionel karakter til gældende lovs § 1, stk. 2.

Ad § 1, stk. 5

Forslaget gør det muligt at samlæse mellem daghøjskolernes FVU efter daghøjskoleloven og FVU, der er udbudt i medfør af FVU-loven. Der opnås hermed et bredere elevgrundlag og herigennem en bedre økonomisk basis for, at daghøjskolerne kan bidrage til gennemførelsen af FVU. Samlæsningen kan foregå på den måde, at daghøjskoleelever følger undervisning, der er udbudt i henhold til FVU-loven. Hvis daghøjskolen betaler for undervisningen, indgår de pågældende elever i årselevberegningen for daghøjskolen.

Ad § 1, stk. 6

Forslaget ændrer ikke den gældende retstilstand. Med forslaget præciseres det, at daghøjskolernes undervisning bortset fra undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov (1/3-reglen) og FVU, der samlæses med den amtslige FVU, skal gennemføres af skolen selv ved egne lærere. Dette gælder for såvel fastansatte som timelønnede lærere.

Ad § 1, stk. 7

Forslaget er identisk med gældende lovs § 1, stk. 3.

Til nr. 3

Lovens § 2 foreslås ophævet. Paragraffen indeholder endog meget detaljerede bestemmelser om timetal, indhold og tilrettelæggelse. Disse forhold vil mere hensigtsmæssigt kunne reguleres i bekendtgørelsesform, så det bliver muligt smidigere at tilpasse indhold og tilrettelæggelse m.v. til den løbende udvikling i arbejdsmarkedets behov og behovet for tilbud, der er tilpasset personer med begrænset erhvervsevne. De gældende regler i § 2 påtænkes videreført i en bekendtgørelse udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 1, stk. 3, jf. det til nr. 2 anførte.

Samtidig foreslås dog bestemmelserne om undervisning i medfør af en anden uddannelseslov, om praktik i virksomhed og om, at der kan tilbydes specialundervisning og specialpædagogisk bistand, samt undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om omfang, tilrettelæggelse og indhold af tilbuddene optaget i lovens § 1, jf. det ovenfor til nr. 2 anførte.

Til nr. 4

Med den foreslåede ændrede affattelse af § 2 b bortfalder kravet om, at en daghøjskole hvert år skal have mindst 20 årselever. Forslaget stilles, fordi kravet har medført, at i øvrigt velfungerende skoler har måttet indstille deres virksomhed. Dette er ikke mindst gået ud over skoler i mindre byer og i landkommuner. Det vil herefter være op til AF og ikke mindst kommunerne at tage stilling til de små skolers fortsatte eksistens gennem deres brug af skolerne og kommunernes ydelse af grundtilskud.

Det har voldt flere små skoler problemer at leve op til kravet om, at mindst 2/3 af undervisningen skal læses af fastansatte lærere. Kravet foreslås derfor lempet, idet undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov (1/3-undervisning) udgår af beregningsgrundlaget. Endvidere vil det blive valgfrit for en skole, om FVU skal indgå i beregningsgrundlaget, eller om grundlaget alene skal omfatte den almene daghøjskoleundervisning. Dette vil kunne fjerne barrierer for skolernes køb af undervisning, der er oprettet ved eller i medfør af en anden uddannelseslov, og til at knytte timelønnede FVU-lærere til sig.

Da det fortsat er vigtigt, at der på en daghøjskole er et pædagogisk skolemiljø, videreføres kravet om, at en skole hvert år skal gennemføre mindst ét kursus af minimum 16 ugers varighed, uændret, ligesom kravet om, at en skole skal gennemføre undervisning i mindst 30 kalenderuger, videreføres, dog ændret til et krav om undervisning i mindst 900 timer. De 900 timer svarer til det gældende krav om undervisning i mindst 30 kalenderuger, men de 900 timer betyder, at kravet kan opfyldes på en smidigere måde. En skole behøver for eksempel ikke at have aktivitet på alle hverdage i en kalenderuge, og en skole, der har undervisning ud over de normale 30 ugentlige timer, vil få godskrevet disse timer. Hermed vil det blive lettere at tilpasse afviklingen af kurser til ændrede krav om smidigere tilrettelæggelse. Det understreges, at det ved opgørelsen af de 900 timer er uden betydning, om der i en time undervises et enkelt hold eller parallelle hold. Som konsekvens af bortfaldet af lovens krav om heltidsundervisning og om sammenhængende forløb foreslås det præciseret, at det krævede kursus af mindst 16 ugers varighed skal være gennemført som sammenhængende heltidsundervisning. Med hjemmel i § 2 b, stk. 3, vil det i en bekendtgørelse blive sikret, at kravet om heltidsundervisning på et kursus af mindst 16 ugers varighed og kravet om undervisning i mindst 900 timer nedsættes forholdsmæssigt for kurser, der efter de gældende regler opfylder kravet om heltidsundervisning med et lavere ugentligt timetal end 30. Der er tale om kurser, som er tilrettelagt for personer, for hvem et lavere timetal end 30 svarer til heltidsundervisning.

Endelig foreslås det, at opfyldelsesperioden fastlægges i loven til perioden fra den 1. juli til den 30. september i det efterfølgende år, og at skoler, der ikke har opfyldt et af kravene, kan videreføre deres virksomhed året ud med tilskud efter loven. Der bliver hermed mulighed for, at en skole, hvis godkendelse af vedtægter tilbagekaldes på grund af manglende opfyldelse af et skolemiljøkrav, kan afvikle sin virksomhed i ro og orden.

Til nr. 5

Bestemmelsen om vedtægtsgodkendelse, når flere kommunalbestyrelser eller amtsråd yder grundtilskud, foreslås overført uændret fra § 11, stk. 3. Hermed samles lovens bestemmelser om godkendende kommunalbestyrelse/amtsråd i én bestemmelse.

Herudover foreslås bestemmelsen omformuleret, så det tydeliggøres, at en daghøjskole for at modtage tilskud efter loven ikke alene skal være en selvejende institution med vedtægter, der er godkendt af en grundtilskudsydende kommunalbestyrelse/amtsråd, men at den selvejende institution i overensstemmelse med den almindelige regulering af de selvejende undervisningsinstitutioner skal være uafhængig. Denne tydeliggørelse tilsigter ikke ændringer i retstilstanden. Endvidere præciseres det, at indholdet af vedtægterne skal være i overensstemmelse med loven og regler, der er udstedt med hjemmel heri. Hermed tydeliggøres retstilstanden for vedtægternes betydning for udbetaling af tilskud.

Til nr. 6

Forslaget stilles af ordensmæssige grunde, idet også et amtsråd uændret kan godkende en daghøjskoles vedtægter.

Til nr. 7

Forslaget stilles som konsekvens af forslaget om, at skoler, der ikke har opfyldt et af kravene til skolemiljøet i § 2 b, kan fortsætte deres virksomhed året ud med tilskud efter loven. Der henvises til det til nr. 4 anførte.

Til nr. 8

Den gældende formulering i § 6, stk. 5, 2. pkt., om, at tilbagekaldelsen kan ske uden varsel, foreslås at udgå, da den anses for at være overflødig, og da den utilsigtet vil kunne give anledning til at antage, at forvaltningslovens regler om høring af en part ikke gælder i disse tilfælde. Hvis grundtilskud ydes af en kommunalbestyrelse eller af et amtsråd, forudsættes det, at det er den pågældende myndighed, der tilbagekalder godkendelsen af daghøjskolens vedtægter. Hvis flere kommunalbestyrelser eller amtsråd yder grundtilskud til en skole, forudsættes det, at de i fællesskab træffer aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der tilbagekalder vedtægtsgodkendelsen.

Lovens § 6, stk. 6, foreslås at udgå, da bestemmelsen ikke har noget selvstændigt indhold. En kommunalbestyrelse vil fortsat kunne standse støtten til en daghøjskole, som der ikke længere er behov for, jf. lovens § 11, stk. 5. Endvidere videreføres lovens § 6, stk. 7, uændret som lovens § 6, stk. 6.

Til nr. 9

Som konsekvens af ophævelsen af lovens § 2 udgår henvisningen til denne bestemmelse. Endvidere præciseres det, at virksomheden ikke alene skal være i overensstemmelse med § 1 i loven, men også med regler, der fastsættes med hjemmel heri.

Til nr. 10

Lovens § 11, stk. 3, foreslås ophævet, da bestemmelsen foreslås optaget i § 6, stk. 1, jf. det til nr. 5 anførte.

Forslaget om ophævelse af lovens § 11, stk. 7, stilles, fordi bestemmelsen er overflødig, eftersom der i de såkaldte kommunalfuldmagtsregler er tilstrækkelig hjemmel til, at en kommunalbestyrelse og i øvrigt et amtsråd kan overdrage fast ejendom til en daghøjskole.

Til nr. 11

Den foreslåede ophævelse af henvisningen til lovens § 12, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens af den ændrede nummerering af lovens § 11, stk. 4-6, som følge af forslaget om at ophæve lovens § 11, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Endvidere præciseres det, at det ikke alene er en tilskudsbetingelse, at en daghøjskole overholder betingelserne i lovens kapitel 1 og 2, men også at skolen skal overholde de regler, der udstedes med hjemmel i bestemmelserne i kapitel 1 og 2.

Herudover foreslås ændringer af sproglig karakter.

Til nr. 12

Ad § 13, stk. 3

For så vidt angår ophævelsen af kravene i § 13, stk. 3, nr. 1, henvises til det til nr. 2, ad § 1, stk. 3, anførte.

Herudover foreslås lovens § 13, stk. 3, nr. 2 (8-reglen), ophævet. Bestemmelsen, der skal sikre kontinuitet på det enkelte hold, indebærer, at tilskud til et kursus, der kommer under 8 gennemgående elever, bortfalder, uanset at årsagen hertil er forhold, som daghøjskolen ikke har nogen indflydelse på. Det kan for eksempel være, at en elev får anvist beskæftigelse, flytter til en anden kommune eller bliver længerevarende syg. For kommunerne og AF betyder bestemmelsen, at undervisningen på hold med under 8 gennemgående deltagere bliver gratis, eller at holdet bliver standset, så der skal findes alternativ aktivering. Bestemmelsen har også betydet, at skolerne for at gardere sig kun tør starte meget store hold. Det har især ramt skoler i egne med et begrænset elevunderlag. Bortfald af bestemmelsen betyder, at der bliver større sikkerhed for såvel igangsætning som gennemførelse af et planlagt kursus.

Ad § 13, stk. 4

For de rene FVU-kurser gælder de regler for indhold og tilrettelæggelse og målgruppe, som er fastsat i FVU-loven og FVU-bekendtgørelsen. Lovens § 13, stk. 4, nr. 1, om kursusvarighed m.v. kan derfor udgå som overflødig.

Ad § 13, stk. 5

Med forslaget fastsættes det, at FVU, som en daghøjskole gennemfører ved samlæsning med FVU, der udbydes efter FVU-loven, indgår ved beregningen af årselever, selv om denne undervisning gennemføres i en kommune, der ikke yder grundtilskud til skolen eller hvis det er en amtskommune, der yder grundtilskud i en kommune, som ikke har godkendt skolens oprettelse.

Endvidere foreslås bestemmelsen omredigeret for at gøre den mere overskuelig.

Ad § 13, stk. 6

Som led i omredigeringen af lovens § 13, stk. 5, foreslås dispensationsbeføjelsen flyttet til nyt stykke 6.

Ad § 13, stk. 7

Forslaget indebærer ingen ændring i forhold til den gældende retstilstand. Forslaget om, at der i loven optages en bestemmelse om, at FVU vægtes højere, stilles, fordi det må anses for mere hensigtsmæssigt, at hjemmelen til vægtning fremgår direkte af loven.

Forslaget om, at undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregningen af årselever også omfatter indberetningen af årselever, stilles for at tydeliggøre omfanget af bemyndigelsen.

Ad § 13, stk. 8

Bestemmelsen er identisk med den gældende bortset fra en konsekvensændring i forhold til henvisningen til den ophævede § 2.

Til nr. 13

Da det ikke er hensigten at fastsætte regler for den indtægtsdækkede virksomhed, som afviger fra Finansministeriets Budgetvejledning, foreslås bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om den indtægtsdækkede virksomhed erstattet af en generel henvisning til Finansministeriets Budgetvejledning.

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2002, for at forenklingerne kan få virkning allerede for 2002.

Ifølge overgangsbestemmelserne i den gældende lov kan staten indtil den 31. december 2001 yde tilskud til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den 1. juli 2000. Det har været forudsat, at der hermed var tilstrækkelig tid for skolerne til at få vedtaget nye vedtægter og for kommunalbestyrelserne til at godkende de ændrede vedtægter. Da bekendtgørelsen om vedtægter m.v. for daghøjskoler imidlertid først er trådt i kraft godt et år senere, den 29. september 2001, foreslås det, at fristen forlænges med et år til udgangen af 2002. Staten bemyndiges hermed til at udbetale driftstilskud til udgangen af 2002 til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den 1. oktober 2001 med et indhold, der ikke lever op til bekendtgørelsen. Statens bemyndigelse omfatter også udbetalingen af tilskud for aktiverede og opkrævning af refusion herfor hos kommunerne og Beskæftigelsesministeriet. På tilsvarende måde bemyndiges kommunalbestyrelser og amtsråd til at kunne udbetale grundtilskud til disse skoler for 2002.

Endelig foreslås det, at de lempeligere krav til skolemiljø i § 2 b første gang skal opfyldes for perioden fra den 1. juli 2001 til den 30. juni 2002.

Bilag 1

Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende formulering

Gældende formulering Lovforslaget

Lov om daghøjskoler m.v. Lov om ændring af lov om daghøjskoler m. v.

(Skolemiljø, tilskudsbetingelser, indtægtsdækket virksomhed m.v.)

§ 1 I lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 27. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I lovens titel udgår » m.v. «.

2. § 1 affattes således:

§ 1. Daghøjskolerne giver følgende tilbud til personer over 18 år: » § 1. En daghøjskole, der er omfattet af loven, kan give følgende tilbud til personer over 18 år:

1) Tilbud om undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning. Det enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob el.lign. Tilbudet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 1) Tilbud om undervisning for kortuddannede, hvis hovedsigte er folkeoplysning (almene daghøjskoletilbud).

2) Tilbud om forberedende voksenundervisning, jf. lov om forberedende voksenundervisning. 2) Tilbud om forberedende voksenundervisning (FVU-tilbud), jf. lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven).

3) Tilbud, der kombinerer de i nr. 1 og 2 nævnte tilbud. 3) Tilbud, der kombinerer de i nr. 1 og 2 nævnte tilbud (kombinationstilbud).

Stk. 2 . For almene daghøjskoletilbud og kombinationstilbud gælder:

2) Indtil 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til undervisning, uddannelse og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en anden uddannelseslov.

3) Et tilbud kan omfatte praktik i virksomhed.

4) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan tilbydes.

5)Undervisningen skal bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Stk. 2. § 1, § 4, § 8, stk. 2, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3 og 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2 og 5, § 19, stk. 1-3 og 5, §§ 20, 23 og 24 og § 26, stk. 1, i lov om forberedende voksenundervisning samt regler udstedt i medfør heraf gælder for den i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte forberedende voksenundervisning. Stk. 4. § 1, § 4, § 8, stk. 2, § 9, § 12, stk. 2, § 14, stk. 1, 2. pkt., § 14, stk. 3 og 4, § 16, stk. 2, § 18, stk. 2 og 5, § 19, stk. 1-3 og 5, §§ 20, 23 og 24 og § 26, stk. 1, i FVU-loven samt regler udstedt med hjemmel heri gælder for FVU, som en daghøjskole tilbyder i medfør af stk. 1, nr. 2 og 3.

Stk. 5. FVU i medfør af stk. 1, nr. 2 og 3, kan gennemføres sammen med FVU, der er udbudt i medfør af FVU-loven.

Stk. 3 . Daghøjskoletilbud omfatter ikke Stk. 7. Daghøjskoletilbud omfatter ikke

1) efter- og videreuddannelse, der hovedsagelig har til formål at kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og 1) efter- og videreuddannelse, der hovedsagelig har til formål at kvalificere medarbejdere eller virksomhedsindehavere i forhold, som specifikt vedrører en eller flere virksomheders drift og produktion, og

2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til organisatorisk arbejde m.v. 2) arbejdsgiversammenslutningers og fagbevægelsens kursusvirksomhed, der har til formål at kvalificere deltagerne til organisatorisk arbejde m.v. «

Stk. 4 . Tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 3, tilrettelægges som heltidsundervisning for kortuddannede. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen, herunder om, at timetallet for heltidsundervisning vil variere i forhold til andelen af timer i forberedende voksenundervisning.

Stk. 5 . Tilbud efter stk. 1, nr. 2, tilrettelægges som heltidsundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om heltidsundervisningen.

§ 2. For det enkelte daghøjskolekursus efter § 1, stk. 1, nr. 1, og kombinationskurser efter § 1, stk. 1, nr. 3, hvor forberedende voksenundervisning udgør under 1/3 af undervisningstiden, gælder følgende for den undervisning, hvis hovedsigte er folkeoplysning: 3. § 2 ophæves.

1) Der undervises i et eller flere emner. Undervisningen tilrettelægges emne- og projektorienteret. Undervisningen i ét emne må højst udgøre 60 pct. af undervisningstiden.

2) Følgende undervisning skal tilbydes tilrettelagt enten som emne- og projektorienteret undervisning eller som selvstændig skemalagt undervisning:

a) Mindst 6 timer ugentlig i grundlæggende færdigheder. b) Mindst 4 timer ugentlig i psykologiske fag. c) Andre valgfag. d) Vejledning i forbindelse med personlig udvikling og uddannelses- og erhvervsmuligheder.

3) Undervisningen, jf. nr. 1 og 2, kan i begrænset omfang tilbydes i følgende særlige tilrettelæggelsesformer:

a) Foredragsvirksomhed. b) Ekskursioner. c) Aktiviteter i forbindelse med undervisningen. d) Praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed.

4) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan tilbydes.

5) Fællesarrangementer kan tilbydes.

6) Indtil 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en anden uddannelseslov.

Stk. 2 . For undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 3, hvor den forberedende voksenundervisning udgør mindst 1/3 af undervisningstiden, gælder stk. 1, bortset fra nr. 1, og nr. 2, litra a-c. I tilbudet indgår dog mindst 2 timer ugentlig i psykologiske fag.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om omfanget, tilrettelæggelsen og indholdet af daghøjskolekurser efter stk. 1.

4. § 2 b affattes således:

§ 2 b. En daghøjskole skal opfylde følgende betingelser: § 2 b. En daghøjskole skal opfylde følgende betingelser:

1) Daghøjskolen skal hvert år gennemføre mindst et kursus af minimum 16 ugers varighed. 1) Daghøjskolen skal gennemføre mindst ét sammenhængende kursus på heltid af minimum 16 ugers varighed.

2) Daghøjskolen skal hvert år gennemføre undervisning i mindst 30 kalenderuger. 2) Daghøjskolen skal gennemføre undervisning i mindst 900 timer.

3) Daghøjskolen skal have mindst 20 årselever pr. år.

4) Mindst 2/3 af daghøjskolens undervisning i henhold til denne lov skal varetages af lærere, der er fastansat ved daghøjskolen. 3) Mindst 2/3 af daghøjskolens undervisning i henhold til denne lov eller 2/3 af daghøjskolens almene daghøjskoleundervisning i henhold til denne lov skal varetages af lærere, der er fastansat ved daghøjskolen. Undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, indgår ikke i opfyldelsen af kravet.

Stk. 2 . Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene i stk. 1. Stk. 2. Kravene i stk. 1 skal opfyldes for perioden fra den 1. juli til den 30. juni i det efterfølgende år. En skole, der ikke har opfyldt et af kravene, kan gennemføre undervisning med tilskud efter loven resten af kalenderåret.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan for små skoler dispensere for bestemmelsen i stk. 1, nr. 4. Stk. 4. Undervisningsministeren kan for små skoler dispensere for bestemmelsen i stk. 1, nr. 3. «

5. § 6, stk. 1, affattes således:

§ 6. Daghøjskoler etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1. Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse godkendes af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes. » En daghøjskole, som modtager tilskud efter denne lov, skal være en uafhængig, selvejende institution med vedtægter, som er godkendt af en kommunalbestyrelse eller et amtsråd, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1, med et indhold, som er i overensstemmelse med loven og de regler, der er fastsat med hjemmel heri. Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse godkendes af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes. Hvor grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter. «

Stk. 3. Ved godkendelsen af vedtægterne skal kommunalbestyrelsen påse, at skolen råder over egnede lokaler og kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag. 6. I § 6, stk. 3, indsættes efter » kommunalbestyrelsen « : » eller amtsrådet « .

7. § 6, stk. 4, affattes således:

Stk. 4. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes uden varsel, hvis skolen ikke længere opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 2 b, stk. 2. » Stk. 4. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes straks med varsel til den førstkommende 1. januar, hvis skolen ikke længere opfylder betingelserne i § 2 b, stk. 1, eller regler, der er udstedt med hjemmel i § 2 b, stk. 3. «

Stk. 5. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter skal tilbagekaldes, hvis skolen ophører med at drive daghøjskolevirksomhed, hvis skolen ikke længere opfylder betingelserne for at kunne påbegynde sin virksomhed, eller hvis skolens virksomhed i øvrigt ikke længere er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i medfør af loven. Tilbagekaldelse kan ske uden varsel. 8. § 6, stk. 5, 2. pkt., og stk. 6, ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

Stk. 6. Godkendelsen af en daghøjskoles vedtægter kan endvidere tilbagekaldes, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Tilbagekaldelse skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved tilbagekaldelse af godkendelsen af vedtægter.

§ 8

Stk. 7. Bestyrelsen udarbejder hvert år en plan for skolens virksomhed, der skal være i overensstemmelse med §§ 1, 2 og 2 b. 9. I § 8, stk. 7, 1. pkt., ændres » §§ 1, 2 og 2 b « til: » §§ 1 og 2 b og regler, der er fastsat med hjemmel heri « .

§ 11

Stk. 3 . Hvor grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter, jf. § 6, stk. 1. 10. § 11, stk. 3 og stk. 7, ophæves. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

Stk. 7. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan overdrage fast ejendom til en skole.

§ 12. Staten yder driftstilskud til daghøjskoler, hvis vedtægter er godkendt, jf. § 6, stk. 1, og som modtager grundtilskud, jf. § 11, stk. 1, med mindre tilsagn om grundtilskud er opsagt i medfør af § 11, stk. 4. Ydelse af driftstilskud er endvidere betinget af, at skolen opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2. 11. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres » § 11, stk. 4 « til: » § 11, stk. 3 « , og i 2. pkt. ændres » opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2 « til: » overholder bestemmelserne i lovens kapitel 1 og 2 og de regler, der er fastsat med hjemmel heri « .

§ 13 12. § 13, stk. 3-7, ophæves, og i stedet indsættes:

Stk. 3 . Ved beregningen af årselever på tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, indgår kun » Stk. 3. Ved beregningen af årselever på undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, indgår kun

1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 4 og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse med planen herfor, 1) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, 3 og 4, og § 2 a, samt regler, der er fastsat med hjemmel heri,

2) kurser, i det omfang de er gennemført med mindst de samme 8 deltagere,

3) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 1 og 3, stk. 2-4 og §§ 2 og 2 a og de i medfør heraf fastsatte regler,

4) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede, og 2) kurser, hvor mindst halvdelen af deltagerne er kortuddannede, og

5) deltagere, der ved kursets start er under 61 år, og som har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17. 3) deltagere, der ved kursets start ikke er fyldt 61 år, og som har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 4 . Ved beregningen af årselever på tilbud efter § 1, stk. 1, nr. 2, indgår kun Stk. 4. Ved beregningen af årselever på undervisningstilbud efter § 1, stk. 1, nr. 2, indgår kun

1) deltagere i sammenhængende kursusforløb af mindst 50 timers og højst 24 ugers varighed, der er gennemført i overensstemmelse med planen herfor,

2) kurser, der opfylder kravene i § 1, stk. 2 og 5, og § 2 a, og 1) kurser, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 4, og § 2 a, og

3) deltagere, der har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17. 2) deltagere, der har erlagt deltagerbetaling, jf. § 17.

Stk. 5 . Bortset fra undervisning i henhold til § 2, stk. 1, nr. 6, praktik i virksomhed samt ekskursioner indgår ved beregningen af årselever kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, der yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning og aktiviteter, der gennemføres uden for en grundtilskudsydende kommune eller uden for en kommune, der har godkendt skolens oprettelse. Stk. 5. Ved beregningen af årselever indgår kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, som yder grundtilskud til skolen, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. Følgende undervisning, der er gennemført uden for en kommune, som yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt., indgår dog i beregningsgrundlaget:

1) Undervisning ved eller i medfør af en anden uddannelseslov, jf. § 1, stk. 2, nr. 2.

2) Praktik i virksomhed, jf. § 1, stk. 2, nr. 3.

3) FVU i medfør af § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, der gennemføres sammen med FVU udbudt i medfør af FVU-loven, jf. § 1, stk. 5.

4) Pædagogisk tilrettelagte ekskursioner.

Stk. 6 . Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af årselever, herunder om, hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegningen Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af årselever, herunder om, at undervisning i FVU vægtes højere, om indberetning af årselever og om, hvilken tilknytning elever skal have til Danmark for at indgå i beregningen.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, ikke indgår i årselevberegningen. Stk. 8 . Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisning i medfør af § 1, stk. 2, nr. 2, ikke indgår i årselevberegningen. «

13. § 18 affattes således:

§ 18. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan daghøjskoler udbyde undervisning som indtægtsdækket virksomhed. » § 18 . Daghøjskoler kan udbyde undervisning som indtægtsdækket virksomhed. «

§ 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2002, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uanset bestemmelsen i § 6, stk.1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, kan kommunalbestyrelser og amtsråd for 2002 yde grundtilskud til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den 31. oktober 2001, og som ikke opfylder kravene i daghøjskolelovens § 6, stk. 2, og regler, der er fastsat med hjemmel heri. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 12, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, kan staten indtil den 31. december 2002 yde driftstilskud samt udbetale og opkræve refusion af driftstilskud for aktivitet på skoler, hvis vedtægter er godkendt før den 31. oktober 2001, og som ikke opfylder kravene i lovens § 6, stk. 2, og regler, der er fastsat med hjemmel heri. Stk. 4. Kravene i § 2 b, stk. 1, i lov om daghøjskoler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, skal første gang opfyldes for perioden fra den 1. juli 2001 til den 30. juni 2002.

Versioner

2001-12-07